A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


loggbroten (o', o') adj. om Stavkar som har lidt Skade paa sin "Logg". Dal. Logggjord



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə114/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   110   111   112   113   114   115   116   117   ...   219

loggbroten (o', o') adj. om Stavkar som har lidt Skade paa sin "Logg". Dal.

Logggjord f. = Laggeband. Hall.: -juul.

"Logn (o') f. Stillhed.” A. 3) Ophold i Uveir eller Smerter. Ryf. Jæd.

Logna (o’) f. = Logn. Ryf. VAgder.

"logna (o) v. stilles". A. Ma.: om Uveir.

Lognbaaror (o') f. pl. sagte Dønning. NTel.

Lo-gras (oo) n. fedt Græs i "Losig". Namd.

Log-rett (o', ee) m. = Lagrett (A.). Hall. ØTel. Rbg. (Aamlid), Røldal.

Logudag, se Laugar-. – logum se Lag.

Logverja f. = Lagverja. Hall.: Løgværju.

Lohogg, lohogga se loa.

Lok (oo) m. 1. stille noget grundt Vandstade uden synligt Afløb, større end Pyt; oftest ved Siden af et større hvormed det har usynlig Forbindelse. Østerd. Gul. Selbu, Stjør. Jf. Løk.

Lok (oo) m. 2. tung dorsk og mat Person; En som gaar og drager sig, omtrent = Slook. Tel. Sogn. Ljook, Tel. (Mo). – Lookje m. d. s. Nfj. og fl. – Lookefoot m. d. s. Tel. (Skafsaa). Til looka 2.

"Loka (o') f. 1) liden Slaa". A. Li. Lookoo, Hadel. Hedm. Rom.; Løko og Löku, Vald. INdm. (Sunndal og fl.); Laakaa, YNdm. (Halse, Tingvoll). Særlig om Lukkelse (Skyvejern) i Laas; Hadel. 3) et Tværtræ over "Slederimarne". Ryf. Røldal. 4) = Veginde. Lookoo, Follo, Oslo, Smaal. Rom.; Looke, SSmaal. Hertil: Lookoomælle f. "Mella", Hæmpe i "Loko" til at hægte Trækketøiet i. Østl. 5) Indretning som stukket gjennem "Torvvolen" holder den oppe. Li. (Fjotl. Eikin). 6) enslags Trinse, hvori Væversylle hænger. Li.

"loka (oo) v.n. (ar), nøle, osv." A. 2) gaa og drage sig, slentrende el. lurende. Sogn, Nfj. Sdm. Tel.

loka ut (o') v.a. skjære ud i Zigzag eller i Skruelinje, f. Eks. en hul "Nystepinne". Tel. (Høydalsmo). Jf. Lokastig.

Lokabolle (o', o') m. en stor Bolle som haves i "Lokhylla" og hvori Svinefoder samles. Sogn (dl). – Lokabodlto(d)a (o') f. dette Svinefoder. Til Toda. – Ordene er nok forsvindende med Tingen.

Lokakjerald n. Kar med Laag. Hall. (aa og ø).

"Lokar (o') m." A. Lokaare, Tel. (Mo, Mol.).

Lokastig (o', i') m. Sti som gaar i Zigzag. Tel (Kvitseid, Selljor). Se loka ut.

Loke (Lookje) m. Lab; Næve = Looka. Tel.

"Loke (o') m. et Slags Vætte". A. Hid hører neppe "Laakjen" = Fanden, men maaske: "Loje" el. "Loye" (o'), "Loye Langbein", Navn paa Opilio-Edderkoppen. G. N. Logi Flamme (ogsaa = Loki?). – Wille: "Laakie, en Nat-Gienganger som taer smaa Børn"; da Wille ikke hører den store Forskjel mellem o' og aa, kan det være: Lokje.

Lokje (oo) se Lok.

loken (lookjen) adj. mat, slap som en Syg. Nfj. Til looka, Look.

lokje (o') adj. n. beskikket, besluttet, af Skjebnen = "lagje". Tel. (Raul.). Vel eet med flg.

lokjen (o') adj. lukket; part. af luka. SætB. Sjelden. Se loken A.

"Lokk m. Lok". A. 2) Kvast, Dusk; liden Bundt, f. Eks. af Bendler. Li. (Eikin), Sfj. "Aakrn fraus Lokka o Lokka", Ageren frøs i Kvastevis.

Lokkarveg (o', e') m. den Vei ad hvilken Kvæg lokkes fra Fæhus til Græsgang. Vald.

lokkast (ved) v. søge at lokke til sig. Hall.

Lokkefyrkja f. Pige som har havt et uægte Barn. Land, Hedm. Østerd. (Laakk-), Gbr. (Laakkaførkje). – Lokkejenta f. d. s. – Lokkunge m. = Lausunge. Land, Hedm. Østerd. Og "Laakkaoonge", SGbr.

Lokkeskaft n. Skaft af "Lokkevid". Nhl.

lokkutt adj. flammet, som "Lokkevid". Nhl.

lokna (o') v. = lopa; om Bark. Sfj. Meddelt.

Lokomælle se Loka.

lokra (o') v.n. 1) om Sko: smække = lakra, slarka. Sogn (Jøstedal). 2) gaa saa Skotøiet smækker. Sfj.


Lo-lippa (oo) f. = Draghald. YSdm.

"Lom (oo) m. 1, Lom". A. 2) "Loom" o "Loomm", en utækkelig, kjedelig, noget snedig Person. Østl. (Vestfold, Totn, Odal og fl.). Jf. G. N. lómbragd Kneb, Isl. lómr Svig, lómgedr snedig. Og sml. Lira.

"Lom (oo) m. 3, Greb". A. Lumm og Lubm, Shl. Nhl. G. N. hlummr. Se Lumm.

lomful (oo, uu) adj. som snedigt gaar Andres Rettigheder for nær; se Lom 1. Østl.

lom(m)hard adj. = laammhard; urokkelig. Gbr. Totn. "Hæstn stoo dær ræint loommhal". Ogsaa: "blaahal", Totn. Maaske til Lom, Stamme, og saaledes ikke eet med laammhard. Ogsaa "boommhal"; Østl.

lom(m)ende adv. "loommenes fast", urokkelig. Gbr. Totn, Østerd. – Lomr se Laam.

Lomr m. = Hardang, Barfrost. Stjør. "Bærre hale Loommrn". Loommr-føør f. sligt Føre. Stjør. Og: Laammr, NTrondh.

lomykjin adj. rig paa Lu; om Tøi. Tel.

"Lon (oo) n." A. 2) stille, næsten strømfri Aa mellem Indsøer. Innh. 3) grundt Vandstade uden synligt Afløb; grund Pyt, ofte Levning fra en Oversvømmelse. Namd. (Overh. Namsos, Kolvereid). G. N. lón, n. liden indelukket Bugt.

"Lon (oo) f. dybt Vandstade i Bæk osv." A. Hedm. Ned. Rbg. Li. Hard. Shl. Nhl. YSogn, Sfj. Fl.: Løn´a, Sæt. (Aardal). 2) Vandstade, hvorigjennem Plantevækst, mest Siv og Stargræs, stikker op. Shl. Ogsaa: lav Engflade ved Vand, eller i Sump. I SætB.: Fl. Looni som vel er f., og i VTel. (Mo, Moland): Slaatte-Loonir grundt Vandstade, hvor man gaar i Vand og slaar Græs eller Siv. Jf. Lun. – Lonsted m. og f. (ar og er), lav tør og fast Engflade ved "Lon". Rbg. (Honnes, Evje, Bygland) og Ma.: Lonnstee.

Lona n. Lune. Ork. Loon, NGbr. Se Luna.

"longo adv." A. "løngo (siia)". Vald. 2) allerede. Rom. Smaal. Vestfold, Nedre Tel. Li. Shl. "Æ du laange attekaamen?" Li. laangje, Dal. (Hedland, Hæskestad).

lonlakka (oo) v.n. tale beroligende og lokkende (til en lunet eller barnagtig). Gbr. (Vaagaa; lakke: gaa smaat).

Lonsted se Lon f.

Lop (o') n. Rende, Løb = Far. Særlig: a) Fure som (gjentagne) Skred danner. Hard. b) Fure i et Vandstades Bund, dannet af et udmundende Vandløb. Sogn. c) Tømmerløb. Sogn. Jf. Laup.

Lopa (o') = Laupa. Sogn (Aardal, Lustr, Hafslo, Jøstedal). "Stao i Lopa" (dat. m.?), og "stao i Lope" (dat. f.?).

lopa (o') v.n. (ar), om Bark og Træ: løsne noget fra Træet og fra Barken ved Saftopstigningen. Nfj. (Eid, Stryn), Sdm. (Borgund). "Borkjn lopa". "Bjørkja lopa". Noget andet er lopna.

"Lope (o') m. Slumpespil, Slump = Glope. Ma. (Aaserall, Grindeim, Finnsl.). Kun i: "Dæ gjænge paa ein Lope", = "paa Vounæ, upp o nee sum mæ ein Handlsmann".

"lopna (o') v.n. løsne osv." A. Om sur Mælk: skille sig i Valle og tyk Mælk. Nfj. Om Fiskelever: gjære og afsætte Tran. Sdm.

"Lopp m. Tot". A. Romsd. Ndm. Namd. "Dær va kje graa Laapp aa sjaa paa S(j)y´n", Søen gik jævnt hvid; Helg. Namd. Skylopp. "2) Flokk". A. Romsd. Ndm. "Ein Laapp mæ Sill".

loppa v. (ar), plukke; nappe. Nordl.: laapp'.

loppa v.n. (ar), hoppe som en Loppe; f. Eks. om Draaber som springe op fra hedt Jern. Stjør. – Loppa f. en slig springende Draabe. Vald. "Dæ kom äi Priim-Løppe o brænde me so fælt".

Loppegro (o', oo) f. Padde, Tudse. Rom. – Loppetossa f. d. s. Rom. Vestfold (Larvik og fl.). Ogsa: "Haappetaasse"; se d. og Tossa. – Lopperkaal n. Frøæg med det omgivende Slim = Loppegraal. Tel. Loppespy n. d. s. Vestfold (Dramn).

loppfingra adj. = lopphendt. Trondh. Ndm.

Lopskrida (o', i') f. Skred af Sten el. Jord som følger et "Lop". Hard.

Lork m. se Lurk; lorka se lurka.

"Lort (oo) m." A. "Gjee Lourt", give onde Ord af sig. Ma. – lortall adj. = lortutt. Oslo. – Lorteskjold m. Smudsbelæg. Tel.: "-skjoll", og "-skjöll" (Nedre). – Lortevella f. skiddenfærdig Kvinde. Busk. Tel. – lortevellen adj. = lortvell. Tel. og fl. – Lortevelta f. stor Dynge Smuds.

"Los (o') n. Løsning". A. Tel. Li. "Faa, koma, paa Los", paa Glid. 2) Afføring. Hard. "Fao Los".

"losa (o') v.n. og a. (ar), 1) sætte sig i Bevægelse". A. VAgder, Dal. Hadel. Gbr. Særlig: "losa tee", "losa eut"; "laasa paa", Hadel. "2) faa løst osv." A. Tel. Follo, Rom. Li. "Iglen faar laasaa Blooe"; Rom. 3) "laasa(a) oopp", løse op (mekaniskt eller kemiskt). Follo, Smaal. Rom. 4) bli løsere; løsne; bli slap. SætB. "Hestn hev losa i Holl´æ". NGbr.: laasaa. 5) om drægtige Dyr, især Kjør = løysa; jf. laus. Shl. Ryf.; SHelg. (Bindal): laas(s)a. Ogsaa: "Ku´ee e laas(s)a", Bindal. 6) v.a. og n. om Træer om Vaaren = lopa. Nhl. SHelg. "Seljo tek te losa Borkjn". "Bjørkjee laas(s)a". 7) v.n. "laasa oopp", løse sig op, om Salte i Vædsker. Ring. (Modum). 8) losse Fartøi. Ryf. Jæd. Li. 9) "laasaa Vreina", læge "Rena" ved Signe-ord. Strinda. Hedder ogsaa: "laasaa Vrein-ola", hvilket vel er lesa; Strinda. 10) løbe ud; om Hest. NGbr. – Losing (o') f. det at "losa", i alle dets Bett.: "Kuu´ee e i Laas(s)ingjn"; SHelg.

losaleg (o') adj. noget løs eller usikker; særlig: seende ud til at skulle falde ned eller sønder; løstliggende eller løs i Sammenhængen.
Tel. (Vinje, Rauland, Selljor). Til Lose m. og losa v. Se losuleg.

Lose (o') m. løstliggende Masse; noget som truer med at falde ud eller ned; f. Eks. en Steen. Tel. (Rauland, Selljor).

Loska (o') f. blød Klat = Laska. Hard.

"losken (o') adj." A. laaskjen, Hall. (Aal).

"losliten adj." A. lounsliten, VAgder, Dal.

Loss (o'). Kun i: "narra upp i Loss", narre grundigt = "n. opp i Stry´naa". Ned. Ma.

lossa (o') v.n. overdrive, tage Munden for fuld = skrøyva, skrjona. Li. (Fjotland). "Lossa o løuga". Lossa f. 1) En som "lossar". 2) = Skrona. Li.

lossen (o') adj. slap og dorsk efter overanstrængelse. Tel. (Rauland). Jf. las(s)en.

"Lost (o') m. Lyst. losta v. 1." A. Lust m., luste v. Hall. "Mæ Loste"; Shl. Dal. Li. Heraf er i Bergens By gledet frem et adj. "møløsten", lysten.

losta (o') v.n. Om døde (ogsaa fældede) Træer, hvis Bark løsner af efter Gjæring. VTel. "Tree´i, Bjørkjee lostar". Se A. losta seg og lostast v.n. d. s. VTel.

"Losta (o') f." A. Shl. Hall. "Bjærkeloste" (aa og ø) afbarket Birkestamme. Hall. – Lostekubbe m. = Losta. Nhl. – Lostevid m. afbarket Ved. Vald.: "Løstevee".

Losta (o') f. 2. Løgnhistorie; bevidst Usandhed. Sogn (Vik, Underdal, Ladvik, Leikang).

losuleg (o') adj. og adv. 1) = losaleg. Tel. (Kvitseid). "Klæ'ine hænge so losuleg paa Fæntune". 2) færdig til at føde = laus. Tel. (Kvitseid). Jf. Lose. Til Losa A. ("Laasu", Aal i Hall.).

Lot (o') n. Nødvendighed. Tel. (Moland). Meddelt. Til ljota, at nødes til.

"Lot (o') n. Bøiningspunkt i Kjølen". A. Sogn, Hard. Shl. Ryf.

"Lot (o') n. Lune osv." A. Rbg. "Vere i Lotum", Evje. 2) Anfald = Luna, Rykk, Rid. Hall. (Hemsedal). 3) svagt Punkt; f. Eks. i Traad, i Iis. Hall.

Lota (o') f. Anfald; Byge; = Lot, Rid, Rykk. Tel. (Selljor). Noget brugt. "Ei har (stræng) Lotu mæ Regn". G. N. lota.

lota (o') v.n. (ar), helde jævnt og svagt. Røldal. "Lota tee" el. "imoot". "Lota unda". Jf. luta.

"lotad (o') adj. stemt". A. Gbr.: laa(ta)a.

lotefengjen (o') adj. = lotutt. Nfj. Og: lotig.

lotelgja, lotølje, se loa.

"loten (o') adj. oplagt; lysten". A. Ndm.: laat(t)in. 2) parrelysten. Voss, Sogn.

"lotutt (o') adj. lunefuld". A. Tel. Vestfold. 2) fuld af svage Punkter, "Lot". Hall.

"lova (o') v. (ar)". A. 4) give Lov til, tillade = løyva, G. N. lofa. Tel. Ma. – lava, Ndm. (Aure, Tingvoll og fl.), Namd. (Men Lov n. sammesteds).

lova (oo) v.a. "loove ein Vott", forsyne en Vante med (ny) Haandflade "Loove". Rom. Ringerike, Num. Hall.

lovast (o') v.n. 1) love = lova 1) 2). Vald. Tel. Oftest: "lovast tee". "Friarn løvdist te gjæra dæ"; Vald. 2) give Ægteskabsløfte; forlove sig. Sæt. Tel. Mest i Stev. "Den som vi lovast mæ Jænta osv.".

Lovasta(d) (o') m. Løfte. Ryf.

Lovetak (oo) n. Haandtag, Haandslag. "Läust Looatak", intet fast at holde sig til. Sogn (Aurland, Hafslo). Til Love, "Looe", Sogn, Voss.

lovleg (o') adj. tilladelig; tilladt. Tel. Østl.

Lovsnik (o', ii) m. En som gjerne vil kjæles; kjælen Tingest; mest om Dyr. Rbg. (Aaml.).

"lovsnikjen adj." A. 2) kjælen; øm. Tel. Rbg.

Loya, se Log.

Loækra f. stærkt gjødet "Ækra". Namd.

lu v. for ljuga. Innh. – Lu for Løda. c) Forlydende, Rygte. Tel. Rbg. Til lua, lyde. a) "Der va dænn Luu´n paa Brævi". b) "Eg høyrde dænn Luu´n i 'n", jeg hørte ham udlade sig dermed. "Der æ dænn Luu´n paa 'n". c) "Dænn Luu´n høyrd’ eg ifjoor".

"lua v.n. (ar), 1) lyde". A. Tel. Rbg. Nfj. "Brævi luua so". "Vaagane luua so", Væddemaalet lød saa. "Dæ luua o leet slikt", det forlød, Rygtet sagde saa. "2) høre til. Num." A. "Skoogjn luua 'kan tee", Skoven tilhører os.

lua v.a. (ar), 1) "luua eit Tree, ei Bjørk", flaa et Træ ringvis, saa den afflaaede Bark danner Ruller. Dal. (Hæskestad). Til Lu dvs. Lu(d)r. 2) v.n. blæse i Lur, "Lu". Sogn (Aardal). – lua, se luva.

lubba v.n. (ar), gaa tungt langsomt og vippende. Jæd. Dal. ØTel. "Bjødn´n kom lubbane". Jf. lufsa.

lubba v.a. "lubba Sild", træde Sild sammen parvis. Shl. – Lubbesild f. slig Sild.

Lubba f. kort Sok. Hard. Shl.

Lubbe m. 1) en fyldig Figur = Lubb. Voss. G. N. lubba om svær Fisk. 2) Faar. VAgder. Mest og eg. et Kjælenavn, især for Lam. Dal. Jæd. 3) Fællesbenævnelse for Kalv og Lam. Ma. (Tveit). – Lubbekjuring m. Hyrde for Ungfæ osv. Ma.

lubbeleg adj. noget fyldig. Østl.

"lubben adj." A. Østl. Ma. Jæd. Tel.

Ludd m., Ludda f. = Lubb, Lubba. Tel. Ma.

ludda (u') v.n. (ar), gaa langsomt omkring for sig selv; ikke holde Følge, luske om alene; omtr. = drumba. Sogn (Vik, Sogndal). "Kyyri fer aa ludda ittepao". Ogsaa: "sludda". Nfj. Sv. Diall.: lubba, vara långsam. – Ludda f. En som luddar.

"ludden adj. tyk". A. Hall. Tel. og fl.

ludra (u') v.n. = ludda. Sfj. Nfj. Sdm. Sogn. Ludresaud m. Jf. G. N. lúdra gaa krybende og listende.

ludu, se lidug. Ludu, se Løda.

luen (uu) adj. udmattet, døsig, sløv = lu. SØsterd. G. N. lútinn svækket. Ogsaa: luren.

[luffa v. luve. luffjærr se luvgjerr.
luffa v. skrive med Fraktur. Hard. (Kvamm). "Däi luffa Navne däirans". Til flgg.?

Luffa f. og Luffe m. en stor tung og pladskende Figur. VAgder, Dal. – luffen adj. som en L. Jf. luva, lufsa.

luffen adj. langhaaret = lufsen; ogsaa: klædt i lange og vide slængende Klæder. Hard.

lufra v. smaagrynte. Hall. Jf. nokra.

"Lufs m." A. Tel. Især: Figur hvem Haaret dasker ned om Øren og Øine. Lusp, A. Ndm. Trondh. lufs adj. = lufseleg. Tel.

"lufsa v.n. (ar)". A. Jæd. Tel. "Faksi lufsar upp o nee"; Tel. "Bjønn´n kjæme lufsande". lusp', gaa som en Bjørn. Ndm.

lufseleg adj. lig en "Lufs", med stridt daskende Haar osv. Tel. og fl. – lufsen, luspen adj. d. s.; tilbøielig til at lufsa, luspe, overh. Tel. Romsd. og fl. – lufsutt adj. d. s. Dog: lufsete, med opreven slusket Dragt; luspete, med stridt daskende Haar; Nfj. (Honndal).

Lufsøyra n. Dyr med store hængende Øren; især om Svin og Hest. Tel. – lufsøyra adj. som har L. Tel.

"Luft f. 2) Lugt". A. Særlig: Stank. Sæt.: Lupt. "3) Luft osv." A. "Vera upp i Luktne itte", være forhippet paa. Nhl. (Eksingadal).

lufteleg adj. stinkende; modbydelig. Sæt.: luptelege; Tel. (Eidsborg): lukt-.

"Lugg m. 3) tyk eller stor Krop". A. Rbg. Ma. Totn. Jf. Slugg. Særlig: stor Ørred; VAgder, Dal. Jæd. A.; nogle Steder = Hakaure; andre Steder = Kludd. – Lugge m. = Lugg 3). Ma. – Lugge, af "Lugga", som adj.: "äi Lugge Kaana", VAgder, Sæt. – "Sjaa (see, glana) unner Lugg", see frem skulende under sænket Pande eller nedtrukne Bryn; Rom. Follo, Smaal.

lugga v. luge. Lugg n. det Oplugede. Shl.

lugga v.n. gaa tungt og langsomt. VTel.

luggeleg adj. stor og fyldig. Agder. luggin d. s. Totn.

lugglei(da) v. se luvleida.

lugse adj. n. uvist = lykse. Ryf. (Suldal og fl.). "D'æ lugse (ks) aa treffa dæ reette". Se lygsen.

Lugu se Loga. Luhorn se Lu(d)r.

"luka v.a. (ar), lukke". A. liuka og liuke? Sogn, Sfj.; meddelt; maaske blot "leuka". "3) bøde, undgjælde osv." A. Sogn, Nfj. "Han faor liuka (og leuka) da upp atte"; Sogn (Aurland og fl.). "Du ska faa luuke ditte upp atte!" Nfj. (Selja). – Fra Sogn er meddelt under Tvivl: "han ha faott lokje da upp atte", Supinum. – lokjen (o') partic. (adj.) lukket. SætB. lokje (o') = lagje, Tel. (Raul.); se disse.

"Lukk m. Smule, Gran". A. Sdm. (Hjørungfjord, Volden), Sfj. NEng. (”Skotsk") Dial.: luoke d. s. "Inkje Lukk´ns Grand".

Lukka f. Fedtklump som lægges midt i Mel- eller Blodbolle, "Kump". Dal.

lukkende og lukkande (adv. og) adj. af Lukk. "Inkje lukkende Grand", ikke en Smule; Sdm. (Norddal, Hjørungfj.), Hedm. Follo ("lukkenes"). "lukkande"; Sfj. Shl. Ma. Nedre Tel. Romsd. Trondh. "Inkje da lukkande Tær", d. s. "I. l. Saa", d. s. "Allör dæ lukkanse Grann", d. s. Ma. Og: Lukkelse n., Rog. Agder. "Inkje dæ minste L.", Jæd. Ryf. "Allör eit L. Ting, Teer", Ma. "Inkje de Sole-Lukkelse-Grand", Mo i Tel. SætV. Og: "lokkenes Grann", Vestfold (Lier, Dramn).

lukkevand adj. som der skal Lykketræf til at faa. Helg. (Bindal): lykkevann.

lukr (u') adj. løs i Sammenføiningerne, slattende. Ma. (Halsaa, Holum): lugr.

"lukra (u') v.n. slatte". A. Ma.: lugre.

luks (u') adv. = lukt. Rbg. Ma. lukst d. s. Ryf. Shl. (Etne). "Lukst i Vatne". Jf. G. N. loks endeligen; og flg.

Lukt "vera i Lukt", under Vand. Se Lykt.

lukta v.n. (ar), om Uveir: gjøre et Ophold. "Han lukte paa lite". Selbu. Jf. løgta og lykta. – lukteleg se lufteleg.

Lulla f. og Lulle m. ung Person omkring femten Aar. Hard.

"luma (u') v.n. døse". A. Tel. (Nissedal, Bø, Heiddal og m. fl.); Sæt.: lume#-lome (u'#-o'). 2) staa og hænge, ubesluttet og sløvt grundende. Nedre Tel. Isl. luma ruge over noget.

Luma (u') f. og Lume m. en kjødfuld tung og døsig Person. SætB.: Lume f. og Lumi m. Jf. Slume, slumen osv.

lumeleg adj. lig en "Lume". SætB.

Lumm (u') m. 1) Aaregreb = Lom. NShl. Nhl. (Mo, Eks.): Lumm og omtr. Lubm. G. N. hlummr. 2) en Bundt Fiskesnøre paa et Snees Favne. ISogn. En slig Bundt er omvunden paa Midten og ligner et Haandtag. Ordet er vel eet med Lom, 3, 4, A. og med Sv. Dial. (kvast-)loomm.

"Lump m. Knub, Klods". A. Innh.: Loomp (Veeloomp, Treg-loomp); YNamd.: Loompi. 2) = Skat. Gbr.

Lumpa f. 1) tyk Kage eller flad Bolle, mest af Kartofler og Meel. Shl. Oslo, Vald. Tel. Lumpe m. d. s. A., Shl. Sogn. 2) ringeagtet Kvinde. NTrondh. (Verdal). – "lumpen adj. but osv." A. Ma. 2) lig en Lumpa. Shl.

lumpa v.a. skjære (Ved) op i Klodser, "Lumpar". Helg.

lumpom-til adv. vekslende = ridom-til, ymse; f. Eks. om Veiret. NTrondh. Til Lump.

lumra v.n. 1) gaa usikkert, trippende hinkende og snublende, formedelst noget stive Been. Bevægelserne er mindre end ved lumsa. Oslo, Smaal. Hall. Jf. slumra. 2) gaa døsigt; være i døsig Gang (Gjæring), om Øl. Sogn. – lumren adj. tilbøielig til at lumra.

lumra seg v.n. klumpe sig; levre sig. Rog.
Li. "Mjælkjæ (Bloue) he lumra seg tee", eller "ihoba". Li.

lumren adj. klumpet, levret. Rog. Li.

Lums m. 1) en stor tung og klodset Figur. Follo, Smaal. Ma. Sæt. Ligesaa i Sv. Diall. Ogsaa: "äin Lumse Kar´e", Sæt. 2) et Slags fiinkornet tung og sæbeagtig Leerjord. Follo, Oslo. "Leirlooms, Blaalooms". – lumsen og lumsutt adj. lig en Lums. Jf. luma, Luma, Lumra (seg).

"lumsa v. humpe". A. Hard. Tel.

lumsig adj. kjødfuld og tungfærdig. Voss.

Lun (uu) f. dybt, næsten stille, Aaparti mellem to Indsøer. Se Lon. Fosn (Aafjord), Innh. (Leksvik). G. N. lún, f. = lón.

Lun (uu) n. lykkeligt Greb; (glad og) heldig Maner = godt Lag. Hard. (Kvamm). "Han ha slikt äit Luun mæ Bodnæ, dan Skulmeistarn, slikt äit Luun mæ Arbäie sitt, mæ alt". Lune (uu) n. d. s. Hard. (Ulvik). Maaske fremgaaede af Luna. Maaske til Lunne(nde), Lynne. Lynne (yy) n. omtr. = Lun. A. Vald. "Ha gøtt Lyyn(n)e mæ se".

"Luna f. 1) Stund". A. lunomtil adv. stødvis, af og til. NTrondh. "2) Lune". A. Loona n. d. s. Ork. (Rennbu). "De kom no de Loona paa'n". "Et styggt Loona". 3) Brunst hos Svin; Brunsttid. Ryf. "Suo har Luuno". Lunn f. d. s. Voss.

"luna (u') v.n. (ar), gaa stille som for at lure". A. Tildels: luune, ISdm. (Norddal, Øyrskog); lyne, YSdm. (Harham). 2) om Begivenhed, Udvikling, Proses: gaa sin jævne Gang, skride sagte frem. Mest i: lata de luna. VTel.: loona (se A.); Sæt.: lune#-lona (u'#-o'); VAgder: lona (o'). "Dæ hasta kje, la(d) lona dæ!" Li. "Han leet de loona", Tel. 3) om Veiret: stilles, bedage sig. Sæt. Ma. "De lunar (lonar) mæ Regni"; Sæt. "Dæ lona mæ Veere; dæ lona a(v)"; Ma. Sv. Dial. lona, upphøra (om värk). 4) staa og hænge; vente, bie, tildels lurende. Tel. (Holla, Lunde, Bø, Sellj.). "Eg loona o loona". Ogsaa: "Eg ska staa aa loone litt"; "eg laag loonde aa lydde"; "han stoo aa loonte", – Former som synes pege mod et andet Ord. NSv. Dial. lona (lonnte), lyssna.

luna (uu) v.n. (ar), om Vandløb: rinde stille, danne Lun f. Innh. (Leksvik). "Bækkjn staar aa luuni".

"Lund f. Maade, Skik". A. 2) Syngemaade, Foredrag i Sangen = Lund m. Dal. (Lund, Hæsk.): Lunn (og oo). 3) Gehør. "Syngja ette Lunn"; Dal.

"Lund f. Kryds, Korslænd". A. Hadeland, Totn, Smaal. Rom. Oslo, Ring. Nogle Steder (Smaal. Rom.) mest i Flertal: "Lunnär, Lunner". Hertil: "Rygglund", Mørbradsteg osv. G. N. lund, hrygglund (hrælund) Mørbrad; D. Dial. Lynder d. s. Noget ganske andet er Laun.

"Lund m. 2) Sangstemme". A. Ma. Li. Nfj.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   110   111   112   113   114   115   116   117   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə