Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Demens, henvisning

Henvisning af patienter til Hukommelsesklinikken

Hukommelsesklinikken modtager henvisning af patienter fra hele Region Hovedstaden (mod kaution også fra andre regioner) til ambulant diagnostik og behandling af hukommelsesproblemer, kognitive forstyrrelser og demenssygdomme samt diagnostik og rådgivning vedrørende arvelige neurodegenerative sygdomme. Foruden diagnostisk udredning tilbyder klinikken medicinsk behandling samt undervisning og støtte til patienter og pårørende.

Henvisning af patienter med normaltrykshydrocephalus (NPH)

Henvisning vedrørende NPH skal sendes til Hukommelsesklinikken, som visiterer til ambulant vurdering eller viderevisiterer til Neurokirurgisk afdeling mhp akut vurdering. Hukommelsesklinikken varetager ambulant lumbal perfusions- og trykmåling i samarbejde med NK af patienter, som er vurderet ved ambulant forundersøgelse i klinikken.

Henvisning af indlagte patienter

Indlagte patienter (samt patienter, som af vagthavende ses på tilsyn på andre afdelinger på Rigshospitalet) med kognitive forstyrrelser, som bør udredes nærmere, kan henvises til Hukommelsesklinikken, mhp. på ambulant forundersøgelse. Det foreslås, at CT-skanning og laboratoriemæssig udredning (se nedenfor) foregår, mens patienten alligevel er indlagt.

Godkendt jan. 2013 Steen Hasselbalch/Birgitte Bo Andersen/Anne-Mette Hejl

Demens, oversigt

	Alzheimers sygdom	Vaskulær demens	Lewy Body demens	Frontotemporal demens
Debut	Snigende	Akut/snigende	Snigende	Snigende
Progression	Gradvis	Fluktuerende/gradvis	Meget fluktuerende (ofte m. svære konfusionsepisoder)	Gradvis
Kernesymptomer
Amnesi	Tidlig og svær først anterograd, senere også retrograd	Varierende grad afhængig af infarktlokalisation og hvid substanssygdom	Ret tidlig Som AD, men mindre udtalt	Ikke markant optræder ofte sent i forløbet
Afasi	Ret tidligt Først anomi, senere parafasier og flydende afasi	Varierende afhængig af infarktlokalisation	Ret tidligt. Først anomi, senere parafasier og flydende afasi, mindre udtalt end ved AD	Tidligt Nedsat sprogproduktion eller taletrang, stereotypi, ekkolali, mutisme
Apraksi	Senere	Varierende afhængig af infarktlokalisation		Sjældent
Visuo-konstruktionelle problemer	Tidligt	Varierende afhængig af infarktlokalisation	Tidligt ofte markant påvirket	Sjældent
Påvirkede styringsfunktioner (overblik, planlægning, dømmekraft)	Ofte	Ofte især markant v. subkortikal vaskulær sygdom	Ofte	Tidligt Meget markant
Adfærdsændringer	Ofte senere Især apati og irritabilitet	Ofte Apati, humørsvingninger, grådlabilitet	Ret ofte Svingende apati	Tidligt Især apati og disinhibition
Hallucinationer	Senere i forløbet 5-20%	Sjældent	Tidligt Visuelle 40-75%, ofte detaljerede (mennesker)	Sjældent
Tempo	Normalt intialt Senere nedsat	Nedsat især v. subkortikal vaskulær sygdom	Markant nedsat m. subkortikalt præg	Normalt
Vrangforestillinger	Senere Op til 50%, ofte paranoide	Sjældent	Tidligt Ikke så udtalte som hallucinationer	Sjældent
Urininkontinens	Sent	Tidligt	Sent	Tidligt
Gangforstyrrelse	Sent	Tidligt, apraktisk/ataktisk	Tidligt, parkinsonistisk	Sent
Taleforstyrrelse	Sent Dysartri	Tidligt Dysartri	Tidligt Hypofoni	Sent (mutisme)
Ekstrapyramidale symptomer	Sent Op til 20%	Varierende afhængig af infarktlokalisation	Tidligt 40-90%	Sent
Depression	Op til 30% Ofte tidligt	Hyppigt	Meget hyppigt Op til 50%	Sjældent

Okt. 2010 Steen Hasselbalch/Anne-Mette Hejl