A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"Pen m. (paa Hammer)". A. Oslo og fl. pengesvør



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə134/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   130   131   132   133   134   135   136   137   ...   219

"Pen m. (paa Hammer)". A. Oslo og fl.

pengesvør adj. = pengelaus. Nfj.

penna v. hamre med "Pen, Penkoll"; f. Eks. en Lee. "pænne de uut", hamre ud til en Plade. Hall. Tel. (Mo).

pense se pingsa. – penpa se pipa.

"Penta f." A. Line som holder Vindsiden af et Seil spændt under Bidevind. Namd. Nordl.

perdenteleg adj. kunstlet fin; kræsen; snerpet = perten (Ndm.). Ma.: "peer-dæntelig". Se denta. Maaske dog: pedantisk. I Bohuslän: pedentlig. – peren, pereten se pir-.

Perkjel, Fanden. Helg. (Ranen). Meddelt.

"Perla f." A. Peele og Pæle, Gbr. (med alm. L). 2) Pæla, Perle af Faare- eller Gedemøg. Helg.

Perlestein m." A. "Gullperlestein", Tel. 2) Glasperle. NGbr. og Vald.: Pæl-, Pel(l)estein, Peelstein. – Perril se Piril.

perr(a) se pirra. – Perre m. Væder. Østerd.

Pert m. enkelt Perle af Faare- eller Gjedemøg. Li. (Kvin): Pært. – pærta v. "Söu´n pærta".

"pesa v. hviske". A. pesa og pæss, YNdm.

"Pesa f. Ertebælg". A. Ma. Jf. Pøs.

peta se pita. Pes se Pis.

pidre-liten adj. bitte liden. Li. (Eikin); se pitre.

pigga (i seg) v. (ar), proppe sig. SGbr.

Piggestav m. = Viskstav. NGbr.

"Pik (ii) m." A. "Grunnpiik". 2) spids Bjergtop. Ndm. Vald. Dal. Og: Pink m. Dal. – "Seta Piik i ein", bringe En i Fart, mande En op. Ndm. (Rindal). "Paa Piiks Ænne", paa det Yderste. Dal.

Pika (ii) f. Diarrhee. NØsterd.

pikke adv. og adj., i pikke liten, bitte liden og pikke Tær, lidet Gran. Shl. Ryf. Ogsaa: pikkende Tel.; pikkande Hard.

"pila (i') v.n. pille". A. Og v. a. "pila Ber", Ma. og m. fl. – "pila av", pille af, liste sig bort; m. St. "Dæ peela a(v) mæ 'an", det gar nedad med ham; Jæd.

Pilkegrind f. Ramme for Pilkesnoren. – Pilkekvisl f. d. s. Smaal.: "-kviksl". – Pilkekvims m. d. s. Follo.

Pillare m. = Malshamar. Hard.

Pilorm m. = Piraal. Nfj. (Selja). I Bohuslen: pilål; i Skaane: Havorm.

"Pils m." A. Shl. Li.

Pilt m. 1) en improviseret Pose, f. Eks. dannet af Lommetørklædet. Hard. "Eplapilt". "Kringlupilt". 2) = Pils. VAgder?

"Pilt m." A. 2) uartig Dreng. Østerd. – piltutt adj. uartig som en Pilt. Østerd.

pilta v. gaa med smaa Skridt, om Børn. Hard.

Piltasteik f. Milt. Jæd. SRyf.

Piltra f. Næsten kun i Fl.: Piltraar, "Klæpiltraar", pjaltede Klæder. SHelg. Jf. Pjaltra osv.

Pinegraan (ii) f. Gran som vokser seent, paa mager Grund, med tynd Stamme og haardt og kjernerigt Ved. Tel.; Agder: Peine-. Ligesaa: Peinefura f., -toll (og -todd).

pinen adj. seentvoksende; om Træ og Fæ. Agder.

Pings m. Skalk, Skjelm. Tel. (Ø. og V.; Wille). Se flg.

pingsa v.n. 1) gaa med slæbende og vrikkende Fødder; omtr. = bingsa. Shl. Nhl. 2) flytte en tung Ting frem ved smaa Vrik og Skup paa Undersiden; tildels = mata. SBerg. pinse og pense d. s. Østl. Dette seer nyt ud; men jf. Pings, Tel. (Wille). 3) bruge Kneb. Shl. Tel. Sæt. D. Diall. pensa, slaa gjentagende.

Pingsor f. pl. fortrædelige Puds, Kneb. Sæt. "Eg bruyt' inkji paa Pingsu" = Moddor.

Pingsestrok (o') n. = Pingsor. Tel. Pingesestykke n. d. s. Tel. Og: "Pinse-, Pinseri"; Nedre Tel.

pingsutt adj. fuld af Puds; drillende. Tel. "Pingsutte Høyveer"; "Pinseveer" d. s.

Pink m. 1. = Pik 2). Dal. (Hedl. Hæsk.).

Pink m. 2. Mælkepunsch. NGbr.

pinka v. (ar), tilspidse; tildanne fiint eller net. Dal. "Han pinka dæ tee".

Pinkhuva f. = Pikhuva. Dal. og fl.

pinkutt adj. lig en Pink; sukkertoppet. Dal.

pinnande. "p. arg", yderlig karrig. Sogn.

Pinnesild f. Hundesteile? Sdm. (Hjørungfj.).

Pinnhetta, -huva f. 1) = Pikhuva. Tel. 2) liden arrig Tingest. Tel.

pinnjora v.a. undersøge smaaligt; granske nøie; grunde paa. Shl. og YHard.: piinjoora. Vel af "pina" og "njora", gumle. – pin(n)joreleg adj. granskende smaaligt.

pinsa v. = pingsa. Østl. Pinsebein og -spak, Stænger at "pinse" med. Mest i Skibssproget i SO.


Pinsnytta (ii) f. Gnier. Hard. (Odda).

Pintol m. penis. Tel. "Pintel" i D. og Eng. Diall. Se A.

pipa (i') v.n. (ar) = pipa, pistra. I Gjemmeleg. Sogn. "Peepa (i?) kje dee, so läita kje mee".

"Pipar m. Peber". A. Paapaar, STrondh.

Pipefrose m. en frossen Tilstand af Jorden, hvorved den danner fine Rør. Smaal: Piipefraasaa. – Pipeskrapar m. Gnier.

Pipehuse m. Pibehoved. NGbr.: Piiphuusee.

Pipetele m. = Pipefrose. Follo: Piiptæla.

Piphylt se Hylt, Hjolt.

pipla (i') v.n. smaapibe; mest om Fugleunger som føle sig vel. Søndenfjelds. Sv. Diall. pepla dvs. altid jämra sig.

Pipling m. liden svag Tingest; om Folk og Fæ. Shl. og Ryf.: Pipling(g) og Peepling(g); Jæd.: Peebling. Vel til pipla. Sv. og D. Pæpling, Pebling pleier henføres til Lat. papa.

pipr (ii) adj. smaaligt heftende sig ved Ord og Udtryk; = ordvak; smaalig kritiserende. Hard. (Ulls.). "Peipur pao da; p. pao Ouræ". – pipren d. s. Nhl. Nfj.

pipta (ii) v.n. (ar), pibe saa smaat. Dal. Ryf. "Dæ kjæm ikkje alt paa Vagl, so piipta i Eggje".

Pir (ii) n. ung svag Skabning. Nhl.

pira (i') v.n. (ar), pirke; stikke saa smaat. Hard. (Odda, Røldal) mest: peera. – pirast (i') v. recip. pirke i hinanden; drille hinanden. Voss, Hard. Trondh. "Pirast Hund´n".

pira (ii?) v.n. (ar), 1) stikke frem med en tynd Spids. Tel. "Brodd´n pirar". 2) plire med Øinene. Tel. Nhl. Jf. flg.

"pira v. (er, te) pible frem". A. Dal. Tel.

Pira (ii?) f. en tynd og svag Plante. Tel. Jf. piren. Heraf: pira v. "Skoogjn pirar upp", Skoven vokser op i "Piror", tynde og svage Træer. Tel. (Moland). – pirutt adj. lig en "Pira"; spæd. Jf. Spira.

pirande adv. "p. liiten", bitte liden. Hard. (Røldal). pirre liiten d. s. Shl.

piren (i') adj. smaatærende; pirkende. Shl. Ryf. "peeren paa Mat´n; p. te eta". – pireten (og ee), d. s. Shl. Se A.

"piren adj." A. 4) pirrelig. Romsd.

Piril m. 1) en liden svag Figur; Pusling. Tel. Pyril, Gbr.; Pøril, Trondh. Pørilann = Haugafolke, S- og NTrondh. 2) et Slags Kortspil. Søndenfjelds. Ofte. Pee(r)ril. Gbr.: Pyril. 3) en liden Skjelm. Tel. (Bø): Peer(r)il. – pørilaat adj. puslingagtig. Trondh.

Pirk m. En som "pirkar", piller, graver smaat, og lidet udretter. Hall. – Pirk n. se pirka.

pirk adj. svag; ringe, ubetydelig; forsagt. Mest: "ikkje

pirk" og "i. perk" = ikkje piren. Tel. Li.



pirka v. (ar), 1) pirke; rode eller grave saa smaat. Hall. og fl. 2) drille; byde eller volde smaa Hindringer. Dal. – Pirk n. Drillen, Hindren. "Han gjoure dæ i Pirk", for at drille, hindre. Dal. Jf. prika, pirra.

Pirka f. En som "pirkar"; særlig: En som er altfor omhyggelig om sit Ydre, som altid ordner og piller sine Fjædre. Hard.

pirken adj. skranten og lidet mægtende. Hall.

pirkevand adj. omhyggelig i det smaa; overdrevent omhyggelig om et Arbeides mindste Enkeltheder. Jæd. (Haa).

pirkla v.n. pirke. Tel.

pirra v. (ar), 1) pirre. NGbr.: peerre. 2) v. (ar), 1) pirre. NGbr.: peerre. 2) tirre saa smaat, drille; gjækkes med. Shl.; Innh.: "perr (pærr) ein" = preinast. 3) frembringe Surren ved at bevæge sig raskt frem og tilbage. NGbr. Jf. Vindpirra. 4) "peerre imoot" = stirra imot. NGbr.

Pis (i') m. svagelig Stakkel. Sogn: ee og i'.

Pise (ii) m. 1) Kat = Puse, Pyse. Jæd. Dal. Hall. 2) tynd svag og kjælen Person. Jæd. Dal. Mest Kjælenavn.

pisen (ii) adj. svag og tynd; sygeligt spæd. Jæd. Dal. Shl. "Aakrn æ piisen aa fjaangren", Shl. – piisaleg adj. d. s. Ryf. Jæd.

Pisil m. Katunge. Tel. Hall. Vestfold.

Pissbær f. = Krekling. Ork. Fosn. Pissraval m. d. s. se Raval. Ork. Fosn.

"Pist (ii) m. 3) Gnier". A. Nfj. 4) = Pise 2). Trondh. – Piste f. cunnus. Gul.

Pista (ii) f. liden Fløite eller Pibe. NGbr.

"pista (ii) v.n." A. 3) bede klynkende; klynke efter noget. NGbr. 4) fløite ved P. Gbr.

Pistil (ii) m. = Pist 4). Namd.

Pistr (ii) n. 1) svag hvinende Vind. Sogn. 2) liden svag Skabning. Sogn.

Pistra f. liden Fløite eller Pibe. Sogn.

pistren adj. gnisk, karrig. Nfj.

pita (i') v.n. (ar), 1) stikke let ind paa noget; pege berørende; pirke. Hard.: pita og peeta. Sv. peta. 2) pippe frem, stikke op; om Spirer. Sæt. 3) gaa med smaa svage el. pæne Skridt; trippe som et Faar om Vaaren. Shl. Rog.: peeta, peeda, pi(t)da; Vald.: peeta.

Pita f. bitte liden Fisk. Hall.: Peetu.

pitla (i') v.n. gaa med korte Skridt; trippe. Hard. Sammesteds siges pilta om Børn. Maaske eet med "pirla v. nippe", A. Ryf. Sv. Dial. pittla, småpeta.

pitlesam adj. om Arbeide: forbunden med meget Pilleri; møisom og seen. Nfj. "D'æ pitlasamt aa ete Suupa mæ Syyla".

pitra v.n. sprøite frem i en tynd Straale men under stærkt Tryk, som Blodet fra en Pulsaare. Odal. Jf. spita, spitra.

pitrevæn adj. med meget smaa vakre men ubetydelige Ansigtstræk, omtr. = knidrefiks. Rbg. Jf. pidre-, Sv. Diall. pittra, gnidre. – pitt, pitta se pytta.

pj se fj. – "pjaga v.n." A. pjaage, Nfj.

pjaga v.a. drive stærkt til Arbeide, udnytte Ens Kræfter. Røros. – pjaga particip,
udmattet af Travlhed = utasa. Gul. (Melhus): pjaagaa. Shetland: pjaag arbeide strængt. Jf. plaaga.

Pjaks m. hovedløs Søm, Stift osv. = Bjakse, Bikse. Stjør. Gul. Pjeks, NGbr.

Pjaltra f. Pjalt, Las. L i. (Eikin), Helg. og fl. Mest i Fl.: Pjaltraar lasede Klæder = Piltror; Helg. – pjaltraatt adj. pjaltet. Helg. Jf. pjoltra.

Pjank m. 1) Bylt, Pakke = Pank (Trondh.). Tel. Gul. 2) smagløs og simpel fattigfornem Stas. Nfj. (n.?).

Pjank n. Smaa-bagage; nedsættende om Reisetøi. Gbr. Berg. Ogsaa: Pjaank. – Pjankeklyv f. liden "Klyv". Gbr.

pjanka v.a. pakke. Berg. Gul. "pjanka seg tee", lave sig til at reise, se Pjank n.; Hard. Nhl. "pjank(e) paa se(g)", pakke (bylte) sig ind; Gul. "pjanka seg uut", pakke sig paa Dør; Hard. Nhl. "pjanka i seg", fylde sig, især med Drik; Nhl. Nfj.

Pjask n. noget kraft- og værdløst; noget usselt. Tel. og fl. Ligesaa i Sv. Diall.

Pjask m. uanseelig Person; Skrantning, Stymper. NGbr. VTel. Romsd. – Pjosk f. 1) d. s. VTel. 2) cunnus. VTel.

pjask adj. svag, men bjergende sig. Nfj.

pjaska v. 1) være "Pjask"; arbeide sig smaat og møisomt frem; gaa svagt osv. Ned. Romsd. 2) bjerge sig til Nød. Romsd. Se A. I Sv. Diall.: pasa, pjasa, gå med svårighet; pjaska, gå tyst.

pjaskeleg adj. skrøbelig; ussel. Tel. Ma.

pjasken (kj) adj. = pjaskeleg. Nfj. Romsd. NGbr. og fl. A.

pjautra se pautra, putra.

Pjaak m. og Pjaaka f. Pusler; Stymper. Nfj. Sfj. Nhl. Sv. pjåk, et Fjog.

pjaaka v. pusle, pille. Nhl. Shl.

pjaala v. (ar), 1) afpudse med Skrabejern, "Pjaal". Innh. Namd. Helg. 2) slæbe, trælle. Innh. Helg. Jf. pæla. – Pjaal m. Arbeidstræl. "Pjaal´n sliit sæg uut, dæ gjer ittj Paur´n". Stjør. A.

pjaalska v. tale som en Fin-Lap. Senja. Jf. Sv. Dial. pjålä dvs. jämra sig.

pjaama v. (ar), arbeide klodset og med liden Fremgang; kludre. Land. "Han dreiv aa pjaame me de". Sjelden.

Pjaan n. 1) Pusler, Kludrer; Stymper. Nhl. Hard.: Pjaon og Pjaodn. 2) se flg.

pjaana v. (ar), 1) gjøre smaat Arbeide, pille, pusle. Hard. 2) hekle (hakke), eller strikke paa en egen Maade. Nhl.; Hard.: pjaona og pjaodna. 3) signe = putra; trylle. Gbr. (Fron, Gausdal, Øyer). "Pjaane te se Fiskjn". pjone, Totn. – Pjaan n. smaat fint Arbeide; Pilleri (Hekling osv.). Jf. bjaana.

Pjaasn og Pjaass n. = Bjaan. Voss: ao.

pjaassa v. suge smattende; maaske kun: udstøde Tobakhvirvler under smattende Sugen. Helg. Sv. Diall. påssa, omtr. d. s.

Pjaat m. 1) liden Kjep, Pind = Pot. 2) ubetydelig Tingest. Nfj. (Stryn, Innvik, Breimn). Stavpjaat.

pjaatra v. 1) snakke lavt eenstonigt og ustanseligt; mest om Børn. Hall. Tel. Gbr. 2) mumle, især Trylleord. Gbr. "P. aavr naagaa", el. "p. paa naagaa". Se pautra.

Pjeks m. 1) = Pjaks. 2) større Jernpig. Gbr.

pjeltra v. sætte upaalideligt sammen. Namd. (Grong). "Han pjeltra dæ no tee". Jf. pjoltra, Pjaltra.

Pjok (oo) m. = Pjokk. Sogn. Jf. Pok m.

pjokra v. arbeide med liden Virkning. Shl.

pjoltra v. bylte (sammen). Li. "p. i Hob". – Pjoltra f. Bylt. Li. Jf. Pjaltra, Pyltr.

Pjon (oo) n. = Bos; især Avner, og Afklip af Laser. Ryf. – ojone se pjaana.

Pjort (oo) m. stor Kjep. Nfj. – Pjosk se Pjask.

pjota (o') v. 1) stikke, bore, prikke; pirke. Østl. Sogn; STrondh.: pjaataa. 2) være unyttigt travl; rode med mange Smaaarbeider; pusle travlt. Stjør.: pjaataa; Nfj. (Stryn, Innvik): pjaate (pljote?). Af pota. – Pjaataa-ing f. det at "pjaataa". Stjør. – pjaataasam adj. trættende og unyttigt travl. Stjør.

pjotla (o') v. = pjaana 1) og 2). Shl.

pjotra (o') v. signe. Hard. Se pautra, putra.

Pjott (o') m. en Pog. Li. (Eikin).

pjugga v. (ar), sysle med Smaating; pusle. STrondh. – Pjugg m. En som pjuggar.

"pjuk adj." A. Oslo, Rom.

Pjuka f. poseformig Udbugning, f. Eks. paa Klæder, paa Fiskegarn. Shl. (Fitja, Fjellber).

pjuka v. (ar), være "pjuk", forsagt osv. Follo.

pjukeleg adj. noget "pjuk". Smaal. Rom.

pjuldra v. = pjaatra; pludre; om Børn og Fjanter. Hall. Jf. puldra, bjaldra. – Pjuldr n. (Snak). – Pjuldr m. En som p. – Pjuldring f. – pjuldren adj.

Pjusk n. = Pusk; Rysk. "Regnpjusk". Nfj.

Pjusk m. forsagt uanseelig Person. Tel. og fl.

pjuska v. 1) = puska, (ruske) A. NGbr. og fl. 2) = pusla (A.) Shl. 3) smaastjæle, rapse. Shl.

pjuskela adj. og adv. = puskutt. Ma.

pjuskeleg adj. lig en Pjusk; forsagt, utilpas. Tel. "P. o liite for seg".

pjuskelugum adj. = puskutt. NGbr.

pjuskjen adj. 1) = puskutt. Berg. NGbr. og fl. 2) uoplagt, utilpas. Shl. og fl.

pjuskutt adj. = puskutt, pjuskjen. Udbredt.

pjutra v. mumle, knurre. Østl. Ndm. Se pu-.

Pjyltr, pjyltra se Pyltr.

Pjøko (Pjoko), se Spjoka.

pjøltrehosta v. smaahoste. Dal. – Pjøltrehoste m. Smaahoste, især hos Svangre. Dal.

"plaga v.n. pleie". A. Brugt kun i een Form, der tjener som Præs. og Imperf. Indic.: plaga, Tel. (Eidsborg); plag, Tel. (Vinje, Mo, Laardal); plage, Rbg. (Aamlid, Bygland). Præs. Indic.: plao, Hard. (Øydfjord); paa (paao), Namd. SHelg.;
pa, SHelg. NSv. ("Norske": Finland) Dial. pa, d. s.

plagga v.a. faa bødet til Nød, lappe sammen. Tel. (Selljor, Laardal). "Plagge Klæne i Hoop atte", aller "pl. K. tee". plaakke d. s. Tel.

planka v. lappe nødtørftigt sammen, især Træværk. SætBV. "Planke o bøyte". "Planke i Houp nokou Klundru". plaakke (og plokke?) d. s. Tel. (Raul. og fl.). "Plaakke o pønte".

Plass n. Slæb. NGbr. Se flg.

plasse v. (ar), trælle = plaassa. NGbr.

"platta v.a." A. 2) bevare for Skade; bjerge. Sfj. "Dar va kje Raa te platte noken Tingg før Muus´a". "platte seg": bjerge sig, hjælpe sig; Rbg. "blatte se(g)", d. s. Ma. Gbr.; "blaatte se", d. s. Østl. 3) "platte se", lønne sig; Hall.

platten adj. som bjerger sig; hjulpen. Sfj. "Du faar vere platten mæ da".

plaaga v.n. (ar), være udholdende, ikke give tabt: i Arbeide, Anmodninger osv; forskj. fra "plaga" pleie. Tel. (Kvitseid). – Plaag n. det at plaaga; Udholdenhed. – plaagsam adj. udholdende. Tel. Jf. pjaga A.

"Plaaga f. Plage". A. Plagu Hall.

plaakke se planka, plagga.

plaara v. (ar), slæbe, trælle. – plaaren adj. = plaarsam. Hall. (Gol).

"plaassa v." A. Num.

plaata v. (ar), afmøie sig = stræva (med). Rbg. (Aamlid). "Eg plaata mæ 'an længji".

Plen (ee) n. liden Aabning el. Feil; i Væv, i Egg og dl. Tel. (Selljor). Se Plina.

Plenta f., plenta v. = Plentra. Østl. Hall.

"plett adv." A. "plett eisemadde (ll)", Tel. (Moland, Kvitseid); "plett-moodige eisemadde", VTel. Sæt.

pletta seg v. bjerge sig = platta seg. Shl.

Pligg m. lidet spidst Redskab: liden Pig el. Stift. Ryf. Rbg. 2) Kile = Bløyg. Ned.

pligga v. (ar), 1) hamre let og tidt. Gbr. (Fron). "Pligge aa banke". 2) sammenhefte løseligt. Rbg. "Pligge de ti".

plikka v.n. 1) bæve, røre sig = blikta. Hard. (Ullensv. Odda). "Puls´n plikkar". "Da plikka no Leiv i 'an". 2) = lirka. Shl. (Etne). "Plikka mæ ein", forsøge at overtale.

"Plina f." A. Pleenu = Flina. Hall.

Plistra (ii) f. liden Fløite af Bark. Sogn.

Plistra (ii) f. Fløiten, Dal. Se Blistra.

pliistran(d)e adv. "p. kaldt", hvinende k. Jæd. plyystrande k., "dæ blæse plyystrande". Sogn.

Plita f. Gran. Nhl. "Dar bi kje Plito".

plitra v.n. blinke raskt og med smaa mellemrum med Øienlaagene; glippe. Tel. Jf. blidra.

Plitt m. dækket Enderum i Farkost. Oslo. Atterplitt; Forplitt. Se A.

plogrein adj. om Mark, hvorigjennem Ploven gaar uden synderlige Hindringer af Stene eller Rødder. Hedm.

Plogskeid n. Plovbane; saa langt som der pløies i een Retning. ØTel. (Solum).

Plogsko m. Ramme at kjøre Plov paa. Stjør.

Plogvelta f. = Velta 4). Østl.

Plosa (oo) f. en rund- og rødkindet, blomstrende Kvinde. Li. (Fjotland). Og: "Ei Plouse Jænta", svarer til "fraanen Kar".

ploseleg og plosen (oo) adj. lig "ei Plosa", blomstrende. Tel. Røldal.

plukkeleg og plukkesam adj. i smaa Pluk og forbunden dermed. Tel.

Plunka f. en vis Ferskvandsfisk. Vestfold (Kjose): Ploonke. Maaske Cyprinus Tinca.

plusen (uu) adj. pludset = pløsen. Ma. (Vennesla, NGbr. (Lom). – plustrin d. s. NGbr. (Vaagaa). Jf. raudplustren.

Plygg m. liden tætvoksen Figur = Plugg (Østl. og fl.). Berg.

Plyt (yy) og Plyytt m. 1) Dreng; Pog. NGbr. Senja, Salten. "Guutplyyt". 2) lidet Handyr. Senja Ndm. NGbr. "Griisplyyt" "Oksplyyt(t)" = Uksetapp. Ogsaa I. G. Jf. Sv. Diall.: plutt dvs. tapp, propp, barn.

plyta (yy) v.n. hænge med Læberne; surmule. IRyf. Lidet brugt. – Plyt m. sur og tvær Person. Ndm. (Tingvoll). "Tværplyyt". – Plyta f. surmulende Kvinde. Ryf. Meget brugt. – plyten adj. surmulende. Ryf. "Plyyten aa sint". Jf. Sv. Diall. plut, plyte dvs. hängläpp, trut; plutas dvs. hänga läpp.

Plyta (yy) f. liden Metalfløite. Sogn.

plæva v.n. (ar), slæbe, trælle. Sæt. (Hyllestad, Valle). "Han plævar o slæpar".

"pløgja v. pløie". A. pløga, Ma. VRbg.

Pløgja f. 1) pløiet Jordstykke. NGbr.: Pløøje; Vald. (Vang): Pløøji. 2) indhøvlet Rende under Skier. NGbr. (Foldal).

Pløgsla f. 1) = Pløgja 1). Sogn. 2) = Pløgsl. Hall.

"Pløsa f. 1) ". A. porøs tynd Kage. Gbr. "2) Vable". A. Shl. "3) Kile osv." A. Shl. Sogn, Romsd. 4) Blære; som "Gallpløsa". Hard. (Røldal). – Pløsesko m. se Pløsa 3). Romsd. Berg. Pløsestevlar m. pl. Shl.

pløsa seg v. (er, te), løfte sig i Vabler; blære sig. Sfj. "Brø´e pløse seg paa Hellinne".

pløst adj. udmattet = utasa. Røldal.

Poddaal (o') m. Aal med stort paddeagtigt Hoved og liden Krop; findes mest i Bække; )( Vassaal. Ma. (Øyslebø, Øvrebø).

Poddegram (o') m. Paddehan? Jæd. (Haa).

Poddegrusl eller -tl (o') n. Paddeæg = Paddegrutl. Ma. (-gruusl), Li. (-gruutl). – poddegrusm n. d. s. Ma. – Poddegrums n. d. s. Rbg. (Aamlid).

Pog (o'), pogjen se Pok, poka.

Poka (o') f. 1) Svinehud = Svord. Sogn (Vik, Hafslo). Andensteds (Sogn, Hall.): Toka, Tuku. 2) Isterflomme i Hest og
Svin = Boka: Isterpaak(a), Nordl. (Steig).

poka (o') v.n. (ar), arbeide ivrigt og jævnt, men med smaa Tag (Greb); sysle flittigt med Smaaarbeider, Tel. SætB. – Pok n. Smaaarbeide. "Han pokar o arbeier alstøtt mæ noko Smaapok". – Poke m. en "pokande" Arbeider. Sæt.: Pokje. – Jf. boka.

"poka (o') v.n. (ar), vrante". A. Tel. 2) være trodsig og tvær. Li.: poga. – Pok n. vrantent og tvært Kvindfolk. Tel. – Pok m. trodsig Dreng. Li.: g. – poken adj. trodsig; om Børn. Li.: po(g)jen.

"pokka v." A. NGbr.: paakke, tilrettevise.

pola (oo) v.n. (ar), kradse, klø. Hard. (Odda), Ryf. "Hund´n poola seg attum Øyra".

Pole (oo) m. en høi Bue, hvori Bold kastes eller slaaes. Rom. Vestfold, Oslo. "Slaa en Pole".

"Poll m." A. liden Pøl. Jæd.

?poltra v. boble (op), vælde (op). Sfj.

Por (o') n. værdløse Ting, Skrab. Østl. Østerd. Gul. – "Paar#- Pör". "Filler aa Pör". "Pör", i Østerd. og Gul., kan neppe være "Pøyr" (jf. pora); se flgg.

Pora (o') f. vragende Levninger, Affald. Innh. Namd.: Puru, Poro; og Paara(a) (?YNamd.) NSv. Diall. pårå; Bohuslän: parer, Grums. Se flg.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   130   131   132   133   134   135   136   137   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə