A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Pora (o') f. Skalkestreg = Por. Voss, Hard. Oftest i Fl. Jf. Fulpora, parafus, fulparug. Vokalen og andet ved disse Ord fra Por af er dunkelt; de peger mod Sv. og D. par (Svig), Bohuslän: parer osv.

"pora (o') v.n. pirke". A. Østerd. Helg.; NGbr.: paaraa. "Pöra sei fræm", arbeide sig frem saa smaat; SØsterd. 2) rode i Fodret, vrage; om Dyr. Innh. Namd.: paaraa. 3) drille, tirre. Nfj. (Stryn). Sv. Diall. pura, pora, påra dvs. arbeta smått, växa smått och illa. Jf. pura, paura, Paure.

"Pors (o') n." A. Poss, Tel. Rbg.

Posaløysa (o') f. det at man ikke har Pose. Sogn (Lærdal). "Du mysse ikkje Olmosa før Posaløysa".

Posaslit (i') n. Opslidning af Pose. "Dæ e bæræ Paasaasleete", det er ikke Umagen værdt. NGbr.

posen, posna (o') = pusen, pusna. Sogn.

Posse (oo) m. Buk, Gede-. Tel. (Selljor).

[posta v.n. gaa med Sladder (Posten); sladdre. NGbr. "Paaste paa æin". "Gaa mæ Paast´ee", d. s.

Pot (o') m. Kjep. Sogn. – Pot n. se pota.

"pota (o') v.n. (ar), stikke, bore osv." A. Nordl.; NGbr.: paataa. "paada seg fram", trænge eller stikke sig frem. Jæd. "2) mede". A. Nhl.; N dm.: paat(t)a. 6) pirke, grave eller bore med et lidet spidst Redskab; pirke, pille, pusle. Rbg. Romsd. Nordl. "Pote upp ein Kork". "Du fær pote de fraa deg, unna", faa Arbeidet fra dig saa smaat. 7) pirke (i En), tirre = pora. Innh. "Han paatt(t)aa 'ti'aam". pjaat(t)aa, STrondh. (Bynes). "paade, pode, mæ ein", vringle, være ordvridende, paaden (el. o'), med En. VNed. 8) stikke eller putte i Smaat (el. i Smug); omtr. = mota. Tel. Rog.; Gbr. (Øyer), Tel. (Bø): paataa. "Paataa 'ti Baane liite Mat; paataa aat 'om liite". 9) stikke frem, pippe frem; om Spirer. Sæt. Jf. pita. 10) stoppe tæt og fast sammen med en Kjep el. dl.; stoppe i; proppe. NGbr. ØTel.: "paataa se(g) mæ Mat". – Pot n. 1) Pirken, Puslearbeide. Rbg. Romsd. og fl. Potarbeid n. d. s. 2) Vringler; til pota 7). VNed.: Pod, Paad.

"Potartroda f." A. Paat(t)atrøaa, Ndm.

pote (o'#-aa#-ö) v. skjænde (paa), knurre (paa). Østerd.; Selbu?. Er vel for "pauta", da pota her vilde blive "paata".

Potastikka (o') f. Kjep at pota med. Gbr.: Paataastikke.

Potaspyta (o', y') f. Strikkepind. L i. Til pota (poda) dvs. strikke med Traaden over den venstre Pegefinger, den nyere Strikning (Li. Jæd.). Mest: Podespyda.

poten (o') adj. 1) tilbøielig til at pota, især 7); se d. 2) fast stoppet, struttende som en velfyldt Pude; fyldig. NGbr. "Æin paatin (kort aa) Kar".

"Poteta f." A. "Poote´t(e)s", fl. St., "Poo´dedes" (og Boo´dedes), Stjør., af det Eng. Flertal potatoes; se Bøys. Hedder "Næpa", Dal.; "Pære?" NTrondh. (Liderne).

potra (o') v. 1) støde eller stikke gjentagende saa smaat; puffe; til pota. Ma. (Holum): poddre. 2) skjænde lidt; knurre; mukke. Tel. Sæt. "Potre imoot". Se putra.

poren (o') adj. vringlende; tvær. Ma.: poddren.

Pottost m. = Kjetelost. Fl. St.

Pove (oo) m. en mæsket Figur. Tel. (Bø).- Maaske G. N. páfi, Pave, ogsaa forekommende som Øgenavn. – pova v. "poove aa eta", proppe sig med Mad. Bø. – poveleg adj. mæsket. Bø. "Pooveleg i Anlitee", plusfed.

Prakk n. Smaarbeide, især paa Gaardspladsen: Istandsættelse af Redskaber og dl. Trondh. (Stjør. og fl.). – prakk(a) v. gjøre "Prakk"; pusle. – Prakkar m. – Prakkarbeid n. = Prakk. Se A.

Prankje m. Hempe hvormed Kløvkurven el. "Meislaget" hænges paa Kløvsadlen. Sogn (Aurland, Flaam).

praala v.n. 1, trælle = plaara. Vald. (Bagn). – Pral n. = Plaar. – praalesam adj. = plaarsam. Vald.

praala v.n. 2, larme med noget; gjøre en Ting meget stor og vigtig; gjøre meget Væsen af. Dal. – Praaleskot (o') n. Mineskud, hvorved blot Proppen springer. Dal. Vel T. prahlen, Sv. pråla.
praama v. n. bruge store Ord; braute. Dal. Ryf. Se braama, brama.

Praamandr m. rundt Træ som danner Straakjøl under Pram. Tel. Jf. Andra, Onder.

Praamgøyta f. Ordgyder; Brauter. Dal. Ryf.

?preia v.a. tirre, drille. Sogn (Lustr).

preima v.a. (ar), drille, tirre. Sdm. (Hjørungfj. Sunnylven). – preimast v. recip. drilles; tirre hinanden = preinast. "P. mæ ein". Jf. reima; prima (sml. prina = rina).

preina v.a. (ar), = preima. Hall. – "preinast v.n." A. Namd. Innh. – "Preina f." A. Voss. – preinen adj. drillesyg. Hall. Helg. – Preining f. Drillen.

preka (ee) se prika.

"Prel (ee) m." A. 2) Stang med Pig i Enden hvormed stor Fisk stanges. Sdm.

prempa v. proppe, stoppe. Shl. "Prempa i".

Prestfot (oo) m. = Vinstr f. Tel. (Vinje, Selljor). – presa se prisa.

prestgjengjen adj. konfirmeret; som har "gaaet for Presten". Sogn: "prestgaodd".

prestgjeven adj. ægteviet. Tel. (Sellj.; Wille).

"Prestgull n." A. Romsd. Prest m. d. s. Romsd.

Prestmillom n. = Prestløysa. Innh. – Prestamyssa f. d. s. Hard. (Ulvik).

Pretta f. Spor, Mærke. Tel. (Vinje). "Alli Pretta i Snjoor´n", ikke mindste Spor. Jf. upretta.

pridla v. (ar), bevæge Fingrene raskt og net; faa Smaating net i Stand eller i Orden. Dal. (Hæskestad), Jæd. (Haa). "Ho pridla mæ Fingran; pridla dæ tee". Vel for prilla, men kommer nær pritla (prisla).

Pridla f. Æske til Smaasager. Dal.

prika (i') v.a. og n. (ar), 1) berøre med noget spidst, støde med en Kjep; stikke, pirke; omtr. = pota. Shl. Rog. Røldal, Rom. Gbr. og fl.: prika, priga, preeka, -e, preega. "Han prika paa dæ". "Preeka Ball", Rom. Jæd.; "preeka Sugga", Ryf.; "preeke Fubb", Søndenfjelds; se Fubb. 2) pirke, pille; undersøge smaaligt. Hard. (Odda, Røldal), Hall. "Han preekar pao alt, preekar uut adle Lyyte". 3) om smaa Virksomhed overh. "Priga o gaa"; Ma.

Prika (i') f. pigget Stang til at ordne Tømmer; ogsaa: Stang til at stikke Laks. Ryf. Mest: Preega.

priken adj. smaaligt nøieseende. Hard.

prikka seg v. = byrta seg, bysta seg. Shl.

prikla v. pille med klodsede Fingre; pirke vælent; pusle. Gbr. Fosn, Ork. Strinda. – priklfingra adj. med klodsede vælne Fingre. STrondh.

Prile n. Pleiel. SSmaal.

"prilla v." A. Vald. Jf. pridla, -sla.

prinka v. = prikka 2). – Prink n. smaat finere Haandarbeide (Broderi, Hekling osv.). "Sitja paa Prink", arbeide med sligt. Røldal.

prinande (ii) adv. overmaade. Kun i "p. kald", og "p. ill", arrig. Sogn (Lærdal). Vel eg. stikkende eller hvinende, af prina = rina; jf. gnaldr kald og fl. – "prina v. = rina". A. Voss.

"Prins f." A. Sogn, Nfj.; Hadeland m.

prinsast v. recip. en Kasteleg med Kniv. Hall.

"prisa (ii) v.a. (ar)". A. 2) fastsætte en Tings Pris. VTel. NGbr. "Priise Tobakji".

prisa (i') v. (ar), 1) stikke med bitte smaa hvasse Stik; krille stærkt. Dal. (Hæskestad, Hedland og fl.). Ofte: preesa. "Dæ prisa (preste) i Nasaa". 2) om sjælelige Sting som ikke lader En være rolig, især af Vrede; være i ophidset Bevægelse; fare ophidset omkring. Dal. Jæd. "Dæ prisa i 'an so'n skaalv". Ogsaa: "Ho preeste aa skaalv". "Han kom prisan(d)e". Han fo^ur o prisa sum Veeren skje stukkje 'an".

Priselta (i') f. ophidset Bevægelse som om man var stukket af noget; stundesløs Uro. Dal. "Han kom i Priselta". Se Elta.

prisen (i') adj. tilbøielig til at prisa (i'); hvileløs opfarende osv. Dal. Jæd. Mest: ee.

Priserid (i', ii) f. Anfald af Mangel paa Evne til at sidde stille, af urolig Omfaren (f. Eks. formedelst Vrede, Diarree). Dal Jæd.

prisla (i') v.n. 1) stikke, krille stærkt = prisa. Jæd.: tl. 2) pirke, pille. Shl. Ryf. "Ho pritla dæ tee", fik det istand med Pirkeri. Se pridla.

"prokka v.a. pille, kradse". A. Ork. "Kjøte æ 'tuprokka paa Hest´a". 2) gjøre smaat fint Arbeide; udstikke eller udskjære i Træ, brodere og dl. Hard. Shl.

prokkjen (o') adj. overdrevent omhyggelig i Smaaarbeider. Hard. Shl.

prokla (oo) v. pille vælent; = prikla. Fosn, Stjør. – prookklfingra adj. = priklfingra. "Gammal aa p.". – Promm (oo) se Brum.

Prossa (o') f. Knibe = Pryssa. Shl.

Prosul? m. 1) spidst Jernredskab til at rense Stavkar med. Salten og NHelg.: Prøs(s)aal. 2) tynd Jernbolt = Dor. Ndm. (Kvernes, Ti.): Prusul. 3) ganske liden Kniv. Ndm. 4) opstikkende Pind eller Pig = Gadd. SHelg. (Vefsn, Brønnøy): Praas(s)aali. 5) Klodrian. Helg. 6) Jernrør med Skruegang i til at laase en "Dall". SHelg. (Bindal). Jf. Prysel.

prota (o') v. (ar), = prata. VAgder (Eikin, Bjelland). Oftere: spraata (og sprota?).

prota v. bore smaat, pirke. Trondh.: praataa.

Prult m. Træprop. NGbr. Se Prutt.

pruppa v. = prumpa. Prupp m. Hall. og fl.

Prusul se Prosul. prutt' v. se putra.

Prutt m. kort tyk og stiv Tingest. Ndm. Romsd. Især om en ganske kort liden Kniv: "Kniivprutt". Jf. Prult, for Prutl?

prutten adj. tykfalden og stiv. Ndm. "styrdprutten". 2) surmulende; bouderende; = furten. Ndm. "serprutten".

Pryar m. et meget stort Snørebaand i Bugen af Seilet; vel eet med Priar 2). Ndm.

Prysja f. 1) voldsomt Tilfælde, Anfald.
Hall.: -ju. 2) Knibe. A. Hall. (Aal); Prøsju Tel. (Bø). Se Brysja.

prøla v.n. (ar), kludre, pirke. Fosn (Bjørnør), Helg. "Han prøla dæ no tee", fik det nu i Stand til Nød. Jf. praala.

Prøsaal se Prosul.

Prøys f. en liden Kurv flettet af Spaaner. Helg. (Vefsn, Ranen).

Puhl, Pusl n. Skjæver se Busl.

pukjen (uu) adj. = prutten 2). Jæd. Dal. Nfj.

Pukjensnavar (uu) m. = Styng, Libellula. Dal. Af "Pukjen", Djævelen (A. Dal. Ndm.). Hedder ogsaa: "Helvitesnavar", og "Navar".

"pukka v." A. 2) trættes = pokka. Ma.

pulka (u') v. vise sig fornærmet; omtrent = furta, dog mere vredt og ondt (trodsigt). Agder, Rogaland, Hard. pyykj d. s. Innh. – pulkjen adj. med en fornærmet og vred Mine; bouderende. pylkjen d. s. SBerg.

pulla v.n. (ar), boble; vælde op; hvirvle = bulla. NGbr. Ndm. Jf. Snarapull.

pulpa v. (ar), "pulpe i", plumpe i. Rom. Smaal.

pultra a. gaa smaat og vaklende. – pultren adj. usikker i Gangen. Tel.

Pump m. liden tyk og tung Figur. Rom. og Tel.: oo. – Pumpa f. d. s. Tel.

pumpa v. (ar), 1) gaa stampende i noget blødt (Snee, Søle). Ma. 2) "pumpe nee-i", plumpe i. Rbg.

pumpen adj. opsvulmet; især i Ansigtet: pludset. Romsd. Hedm.

Pundars Pund n. = 36 Bismerpund? Jæd.

Pung m. 1) Pose eller stor Rynke fremkommen ved klodset Søm. NGbr. 2) liden Dreng = Pose. NGbr. Jf. Pyngla.

Punghest m. (Træ-)Pude under "Hyvre". Helg.

Pupl (u') n. Snude, Næb, Mund. Trondh. "Faa paa Pooppl´e". – pooppl' v. boble; pludre. A. Ndm. Trondh.

Punt m. = Pump. Li. (Eikin). Putte m. d. s. Eikin. "Æen l^eiten stutt´e Putte".

pura (u') v. (ar), arbeide med liden Fremgang; pirke, pille, pusle. Sogn (Aurland). Jf. pora, paura.

Purk m. vranten, vrippen, tvær Person. Agder.

"Purka f. So". 2) vranten og tvær Kvinde. Tel. (Selljor; Wille). 3) et Slags Kjælke = Gylta, Bumra. STrondh. 4) = Kusma, Pusma. Rom. Dette hedder: Pörk-klæmma i NØsterd. (Tolgen).

purka v.n. gjøre vrantne Indvendinger. Agder, Dal. "Purka imo^ut". – purka seg v. vise sig meget fortrydelig; blive suur og ond. Tel.

Purkebol n.; Purkebust f. Svinebørster. Gbr.

Purkedilla f. Plante; en Hieracium? Gbr. – Purkegris m. Hungris. NGbr. – Purkehus n. Svinesti. NGbr. – Purkemat m. letteste Byg. NGbr. – Purk(e)otta f. = Grisotta. Ndm. – Purk(e)skjel f. en lang hvid Sømusling. Ndm. Namd. Innh. – Purketoka f. Svinehud. Sogn. P.-tuku, Hall. Se Toka. – Purketreve m. Samling af Smaagrise, som ligger tæt ind til hinanden. NGbr.: -træva.

"purla v." A. boble Hard. puldre Vald.

Purlemukka f. piinlig Stilling, Knibe. Hard.

purra v.n. (ar), give et arrigt Muk nu og da. Sæt. STrondh. – Purre m. En som "purrar"; en liden lidt arrig Tingest. Sæt. Dal. Hall. Jf. A.

"purren adj. lidt vred". A. Sæt. STrondh.

purpe v. = pruppe, prumpa. ØTel.

Purv m. liden vantreven Figur. ØTel.

purva v.n. (ar), arbeide (virke) smaat og jævnt og vedholdende. Tel. "Han purvar o ete". Jf. paura.

Pus (uu) n. Pøl dækket af Plantevækst som danner en svag Bugle. Sæt. Mest i Te'ep^eus. Puus f. omtrent d. s. A. Lignende i Sv. og D. Se flg.

Pus eller Puss (uu) m. Hævelse fyldt med Vædske. a) vædskefyldt Hævelse af Huden (som efter en Spanskflue); stor Vable. Ndm. "Dæ fläug uut æen Puuss". b) Hængedynd som løfter sig i Midten; = Pus n. Ndm. (Surndal, Tingv.). "Vasspuus(s), Hængjepuus(s). Ogsaa Pust (uu, ikke langt) m. Ndm. "Vasspuust, Hængjepuust". Jf. Pøysa f., pøysa v., pusen osv. "Puuss" minder dog om G. N. púss, m. Pung, "Puust" om G. N. pústr, Kindhest, "Kinnpust" A.

pusa (uu) v. (ar), svulme op = pusna, pøysa. Hall. Ogsaa: pursæ ("tykt", supradentalt – cacuminalt (r)s), Hall. Sv. Diall. pusa, svälla upp.

"Puse m. Kat". A. Puyse Ma. Som huysta hysta af husta, kuyra kyra af kura. Ogsaa sammenklemt til Pyyse SMa. 2) kjælen, krysteragtig Person. Ma.

Pusil (uu) m. Katunge; Kattepuus. Tel. Hall.

Pusk (u') m. = Pjusk. pusk- se pjusk-.

pusla v. om Smaarørelse overh. Hard. "Da putla aa s^ey´e", det smaakoger.

Pusle m. se Pusul.

Pusleskatt m. et lidet Traktement (Dram + Æbler el. Nødder), som hver Ungkarl kan kræve af hver voksen Pige i Grænden, i Julen. Hard. (Ullensvang): Putla-.

puslutt adj. som lidet mægter el. udretter; svagelig, senfærdig og dl. Sfjelds. Mest: puslete. puslen, putlen d. s. Berg.

Pusma f. = Kusma. Nhl. (Mo, Eks.). Jf. Pus.

Puss og Pust se Pus m.; og flg.

Pust (uu) m. 1) Blæsebælg, Puster. Vald. NGbr. Ogsaa: Puustar m. 2) en mindre Hævelse som efter et Slag. Østerd. Se Pus.

"pusta v.n." A. 3) v.a. lade hvile. Tel. (Sauar). "Du maa puste Hest´n".

Pusul m. en Pusler. Tel. (Rauland, Hovin, Kvitseid, Selljor; Wille). Pusuli og Pusli d. s. Sæt.

Puta (uu) f. tyk Kvinde. Sogn (Lustr). "Sinnepuuta",
arrig K. Lustr. 2) underste Bjælke i en Bygning som er bygget paa Stolper eller Kar. Senja. I Nfj.: Solestokk.

Pute (u') m. Kid. Hall.; Li.: Pude.

Putekjepp (uu) m. = Bogtre. Helg.

Putla (u') f. Vanskelighed; Forlegenhed; Knibe. Hard. Shl.

Putr n. Puslen, Pusleri. Sæt. Se putra.

"putra (u') v.n. 2) mumle, hviske". A. Især: tale lavt og raskt. pjuttre Østl. Ndm.; pjottra Shl.; pjaatre Tel. "3) signe ov." A. Ryf. pautra Hard.; pjautra Sogn; pj(a)ottra Hard. 4) knurre; skjænde mumlende; smaaskjænde. STrondh. pottre (o') d. s. Tel. Sæt. pjuttre Ndm. prutt' Trondh. 5) = pusla. Sæt.

Putra f. og Putre (u') m. 1) en Pusler. Sæt. Tel. 2) Puttru(r) f.pl. Smaating; Smaatterier. Sæt.

putt adj. ømfindtlig. Gausdal. Meddelt.

Putt m. Hytte; Husmandsstue. NGbr. (Lom). "I Puttom", hos Smaafolk.

putta v.n. (ar), koge sagte med smaa futtende Lyd, = putra. NGbr. Sv. Diall. putta, välla upp.

Putte (u') m. = Punt, Pump. Li. (Eikin).

puyren adj. sammenkrybende af Mangel paa Livsmod og Kraft; svagelig; " = pjaskelig". Ma. (Grindeim; Finnsl., sjelden). Maaske puyren : pura (u', pirke; Purv m.) = kuyra : kura = huysta : husta. Jf. dog Pyr. Se kura.

pydla? (yy) v.n. (ar), suurmule. Hard. (Kvamm). – pyydlen adj. surmulende; suur og trodsig. Hard.

Pyk (yy) m. og n. Livsmod; Energi; ogsaa: Lidenskab, Hede, Heftighed. Shl. Ryf. Sogn

pykj (yy) v. = pulka, se d. Innh.

pykjen (yy) adj. fuld af Pyk: kjæk, freidig, energisk; ogsaa: heftig. Shl. Ryf. Nhl.

pyklast v. recip. lege Krig; trættes el. slaas for Løier. Shl. Ogsaa: pøklast.

Pykra f. en sur og arrig liden Trold af et Kvindfolk. Ryf. Ogsaa: "Pygra, Pøkra, Pøgra".

Pyl (yy) m. Pog. Salten.

Pyll? m. liden dyb "Hyl" el. "Kulp" i Aa el. Bæk. Hard. (Ulvik) og Voss: Pyddl. – pyddlete adj. fuld af P. pyddlen d. s.

pylkjen adj. = pulkjen. SBerg.

"Pylsa f." A. Pyyse VTel. "Pylse" er kort, stoppet i et rundagtig Skind el. en Pose; "Kurv" er i en Tarm; Sæt.

Pyltr m. Bylt. Rbg. Shl. Pjyltr Dal. Li. Pjylt Dal. – pjyltra (i Hop) v. bylte sammen. Dal. pjoltra d. s. Li. (Nes). "pjyltre paa sei", pakke sig uformeligt ind. Odal.

pymsa v. svøbe løst om sig; hænge Klæder paa sig. NGbr. "Pymse paa se; pymse see tee".

pyngja v. (er, de), famle vedholdende med et Arbeide uden synderlig Effekt; klodse; pusle. Gbr.: pynje, pyngde. Sv. Diall. pynga, pyssla. Se flg.

pyngjutt adj. poset el. rynket syet. NGbr.: pynjaat. Til Pung.

pyngla v. 1) tilhefte med løselig Søm? Gbr. 2) paabyrde En noget efterhaanden og ubemærket; prakke el. lure ind paa En. Gbr. (Fron, Vaagaa). "Han pyngla paa mee saa mykjy Arbei". Sv. Diall. pyngla, pusle.

Pyngla f. 1) Pung; Tobakspung. NØsterd. Gbr. 2) liden Pige; i Spøg ligesom Pung.

"pynta v.a." A. 2) v.n. = hyskja seg. Li.

Pyntemun m. = Botvon. Ma. (Tveit).

Pyr f. Lokkenavn til Kalv. Tel. Vel for Kyr. Jf. dog puyren, Paure osv.

Pyril se Peril.

Pysa f. Hudblære. Tel. – pyse-leg adj.

?pysa v.n. aande med halvaaben Mund; blæse som idet man søvner. Sogn. Jf. flg.

pysja v.n. (ar), hviske. Nhl. (Fusa). Jf. pysa.

Pysja f. Ertebælg. Ryf. Se Pesa, Pøs.

Pysja f. Pøl; jf. Pus. Helg. (Mo): Pøsja.

pysjeleg adj. blæreformig; posedannet. Tel. pyseleg d. s. Tel. pysjen adj. d. s. Tel.

pysjeskrova (o') adj. med stort Bugparti høit opskrudt under den krummede Rygrad; om vantrevne Dyr; sjelden om svangre Kvinder. Tel. (Kvitseid, Laardal).

Pyslegras n. Spergel. Dal. Meddelt.

Pysling m. Pusling, Stymper. Nfj. Senja.

Pyta f. Pose til Salt, hvormed Røgtersken "salter" Kvæget. Sogn.

Pytt m. liden Hvirvel i Vand. Hard. (Ullsv.).

pytta v.a. (er, e; og ar, a), lukke, stænge; dække, tætte. Hall. Vald. Sogn. "Pytte att äit Lee, Dør´ee". "Pytte äen inne". "Dee sko pytte paa deko Fæld´n", Hall. "Han pytte atte mæ Aur o Joor", fyldte, tættede. "P^eipao æ pytt". – pitta d. s. Voss. "Nos´æ mii æ pitt". G. N. pytta, stoppe, dæmme.

Pyttasod (o') n. Dyndpytt. Ryf.: Pyttasø.

Pyttaand f. en liden mørk And, Anas crecca? Dal. Suurputtaann, NSmaal.

Pytterla f. = Linerla. Jæd.

Pæl n. Skrab; = Rusk. Oslo, Rom.

Pæl. I "til Pæls". "Ta te Pæls", tage Benene fat. Jæd. Jf. pala. – "Han maatte te Pæls", han gav tabt"; Tel.

"pæla v. slæbe, trælle". A. Busk. (Og Wille).

Pæs m. 1) liden stormavet Figur; f. Eks. lidet vantrevent "Koppelamb"; liden Dreng som er "stoorskrova o pæselege". Tel. (Rauland, Høydalsmo). 2) liden Fisk. SBerg.

pæsa v. spille et Puds. Nfj. (Innvik). Se A.

Pæs-ur m. En som gaar og "pæser", puster stønnende. Tel. (Høydalsmo). Jf. Ur, Uve.

pæta f. 1) en liden Saltvandsfisk, uvist hvilken. S- og NTrondh.: Pææt og Peet. "Gorpæt", liden Mudderfisk. 2) liden Fisk
overh. ØTel. (Heiddal, Bø, Sauar). Se A. Jf. Pita.

pøa v. søle, vrøvle = tøva. SHelg.

Pøk m. Kjep = Paak. Ndm.

"Pøk m. Skindpose". A. 2) Pose overh. Hall. Shl. Hard. "Natapøk". Om et Colly, Shl. 3) Smaadreng, = Pose. Tel. Berg. "Guutapøk". Særlig: trodsig Dreng, = "Trassepøk". Li.

pøkja v.n. (er, te), løfte sig til Overkogning. Om Mælk og dl. Ndm. "Gryytaa pøkje (eve)". Til foreg.

Pøla f. 1) Pøl, se Pøyla. Helg. 2) = Pyll el. Kulp. SHelg. (Bindal).

Pør se Pøyr, Por. – Pøril se Piril.

Pøs m. Vikkebælg. Nfj. (Stryn, Gloppen). To Slags: "Kattapøs" og "Muusapøs". Jf. Pysja, Pesa.

"Pøyk m. Pog". A. Ma. Jf. Pauk, Pok.

"pøyla f. Pøl". A. Pøla SHelg. Om stor dyb Pøl el. Pyt. Shl. Ryf. 2) dybt Vandstade. Sogn. Jf. Pyl(l). 3) = Poll. Nogle Steder i Shl. og Ryf.

Pøyledike n. Dyndpyt. Li.

Pøyr n. Smaasager, Smaabagage. Fosn. Se Por.

Pøyring, pøyraat se Paure.

Pøysa f. 1) svulmende Hængedynd = Pus(s). m. SætB. og V. Pøys m. d. s. Ryf. 2) dyb Pøl. Hard. (Øydfjord). 3) Pose. Sogn. "Sinnepøysa", arrig Kvinde.

"pøysa v.n." A. Li. Især: danne blæreagtig Forhøining. Ryf. Rbg. Tel. "Dæ pøyser upp". Ogsaa: "pøysa seg upp".

"Pøyta f. Mudderpøl". A. Nfj. Romsd. Namd. "Dypøyte, Skitpøyte"; Nfj.


R.
R, Bogstav, udtales alm. med Tungespidsen dirrende mod Tandroden eller Gummerne (Sæt.: "Tannkistune", alveolart). Med dirrende Ganeseil, Drøbel eller Svælg- og Strubeparti, i et smalt Kyststrøg fra noget øst for Arendal til hen imod Aana-Sira; mellem Mandal og Aana-Sira er det ydre R, Tand-R'et, dog vekslende med det indre (det "kurlande", gurglende, eller "(s)karrande", harkende, skrattende) R; ligesaa, i mindre Mon, andensteds langs Lyd-Grændsen. Ogsaa en Deel af Ullensvang Præstegjæld i Hard. har indre R. Desuden den større Deel af By-Befolkningen i SV, fra Bergen til Arendal, begge medtagne. I de øvrige Byer breder indre (desuden palatale, jodholdige, og s- eller z-agtige) R'er sig mere og mere over de bedre stillede Samfundslag. De forekommer hos ganske enkelte i de øvrige Bygder (mens det "tykke" L synes at herske eneraadigt i Bygdetalen overalt og i alle Forhold hvor det hører hjemme i denne). Rd er blevet, i den største Deel af de Egne som har "tykt" cacuminalt L, til "tykt" L (hard > hal) – ikke i øverste Vald. og et Strøg tversover STrondh. og Ndm. (har). – I de samme Egne vil ogsaa r + t faa en tilbagetrukken, "tyk", Lyd, idet begge udtales med Tungespidsen mod den haarde Ganes forreste Deel (supradentalt) el. midtre Deel (cacuminalt); R'et vil da gjerne glide ind i det "tykke" T, som bliver langt; i nogle Egne og Vilkaar vil r + d paa lignende Maade glide sammen til langt "tykt" D; her er dog altid skrevet rt; rd i dette sidste Tilfælde, i det første gjerne L. Rn i Stamestavelser er blevet i den største Deel af Landet, i Hovedmassen af Ordene, til et langt N (nn), som er jodholdigt (palatalt) i den større Deel af Omraadet; i SV, omtrent fra Jøstedalsbreden til Mandalens Østgrændse, er det blevet dn, i sammensatte Ord uden Mellemvokal oftest nn. Rn i Endelser er blevet i den allerstørste Deel af Landet til et N, som i de fleste Egne er noget kort, sjeldnere palatalt og da gjerne noget langt. I de Egdske Maal (Agder og VTel.) og nogle Nabomaal har nn af rn ikke den samme sænkende Virkning paa den forangaaende Vokal som oprindeligere nn; saaledes Kvenn < kvern, men rænne < renna; Hynna < hyrna, men tønne (VTel.) < þynna osv.; se glyrna og fl. – Ord som selv, eller hvis nære Slægtninge, i noget Maal begynder med vr, i Overensstemmelse med andre, levende eller døde, nær beslægtede Sprog, findes her opførte under R, paa den Plads de vilde havt uden V. Saaledes (V)rin efter rimsen. Det er mest i Bygderne fra Aana-Sira til den Svenske Grændse (Agder, Tel. Bamle, Num. Vestfold, Ringerike, Oslo, Follo, Smaal. SRom.), sporadisk ogsaa i Dal. Jæd. og Egnene op mod Mjøsa og andensteds, at Ord med denne somoftest alderdomlige Form, findes. Enkelte Ord-familier synes ganske at savne V ogsaa i disse Egne; (se reka).