A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"naaeleg adj." A. Ma. naarleg



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə127/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   123   124   125   126   127   128   129   130   ...   219

"naaeleg adj." A. Ma. naarleg, som har et elendigt Udseende; Nedre Tel. (Sauar); Vestfold: -li. 2) yderlig mat, livløs. Li. (Eikin): "naalig i Maale". Jf. nødeleg.

naafaren adj. magtstjaalen og sammenfalden, især af Skam. Ma. Tel. "Skjæmd o n.".

naafarsleg adj. 1) = naafaren. Ma.: -lig. 2) af et elendigt sygeligt Udseende. Ma.

Naagauk m. Gjøg som spaar Dødsfald. Udbredt. "Noor(d) æ Naagauk".

Naahus n. Hus eller Rum som er uhyggeligt ved Kulde og Tristhed. Vesteraalen.

naa-ig adj. = naaeleg. Nedre Tel.

"Naaljos n." A. Særlig: elektrisk Udstrømning fra en Spids. Ryf. Shl. Naa-a-(l)jos, svagt brændende Lys, Praas; Nhl. Jæd.; Nfj.: Naadeljøs Sogn: Naoaljøs; ogsaa om En som seer elendigt svag ud.

Naallr se Gnaldr.

Naalstraad m. = Naaltraad. Ma. Gbr. Naals og Naalse f. og n. d. s. Ma.

"Naam n. 2) "Ikkje Naame nær", langt fra ikke". A. "Inkje Naa`ma nærre", Røldal. "Inkje Naa`me neere (neeri)", Ma. Sæt. Ogsaa: "D'æ inkje paa Naami neeri so", SætV. Tel. (H. O.); Hard. ("pao N-e-nærre"). "I Noom`mee neere", Nedre Tel. "I Noom`mo neere", Jæd. Ogsaa: "D'æ kji Naamuns neeri", Sæt. Se nærmundes.
"Dæ va Noom`me neer(e)", det var nær nok; Hall. (Gol), Ma. "4) Greb osv." A. "Kome paa Naami´i"; SætB.

naama v.n. (ar, a og te), berøre med Enderne; netop strække til = røkkja ihop. Shl. (Etne). "Dæ naama so tee".

naamevalen adj. vaalen indtil Følesløshed og Lamhed. Voss: ao.

Naamtre n. = Naamtroda? Tel. (Moland).

"Naamtroda f." A. Sæt. Naamtroo n. Ryf.; Numstroo (f.?) n. pl. Dal. (Hæskestad); Naavtroo d. s. Ryf.

Naamuns se Naam; Nærmune.

naanoten (o') adj. = naanøyten. Tel. (Raul.).

"naar adv. og conj." A. naa, Rog.; nao, Sogn; neer, Hadeland. I Ma. (Grindeim og fl.) er nær (og neer) adv.: paa hvilken Tid, naarsomhelst; naar conj. naar. A. "Nær kann eg kaama?" B. "Nær du vi". Men: "Naar han kjæme, saa – - ". Ligesaa i NGbr. (Vaagaa): neer el. kaaneer adv., naar conj.

naarleg, naarli se naaeleg.

Naasa, Naasaa se Nos.

naava v. n. (ar), gaa omkring smaat syslende, søgende osv.; pusle; luske; gjøre sagte Støi; tildels = tusla. Tel. Shl. "Nuske o naave". "Han hev vore te naava o stole". – Naav n. det at naava. Naaving f. d. s. Ofte om Spøgeri: "Naav(eri)".

Naaveitsla f. Ligfærdsgjæstebud. Shl.

"ne, Partikel, i so-ne, daa-ne osv." A. I VAgder og en Del af Rbg. og Dal.: n, som Tillæg til demonstrative Ord, som derved kommer til at pege langt bort = "na"; medens æ (og ee) peger nær: dei`n (dæraa) og dei`æ (heraa), detten og dettæ, syssen og syssæ osv.; se dei, denne.

"nebbeleg adj." A. 2) liden net og tækkelig. Bamle, Ma. og fl. 3) pyntelig og forsigtig i Optræden. Ryf. Rbg. (Honnes). "Nebbeleg o fø", let at fodre.

nebbelege adv. net, pynteligt. Rbg. "Han slapp n. fraa dæ".

Nebbenfru f. = Ebbenfru. Tel.

Nebbenos (oo) n. næsvis og spidsfindigt afbidende liden Person. Østl. og Nebbenoose, Østl. Berg. Nebb, Noos (Mule).

nebbutt adj. næbbet; som gjerne bruger Næb.

"ned adv. ned". A. ni´e og nee´e dvs. nidr; Sæt. – ned-aa : nee-aa´, Tel. (Skafsaa); ni-aa´ og njaa, Sæt. – ned-etter : neet´ette, neet´itte, Helg. (Vefsn), Ryf. SBerg.; nee´tee NGbr. – ned-i : nir´i (og ni`ri), Tel. (Mo, Vinje, Rauland, Høydalsmo), G. N. nidr í; men: "den "nei`ri" og "nee`re Kjeft´n", nedri, tildels sammesteds. – ned-imillom: "da foor nee-imyll(j)aa", det gik til Spilde. Nfj. Sfj. – ned-med, nede ved Siden af. NGbr.: nee`mee. "E sat neemee Aamn´ee".

neda v.n. aftage, om Maanen. Ryf. Shl. "Maanen neea(r)". Og: "Maanen æ neeande(s)". Og: "Maanen æ i Neeande(s), el. "i Neeingjaa" (bestemt f.), Ryf. Shl. "I Neean"; Smaal. Gbr.

nedan adv. nada, Sdm." A. Nfj. 2) præp. a) nede fra, op fra. Østl. "Nee`a Viika". b) nedenfor. Gbr.

nedan-aa adv. og præp. tæt inde ved den nedre Side af noget; nedenfor men lige op til. Tel (Vinje, Raul.). Jf. innanaa, ovanaa utanaa. Oftere nee`andaa; Vinje, Raul. Sjelden: "neeanda"; Raul. "Aarine ligg´e neeandaa Baat´n". Ligesaa: aamandaa osv. – nedan-til : nee`aante, nee`aate, VAgder. – Ne(d)ande n. se neda v.

Nedan-deild f. nedre Deel af Særk. Hall. (Aal): Neeadæld. I Vald. (Vang): "Nærild", se Nederdeil. – Neeadel m. nedre Deel, overh. Hall.

Neda-nok m. en Vantrivning født i Næ; Stymper; Pusling. Se Nok. Tel. (Grandsherad, Heiddal, Hjartdal, Bø, Rauland). "Vi du leggje paa denna Neeanookjn?" "Neeanook vi eg inkje heite", i mange Stev. Forblandes i Stevene ofte med "Nee-o-Noor"; se Nord.

nedanvert av præp. paa den nedre Side af; nedenfor. Tel. (Fladdal, Selljor). "Neeavert av Aakrn". Se vert. G. N. nedanverdr nedadvendende.

"Nedar pl." A. I Vald. (Vang): Neea, bestemt Neeadn, i Neeo. "I Blaa-Neeo" = i sai(n)ste Skipt´æ; Sæt. Men: "paa blaae Neeo", Vang.

nedaste adj. og adv. nederst(e). Tel. (Vinje).

ned-aura adj. overdækket med Grus, "Aur". NBerg. Ogsaa: nee´øyrt.

nedaatgjord adj., part. af "gjera nedaat", kastet til Jorden, til Gulvet. Ogsaa fig. NGbr.

Nedder n. = Nedburd. Jæd. Dal. Li. Tel. Neebersla og Neebæra d. s. A. Ryf.

ned-budd adj. om Gaard: ødelagt ved slet Dyrkning. Shl. G. N. búa nidr ødelægge?

nedd, Nedd, nedde for knell-, se gnell.

Nedd (e') m. 1) Sting eller Hold i Kroppen. Tel. (Moland). 2) stikkende, lidt fugtig Kulde. VTel. Sæt. Ein kalle Nedd´e i Veiri". Maaske til Nadd(e), Spids. Jf. Negg (Nagge). Jf. dog ogsaa Gnell (Gnallfrost), Knell.

Ned-dregt f. det at drage eller drages ned, Neddragelse. SætB. "De va slik äi Needregt o gipte seg mæ vaakt Foukk", det drog En saa ned.

nede adv. nede. Noget udbredt. "Her nee`e".

Nedfalls-sky n. et seigt slimet Overtræk over Græs, især Finn-gras. Tel. (Skafsaa).

Nedfella f. faldet Træ = Fella. Vald.

ned-fjøra adv. nedgleden; af "fjøra ned". Tel.

nedfortvert adv. endelig; absolut. Tel. Bamle.

Nedgangs-skule m. = Svarteskule; (især om Universitetet i Wittenberg). I Folkesagn. G. N. nidrgangr Nedgang.
ned-grynnt adj. nedtrykt. Gbr. Af grynna.

Neding m. Gjenganger, Spøgelse. Sogn. (Borgund): Ni'ingg. Maaske til Nedar, nidar; jf. Nedanok. Se A.

Nedlaag f. = -loga. Gbr. (Lom): Neelaag, pl.: -læg.

ned-lesst adj. overlæsset; nedsænket (i Arbeide, Sorg). Romsd. og fl. Af lessa ned.

"Nedloga (o') f. = Laag". A. Neelaaga, Helg.; Neelugu, Selbu; Neelu(w)u, Innh.

Nedloga (o') f. 1) liggende el. nedlagt Stilling; Nedlægning; Nederlag. Rbg. "Han laut i Neeloga", Han maatte bide i Græsset. 2) noget som er nedlagt til opbevaring; Nedlægning. Vald. (Vang): Neeløgo. Eg. eet med foreg.

"nedre adj. nedre". A. neiri, Sæt. (äi), VTel. (Moland, Skafsaa, Mo og fl.), men "Nøyre-Bø", Gaard i Skafsaa; (form. Bø).

nedrefram adv. 1) fremad paa den nedre Side (af Gaardrækken i Lien); ad den nedre Vei, langs Elven. Gbr. (NGbr. Fron, Øyer): neere-; Hall. (Aal): nære-. "Kjøre neerefram". Modsat: øvrefram. Ogsaa: "neereframt"; Gbr. 2) i de nedre Egne. Gbr. Hall. "Bu n.".

nedreleides adv. = nedrefram. Hall.: nære-.

nedrennd adj. om Mælk: skummet; til renna ned. Gbr. (Lom, Vaaga).

Ned-røytar adj. slet Husholder; En som lader raadne ned, "som røyter Huu´see nee". Helg. Namd. Østerd. "Ette ein Uppbyggjar kjem ein N.".

"ned-sedd (ee) adj." A. Sæt. Sfj. (Jølstr).

"ned-sjaa v.a." A. Sæt. "Nisjaa seg", ringeagte sig, nedværdige sig; Sæt. "Han nisaag seg so han gjaari de". I SBerg. (Kinsarvik, Strandebarm): "sjaa nee mæ" foragte.

"ned-slegen adj." A. 3) foragtet. Hard. (Ulvik).

ned-snjoa adj. oversneet. NGbr.: -snooga og -sjooga.

ned-styrt (yy) adj. ødelagt ved Vanskjøttelse. Ryf. Shl. "Ein nee´styyrte Gar". Til styra ned.

ned-støytande adv. stødende eller styrtende ned. Sfj. Sogn: "Da rignde so n." "Han bannde so n.".

ned-veltande adj. om Svangre: som venter sin Nedkomst. Tel. Hall.

Nedvid m. Træværk nedentil; modsat Uppvid. Nfj. (Honndal, Stryn): Nee`vide.

ned-øyrd adj. = nedaura. NGbr. Voss, Ndm. og fl. Til øyra. neeørt, Sfj. (Jølstr). Ogsaa: neeyrt. Nfj. Sfj. "Kjellarn æ gott nee´yrte". "Neeyrt’ 'ta Snøv´a", overdækket. Til yra = øyra.

"Nefs m." A. Gysen; Rædsel, Modbydelighed eller Uhygge som ledsager et Væsen = Kaldhjelm, Stygge osv. Røros, Selbu, Ndm. "Dæ folde slik en Næfs mæ 'aam". Nøfs, Østerd. "Dæ føle en Nøfs mæ Bjønn´n".

"nefsa v.a. 2) stikle paa". A. Stjør. 3) bide omkring sig; snappe efter. Tel. (Eidsborg). Jf. nafsa.

nefseleg adj. bidsk; om Hest og Folk. Tel.

Nefsing f. Stiklen; Tirren. Trondh.

"nefst adj. n." A. nifst, Østerd. Se nissig.

Negg m. (og n.), gjentagen Fornemmelse af lokal Smerte; varigt Sting, ogsaa af nag eller Sorg. Ma. Ned. Sæt. Bamle, Tel. "Eg fek äin Negg o ä(it) Jartemäin"; Sæt. "Negg for Bringa". "Eg fekk ein Negg i meg av Sinni". Sjeldnere: et mere enkelt Sting, omtr. = Kvekk, Støkk; ØTel., jf. Nekk. 2) "Negg i Ve(d)re" = Nedd. ØTel. Bamle. Andensteds Nygg, og Nugg. Se negga, neggja; Nagg.

Negg m. Knibe; Knaphed; Nød formedelst Mangel. Sfj. (Bremang, Holmedal). "Her æ Negg´e paa alt no". "Naar Neggjn kjeme, so kjeme da væl ". "Vassnegg". Se Nogg, nyggja og de flgg.

negga v.n. (negg´e, nagg nuggje ogsaa "neggji") om varig liden stikkende Smerte, som i et Gnavsaar; stikke, gnave, nage. Tel. (Lunde). Se flg.

neggja v.n. og a. (er, negde, negt) = negga. Ogsaa: krænke, ærgre, nage. VAgder (Aaserall, Fjotland). nægge, Nedre Tel. Vestfold. Jf. Nagg, nagga; nøggja, nyggja.

neggjeleg adj. medførende et Sting, en "Negg"; ogsaa = kvekkjeleg. ØTel.

Negla f. Fingerhætte = Smokk. NGbr.: Nøøgle, som "Røøgle" For Regla. Nygla, A. Til Nagl.

negleleg adj. naglende, gjennemborende. Sæt. "Han æ so negleleg i Augo". Til negla.

Neibidel m. afviist Frier. Tel. (Mo): -beeli.

"neigja v.a." A. Smaal. Busk. Totn, Odal.

Neigjing f. Nitten; Klinkning. Til neigja. Smaal. Odal, Totn, Busk. "Dæ took Neiing", det lod sig nitte (ombøie, klinke), der blev Virkning, Effekt (af Slaget). Ogsaa: Nøying Ringerikke (Snarum), hvilket minder om "Nø-ing" (Noding), d. s. men snarest er en nabo-oppositionel Udbedring af Krødsherads "Neiing", hvilket af Naboen er blevet opfattet ligesom Krødsherads "gleime" for "gløyme".

neikja v.a. (er, te), forvride eller forstrække et lem. Hard. (Ullensvang, Ulvik). "Han neikte seg i Foutn".

"neira v. klynke". A. Jf. gnera, knera.

Neis f. beskjæmmende Fortræd; Beskjæmmelse. Salten. "Han gjoor 'aan ei heil Neis". "Da va ei Neis aat 'aan". Meddelt. Maaske Neis(a). G. N. hneisa.

"neisa v." A. neese, Østerd. Oslo. næse, Ring.

Neistr m,. bidende koldt Luftdrag. Vesteraalen. Jf. Nistr, gneistande.

neita v. (er, te), 1) v. impers. føles som stikkende Smerte i et Saar; stikke. Ma. (Grindeim). 2) krænke; især: tirre ved spydig Forekasten; stikke, prikke. VAgder (Holum, Grindeim, Kvin, Fjotland), Rbg.
(Aamlid, Bygland), Bamle. "Han neitt'an mæ dæ". G. N. hneita, støde; se A.

neita v. (ar), negte, afslaa. Li.: neida. G. N. neita.

neitt. Kun hørt i Forbindelsen: "Dær va kji Oole näitt i 'o", der var ikke (Ordet) Nei i hans Mund. Meddelt fra Hall. Maaske G. N. neitt af neinn, ingen.

nekka v.n. (nekk nakk) v.n. fare sammen = kvekka, nøgga (negga). Vestfold (Sæm, Foon, Hov, Kodal: "nække, nækk´r, nakk, nækki"). – nekken adj. = kvekken. Vestfold. "Faalan æ(r)saa rædd aa nækken". Jf. nekkja, nøkka, nykkja; G. N. hnekkja, drive (støde) tilbage.

nekkja v.a. (er, te), drage et Fiskevod (Not) op paa Land. Sogn (Lustr, Aurland). – Nekkjestad m. Sted, "dar däi nekkje Nouti". Maaske eet med nekkja, sætte tilbage A., (nekkje, nakte, nakt, i Hørei i Sdm.).

Nekkje n. i "Kvatn., Vakn". Til hnekkja.

Neksl n. Drilleri, Tirren. Sogn. Niksl, Helg.

nelta v.a. (ar), spare, knibe, tage knapt til; tøie ved Kniberi. Innh. (Frosta). "Tigl' aa nælt' Foor´e". Jf. Knelta. Se nerta.

nemartele adv. stærkt. Sogn. Se nidmartelege. – "nemja v. Hall." A. Voss.

Nemstr (e' eller æ) m. fin Tilpassen; Nøiagtighed. "D`æ slik Næmst´r mæ'an", han vil have det saa nøiagtigt. Shl. (Etne). Til nema, Naam? Oftere Næpstr; se d.

"nennast v.n." A. Sæt. Li.

"nenneleg adj. skrøbelig". A. Tel. (Mo), Sæt.

nep' (ee) v. berøre. Helg. Se næpa.

nepen (ee) adj. hvas i Munden; afbidende; næbbet. Helg. Maaske nipen (i') til nipa. Kunde for sin Lyd være næpen; se foreg.

"neppa v.a. (er, te)". A. 2) bøie sammen, folde, svøbe og dl. NGbr. Sogn, Hall. Tel. Sæt. "Neppa Klædna um seg, nee mæ seg", svøbe Sængklæderne om sig. Sogn. "Næppe äit Bræv", Hall. 3) "neppe seg", eller "n. paa se(g)", snerpe Munden sammen, gjøre sig peen og stram, bli snerpet; om Kvindfolk. SætB. og V. "Hu nepper paa si"; V. 4) tilrede, pynte = stella. Sdm. "Sjaa du kann neppe lite beire um de!"

neppeleg adj. 1) net; omtrent = nebbeleg. Tel. Sæt. 2) lidt snerpet. Sæt. Se neppa.

neppen adj. pyntelig, som passer vel paa sig selv. Sdm.

Neppetong f. = Nebbetong. Hall. (æ, aa).

ner (ee) præp. hos. Ndm. (Aure), Fosn (Hemne). neerr, Ndm. (Rindal). Ikke meget brugt. "E fekk dæ neer 'aa (o', 'naa) Petter". "Neer 'o Præst". Vistnok for nær (nærre), hvilket sammesteds lyder "neer". Jf. ne, A.

ner, nerar, nere se nær #-.

Nerk (e') m. Kraft; Livsmod; Spænstighed; ofte = Tel. Gbr. Sogn, Hard. Tel. Rog. Ryf. "Denna Mjælkji sette Nerkj´n i meg", Sogn. Nørk m. d. s. Nhl. Nurk m. d. s. Voss. Skal ogsaa hedde Nark og Nørkje m. Ryf. Maaske til knerka, knurka nurka, (snerka). Jf. Knell.

nerka (ee) v. = gnirka (paa Fela). Tel. (Bø).

"nerta v.a. (nert nart nortet), berøre løselig". A. Jæd. Dal. "Eg vil kje nerta 'an noge", snerte, komme ind paa ham. Ogsaa: v.n. "Fysst dæ nart , blei han sint´e". "Dæ maatte kje nerta , førr han sprang ud"; Gjæstal, Sokndal. nørta er en endnu lettere Streifen end snørta; Ma.

nerta v.a. (ar), tildele eller uddele knapt. Gbr. (Øyer). "Ho nærta Mat´n 'ti Folkje". Meddelt. (Maaske "nelta" bør hid).

"Nes n. Næs". A. Lyder nogle Steder Nees(s), og maaske "Niss"; Helg. Ndm. (Virkning af det flg. j). Flertal: Nesja(r), ved Siden af Nes, men mest om flade græsdækkede Tanger, som stikker ud i Aa el. Indsø, mens Nes er Forbjerge. Dal. Jæd. Ryf. (sjelden), Shl. (sj.), Nhl. (Fana, Eks.), Sfj. SætV. "Driv´e stoo upp itte alle Nesjane", Askvoll i Sfj. "Slaa (Gras) paa Næsjane"; Jæd. Ligesaa "Skjer", pl. "Skerja" (og Skjer), i Dal. Jf. Stedsnavnene "Nesja", og "Nesje" (Vald. Sogn), og G. N. Nesjar, f. I VAgder: Nes´a, hvilket dog er regelmæssigt i Maalet der (Hus Hus´a, Farty Farty-a). "Dat. Fl. Nesjom", A. Sæt. ("aa Nesjo"), Ryf. ("paa Nesjaa"), om Forbjerge.

nesa seg v. (ar), 1) vride sig i Klæderne, skubbe Kroppen mod dem. Gbr. (NFron, Vaagaa). neesa se og næsa se. 2) trække pa Skuldrene; fig.

Nest n. Øiekrog, saavel ydre som indre. Sæt. Tel. Ma. "Augnenest". Ogsaa m. Tel. (Mo, Moland): Nest´e. Maaske eet med Nest m. Sammenheftning (af Øienlaagene).

"nesta v.a. 2) sye løseligt". A. Sogn. 3) "nesta Hændna", folde Hænderne. Voss.

Net f. Nød, se Not. – Netakjærr n. Hasselbusk, -buskads. Ring. (Modum). – Netskul se Natskul.

Netflaa f. Flydholt paa Net. Vald. (Vang).

netla v. tirre = neksla. Sfj. Til Netla?

Netrota (e', o') f. Stang hvorpaa Fiskernettet anbringes. Li. (Eikin): nedrota (T'et blir D foran R og L, men i de Flestes Mund ikke foran Vokal).

Netstein (e') m. Sænkesten = Kjoe. Tel.

"nett adj. 2)". A. Ma. nettes-upp, Hall.

"nett adj." A. 4) nøieregnende; sær. Shl.

nettradig adj. sparsommelig. Oslo, Follo.

"Nev n. Spids, Pynt". A. Særlig: opad- eller tilbagegaaende Spids: paa Heklenaal (Dal.), paa Angel = Agnor (Dal.), paa "Drogkeip", Drognev (Shl.).

"neva (e') v.a. knuge, ælte". A. Saaledes: v.n. flaa ved at knuge med knyttet Næve = boka; Dal. neva pao, kramme, fingre
paa. Hard. – "nava Bool", slaa i Bordet; Namd. SHelg.

Nevadrag n. = -slag. Trondh.: Naavaa-.

nevahag adj. hændig = hag. Ma.: neve-.

nevahelsa v. hilse med Haandtag. Tel. Gbr.

nevahelsast v. hilse hinanden m. H. Gbr.

Nevahøna f. Slag under Øret. Hall.

nevamjølka v. malke ved at knuge med hele Haanden. Sogn (modsat stripla); VTel.: nevamookke (dvs. molka; )( tiplemookke).

Nevarek (e', e') n. = Nevrek. 2) uanseelig og ubetydelig Person. Tel. Ma.: Neve-.

nevaskjera v. = handskjera. Oslo (Asker), Hedm. Vald. navaskjæra, Totn.

nevast (e') v.n. (ast) = knokast. Tel.

"Neve (e') m." A. Nava, Totn, Vardal, SHelg. "Stærk i Navam", dat. sing. Totn; sjelden.

Neveost (e') m. liden Ostebolle, som omtrent er en Haandfuld. Berg.: Nævost.

nevla (e') v.a. 1. = Neva. Sogn, Vald.

nevla v.a. 2. = navla. Ø- og VTotn. – nevla adj. (partic.). "Inte rekti nævl´e", ikke rigtig tilpas, uoplagt. Totn.

Nibb m. = Nibba. Hall. (Gol; f. Aal).

"Nibba f." A. Nybba, Hard. 2) = Nibbestein. Tel.

nibba v.n. (ar), mødes med Spidserne eller Kanterne; strække netop og til Nød til. Rog.: "nibba tee" el. "n. i Hoop". Jf. nipa.

Nibbe n. lidet Traadnøgle. Ryf. (Tarv.).

Nibbe m. = Nibba, A. Sæt.

nibbeleg(e) adj. og adv. 1) til Nød tilstrækkelig; noget knap = snaud. Dal. Jæd. 2) liden og net; pyntelig; forsigtig = svinn. Dal. Jæd. "Han toog nibbelig (-le) tee seg". 3) om Arbeide: lethændet og net gjort, = lettvinn. Ned.

nibben adj. 1) spids. "Ein nibben Nei", et tvært afgjørende Nei. Tel. (Bø). 2) arrig. Hall. (Gol).

Nibbesinne n. arrigt "Braadsinne". Hall. "Han rænnde i mæ eit Nibbesinne", foor op i Arrighed.

"Nibbestein m." A. Nybbestäen, Sogn.

"nida v. (er, de), "niie seg inn paa"". A. Sfj. Helg.

nidande (ii) adv. "Han stou so neiande nee", stod saa urokkelig, holdt paa sit. Sogn (Eivindvik, Ladvik). Til Nid (Trods).

"nidbidja v." A. niiddbeea, Hard. (Ullensv. Øydfjord, Ulvik), Nhl. (Hamre, Mo).

Nidd f. 1) paaført Fortræd; Chicane; Beskjæmmelse. Nordl. (Salten, Beiarn). "Da va (e)i heil Niidd (djdj)". Jf. nideleg. 2) en noget for stor Mængde eller Masse; en besværlig Masse. Gbr. (Vaagaa). "Dæ va ei heil Nidd 'taa di".

nidda v. om Kjør: ville ride. NGbr.

niddraga v. = morddraga. Østl. (Vestfold og fl.): niidra; Ring. (Krødsh.): nydra.

niddrikka v.n. drikke utrættelig; især: drikke paa Trods. Shl.: niidd-.

niddugleg? adj. og adv. yderlig flittig. Vestfold: niiduuli. Se dugleg.

nideleg (ii) adj. og adv. 1) yderlig fortrædelig, høist ubehagelig; jf. Nidd. Nordl. (Salten): niieli; Rom.(?): niideli. 2) voldsom(t); heftig(t); overvættes; yderlig; "inderlig". Tel. ISogn, Nfj. Vald. "De gjoore so niideleg voondt"; Tel. "Han took niidele i"; Vald. "Da verke so neidele"; Sogn. "Eg väit da (dæ) so neidele væl", saa inderlig vel; Sogn, Nfj. "Du æ äit neidele Gnag, Tjoun", en evig Plageaand; Sogn. Jf. nidleg, A.; gjednidig. (M. Schnabel har fra Ulvik i Hard.: eit nidlæ Tak; be nidlæ).

nidganga v.a. gaa haardt ind paa En; gaa En paa Livet. Sogn (Lærdal): nii-gaa (og nei-). Jf. kneganga.

nidgjegna v.a. gjenne, "gjegna", utrættelig. Sogn, Vald.: nei-, nii-.

nidglana v. glo uafbrudt. Østl.: nii-.

nidgnaga v. gnave, trygle, mane utrættelig. Sogn: nii-, nei-.

"nidgraata v." A. Sogn, Sfj.

nidhalda v. = mordhalda. Vestfold og Smaal.: niiholle (ö#-aa).

nidhædig adj. yderlig haanlig; overlegent spottende. Nfj. (Stryn, Breimn): nii(h)ædige.

nidig og nidug adj. lumpent nærig; gnidsk; karrig. Ryf.: niidige; Shl. (Stord): nii`ige; VTel. Li. Shl. (Etne, Fjellber): nii`uge, nii`oge. "Na aa niioge (-ög"), Fjellber, Etne. "Nask aa nii'ige", Stord. Jf. gjednidig.

nidkirna v. eg. kjærne uafbrudt; men bruges vist kun sig. = nidgnaga. Ma.: nii-.

nidkopa v. nidglana. Østl.: niikoope.

nidkrøkja seg v. bøie sig helt sammen med en brat Bøining, en "Tverkrok". Berg.: nii-.

nidlesa v. læse utrættelig. Østl.: nii-.

nidlæja v. lee ustandselig. Tel.: niilæ.

nidmartelege adv. voldsomt = nidsamelege. Sogn (Vik). "Han roudde, greet so nimar´tele". Og: nee-; Sogn (Aurland, Vik). Jf. innmertalege? martela?

nidnærleg(e)? adj. og adv. yderst nedsættende; bespottelig = svivyrdeleg. Sfj. (Bremang). "Snakke niiærle um ein".

nidsjaa v. see uafbrudt. Ndm.: nii-.

nidskelege adv. skarpt, voldsomt = nidlege. Innh. Namd. Helg. "Niiskele kallt, varmt".

nidsken adj. gnidsk, karrig. Sogn, Shl. Ryf. "Na aa niiskjen", Shl. "Niiskjen aa rædd".


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   123   124   125   126   127   128   129   130   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə