A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"Bera (e') f. Hunbjørn". A. 2) plump og haard Kvinde. Gbr. (Vaagaa): Beero



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə10/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   6   7   8   9   10   11   12   13   ...   219

"Bera (e') f. Hunbjørn". A. 2) plump og haard Kvinde. Gbr. (Vaagaa): Beero.

Berandbord? n. saa stort tomt Rum i et næsten fuldt Kar, at det kan bæres uden at den skvulpende Vædske flyder over. Gbr. (Vaagaa). "D'æ saa vitt d'æ Bærandbool" (og Bæran-), Karret er næsten fuldt. Bæraboor, Shl. – Bærandrum og Bæran-, d. s. Gbr. (Vaagaa). Ordene sættes paa begge Steder i Forbindelse med bera ("bæra"), at bære. Med rette, hvis det nogensteds i det Shl., hvor man siger "bera", lyder "Beraboor". Ellers kunde man tænke paa "bæra", gaa i Smaabølger, skvulpe. G. N. beranda bord.

Berandputa f. = Berepute. Gbr. (Vaagaa): Bæran(d)puute. Bærapuute, Hall. Østl.

Berandrum se Berandbord.

Berda f. en svær og noget plump Figur = Avberda, som er en Forstærkelse, se d. Østl. (Vestfold, Smaal. Follo, Oslo, Busk. Land, Totn, SGbr. Østerd.): Bæle. (Trondh.: "Bææl', Beel"?) "Ei Bæle te Jente, Mærr, Bjærk, Stokk". – bælen adj. lig en "Bæle"; svær og plump; vældig. Østl. (Follo, Land, Totn og fl.). "bælin Stokk, Gamp, Ku". – bælutt adj. = bælen. Busk. Rom. Mest: "bælete". – Bælkar og Bælefant m. en svær plump Karl. Østl. (Vestfold og fl.). – bælvoolin (dvs. -vorden) adj. noget svær og plump; drøi. Smaal. Vestfold. "D'ær bælvooli saa du luer", nu lyver du drøit, plumpt. Oftest som adv.: drøit, svært, høist; "bælvooli gott" = bælgott. – Bælverk n. noget meget stort og plumpt. Vestfold, Smaal. – Hermed hænger vel sammen det forstærkende bæl- i en Mængde adjektiviske Sammensætninger: bælfast, urokkelig, ("Skuta ligger bælfast i Leira"); bælfæl, forskrækkelig, ("Du ær bælfæl te aa rive i"), bælfull, bælgfuld, bælgod, ypperlig, bællang, bælmange, bælmørk, bælgmørk, bælmy(kj)e, bælstærk, bælstor, bælstygg, bæltaatt, fuldstændig strammet og fasthalet, om Tougverk, bæltjukk, bæltraang, bælvond, bælpeen, bælvakker, bælgal(e)n. Ogsaa: "bælene, bælenes, bælane go osv." Østl. (Vestfold#-Totn; allermest anvendt i Smaal.).

Berfatl n. (m.) og Berfatle m. Vidjebaand hvormed Kløvkurven heftes paa Kløvsadlen. Voss, Røldal, Ryf. Hall. Se Berfetel. – Berfetling m. d. s. Hard.

"berga v. a. (ar)". A. bjarga, Ma. (Bj. Grindeim, Aas). G. N. bjarga. – bergast v. n. = berga seg. "Æg vart saa arg, æg kunn'kje bærjast". Helg.

Bergakungje m. = Bergblom. Hard.

Bergfall n. Nedfald af store Bjergstykker. Hard. "-fadl".

"Bergfletta f. Vedbende". A. Ryf. Shl.

Berggyltenøring m. en liden Læbefisk (Labrus). Hard.

bergja v. n. smage (paa). Inf. "bærje"; Præsens "bærje" og "bær'e"; Imp. "bærde" og "bærja". Vald. (Vang, ØSlidre). G. N. bergja.

Bergklomra f. trangt Pas. Se Klomra. Jæd.

berglaupa seg v. n. = skorfesta seg, skaralaupa seg. Hall. (Nes).

Bergljoom (oo) m. Ekko. Vald. Gbr.

Bergnibba f. liden skarpt fremspringende Bjergspids eller -kant. Hard. Bergnybba. Hard. Se Nibba. – Bergnibbi m. Sæt.


Bergnipa (ii) f. Fjeldtop med en steil eller fremoverludende Side. Hard. Se Nipa.

Bergnov (o') f. hushjørneformigt Bjergfremspring. Sæt.; NBerg.: pl. -neve. Bergsnov, d. s. Hall.

Bergnuta (uu) f. omtr. = Bergnibba, men buttere. Hard. Se Nuta.

Bergoksl (o') f. afrundet,m skulderformigt fremspringende Bjergparti under en høiere Fjeldtop. Gbr. Hard. og fl.

Bergskump (u') m. Bjergknold. Sogn.

Bergsnyta f. fremstikkende Klippekant. Sogn.

Bergsrygg m. Bjergryg. Tel.

Bergsvod (o') f. jævn og blank, skraanende Klippeflade. Hard. Se Svod. – Bærgesva(d) n. omtr. d. s. = Svad 2) NGbr.

Bergurda f.: Bærgule og Bærjule = Urd; men altid (synes det) bestaaende af noget store Stene. Hedm. Totn, Rom. Se Urda, Urd.

"berja v. a. 1) slaa, banke". A. 3) v. n. "berja paa", drive paa, gaa kraftigt til Verks med. Sogn (Vik, Aurland).

berja v. a. afhøste et Bær-Træ. "Berja Kissebertre". Sogn (Aurland), Shl. (Kvinh.).

"Berja f." A. Tel. Li. Romsd.; Namd.: Bæri; Stjør.: Bærj. 2) = to "Framlag", hvoraf det førstes Korn blir liggende paa Logulvet medens det andet tærskes ovenpaa det. Innh. (Stod, Beitstad, Leksvik). "Beri, Bærj og Bæri". – Berja-, se Ber.

Berjagløtta? f. enslags Fisk. Ndm.: Bærja-.

Berk m. en omkring en Fod lang, lysfarvet, blank Ørred. Ndm. (Øksndal, Sunndal). Ogsaa: Graaberk. Sunndal. Jf. Sjobyrking, m., bjerk adj., Gulberking. Samme Fisk, eller lignende, kaldes andensteds "Blenkja, Bleikja". Jf. Sv. Diall. "bjark, ett slags fisk"; Linder: Sødra Møre. Sv. björkna, en Brasen, Abramis.

"Berka f. snebar Jord". A. Jæd.

berka v. n. blive bar (for Sne). Sæt. Ryf. "berke o taane". "Dæ bærkar i Bakkadne".

"berkja v." A. Tel. Hall. Ryf. berkt part.

Berkje n. Vandskorpe. Shl. (Fitja). Meddelt.

berkjen adj. smagende af Bark. Hard. Se A.

Berkjespa(d)e m. Redskab til at afbarke Træer. Tel. (Moland).

Berkjevid m. afbarket ukløvet Ved af en Slædes Længde. Totn: -vee.

berkt adj. om Træer: forsynet med Bark. Ma. Ryf. Sæt. "Furaa æ fint berkt'e". Oftere: "gulberkt, rau-, ruvle-, tunn-".

"Berling m." A. 2) tyk Kjæp, Prygl. Nhl. (Fana). 3) Baadshage? Sfj. YSogn.

Berm m. = "Barm" paa Vodet. Jæd. – Berming f. Midtpartiet af Vodet under Opdragningen. Dal. Se berma.

bermeleg adj. vældig, drabelig. Nhl. Shl. "bermele(g) Kar". Ogsaa: adv. bermele(ge) stor, b. kaldt. Shl. Fremmed?

Berrbak: "rie Bærrbak", ride uden Sadel. Gbr. Røros. "Ri bærbaakaa". Stjør.

berrbaka adj. fri for Rygbyrde; om Heste, sjeldnere om Folk. Hard. Sogn. Se A.

"berrføtt adj." A. børføt (to korte Stavelser), Gbr.; børrføtt, Hall. VAgder, Rom. (men: "berrarma", VAgder; "bærær´ma", Gbr.; "bararme", Rom.).

berrhendes adv. med bare Hænder. Gbr.: bær- (kort Stavelse).

"Berrhogg n." A. "Tre´e staour i Berrhoggje", paa udsat Sted. Sogn (Hafslo).

"berrhovda adj." A. Ma. Røldal og fl.: "berrhova". – bærrhuvu adv. Hall. bærhugus adv. Gbr.

"berrleista adv." A. Ma. Rbg. Gbr.

berrlest adj. 1) uden Byrde paa Ryggen. Sæt. 2) = berrleista. SætB. Tel. (Mo).

Berrnuva (uu) f. = Nuva. Tel.

Berrsnævd f. = Berrsnæva. Sfj. (Bremang), Nfj. (Stryn, Honndal). "berrsnæv". A. Nfj.

"Berrtevle n. en aaben Plan som er let at overskue". A. "Eg fekk kji skjote, eg hae kji Berrtevli". "No skrei han oto Berrtevli". Mo i Tel.

berrøydd adj. tilende, fuldstændig opbrugt. Sfj. (Førde, Y- og IDale).

Bersele (e', e') m. en Vidje- eller Rebring øverst i Kløvkurv "Meis", eller Mælkedunk "Flaska", hvormed denne hægtes (hænges) paa en Krog i Kløvsadlen, Berseleskrok m. Nfj. – I Sogn (Vik): Barsøle m., Barsølskrok.

bersle, bess(e)le se bysleg.

Besme n. Fryndser som kun er Rendingens Ender. Sæt. Se Basm, besma.

Besnad? m. Forbedring. Mest i: tel Bæssnas. Busk. (Modum) og fl. "D'ær mye te(l) Bæssnas", der er stor Forbedring. – bæstne dvs. besna; som "gistne" dvs. gisna. Hall.

Besse m. svær, drøi Karl. Solør, Vinger, Hedm. Se Basse. G. N. bessi Bjørn.

"besta v. sy løseligt". A. Hall. Nhl. NGbr. (ar). "besta um Klæd`dn", holde Klæderne bødte. Sogn. Best n. løst Sting. Nhl.

Beste m. Bedstefader. Hard. og fl. Overført om en særdeles værdig (vigtig) Karl. Shl. – "Besta m. Bedstemoder". A. Stjør. Gbr. Hard. Ma. – Bestemor, Navn paa Tordenen. Follo. Jf. Hussprei.

"Beste n." A. Ma. "Aalmebeste".

["betala v." A. bytaalaa, NGbr. Sjelden.



beter adv. bedre". A. bet´e, bed´e og bet´a, VAgder.

betra seg v. 1) bedres. 2) sige "Gud betre meg!", klage sig, bejamre sig. I Nfj.: beire seg, Imperf. bærte. Se betra.

Bev, beve se Biv (Bæv), biva.

bia, v. a. og n. sige "bi bi", visse-lulle et Barn. Dal. Ma. og fl. Ogsaa: bya; Søndenfjelds. Og: bissa, byssa, d. s. mere dæmpet. Søndenfjelds. Jf. baia.

Biartol se Bidtol.

bibba v. n. bæve = biva. Shl.

"Bid (ii) n." A. "Kvar en Biss´ns Grand";
Røros. "Kvar bidige Bidsn´ns Dag"; Nhl. Hard.

Bid. "Staa Bii" dvs. holde Stand, ikke svigte, holde (ud), vare. Hard. Rom. Nfj. "Stein´n æ so esjen, han stænd ikkje Bii". "Je tænker nok de staar Bii et Aar tell"; Rom. Hos Wille: "stande bi, have Ret". Til bida (ar), holde Stand. Hid hører maaske ogsaa "bi-" i "biglana, bistira" = nid-. Dal. Jæd.

"bida, . . . bi, blive, komme til at være". A. Hedm. Land; Vald. (sjelden). I Hall. (Gol, Nes): Infin. bi og bia; Præs. Ind.: han bi, dei bia. Flere Former kjendes ikke der. "E æ rædd dei bia for stutte". "Dei kaama te bia for seine". "Me bi hollann paa", vi kommer til at holde paa (Futur.); Gul. "Han kann kje bi bærgann Klæan paa Kroppn", han kan ikke komme til at beholde; Helg. "Dæ bi itte noe a dæ"; Hedm. "Bi var`-i di", blive det var; Land.

bida (ii) v. n. (ar) 1) holde Stand, ikke svigte, holde ud = staa Bid. Tel. Modum og fl. – 2) v. a. faa til at forblive, beholde hos sig. Modum. "Hu biiär inte Folk hos sei". 1) er eg. eet med bida (ar), A.

Bida (ii) f. Bien, Venten. Shl. "Laangg Biia æ ingjo Matadrygja". G. N. bída.

Biddarekall m. Betler. Nhl. Til bidda, Nhl.

"Bidel (i'), m. 2) Beiler". A. – "Beed'l". Ryf. og Hard.; "Bee`lee" (og "Beel´e"? i Tel. – beelevand adj. Tel. Rbg. Sæt. Beelegaava f. Friergave. Li. Beelamann m. = "Bidlemann"; Ryf. Voss, Nhl. Beelaroos f. Kjæreste; Ryf. Beelastevna, Hard. -stebna, Ryf. "Drikka B." Beelestuur m. "faa Beelestuurn", blive stille som en ventende Beiler. Ma. Wille. Se under "bidla” A.

bidende adj. = bidande, bidige. Tel. (Moland, Vinje). Nærmest til Biid n. "Kvor biiende Dag´e". (Ikkje da biiande Slag", Nhl.).

"bidig adj. forhaandenværende". A. Tel. "Ikkje da bidigaste Grand". BStift.

Bidla f. 1) Hunnen til "Hermund" eller "Fjellrjupa", Lagopus Alpina. Hard. (Øydfjord). "Han skäut baade Hermundn aa Bidlo". Ogsaa "Hermundebidla". Se d. 2) koket, enfoldig og uopdragen Pige. Hard. (Ullensvang, Ulvik, Kvamm). Af Bidel?

"Bidlag n. "Beelag"". A. Oslo, Stjør. Ma.

"Bidlund f. Taalmodighed". A. Ogsaa: Udholdenhed i Arbeide; Bid`lunn", Jæd. Dal. (Eikersund); "Beed`lunn", Jæd, (Time), Ryf. (Sand); "Bee`lund", Ryf. og fl.; "Beeluun´", Ryf. og fl. 2) Lyst paa (til), Taalmodighed med: "Beluun´." STrondh. Ryf. "Har du Beeluun dæ Arbeie?" kan du holde ud med, fordrage. 3) Lyst til at tage sig fore, Foretagsomhed. Namd. "Han hadde kje Beluun´ te naa(kaa)n Ting".

Bidtol (o') n. Taal til at bie. Bitol, Tel. Shl. (Etne); Biatol, Shl. (Finnaas, Fjellber); Bietol, Tel.?; Biartol, Tel. (Bø og fl.).

Bigg m. = Bikse, Kakse. Oslo.

bigga v. n. (ar), vippe = bikka. – Bigg = Rid, Vipp. "De ligg paa Bigg". Ndm.

biglana (ii) v. n. (ar) stirre (kige) vedholdende. Dal. (Sokndal, Bjerkrei, Ogna), Jæd. (Haa), og fl. Se (staa) Bid.

Bikhetta (i', e') f. = Kjøtspikke. Tel. (Raul.).

Bikk m. Bukning". A. Særlig: en rask og kantet Bukning, et Nik med Kroppen. "Dæ staar paa Bikkjee", er paa Nippet, i labil Ligevægt; Gbr. (Vaagaa).

Bikkemann m. et Legetøi = Sagmann. Gbr.

Bikkjeber (e') n. = Mjølber. Tel. (Selljor).

Bikkjegleksa f. bidsk, dadlesyg, Person. Sogn.

bikkjeskrova (o'), adj. skabt som en Hund i Bugpartiet, smal over Baglivet. Tel.

Bik-kupa f. = Bikask. Hall.: Beekkuupe.

bikla v. n. gjøre unødige Indvendinger, vringle = krangla. Helg. (Lurøy, Hemnes, Bindal): "bikkl, bekkl" (ee og æ). – Bikl n. = Krangl. Bikl(e)stikk(a) f. og Bikl(e)tre n. = Kranglar. Jf. bikka, Bikkel.

biksa v. a. spile ud med Stifter. Tel. (Tinn, Selljor). "Bikse upp ei Hu". Se bjaksa.

"Bikse m. 1) Pind, Stift". A. Tel. "Bjakse" Sogn. Ogsaa: Pjaks, Pjeks.

Bik-skraa-augr m. liden mørkebrun "Augr" Ndm. "-Ur".

bil (i') conj. den Stund som, saa længe som, imedens. Rbg. (Aamlid), Tel. (Moland) og fl. "Sill'eg syte, bil eg va ungg´e". "Du kann stande her, bil eg springg innom". Af Bil n. G. N. bil. For "de Bili som". Jf. Forholdet med Eng. while, the while; T. weil, der weil.

"Bil (i') n. 2) Tidspunkt, Tid". A. "Eitt um Bil", her for en Tid siden. Ma. Rbg. "Pa dei "Beelo", ved den Tid, Tel. (Selljor); Røldal "Bølo". "Aa same Bilom", ved den samme Tid. SætV. "Beelaam-te", af og til, her og der. NGbr. 4) Ophold i Uveir, Mellemrum mellem Byger. Nordl.: "Beel". 5) Afsnit eller Stykke (af noget langstrakt, særlig Traad) som er uligt det øvrige og altsaa medfører Svaghed. NGbr. Vaagaa, Lom). G. N. bil omtr. d. s. Jf. Bile m. 6) Lune. NGbr.

Bil (i) n. Gradsforskjel, "Mun" eller "Mink". Sfj. (Askevoll, Førde). "Eg seer stort Bil paa Snøv´n te kvar Dag". Vel eet med foreg.

"bila (i') v. n. mangle". A. Sfj. 2) = G. N. bila dvs. svigte, vige, slaa feil, ikke staa Prøve, ikke gjøre Tjeneste. Ryf. (Sand, Vass, Nærstrand, Tarvastad), Shl. (Kvinherad, Fjellber, Etne), Hard. (Kvamm), Sogn (Aurland). "Bila i Hoggje", svigte, feile (Sogn).
"Han har ei Helsa so inkje beelar" (Etne). "D'æ Gut (Kjeft, Hjul), so inkje (aldre) beela" (Shl. Ryf.) "Han beela ikkje før korten vaatt ell. turt", (Nærstrand). "Dæ beelte ikkje, me drog Fisk i eitt" (Tarvastad). "D'æ beela'kje før han" han staar aldrig forlegen, har altid Raad, (Tarvastad, Nærstrand). Se flg.

bila (i') v. n. (ar) (2) 1) gjøre "Bil" eller "Mun", forslaa = muna. Shl. (Strandebarm, Kvinherad, Etne). "Da beela'kje kor mykje dei føre i den Hestn". 2) gjøre Forskjel? forslaa? holde Stand? Hard. Ryf. (Skjold og fl.) Shl. "Da bilar ingjen Tingg fy han, da stændst ingjen Tingg, han slit' da sund"; Hard. "Dæ beela kje Pænggar sjaa dæn Kar´n"; Shl. (Etne). "Dæ beelar ingjen Tingg før dæn Hestn, du kann leggja paa'an alt dæ du vil, han drege". Ryf. (Forholdet mellem dette og det foreg. bila er uklart; de ser næsten ud som eet Ord, men deres respektive negative og positive Begreber lader sig vanskelig forene, neppe engang ved Forudsætningen om den saa hyppige ironiske Anvendelse, der alsomtiest fordunkler og omsnur Begrebet for Brugeren selv. Jf. fysen dvs. uhyggelig).

Bile (i') n. Smule = Grand. Sfj. (Y- og IDale). "No æ da ikkje Bi`le atte", alt er opbrugt. "Eg kjænd'ikkje Bi`le atte taa heile Krankheita". Jf. Bil.

Bile (?Beele) m. et Traadparti som er tyndere eller tykkere end Resten. Ma. (Holum, Bjelland, Finnsland). Jf. Bil.

bilma v. n. (ar), om Lufthimmelen: overdrages med tunge Skyer; tykne. Sfj. (Askevoll, YDale). "Da he bilma te atte no". bylme te og "bylme seg te". Sogn (Hyllestad). Hertil: Bylme, bylma, A. – bilne, d. s. Sfj. (Førde).

bilutt (i') adj. ujævn, skiftende, lunet; om Traad, Humør, Karakter osv. Ma.: "bilute, beelete"; Gbr. (Vaagaa): "beelaat"; Nfj. (Gloppen): "beelete". Se Bile m., Bil.

"Bilæte n. Billede". A. "Ho va sum äit Bilæte, dör va alli Kjøt paa 'enne". Li. (Eikin), NGbr.

Bin (ii) n. overdreven Tilbageholdenhed, ubeslutsom Pænhed, stor Undseelighed (helst kunstlet). Nfj. (Davik, Stryn, Honndal). "No maa du ikkje fare mæ Biin men ta(ke) føre deg!" – Bineferd (ii) f. overdreven (mistillidsfuld, fordringsfuld) Undseelighed. Helst i pl. Nfj. "Fare mæ Biinefær´e". – binen (ii) adj. altfor tilbageholden og undselig. Nfj. Sogn. A.

Bina (ii) f. 1) Særsyn = Bine. Hard. Shl. 2) noget vidunderligt at høre. SBerg.

binast (ii) v. n. = bina. Nhl. (Sund).

binast v. stimle sammen, se bynnast.

Binda f. = Bindøks. Ma.

Bindel, Binnil se Bendel.

Binding m. = Bunding. Helg.

Bindsliv (i', ii) n. Mandfolkevest. Nfj. NGbr.: Bintliiv.

bineleg adj. = bisneleg. Hard. "biinalæ".

Binge m. 1) liden Indhegning op til Husvæggen, for Smaafæ. Oslo, Busk. Smaal. – 2) "Bingje" = "Bing" 1) og 2) (A.). Gbr. (Vaagaa). – 3) Mølletragt = Teina, Via. Tel. (Selljor).

bingjall adj. ubændig, ustyrlig. VAgder (Grindeim, Eikin): bingjaal.

"Bingsa f." A. VAgder. Bjingse? Røros.

"bingsa v. n. (ar)". A. Hard. Ogsaa: pingsa, Shl. Nhl. Og: bjangsa, Voss, Hard. "bingsa (bjangsa)" staar i enslags Aflydsforhold til "bangsa", ligesom "Bingse m. Bingsa f." til "Bangse" m. og Isl. bangsi, Bjørn.

Bingse m. en vældig og plump Figur; en Kolos. Tel.

bingsen adj. svær, voldsom og ustyrlig; ubændig. Ma. Til Bingsa, Bingse.

Bingsl n. Jernlænke paa Hestegrime. – Bingslgrima f. Grime med Bingsl. – bingslgrima adj. om Hest forsynet med B. Østl. (Oslo, Hedm.). For Bindsl?

"bisa (i') el. besa v. n. sladre". A. Li. Rog. Shl. Sfj. Nfj. Særlig: a) fjase, lefle, kurtisere. Nfj. og fl. Hertil: Bis (i'), m. Kurtisør. Nfj. (Stryn): "Bees´e". b) sladre, føre Sladder; klage, især til Overordnede; indsmigre sig ved Sladder; omtrent = fisla. Li. Rog. Shl. – Bis (i') og Bees n. Sladder, Forklagelse. Li. Rog. Shl. "Bera Bis´e". Bisa f. Sladderfører, Sladdrer. Li. "Bisa" og "Beesa". Bisar m. d. s. Li. Jæd. – Bisefut m. Dal. Bisetut m. Shl., Biselaup m. Li., Bisvæska f. Li. Sladdertaske, Sladderfører. – Bisekling m. ”Kling” som Belønning for Sladderbæren: ”Ka fekk du te Beesekling?” Shl. Bisebite m. d. s. Jæd. – Biselepp m. Lap som hænges paa Ryggen af en "Bisar". Jf. bjasa, pesa.

bisk adj. flink, rask. Rogaland. "Jentaa æ bisk´e te lesa, biske paa Hendedne".

Biskehola (o') f. den med Fedt fyldte Fordybning over Knæleddet paa Faarelaar. Sogn.

bisla v. n. føre (bære) Sladder = bisa. Ryf. og Jæd. "bisla". – Bislefut m., Bisletut m.

"Bismar m." A. Bismal, Ma. Sæt. 2) = Styng, Libellula. Ryf.

Bisn (ii) n. 1) Vidunder = Bisn f. Gbr. Tel. "Eit Joor(d)ebiisn". 2) besynderlig Person; "Spektakel". Senja, Sogn. "Eit Bybiisn, Høgdabiisn". 3) larmende Løier. Nordl. f.? Ogsaa Bistn, Helg. (Mo, Vefsn, Brønøy). – bistnefull adj. fuld af Løier; spøgefuld. SHelg. G. N. býsn, f. og n.

"bisna v. n. (ar) gloe, undres over". A. – 2) stimle til for at se = bynnast. Nfj. (Honndal, hvor "biine" er glo, stirre). – 3) lege, tumle, holde Løier; ogsaa spase,
spøge; og = fikta, geigra osv. "Bisna mæ Kniivn", Nordl. Tildels bistna, Helg. "Bistnä aa spraakä" = snakka frampaa", berøre forsøgsvis; Vefsn. "Han bistna bærre"; Brønøy.

[Bispur m. Skøier. Li. Dal. T. Spitzbube; "Spisbur", m. St.; som "Gaud´r", Gaudieb.

bissa v. (ar) 1) hidse en Hund, sige biss! Ryf. 2) = bia. Og: byssa.

bissast v. recip. hidse hinanden op; tirres. Shl. (Fitna).

Bisse m. en stor Dukke lavet af en Bylt Klæder. Dal (Lund). Og: Bysse.

bissele se busleg.

bistira v. n. = biglana. Dal. Jæd. Se Bid.

Bit m. (?n?) Kvalme = Bit n. Tel.

"bita (i') v. a." A. Hedm. "beeta opp".

bitasvolten (i') adj. yderlig hungrig. Innh.: baataasvultin.

"Bitbol (i', oo) n." A. "Bættbool", NTrondh. Betabool, Ndm. Busk. – Betabøle n. d. s. Gbr. Tel. (Bø), Vald.

Bite (i') m. Tværbjælke i Baad". A. Særlig: den store midtre Tværbjælke, hvortil Masten reises, medens "Bekk" er de mindre. Sfj. YSogn, Nhl.; Helg.: "Beta". – Bitaleist m. er paa "Bite", hvad "Bekkjaleist" er paa "Bekk"; se d. Nhl. Sfj.

Bitel (i') m. Mundbid i Bidsel. Shl. (Etne) og Ryf. "Bitedl". – Bitlaskaft m. Tømme i Ridebidsel. Shl. Ryf.

Bithake (i') m. Hjørnetand. Oslo. Beethaka.

"Bitjarn n." A. Bijjødn, Sogn (Aurland).

Bitord n. bidende Ord. Li. (Eikin).

"bitram adj. bidsk". A. Gul. Strinda.

"Bitsmid n. Kiv". A. Gul. Stjør. Gbr. bitsmidast v. kives. Stjør: "bismiias".

bitug (i') adj. = bitutt. Sæt. "Fydda æ bituge". – bitutt", NTrondh. "betaatt".

Biv (i') m. 1) Bæven. 2) Respekt. Tel. (Vinje): Biv´e; Shl. og Romsd.: Bøv. "Han tok Bøv´n fraa 'naa" han betog Folk Respekten for ham. (Wille: "Biv, Tække"). 3) en uforklarlig rædselblandet Modbydelighed som et Væsen fremkalder; noget ubestemmeligt frastødende og gruopvækkende ved et Levende; omtrent = Hjelm, Kaldgust, Kaldtokke, Na, Styggje. Biv er dog i Nfj. ("Bev") ikke saa stærkt som Hjelm, og i Shl. ("Bøv") ikke saa stærkt som Hjelm, og i Shl. ("Bøv") ikke saa stærkt som Na. Former: Biv´e, Rbg. og Tel. – her ogsaa "Biv n." A. #-; Biv og Beev, I Sogn (Leikang, Vik), YSogn, Voss? Sfj.; Bev Sogn (Vik, Balastraand, Sogndal); Bæv, Inderste Sogn (Aurland, Lærdal, Aardal, Lustr, Jøstedal), Nfj.; Bøv, Sogn (Lustr, Vik og fl.), Shl. "Da fyle äin Biv mæ Orm´n". "Da fyle ditta Menniskje ratt ein Biv". "D'æ slik Bev mæ'aan, at d'æ fælt". "Han ber ein stygge Bæv´e, ein kalde Bæv", jf. G. N. bera œgishjalm. "Da stoo Bøv taa Fantadne", Shl. 4) en flygtig og ubestemmelig, men dog straks mindende, Lighed. Former: Biv Sdm. (Vanylven; usikkert); Beev, YSogn (Ladvik), Sfj. Nfj. (mest "Beev´e": Innvik, Breimn, Gloppen); Bev, Nfj. Sfj.; Bæv, Nfj. (mest "Bæv´e": Eid, Honndal, Davik; Stryn A.), Sfj. (Askevoll); Bøv, Gbr. (Lesja, Vaagaa); , Gbr. (Lom); Beeg'e, Sfj. (Jølstr, Holsa, Førde); Beg´e og Bæg´e, Sfj. (Naustedal, Bremang), Nfj. (Davik); Beig´e Sfj. (Kinn, Førde, Y- og IDale). "Han ha ein liten Beeg´e attepaa Farn". Andre Steder: Hjelm, Kvim, Sviv, Svip, Sveip. Hertil: "Giftebæv" m. Vald. (NAurdal), "Æktebeev", og "Æktebeevr" m. ISogn, Vang i Vald. dvs. en Lighed som varsler Ægteskab mellem de Lige; i alle disse Egne er "Beev, Bæv, Beevr" neppe ellers brugt om Lighed. – Hertil: bøvlik adj. som har en utvivlsom men ubestemmelig Lighed, Gbr. (Lesja, Vaagaa); bølik Gbr. (Lom). "Han æ bøvlik Moor sine". – Betydningsforholdet i "Biv#-Bæv (Beevr)" minder om Forholdet i "Hjelm", noget om det i "Sviv" (dvs. Glimt, Sogn; flygtig Lighed, Ma.; uforklarlig uhyggelig Fornemmelse, eller underlig paakommende Indfald, Voss, Nhl.) og noget om det i "Svip" og "Kvim". En oscillerende (flagrende, viftende, svaiende, dirrende, "bivrande") Bevægelse er fælles for disse Ord, undtagen Hjelm. Formerne er dunklere. Her er dog maaske mere end eet Ord, skjønt det, at der paa samme Sted, f. Eks. i Sfj., svarer to Former til de to Bett., ikke udelukker den tidligere Eenhed; Kløvning af Bet. kan have foranlediget Kløvning af Form eller, lettere, optagelse af Naboegns Form for den ene Bet. Jf. Isl. bifr Lyst, G. N. bifa bæve; Lat. febris (fibra); Gr. phobos, phobe osv. (Ord som udgaa fra Fællesforestillingen: Flagren, Sitren, Bæven). – Beig (A.) betegner i nogle Egne af YSogn (hvor"Biv, Beev" er Rædsel) og Shl. (hvor "Bøv" er Rædsel) en Anfægtelse af Helbreden som er Følge af en mild og ubestemmelig Omgangssyge. Jf. Snev, Teft.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   6   7   8   9   10   11   12   13   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə