A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Rodd (o') f. Sladdersøster. Tel. Til radda. Rodda



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə143/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   139   140   141   142   143   144   145   146   ...   219

Rodd (o') f. Sladdersøster. Tel. Til radda.

Rodda (o') f. Rad, Række. VTel. SætB. og V. Jf. radda, rodda v. sætte i Rad.

rodda (o’) v.a. (ar), frembringe Rader, samle til eller i Rader, ”Roddor”; lægge eller sætte i Række. VTel. Sæt. ”Rodde Høy”, rage Hø sammen til Rad. Se flg.

rodda (o') v.n. (ar), lade Munden løbe". A. Agder, Dal. Jæd. Ryf. Sfj. Ofte: bære Sladder. Ordet tør, ligesom radda, hænge sammen med G. N. rödd Stemme, men Betydningsforskjellen fra radda i Ma. og Betydningsligheden med røkkja (sætte sammen lange Sladderhistorier) kunde antyde deelviis Sammenglid med rodda v., danne Rader. – Rodd n. Sladder. – Rodda f. og Roddar m. Sladdrer, Snakker. Tel. Agder. – Roddevisa f. lang skjødesløs Vise, mest indeholdende Bygdesladder. Rbg. Ma. – Roddoug se radda. Jf. roka.

"Rodda (o') f. 1, Fortælling, Ramse". A. Jf. de foregg. og Røkkja. "Kjælerodde", Ammestueramse; Vinje. 3) en liden Pige. Tel. (Moland, Mo). Usikkert. Jf. Røgla.

"Rodda (o') f. 2, Vidjekurv osv." A. Hard. Shl. Ogsaa: Sæk af Netværk til samme Brug. Sogn (Ladvik og fl.). Radda f. Vidjekurv, Sogn (Hafslo, Lærdal). Rudde f. d. s. YSogn; Ruddesekk m. YSogn.

Rodda? f. vandret anbragt Stang til at hænge paa = Ræja. NØsterd.: "Hæsjer.".

Rode (o') m. Rødme, Rødhed". A. Roe, Sogn, Hard. Raad(d)aa, Stjør. NGbr. (Lom); Røe, Ryf. "Sillarøe".




Rode (o') m. 2. = Rjode, Rodvatn. Sogn og Rbg. (Tovdal n.?): Roe.

Rode (o') m. 3. Affald af Ved, Kviste; Huggespaaner og dl. Orkedal, Innh. Gul.: Raadaa. G. N. hrodi Skrab, Rask. Jf. roda (hroda), (h)rjoda. Det Nordmørske Rae, A. (Rade), tør være som "Kave" for "Kove", "maka" for "moka". – Raadaahöug m. Dynge af "Raadaa". Trondh.

rodhauga (o') adj. om Hø: lagt op i en lang rygformig Høi eller Rad, "Rod". Tel. (Rauland): rohouga.

Rodla (o') f. lang Vise = Roddevisa. Li. (Eikin). – rodla v. synge Rodlor. Li. Jf. radla, Rodda, Røkkja.

rodna (o') v.n. rødme. Sogn (Aurland). royne (raayne og røyne), SætVB; ligesom "loyne, soyne" dvs. lodne, sodne. G. N. rodna.

Rodnad (oo) m. Roning, Roskyds. Vald. (ØSlidre): Roodna; Tel. (Hjartdal): Roonna.

"Rodvatn (o') n." A. Rod(d)vatn VTel. (Moland, Vinje), Sæt. Hard. – Røavann Smaal., til roda.

Rodvippa (o') f. = Rjodvippa. Rod(d)-, VTel. Sæt. Hard.; Röddvipp' YNamd. (Viktna); Ro- (o'), Hard. ØTel.; Rø- Helg., Rjøp(p) f. Nfj. (Stryn, Gloppen), Røp' f. Ndm.; Ropa (o'), Nhl. (Haus, Lindaas); Røavippe Smaal (til roda). – rjøppe v.a. "r. Läiv´n" = rjoda. INfj.

Roe (oo) f. se Raa.

Rofjøl (oo) f. Fiskeredskab = Otr. Sæt.

Roftloft (o', o') n. lidet øverste Loft = Rotlem. Voss. Et Roft (o') = Rot dvs. Tag(rum), er meddelt fra Voss. Jf. Raft.

Rogda f. 1) = Rugda. 2) = Regla. Ma.

"Rogg (o') n. Frygt, Ave". A. 2) rædselblandet Uhygge, omtrent = Kaldhjelm, Biv (Bøv). SØSterd. (Aamot): Rögg m. 3) Rugg m. og n. frygtblandet Respekt, som for en stor stærk bister Karl, medens der staar ”Stygg" af den skumle. Rom. (Nes, Nannestad, Eidsvoll), Vinger (Eidsskog), Hedm. (Ringsak) "D'ær'nte dæ Rugg´e i'n som i hin". 4) Rogg n. Driftighed, Tilgreb, "Tiltak"; Fart. Hard. Shl. Ryf. "Da æ kje noke Rogg i 'an". "Han fekk ei Kaana som sette litevetta Rogg i 'an".

rogga (o') v.a. (ar), sætte i Fart, tilskynde, drive. Ryf. Hard. "Han roggar seg sjøl, træng 'kje noken Husbond øve seg". "D'æ Kjerring som roggar, dæ!"

rogga (oo) v.a. bringe til Ro = roa. Tel. (Mo, Moland, Vinje, Kvitseid, Selljor). "Buskapn rooggar seg mitt i Ykt´ee". Og: rooge Tel. (Veom).

Roggeband (o') n. Baand hvormed Haaret opbindes. Nhl. (Brøk). Til G. N. rögg, langt Haar; jf. Ragg.

roggen (o') adj. 1) driftig, energisk. Ryf. Hard. 2) som medfører Kuldegysen = ruggen, se d. NØsterd.

roggsam (o') adj. som vækker "Rogg", A. ruggsam d. s. Østerd. Nfj. (Stryn). – ruggsamt adv. forskrækkeligt; overvættes. Nfj. (Stryn). "R. mykje".

roggug (o') adj. = roggen 1). Ryf.

rogjengd (oo) adj. som gaar roligt. Tel. (Nes, Flaa, Selljor, Tinn, Raul. Vinje).

rogla (oo) v.n. (ar), 1) spille for Øiet i vekslende Lys og Farver, omtrent = bragla (men dunklere); svæve (gynge) noget fjernt og utydeligt for Øiet med Glimt og Skygger. NGbr. (Lom, Vaagaa). "Dæ roogla faar Augom (Öugaam)”. 2) Foresvæve Ens Sind dunkelt, omtrent = ro. Gbr. "Dæ roogla faar mee". Maaske til Rogla. roglutt; "ruggle" er i NGbr. = rugla.

Rogla (o') f. Fregne; Plet i Ansigtet. Hall.: Raaglæ (Aal) og Røglæ (Hol).

Rogle f., rogle (o') v. se Regla, regla.

roglelita (o', i') adj. = roglutt. Voss.

"roglutt adj. spraglet". A. roglete Dal. Ryf. (mest: aa). "Røy´æ æ roglete". Se ruglutt. rooglaate (oftest kort oo), d. s.; især: spillende osv., til "roogle"; om blomstrede Tæpper, blandt andet; NGbr. roogla adj. d. s. NGbr.

Rogngytja f. Rognsæk med de endnu umodne Æg. Helg.: Rangn-. (Rogn, mest alm. "Raangn").

Rognruta f. = Kumperuta. Helg. Rognball m. d. s. – Rognrør se Røyder.

roja? v.n. (ar), vrøvle, vase. NØsterd. (Kvikne, Tynset): rooje. Maaske eet med roja, A.; jf. ogsaa rjo(d)a, rjona.

Roje (o'). Kun i: "(pa)aa Roji". Dativ, dvs. paa Bane, paa Tale = aa Vangji. "Hava, vera paa Ro`ji". Tel. (Mo, Vinje). Maaske dog "paa Roo`ji"; i saa Fald maaske (neppe) Dativ af G. N. róg Bagtalelse. Noget andet er "aa Rovi", Sæt.

Rok (o') n. Hølevninger efter en "Muga"; afdrysset Hø. Tel. (Laardal, Rauland).

"rok (o') n. Rygen, Drev". A. "Ha la paa Raak´(k)je liite", det stilnede lidt med Sødrevet. Namd. Helg. "Han la ikkje Raa´kje (og Rö´kje), før(r) han fekk da", han holdt ikke op at mane, gav sig ikke. Helg. (Mo, Vefsn, Tjøtta). 2) Rygen, Bristen, Taben; til rjuka 5) og 6). Shl. Ryf. "Dæ gjekk i Ro`kje = dæ rauk. "Du gaar i Ro`kje", du taber. "Han vart i Rok´e", han tabte; Sogn.

Roka (o') f. Anfald = Fauka, Rid. Sogn. "Sinneroka". Til rjuka.

"roka (o') v.a. (ar), topmaale". A. Voss, VAgder. 2) danne "Roke", toppe sig. Sæt. Hertil maaske hau(g)raka.

"Roka (o') f. Rad, Række". A. "I Ro`ke" og "i Raa`ke" = etter Roke, fyre tvert. Shl. (Etne, Skonevik). "Øve Raakaa" d. s. Ryf. – "Faa ein pa Ro`ka", faa En paa
Glid med at fortælle; Sfj. (Askvoll, Førde); hører maaske ikke hid.

roka (o') v. (ar), ramse; snakke monotont og indholdsfattigt; mest om Børn. Sfj. Jd. rodda.

Roka (o') f. 1) Ildrage, Bagerovnsrage. NGbr. (Sel; og fl.?): Rookoo. 2) Rage til at røre i Korn under Tørringen. Vald. (NAurdal): Rookoo. Paa disse Steder skilles det fra Reka "Reekoo", som det paa de fleste østlige Steder har fortrængt.

rokafull (o') adj. topmaalt, fuld med "Roke" paa. Rog. Rokamaal n. = Rokmaal.

Rok-aar (o') n. = Krune-aar. VAgder.

"Roke (o') m. Topmaal". A. Rokje, Rogje, Roge, Rbg. VAgder; Raake, Vald.; Raaga og Raagaa, Østl. (Rom. Totn og fl.).

Roke (o') m. indtørret Skimmel paa Hø og Halm, hvilket ryger naar der røres ved det. Shelg.: Raak(k)a. – rokutt adj. om Hø: fuldt af Roke. Shelg.: raak(k)aat.

"Rokgarde m." A. Nfj. Rokgar(d), Shl.

Rok-hest m. rygende Bølgetop. Shl. Jf. Brimhest.

Rokippa (oo) f. Aareblok med Toller = Tollrøde. Totn. Og: Rooskippe Totn. Rookjæppe Østerd. (Aamot). Se Keipa.

Rokk m. Rokkehoved. Mest i Sammenss. "Handteinrokk, Stryrokk". Sæt. (Valle, Austad, Bygland).

rokka (o'?) v. a. kaste af sig Klæder for at være saa meget ledigere. Shl. Nhl. "Raakka Trøyo". Jf. (?) ranka.

Rokkakall m. det første Mandfolk som efter Nytaar kommer ind og træffer Kvinde spindende: han skal give hende en ny Rok eller sig selv. Ryf. -kadl. Rokkemann d. s. Hall. Gbr. Rokksmann d. s. Dal. Rokkebeel (dvs. -bidel) m. d. s., skal bli hendes Ægtemand. Sogn. Sjelden. – Rokkaveitsla f. Julegilde som holdes for Pigerne, nogle Steder af dem, før Rokken tages i Brug igjen. Hard. og Voss: "-veitla". – Rokkla n., Fl.: Rokloo, = Rokklag. Gbr. (Vaagaa). Vel (H)lad.

Rok-kall (o') m. Vindhvirvel som løfter Sødrevet op i sig som en Søile; et Slags Skypompe. Sfj. (Førde). Jf. Vindkall.

Rokksmoga (o') f. et svagt Sted paa Traaden, hvilket under Spindingen glider ind paa Tenen uden at gaa af, men svigter under Garnets senere Behandling. Tel. (Vinje): -smogu.

Rokkeveng m. Bøile paa Tenen (Spindelen), paa hvilken Nokkerne er anbragte. NØsterd. Helg. Ogsa: Nokkveng NØsterd.

Roklamp m. = Tollrøde (minus Toller). Smaal.

rokna (o') v.n. = rakna. Li. (Fjotland).

Roknskap (oo) m. Flok af Landstrygere; Skøierfølge. Senja, Vesteraalen.

rokvetja (oo) v.a. hvæsse en Egg paa Brynet, til den faar "Ro"; jf. roslipa. Hard. (Ulvik): roov-. Mest i part.: roovkvatt.

rola (oo) v. (ar), skrive skjødesløst; klore = ravla. Innh. Selbu (Tydal): rool' og roole; Fosn: roovl. – Rol n. det som er "roola i Hoop".

Rolag n. i Pram: en flytbar Indretning med Sæde, Aareblok og Toller. IMa.

Rolda (o')? f. en lang slet sammenhængende usandsynlig (klodset) Fortælling; Vrøvlehistorier. Li. (Eikin): Rolla. – rolla v.n. (ar), fortælle Rollor. Li. (Eikin, Fjotl.): "rolla o leuga". Rolla for Rolda, som Olla for Olda; Rolda rolda, turde hænge sammen med Rolde (Drolde, Drold, Drolt, Drolse), Rolt (Forhøining), Rols. Rolla kan neppe være for Rodla (Radla), da dette findes sammesteds med Bet.: Versrække. Det kunde være fremgaaet af det udenlandske rulla (Eng. roll) og være nyere end Overgangen ll > dd. Se de flgg.

Rolde m. en doppeformig Tingest, omtrent = Drolde. Tel. (Rauland, Høydalsmo): Rollee. Se foreg. (Ingensteds: Roddee eller Droddee). – rolleleg adj. lig en R.

"rolege adv. trygt". A. 2) uafladeligt, stadigt. Hall. "Sool´ee skiin roole hær i Gal´ee", Aaret rundt.

rolfsa v. (ar), = rolpa, rolva. Ryf.

Rolp (o') m. 1) en klodset byltagtig Figur, f. Eks. en stor sammenbyltet Dukke. Ryf. Shl. Rylpe n. d. s. Shl. 2) kort tyk Stavre. Vestfold. 3) liden Dreng, Pog. Vestfold. – Rolpunge m. stor klodset Dukke. Shl. Ryf. Jf. flgg. og Rolv.

Rolp n. se rolpa.

Rolpa (o') f. 1) = Rolp 1). 2) tyk klodset og slusket Kvinde. Rom. Totn, Land, Smaal. Ringerike og Vestfold: Rölpe og Raalpe. 3) Røre; et Sammenrør. Rom. 4) en Vrøvler. Ryf. Busk. og fl.

rolpa (o') v.a. (ar), 1) danne til en Rolp, svøbe eller vikle klodset sammen, sammenbylte. Ryf. Shl. "Rolpa i Hoop". "Rolpa seg tee", klæde sig klodset. 2) røre sammen. Rom. og fl. 3) vrøvle, vaase = røra. Shl. Rog.; Østl.: rölpe, raalpe. – Rolp n. Røre; Vrøvl. – Rolp m. 3) en Søler. Smaal. "Fyllerölp". – "Han var rölpan(d)e full". Smaal.

rolputt adj. som en Rolp, byltagtig. Shl.

Rols (o') m. Bylt; byltagtig klodset Figur. Ryf. Se Ruls, (V)ralt og flgg. og foregg.

rolsa (o') v. 1) danne til en Rols; = drolsa; omtr. = rolpa. Ryf. 2) snakke meget og vrøvlevorrent; vaase. Rog. Li. "Rolsa i Hop (o') o masa o leuga"; Li.

Rolsa f. = Rolpa 1) og 4). Rog.

roseleg (o') adj. 1) høist uhyggelig, gyselig; fæl. Ryf. (Suldal); Røldal: rolslige. "D'æ rolselegt aa sjaa uutøve dær"; Suldal. "Ho æ rolslige, den stoora Bikkjo". Jf. G. N. hrolla gyse, skjælve. 2) voldsom, forfærdelig; om Veir. Ryf. Hard.

rolsen (o') adj. = rolseleg. Ryf. (Jelsa, Hjelm.).




Rolsunge m. = Rolpunge, Drols-. Dal. Jæd.

rolt (o') adj. døsig af Søvnløshed. Tel. (Vinje, Sauar, Grandsh. Hjartdal, Selljor). "Eg æ so rolt o surveleg, eg æ kje i Skilo".

rolta (o') v. 1) vaase = rolsa. Ryf. 2) prale, skryde. Nfj. (Stryn). "R. 'ta Magtene sine".

Rolv (o') m. 1) Bylt. Rog. Røldal. 2) Rad eller lang Ryg af sammenraget Hø. Rog. 3) svær noget klumpet Karl. Rog. – 4) Vrøvler, Vaaser, Snakker. Ryf. Ringerike (Sigdal). Til rolva.

rolva (o') v.a. (ar), danne til en "Rolv" dvs. 1) sammenbylte. Dal. Jæd. "Rolva i Hooba". rolfa d. s. Dal. rolfsa d. s. Ryf. 2) rage Hø sammen i en Ryg. Dal. Jæd. 3) snakke meget, vaase. Rog. 4) være i urimelig tumlende Bevægelse; tumle. Rog. "Rolva længst paa Naatto". Glider over i flg., hvis de for Resten ikke er opr. eet. Jf. rolpa; raula.

rolva (o') v.n. (ar), 1) skrige høit og hæsligt. Hard. Særlig om Kattens Parringsskrig. Shl. Jf. (v)raula. 2) tumle sig ude om Natten; nærmest maaske om Katten i Parringstiden. Rom. Oslo, Follo, Smaal. Vestfold. "Kattn rölver (og -är)". "En Rölv, en Rölvefant te Katt" = en "Ranglär". Sjelden om Hund og andre Dyr. "En Fyllerölv", Smaal. Jf. rolpa.

"Rom (oo) n. Rum". A. Rum (u') og Rom (o'), og "Roum; Agder.

"rom (oo) adj." A. rum´e (u') og rom´e (o'), og roum´e; Agder.

"roma v. (ar)". A. = tylta til. 2) have Rum for, rumme. Rbg. (Sæt. Evje og fl.): roume, rume (u') og rome (o'). "Heusi rumar kji mäir". 3) rummes, finde Rum. VTel. (Moland). "De roomar kji meir i dænni Sekkjn".

"Roma f. 1, Saar osv." A. Roome, Tel. (Mo), Rbg. (Aamlid).

"Roma f. 2, Vidjegreen". A. Roomu, VTel. (Vinje, Laardal, Rauland). Roome, myg Stang, VTel. (Moland).

rombreid adj. voluminøs = romfrek. Ned.

"Rome m. Lamhed osv." A. VAgder: Rome (o'). – 2) Planten: Beenbræk = Romegras. VAgder (Aaserall og fl.), og Dal.: Rome (o'); Jæd.: Roome. – Romeblad, Romegras (o') n. Ma. Li. (Gyland); Roomegras, Jæd. – "romebroten adj." A. Om Fæ som lider af Beenskjørhed el. Beenværk, og om Folk som er ømme og stive efter anstrængt Arbeide. VAgder og Dal. romebroten (o', o'), Ma. og fl.; rum(m)broden (u', o'), Li. (Fjotland). "Bli rumbroden" = "faa Romen", Fjotland. Altsaa: (H)rume, Isl. hrumi, se A.

romfræg adj. = romfrek. Hard. (Kv. Ul.).

Romjul f. = Romhelg. Østl. (Totn og fl.).

romka (oo) v. (ar), 1) v. a. gjøre rummeligere, udvide. Hørt kun i: rumke seg (u'), Rbg. (Sæt. Evje). "Gjouræ hev rumka seg". 2) v. n. bli rummeligere. Sæt. "Stouln rumkar i Skepto", i Fugerne.

romkast v.n. bli "rom". Tel. (Vinje, Veom).

romkjerra adj. om kraftigt voksende Træer: med lange slanke Grene og stort Rum mellem Kvister el. "Kjerr". Follo, Smaal.

romlends adv. og adj. om Landskab: rummelig. Rom. "Hær ær r.".

"romsa v.a. (ar), rokke". A. "roomse paa (el. i) see i Sømn´ee", mumle el. røre paa sig uden at vaagne. NGbr. (Lesja, Lom). Og romsast, se raumska. Jf. NSv. ("Norske") Diall.: roomss(a), Løftestang.

"romsam adj. rummelig". A. Tel. Rbg. Ma.

romsen (oo) adj. 1) ikke fuldt udsovet; ubekvem af Mangel paa Søvn. Innh. Namd. Gul. Ork. Ndm. NGbr. (Lesja); maaske nogensteds "rumsin". "Ørvin aa roomsin". Ogsaa: rymskjen Gbr. (Skjaak), og rymsen (?), rimsen Sogn, Vald. Og: illromsen, -rymskjen, -rimsen. – 2) om Luften: uklar og trykkende. N- og STrondh. Jf. drumsen.

romsken (oo) adj. saftig. VNed. Meddelt raansken d. s. VNed. Meddelt.

romskogs adv. (og adj.) rummeligt imellem Træerne. Rom. Hedm. "Hær ær roomskoogs aa högge".

"romus adj. rundhaandet". A. raamus'e, meddelt fra Vang i Vald.; rumus SGbr. (Gausdal). raamus, NGbr.

Ron Strøm, se Run. – rona se runa.

"Rone (oo) m. Orne". A. Rone (o'), Agder, Dal.; dvs. Rune, som mona (o') dvs. muna, rona dvs. runa. Roone, Ryf. Raana og Raanaa, Østl. (Ring. Smaal. Rom. og fl.), Hedm. Gbr. 2) En som lever vildt; Vildbasse = Villstyring. Li.; Gul.: Raanaa. Se Rune.

ronegalen adj. brunstig; om So. Shl. (Fitja): roonagalæ f.; Smaal.: "e raanaagäln Purke".

(V)"rong f. 3) Slæderyg osv." A. Vraang(g) Agder. 4) ubekvem, uhaandterlig, tvær Tingest: Redskab eller Person. VAgder. "Vraangjæ æ gou i Traangjæ"; Grindeim. 5) Ræling paa Baad. Smaal. (Rødenes). Meddelt. "Baat´n laag 'ti te Vrang´a" (pl. Vræng´ene). "Sit itte saa uut paa Vranga!" – vraangg adj. se (v) rang.

(V)"ronga f. Vrange". A. Vraangge, Sæt.; Vrange Østl.; Range Hall. Gbr. – "Svæje i Vraangj`ji" = svelgja (v)rangt. Sæt.; dunkelt; hører eg. ikke til Vronga.

rongkast se (v)rangkast. – Ronggsvoy(g) se (V)rang-. – Ronk f. se Rank.

Ropa (o') f. = Rjodvippa, Rodvippa, hvoraf det turde være et Sammendrag. Nhl. (Haus, Lindaas). Røp' f. d. s. Ndm. (bestemt "Rø`paa"). Rjøp og Rjøpp f. d. s. Nfj. (Gloppen, Stryn).

ropa (o') v.a. (ar), stænke en Leve med Kvasten "Ropa", ikke oversmøre (rjoda) den. Nhl.? Y- og ISogn. rjøppe d. s. Nfj.




Rorsrom n. Rum for Rorskarl. Sfj.: Rooss-.

Ros (o') n. Gliden; Udstyrtning = Ras. Rbg. VAgder. "Kaama paa Ros".

"Ros (o') f. Fure efter Skred". A. Ryf. Hard.

Rosa (o') f. Skred. Shl. Dal. "Snørosa".

rosa (o') v.n. (ar), glide ud, styrte ned = rasa. Li. (Eikin), Tel. (Rauland).

rosa (o') v.n. (ar), 1) løsne; om Hud efter Sygdom. Nfj. (Stryn). Jf. rasa, hudrasa osv. Om Sliim i Aandeveiene. Smaal.: raasaa. "Dæ raasaar for Brøste". "Hoosten raassar", løsner. 2) v.n. skrubbe op sin Hud. Sfj.: "rose Huua", se rosa, A. 3) "rosa ei Huu" = "ta(ka) Kjøtrosa av". Ryf. 4) rense et Rør = rasa. Smaal. og SGbr.: raasaa. Se flg.

rosa (o') v.a. (ar) 2, afskalle, skrælle, flække = rysja, rusa (u'). Ryf. Tel. Sæt. "Rosa Bygg". "Rosa ei Viie". "Rose a(i) Vidje", Sæt. – Dette og det foreg. rosa (o') glider saa nær ind paa hinanden i Bet. at de seer ud som eet Ord. Det sidstes (2) Slægtskab med Rus rysja er sikkert. Det første maa vel høre sammen med Ras (Skjæl), rasa (afskjælle), maaske ogsaa med rasa dvs. glide ud. Jf. Flus, Flos og Flas.

rosa (o') v.n. (ar), løfte sig, optage stort Rum, skrolle = risa, rausa, ruva. Rbg. (Ivel.), Ma. (Vennesla, Finnsl.). "Halma rosa (og roste) upp". Se rausa, røysa.

"Rosa (o') f. Stormbyge". A. Roos(s)aa og (oftere) Raas(s)aa, YNdm. (Tingvoll, Aure, Ædøy); Roos(s)oo og Rus(s)u, Trondh.; Røse (ø#-ö), Romsd. (Nessæt og fl.). – ras(s)aat adj. = rosutt. Ndm.

rosa (oo) v.n. (ar), blomstre; om roseblomstrende Træer (Frugttræer, Hæg og dl.). Sdm. (Hjørungfjord, Øyrskog).

rosa (oo) v.n. = roosa seg; prale, skryde (af). Ring. Gbr. og fl.: roose ('ta). Landstad: rósar han av sine menn; G. N.

Rosalaupe (o') n. Sted, hvor Steenskred jævnligt gaar ud. Ryf. (Suldal). – Rosalop (o', o') n. d. s. Shl. (Etne). Til rosa (= rasa), Ros.

?rosam (oo) adj. fornøielig. Christie.

Rosamark (o') f. Mark el. Jordsmon bestaaende af nedgledne Masser, eller fuld af Skred. Shl. (Etne og fl.).

Rosamjøl (o') n. Meel af skrællet Korn. Ryf. Til rosa, rysja.

Rose (o') m. 1, Stormbyge = Rosa. Stjør.: Raasaa. Isl. rosi uroligt Veir.

Rose (o') m. 2, Korndynge osv. = Drose. Totn: Raasaa.

Roseblad (oo) n. Herreblad i Kort. Sfj.

Rosedval (o') n. Ophold mellem Stormbyger. Nfj. Sfj. Til Dval.

Ro-semd (oo) f. Ro. Sogn (Vik).

Roskjæl (oo) f. Gynge. Til ro, gynge. Gbr. (Vaagaa): Roo'-skjæl. -jæl seer ud som Gjerd, men jf. Reiesgjord osv.

ro-skakk (oo) adj. = hyrneskakk. Gbr.

Roskjekkja (oo) f. = Hyrneskjekkja. Hall. (Nes, Gol). – Rooskakkji m. d. s. Hall.

"roslipa v. (ar)". A. Rbg. roov-, Hard.

Rosp (o') f. 1) Rivejern = Rasp f. Tel. Rbg. 2) Kvinde med rap og hvas Tunge; vistnok ogsaa: En som er rap i Arbeidet, En som "river, skurer" fra sig. Tel. Rbg.

rospa (o') v. (ar), være en "Rosp"; være rap- og hvasmundet. Tel. (Ø. og Fladdal). "Rospe o rø".

rossa (o') v.n. (ar), føre megen larmende og upaalidelig Tale; omtrent = skravla. Tel. (Kvitseid). "Rosse o rø". Jf. horsa. – Rossa f. larmende Ordgyderi. Rosserødor f. pl. d. s. Tel. (Kvitseid): -rø'ur.

rossende adv. forstærkende = marande, hestende. Mest i "r. galen, r. vond"; men ogsaa i "r. gamall" og fl. Tel. (Moland).

rossgalen adj. = rossende galen. Tel.

rost, rosten (o') adj. se raust.

Rost (o') f. mæsket Malt = Roste. Dal. (Hedland, Hæskestad); Rust (u'), Dal. (Hæskestad). – Rustekjer n. Rostekar. Dal.

"Roste (o') m. 1." A. Rbg. Sogn, NGbr. (ogsaa Raast n.). 2) = Rostekjer. Sogn.

"Rostedrikk? m. tyndt Øl. Stjør. og Indr.: Raassdreekk; Selbu: omtr. Roossdreekk.

Rostesugga f. = Rostegrind. Tel. (Laardal, og fl.). Rost(e)vid m. d. s. Tel. NGbr.: -vee.

Rosuferd (o') f. længere Nedstyrten langsad et skraat Underlag. Tel. (Rauland). "Den som rullar o rosar nee-igjænom fere ei R.".

Rot (o') n. Kun hørt i: "drikka seg i Rot", drikke til man falder helt sammen = d. seg i Skrukk. Røldal. Jf. G. N. rot Afmagt (= Isl. hrot Fald, N. Rot, Nedstyrtning, el. = rot Raadnen?).

"Rot (oo) n. Tag". A. VAgder, Dal. "Han va so gla, han sprang (fauk) unde Rout o Rapta". 2) fladt Brædeloft i en Stue. Jæd. Meddelt.

Rota (oo) f. Roderi, Roden. Vald. Østl. "Ai Sviineroote". "I ei Roote".

Rota (o') f. 1, Stang, Pæl. Li. (Eikin), Tel. Se Raata. – Roota se Rotta.

Rota (o') f. 2, raaddent Sted (Punkt el. Parti), især i Træ. Tel. (Rauland): Rotu. Isl. rota, raaddent Ved (G. N. = Røyta).

"Rota (o') f. -Skred". A. "De rei ei Rota i Fjøddi", et Steenskred gik. VTel. (Skafsaa og fl.), Sæt.

rota (o') v. (ar), gjøre lad. Kun "rota seg", dovne sig = lata seg. Sogn, Røldal.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   139   140   141   142   143   144   145   146   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə