A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Bokevedr (oo) n. skyet varmt Veir. Til booka. Tel. (Selljor): Bookevæ



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə13/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   9   10   11   12   13   14   15   16   ...   219

Bokevedr (oo) n. skyet varmt Veir. Til booka. Tel. (Selljor): Bookevæ.

bokna (o') v. n. gjøre voldsomme rodende, fegtende og tumlende Bevægelser; fegte el. rode sig frem (op i); omtrent = boka, bjaaga. Dal. Jæd. (Haa). "Bokna mæ Arman o Fød´en". Oftere baakna, Jæd. Dal. "Sidja aa baakna mæ æn Kniiv". "K'æ du kjæme baaknande ette?" "Ikkje baakna no oppi dette!" "Baakna udi alt". "Baakna for vidt". "Haan baakna te aa kjøpte den dyre Hestn, forsto dæ'kje bære". Ogsaa: bjaakna, Li. Dal. Jæd. "Bjaakna mæ ein Kniv". "Han gjekk aa bjaakna mæ Arman". "Dæ kann bjaakna te" = "bengla te". – Bokn n. og Boknar (o' og aa) m. Person som boknar, roder sig op i alt. – Bjaakn m. (n.) en fortumlet Person. Li. – boknen (o' og aa) adj. tilbøielig til at bokna, til Bokning f.

"bokna (oo) v." A. 2) komme sig = besna. Dal.

"bokla v. n. klodse". A. Helg. og Trondh.: "baakkl" og "bökkl". Især: være klodset formedelst Stivhed i Ledderne. Stjør. 2) rave, tumle om med stive Ben, som en nyfødt Kalv, "ein Boklekalv". Tel. – boklen adj. stiv og klodset. Stjør. – Bokl n. stivlemmet Person, Klodrian. Helg. og Trondh.: "Baakkl, Bökkl". Boklstaur m. og Bokltre n. d. s. Trondh. – boklutt adj. klodset, klodrianagtig. Trondh. "bökklaatt".

Bol m. Krop; især en svær. Gbr. (Lom, Vaagaa): "Baal" (kort aa) G. N. bolr. Se Bul.

bola (oo) v. n. 1) lave sig "Bol" eller Leie, Rede = bøla. Om Svin. Innh. 2) parre sig. Voss. Ogsaa: bolast v. recip. Voss. G. N. bólast gjøre sig Leie.

"Bolde m. Byld". A. Ndm.; Innh.: "Bölde"; Gbr.: "Böulde"; Totn: "Böule". – Bulle (u') m. d. s. Jæd. Dal.

bolen (o') adj." A. Sæt. Ma. NGbr. Og "boolen". Tel. (Laardal). "Verkj´n æ boolen".

bolgna v. n. svulme, blive bolgjen (Hard. Voss). Voss. G. N. bolgna.

"Bolk m. 2) Afdeling". A. Baakk´e, om Afdeling paa Kirkegaarden for hver Gaard = Grefte. SætV. 3) solid Gjærde; Plankegjærde. NGbr. "Kjørkjebaalk".

Bolkesula (uu) f. = Bolkeslaa. Vestfold (-e). Ogsaa: Bölkesulu, -sulus og suluse ved Blanding med Formerne af Svola (Sulu osv.) Vestfold (Andebu, Ramnes).

bolla adj. konveks = kuven. Dal. "Kvednæ æ for mygje bodla".

"bolna v. n. hovne". A. Ryf. Østerd.

"Bolstr n." A. Boost, Ork. (Rennbu).

Bolt m. Hankat. Jæd. Se A.

"bolta v. n. (ar), skryde". A. Ryf. 2) storme frem; støie. Jæd. Jf. bult, bultra. – Hertil: Bolt m. 1) Skryder. Ryf. Ogsaa Boltar. 2) en Støier, Tumler. Dal. Jæd. – bolten adj. plump og larmende i Bevægelser, ogsaa i Tale. Jæd. – boltaleg adj. = bolten. Jæd. – Boltaføykja f. stortalende Person, Praler. Nhl. (Mo, Hosang). Se Føykja.

bolug (o') adj. før; se bulug. SBerg.

Bolverk? n. forarbeidet Gjenstand, især Redskab, som har faaet for svær Krop eller Midtparti, og derved er blevet klodset og uhaandterlig; om et Skaft, en Rive og dl. Land: Baalværk; i Ringerike, Smaal. Vestfold
og fl.: Böl(e)værk. Maaske til Bol, Krop. "Böleværk" kunde ogsaa høre til böla (ar) v. el. til Böle dvs. Byrda.

"Bonde m." A. Boondi, VTel.; Boundi, Rbg.; Boune, Ma. (Aaserall); Bone (o'), VAgder. Flertal: Bønd´a(r), Tel. Sæt.; Bønn´a, VAgder.

Bor (o') n. Mulesygdom hos Ko. Tel. (Sellj.).

"bora (o') v. a. (ar), bore". A. bara, Ndm. 2) kludre, arbeide uden Fremgang. Ndm.

Bora (o') f. trangt Farvand = Hol. Nfj. A.

bora i seg (o') v. fylde sig = bura. Ryf.

Bordbikkja f. = Bordknakk. Vesteraalen.

?Bordfella f. Fuge mellem Brædder; Bordsammenfældning. Røros.

"Bordriva (i') f." A. "Gji ein Booreevaa", gjennemhegle. Ndm.

Bordtak n. Brædevæg = Bordklædning. Shl. Hard. Voss. Nhl. Sfj. Nfj. Se Tak.

"Borg f.". A. Om gammel Befæstning, G. N. borg, i Dal. og Li., mest som Lokalnavn: Borgjæ. "2) b) Formur paa Kanten af en Terrasse". A. Ryf. Dal. "Aakrborg, Steinborg". "c) = Svillmur". A. Ma.

"Bork m." A. 2) Barkstykke. Sæt. Smaal.

"borka v. n. skryde". A. Østerd. Totn, Aadal.

Borkafløyra f. se Fløyra.

Borke m. "borkutt" Hest. Sæt.: "Borkji".

Borkeslag n. 1) Barkslag dvs. Barkdannelse som gaar et Stykke ind i Vedet. 2) Spor af Bark i Kanten af en savet Planke. Sæt.

Borkesvoda (o') f. 1) Sted paa et Træ, hvor en større Barkplade har løst sig af. Li.: Svoa; Tel.: Svo`u; Sæt. 2) Naaletræ hvis Bark har løst sig af. SætB.: Svooe.

"Borklaup n." A. Østerd.

"Borr m. Hestesygdom". A. Tel. Ogsaa: "Hestn æ borr. Hall.

Borr m. 1) kort Jernstykke, hvormed drives Hul i Jernplader. Sæt. 2) liden undersat, kraftig og stivsindet Karl. Tel. Sæt.: Borr´e.

Borre m. strunk og statelig Karl. Nhl. Se A.

borreleg adj. undersat og fast paa Fod. Sæt.

borren adj. strunk, udfordrende. Ryf.

Borvinda (o') f. = Vindebor. Østl. NGbr.

"Bos (o') f. = Vindebor. Østl. NGbr.

"Bos (o') n. 1) Sengehalm". A. Rorøs, Li.

"Bosa (o') f. Straaleie". A. Tarveligt Leie overhovedet; ogsaa Dyrs. Boso, "Bjønnaboosoo", "Griseboosoo"; Gbr. Vald. "Møkabosu", skident elendigt Halmleie. Rom. Follo. "Grisbusu, d. s. Østerd. 2) urent og uordentligt Hus. N. og STrondh.: Busu, Boosoo; og Bösu, Gul. 3) Mærke efter Liggen, Leie. Østerd. Gbr. og fl. "Busu ette Gris i Sængj´n, Snø´a". "Dem hadde dötti i Snø´n, saa der va Busu ette Busu". "Ta Bosoa", falde i noget blødt, saa Formen sidder efter. (Trysil).

bosa (o') v. a. 1) kaste uordentligt i Dynge. Namd. (Leka), Fosn. "Baasa ihop Høy". 2) "bosa paa" v. n. = bausa paa. Ryf. Shl.

Bosa (oo) f. fyldig og kraftig Kvinde. Sogn.

Bosbreida f. = Bosblæja. Li. Jæd.

"Bose (oo) m. Stump, stort Stykke". A. Saaledes "Kyrkjeboose", lækker Lefsekling til Kirkeniste. Bause m. d. s. Vald. Sfj. 2) fyldig, kraftig Karl. Ryf. Boosse, Vestfold. Se Ekkjebose. – En Genetiv Boose bruges om det store og vide, rummelige. Tel. (Bø). "Ein Boose Stakk; ei Boose Trøye, Skjurte".

boseleg (oo) adj. rummelig; vid. Tel. (Bø).

bosen (oo) adj. fyldig og rødmusset. Hard. Shl. Ryf. Se Bose. 2) = boseleg. Tel.

bosesam? bususam adj. uordentlig og urenlig; svinsk. Stjør.

Bosk n. = Bos 2. Østerd. (Rendal), Salten, Røros. "Itte et Bösk", et Gran.

Bosklæde n. = -blæja. Vestf.: Baasklee.

bosma (o') v. 1) buse (ud). Gbr. (Lom, Vaagaa, Fron). "Han baasma ut mæ di i Sinne, baasma dæ utu se". Og bosne (aa). Jf. busma, bjosma, busna, busa. 2) tørres lidt. Sfj. (Jølstr). Se busna, bosna.

Bosmann (o') m. Mand som bortskaffer Feieskarn og Affald "Bos". Bergen.

bosmutt adj. fremfusende, ubetænksom til at tale. NGbr.: baasmaate.

"Bossa f. Pude under Sadel". A. Nedre Tel. Baassa (langt A og langt S, næsten Baasa) Li. (Fjotland, Kvin). – baas(s)a v. anbringe "Bossa" eller lignende Beskyttelse. Li. "Du lyd baassa væl unne Klyvæ". – Baasse m. omtrent = Bosblæja. Tel. Bossenaal f. trekantet Ben-naal til Søm paa "Klyvreidi". Sogn (Lærdal, Hall. Baassnaal, grov Trækkenaal. Gausdal.

Bost (oo) se Bolstr.

"Bot (oo) f. 1) Forbedring osv." A. "De stænd te Boo`tars". der er nogen Bedring; Tel. (Tuddal). "Bea te Boo`ta", bede om Hjælp efter Ildebrand; Ma. – "5) Plet". A. Stor Flæk mest paa Dyr. Hall. Vald. Ma. Gbr. – "botutt adj. flækket". A. storflækket. Gbr. Vald. Ma. Boot´æ, Faarenavn i Ma.; Boota i Hall.; Bootela i Ryf.

Boting (oo) f. = Bøting, Botevon. Gul.

Botardag (oo) m. Lappedag. – Botarpung m. Taske med Lappesager. Botarpyngle f. d. s. Gbr. (Vaagaa).

Botemaal n. = Botevon. VAgder.

"Botn (o') m." A. Fl. Bet`ne, Nfj. "Te Bøttars", til Bunden. Vald. Hall. 6) fjerde Mave hos Drøvtyggerne. Ndm. Shl. Se "Botning", A. 7) Pul i Hue. Gbr.: "Bott". – Botlangjen m. (bestemt) = Botn 6. Rog. – Botnebror m. Afdeling af Botn 6. Ndm. Shl. Botningsbror m. d. s. Shl. Botlangsbror, d. s. Rog.

"botna v. forslaa". A. bötne, Gul. Østerd.

Botndrag n. svag Strømning langsad Bunden. Ryf.

botnfrjosa v. n. bundfryse. – botnspækja v.n. (er, te), d. s. Ndm. NTrondh.

botnhøvd adj. forsynet med Hov, hvis Midtparti,
"Kraaka", berører Marken. Sogn, Ndm. Li. Østl.; Hall.: "bøtthøvd".

Botnslag n. vandret Sprække i Stenbrud. Smaal: Baann-. Baannslætte d. s. Smaal. Ogsaa blot: Baann.

Botnsog (o') n. = Botndrag. Ryf.

Botnstraum m. Strøm langs Bund. Ryf.

Botnveit(a) f. smal Sækkegade (cul de sac). Trondh. Maaske ogsaa "Botngat(a)".

botvonlaus adj. = botlaus. Røros.

Bov (o') m. stor og bred Person; En som gjør sig bred. Jæd. Se flg.

"bova (o') v. n. (ar)". A. Dal. 2) = fikta. Dal. "Han stou o bovde mæ Kniivn". 3) gjøre sig bred; slaa stort paa. Dal. Jæd.

"boven (o') adj." A. 2) som gjør sig bred; fordringsfuld i Optræden. "Boven aa bultren (brutal)": Jæd. Dal.

"Bradd f. Rand, Bred". A. Ringerike. "Myrbradd, Vollsbradd". Om Randen (Eggen) af en Banke i Havet. Ndm.

Bradd m. (n?) urolig Iver (for), Lystenhed (efter). Se bradda. Li. (Kin). "Han va saa i Bradd´n ette o kaama asta".

bradda v. n. (ar), gjøre mange smaa urolige Bevægelser; være som paa Gløder; være lysten (efter), brænde (efter). Dal. Jæd. Li. Sæt. Tel. "Bradda ette" = "vera huga paa". "Han va so ufreea, at han sad bradda". "Han stou bradda mæ Fød´an, so han ski stae paa Glød´na"; Dal. bradla (dvs. bralla, tumle, larme) bruges som d. s. Jæd. Dal. "bradda" kunde ogsaa være for bralla, hvis det Jæderske "bradda" forudsattes laant østenfra. Begrebet er dog eg. et temmelig andet.

braddande adj. hidsig (paa), uroligt ivrig for at faa. Tel. (Moland), Sæt. "Ho va so braddandi paa at ho villi hav'an".

braddende adv. "b. mett, b. full", bredfuld. Ringerike, Hall. Til Bradd f.

braddmett adj. bredfuld. Se Bradd f.

bradla v. se bradda og bralla.

bradd-med præp. lige ind-ved, i Kanten af. Namd. Jf. Sv. breddvid.

"[Braffa f. en gammel Hoppe". A. Dal. Li. Ma. 2) stor, grovknoglet og mager Hoppe (eller Kvinde). Ma. Sæt. 3) stor og grovladen men kraftig Kvinde. Sæt. 4) stor, ufin og udmaiet Kvinde. Hard. Ogsaa: Braoffa (Odda). 5) = Attrgløyma. Shl. og fl. Hertil: "koma i Braffebokjaa (o) = verta Attrgløyma. Shl. Dal. Jæd. Li. – Braffe-Hest m. og Braffe-Øyk m. gammel, slidt Hest. Dal. (Eikersund). – Braffe m. Figur som er klodset, stiv og bred, eller gjør sig bred; "ein som braffar seg ti mæ Klæ`i". Sæt. Tel. – braffeleg adj. iøinefaldende stor og uskjøn. Sæt. Ma.; Hard.: "Sköute æ so braoffale". – braffen adj. 1) grovlemmet. Ma. 2) udmaiet. Hard. ("braoffen", Odda).

"Brag m. Skik, Forfatning". A. Tel. (Mo, Moland, Rauland, Kvits. Nissedal), Rbg. Ma. – 2) Velmagt, Velmagtshøide, Livsfylde; Glands. Tel. VAgder. "Daa han va i Brag", i Velten, i sin Glands. Ma. "Han va i sine Bra`jir daa"; Bamle (Drangedal). Og Bragje? Agder. "Ho stænd i sin Bra`je". "Daa va han Gunnaar i Bra`je!" "D'æ ute mæ Bra`jen hass". Jf. G. N. bragr m. det bedste; Brag n., braga v. – Brag n. = Brag m. "I sitt besta Brag", VAgder; og "i sitt Braie", Li. – Bragd f. d. s. "I sine Bragder". Ned. Bamle. "I si Bragde", ell. "i si beste Bragde". Ned. (Birkenes), Ma. (Øvrebø).

"braga v. n. (ar), flamme, glimte". A. braga, Gbr. (Øyer, Faaberg): "Værlyse braga". brage, Ma. (Høgeland): "De brage aa brænne", (men "Graan-vee sprake"). "De braagaa för Öu(ghw)aam", veksler med Farver og Lys. Stjør. Røros og fl. 2) prunke. Tel. (Selljor). "Kraaka heve'kje Fjærir aa braga mæ". brava, Land, Modum og fl. 3) mylre, vrimle. N- og STrondh.: "braagaa"; Østerd. og Gul.: braaghwaa. "Dæ braagaa taa Folk, Fisk, Blom".

Bragd n. Lys, Lysudvikling, Lysudvikler. STrondh. (Bynes og fl.). "Kolo æ kleint (L)jøs-Bragd mot Lampa". Se A.

"Bragd f. 3) Færd". A. Ndm.: "Vanbragd, Fantbragd"; Voss: "Badnabragd". Helg.: "Brægde" pl. 4) se Brag m. 5) n. Snit i Øret paa et Dyr (Faar) til Mærke. Ligesaa paa Island og Færøyar. 6) n. (og f.?) kunstig Knude paa Vidjering (Spennel). Vald. Tel. Der er "Santolavsbragd, Steffansb., Træleb., Graatarb. og fl. Isl. bragd, n. Masketag, Knude. 7) f. Vævning med Ruder eller Figurer, Mønstervævning. NGbr. "Tavlbragd´, Sky´bragd, Tvi`bragd".

"bragda v. n. 1) glimte". A. Ogsaa: prunke, bramme. Strinda. "Hu fær aa bragde mæ dæ nye Plaggje". Og: bragde seg te, give sig et stateligt Ydre. V- og ØTel. "2) forandre sig". A. Ogsaa: afvige lidt, skille sig lidt fra. Rbg. "Maali der bragdar noko liti", Sproget der har en lidt anden Farve. 3) nærme sig lidt til noget andet, ligne. Nordl. Se bregda. 4) væve Mønstervævning. NGbr. Ogsaa = brogda, bregda. Sogn (Lærdal). "Bragda Band; bragda Plagg". Bragdavæv, Bragda-aaklæ. NGbr. Til Bragd 7.

"bragda v. n. 1) blusse osv." A. bregla, d. s. Gbr. (Fron). "Værlyse bregla". "2) prunke". STrondh. 3) spille i vekslende Lys og Farver; ogsaa om Vand, som kruser sig. Gbr. (Lom, Vaagaa), Østerd. "Dæ bragla faar Öugaam". "Dæ tæ te bragle paa Vatne". Se brigla. 4) mylre, vrimle = braga. Østerd. Gul. 5) "bragle Hamp" = braaka. Gbr. Meddelt.
Bragnebær n. = Bringebær. Nfj. (Gloppen, Stryn).

Brak: "dæ bars i Bra´kje", det kom til Slagsmaal. Innh. Se Bar.

braka v. n. (ar), snakke, prate. Ma. (Bjelland, Øvrebø), Li. Se A. Isl. braka, snakke meget. – Brak n. 1) Snak. Ma. 2) sprogligt Udtryk = Tal. Ma. – braken adj. snaksom. Ma. Ogsaa: larmende. Dal.

braka v. (ar), knække, brække = branka. Dal. (Hedland). "Den fysste braga, den andre bryde, den tre'e ette i Vogjæ flyde".

"Brakall m." A. Braakaali Rbg. (Aamlid), SVTel. Braagaal, VNed., Bragaal, VAgder.

"Brake m. Enebærtre". A. Ryf. 2) statelig Karl, med kjæk og noget stolt Holdning. "Brakje". Nfj. Sdm. Romsd. Ogsaa "Storbrakje". Jf. Brase.

brakla v. n. (ar), kludre, slæbe = bratla. Nhl. Hertil: Brakl n. Kluderi; møisomt og virkningsløst Arbeide. Braklar m. en Kludrer. Brakling f. Kludren.

Brakvak n. larmende Stimen, "Vak", oppe i Vandskorpen med Gjennembrud af denne. "Sei´n gaar i Brakvak". Ryf. Ogsaa: Brakva, Ryf. Vad, til vada?

bralla v. n. (ar), larme, tumle, YSogn; Jæd. og Dal.: bradla. Se ogsaa bradda. Isl. bralla, gjøre kaade Streger. – bralsa v. n. (ar), d. s. Jæd. Dal. Og: braalsa. Dal. – bralta v. n. d. s. Dal.

brama v. n. (ar, a; og er, de), tage sig godt ud, vise sig i Glands, prange. Rbg. Sæt. Tel. (Mo, Moland, Rauland). "Aakrn bramar", blomstrer. "No fere Blooman ti brame". "Ho bramar kallegt mæ Klæ`i". – Brama f. en ved Skjønhed og Statelighed stærkt iøinefaldende Kvinde. Sæt. Tel. – brameleg adj. statelig, prangende. Sæt. Rbg. Tel. Og: bramaleg, Tel. (Mo). Jf. Sv. Diall. branma = brösta sig, ståta. – braama v. = brama. Ma. Jf. Ang. breme, bryme berømt, herlig, Eng. brim.

bramba v. = brama. Vald. (Vang, Aurdal).

"Brand m. 2) brændende Træstykke", Gbr.; sita aa steikje se fram i Brandom, Gbr.; "sita fram-i (-paa) Brando", Hall. og Vald. Jf. Bronde. Hertil maaske: "Kaamaa ut paa Brannann", komme i største Nød, Knibe, Elende. Ogsaa: "d'æ nært ut paa Brännom (-aam) mæ'om", han er kommen i yderste Elende. Strinda, Stjør. Innh. 7) svær, lang og stærk Karl = Lurk. Rbg. Tel. Ma. Jf. "Ale Brand", "Daudbrand".

Brandaks n. (m.?) dødt og stærkt harpiksholdigt Parti i Toppen (og op ad Stammen) af en Fyrr = Slakkje. Sogn, Ryf. Se Aks.

?Brandaas m. = Randaas. Nfj.

Brande m. lang, svær og ubændig Karl. Gbr. Vald. Vestfold. Se Brand.

Brandekse n. Brandaks, Aks hvori Brand. Hall.

Brandkluft f. gaflet Ildrage. Gbr.

brandroglutt adj. med mørkebrune Striber og Pletter. Om Ko. Ryf.

"brandrudd adj." A. Østerd.; Vald. "-rødd".

brandsidutt adj. med brandgul-brune Sider. NGbr. "brandsiiaat".

Brandstav m. Stav til at rage i Ilden. Tel. (Høydalsmo, Selljor). Jf. "Stav´n stænd i Fosstogo, Æ brænd i baae Ændar", Stev; Landstads "bend" hørtes ikke.

"Brank m." A. Lyder: Bronk (o') og næsten Brunk (u'); Sdm. (Hjørungfjord, Skodje og fl.) Nfj. (Honndal, Innvik). – bronkast v.

"branka v. a.". A. Særligt: knække saaledes, at Forbindelsen ikke ophæves, = braka; Ma. Hall. og fl. "Branka Grytaa, Iisn". "Den fysste branka, den are bryt, den trea bli mæ Ska`in" (Hall.).

branlutt adj. = brandutt. Ma.; Sæt. –aa-.

Bras n. = Eldsmaal. Solør, Østerd.

Bras m. 1) en Slags Laks. Vestfold (Hedrum). "Räubras". 2) Brasen = Brasma. SSmaal.

brasa v. n. (ar), 1) være brunstig, om Hingst. Vald. Helg. (Vefsn, Brønøy). "Hestn brasa aat Maro", (ØSlidre). 2) støie, tumle, være meget urolig. Helg. Se bræsa; jf. stoda. 3) "braasaa sæg", gjøre sig til gode. Innh. Maaske eet med "brasa" v. n. A. – Brasateina f. støiende, høirøstet og skoggerleende Kvinde. Vald. – Bras-eine m. tør og spragende Ener. Nfj. Sdm.

Brase m. kjæk og statelig Karl = Brake. Ndm. Ogsaa: "Storbrase".

Brask m. En som brammer, "braskar". Tel.

Brask n. let og spragende Brænde: Kviste og dl. Hedm. Til braska.

braska v. n. sprage = brasa. Sdm. (Øyrskog). – Han "braska aa bauska", brammede og slog stort paa". Ndm. Se A.

braskøygd adj. = tirøygd. Nfj. (Innvik).

Bras´mr m. Brasen = Brasma. Vestfold (Hov, Eiker og fl.), Smaal. Bras´me m. og Bras`me, Rom. Follo, Smaal. – Bras´mrflar m. en liden tynd Brasen. Hov.

Brasp m. en Elvefisk som ligner Hesling (ikke Brasen)? en Leuciscus? Vestfold (Kodal, Hedrum).

Brastre n. vandret Bjælke som bærer Forsiden af Skorstenen? Tel. (Vinje).

bratla v. n. (ar)". A. arbeide med Larm, tumle. Sogn. Jf. brasa, brakla.

Bratthaalka f. brat, hængende eller udover liggende Ismasse. Jæd.

Brattklakje m. d. s. Jæd.

brattleitt adj. 1) med fladt Ansigt og steil Pande. Sæt.: brasslaitte. G. N. brattleitr. 2) steil i sin Holdning, fuld af Selvfølelse, selvnok. Sæt. "Oskefis va au brasslaitte".

brattlenda adj. om Dyr, helst Heste: med steil Lend. Tel. Sæt.

Brattsvoll m. = Bratthaalka. Dal. (Eikersund):
"Brasssvodl". Jæd.: "Brasssvudl"; VAgder: "Brasssvull".

Braudbakstr m. Brødbagning. Gbr. "Brøbakst".

"Brauddeild f." A. Brausdeild. Sæt. Tel.

"Braudleiv m." A. Brøss-leiv, Gbr.Berg. Brausleive, Sæt. Tel.

Braudruva f. Stabel af Fladbrød. Sæt. Tel. Oftest: Brausruuve.

Braudsenda f. saamange Lever som man kan tage mellem Hænderne og bære paa een Gang. Sæt. "Braussænde".

Braudskora (o') f. bred Ten til Fladbrødbagning. Sæt.; Tel.: "Brousskoru", og "Brosskoru" (o', Kvits.) Jf. Eldskora.

Braudskrunda f. halvsylindrisk Kasse til Opbevaring af sammenbøiede Fladbrødslever. Tel.: "Brousskroonde".

Braudsmola (o') f. = Braudmole. NGbr. og fl.: Brøss-smolo (oo). Til Smola.

braudvill adj. bragt ud af sin Næringsvei, forlegen om Levebrød. Tel.: "brøvill".

braula v. n. (ar) skraale = raula, vraula. Li. (Eikin). Jf. Eng. brawl.

brauska v. (ar), gjøre sig bred; skaffe sig Plads; baade med Fagter og Ord; = "grivla seg", og tildels "bysta seg". Jæd. Dal. Ma. Sæt. "Han gjekk brauska o hogde i Skogjen". "Han brauska av ko sterke han va". Jf. br(j)oska, bruska. – brausken adj. undersat og bred, med stort Hoved og Overlegeme. Ma. (Holum).

brausta v. (ar) 1) bryde sig frem, tvinge sig frem; storme. Dal. Ma. Sæt. "Brausta paa". "Brausta i Snø, i Skog". "Han braustar seg fram igjænom Svarmn, kjæme so braustelege, so brai aa brjotandi". Se brusta. 2) te sig udfordrende, omtrent = brauska. Dal. (Ogna, Hedland). – brausten adj. tilbøielig til at brausta, til Brausting f. Dal.

"Braut f. 2) Bakke, Side af en Terrasse". A. Rom. Follo. "De tinär i den nordre Snøpläusbräuta". "3) Bakkekant, Brink". Ring. – "Staa i Braut´n för noko", have Ansvaret for noget. Vald. (Slidre, Vang).

"Braa f." A. Tel. (Vinje, Eidsborg).

Braa n. Lynglimt, enkelt Lyn. Tel. (Kvitseid, Vinje). Brjaa n. Sæt. – Braa´re m. d. s. Tel. (Moland).

"braa v. (r, dde). – 3) ligne". A. Hard. se bræ. 4) gjælde, fordre Skyndsomhed. Kun i: "Dæ braar inte paa", gjælder ikke paa, haster ikke. Østl. "Dæ braar inga (ingen) Hast" = "gjell inga Hast", har i. H. Gbr. Hedm. Totn, Ndm. Innh. Hedder ogsaa: "De bræs (braas) inte", se "braast"; "braattar inte", se d. 5) knibe, holde haardt, = nauva. Nfj. (Gloppen). "Dæ skulde braa, um han veit dæ førr". 6) "Da braor før deg", spøger for dig, varsler dig noget. Sogn (Lustr). Jf. bjaa. 7) tage Notis af, bryde sig om. Hard. (Ullensvang). "Han braodd' ikkje pao da". Udtrykket skal ikke betegne den foragtende Ligegyldighed som "bjaa ikkje". Jf. brigdast, brygdast. – Jf. med de tre sidste Bett. G. N. bregda og bregdast vid. – braa paa, skynde (drive stærkt) paa. NGbr. – braadd adj. (partic.) fremdreven, om Ager. Meddelt fra Tel.

braa-ande. "Ikkje paa braa-ande Dag´n", ikke tidligt, ikke snart. Hall. (Nes). "Dæ bi kji paa braa-ande Dagn han kjæm". Og: "D'æ kji braaande Dagn so mykjy (so gøtt)", det er ikke paa langt nær (snart) saa meget (saa godt). Hall. "Inte braaene Dagn saa m." Hedm. (Ringsak), SGbr. Totn. "Inte Braanadags saa m." Vestfold. Se "ikkje braadt so".

"Braad n. Smeltning. (Sjelden)". A. Ryf. "Braa", "Snøbraa". – "2) Smørelse". A. Hid vel: "ta Ein e Braa", give En en Revselse = Smurning. Innh. Gul.

"Braadbil (i') n. kort Stund". A. "Te Braabils", til Hjælp for Øieblikket = til Braadnøytes. "Braabil hell´e længst´e", trøster den sig med som gjør midlertidigt eller Hastværks Arbeide. Tel. (Selljor, Rauland).


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   9   10   11   12   13   14   15   16   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə