A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


laanebyta v. = bytelaana. Søndenfjelds. Laarekrok



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə110/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   106   107   108   109   110   111   112   113   ...   219

laanebyta v. = bytelaana. Søndenfjelds.

Laarekrok (oo) m. I "dra Laarekrok (og -g)", prøve Laarstyrke, idet man hægter Ben om Ben. Li.

laasastaden adj. "l. Sild" = Laassild. Shl.

laasfør adj. forsynet med paalidelig Laas. Ryf – laasferdig adj. d. s. Udbredt.

Laashelda f. Hilde som laases. Vald. Gbr.

laask? v.n. lade som, anstille sig = laast, laatast. SætBV. Neppe forefundet uden i Præs. Indik. læsk´e og Imperf. leesk´e (med Halvlyd ligesom vart´e, Imperf. af vare dvs. verda). Infin.: "Han sille læske vere ukjende" (?). G. N. látask. Jf. med Formen: finnska; slaask? Hertil laasken.

laasken adj. fuld af Anstillelse, af Forstillelse; som gjerne "læsk´e". Tel. (Moland). "Katt´n æ laaskjen".

Laas-kolv m. Knevel i Kolvlaas, se d. Østerd.

Laaskor f. pl. Anstillelse, Forstillelse; paataget Væsen; Foregivende. Tel. (Moland), Sæt. "De va barre Laaskun(e) hass". Ogsaa: "gjere de paa Laasko", paa Skrømt. Dat. Fl. Moland. Jf. laask, laasken.

Laas-kubbe m. Klods som laases til Hests Fod. Vald.

laast-høyren? adj. overhørende, ulydig. Gul.:
laass-hørin og "-ørin". læsshørin, Strinda (Leinstrand).

"Laat m. Musikstykke". A. Hall. 2) Lyd, Tone; Klang, Musik. Gbr. og fl.

"laata v.n." A. laata av, aflade, holde op; især holde op at malke, om Ko. Jf. Avlaat, Avlæte; se lata Tel. (Kv. Sel. Laard. Raul.). Men: "leta (e') nee paa", hælde ned i. – "Je har hørt laati", omtalt = gjeti. Smaal.

"laatast, laast v.n." A. "Laast kje i vare!" læg ingen Vægt derpaa! Nfj. (Stryn). "Han læst (leest?) ikkje gaa", han lod som han intet mærkede. Shl. Ogsaa i Inf.: "Du ska kje læsta gaa"; Shl. (Fitja, Etne). "Du ska kje læst' i vare"; Sfj. (Førde).

"Laatt m." A. Lætt, Hall. Lættr, Busk.

Laattarløgje n. 1) Moro, som yttrer sig i munter (ikke haanlig) Latter; store Løier. Laatteløje, Ryf. (Sand). "Ha te L.". Laattalæj, Ndm. (Stangvik). "Bli te L.". Laattraløye, Hard. (Ullensvang). "Han va te L. fy däi", han vakte deres ufrivillige Lystighed (ikke: var Latterskive). 2) En el. Noget som er høist latterlig. Nfj. Sfj.

"Laave m. 2) Lade, Ladebygning". A. Laoe, SBerg. (Voss og fl.). Laave f. Rom. (Eidsvoll), Smaal. Derimod: Laue (öu, äu og æu) f. Hølade, Høbod især "Utlöue"; Smaal. Follo, Røros. Dette er, ialfald i Røros, blot en Form af Løda, se d.

Laave-ask m. hver af de to med et dybt retvinklet Indsnit forsynede Bjælker langs Lo-gulvets Sider, hvorpaa dels Gulvplankernes Ender hviler, dels "Laavebrik" er støttet op. Shl. og Nhl.: Laava-ask, Voss (sjelden): Laoa-ask; Shl. og Nfj.: Llaav(e)ask. Jf. Askerenna f. Tagrende bestaaende af Bjælke med retvinklet Indsnit. Nfj.

Laaveberg n. jævn Bjergflade som overbygges og bruges til Tærskegulv. Dal. (Hæskestad).

laavebolk m. Væg mellem Loen og Høladen. Totn, Smaal.

"Laavebrik f." A. 2) løs Fjælevæg som under Tærskningen sættes tværsover den forreste Del af Logulvet mod Døren. Voss og fl.

Laavebrot (o') n. Kornrum i Laden. Hall.

laavefall n. Udbytte af Kornhøsten, saledes som dette viser sig ved Kastningen og Drøftningen; Fold. Se Fall, Foll. Tel. (Moland, Laardal); Vald. (ØSlidre). "De blir mindre Straa, men meir Laavefadd i Aar".

Laavedisl n. Kornaffald paa Loen under Indladningen. Hard.: Laoaditl. Til disla.

Laav(e)golv n. 1) Logulv. 2) Foderrum ved Siden af Loen. NGbr. Se Golv.

Laavegyft f. Støv paa Loen. Hall.

Laavehjell m. Stænge el. Loft over Lo.

Laav(e)jælv n. Logulv. Nordl. Se Hjell.

Laaveklopp f. = Laavebru. Hall.

Laavepika f. den første Pige som efter Nytaar kommer ind paa Laaven til Tærskeren, hvilken efter Folketroen skal blive hans Kone. Sogn. Jf. Rokksmann.

Laaevra'a m. = Laavehjell. Rom. Se Rade.

Laavestaal n. Rum for Hø og Korn ved Siden af Loen. Gul.

Laavevisa f. "læra ein Laavevisa", kaste en Pleiel om Halsen pa En og tvinge ham til at løse sig ud ved en Sang. Jæd. Ma. Rbg.

Laa-vid m. Ved som har henligget i Vand. – ikke netop i "Laavatn". Tel. (Vinje).

le se ledja. Lea- se Lid-. Leaa se Ljaa.

Lebba (æ?) f. 1) slap, slasket og sliphændet Person; Rog. 2) kvabset og slusket Kvinde. Hard. Ryf. Jæd. "Skitlebba". "Lortalebba". – Lebja f. d. s. Ryf. Jæd.

lebba (æ?) v.n. (ar), ikke faa Ordene vel frem for Slaphed i Taleorganerne; være ligesom mundvælen; tale slapt grødet og sent. Ryf. Jæd. Dette, og de nærmeste, Ord er dunkelt særlig i Forholdet til lyd- og betydningslignende: labba, labben, labra, lap, lapa, Lep, Lepe, lepja (lebja), lepra (læpra), lævja, læva, lava, lavra og fl. Slaphed (Hængen) er en fælles Forestilling.

lebben adj. 1) tilbøielig til at "lebba"; mundvælen. Ryf. Jæd. 2) keitet og slap i Hænderne, "slepphendt"; til Lebba. Jæd. Ryf. 3) smagløs; flau = saven; om Mad. Ryf. (Sand). – lebbeleg adj. = lebben 1). Ryf. "Lebbalege i Maale".

lebja v., Lebja f. se lepja; Lebba.

Lebbot (ee) og Lebbor (Leeboor) se Lid-.

"Led f. Side". A. ""Riia, detta, av`-Lee" falde omkuld; nærmest: til Siden = "or Venda, av V." Hard. Se avle. "Detta te Lee(s)s", d. s. Ma. "Staa te Lees!" vig til Side! Ma. "Hør' attmæ Lee´n" og "Lee´a"; forhøre sig gjennem Sidespørsmaal, ikke direkte. Ndm.

"Ledaas m." A. Ned.: Leeaas.

Ledduvl n. Boie paa Siden af Vod, "Not". Sogn: Lee`aduvl (hlidar-, som i flere flgg. med Led sammensatte).

"Leder n. Læder". A. Lee, Ndm. ØSmaal. Tel. (Treungen), Rbg. (Aamlid) og fl. – Ledrludr m. Rulle af Læder. Tel. og Rbg.: Læ´luu og Lee´luu. – Ledrstrult m. = Ledrludr. Hall. Læ-. – Ledrskjekre m. Læderlap. Tel. (Tinn).

Ledfjøl f. Sidefjæl. Sæt.: Lee`efjøl og Lie-.

ledgjengd adj. 1) som vil gaa, skjære, til Siden. Tel. (Vinje). "Ein lee`agjænggde Slee`i, som vi kji gangge i Mæemeengjee". 2) som vil gaa i en Udkant eller afsides, alene. Tel. (Moland, Kvitseid). "Ho æ so lee`gjænggd dænna Kyyræ, gjængge allstødt paa Kant´n o for seg sjoov"; Mol.

"ledja v.a. lade". A. 2) læa, lær, ladde, ladt, Vald.: a) lægge Korn op i en Stabel. b) lade et Skydevaaben. 3) leea, indlægge (Korn) i Lade. Helg. (Brønnøy): "leea Kaarn"; Helg. (Bindal): "lee Konn".
Ledlakkar m. 1) en Jabroder; et Medhæng. VAgder (Aaserall, Fjotland, Holum). Forklaredes som: "ein sum lakka paa Lee´æ av nukun kvær". 2) Hjælper. Dal. (Hæskestad). Ialfald i denne Bet. hører det vel til Lid n. Følge. Maaske altsaa to Ord.

Ledskjegg n. Kindskjæg. Shl.: Lee`askjegg.

Ledvegg m. = Blinding 3), Dubling. Ring. Totn: Leevægg. Led dvs. Side; Vegg dvs. Kile.

lefra v.n. (ar), 1) vrinske saa smaat = humra. Jæd. Dal. 2) lee i korte Stød og med Eksplosjon fra de fremskudte Læber; lee haanligt. Jæd. Dal. Hænger vel sammen med Lepe, lepra osv.

"Lefsa f." A. Løpsa, Ma. Læmse, NØsterd. "Ga mæ Læmsenn 'punne Haann", gaa omkring uden at tage ordentlig fat paa noget Arbeide; Tynset. 2) sammenlagt Leve.

Lefsebidel m. Madfrier. Tel.: -beele.

Lefsefot (oo) m. liden mislykket eller itureven Lefsa. Hard. og Voss: Lepsufout.

"Leg n." A. Sæt. Hundeleg, Kattel., Kyrel.

"leg (e'), Endelse" A. Lyder lig i VAgder, Dal. (Lund), VRbg. (Iveland, Honnes), Røldal, G. N. -ligr; leien, Nfj. Stjør. og fl. Undertiden: ligan, naar Adjektivet staar eenligt, Li. (Kvin og fl.), Dal; legen (ligesaa), Nedre Tel., sjelden. -la, VAgder (langs Kysten); se la.

"Lega (e') f. 1) Liggen". A. Shl. og m. fl. Læg(g)aa, YNdm.; Leego, Vald. NGbr.; Lugu, Lughwu og Lu`u Gul. og Innh.

"Legd f. 2) liggende Stilling". A. Stjør. Li. Rbg. Daulegd, Dogglegd, Tykklegd. 4) Hob af liggende vindfældte Træer. SHelg.

Legda f. = Legd 3). Ma. (Aaserall), Sæt. Hall. "Aakrn ligg i Legdu". 2) = Legde n. dvs. Kuld. Østerd. "Baan 'ta føre Legd`en". Maaske Dativ n. (Jf.: "i Hugun, 'ta Tyrin"; Hedm. Totn).

Legdeskog m. vindfældet Skov. Nfj.

"Legemaal n." A. Hard. "Legumaol". 2) Liggen = Lega. NGbr. (Lom): Legomaal.

Legemaal (e') n. Udmark som nys er indhegnet, "indlagt", til Meieland. Sogn; Sfj.: "Leiemaal".

Legenøyte (e') n. Sengkammerat. Vald : Lægonaayte. G. N. leguneyti, -nautr.

Legeplass m. Sted hvor noget, særlig Kornet, ligger i "Legd" eller "Lega". Shl.

Legetrev (e') n. Loft, "Trev", til at ligge paa. Tel. (Kvitseid). Legtrev d. s. VTel.

Legesaar n. Hudløshed el. Saar efter lang Liggen. Li. Ryf. "Ligg(je)saar" d. s. M. St.

legesaar adj. øm eller hudløs efter lang Liggen. Rog. Li. Tildels: legsaare.

Legg m. Fattiglægd = Legd. Tel. Vestfold. Rom. Ogsaa: = "Lægdslem". "Dei bliv kadda Legg´e fysst dei æ lagde paa ein Gar tri Vikur hell fæmm Vikur"; VTel.

legge, læigge, (NGbr.) dvs. lagga.

Legg(a)kopp m. dvs. Laggakopp. NGbr.

Leggja f. 1) noget oplagt; en Stabel, især af Tømmer. Nedre Tel. (Bø, Lunde). "Leggje?" "Legge, Brukslegge". 2) i Danleggja, Ovleggja og fl.

"leggja v.a." A. Lyder læ(j)ja, ligesom "li(j)ja", i Ndm. (Tingvoll og fl.), med væsentlig kort Stammestavelse, derimod: "knæjje" og "knægg'" dvs. kneggja, "sætt'" dvs. setja, "sitt'" dvs. sitja. Ndm. (T. og fl.). "1) lægge, faa til at ligge". A. "Han la ikkje Dreev´e" eller "Raa(k)kje", det holdt ikke op at drive (fyge) af Søen. Ndm. Namd. Helg. Og: "Han lægg paa Raa(k)kje", Sødrevet stilles. Helg. – "L. fram Krøtere", lade Kvæget ligge ude for første Gang om Vaaren: Ryf. "L. ein aav", faa En lokket bort fra noget; Ryf. – "L. seg i, l. Hestn i", gaa igjennem Isen; Agder. "Lejje seg inn mæ äin", gjøre sig intim med En; Sæt. og fl. "Læjje sæi utom" = l. seg um. Østerd. "Læjje sæg ut for ein", anstrænge sig til Ens Bedste; Totn. – leggja v.n. = leggja seg dvs. tilfryse. Tel. og fl. "Vatni, Iisn, legge". – "L. nee" v.n. nedkomme, "bære"; Østl. "Kua ær færi te(l) aa lægge nee". – "Lægg' oopp" v.n. anstrænge, falde vanskelig. YNamd. Helg. "Dæ lægg væl oopp aa lær' Kilogramvægta". – "Han la 'tu sæ(i) aa roofte", han raabte af al Magt; Østerd.

leggja ut v.n. (ar), tage lange Skridt, strække ud. Søndenfj. Vel til Legg m. Ben; men bøies mest som foreg. Jf. Leggjalag.

Leggjabein n. Skinneben, Tibia. Ryf.; NGbr.: Læijjebæin'. – Leggjaspik (ii) f. det bagre Læggeben, Fibula. Ryf. Leggspiik d. s. Nfj. Dal. Se A. – Leggjaspil (ii) f. Skinneben, Tibia. Voss, Sogn, Nhl. Maaske oftere: Leggspiil – Leggjaspita (i’) f. Fibula.Vald.: Læggjispeeto. I Tel. og Hall.: Spitu, Oklespitu, Beinspitu.

leggjabuen adj. rede til at gaa i Sæng. Hard.

leggjagreid adj. = greidleggja. Sæt.: "-e-".

Leggjalag n. 1) svær Fart i Gangen. Nhl. Jf. leggja ut; Sendelag. 2) = Legglag. Hard.

Leggjasokk m. Strømpe uden Fod. Tel.: -e-.

Leggjaspik, -spil, se Leggjabein.

leggjast v.n. nedkomme; føde. Ma. (Grindeim).

Leggjekniv m. Foldekniv. Tel.

Leggjispeto, Leggspik se Leggjabein.

"Leggsumar m." A. Odal: Lækksamar.

"legna v.n." A. Shl. Sogn. laogna, Hard. Om alle Madvarer som blir kvalme eller ankomne, ogsaa Mælk; Ndm.: længn'. – Legnesmak m. YSogn, Ndm.

Legn se Leign. – Legomaal se Legemaal.

Legro f. Ro til at ligge. Tel. Ifølge Bugge. G. N. legró.

legsa seg v.n. strække sig paa Leiet uden at sove el. trænge til Hvile; dovne sig. Hard.

legsaar adj. hudløs osv., se legesaar. Dal.

"Legstad m. 2) Gravsted". A. Begravelesplads for en Gaard. NGbr.: Lægsta.
leia v.n. (er, dde; og ar), om Solen: glide bag Høiderne. Gul. Strinda, Innh. (Stjør. Skaun, Sparbu). "Her maa vi (mi) kjør' inn Høye føsst, Sola læie føsst her"; Stjør. "Hu begynne aa læi paa om Höustn". Peger dels mod leida, hælde, dels mod lægja, sætte lavere, hvilket dog i Innh. (Leksvik) skal have de regelmæssige Former: "leej, leeje", Imperf. "leegd".

"Leid f. Led; Maade; Viis". A. Ogsaa: Udstrækning i Rummet; Veilængde; Vei; Reise. VAgder, Dal. "D'æ langa Lei´æ før(r) du kjæme dør"; Dal.; G. N. löng leid. "Dei forliikte før(r) Lei´æ lykta (lypta)", de forligede sig endelig, Dal. VAgder; jf. G. N. lok leidar. – "Paa äi Läi", paa en Viis, saa omtrent; SætB. Jf. eileid. "Mæ Lei´æ", med Maade, rimeligt (langsad Leden, Veien); VAgder. "Uta(v) Lei´æ", uden Maade eller Skik, overmaade, urimeligt (udenfor Leden); VAgder. – leisa, i Sammensætn., ØTel.: "eileisa, ingaleisa"; leise, Hall.; læine, NGbr.: "ingkorleine, æi´læine, in`gor-, no`gor; men: æill`elein, mang`elæin, and´elæin".

"leida v. (ar)". A. "Han gjekk o leia seg inn paa Folk", var ubehagelig, søgte Kiv. Tel.

"Leida f." A. 3) Ubehagelighed; Plage. Gbr. Ma. og fl. "Dæ e reint ei Leie me di e ikje fæ saavaa um Neet´n"; Gbr.

Leidan og Leidun? f. Lede; Fortræd, Plage og dl.; = Leida. Rbg. "D'æ ei Leian i de", det er noget fortrædeligt noget; Mykland. "De va ei Leiun de dær"; Evje, Honnes, Bygland. "D'æ slik äi Läiaan (-on) deg, du gneg´e so"; Bygland, Evje. Maaske: Leid-onn. Synes ogsaa at udtales nogle Steder: Leiaand og Leiund. – ?Ogsaa: "d'æ leium mæ slikt", d. s. Ma. (Aaserall). Dativ af Adjektiv?

Leidarvarde m. Varde" som viser Vei, "Leid". Ryf.: Leiavare.

Leidarvætte n. Mærkesten som viser Vei, "Leid". Ryf. (Saua). Jf. G. N. váttr Vidne, vætti Vidnesbyrd; Vitne = Vitnestein; og med Bet. lýritr. Et andet "Leiavætte", se Leidvette.

leidd adj. kjed, træt. Sæt. Tel. Røldal. leitt´e, Ryf. Røldal, Hard. Voss. Bøiningen tillader vanskelig at det er Part. Perf. af leida (ar; gjøre led), og leita (ar; anstrænge). Se A. I denne Bet. (kjed) høres i Tel. og fl. neppe "lei´e".

Leide? n. Ledsagelse? noget som ledsager? umiddelbart Indtryk af en Persons Væsen = Koma, Fylgja, Fylgje. Oftest: "gott Læie". Odal, Solør (Vaaler), Vinger, Rom. (Aurskog). "Dæ er (ær) et gott Læie me 'n, me 'a". Lidet brugt. Jf. G. N. leidi Bør; leidir m. Ledsager. Sml. Ham, Hug, Vord (Völ). – Lidande n. d. s. Smaal. Rom. (Høland, Fet). "D'er slikt gott Liiane ve'n". Ogsaa: "D'er slikt Liiane ve'n". – Lide n. d. s. Smaal. Rom. Hedm. "D'er liksom et gott Liie føller 'n". "D'er slikt gott Liie ve'n". Maaske eg. Følge, et *Lide n. af lída gaa; jf. gengi. Sml. ogsaa Lid, lid, Følge. – Lidels n. d. s. Follo. "Gott Liiels". – Liiane, Liie, Liiels kunde vel ogsaa slutte sig ligetil til lida (ii) dvs. synes vel om, hvilket er meget brugt i Østl.

?Leidelde n. = Leidende 1). Sogn (Lustr).

"Leidende n. 1)". A. Hard. Sogn.

Leidestand. "Gaa i Lei(e)stann", gaa Haand i Haand. Nordl. Østl. og fl.

Leidesteik f. En som "leidar seg". Tel.

Leidevidja f. Vidje som forbinder "Veginde" med Skaglerne. Sogn: Läie-.

leidga seg v. = leida seg. Rbg. og Tel.: leigge (seg). – Leidgegjest m. En som gjør sig en Glæde af at yppe Kiv i Selskaber. Rbg. og Tel.: "gg".

Leidkynne n. vrantent eller slemt, "leidt", Gemyt. Gbr.

leidleg adj. led, kjedsommelig. Hard. (Øydfjord): läidle.

Leidnad m. Fortræd, Ubehageligheder = Leide. Tel. (Moland): "Leina'e". "Eta se te Laidnars", æde sig led; Hall.

"leidsam adj." A. 2) led, kjed. Tel. "Leisam o leidd´e". Gul.: leessam. – Et leessin adj. led, Østl. Helg., tør være Sv.

leidsinna adj. mismodig og vranten. VAgder: "leisinna"; og lei(d)sint.

Leidsn n. 1) Lede. 2) led Tingest = Leida. Nhl. (Haus, Eksing.) og Hard.: Läi(s)sn.

leidtamd adj. = leidsletamd. Gbr. (Lom).

Leidvette n. fortrædeligt Væsen. Ryf. Tildels: Leiavætte.

Leie, se Leide, Lægje, Løgje.

Leigdekar m. se Leigdefolk. Sdm.

Leign? f. Leie = Leiga. Hall. (Gol): Læigdn. I Sogn (Leikang, Balastraand): Legn, mest om Jordskyld. Ofte: "Legn aa Leiga". "Gar´n ha liti Legn".

"leika v.n. lege osv." A. Præs. Indic. læik, Imperf. læikte, NGbr. (Vaagaa, Sel, Lom). "Leik mættan Maagaa". "Hæinn leik stoort". "5)". A. "Han leikar paa de", og "han leikar ette de", hans Hu dreier sig om det, han attraar det; Tel. (Kvitseid). "Dænna Hestn leika han Hug (paa)", denne H. havde han Lyst paa; Tel. (Lunde). "Fer han leikar hug á hennar", Landstad, 211. 6) leika seg = leikast. Tel.

Leika n., Fl. Leiko, 1) = Leika f. Hall. NGbr. G. N. leika, n. 2) Lægne. NGbr.

leikast v. recip. lege med hinanden; brydes; slaas, omtr. = G. N. leikast (vid). Sæt.

Leikan n. Attraa. Tel. (Kvitseid). "Han hae slikt Leikan tee de". Jf. leika 5).

Leikand n. Lægne. Hall. Tel. – Leikandband n. Kobaand med L. i. Hall.

Leikarbarn n. Legekammerat. NGbr.: -baan.


Leikarhug m. Lyst til Leg; Overgivenhed. Tel. (Lunde). "D'æ Leikarhug i Hestn".

Leikarhus n., Leikarstova f. lidet Hus lavet til at lege i. Ma. NGbr. og fl.

Leikarstund f. Legestund; Fristund for Børn.

leikeblid adj. straalende blid; muntert blid. Hedm. (Ringsak). Oftere: "Bli som ei Leike"; Østl.

leikeleg adj. oplagt til Spas eller Leg; spasende. Tel.

Leikestova f. Dansehus, Ballokale. VNed. "Me ska a(v) te Leigestöue", vi skal paa Dans, Bal. Ligesaa i D. Diall.

Leikføre n. spøgefuldt Lune; Stemning for Leg eller Spøg. NTrondh. (Stjør. og fl.).

"Leikinde n. 2) Lægne". A. Leikand, Hall. Tel. Leika n. Gbr. Læka m. Smaal. (Trykst.), Follo (Kraakst.), Rom. (Høland).

Leiks m. (og n.) Leg, Morskab = Leik. VAgder.

leiksa v.n. (ar), lege, more sig = leika 1). VAgder (mest de øverste Bygder). – Leik og leika bruges der, hvor Leiks og leiksa findes, kun om Fiskes (og Fugles) Leg.

Leikomvoll m. = Leikvoll. Tel. (Rauland).

le-in adj. smidig, Helg., se lidug.

"Lein f. Skraaning osv." A. Oslo (Hurum), Hard. (Kvamm). Ogsaa: en liden jævnt hældende Indsænkning mellem svagt stigende Bakker. Østl. "3) Vevstøtte osv." A. Gbr. Fl. Leine, bestemt Leininn.

lein, af "aaleina", i Forbindelserne med personlige Pronn.: "a-mæ-lein, a-dæ-lein, a-sæ-lein (læen)". Trondheims By. "Hu va a-sæ-lein". Jf. Nord-Eng. (Skotsk) Dial.: thu art no thy lane = not thyself alone.

Lein n.? Læmpe, Eftergiven. Shl. (Fitja). "Fara mæ Lein". "Gi(va) Lein". "Itte Lein", lempeligt. Til leina v.

Leina f. Skraaning = Lein f. 1). Sogn. Hall. (Gol, Nes). Ogwaa: Løyne, Hall. (Gol). Läinao, Stedsnavn i ISogn.

"leina v. skraane". A. Voss, Sogn, Shl.

Leinebakke m. svagt skraanende Bakke. Voss.

Leinebrekka f. d. s. se foreg. Voss.

leinutt adj. svagt skraanende. Voss.

leipre v. grine. Smaal. Se lepa.

leira adj. leret; comp.: leirar, Gul.

"Leira f." A. 3) flad leret Strand, som undertiden staar under Vand. Smaal. Oslo og fl. Hertil Stedsnavnene "Leira".

Leirbrot (o') n. Brink el. Brud fremkommet ved Udfald af en Lermasse. Gbr. (Fron).

Leirdengja f. Indretning til at banke Leer. NGbr.

Leirdissa f. gyngende Lerflade. Røros og fl.

Leirelta f. æltet Lermasse. SBerg.

leiren adj. leret. Trondh.

Leirevall = Lægervall. Ma. (Aaserall).

Leirfallsblom (oo) m. = Leirfivel. Smaal.

Leirgrop . Leergrube. Totn: Le(i)rgroopp.

Leirlums m. sæbeagtigt Leer. Follo, Oslo,

leirsett adj. stærkt blandet med Leer. Gbr.

Leirstein m. Leerskifer. Nordl.

Leirtak n. Sted hvor man tager Leer. Østl.

Leirtoka (o') f. = Leirtak. Hall.: Leirtuku.

leisp adj. læspende = lesp, kleisp. NGbr.

leispa v. læspe. NGbr.

"Leist m. 1) Sok osv." A. Agder. "2) Oversok". A. Hard.: Fl. Leistar. 4) Knæ, i Bekkjaleist, Bitaleist. 5) tætvokset Græs (Lest, A.). "Rugleist". Gbr. Vald. Hall. Voss og fl. 6) haard uskaansom paagaaende Karl. Jæd. (Haa, Gjæstal). "Han va ein Leist mæ meg". "Bruseleist, Sveipeleist". – "Vera paa Leistarne", være rigtigt oppe, være livlig larmende og noget voldsom, enten i høit Humør, i Kaadhed, eller i Vrede; Ryf.: "Vara paa Leistadn"; S. og NTrondh.: "v. paa Læsstaam"; Ndm.: "v. paa Læsstaa". "Vera paa sine Läista", være i sin Glands = i sin Bragje. Nhl. "Vera i beste Läisto", d. s. Voss (Eks.).

"leista v.n. (ar), 1) sokke osv.". A. VAgder, "Leista Sokkeleistn", gaa i bare Strømper. Agder. 3) slæbe Hoven: om Hest, som har for langt og for vandret stillet Hovled (og Hov). Hall. Shl. Ndm. I Tel. (Kvitseid) "leistar" Hest naar den faar hoven Fod ved at staa længe stille. 4) v.a. sætte i Fart, i Gang? Shl. (Stord, Fjellber). "Han leista 'an ut", kastede ham ud. "Eg fær vel leista meg paa Dør" (1). 5) anstrænge, angribe = leita, røyna. Jæd. (Gjæstal, Haa). "Dæ ska leista dæg!"

leista seg v.n. 1) vokse tæt, om Kornspirer; se Leist. Vald. Hall. Gbr. og fl. læste se(g), Østl. 2) forslaa, være drøi. Vald. "Dæ läista se gøtt".

Leistung m. Sok som gaar op til Ankelen; Ankelsok. Nfj. (Innvik).

"Leit f. Søgen". A. Vald. "Hesteläit".

"leita v.a. 3) angribe". A. Tel. Jæd. "Dæ ska leida (= leista) deg!" det skal du faa føle! – leita seg v. anstrænge sig. Tel. og fl. "De kjeme ti läite seg", det kommer til at knibe, holde haardt; Sæt.

Leita? "Fiska paa Lei`to", ligge for "Ile" (Anker) og fiske med Haandsnøre. Shl. Hard. "Leito" kunde maaske være en sjelden Dativ Fl. af Leite n. Leit f. – leita v.n. (ar), fiske paa denne Maade. – Leitarplass m. slig Fiskeplads. Shl. Hard. – Leitefiske (kj) n. sligt Snørefiske. Shl.

"Leite n. Synsvidde". A. Løyti, Rbg. (Aamlid); Leete, "Langleete", Gul. Østerd. (A.). "Huse kom i Lei`to", Huset blev synligt, var ikke længere dækket; Dativ Fl. Ryf. Endog: "Hill`æ æ komen i Leide", Efterbyrden er bleven synlig; Dal. 6) Omtrentlighed, Maadelighed, næsten = Maate; i: "ti Läitis", SætB. "Han seer ti Läitis", saa nogenlunde; "ho les´e ti Läitis", læser saa vidt at hun slipper igjennem.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   106   107   108   109   110   111   112   113   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə