A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Trokk (o') m. = Trokk f.

trokka (oo) v. a. tørre = turka. Nordl.

trokla (o') v. gaa tungt og klamrende = trampla. Shl. Ryf. "traakla i Tresko". Jf. troka (trunkla).

trokug (o') adj. fyldig og kraftig, før og trivelig = troken 1. Østerd. (St. E., Tynset, Rendal): omtrent troköugh (aa) og trököu (Rendal). "Troköugh Hæst", som trods meget Arbeide bevarer sit gode Huld. "Trököu Staakk", før Bjælke.

trokutt adj. møisom osv. = trokaleg, troken 2. Namd. og Innh.: traakaat; NØsterd. trokete (ö#-aa). "Dæ va saa traakaat aat dæm", de havde det saa møiefuldt og trangt. – Trolag se Tro.
troleg (oo) adj. trivelig. Tel. (Bø). Til troast.

"Troll n. Trold". A. Se Tram, Fanden. "Trolle te Mærkjes, om han stællt' aa rør' sæg!" (Ed). Helg. "Dæ va daa Troll!" som Pokker! "Troll te Greie!" Hall. og m. fl. "2) om Rovdyr". A. Trodd NVTel. "5)". A. Rbg. Ndm. "Trolli hev tekji meg so ille".

Trollaata f. "gaa i T.", gaa i Vildelse = g. i Ørska. Salten.

Trollbrot (o') n. = Isbrote. VAgder.

Trollbærhegg m. Rhamnus catharticus.

Trollfauka f. et ondt Lune. Stjør. Se Fauka.

Trollferd f. Troldefølge. "Kaama" el. "fara i Trollføræ (-aa)", komme i Uføre. Dal.

Trollgras n. Fiirblad, Paris. Nhl. Trodlagras Hard. – Trollurt f. d. Hard.

Trollhamn f. (= Trollham) se Hamn. Helg.

Trollhatt m. = Torhjelm. Strinda.

Trollhespel m. "vinde Trollhespel", haspe den forkeerte Vei. Hall. Ringerike.

Trollkatt m. et Væsen hvormed Heksene drog til sig f. Eks. Kjøers Mælk. Hall. Se A.

Trollkjerring f. = Frøskjering. Ma. og fl.

Trollkjerringhatt m. = Trollhatt. Strinda.

Trollkjerringknut m. = Kjerringknut.

Trollkjerringsopl m. Marekvast. Sogn.

Trollkling m. hvid Svamp paa næver-takt Huus. Jæd. Trollkluksa f. = -klysa. Agder.

Trollkrabbe m. en Krabbe = Fause, Cancer brachyurus; el. Lithodes arcticus? Ma. Ryf. Sdm. og m. fl. Skal andensteds være: Maja squinado.

Trollmann m. Top. Jæd. "Sviipa saa T.".

Trollmannsfura f. Fyrr som i Toppen er død og stærkt harpiksholdig. – Trollmannstyre n. "Tyre" i en saadan Fyrr; Tel. Sæt. Trollmannstøri, Tel. (Treungen). Trolltøri, Tel.

Troll-od n. Anfald af ondt Lune. STrondh. -oo. – Troll-oda f. = Trollod. Stjør.: Trolloo; pl. -ooaa.

Trollord n. Ord uden synderlig Grund el. Rod i Sproget; = Filleord. Ndm.

"Trollrida (i') f." A. Tröyllriu Gbr. (Fron); Tröyllreeo Gbr. (NFron); Troaaⁱllriaa, -reeaa, Ndm. (Ti. Surndal og fl.); -røaa Ndm. (Rindal); -røo Ndm. (Sunndal); -røe og rø NØsterd. Røros; -roe og ro (o') Gul.; -rudu Strinda, Selbu, Gul. Stjør. Indr.; -reia f. def. Ndm. (Aure), af Reid?"; -ru-u, -ruv' Ork.; -røvu Ndm. (Sunndal); ruwu, -ru(w)ghu og rug(g)u Stjør.; -rug(g)aa Ndm. (Aure); -rugg, defin.: -ruggo Fosn (Hemne); Træⁱllrudu Selbu. Trö^yllreev n. SGbr. (Øyer), NHedm. (Ringsak); Trolldreev n. Hadel. (Traaⁱll, Tröyll, Træⁱll, osv. se N).

Trollrogg f. Dobbeltbekkasin? Se Rugda.

Trollryska f. = T-rida; se Riska.

Trollsferd f. uheldig Færd = Trollferd. Dal.

Trollsmak m. ond Smag. Ndm.

Trollstut (uu) m. = Stukul, i Horn. Ndm.

Trolltak n. = Trollskot. Se Troll. Rbg.

Trolltare m. en grovstilket Tare. Ndm.

Trolltime m. uheldig Time, uheldigt Øieblik eller Lune; = Udøger; Utid hvori man foretager sig noget, især lader vente paa sig; Tid hvori man er optagen med at bekjæmpe Troll? Jf.: "I Utiidom skal dei Trolli drepa" A. Ndm.

trolltuggjen adj. klumpet og klodset udført, "likesom tuggjen av Troll´æ". Rbg. Dal.

Trollurt se Trollgras. "trollutt 2)". A. Østl. Nordl. – trollvakker adj. meget vakker. Helg.

Trom, Troml, Tromm se Trum-.

Troms f., troms (oo) adj. se Frumsa. NGbr. (Sel, Vaagaa).

"trona (oo) v. (ar)". A. Hard. (Jondal). tronast A. Shl. (Fitja). – Trono se Trana.

Trondheim (Navnet): Trandeim VVald.

Trondska f. 1) Møllesteen fra Selbu i Trondh. Dal.: Traanska. 2) et haardt tungt halstarrigt umedgjørligt Kvindfolk. Dal. Jf. Trønska.

"trong" A. traang´e, trøngre, trøngst Ma.

trongbølt adj. n. = trongsett. Nordl.

trongfingra adj. gnidsk. Tel. (Raul. Laardal).

trongfjellt adj. = trongfjella(d). Nfj.

tronghjarta adj. tranghjertet; karrig. Namd.

Trongka f. trangt Sted, Klemme. Hard. (aa). Dolhuset i Trondheims By kaldtes til nys "Troongka".

Trongrymme n. dvs. Trongrøme. NGbr.

Trongsmaal n. stærkt Behov, trængende Nødvendighed. Ndm. (Aure, Ti.): Traangs-; Namd.: Trøngs-. "E dæ naakaa Traangsmaal 'ti di?" "D'æ itt naa(kaa) Trøngsmaal fär dæ". "Utraangsmaal", Ufornødenhed, "Utrængsmaal". "Kaam(m)a i Traangsmaalaa", = k. te Torvann.

"trongt adv." A. "Tree´e væks´r traangt" )( romkjærra. Smaal.

trongvinn adj. om Rum, saa trangt at man har ondt for at snoe sig. Ndm. Mest i n.

trongvølt adj. = trongsett. Shl. Hall.

Tronove se Tranteband; -veer se Trynevedr.

"Tropp f." A. Fleertal: Trepp´u og Trøpp´u Voss (se Vidsten, p. 22), Trepp´r (ur, e), Hard. Træpp NGbr.

Tropphyll(a) f. = Springhelda. Trondh.

Troppsteig n. Trappetrin. Totn. Trappsteg Rom.

[Tropp m. "Dæ va Tropp´n opp saa gott", vel saa godt, snarest bedre. Ryf. Udtrykket er maaske fra Ekserserpladsen, ligesom "halda Tropp" A. Neppe: Tropp, Prop.

Trorænnle se Rendla.

"Tros (o') n." A. Trøs og Traas f. Hall.

trosa (o') v. (ar), sanke Tros. Tel. Sæt.

"trosa (o') v. n. (ar)". A. 2) rydde (Jorden) for Kviste = trysja. Tel. (Bø), Hard. (Ullsv.); tröse Nfj. 3) fare raskt uvarligt og larmende frem. Shl. "Trosa aa leita". – Trosar m. = Rivar.

trosa (o') adj. tørraadden. Tel. "T. Vee".
Trosakjepp m., Trosapinne (o') m. Kjæp, Pind af halvraadent Kvas. Sogn, Tel.

trosall (o') adj. frønnet og skjør = morken; om Træ og Træværk. Ned. Ofte "traassaal". trosol NVTel. Vil let glide sammen med trasal (traasaal), se d. – trosaleg og troseleg d. s. Tel.

trosast (o') v. n. (ast), blive frønnet og skjør. Tel. Rbg. Li. "trosast upp".

"Trose (o') m." A. Trøsa SSmaal.

trosen (o') adj. = trosall. trosna v. = trosast. Agder.

Trosk (o') m. Stymper = Trask. Tel. (Bø). "Han æ troskoleg o liite føre seg"; Bø. Jf. Trusk. – Trosk (oo) se Trjosk.

Trosk se Trausk. Troskaal se Treskald.

Trosu se Trasa. trosuleg se trasaleg.

Trosutgard (o') m. "Utgard" dannet af Kviste. Hall.: Trøsuggal og Traas-.

"Trot (o') n. Slutning, Ende, Ophør". A. Sæt. Rbg. Ned. Ma. "De to^uk alli Trot". "Gjeve Trot", slippe op. "D'æ paa Trot". "D'æ Trot´æ mæ de", VTel.; n. plur. el. fem.? "I siiste Trot´æ" i sidste Øieblik; Honnes. "Gaa mæ Tro`taa", gaa med de sidste Rester af Kræfter; vel dat. pl.; Ma.

Trot (o') n. 2, Løkke paa Vidjering, hvilken Tornen, "Stjoren", stikkes ind i; ogsaa, synes det, Vidjeringens Lukkelse el. Knude, altsaa Løkken + Tornen. Ø- og VTel. Maaske eet med foreg.

Trot (o') n. 3, fremstaaende Mund, Snude, Flab = Truut. Hard. (Odda, Ullensv.). Ogsa: Trott; Hard. (O. Us.); jf. Trunt, Trynt.

"Trote (o') m." A. Traataa NGbr. Østl.

troten (o') adj. hoven; opsvulmet af Vrede eller Opblæsthed. Nfj. Sfj. Hall. Totn, Smaal. Mest: trötin. Se truten, A.

"trotna v." A. I Smaal. adskilles som i Hall.

Trott se Trot.

trottast (oo; og aa) v. mægte = trotta. Ryf.

Trotuhella (o') f. haard Svulstflade. Hall. Som af et Trotu (Trota) f. Se Hella.

"tru v." A. "E trur(r) di", Dativ; NGbr. Ndm. – "Ko tru du ville kaama atte!" gid du vilde komme igjen. Ma.

Trubb m. kort og tyk, buttet, Figur. Gul. Rom. – trubben adj. lig en Trubb, buttet, stump. Gul. Røros. "Trubbin Stokk, Bliant". – trubbutt d. s. Rom. Smaal. Sv. og D. (Diall.) trubbig, trubbed.

trubla (u') v. n. gaa usikkert, slæbende og snublende, som en gammel Mand; sjokke. Ma. (Holum, Halsaa). – trublen adj. som vil t. Ma. Jf. trufla, trumla, struvla.

"truen adj." A. truugje(n), Fl. trugne NGbr.; trygjen Rbg. (Aamlid, Gjøvdal), trøgjen "gootrøjen", Bamle (Drangedal).

trufla (u') v. n. = trubla. Li. (Nes, Bakka). – Trufl m., og Trufla f. Person som t. – truflen adj. som vil t. – trofla (o') v., Trofla f., troflen adj. d. s. Dal. (Sokndal), Li. (Nes).

Trug (uu) f. Fl. Truujee = Truga. NGbr.

Trug (uu) m. klodset ubehjælpelig og umedgjørlig Person. Tel. (Hovin, Selljor, Kvitseid). Vel eg. = Truga.

"Truga f. Snesko". A. Truua Helg., Tryygja Dal. (Lund, Hæsk.), Tryyv f. (Fl. (Tryyvee) Ndm. (Ti.), Truuv f. Ndm. (Surndal), Trjug m. Vald., Try f. (n.) Ned. ØMa. – Trugfat n. Klude, hvormed Hestefoden beskyttes mod Gnav af Trug(a); Tel. (Rauland, Vinje). Tr(j)ugfot (o') f. d. s. Tel. (Vinje, Høydalsmo); jf. Ljaafot. Trjugspjørrir og -ur f. d. s. VTel. Sæt.

Trugafar, Trugaføre n. = Trug-. Hall.

trugast v. recip. Sæt. "Dai tr^eugast mæ N^eivo".

Truge? m. en liden smal og dyb Kasse med tagformet Laag hvori Fiskeren har Madding, Net osv. SHelg. (Brønnøy) og fl.). "Angntru(j)i, Garntruj(j)i".

Trugga f. et tungt vuggende Kvindfolk. Stjør.

trugla v. a. 1, oversnakke (-tale) halvt truende, = trygla. Smaal.

trugla v. n. 2. 1) bemøie sig uden tilsvarende Virkning, trælle klodset, slæbe. Stjør. 2) særlig: slæbe, famle, med sine Ord. Vestfold (Hov). Maaske til trugla 1.

trugleg adj. ubehjælpelig osv. lig en Trug m. Tel. trjugleg, altfor ligefrem, eenfoldig. NVTel.

truglen adj. tung og klodset, møisom. Stjør. Mest i n., som adv. "Dæ gikk trugli aa tröugomt för 'aam". – truglutt adj. = truglen. Vestfold. "Dæ gjekk truglete".

Trugneve (uu) m. Klodrian = Trug. Tel.

trugug og truwghug se trivug.

Trullebor (o') f. = Trillebaar. VNed. og fl.

Truls m. og Trulsa f. eenfoldig Klodrian. VTel. – trulseleg adj. lig en T.

trulta v. (ar), rulle henad ujævn Flade; jf. tralta, trilta. Tel. Li. – trulten adj. rundagtig og let væltende; omtr. = rult. Tel. Li.

"Trumaal n." A. "Spørja i (gaatt) Truumaal", spørge ærligt for at faa den andens alvorlige Mening. Gbr. "I Truusmaal", Ndm. Hard. "I al goo Truumaate", Sdm. "Eg sp^eure han i Tr^eusmaati ko han tænkti"; Sæt.

Trum (u') n. Fading, Karm el. Overdeel af Kjerre el. Slæde. Agder. Trum (u') Sæt. (Austad); Trom (o') SætB. og V., Ma. Li.; Troom Ma. sjelden; og Troomm f. Ma. "Høytrom av Speli", Sæt.; "Kjerretrom". – Trumfylle n. hvad der netop fylder Trum'et; = Sumarlass. Sæt. Ma. "Tromfyddi". – Trumspela f. se Spela. – Trumstamn m. opretstaaende Bræt eller Stolpe fremme og bag i Høytrum. Ma. (tildeels: Stabn). – Trumtong f. Læssetræ eller gaflet Stang over Hø i
"Høytrum"; se Tong. Ma. Jf. Bohusl.: troomm dvs. sommarsläde. Se Trøm.

"truma (u') v." A. G. N. Þruma larme.

Truml (u') m. Sylinder, enten huul eller solid. Trum´l, om Hjul som fører Rem; om Vandhjulets ydre Parti. Ma. Rbg. Troom´mel(t) om adskillige sylindriske Beholdere. Østl. og Trondh. "Kolatroommel". "Kaffitroommel". Sv. Diall. trummel (rör, lur). Maaske Nt. Trommel. Jf. dog: "Trummeltuten dansa, Trummelbøtta kva", i Gaade om Kvernen (Krinttola), Salten. Og jf. trumla, Trum(m).

trumla (u') v. n. gaa tungt larmende og snublende; snuble omkuld. Ma. (Audndal, Bjell. Finnsl.). "Kaama trumlan i dei sto^ure Sko^uan". "Eg trumla tee o datt". "Trumla o Vænna". Jf. tramla, trubla; Sv. og D. Diall. trumla (omkull); D. trimle. trumlen adj. klodset og usikker paa Foden.

Trumm m. Mule paa Hest, Elg og stor Hund. ØSmaal.: Troomm. Maaske laant fra Sv. Diall. trumm, troomm dvs. hästnos, mule. Jf. dog Trum; og Mule-trusk.

Trump m. 1) tung stiv tvær Karl. Tel. Ma. ØAgder, Østl. Gbr. Sv. Diall. trumpe d. s. Jf. Tramp. 2) Geværkolbe. Østerd. Smaal. Rom. Vestfold.

Trumpa f. tung stiv tvær Kvinde. Gbr. Ndm. fl.

trumpa v. 1) støde, puffe. Gbr. 2) 1) "t. imot", gjøre haardnakket Modstand. Trond. 2) fremtrue. Tel. (Dette til Trumf?).

Trumpedøla f. tung klodset Tosse. Follo.

trumpeleg adj. lig en "Trump". Rbg. Ma.

trumpen adj. d. s. Trondh. Ndm. Østl. "Trumpin aa tvær". – trumputt d. s. Østl.

Trumpsko m. omtr. = Tverbløyg. Trondh.

?trumsa v. buldre. Tel. (Svein). Jf. truma.

trumæteleg adj. troskyldig; troværdig; især: med troværdigt Ydre. NVTel.

Trunk m. = Trump 1). trunkutt = trumputt. Vestfold (Sandsvær).

trunkast v. n. (ast), = trunknast. Ryf.

trunkjen adj. 1) svulmende; a) opsvulmet; b) trind, fyldig. Dal. Ryf. Hard. 2) surmulende. Nfj.

trunkla v. = trokla. Hard. Ryf. "T. i Tresko".

trunkna v. svulme ud: a) om Træværk som fugtes. Dal. Her er "trutna": hovne. b) blive fyldig, blive voksen. Ryf. trunknast d. s. Shl. "Trunkna tee".

Trunsle m. Fortykkelse af Huden; Træl. Sæt.

Trunt m. = Trott, Trynt. Ma. (Holum).

trunta v. n. (ar), suurmule. Ma. (Grind.).

trunten adj. suurmulende; suur og tvær. Ma.

Trup(p)ul m. Særling. Ndm. Fosn.

trupsa v. n. gaa en møisom og resultatfattig Gang. Nhl. (Hosang). Jf. trubla. truspa Shl.

Trus (uu) n. smaat Skramleri, som i et Syskriin; Skrab. Li. (Kvin, Vanse, Lyngdal). "Truus o Traml".

Trusk m. liden indskrænket forsagt og forsømt Stymper; omtrent = Trask. Oslo, Bamle, Tel. Trosk d. s. ØTel. – truskeleg adj. lig en T. Tel.

truska v. n. (ar), være en "Trusk", gaa for sig uden være med paa noget. Ø- og VTel.

trussa v. n. (ar), 1, slæbe = trissa, traassa. S- og NTrondh. "Han koom trænsann aa trussann paa Sækkjn".

trussa v. (ar), kaste sammen, røre sammen. Li. (Fjotland, Bakka, Nes). "Hu trussa dæ tee (ihob) koss dæ treffe". – Trussa f. Sluske. Li.

?Trusse m. Skjørt til Fæhusbrug. Hard.

Trusul m. en stor forsømt Halvidiot; stor "Trusk". VTel. Trysil d. s. Tel. (Kvitseid). Vel fremvirket, eller dog paavirket, af Tusul + Rusull (Rysil + Trosu). – trusulskleg adj. lig en T. VTel.

Trute (uu) m. Hævelse = Trote. Rbg.; Ma. og Jæd. tildeels: Truude (og Trude?).

"truten (uu) adj." A. Ueg.: opblæst = troten.

Trutne (uu) m. Hævelse = Trute. Rbg.

"trutt". A. "Tidt aa trutt", trolig, stadigt.

trutta v. n. = trunta. Ma. (Grindeim).

trutten adj. = trunten. Ma.

Try f. se Truga. try v. se trygja.

"Trygel m. 1) lidet Trug osv." A. Overhovedet; saaledes: til at sætte paa Bordet med Mad i: "Sildatryyjel, Potetryyjel". Shl. Sfj.; Tryyjydl, "Supantryyjydl", "Griisa-", Sogn. Tryyl Nhl. 2) Tværdriver = Trygje. Tel.

"trygg adj." A. = eintryggjeleg. Hard.

"trygja v. a." A. 2) v. n. gjøre Tjeneste som "Truga"; løfte op over Smuds, Snee eller andet blødt. Sæt. Dal. "Detta Bos´i trygde upp noko l^eiti". 3) bære, om Sneeskorpe. ØMa.: try. "Snø´n tryr".

Trygje m. Kløvsadel = Klyvbere. Tel. (Kv. Sell.). Maaske til trygja; se dog Trygje n. A. Rbg. (Aamlid). 2) indskrænket Tværdriver, jf. Trug. Tel. (Bø, Lunde).

"trygla v. n." A. "trygla ette", forlange truende. Ryf. Tel. 2) v. a. "trygle ein te noko", tilskynde, næsten true. ØTel.

Trygle m. = Trygel. Hard. "Gr^eisatrygle".

Trykk m." A. 3) dygtigt Slag; se trykkja til.

"trykkja v." A. 4) v. n. "t. til ein", slaa til.

Trykkja f. stort velvoksent og kraftigt Hunvæsen. Sogn, Hard. Shl. Sfj. Sæt. "Ei Trykkja te Jænta, Kyyr, Merr". Ogsaa: "ei Trykkje Jænte", "ein Trykkje Hest´e", Sæt.; og "Trykkje-jænte", "Trykkje-gamp", Hard. – trykkjen adj. stor velvoksen og kraftig. Hard. (Ulvik). – trykkjeleg adj. d. s. Sæt. – trykkja v. (ar), bevæge sig som en T. "Ho kjeme trykkjandi" = "sigandi". Sæt.

Trykkjar m. kraftig dygtig Karl. Sogn.

Tryksting m. En fra Trykstad i Smaal.

"trylla v. a. forvirre". A. Shl.

"Trylla f." A. Sandseløshed. Dal. Røldal.

Tryllsk m. en intellectuelt og moralskt sløv
("nautaktig") Person. Tel. (Mo). Tryllski m. d. s. Rbg. (Bygl. Tovdal, Aamlid). G. N. tryllskr af Troldnatur; jf. "trugjen som Trolli", Tel.

tryllskjen adj. suur og tvær. Sogn.

"tryllt part." A. forstyrret lysten efter. Ryf.

Tryne n. se Trynt.

Trynemjøl n. 1) Snuus. Rom. Smaal. Vald. I Spøg. "Mulemjøl" d. s. Hall. 2) næsvis Person. Vestfold.

Trynetre n. = Trynevidja. Vestfold.

Trynevedr m. sær but vrangvillig Person. Innh. Namd.: Tryynveer. Og Traanaaveer, Troonooveer Namd. Innh. Se flg.

Trynevid f. 1) = Trynevidja. Ndm. og Innh.: Tryyn(e)vee, Fl.: -via, og -veeja. Troonoovee og Traanaavee f. d. s.; Innh. se Tranteband. – Trysil se Trusul.

"trysja v. a. og n. 1) rydde for Kviste". A. Sogn (Vik, Ladvik, Aurland: rense Fæhuset for Kviste efterat Løvet er afædt), Tel. (Vinje: trysje); trøsjaa ØTel. (Heiddal, Sauar). "2) knuse osv." A. Berg. NGbr. 3) fare voldsomt og larmende afsted. Shl. "Dei truste paa", om voldsom Dans. 4) mylre frem saa det giver en stærkere larm end ved tysja. Hard. Nhl. "Da truste (trøste) mæ Lemælde". 5) "trysja nee", drysse ned med Larm (som af Ærter). Hard. Dal. "Da truste nee mæ Eple, berre du kom nære Tree´e". (drysja er her: drysse med Haanden). trøsa, trøste Jæd.

trysjande adv. "t. fullt", vrimlende fuldt. Sogn.

Trynt n. en tryneformet Ting, saaledes: a) enslags Tud paa Ølskaal. b) nederste vandret fremspringende Parti af "Bakmeis". c) Kaffemorter med Tud. VTel. (Vinje, Grungedal): Trønt, "Meisetrønt, Kaffitrønt". Trøne, "Kaffitrøne" = Trynt c). Tel. (Rauland). ogsaa Trømt, "Bakmeistrømt"; Vinje. Jf. Trunt.

"tryta v. n." A. Dal. Li. 2) skyde Munden "Trut´n" frem; suurmule. Dal.

"Tryta (yy) f. 3)". A. Sogn, Ndm. Gbr. Østerd. Oslo.

Trytebær (yy) n. = Skinntryta. SGbr.

"træda v. a. 1,". A. 3) = traadhogga efter en Snor. Nfj. Sfj. "Træde ein Stokk". Ogsaa: mærke med en kridtet Snor til Tilhugning. Sæt. A. "Træ upp Tim´br". Jf. traadhogga.

træda v. a. (er, de), brakbehandle et Stykke Land. SØsterd.: tree-e. Tree-eslann n. Brakland. Tree-efo(d)r n. Brakvækster?

Træd(e) n. 1) Fold for Fæ = Trøde. Ryf.: Træ; Smaal.: Træe. 2) indgjærdet Fævei = Geil. Jæd. (Klepp, Time): Træ. 3) Hvilemark. NGbr. (Lom): Træe. Se A.

træden adj. traadagtig. Shl. Ryf.

Trædhus n. Faarestald. Dal.: Træ-us.

"Træl m. 1, 3)." A. Ndm. 4) se treela.

trælen adj. møisommelig, trælsom. Ndm. NTrondh. "Dæ gikk træle (treele)", adv.

Trælfura, -gran f. forkrøblet Træ. Østerd.

Trælhelg f. Dage i de store Høitider som Tjenerne kan benytte til Arbeide for sig selv; = Romhelg. Ndm. (Surndal).

trælka v. n. (ar), trælle, slæbe. Hard. (Kv.).

trælkast v. n. "t. sund", slæbe sig ihjæl. Hard.

trælsleg adj. 1) trælsom; ogsaa om Ting som har fordret meget Arbeide, "Træl" n. 2) grov, før (ikke slank og siirlig); om arbeidede Ting. VAgder. – trælskleg trælleagtig. Tel.

trælvinn adj. møisom at udføre. Li. (Eikin).

træsa v. n. (er, te), gaa hvileløst frem og tilbage, trave omkring. Dal. Jæd. Ryf. "Kræture gjæng' o træse(r)". "Han træste aa gjekk i Fjedle heile Dagjn". "Eg he gje'e saa længje aa træst ette Kræture". "Eg træste rundt adle Markjedne". Jf. Sv. Dial. träsa dvs. slita ondt, tråka. – Træsing f. det at træsa.

træsen adj. 1) tilbøielig til "Træsing". 2) forbunden med "Træsing"; ogsaa: møisom. Rog. "Dæ gjekk træse", adv.

træslast? v. hentæres = træsla. SØsterd.: træhles. – Trøa, Trø-u, se Troda (o').

Trød n. Saar som Hest har traadt sig. Sæt.

"trøda v. a. (af Trood)". A. Ryf. Sæt.: trø.

"Trøde n. 1) Fold". A. Ndm.: "Sætertrø". "2) liden Ager". A. Rbg. Jæd.

Trøding m. = Trodnavar. Ryf.

Trødnad m. den af Fæet optrampede Plads foran "Selet". Hall.: Trødna.

Trøen se Tram, Troll.

Trøgaa m. sei Trevle. ØTel. Se Trege.

"Trøm m. Rand, Bred". A. Traam Rbg. VTel. (Vinje), Dal. f.; Traam(m) f. Shl.; Traamm Tel. SætB Hard. f., Sogn (Aurland) f., Voss f. Tram VTel.; i Nordl. om Kant af Kar, mens Tramm er Bred af Indsø; Træmm f. Ryf. Jæd. Fleertal: Træm(m)´r (´ur, ´u, ´e), Shl. Hard. Voss og fl. 2) Karm paa Slæde. A. Rbg. Tel. Dal.: Traam f. (og m.), "Høytraam", Dal.; jf. Trum (Agder). "Fjelltraamm" f. Fjeldbryn, Sogn. "Tor(v)traam", Dal. – "Setja Traamm fy(re)", sætte Skranke for; Voss, Hard. "Eta äi Traamm", æde jævnt = eta ned med Trøm´n; Hard. "Ta(ka) fy Traamm", tage alt efterhaanden saa der bliver skarp Modsætningskant, som naar Stene plukkes bort af en Ager; Voss, Hard. "Lesa fy Traamm", læse uden at overspringe noget; Voss.