A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Krykja (y') f. Krumtræ, Krumved; særlig: Krumtræ i Vinkelen mellem forbundet Træværk. Sogn. Nfj. Maaske mest "krøkja, -e"



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə102/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   98   99   100   101   102   103   104   105   ...   219

Krykja (y') f. Krumtræ, Krumved; særlig: Krumtræ i Vinkelen mellem forbundet Træværk. Sogn. Nfj. Maaske mest "krøkja, -e".

Krykjel (y') m. en sammentrukken el. sammenkrybende Stakkel; omtr. = Kryk, Kruuk. Tel.: Kryykjil. I NSvensk ("Norsk" dvs. Finnland) Dial. krykkjil, stackare. Hid maaske "Krøkel, Hall." A.

Krykkja f. 1) Krøbling; sammenbøiet Figur. Rbg. 2) = Krekkje. Østerd. Gbr. Totn.

"Krykkja f." A. Stav med kroget Greb. NGbr.

Krykkje. "Eta seg i Krykkj(e)" = eta seg i Kove. Helg. (Brønnøy, Bindal).

Krykla (y') f. 1) forkrøblet Træ = Krøkla, A. Sogn. 2) et svagt og sammenkrybende, kjælent Væsen; jf. Krykjel. Tel. Sammesteds "Krøkla" om noget lidt andet.

kryklen (y') adj. som en Krykla; svag og sammenkrybende. Nordl.: krøklen.

"Kryl (yy) m." A. VAgder; Voss og Ryf.: Kryydl. – kryklutt se krøklutt.



kryla (yy) v.n. danne en Kryl; = gryla. Agder, Rog. "Sitja o kryyla". – kryy(d)la seg (ihop) v. skyde Ryg. Voss, Nhl.

"krylad adj. " A. kryydla, Voss, Nhl. Ryf.

kry-leg adj. noksaa livlig, "kry". Tel.

kryl-herda adj. pukkelrygget. Sogn; -hala, Helg.

kryl(l) adj. = krellen. Helg. (Vefsn, Lurøy). – kryl(l)eten adj. d. s. Helg.

krylla seg (ihop) v.n. (er, te), samle sig i Klynge, "Krull". Nhl. (Masfjord).

Krylt m. Person med Ryggen stærkt opskudt og Hovedet nede i Skuldrene; puklet (kontrakt) Person. Tel. (Bø). "Skrylt", VTel.

krylten adj. lig en Krylt. kryltevaksen adj. d. s. Nedre Tel. "skrylten, skryltevaksen", VTel. Og "gryl(t)vaksen".

[Krymde m. Krumhed, Krumning. Agder,
Hard. Se Folkevennen 1864, p. 336. Halvt fremmed. – Kryml f. se Krøml.

Krymla f. kroget vredet og kvistet, forkrøblet Træ el. Gren. SætB. og V. – Kryml n. Samling af Krymlor. – krymleleg og krymlen adj. lig en Krymla; forkrøblet. Sæt. Jf. Kruml, krumlutt.

krymlen adj. 1) trang osv. = krumleleg. Hard. (Odda, Ulvik, Ullensvang). "Ho æ so krymlæ, den Troppæ". 2) se foreg.

krymleleg adj. 1) = krymlen. Ryf. (Suldal); Røldal. -lalig. 2) se Krymla.

krymma se kruma.

krympa v.a. (ar), kryste, klemme; især Bast og Klæder i Vask. Rbg. (Honnes, Bygland). Jf. krampa, krymta, kremta.

Krympa f. En som krymper sig = Kreist. Rbg.

krymta v. (ar), klemme, kryste. SætB. "Krymte noko ihoup". Jf. krympa, kremta. – Krymtebrok (oo) f. = Krympa. Tel. (Lunde). – "krymta v. harke". A. NGbr.

"kryna v.a. 2) justere". A. Ringerike, Vestfold, Gbr. "3) tugte osv." A. Bamle, Vestfold (Eiker), Gbr.; Tel. (Skafsaa): krøne.

Kryngla f. 1) Træ med stive krogede knudede, over hinanden liggende Grene; omtr. = Krungla, A. Tel. (Bø, Selljor, Kvitseid). 2) Dyr eller Menneske med stive krogede knudede vantrevne Lemmer. – Krynglebjørk f. – krynglutt adj. lig en K.; forkrøblet. Tel.

"kryndig adj. stolt, selvgod". A. Især: som gjør sig vigtig; mest om tidlig udviklede Børn. Sfj. (Førde, Jølstr), Nfj. (Breimn, Stryn, Honndal). Maaske af kryd(d)ig under Paavirkning af krøn.

krynta v. pynte. SGbr. (Øyer), Hedm. (Ringsak). "Krynte se; krynte paa se; krynte paa Haare". – Krynteldyr n. Pyntedukke. Øyer. Jf. krina, kryna.

krypeleg adj. lig en Kryp. Shl.: "kryypa-".

krypen (yy) adj. = krypeleg.

"Krypel m. Kryb". A. Tel.: Krypil.

krypl adj. som har ondt for at bruge sine Ben; benskjør og stiv. Dal. (Hæskestad): krybl´e. Og: kryplen (b). Dal. (Ogna). Jf. Krypla, A.

Krypla f. Ko med stærkt ind mod hinanden bøiede Horn, med Horn som "krypper inn". Tel. – kryplehyrnt adj. Tel. Sæt. og Hall.: -hynnt; Hall. tildels: -hinnt.

kryplast v.n. blive krypl, benskjør osv. Dal. (bl).

krypldryg adj. med drøi Forpart. Helg.

Kryplor? f. plur. Overdelen (Forparti) af Kroppen, særlig Skulderpartiet. Helg. (Bindal, Brønnøy): Krøplaar.

kryppa v.a. (er, te), 1) sammenkrympe, sammentrække. Ma. (Hægeland). 2) v.n. krumme sig sammen; indknibes; smalne, især om Kar. Tel. (Selljor, Kvitseid). "Honni krypper inn"; se Krypla. "Han kryppar uppetter, denni Kopp´n", smalner mod Aabningen. Jf. krupp, kreppa osv.

Krypsyl m. Stakkel = Kryp. Rog.: Kryypsyydl; Ndm. Jf. Kruppsyl.

Krypt f. Kjælder? Gravkammer? Krypt´o f. def. og Kryptene f. pl. def. forekommer i Jæd. (Høyland, Time) som Navn, maaske kun Stedsnavn, for helt eller delvis overgrusede Ruiner af gamle Stenbygninger. I nogle skal være gjort Gravfund. "Kryptemarkjo" er ogsaa et Stedsnavn i Høyland. Ser fremmed ud: Kryypt (-kirke); synes forbundet med krjupa.

krysja v.a. knuse". A. 2) knuse saa det høres, men dunklere end ved krasa. ØTel. (Tinn, Heiddal, Bø og fl.) og Num.: krysje og krøsjaa, krys´e og krøs´(e), kruste, krust. Imperf. ogsaa kraus (öu), Heiddal. 3) klemme, kryste. Tel. (Kvitseid). 4) gaa itu med en let Knusningslyd. Tel. (Heiddal). "Löuve va saa törrt at dæ kröus".

Krysja f. 1) Dynge af over hinanden kastede langstrakte Ting, f. Eks. Kviste. Tel.: Krysju, Kvitseid, Selljor, Heiddal) og Krysje, (Rauland). "Booni laag i ei Krysju". Jf. Krøys, Krøysa. 2) Forvikling af Net. Tel. 3) Klemme, Knibe. Tel. (Selljor). Jf. krysja.

"Kryss n. Kors". A. 2) en sur og vranten Person, især et "Husgrin". Ork. og fl. 3) et Snedkerredskab til at optrække ligeløbende Linjer. Hall. (Aal, Nes), Land og fl. 4) se Kryssetre.

Kryss n. smigrende Eftergiven. Tel. Se flg.

"kryssa v.n. (ar). 2) vige osv." A. Oslo og fl. 3) v.a. give En Medhold; smigre En ved at opgive sin egen Mening. Tel. Sogn. "Eg kryssa(r) deg 'kje". – Kryssing f. det at man krysser = Kryss. – Kryssor f. pl. "kryssende" Ord og Optræden. Tel.

Kryssetre n. redskab til at rense Kryss n. dvs. Vinkel i Stavkar mellem Bund og Staver. Dal. (Hæskestad).

Krysstokk n. Tværtræ i Forstavnen af Baad, over hvilket Fangelinen drages ind. Senja.

kryste v. se kreista.

Krystekrakk m. kjælen Stymper (Krakk) = Kreist, Krympa. Ø- og VTel. Vel ogsaa (eg.?): "Krakk" hvorpaa Vask krystes.

kræ og kræa v.a. (kræ, kræædde, kræætt), 1) træde Traad eller Snor eller andet smalt igjennem Øie. Ma. (Halsaa, Sygne, Otrnes), Rbg. (Aamlid. "Kræ ei Naal". "Kræ Hyssingn igjænum". "Kræ Nyklar inn pa Fingjn"; Aamlid. 2) særlig: træde Fisk ind paa Snor eller Kvist. 3) "Ouren kræar i Hændane", Ørreden søger at vride sig ud (træde sig igjennem) Ens Hænder? Tel. (Mo). Maaske for t(h)ræda (se A.), som t > k i tvart > kvart, tvinna > kvinna (og fl. tv), tj > kj. Se haart.

Kræa f. 1. 1) Kvist (med Modhage) til at hænge Fisk paa. VAgder, Rbg. 2) Fiskeknippe paa Kræa. Tel. og fl. "Ei Fiskekræa"; Tel. (Skafsa. Dette A tør være,
ligesom flere sammesteds, kun en Dialektens Uregelmæssighed, ikke en Antydning af opr. kort Stammestavelse). Kræ`e n. d. s. Agder, Tel. (Nissedal og fl.; Nedre). Kree`e n. d. s. Vestfold. "Kræ`e (Kree`e)" n. bruges ogsaa = Kræa 1); Nissedal, Vestfold. – 3) en hullet (soldagtig) stor Ske el. Spade, hvormed Klumper tages op af endnu flydende Grød, især Kartoffelgrød. Li. (Kvin, Fjotl.). – Hertil: kræa upp v.a. tage op med (paa) en Kræa. "Kræa upp Epleskulan". Li. (Kvin, Fjotland). Jf. kræ v.

Kræa f. 2. en elendig Stakkel; særlig: Person som er modbydelig ved Svinskhed og Hundskhed. VAgder; VTel. (Mo, Skafsaa). "Ei Snottekræa"; Li. Formen Kræa i Skafsaa og Mo kunde her være retfærdiggjort af opr. Kreda; se d. og flg.

kræaleg adj. 1) lig en Kræa 2., modbydelig. VTel. (Mo, Skafsaa). 2) klæbrig, vedklæbende. Mo: "Tjøra æ kræalege". Usikker Bet. – Kræ, Kræde, Kræe se Kreda.

Kræe n. se Kræa f.

Krægla f., Krægling m. kræsen Person. Tel. (Bø, Heiddal). Jf. krellen.

kræglast v.n. væmmes = ila. kræglen adj. snar til at kræglast. Ryf.

Krækje n. = Krekling, Krekjeber se d. Sdm.

kræksa v.n. (ar), harke; = kremta. Østerd.

krækta v.n. (ar), harke. VAgder, Dal. "Krækta o hosta". "K. o spyyta". Jf. skrækta; hrækja.

Kræl n. svag Stakkel; Kryb. STrondh.

Kræl m. et Levende, et Liv; et Kryb = Kry n. Shl. "Eg saag kje ein Krædl".

kræla v.n. (ar, a; og: er?, te), 1) være i jævn sagte Bevægelse; røre sig stadigt lidt; vise Liv; særlig: krybe omkring. Ma. Ryf. Shl. Hard. Nhl. og fl. "Dæ kræla alt dæ i meg va", alt i mig fik Liv (ved en Hjertestyrkning); Ryf. "D'æ so vidt eg kræle uppe". "Me kræla paa Føt´naa"; Nhl. "Makkj´n krælar". Isl. kræla, røre paa sig (Cleasby), krjála d. s. Jf. krjaala, kraala. 2) mylre = kraala. Hard. Nhl. Ryf. og fl. Sv. Diall. kräla, kråla dvs. krypa, hvimla. "krælande (adv.) fullt taa Makk". 3) være i uafbrudt Smaavirksomhed = kraala, kraula. Jæd. Hard. STrondh. og fl. Ogsaa: kreela, med alle de samme Bett.; i indre Bygder: Sæt. Ryf. (Saua), IHard. ISogn og fl. "Orm´n kreela uppette Bakkjn", krøb; Sæt. "Han kreelar seg inn i äi Kroun", kryber; Sæt. "Han kreelte so äen Orm"; Hard. (Ullensvang). "Da kreela i Ost´n tao Makk"; "da kryr o kreela"; "da kreela o kraup"; Hard. Sogn, Ryf. Sæt. "Han kreela baate säent aa teile", Sogn. Ogsaa = kriila, kritla, om Straa og Smaadyr der bevæge sig paa Ens Hud saa det kriller. Sogn og fl.

krælen adj. 1) som arbeider smaat og uafbrudt og trods smaa Kræfter kommer frem over (imod) Forventning. Jæd. 2) svagelig og kraftløs. STrondh.

Kræling m. 1) et Levende = Kræl m. Hard. "Eg saog kje Krælingju". 2) en Skrantning, En som "so vidt krælar oppe". Ryf.

Kræmar m. handelsmand. Tel. Rbg. og fl. – Kræmarstut (uu) m. Kræmmerhus. Trondh. – Kræm(m)arstrylle n. (og f.) d. s. Vald. Ring. (Snarum), Vestf. (Lier).

Kræme f. dvs. Kremma. Tel. (Bø og fl.), Ma.

kræme og kræmsje v. gribe efter, se krema.

Kræmsl m. en Skrantning. Li. Se kreimslen.

Kræs n. 1) Kjælenskab, Blødagtighed. Trondh. 2) Børns Overhæng = Bras, Brek. Senja.

Kræs f. kjælen, blødagtig, Person. Trondh. – Kræskopp m. d. s. Innh. – Kræsling m. d. s. Trondh.

kræsa v.a. og n. (er, te), tillave lækkert. Ma. Jæd. "Eta kræst o bræst"; Aaserall. "Kræsa aat ein"; Ma. Jæd. – kræsa seg v. gjøre sig til gode med lækker Mad. Dal. Jæd. G. N. kræsast.

Kræsa f. lækkersulten Person. Tel. (Kvitseid, Selljor).

kræseleg adj. modbydelig, væmmelig = andkræseleg, kraaseleg. Hadeland, Ringerike, Rom. Hall. Tel. Nordl.

kræsen adj. svagelig og blødagtig; kjælen. Til Kræs f. n. Ndm. Trondh. Nordl. og fl.

"kræv adj." A. 2) livskraftig; fuld af Livsmod; livfuld; livlig. Voss, Tel. Rbg. Ma. Ned. "Eit krævt Baadn"; Ma. 3) liden men kraftig. Hard.

kræva v. være vinskibelig, "kræven". Jæd. (Gjæstal). – kræv(a) v. = krava, se d.

krævall adj. kraftig og smidig. Ndm.

kræven adj. 1) livlig = kræv 2). Sogn, Li. "Kræven te eta". 2) = krævall. Ndm. 3) flittig og flink, især til tidligt Morgenarbeide. Dal. Jæd. 4) udviklet for sine Aar; = fyre seg. Vesteraalen. Se A. – "krævug adj. dygtig". A. Rom. "Krævu i Matfate".

krævna v.n. komme til Kræfter. a) om Rekonvalessent. Ma. "Krævna tee atte". krævnast v.n. d. s. Ma. b) om den Voksende: faa Kræfter, bli stærk. VAgder.

krø(a) v., Krøa f. se kroda.

Krøa f. svagelig Stakkel. Rbg. (Aamlid) og Tel. (Mol.): Krøe. Skulde efter Formen nærmest være for Kroda (noget sammentrængt, sammenklynget; sammenbøiet?); minder ellers noget om Trødsk "Krudu", som ogsaa kunde være Kroda, og om Kræa.

Krøka? f. en Smule, et Gran. Tel. (Eidsborg). "Ei Rjomekrøke". Besynderligt.

Krøkja? f. 1) stærk Afvigelse fra den rette Linje, brat Bøining; Omvei = Krok. Sæt. "Han gjaari Avsvaiva o Krøkju, daa han raiste ti Valle".

Krøkja (Krumtræ; NBerg.), Krøk, se Kryk-.

"krøkja v.a. og n." A. "Krøkja Svilladn", se Svill, A. 4) gaa krumbøiet. Tel. "krøkja"
lyder krøykj i NTrondh. – krøkjast v.n. = kroka (o'); om Dyr. Helg.

krøkjast v. recip. (est, test), = draga Krok. Tel. "ordkrøkjast", prøve Styrke med hinanden i krogede Ord.

"Krøkje n. 2) Forspand af to Heste". A. Gbr. Fosn, Nordl. 3) to Fiske paa een Gang paa to-anglet Snøre. Nordl. 4) = Krekling, se d. Nordl. Vel eg. Krykje; til krjuka.

Krøkje n. skarp Krumning; paa Vei, Træ osv. Hard. (Odda, Ullensv.). Jf. Krøkja.

krøkj(e)ongul m. en meget stor Angel til at gribe og drage op i Baaden den henimod Vandskorpen optrukne Helleflyndre. Den som "krøkjer" eller "gaar imot aat" Fiskeren, kaldes "Motgangsmann". SHelg.

"Krøkla f. 1." A. = Slom, Osmerus eperlanus. 2) Smaasild. Romsd. Maaske Krykla, den lille mylrende.

"Krøkla f. 2. kroget Træ". A. Tel. VAgder. 2) kroget Kvist. Vald. 3) Krumtræ, a) i Karm paa Høslæde. Innh.: Krøkkl. Hertil: Krøkl(e)fylling, Høet som fylder "Krøklaan", f. pl. dvs. Karmen. b) i Kløvsadel. Vald.: "Klubbarkrøøkle". – 4) kroget (svag) Figur, overh. Tel. Ned. Rbg.; VAgder tildels: Krøøgla. 5) et udygtigt Kvindfolk. Tel. Neppe eet med Krykla, da disse Vokaler i denne Stilling vanskelig falder sammen i Egdske Egne; men Bett. vil let glide sammen.

krøkleleg adj. lig en Krøkla 4). Tel. krøklen, krøøglen d. s. Agder.

krøklutt adj. 1) forkrøblet og kroget. Rom.: krøkklete. 2) svag, især tilbens. Smaal. Maaske eg. kryklutt. Jf. Krykla, Krukla.

krøkna v. blive krum "krøkjen"; bøie sig sammen, ligge sammenbøiet. SBerg.

Krøl n. og m. 1) en svag kjælen Stakkel; Stymper = Klør. Ndm. Innh. 2) Stakkel med smaa Evner og Kræfter overh.; Kludrer. Follo, Smaal. – krølutt adj. lig et Krøl. Smaal.: -ete.

?Krøle f. tæt Flok. Sfj. Usikkert.

Krøml f. 1) en Klemme; særlig en som anbringes over gabende Saar, f. Eks. efter Gildning. Vald. Vel snarere: Kroml for Klombr (d.s. Gbr.), end: Kryml; jf. Kraml. 2) et Skomagerredskab til at krumme Læder med. Vald. I denne Bet. vel fremmed og Kryml. – krømle v. 1) klemme med Krøml. 2) krumme med K. Vald.

krøn adj. kneisende = hyrtig; livfuld, statelig og noget overmodig. Tel. (Tinn), Sogn (Borgund, Lærdal). "Krøn Jænta, Hest". – krønen d. s. Sogn. Jf. krana, Krane.

krøngne v. se krøyna.

krønsk adj. 1) = krøn. Sogn, Nfj. Ndm. Nordl. 2) hovmodigt og spydigt affærdigende; ogsaa: knibsk. Trondh. Ndm. Skaansk Dial. krønsk, stolt. – Krønik m. en "krønsk" eller "kryndig" Person. Nfj.

"Krøter n." A. Krytur Num.; Krytyr Gbr. Hall.; Krootoor Nfj.; Krat(t)ur Ma; krjootor? Nfj.

krøyla seg v. (er, te), om en Flok: trykke sig sammen i en tæt Klynge eller Klump. Voss. "Smalen krøylte seg innunde Hedlern". "Bodnæ krøylte seg i Houp i äi Sængg". Se kraula.

krøylen adj. om Rum og Lokaliteter: trang formedelsk Overfyldthed; mest i n. Voss.

krøyma v. krybe sammen, se krauma.

krøyna v. (ar), jamre sig sagte; klynke; stønne = krauna. ØTel. (Bø): krøyne; ØTel. (Bø, Lunde, Sauar, Nes, Heiddal, Holla): krøngne; som "Raangn, Skaangn Fraangn(er)" af Raun, Skaun, Fraun(er); "Bængn" af Bein, osv. "Han laag aa krøyna". "Han kasta´n i Bakkjen, sett'n moot Veggj´n, saa dæ krøngna i'n", det stønnede, sukkede i ham.

Krøyp m. svag Stakkel = Kryp. Stjør.

Krøys f. tæt uordnet Flok el. Hob; uordentlig Klynge, Dynge. Nfj. Jæd. Dal. Ma. "Ei heile Krøys mæ Folk". "Ei Krøys mæ Stein". "Husan laag i ai Krøys". Ma. Jf. Krøys m., Krysja, Kraas (Kraos).

Krøysa f. 1) Klynge, Dynge = Krøys f. Li. Jæd. 2) ømfindtlig, kjælen, blødagtig, Stymper. Shl.

krøysa seg v. samle sig i Krøys. Agder (Sæt. og fl.). Mest: "Krøyse seg i Houpi".

krøysen adj. om Rum: trang og ubekvem, især formedelst Overfyldthed; omtrent = krøylen, krymlen, krupsen. Li. (Eikin, Fjotland), Sæt. "Ei krøysæ Løa". "Hør æ saa krøyse, du fær 'kje sidja"; Fjotland. "Farsunn (Byen) æ eit Krøysehol (n.); dør æ saa traangt o krappt o krøyse o krusle"; Eikin.

Krøysla f. = Krøys, Krøysa. Ma. (Finnsland, Konsmo). Ikke meget brugt.

Krøysta f. sammenkrystet Masse. Ma. (Hægeland; sjelden).

"Ku f. (Fl. Kyr, yy) Ko". A. Ku, bestemt: Ku´na, -naa, -no, Nhl. (Sund, Fjell), Shl. Ryf. Jæd. Kyr, Ned. Ma. Li. Dal. Vald. Hall. "Kyr, Kir, Kyr´i, Kyr´a" er Lokkenavn, hvor Dyret ellers hedder "Ku"; Gbr. Hedm. Land; Totn og Follo: "Kyr´a!" I Mo i Tel.: "Kyr", men i Acc. "Ku" i Udtrykket" "han eig'kji anten Ku eller Su" (Sugge er ellers der Ordet for So). Fl.: Ky, Gbr. Tel. Hall.; Ky`rar, Ky`re(r), Ned. Ma.; Ky'nar, Tel. (Treungen), Rbg. (Aamlid, Evje og fl.); Ky(n)´när, Vestfold (Andebu og fl.); Ky´na, Rbg. (Evje, Sæt.), Ma.; Ky´dn, Hall. (Nes); Ky´dna, Ma. Li. Dal. Hall. (Gol). Flertal bestemt Ky´ne, VTel. Sæt. Rbg. (ogsaa paa Steder hvor ubest. Flertal er Kynar); Kyn, Gbr. og fl.; Ky´dn(e), Vald. og Hall.; Ky´nan(e), Tel. Rbg. Ma.; Ky´dnan, Ma. Li. Dal; Kyd´no og -aa, Shl. Ryf. Ku, Fl. Kyr, best. Ky´dn(e), Jæd. (Haa og fl.). – "Ei Kyr", give Bryst (Die); Voss. Se Geit.




Ku f. Brikke i Tavlspil. NGbr.

kualege adv. (og adj.) overvættes. Ryf. (Nærstrand). "Kualege møkje". Maaske "kuveleg", toppet, otpmaalt.

Kuband n. Vidjebaand hvormed Stene sammenlænkes, to og to, til Anker. Ndm. (Kvernes). – Kubandsstein m.

kubba v.n. om Fisk: stikke Snuden op af Vandet. Ryf.

kubba seg v. ligge og strække sig; pleie sin Magelighed; Hall. (Gol, Nes, Krødsherad).

Kubein n. Kofod (svært Brækkejærn). Hard.

Kublom m. Antirrhinum Linaria. Ryf.

Kudde m. Rede med mindst 12 Æg. Tel.

kuffa v.a. 1) puffe, støde. Hard. (Odda, Kvamm). "Kuffa inn, nee". 2) afstumpe ved Stød. Hard. "Mineboltn kuffar seg". Vel fremgaaet af kuva (se d.) maaske under Indvirkning af Nt. kuffen, Eng. cuff støde.

Kufoda f. = Kufodr. Dal. : Køufoua. Kufostr n. 1) = Kufodr. Tel. Og: Kyfoostr, Tel. 2) Fodring og Røgt af Ko Vinteren igjennem. Gbr. (Lom).

kufs adj. kun i: "verta (bli) kufs " fare sammen og blive forskrækket eller (og) vred som Følge af Overraskelse. Rbg. (Lisle Tovdal, Bygl. Valle). "Eg blei so kufs , han kom innaa meg so kvasst". Jf. kufst, kuft (kufsa), kviss, osv. Til kveppa.

kufsa v.n. gjøre pludselige Ryk paa sig; fare pludselig fra eet til et andet; vimse. Sogn; SGbr. Hedm.: koofse. – Kufs m. og f. En som kufsar. Sogn, Hedm. – kufsutt adj. tilbøielig til at kufsa. Hedm.: koofsete. Se foreg. Jf. kufta.

Kufsa f. 1) = Kusma. Totn. 2) = Krilla. SGbr. A. 3) = Fyllesykja. NGbr.

kufst adv. overraskende, pludseligt. Se kufs. Rbg. "Han kom so kufst innaa meg, yve meg". "Ho kom so kufst mæ de".

kuft adv. = kufst. Tel. Rbg.

"kufta (u') v. (ar), vimse". A. 2) være geskjæftig, næsten stundesløs; indblande sig i uvedkommende Ting; have sin Næse overalt. Mest om Kvindfolk. Ndm. "Ho koofta se burti". Ordet sættes af Brugerne i Forb. med Navnet paa Klædningsstykket, ligesom broka. (H. O.: "kufte paa sæg, skynde sig"). – Kufta f. En som kuftar. "Umbodskufta. Ubydeskufta". – Kuftbry(a) f. d. s. Ndm.

Kugl (u') n. lidet Traadnøgle. Ryf. Dal. – Kugle n. d. s. Voss. Ogsaa: Kygle, Kjøgle n. Jf. Kjøgla, Kugull og de flg.

Kugla f. og Kugle m. = Kokul, se d.

kuglana v. glo som en Ko. Østl.

kuglen adj. smaaklumpet. Rog. Til Kugull.

kuglutt adj. = droplutt. Hall.

Ku-greidsla f. Kos Efterbyrd. Romsd.

Kugresky f. = Eplesky. Dal. (Hæskestad).

Kugull (u') m. liden Klump, Knort. Rog.: Kugedl, Koogedl (og Kuu-?). "Traakugedl", lidet Traadnøgle. Ryf. Røldal. "Nøe-koogedl" d. s. "Tor(v)koogedl". Jf. de foreg., Isl. köggull (koggull?) Klump.

Kukalv f. = Kvigkalv (A.). NGbr.

Ku-kirn n. Smør kjernet af Kofløde (ikke Faare- eller Gjede-). SBerg.: Kuu-kjinn.

Kukla (u') n. = Kugl. IRyf. (Saua, Sand, Suldal). – Kukedl m. se Kokul. Røldal.

kukla (u') v.n. 1) klukke, som Hønen. Smaal. 2) smaakagle, smaasnakke, om Høns; = kokla. Shl. Hard. 3) kludre; kjæle. Shl. Hard. (Etne). Se A. Omgledet til kulke Østl.

Kukle m. Klump = Kokle. Hall. (Gol).

kukra (u') v.n. udstøde eenstonige skjælvende Lyd: a) som afpresses En af Kuldegysninger = hukra, skugra. Sæt.: "kukre"; VAgder og Jæd.: "kugra". b) = humra, kumra. Dal. – kukren adj. tilbøielig til at kukra; kjælen. Jæd. Agder. – kukreleg adj. d. s. Rbg. – Jf-. kukla, kokra (nokra, mekra).

Kukresky f. = Eplesky. Dal. mest: Kugre-.

kuksa (u' el. oo?) v. 1) tumle omkring som beruset eller forvildet (fortumlet). Hedm. SGbr.: kookse. 2) "kookse se tee", maie sig ud. Gausdal. – Kuks m. og Kuksa f. forvirret uberegnelig upaalidelig Person; næsten halvtosset. Hedm. og Gbr.: Kooks. – kuksutt adj. lig en Kuks; næsten halvtosset. Hedm.- Gbr.: kooksete (-aat).

Kuksa (u') f. 1) klodset, usmidig Kvinde. Sogn. Vel til foreg. 2) se kuksa v.

Kuksa (u') f. 1) liden Øsekop = Kane. Ryf. og Røldal. Kooksa og (u'). 2) stort Øsekar med frem over Karret liggende Hank. Ryf. Røldal. Vel eet med Koks, Koksa A.

kukshendt adj. = keivhendt. Senja: kookshænt. Vel til kuksa, Kuksa.

Kul (u') n. Luftning. Sogn, Sfj. G. N. kul, n.

"Kul (uu) m." A. 2) fremstaaende Knogle, Beenknude. Innh. Helg. Ndm. og fl. "Hoftekuul; Kinnbeikuul; Oklekuul"; og fl. 3) se Kuld, Kula.

kula v.n. (ar), sidde taus og ligesom opsvulmet, "truten", af Surhed eller Vrede; mere vredt end "surmule" eller "boudere". Tel. (Bø). "Ho sat aa kula, eg fekk 'kje Svar". kule (kula?) seg, d. s. Tel. (Bø, Sellj.). Jf. kulalynd, hvis A skulde tyde pa et (u'). Hele Tel., undtagen en Del af SV., synes nu at have kun eet U.

"Kula (uu) f. Kugle". 6) Anfald; kort Tidsrum, omtrent = Rykk, Rid, Ruka. Oslo, Smaal. Tel. Nfj. Innh. Namd. Helg. "Kalle Kuuler"; "e(i) Svimlärkuule"; Smaal. "Oveerskuul", Namd. 7) heldig Affære, Coup (i Spil osv.) = Varp. Oslo, Berg. Oftest: "ei heil Kula". Se A. 5). 8) Rede med (12) Æg = Kuld, Kudde. Tel. (Skafsaa). "Eggjekuule".


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   98   99   100   101   102   103   104   105   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə