A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Notuverk (o') n. Kluderværk; upaalideligt Arbeide. Tel. (Kvitseid). Nov



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə129/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   125   126   127   128   129   130   131   132   ...   219

Notuverk (o') n. Kluderværk; upaalideligt Arbeide. Tel. (Kvitseid).

Nov (o') n. Sømspids = Nod; se d. Tel.

nova (o') v. (ar), danne Nov = nava. Shl. Ryf.

Novbord (o', o') n. Hjørneplanke paa Hus. Ndm.

"Nu m. Kumme osv." A. No, Innh. Røros, Ndm. "Maltno, Vassno". Nu, Innh. Follo, Oslo. "Kna-nu, Kaku-nu".

nu adv. se no.

nu v. gnide = gnu. Ring. – nu se nydja.

Nu f. Fnug; Gran. Li. (Kvin). Jf. Nugg.

nua v., Nua f. se nuva, Nuva.

nua v.n. arbeide saa smaat; arbeide uden synderlig Virkning. Jf. nu, knu, nugga.

Nuafamn m. Favn fra "Nue" dvs. næstyderste Fingerled paa den knyttede Haand, til "Nue". Hard.: -favn.

nuast v. recip. = knokast. Hard.

"Nubb m." A. 2) liden tyk Stift, overh. Nhl. 3) kort og klodset uanseelig Person. Nhl. (Eks.). "Hubb som Nubb", lige godt, ligegyldigt = slikt Slag. Rbg. (Evje). – nubba v. (ar), vise sig som en Nubb. "Han nubba mæ da", han arbeidede med det paa sin "Nubb"-maner. Nhl.

nubba v.a. (ar), afstumpe = nuva. Tel.

nubbutt adj. afstumpet ved Stød. Hall.

Nudde m. se Knulle.

nudden adj. = nubben. Oslo, Shl.

Nudra f. ubetydeligt Kvindfolk. Tel. (Mol.).

nufsa v.n. støde let til; puffe saa smaat. Vald. Trondh. Smaal. Jf. nyfsa, nupla, nuppa, Nupp, nypa. – Nufs n. se nussa.

Nugg n. Fnug = Nu. "Inkje eit Nugg". Ogsaa: "eit nuggan(d)e Gran". Dal. Jæd.

Nugg m. koldt og fugtigt Lufttræk, fugtig "Sno". Østl. (SGbr. Modum). Ogsaa: Nygg, Snugg.

"nugga v.a. (ar), gnide, skubbe". A. Follo, Smaal. Sogn, Shl. Særlig om Luvsliden af Klæder, Nugg n. Tel. 2) v.n. "nugga tee ein", puffe saa smaat. "nugga i ein", puffe el. nappe i En fortroligt; Tel. Ryf. Hard. Sogn. 3) om jævn Virksomhed i det Smaa; jf. (g)nura. Saaledes. a) "nugge i Hoop", skrabe sammen (Midler); Follo, Smaal. b) "nugge paa", bevæge sig frem saa smaat = rusla. Follo, Smaal. Jf. nugla. – Nugg m. En som nuggar; Pusler. Smaal.

Nugl n. Pillearbeide, Puslen; se flg. Tel.

nugla v.n. 1) gnave, tygge saa smaat. Tel. (Øvre og Nedre). "Han nugla paa noko Mat, nugla o aat". 2) pille, pusle = nua. Tel. "Ho sit nuglar mæ dæ; dæ gjæng so smaasamt". 3) nappe svagt; om Fisk. ØTel. (Bø, Lunde). Se A.: nugga.

Nugla f. 1) et seenfærdigt og uanseeligt, ubetydeligt lidet Kvindfolk. Tel. Ndm. Trondh. 2) Tap = Nygla A.; Ndm.: Nugl. 3) Fingerhætte = Nygla. Ndm.; SHelg.: Nuul.

nugleleg adj. lig en Nugla 1). Tel.

Nugr m. 1) stadig Skjælven = Nokra, Nugra. Rbg. 2) En som lider af Nokra. VAgder.

nugr adj. skjælvende af "Nokra". Ma. (Audndal, Holum).

nugra v. lide af "Nokra". Rbg. VAgder.

Nugr(a) f. = Nugla 1). Trondh.

nuka (uu) v.n. (ar, a og te), sidde stærkt fremadbøiet og sammenkrummet. Ryf. Hard. (Odda). G. N. hnúka krumme sig sammen.

nuken adj. siddende krumbøiet. Ryf. "Nuukje Arbei", A. som foranlediger den Stilling.

"nukka v.a. rykke smaat el. sagte". A. Voss. "N. fram", bevæge smaat frem rykkevis.

nukkast (burt) v.n. forknyttes og skrumpe hen under Væksten. Tel. Til Nukk (h)nekka.

nukkeleg adj. vantreven = nukken. Tel.

nukken adj. sagte rykkende. "Da gjekk nukkje", det gik rykkevis og møisomt. Hard.

nukla v. = nugla 2). Num.

"Null m. Nul, 0". A. Oolle, A. Ndm. Oll (o'), Tel. (Rauland), Ma. (Grindeim). "Oll x Oll æ Oll". Oollo, Hall. (Gol); se d.

Null og Nulle (u') m. en liden Rulle eller Bylt, mindre end "Paggji". Tel. Sæt.: Null´e og Null`i.

"nulla v.a." A. Sæt. Ma. Aldrig med dd.

nullen adj. tætvoksen = lubbe. I- og YSogn.

nulta v.n. (ar), puffe, især med Albuen. Hard. Nhl. og fl. "Han nulta burt i meg".

nultra v. slaa knugende med Næven. Tel. (Rauland). Jf. gnuldra, knultrast.

nuna v. nynne. SHelg.: nuun.

"Nup m." A. 2) Knag = Nabb. Tel. (Mol).

nupla v.a. og n. nappe med mange smaa Nap; plukke = nuppa. Tel. "Nuple Ull". Isl. hnupla rapse. Jf. nypa.

"nura (uu) v. skubbe". A. 2) arbeide jævnt og smaat; grave (til sig); skrabe (sammen); Nhl. Shl. Ryf. "Nuura paa". "Nuura tee seg". "Nuura i Hoop". Jf. nua, gnura m. fl.

Nurk m. 1) en liden tætvoksen men noget forknyttet Figur. Ma. Shl. 2) Forknyttelse i Væksten = Knurk, Nukk. Østl. (Smaal. og fl.). "Aakrn æ i Nurk´n". 3) Forlegenhed formedelst Mangel (paa); Knibe (for). Gbr. Totn. "Væra (vara) i Nurkjee faar Vee".

Nurk m. Kraft m. m., Nerk. Voss.

Nurv m. en kort lidt forknyttet og knortet Figur. SGbr. Hall. Hadeland, Vestfold, Nedre Tel. Oslo, Ned. Ma. Voss, Sogn. Nurva f. d. s. Oslo. Maaske omsat af Nuvr(a), el. dog fremgaaet af nuva (knuva); jf. ogsaa Nuvra, Nuvla, Knurv (Gnuvr,
Knuvr), knurva (knuvra) osv. Nyrv og Nyrve n. d. s. Voss, Sogn. Nyrva f. d. s. Voss. Nyvre n. d. s. Dal. – nurven, nyrven adj. lig en Nurv.

Nus m. 1) Lugt = Gnos (o'). Hall. (Aal). "Ain goo Nuus". 2) Veir af noget = Noos, Tev. Hall. "Faa Nuus (el. Nuus´n) i dæ", faa opsnuset. Jf. Nys, Nuss, Nyss. – nusa v. (ar), lugte til noget; snuse (efter). Hall. Sogn (Lærdal). "Nuuse upp", opsnuse. Se A.

"nuska (u') v.n." A. 2) gaa sagte omkring for sig selv; luske omkring. Shl. Tel. 3) æde saa smaat; ogsaa: smaastjæle, rapse. Tel. (Bø). 4) gjøre sig i al Stilhed til gode? Voss. "Me sotu nuska mæ da". – Nusk n. det at nuska; særlig: Pilleri, Drøseri, Søleri; "Tøv". Voss, Hard. Tel. og fl. – Nusk m. uanseelig Person. Tel. Se A. – nuskjen adj. uredet; ufrisk udseende = puskutt. Hall.

"nusla (u') v.n. pusle, arbeide smaat". A. Vald. Hall. og Tel.: nusle; Jæd. og Hard.: nutla. "Nutla dæ tee", faa net i Stand med smaa Midler; Jæd. 3) omtrent = nasla, men med endnu mere dæmpet Lyd. Nfj. omtrent: nuhle, nulkje. Jf. nussa, nuska; D. nysle.

Nuss m. Lugt; Veir = Nus. Ryf. Shl. Sogn, Hall. "Faa Nuss i" eller "av", faa opsnuset.

"nussa v.n. (ar), lugte til noget". A. 2) lugte, snuse, elde efter noget = nusa, nuska. Ryf. Shl. Hard. 3) æde ivrigt og med Næselyd. Hard. 4) give smaa Puf (som en Diende). Sogn, Totn. "Nussa aa nugga". 5) nusse seg, give sig Tid, søle. YSogn. Jf. nuska, nusla, noossa. – Nuss n. det at nussa; særlig: Søleri, Vrøvl m. m. = Nusk. Sogn, Nhl. "Eg vil kje vita 'tao noke Nuss tao deg!" Ogsaa Nufs, n. se nufsa = nussa 4). Og: Nøys, se d.

Nusta f. knortet Rod. Hall. Jf. flg., Gnustra.

Nuste m. liden tætvoksen Karl. Hall. Nust´e m. d. s. Tel. Jf. Knust, Gnust, Gnaus osv.

nustra v. gjøre seent og skrøbeligt Arbeide; kludre; pille. ØTel. (Bø, Sauar). – Nustra f., Nustrefiis m. En som nustrar. – Nustreverk n. Kluderværk. Jf. nua, gnu, knu dvs. gnie, skubbe m. m. Se flg.

Nustre m. En som er nustren 2). Hall.

Nustrefant m. Gnier. Tel. (Lunde). Se foreg.

nustren adj. 1) blottet = snaud. Tel. (Rauland). "Nustren fø Pæningg". 2) sammenkrybende i Upasselighed og Frost, som efter en Rus. Hall. Sigdal. 3) om Veir = graakald. Hall. Sigdal.

"Nuta f." A. Num. 2) Skaal dreiet af en Nuta. Num. 3) fremspringende Hjørne, ogsaa Udvækst, paa Been, Træ, Steen. Sogn, Sæt. 4) Knast i Træ = Nut. Hall. "Tyrinuute". 5) Bjergknold = Nut. Hard.

nuta v.n. stikke Snuden frem; særlig: stikke Snuden frem (ned) i Fodret uden at æde. Hard. – nutla se nusla.

"Nutra f. 1) = notra". A. Hall. 2) en i Væksten forknyttet Figur. Tel. (Kvits. og fl.).

nutra (burt) v.n. løse sig af (op) i Knorter og Brokker; forvittre. Tel. (Kvitseid, Selljor). nutrast v. d. s. Tel.

nutren adj. forknyttet i Væksten. Hall. Tel.

Nutrevokst m. forknyttet Vækst. Hall.

"Nuv m. 2) Haartop". A. Østerd. Stjør. Ndm. "3) = Kuva". A. Rbg. Ma. 4) En som nuvar; en but, ublid Person (Hest). Innh. 5) "leggja paa Nuuv´n" = nuva 3). NGbr.

"nuv adj. 1) afstumpet osv." A. Rbg. Ma. 3) forknyt; forsagt; slukøret, flau, flad. Tel. (Bø, Lunde). 4) afsløvet; sløv; upaavirkelig. Tel. (Rauland).

Nuva f. = Nuv 3) (Faar). Num. Ndm. Romsd. Helg. Berrnuve, Tel. (Vinje). 4) se nuva.

nuva v.a. (ar), 1) afstumpe = nyva. Ma. (Aaserall). Hertil partic. (adj.): avnu(v)a, afstumpet = avnyvd (Ma.); Ma. 2) tage i Haartoppen "Nuv"; ogsaa: prygle. A. Østerd. Stjør. Ndm. 3) v.n. lægge Ørene tilbage som en vred Hest. Hall. Hedder: "leggja Nuue (Nuvor, se Nuva)" i Rog. Og: "leggja paa Nuuedn(e)", Ryf. Ogsaa: "han lae Nøue te ko dei sae", lukkede øre til hvadsomhelst de sagde; Dal.

Nuve m. = Kuva, Nuv (Faar). Ma.: Neue.

nuven adj. = nuv. Tel. Romsd. (kortøret). – "nuvutt adj. = nuv". A. Rbg. Gbr. Stjør. Ndm. nöbbaatt dvs. nubbutt; Nordl. (Ranen)? 2) kort for Hovedet. Rbg.

Nuvl m. 1) Knold = Knuvl. 2) En som arbeider vedholdende men langsomt, klodset og med liden Virkning; Pusler. Hall. "Arbaisnuvl". Se flg.

nuvla v.n. (ar), være en "Nuvl"; omtrent = knuvla, gnuvla. Hall. "Dai nuvla di". "Dai nuvla aa sloo, muvla aa tookost, nuvla aa stangast". – nuvlast v. recip. = nuvla aa takast (stangast). Hall. – Nuvling f. det at nuvla eller nuvlast.

Nuvla f. 1) en uanseelig liden Figur = Nugla. Trondh. Ndm.: "Nuvl"; maaske ogsaa n. 2) Tap = Nygla. Ndm.

nuvra v. 1) afrunde klodset eller møisomt og ufuldkomment (knortet). Tel. (Vinje). Til nuva. Jf. flg. 2) = nuvla. Tel. (Rauland, Selljor, Kvitseid).

Nuvra f. et kort knortet, oftest løsthængende, Horn = Nyvla. ØTel. – Nuvrehorn n. d. s. Landstad.

Nuvur m. 1) Tryneknap m.m. = Knuvr(e). Tel. (Raul. Tinn). Jf. nuvra, A. 2) Knag el. Knap til Haandtag i en tarvelig Dør. Tel. (Ra. Sel.Kv.). 3) En som nuvrar 2), = Nuvl. Tel. (Ra. Sel. Kv.). "Ein Arbeisnuvur".

ny-, for nid-, Hall. Sigdal. – Ny se Nydja.


Ny n. Nymaane". A. "Paa Nyy`ee", Vald.

"ny adj. ny". A. ny´r, Rom. (Sørum, Nes og fl.); nuy´re Sæt. "aa nyy`um", paa ny, Ma. (Grindeim), og fl.; "paa nyy`om" d. s. Vestfold. "av nyy`um" = av nyo; Sæt. Rbg. Ma. "fraa nyy`om", fra nyt af; Rom.

Nya f. Nyhed, Friskhed. "Taka (taakaa, taa, ta) Nyya (Nyyaa) av ('taa) noko (naagaa, naakaa)", bruge noget for første Gang; Vald. Gbr. Ndm. – "'Taa Nyaan", dat. f., fra nyt af; Stjør.

Nybbe n. skarp fremstaaende Kant el. Spids = Nibba. Rbg. (Aamlid). "Laftenybbi".

Nybbe n. liden Træklods. Vald. Jf. Nubb.

Nybil (i') n. "Paa Nyybile", i den seneste Tid, paa det sidste. Shl.

"nybolad (oo) adj. nylig bosat". A. STrondh. – nybolan(de) adj. d. s. Stjør. – "Nybøling m." A. Gbr.

Nydel m. Banketræ til Vask = Nyl. ISogn (Vik#-Aardal): Ni`del (i'd), Nee`del og Nee`el; Lom i Gbr.: Ny`vil; Lom, Vald. og Hall. (Aal): Ni`vil. "Dænjenidel, -nivil; Bankenee-el". Se Nydja.

Nydding, Nyddonji, Nydl- se Nyll-.

"Nydja f." A. Nyj og Nyy = Nydel. Gul.

"nydja v." A. Nfj.: nydje; Hall.: nøja nudde nutt, som røja; se noda.

nydla v. "nydla dæ tee", faa net i Stand = nutla. Jæd. Eet med nylla?

Nydling se Nylling. – nyende se nys.

nyfiken (i') adj. 1) glad ved det nye, ved Nyt = nyfegen; lysten paa nye Ting og Innovationer; sjeldnere: nysgjerrig, A. Lyder: nyfiken (ii og ik), Smaal. og fl.; -fikjen (i'), Sæt. Nfj. Hadel. og fl.; -fiikjen, STrondh. og fl.; -feekkjen og -feekjen, Østerd. Vald.; -fykjen (y' og tildels yy), Land, Romsd. Shl. Hard. Fosn. 2) behageligt overraskende ved sin Nyhed; velkommen som ny; omtr. = nymær. Land, Totn (Birid), Ma. (ii), Vestfold (Sandsvær y', Larvik), Smaal. Namd. og de fleste Steder nævnte under 1). "Dæ va(r) da nyfyk(k)i aa sjaa (see) dei her!" Sandsvær. "Nyfiken Mat", Larvik (kk), Namd. (kkj), Ma. (-fiikjen). 3) om Ting der vækker stor Interesse men kun ved sin Nyhed. Hard. og Shl. (-fytkjen, og i' og ø). Da æ no nyfytkje enno".

nyfsa v. puffe = nufsa; nappe i. Nhl. (Mo), NGbr. – nyfsen adj. som gjerne nyfsar. "Ei nyfsæ Kyyr". Sv. Dial. nyffsa = nypa.

Nygg m. = Nugg m. (Sno). Hedm. SGbr.

Nygg (y') n. gnedet (gnavet) Punkt = Nogg; Hul frembragt ved Gnidning. Berg. Til flg.

"nyggja v. (nogg), skubbe, gnide". A. Ndm. Se nøggja. – Sammen med nyggja hører maaske det Hallingdalske "nøjje" og "naayje", overanstrænge, drive over Evne. Se nøgja.

nyggjast v.n. faa Mærker af Slid; gnaves. NGbr.: yggjast nøyggdest nøyggst.

"Nygla f. lidet Horn". A. Sogn, Nfj.

nygrodd (oo) adj. nylig fremvokset.

Nygrøda f. = Nygrøde. Ndm.: Nygrøaa.

"Nying m. Blus". A. Nyill, Vestfold.

Nying? Kun hørt i: "Da ha(r) kje hændt no Nyyinggo vo", nu nys. Hard. (Kvamm).



Nyk (yy) m. steil Bjergknold = Nuk. Nordl.

Nyk (y') m. Duft; helst god. ISogn. Se Nøk.

nykaa se gnika. Nyke se Nike.

Nykel m. = Lykla, paa Gjed. Stjør.

?Nykelgull n. Løvetand. Salten.

Nykk m. 1) Vandtæge som hopper om paa Ferskvand. Ma. (Otrnes). 2) Person, som dukker op pludselig og saa pludselig forsvinder; Person som er vanskelig at faa Tag (Greb) i. Ma. Dal. Maaske eet med Nykk, Nøk, men minder om nykkja, rykke.

Nykkja f. Hægte. Tel. (Kvitseid, Bø).

nykkja v.a. (er, te), forknytte i Væksten; sætte tilbage. Til Nukk (nekkja). Tel. (Vinje). "De vi nykkje Laamb´ee o hava dæe so tileg' uut". – nykkja v. krøge". A. Hard. Shl. Ryf. Østerd.

"Nykkjeblom m. Nymphæa". A. Nykkjablom, kun om den gule Aakande, Nuphar. Dal. – Nykkje(n)blokka og Nykkjingblokka f. Bladet af Nuphar og af Nymphæa, Li. (Fj.). – Nykkje(n)frua f. Nymphæa, Li. (Fj.). – Nykkje(n)kunge m. Nuphar. Li. (Fj.). – Nykkjestokk m. Stilken af begge Aakander. Li. (Fjotland); Dal.

nykla v.a. = nysta. Ring. (Norderhov og fl.).

Nykleband n. Ringfinger. Tel. og fl.

Nyklekking m. 1) nys udklækket Fugleunge. 2) et uøvet og uerfarent Væsen. Smaal.

Nylende n. = Nylenda (Sogn, Hard). Hall.

nylla v.a. og n. (er, te), sætte op Nyllingar (m. pl.), Veimærker paa Fjeldene, bestaeande oftest af en 2#-3 Stene. Ryf.: nydla. "Her æ gott nyllt paa Hei´aa". Jf. knylla.

Nylling m. se nylla. Ryf.: Nydling; Røldal: Nyddingg, hvilket er en Egdsk Form; Tel. (Vinje): Nyddonji. Jf. Nyddung.

"Nylode (o') m." A. Nylo (o'#-ö), Gul.

nyloten (o') adj. som nys har født; om Folk og Fæ. Shl. (Fitja). Jf. ljota (ei Ku).

Nymær m.? (n.?) et nykjøbt Dyr; især Hest, sjeldnere Okse. Totn, Hedm. Odal. G. N. nýmæri Nyhed; Sv. Dial. d. s.

nymært adj. n. om uventet Traktement = nyfike 2). Follo (Aas, Kraakstad). "Nei aa nymært de var aa faa see dei da!" Ligesaa i Sv. Dial.

Nymæring m. = Nymær. Hall. Ringerike (Modum, Sigdal og fl.), Vestfold, Num. Tel. Nymeering, Vestfold (Sandsvær). Ogsaa: "ei Nymærings Klukke", nykjøbt Klokke; maaske kun i Spøg.

Nynæming m. = Nybøling. Selbu (Tydal): -næmming. G. N. nýnæmi Nyhed. Sv. Diall. nynema, nyhet.

Nyomsgraut m. første Grød som laves af Aarets Afgrøde. Shl.

Nyp (yy) f. Portion som kan rummes (holdes)
mellem de to eller tre første Fingre; noget mindre end Klypa. Østl. Nedre Tel. "Fingernyyp". – Nyyp m. d. s. Smaal. (Trykstad).

nypa (yy) v.a. og n. (nyp´r naup nope), gribe med de forreste Fingre; gribe med et lidet raskt Greb; nappe; snappe = knipa. Solør, Vinger, Rom. Smaal. Follo, Oslo, Ringerike (Modum, Sigdal og fl.), Vestfold; Tel. (Grandsh. Holla, Vraadal og fl.). Infinitiv er overalt: nyype; medens i Sv. Diall. ("Norske" dvs. Dalarne, Gotland, Norrland) et niopa, niaupa, njuup' osv., svarer omtrent til Sv. nypa. Fra Ringerike er meddelt "nuupe?". Imperf.: näup, næup, nöup; ogsaa: nøyp (som krøyp, fløyt osv.) Vestfold (Lier, Eiker, Dramn, Svelvik) og fl.; og: nøp, Oslo, Smaal. Supinum: nöpi, nøpi, og nyypi. "Han nyyp´r oopp Plænta me Roota, truur je!" "Fiskjn hev nappa længji, naa noup han de", Vraadal i Tel. "Han näup bort-i (booli) Klæ’e". "Rev´n nöup den gooe Høna mii!" "Tjuv´n näup (nøyp) Buksa me sam(m)a han gjekk forbi Gal´n". "Jammen har'n nöpi a!" Jf. Nyp, Nypa, nopen (o'), unopen, Unopa (o), njoopen, unjoopen, unjoopleg (unaape A.) og fl.; snypa, snopen (o'), snøypa og fl. Det Hordske "njoopa" er maaske en noget gammel Form af nypa, njupa (jf. droopa, stroopa Shl. og Ryf., krooba, fjooga, rooga, strooga Ryf. Jæd. Dal.); maaske en Udvidelse af et nopa (o') der i Tiljævningsformen "naapaa" er optegnet fra NØTel. (?), ligesom nopen (o') > noopen > njoopen (open, oopen). Jf. Isl. hnupla, nupla; Got. dis-hniupan sønderrive (-plukke).

nypa (yy) v.n. (er, te), 1) nappe (i noget). Hard. (Kvamm, Odda), Nhl. (Haus). "Han nyypte burti da so smaott". 2) = foreg. Ma. (Otros): nyybe.

Nypa (yy) f. a) Rummet mellem Spidserne af de to el. tre første Fingre; b) det som kan rummes mellem dem = Nyp. Smaal. Vinger, Ringerike og fl. (Askvoll?): Nyype. "Tak Nyypa full!" "Ei Nyype mæ Duun".

Nype (y') m. = Nypa f. Follo (Fraun) og SRom.: Nypa. "Ta(k) de i Nypan!"

Nyre (yy) n. (og f.), et arrigt og vrantent Kvindfolk. Østerd. (Elvrom, Aamot).

nyrelukt adj. nyrelukket (i Fedt); nyregroet. Østl. Til lykja, G. N. lykja, indeslutte. – nyretekt adj. d. s. Ndm.

Nyrnaklunk m. Klump af Nyrefedt. Jæd.

Nyrnamole (o') m. Nyretalg = Nyremor. Sogn. Nyremole (o'#-ö), Nfj. – Nyrnamøle n. d. s. Sogn.

Nyrv, Nyrva, nyrven se Nurv.

nys adv. nys = nyst. Tel. (Østre; Selljor) og fl. Maaske afslidt af "nyst", som "slaas" af "slaast". Dog høres ogsaa: te nyende nys = nyst; Selljor. Dette ser ud som Genetiv efter "til".

Nys (yy) m. Lugt, Veir af noget = Nus, Noos, Snook, Tev. "Faa Nyys i dæ", el. "faa Nyys´n i dæ", faa opsnuset, komme under Veir med noget. Smaal. Rom. Ringerike, Hadeland, Vald. Jf. G. N. nysa snuse, veire.

Nys (yy) n. svagt Rygte, Ymt. Ndm. Tel.

Nys (y') m. Portion som tages i "Nypa"; omtrent = Nyp; et Pluk. Tel. (Vinje). Ein Nys´e mæ Høy". "Ein Konn-nyse te Høna". Til nysja.

Nysa (yy) f. en liden Portion omtrent = Nys, Nyp. Land, Vald. Ringerike (Aadal). "Eie Nyyse Mjøl". "Ei Mjølnyyse".

nysa (y') v.a. og n. dvs. nysja, plukke. Ma. og fl. Som rysa for rysja. "Nysa av", plukke af, befri for løse Vedhæng; pynte. "Nysa av Høybyræ". "Nysa upp".

Nysnjo m. nyfalden Sne, i Modsætning til den perenne, "evige", Sne; i Høifjeldsegne.

"Nyss (y') m. Rygte". A. Hadel. Smaal.: yy.

Nyss m. = Nys (y') m. et Pluk. Til nyssa. Tel. (Sauland og fl.).

Nyss n. det op- eller afplukkede. Tel. Sæt. Dal. "Ettenyss av Høy". – Nysse n. d. s. Li. (Bakka). – Nyssa f. d. s. VTel. Mest i Flertal: Nyssur, opsamlede Levninger. Til nyssa.

"nyssa v. plukke". A. 2) plukke bort for Ordens Skyld. Sæt. VTel. Ryf. Se nysa (nysja). "Nysse væl ut-av Baas´æ", Sæt. 3) smaastange, puffe = nyfsa, nufsa. Østl.

nyssa v. omvikle; svøbe. Mest i: nysse seg inn, svøbe sig ind, pakke sig ind. Jf. G. N. hnyssa omslutte, indfatte. Maaske dog eet med nyssa A.

Nystehæl m. Vindepind. STrondh.: "Nøsthæl". Se Hæl.

Nysti n. dvs. Knyste, Gnyste. VTel. (Mol.).

Nystøding m. En som nys har bosat sig paa et Sted. Fosn, Gul. "N. paa Gar´a".

nyta (yy) v. (er, te) = nytta. Sæt.: nuyte. Og: "hagnyta"; Ryf. Sæt.

"Nytra f." A. Voss, Sdm. nytrutt, Voss.

nytt (yy) adv. nylig; nys. Østerd. Meddelt.

nytteleg adj. dygtig, forsvarlig = nyttug. Shl. Ma. "Han va eit nyttele Kjøtstykkje".

nytug (yy) adj. flittig; dygtig. Sæt. "Du æ nuytuge ti raaykje". – nyttug d. s. A. Ma. Ogsaa: anseelig, forsvarlig. VNed.: nøttau. – nyttug adj. dygtig(t). VAgder. "Eg æ nyttog gou' i meg", rigtig god.

"nyva v.a. 2) knuge". A. Og: prygle af, nedkue; ydmyge. Ryf. Rbg. Ogsaa: "nyyva ette ein", være tugtende (kuende) efter En; Ryf. "3)". A. "Hestn nyyve(r) mæ Øyro"; Hard. Sogn, Jæd.

Nyva (yy) f. en liden ved Sammentrækning eller (og) Løftning frembragt stump Forhøining; langstrakt Bugle. Shl. Hertil nyva v.a. danne Nyvor. Shl. "Nyyva Høye opp i Nyyver", løfte fladtliggende (vaadt) Hø saaledes op med Riven. Særlig:
sammentrukken Pandehud, barske Miner; A., Voss, Shl.

nyvast v.n. (est, dest), trække sig sammen og tilbage, som et Dyr der vil undgaa et Slag. Gbr. "Katt´n nyvdest". Ogsaa = leggja paa Nuv´n. NGbr.

Nyve n. lidet Nøgle. NVTel. "Traanyvi".

"Nyvel m. liden uanseelig Figur". A. Særlig: liden Kludrer, liden Stymper = Tufs, Krakje. Tel. Sæt.: Nyyvyle, Nuyvile. – Nyvle. m. d. s. Hall.

"nyven adj. 1) ublid". A. Hard. Shl. Jæd. 3) (1) tilbøielig til at nyva, overh. SBerg.

nyvla v.n. være en Nyvel; arbeide klodset, kludre. Tel. (Selljor, Vinje).

"Nyvla f." A. = Knyvla. Voss. – "Nyvla n. d. s." A. Vald.

Nyvla f. = Nygla 1) og 3). Stjør.: Nøvl.

nyvla av v.a. befrie for Knorter, Nyvlor. Tel. (Selljor).

nyvlast v. recip. smaastanges; knubbes. Hall.

Nyvre n. forknyttet Figur; se Nurv. Dal.

nyvorpen adj. nylagt; om Æg. Ned. nyvurpee, NGbr.

næla v.n. arbeide vedholdende med noget smaat; omtrent = njaala. Stjør.: neel. Hertil: nælen adj., Næling f. – Maaske eet med "næla, sy sammen" (A.), hvilket i Tel. er: trokle. Isl. næla sy løselig.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   125   126   127   128   129   130   131   132   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə