A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə118/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   114   115   116   117   118   119   120   121   ...   219

Maro, Maromærkje se Mara, Mare-.

Marr se Merr.

Marstein m. stor Steen som ligger yderst paa Marbakken og kan sees ved Ebbe. Nordl.

Marstreng m. = Martaum. Nordl.

"martela v.n." A. 2) tumle i Kaadhed. Shl. Hall. "Han marteerte ("tykt" rt el. T) so mæ Hæst´ee"; Hall. Maaske for marelta.

Martinsstykkje n. øverste Halsparti paa Svin. Nfj. (Breimn). Mortens-, Stryn.

mar-vaat adj. = marblaut. Ndm. Nordl.

masamaala v. male med Flammer. Hall. A.

Masemot (oo) n. Anfald af Lyst til at pludre "masa", helst i en liden Rus. Shl. Jf. Asemot, Mot.

"masen adj. 1) besværlig". A. Rbg. "Her æ masi o tungt o gangge". 2) udmattet. Ma. Jf. masken.

"masgjengd adj." A. Rbg. VAgder.

masig adj. n. møisomt = slæpesamt. Fosn.

"maska v.n. drive paa; tumle". A. Hard. Ryf. Jæd. "Maska paa". "Maska aa grava". "Maska aa kjøra". "Maska aa prata". 2) udmatte ved Arbeide: "maska ut" v. a. = masa ut. Sogn, Tel.

maska v. æde graadigt = mauska. NGbr.

masken adj. = masen: 1) besværlig. Rbg. "Maskji Føri". "Maskji o tunggt". 2) udtrættet. Ryf. Li. "Trøytt o maskjen".

maskra v. gjøre træt; udmatte, udtrætte. Li. (Kvin). "Dæ maskra i Armane o skjera (Kodn)". Jf. maska, meiska, meiskra.

mask-vaat adj. = mar-. Nordl. Og: meisk-.

masla eller matla? v. (ar), bruge Eggredskaber klodset; hakke = mjakla. Innh. (Stjør. Indr.): mahl'. "Han ohag mahle burt dæ". Mahl og Mahlar m. = Trehending. Innh. Maaske for makla (jf. mjakla, markla).

maslen? adj. meget stor; vældig; mægtig. Romsd. (Aukra, Veøy og fl.). "Mahlin Hest, Potetes". "Eit mahle Lag".

mass. Kun med Negtelse. Nfj. (Stryn og fl.). "Han æ'kje mass før (paa) dæ, før aa gjere dæ" = "æ'kje kvidafulle" dvs. krymper sig ikke, væmmes ikke, generer sig ikke, ved det (for det). Vel for: te Mass, af Mat; jf. "kjenna seg te Mass", føle sig mæt, A. Ogsaa: mask, Nfj. – massgræen se mats-.

mass(e)leg adj. Sæt. Se matsleg.

mastig adj. 1) overvældende kraftig; vældig; mægtig. Sæt. "Sveivla va so mastige", Fossehvirvelen osv. 2) struttende af Livsmod; overmodig eller ustyrlig af Kræfter og Livsmod; ubændig. Hele Agder.

Mastingsgryta f. Gryde at koge Mad i. – Mastingsmjøl n. = Kokemjøl. – Mastingsvatn n. Vand at koge Mad i eller paa. Nhl. (Haus, Hosang). Vel for Matsti-ings, af matstia.

mastrig og -ug adj. vanskelig at faa Bugt med; vældig; mægtig. Ndm. Trondh. "Mastrig Levergraut". Og: mastrau. Se foreg.

mastrigt adv. møisomt = masigt. Innh.

masug adj. snaksom. Til masa, prate. Tel.

"Mat m. Mad. "Te Mass"". A. Helg. "Te Ma(t)da", til Mad(en). Dal. (Hæsk.); G. N. til matar. "Skjeer´æ skva(t)da imoraa te Ma(t)da". "2) Portion". A. Agder.

mata v.a. (ar), flytte lempeligt ved smaa Fremskyvninger; = lempa. Nfj. Sfj. Særlig: "mata fram (ein Stein)", "mata seg fram", "mata seg innunder (ein Stein)", løfte og flytte noget (en Steen) idet man arbeider sig frem med Stang og "Vaagmat". Voss, Hard. Ogsaa: "aka seg fram me(d) Matetak". Hedder: mala fram (Imperf. mool; ogsaa mala); Vestfold (Hov, Sæm).

Matarbite (i') m. en Bid Mad. Østl. og fl. Matä(r)- og "Mata-". Og: Matbite m.

Matarnøyte n. = Matnøyte; Bordselskab; undertiden: Husholdning. SHelg. og Namd.: "Matanøyt(e). "D'æ tre Matanøyt(e) i Huusi", Namd.

Matarsmule m. en Smule Mad. Vestfold: matärsmula (og -smule), Matasmula.

Matarsyta f. storædende Lækkermund. Sfj. (I- og YDale). "Slik ei Matasyyte maatte ha sjau Kongerikje aa sjau Kokka".


Mataule m. = Matkrok, A. Sogn, Hard.

Mataarne m. = Matkrok, A. Sogn, Voss og Har.: Mataodne. Til aarna.

Matbidel m. Madfrier. Tel.: -beele.

Matbod (o') n. Indbydelse til Maaltid. Hall.

Matbøle n. Hus med Hensyn til Bespisningen. "Eit gott M." Shl.

Matemne n. 1) Stof til at lave Mad af. Udbredt. 2) kun om: Vand til at koge "Dugurdsgraut". Hall. (Nes, Gol). "Du lyyt hængji paa Matebne".

Materv m. en liden Storæder. VAgder.

Matetak n. se mata.

"matfull adj." A. 2) kjernerig; om Ager. Ma.

"matfør adj." A. 2) istand til at æde. Ndm.

"Matgjerd f.". A. 3) Stof (Fisk) til eet Maaltid; Maaltid. Shl. "Da vart ei Matgjær 'taa da". – Mæjjærsdag m. Ugedag da man har "Majjær", dvs. Kjødmad, til "Noons". Hall. – Majjærs-sø n. Kjødsuppe. Hall. – Mæijjarsmjøl n. NGbr.

matheil adj. med kraftig Madlyst; flink til at æde. Tel.

Mathelsa f. sund og kraftig Madlyst; Trivelse. Agder, Tel. Ndm. Gbr. (ogsaa: laak M.).

Mathuge m. = Mathug. STrondh.: -haagaa.

Mathus n. = Matbøle. Alm.

matkasta seg v. holde Maaltid. NGbr.

Matkaure m. = Matkrok (A.). Ndm.

Matkjerv m. = Materv. Tel. Se Kjerv.

Matkleim m. Lede til Mad. Sogn, Nfj.

matkleim adj. med svag Madlyst. Sogn (Vik). Oftere: matkleimen; Sogn.

Matkrasl n. vantriveligt Væsen, med svag Appetit. Fosn: -krahl.

Matkrekkj(a) f. = Matkrasl. Fosn.

Matkrel (ee) m. = Matkrok, A. Gbr. Vald.

Matkrugu f. liden vantrivelig Tingest med sygelig Graadighed. STrondh. (Tydal). Se Kreda. – Matkrok m. omtrent d. s. SGbr. STrondh.

matkvila v.n. hvile for at spise. Østerd.

Matlag n. Fællesskab i Husholdning hvad Maden angaar. NGbr. "Gjeva se i Mattlag mæ æin". Se A.

Matlag n. se Maltlag.

"matlaus adj." A. masslouse, Rbg. Tel.

matloten (o') adj. lysten paa Mad. Fosn, Ork. og Selbu: matlaat(t)in og löt(t)in.

Matmenne n. en Æder. Hard.

Matmok (o') n. = Mauk 1). NBerg.

Matnad m. Kappestrid om at faa noget; Rift om noget. Hall. (Gol). "Dæ vart slik Mattna om dæ"; f. Eks. fra Kvægets Side om Foder. Vel til meta (e') el. metjast.

matnøyta f. 1) Kvinde som forestaar Beværtningen i Sammenskudslav og dl.; Maduddeler. Senja. 2) Storæder. Helg. 3) Snyltegjæst. Helg. (Alstahaug, Brønnøy).

Matpanke m. = Materv. Sæt.: -pankji.

Matprins m. = Nisteskreppa. Hadeland.

matsgræen adj. lysten paa Mad. Dal.: mass-.

Matskylda f. saa nært Slægtskab at man aldrig generer sig ved at gaa ind og ville have Mad. Ryf. Røldal.

matsleg(e)? adj. og adv. 1) uforstyrret nydende; med rolig Tilfredshed; i (selv-)behagelig Ro. Ryf. Shl. "Eta matlege" eller "matlegt". "Han took dæ matlegt". 2) selvbehagelig. Sæt.: mas(se)leg. Jf. maggeleg.

matspar adj. sparsom paa mad. Ryf. Voss.

matsparnad m. Sparen paa Mad: a) Indsparelse af Mad. Nhl. NBerg. b) Sparsomhed, Karrighed paa Mad. Voss.

matstia v.n. lave Mad. Nhl. Sogn.

"Matstova f." A. Mass-stuaa (mælkestue), Ndm.; Mosstova (o', o'), Hard. (Ulvik).

mats-troten adj. = mattroten. Rbg.: mass-.

Matsvin (ii) n. = Kvernsko dvs. den til Mølletragten (Teina, Vida) nedentil heftede Skuffe. Sæt.

mat-taka v.n. om Korn: faa Kjerne = mata seg. Ndm. – mat-tekjen adj. = matad. Romsd.: "mat-tikje Koinn".

"Mat-tid f." A. Tiden for "Dagverd". Dal. – Mat-tid-mat m. ædes mellem Kl. 9 og 10 1/2 f. M. Dal. (Sokndal, Eikersund).

mat-tung adj. kjernerig; om Korn. Tel.

mat-turven adj. som behøver Mad. Berg.

Mat-uppgong f. hvad der gaar med (upp) af Mad; Madforbrug. Sæt.

matyrkja seg v. forsyne sig med Mad. Nfj. (Breimn): -ørkje, -ørte, -ørt. Se A.

Matøle n. Storæder. Hard. Se Øle.

"Mauk n." A. Shl. Ndm.; Fosn: Mokk, om Vand med en Næve Meel i. 4) Kog; Brusen, Oprør. Hard. Namd.; NØsterd "Elvæ (han) va i äit svært Möuk idag"; Hard. "D'e i svare Mok 'ti Gry`ten"; "du kjæm mæ i svare Mok"; Østerd.

mauka v.n. "möuke paa", drive stærkt paa; se Mauk 4). Sfj.

mauka adj. i svært Legems- og Sindsoprør; hed og nervøs især formedelst voldsom Skynding. SHelg. (Bindal).

mauka seg og maukast v.n. bli til en jævn Blanding, Røre; ogsaa om Garn som farves. Stjør.: möukes.

"maula v." A. 3) v.n. grine, skjænde; omtrent = mula. Nhl. Sogn, Røldal. "Han maula aa skjæmmde". 4) om Kalvens første Lyd. Voss. 5) falde fremad i noget blødt (Sne), saa man faar det ind ad alle Aabninger. Vald. Hall. Ogsaa: "Skoo´n maule Snjø", om en oventil for vid Sko som tager ind Snee; Stjør.

Maula f. et Fald, hvorved man maular 5). Vald. Hall. "Han fekk ai goo Maule". "Snjømaule". Mauling f. d. s. Hall. Vald.

"Maur m." A. Mør, SSmaal. (Rakk. Id og fl.).

"maura v.n. 1) være i stadig Bevægelse". A. Agder, STrondh. "Maura o arbeia". "M. o eta". "M. o fikta, tevla osv.". "Han maura aa greve mæ dæ stødt"; Nfj. "3)". A. "Foot´n möura burt" = sovnar; Gbr. Gul.
"De kallmore i Kropp´a", Østerd. 4) særlig: gnave ivrigt og til Ødelæggelse for Græsroden = aureta. Rbg. "Geitæ maurar i same Sta´n". 5) "maure et Farty", tætte Læk ved Hjælp af Myretuer. Vestfold. 6) ulme. Østerd.

"maura seg v.n." A. Sæt.

maurbeitt adj. om Græs som er let at meie. Senja. For aurbeitt, audbeitt? Se foreg.

Maure m. Pusling; Pusler; til maura. Hall.

Mauremig (i') n. Myresyre. Hall. – mauremigjen adj. overstænket med Myresyre; især om det høie Græs som gjerne staar om Myretuer. Hall. Möurmeeg n. NGbr.

maureta v.a. og n. æde ivrigt; ogsaa: afgnave Græsmarken saa Bunden blir bar. Dal. Agder. – maureten partic. om Græsmark.

maurgnaga v.a. og n. = maureta. VAgder: -gnaga, og knaga; Sæt. og Tel.: -nage.

maurla? v.n. pirre ubehageligt = maura, mura. NGbr. (Vaagaa). "Dæ möula i Tæinnaam". L'et er alm. L, ikke "tykt"; jf. kaurla, Kaula.

Maurløva f. Myreløve? Insekt el. Insektlarve som fanger Myrer i en liden Sandgrube. Sæt. og Gbr. Meddelt. Se Kav.

"Mauroska f." A. Voss, Shl.

maursmaa adj. bitte smaa. Tel. Og maure-.

Maurtasse m. liden Bjørn: Ma. Tel. A.

maurtruen adj. trofast ved Arbeidet; ufortrødent flittig. Ryf. Jf. murtruen.

Maurvalk m. Engelsk Syge, Rachitis = Valk. Gbr. (Lom). Meddelt.

Maurvelta? f. 1) Dynge el. Røre af levende Tingester, f. Eks. Børn som legende ligger i en Hob. Østerd.: Morvælte (o'#-ö); opfattet som "(e)i Vælte" af "Mor", Myrer. 2) Storværk, Bedrift? stor Affære; Coup? Finnmark. "Dær gjoore du (e)i goo Maurvælta". Meddelt. Især (humoristiskt, ironiskt) om stor Ødelæggelse el. stort Spektakel. Oftest omtr.: Maurvæhlt, Namd. Fosn, Gul. Ork. Strinda; Mörvæhlte, Selbu og fl.; Muurvæhlt, Ndm. Flere Former under Mordveitsla. ("Maurvætle, mærkelig Begivenhed", Christie). "Bjøn´n gjoor e bra Maurvæhlt paa Buskapa", B. gjorde en stor Ødelæggelse (stort Gjæstebud) paa B. "E Ska-muurvælt" om et stort Sildestæng. – Bett. og Former pege dog mere paa "Veitsla", enten "Maurveitsla", Myregjæstebud, el. "Murveitsla" A., el. snarest "Mordveitsla", se d. og Maurvætla.

Maurvid m. tør, sprød (mauren el. maura) Ved i det Indre af Naaletræer. Ryf.

Maurvætla f. en Pusling. Ryf. Jæd. ogsaa: moorvætla, Ryf. Jæd. Jf. Murveta. Maaske dog Maurveitsla brugt ironiskt.

mausen adj. vanskelig at faa Bugt med; stridig; kontrær; fortrædelig; kjedsommelig. Ryf. (Nærstrand), Shl. (Etne). "Vind´n æ möusen, harmöusen". "Möusen Mat". "Dæ gjekk möuse". "Dæ va möuse før 'an".

"mauska v. æde graadigt". A. N- og SBerg.

Mauska f. vakker og statelig Kvinde, som er sig bevidst at hun gjør Lykke (er i Vinden, i Vælten). Hard. (Ulvik, Ullsv.). "Da va Möusko sii, da!"

mausken adj. frønnet = morken. ISogn (Hafslo), YSogn. – møyskjen d. s. ISogn (Lærdal). "Møyskjen aa føyskjen".

mauskna v.n. bli "mausken", frønnes. Sogn. – mausknast v. d. s. Ryf. Røldal. – møyskna v. d. s. ISogn, Hall.

"maa v.n. maae, kunne osv." A. Infinitiv: moga (o'), Tel. (Vinje, Mo, Eidsborg, Kvitseid; Heiddal?), Øverste Sæt.; moge, VTel. (Moland), SætB. og V.; maa(j)ja (og maadjdja?), Tel. (Selljor, Bø); maa, Rbg. (Aamlid). Præs. Indik. Fl.: moga, moge, VTel. Sæt. Jf. G. N. fyrirmoga, formaa; G. Sv. mogha, Ny-Sv. mogande. "1) kunne, have Adgang til, have Grund til". A. "Maa eg køyra Iisn her?" er Iisen til at kjøre her? Ma. "Han maatte tagt!" han kunde gjerne tiet; Ryf. "Du maatt' da ha gjoort de!" du kunde dog gjerne osv.; Gul. "Han maatte daa tyrme seg!" han kunde dog gjerne beherske sig; Rbg. "Dæ maatte daa væra mæ Maate!" Ma. "Han va saa fiin aa smeerilaat, du maatt' ha klissa 'n paa ei Kakskiiv'", du kunde have smurt ham osv. Innh. "Han sill' kji moga bruke sitt eji!" man skulde ikke have Lov til (maatte, kunne) at bruge sit eget! VTel. "No hev dai fengj 'an, no mog' dai gjaaym 'an", Sæt. Eng. may. "2) kunne antages osv." A. "Eg maa no væl aldre skjote Bom, eg!" YSogn. "Eg kunne alle(r) vita ko dettæ maatte vera"; Ma. "Du maatte væl kje kaam(m)a för sæent", du skulde vel ikke osv.; Ndm. "Maa da kje vara Middag no?" Helg. "3) skulle, være nødt til osv." A. "Dei tænkjer paa o moga lægne Vatni fø Vegjn", paa at maatte sænke Indsøen; Vinje. "Mi (me) moge kji!" vi maa ikke (Eng. may not el. must not), Sæt. "Du kjem ti moge gjere de", du kommer til at maatte gjøre det, Sæt.

maa v. 1) have Raadighed over; raade; være fuldt Herre over; mest: maa av, have den fulde Brug og Nytte af. SætV. og B. og VTel. (Moland) i Formerne: maa maar maadde maatt (lang Vokal og lang Konsonant). Det er altsaa nu et andet Ord end foreg. "moge, maa, maatte, maatt", men er vel opr. eet med det og med G. N. mega være ved Magt; jf. Sv. må væl (illa). "Kor langt maar du?" hvor langt rækker din Raadighed el. Eiendom? Sæt. Mest med Negtelse. "Han maadde kji av den Haandæ”, kunde ikke fuldt bruge; SætB. ”Han klembde meg um Ryggjn so eg kunna kji maa av mee (mi): eg maadde kji av mee paa længji", ikke kunde bruge mine
Kræfter, var magtstjaalen. "Han va so fudde, han maadde kji av seg (see)". 2) formaa at, være istand til at. NGbr.: maa, -r, -dde, -tt; betonet. Altid med Negtelse. "E maar ikje lii dæ". "E maadde ikje lii'n". 3) "maa i Val´e" (accus. n.), være (En) ligegyldigt. NGbr. (Lom). "Dæ maadde i Val´e faar me", det kom mig paa eet ud. Se Val. Jf. maa i Von. "Han maatte itte von de"; Solør.

maa-a v.n. glo dumt; maabe. Helg. Sjelden.

maa-ande adj. formaaende, mægtig; især: rig. Hall. (Nes, Gol). Jf. megande.

"Maafaa". A. Vald. Totn. "Uti Maafaa". 2) meningsløs Færd; Vrøvl. Sogn (Lustr, Aurl.). "Fara mæ Maofao". Jf. Fifaa. – Maafaabidne n. = Maafaating. Sogn. – Maafaalaup n. mislykket Spring. Vald.

"maagast v.n." A. Ogsaa v. impers.: "de maagas" dvs. der blir Svogerskab. Gul.

maaka v.n. slæbe med at tildanne noget; forme paa noget med liden Virkning; klodse; pusle. Nfj. (Stryn, Utvik, Breimn, Gloppen). "Maake paa eit Økseskaft". Forskjelligt fra "make" (maka) og "moke, möke" (moka). Maaske til maa, gnide. Jf. mjaaka.

Maakskit (ii) m. Snyltemaage. Ryf.

"Maal n. 1, 1) Maal". A. "Staa paa Maal mæ", kunne maale sig med; Gbr. "Paa langt Maal", i Længden, tilsidst = Eng. in the long run; Gbr. "Dei gruusa i dæ stoora Maale", de lever eller virker (optræder) efter en stor Maalestok, slaar stort paa. Jæd. – "Tre Maol Trump", tre Trumfblade, i Kortspil; Sogn.

"Maal n. 2, 6) Sag". A. "D'æ Sute Maal o vega dænna Lit´n", det er en vanskelig Sag = Sutmaal. Tel. (Rauland).

Maalamann m. Herreblad i Kort. Trondh.

Maalastav m. Stav af Elletræ, skrueformigt farvet med Træets brune Garvesaft. Trondh.

Maalberar m. Talsmand; Organ. I Skrift.

Maalbein n. Nøgleben. Helg. (Nesne); Maallbein, Helg. (Bindal).

Maalbrot n. = Maalskifte; Stemme-. Ma.

Maaldipil m. Drøbel i Svælg. Vald. (Vang).

Maale m. Snørebundt af en 20 Favnes Længde = Lumm. YSogn, ISogn (Lustr). "Maole, Snøremaole".

Maalebite (i') m. Mellemmad. Hall.

"Maalemne n." A. Maalebne, Shl. og fl.

Maalfelle n. = Maalføre. Hall. (Hol).

maalig adj. 1) snaksom og beleven = talig, ordfør. Ma. 2) som taler med høi Stemme. Li.

Maalklov (o') n. Redegjørelse, Udredning; Rede; Afgjørelse = Greida. Hard. (Ulvik, Kvamm), Shl. Ogsaa: Munnklov, Or(d)klov; Shl. Det synes nogle Steder (Kvamm?) at have været brugt saa hyppigt ironiskt at det har faaet en modsat Bet.: Reservation, Tvetydighed.

Maallyskja f. Art af Lyd; Lyd; = Laat. SætB. "Der va hundra Maalyskju i Kyrkja". Se Maallydska.

Maalsemd f. Maade at tale paa. "Da va äi Maolsæmd du fere mæ!" det var en underlig Maade at udtale sig paa. Sogn.

Maalslag n. = foreg. Sogn. Meddelt.

Maalslind f. den paa en tilhuggen Bjælkes to Sider levnede Barkstrimmel. Ringerike.

maalsterk adj. godt hjemme i sit Sprog; rig paa Ord og Udtryk. Hard.

Maalsu(d) f. = Maalsvegg. A.

"Maals-vegg m." A. NGbr. 2) Linje som afgrændser et "Skurdmaal" dvs. et til Skjæring afmaalt Stykke Ager. Ringerike.

"Maaltid". A. Möurti (tykt (r)t). NGbr.

"maalug adj." A. maalau, Vestfold og fl. 2) høirøstet, høimælet. NGbr.: -og.

Maan f. 1) den øverste fra Dalen synlige Rygning af en Bjergstrækning eller Aas; omtrent = Brun. Tel. (ogsa: "Fjellmaan", A.), Gbr. (Gausdal og fl.). Hedder i Hall. (Gol): Møn; i Vald. (Aurdal): Mun; i Ndm. (Tingvoll): Man; er altsaa eet med Maan, Man. Se Muna og, Mune (A.). "Maan´i (bestemt f.), Maanine", Navne paa Aasrygge i Kvitseid i Tel. "Grønmaanee, Haukdalsmaanee", det øverste af Skoven ved Gaardene Grøna og Haukdal i Lom i Gbr. "Lii-maanee". "Hæstn gaar upp-aa Maan´n", Gbr. (Gausdal og fl.). "Gakk upp paa Møn´ee ette Hæst´ee; han gaar i Liia-møn´n", Hall. "Liia-mun´ee", Vald. "Lii-man´a", Ndm. "Skogamaan". Jf. G. N. myrkreinar bak (i Haustlöng). 2) smal Tange som stikker ud i Flod el. Indsø = Bust. Østerd. (L. E.).

maana v.n. (ar), gloe ufravendt paa En idet man følger ham med Øinene. Rog. Trondh. "Staa aa maana oppøve Moor sii". Vel: lyse som en Fuldmaane.

"Maanad m. Maaned". A. Moona, Tel. Sæt. I Tel. (Lunde, Bø, Selljor, Kvitseid, Vinje) og Sæt. er "Moona" = 4 Uger, mens "Maanee" er Maanemaaned og Almanakmaaned. "August Maanee". "Ein heil Moona; ein Moonas Tii; tri Moona'ar". – Maanadsdag m. en Dag 4 Uger efter en anden. Tel. Sæt. og m. fl. "Moonasdage", Tel. Sæt.

"Maandag m." A. Moondag, NGbr. (Vaagaa, sj.); Maadag, VTel. (Vinje, Mo).

"Maane m." A. Moone, Gbr. (Ringbu?).

Maanefylla f. det (den Tid) at Maanen er fuld. Ndm.: Maanafyll, bestemt: aa.

Maanekvemma f. Maanemørke. Vesteraalen og Senja: Maankvæmm(a). Jf. kvamm.

Maanemisse n. = foreg. Hard.: Maanamysse.

Maangard f. jf. Haargard. Gbr.

Maannaal m. liden Stakkel, liden Stymper. Vesteraalen. Vel en Anvendelse af Mondul.

Maansto (oo) f. = Maanstøde. NGbr.

maanstydja v.a. klippe Hests Man. Gbr.
(Vaagaa): støja (stø), stø, stødde; Vald.: munstøa. "Munstødd Hæst", Vald.

maapa v.n. slaa meningsløst omkring sig = bova, fikta, geigra. Jæd. (Haa), Dal. (Eikersund). "Maa(p)ba mæ ein Kniiv".

Maar m. 1) Boglus, Træorm, Mid og lignende ødelæggende bitte smaa Leddyr. Li. (Fjotland). Jf. Mare (A.), Mære, Mor. 2) en liden svag Figur; et Kræ. Shl. (Kvinnherad, Fitja). "Kalvemaar", liden ussel kalv. – Maarabarn n. Spædbarn. Shl.: -badn. – maareten adj. opædt af "Maar"; om Træværk, Ost osv. Li. – Maaremjøl n. 1) se A. 2) middet Meel. Li. (Fjotland).

Maata f. = Maat 3. Tel. (Bø, Moland). "Kruutmaate; Kaffimaate".

"maata v. n. 3) passe sammen". A. Tel. Ogsaa: "maate imoot". Tel. (Mo og fl.). 4) gjøre Tegn, som til en Døv. Hall. 5) tilpasse og forberede vedholdende uden at komme i Fart med Arbeidet. Hall. og fl.

maata v.a. stikke til Side. Ndm. Se mota.

"Maate m. 1) Forhold". A. "Ette Maaten", forholdsvis. Tel. Sæt. "3) passende Grad osv." A. "Dæ va te Maate!" tilpas; Vald. "D'æ Maaten te deg!" det er dig tilpas. Tel. "Utu Maata", over al Maade. NGbr.

"maatelaus adj." A. 2) uden de rette Forhold; uproportioneret. Nfj. "maatalaus".

maatlaus adj. som er udenfor alt "Maat", Maal og Mærke; som ikke ved at passe sig efter Forholdene, "maata seg"; som ikke kjender sin Begrændsning; overmodig; ogsaa: extravagant. Ndm. (Sunndal, Tingvoll). – Maatløysa f. 1) det at være maatlaus. 2) en maatlaus Person.

maatnaste adj. superl. rimeligst, passeligst, høveligst. Hard. (Røldal).

"Maatt m." A. Tel. (Selljor). "Der æ kje anten Moot hell Maatt". Sjelden.

"Maavid m." A. En Asall, Sorbus intermedia. Li. Dal. Ryf.

Me m. (og n.) overtroisk Seremoni, Anstalt el. Raad; Signekunst, Troldkunst = "Roonkonst". Romsd. Stjør. Selbu, Gul. Røros, NØsterd. NGbr. "Han hi no ein Mee som ittj Folk forstaar, ein rar Mee mæ (me) di", Trondh. "Du ska ittj gjaaraa mæer Meea mæ di", Stjør. "All Mee aa Mærkj æ aavlagd, saa neer som aa støyt sæg paa Skarplæggjn", Stjør. "De e aa(v)lagt alle Gamlemanns-Mee, saa neer som aa støt' Aanbaagaa aa Knø (Kne)", Tynset. Fra Odal er meddelt: Mee m. Mærke, Varsel; se flg. – Me-or f. pl. = Me. Innh. (Stod, Stjør.): Meeaa; Østerd.: Mee-er. "Roonkalln brukt no saa mang di Meeaan". "Han hadde rar Meeaa, da han foor te aa gjool aat". Se Me A., Mide, Isl. (G. N.) midi, m. Mærke; og Mid. I Sv.-Norrlandske ("Norske") Diall.: me, Overtro.

Me n. en Eiendommelighed ved noget, en egen Omstændighed; gjerne: en liden Mangel, en liden Hage; en liden Skade. Vald. (ØSlidre, Vang), Sogn (Aurland), VAgder (Fjotland, Aaserall). "Han gjekk no mæ paa dæ, men der va äit liite Mee mæ di"; Vald. "Dør va kje antan Mee ell Mäen mæ dettæ Baadne", ingen Mangel, ingen Fortræd; Fjotland. "Eg fekk eit liite Mee", en liden Skade, et lidet Mærke; Aaserall. "Ut(t)a Mee held Maen"; Sogn (Hall. m., A.). Vel eet med Mid, n. Mærke, jf. foreg.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   114   115   116   117   118   119   120   121   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə