A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə144/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   140   141   142   143   144   145   146   147   ...   219

rota (o'), (raadden), stinkende, kraftløs, doven, skrøbelig. I en Mængde nedsættende Sammenss., tildeels blot = Fille-; ofte brugt fig. som Skjældsord. I de fleste Fald vel Genetiv af Rote m. Raddenhed. SBerg. Rog. Tel. Vald. og m. fl. Saaledes: Rotagarp m. stinkende Opstød; Shl. Rotahol n. et elendigt skiddent stinkende Hul (af et Hus). Rotahola f. en elendig Hule af et Sted (en Bygd). Rotameis m.
fig.: kraftløs Stymper; Tel. og fl. Rotaskryyte n. d. s. (tørraadden Træstamme); Tel. Rotahiit f. d. s. (skrøbelig Skindpose); Vald. Rotaskrøya f. sygelig Stakkel, se Skrøya; Tel. Rotasløkje n. dovent Drog. SBerg. Se Sløkje. Rotaunge m. fortrædelig Unge. Se ogsaa i det flg.

Rotaberg (o') n. = Skalberg. Østl.

Rotafløyra (o') f. raadden Sprække i Træ. Tel.

Rotakjøt (o') n. raaddent Kjød i Saar. Sogn, Nfj.

Notalaag (o') f., Fl. lægr, raadden liggende Træstamme. Vestfold (Hov): Raatalægär.

Rotavæla (o') f. Dynge af raaddent Plantestof: Træ, Halm, Hø = Rotvæle. Rom.

Rotbak (o') n. Smørelse, "Bak", lavet af raadne Ting. Sdm.

Rotband (oo) n. hvert af de nederste opretstaaende Neg omkring Stavren. Ringerike.

rotberkja (oo) v.a. (er, te), afbarke det levende Træ nede ved Roden. Tel. (Kvits.).

Rotbutte (oo) m. = Rotkubbe. Rog.: Rood-, Rooda- og Roota-. Om en undersat kraftig Karl. Dal.

"Rote (o') m. Flok". A. Hall. (Aal): Raatee.

rotelagd adj.: root(e)lagd Veg = Roteveg.

Rotemusk (oo, u') n. uordentlig Masse af Smaastumper og dl. IRyf. "Roodermusk" n. Tummel, Uorden. YRyf. (Tarvastad).

"roten (o') adj." A. 2) kraftløs, skrøbelig; især: af svag Sammenhæng. Tel. Agder og fl. "Traa´n æ roten". – roteskleg d. s. Rbg.

Rotepeis (o') m. en liden Læbefisk: Labrus rupestris. Nhl. Se Rota.

Roteskarv (o') n. = Esjeskarv. Hard.

rotflaa (oo) adj. vid i Rodenden, om Tømmer. Ryf.: rootaflaa.

rotfella (oo) v.a. fælde et Træ ved at overhugge Rodens Grene, saa Rodens øverste Deel bliver ved Stammen. Shl.

rotfylla (oo) v.a. fylde et Magasin (Løda) heelt op under Tagryggen, "Root". Dal.

Rotfyre (oo, y') n. = -spik. Ma. Dal.: Route-.

rotgnegen (oo) adj. angreben af Gnav paa Rod. Jæd. Particip af et vistnok forekommende rotgnaga v.a.

Rotgrav (oo) n. lidet Markstykke eller Beed, "Grav", hvori dyrkes Rødder. Shl.

Rotklov (oo, o') n. Mødestedet, Vinkelen, af Bjælkerne oppe under Tagryggen. Voss: Roota-.

Rotkveisa (o') f. stinkende Byld. Østerd. (Atnedal, L. E.): Rötkveese.

Rotlem (oo, e') m. = Roftloft. Ryf.: Roota.

Rotlump (oo) m. = Rotkubbe. Hall.

rotløypa (oo) v.a. skrælle et Træ op til Mandshøide saa det tørres paa Roden. Trondh.

Rotnad (oo) m. Roden, Roderi. Ryf.

Rotning (o') m. lad Person. Romsd. Ndm.

Rotskryte (oo) n. stor tørraadnet Rod. Tel.

Rotsprikje (oo) n. (m.) en struttende, vidt udspærret, Rod. Tel.: Rootespriikje.

rotsprikjen (oo, ii) adj. med struttende Rod. Tel. Sæt.

Rotstova f." A. Voss, Sogn.

"Rott (o') m. 1) Tryne". A. Nfj. (Breimn): Rott´e. "2) Mule". A. "Gjera Rott", Dal. Sogn, Sfj. 3) fladtrykt Forbjerg el. Jordfremspring. Shl. Dal. Jf. Mule.

[Rotta f. Maal i Boldleg. Gbr. Østl. Ryf. Shl. T. Rotte. Roota, Dal.

Rotterumpa f. bitte liden Sav, spids fortil saa den stikkes ind i et Hul. Ryf. Shl.

Rottvid (o') m. = Trynevidja. Ndm. Raattvee.

Rotul (o') m. 1) raaddent Vedstykke. VTel. 2) kraftløs, "roten", Person. VTel. (Rauland, Moland, Vinje). Mest Rotuli (Mol.) og Rotoole (Vinje).

Rotulosta (o', o') f. = ei roti Losta. Hall. (Aal): Raatulaastæ. ogsaa: en stor doven Tingest. – Rotustokk m. raadden Stok. Rotustuv m. raadden Stub. Hall. (Aal). Til Rota, Raaddenhed.

rotutt (oo) adj. uryddelig = ruskutt.

Rov (oo), rovkvatt, rovslipt se Ro.

Rov (o') n. I: "aa Ro`vi", i Brug; ogsaa: paa Bane = aa Vangji. Sæt. (Valle, Hylestad). Maaske G. N. rof, Brud, Aabning. "De æ aa Rovi". Dette forklaredes for Resten af Brugere ved: "De var´e (verd) røyvt mæ", der blir rørt ved det.

"Rov (o') n. Bughinde i Fisk". A. Sogn, Shl.

Rov (o') n. Tag = Raav. Tel. (Sellj.). Se A.

"rova (o') v.a. oprive". A. b) v.n. VAgder, Jæd.; "Naa æ de tee rova paa Heusan”, nu holder Tagene paa at oprives, i Stormveir. Ogsaa: roba Ma. og fl. ”Heus´e æ tee o roba”, Huset begynder at faa Huller i Taget. "2) = ruva". A. Jæd. Dal. (Ogna, Eikersund). roba, Eikers. 3) = røyva seg. Shl. (Fjellber, Kvinherad). Dog meddeelt som "raava (paa seg"). Se raava. 4) "rove aat seg", gramse til sig. Sdm. (Sande). Meddelt. Se raava, A.

"Rova (oo) f. Hale". A. Rooa, Nhl. Voss, Sogn. 2) Snip, lang Flig. "Aakrroove", Snip af Ager. Tel. (Kvitseid).

Rovedilt, -diltar m. Halehænger. Hall. Tel.

Rovedrag (oo) n. = Halastokk. Ryf.

Roveire se Rungvedr.

"roven (o') adj. 3) porøs". A. = røyv. Om Træ, Rodfrugter, Brød osv. Ma. Rbg. Ned. (tildeels "raaven").

Ro(v)epadda (oo) f. = -troll. Nhl. (Eks.); A.

rovla (o') v.n. bli sneebar stribeviis = rivla. Sogn (Leikang og fl.). 2) se rola.

"rovna (o') v.n. (ar)". A. 3) gistne = gisna. Hard. (Odda). 4) blive opsvulmet "roven"; hovne. Tel. "Daa rovnar i Hug o Hjarta", i Stev, vekslende med "rivnar". Tel. (Mo, Kvitseid, Selljor).

rovstappa (o') adj. fuldstoppet til op under Taget, "Rov"; om Magasiner. Tel. (Sellj.).

Rovstova (o', o') f. = Rotstova. Voss.

Rovtak (o') n. den ujævne Næver af Birk,
som har været flaaet før; modsat "Valtak". Li. (Eikin). Jf. Rov (oo), A.

Ru, Run se Ro (Slipero).

"Ru f. Løsuld, Laad". A. Li. Rog. "Vaar-ru. Fjoor-ru". 2) Uld afklippet om Vintren. Hard. SætB. Shl. Dal. NVTel. Eller ud paa Vaaren = Vaarflokar. Rbg. (Aamlid): Reun. 3) Laad paa Brædder efter Savningen. Jæd. "Ta Ruu´no a Boor´e mæ Oksen (Høvelen)!" – Ruspole (oo) m. Spole af "Rutraad". – Rutalle m. Klump af Skarn og Løsuld. Dal.: dl.

"rua v.a. (ar), plukke Løsuld". A. 2) klippe for Vinterulden, "Ru". Dal. Hard. og fl.

rua? v.a. (ar): reue seg (inni)", svøbe vel om sig = balla seg inni. Sæt.

Rubb (u') m. 1) Lyngkvast til Skrubning el. Skuring, Rubbing f. Jæd. 2) = Visp. Ma. (Aas.). 3) et Slags kort hvidt Fjeldlav som ligner Renlav. Tel. (Selljor). – Rubbelyng n. et Lyng som egner sig til Skrubbekvast, Erica tetralix. Dal. Li.

Rubb se Raka. "Rubb o Stakji" (Sæt.).

"rubba (u') v.a. (ar)". A. 2) = riva (Arbeide) fraa seg. Voss, Sogn. "Rubbe o skrubbe", præstere grovt Arbeide. Ned. og fl.

rubbe v. skrolle, rubben voluminøs, se ruva.

"rubben adj. ru". A. ruffen d. s. Voss. 2) grov, strid, f. Eks. Hø fuldt af Lyng og Riis. Dal. 3) upoleret, ru. Voss.

Rubbeskrea (ee) f. om et høirøstet snakkesaligt vrøvlende Kvindfolk. Voss. Vel: -skrida.

Rubbesoll (u') m. "Soll" af meget store Stykker. Shl.

Rubl (u'). "R. og Bitt" = Rubb og Stubb, Shl. Rom. og fl.

rudd (n') adj. altid oplagt til Virksomhed, færdig til Idræt = rødig (rydig), rørig; omtrent = fløygd. Shl. (Stord, Fitja). Vel eet med rudd, part. A.

Rudda f. stor bøielig Kvist eller Kjep til Piskning. Helg. Rudd', YNdm. Ork. Gul. Innh.; Rydde, Romsd. Selbu; Rydd', Selbu, Strinda, Ork. INdm. Stjør.; Ry(d)j' og Ru(d)j' Stjør. (D'et indeholder overalt et I, som paa sine Steder har farvet U til Y). G. N. rudda Kølle. Se Rydda, A. – rudda v.a. (ar), piske, prygle. Ork. Ndm. "E ska ta(k) i Rudd aa rudd dee me!" "Rudd oopp".

Rudda, Ruddesekk se Rodda.

Rudkall (u') m. Rydningsmand, Pioneer; brugt mest i Sagn om dette Lands ældste Bebyggere. SætV.: Rudkadd. – Christie: "Rudkall, gamle Forfædre som har opryddet de nuværende Gaarde i Landet; Rudkallagrav, Kjæmpehøi". (Uden Sted).

rudleg (u') adj. ryddelig. Sogn, Hard.

Rudlende (u') n. Mark som er ryddet til Ager el. Eng for Træer og Stene; Rydningsland. SætV. og B.: Ruylændi, som Guylaug, Guyro (guyleg). Rølændi d. s. Rbg. (Aamlid, Evje), VTel. (Mo, Moland). – Rudningslende n. d. s. Tel.

"Rudnad (u') m. Oprydning". A. Især: Bortrydning af Løv og Affald fra Englandet. Vos: Runna; Sogn, Hard. Shl.: Runa (u'#-oo). 2) det sammenryddede Affald = Ruskrask. Voss, Hard. Shl. Nhl. Runadungje m. Dynge af Rudnad. 3) at Kvernen kaster Melet vel frem under Malkningen = Kast. Voss, Nhl. Sogn. "Dar æ go´u Runna (Runa) undao dasse Kvednæ" = "da ryn´e gott" dvs. Melet blir ikke hængende. Er vel neppe "Runnad" til rynja.

Rudu se Rida. – rue se ruga.

Ruff (u') n. 1) raskt Tilgreb eller Tag. 2) Raskhed i at gribe til; Driftighed, Fart. Voss, Hard. Ryf. Tel. "D'æ Ruff i dan Kar´n". – ruffa v. drive paa med Kraft; rive fra sig Arbeide. Voss. Hard. Tel. ruffa seg skynde sig. Sogn. – Ruffar m. rask og driftig Karl. Hard. Sogn. – Ruffa f. stor grov haardhændet uvorn Kvinde. Tel. Hall. – Ruffe m. stor grov slusket Karl. Sæt. – ruffeleg og ruffutt adj. lig en Ruffe. Sæt. – ruffen adj. = rubben. – Disse Ord synes tildannede under fremmedartet (Engelsk, D.) Paavirkning. Jf. rubba, rubben, ruven, G. N. rúfinn (+ hrjúfr, Ang. hreof, Eng. rough); Eng. to ruff (rough), ruffle, gjøre ujævn, bringe i Urede, rive af Lave = rupla ("Smaal.: ruffe", A.); eller to rough it, klemme paa uden at sky Gjenvordigheder og dl.

rufla (u') v. arbeide skjødesløst men raskt; mere skjødesløst end ruffa. (Eng. to ruffle). Dal. "Rufla dæ ifraa seg". G. N. hrufla skrubbe, skrabe. – ruflete se ruvlutt.

Rufs (u') m. skjødesløs Skynding. Tel. Se flg.

rufsa (u') v. (ar), 1) arbeide rivende og skjødesløst = rifsa, rafsa. Tel. "Rufse ifraa seg". 2) "rufse i Hoop", rive sammen = rifsa, rafsa. VTel. – Rufs m. 1) En som rufsar. 2) skjødesløs Skynding. Tel. "I ein Rufs". – Rufsa f. a) En som rufsar. Tel. b) et stort grovt Kvindfolk = Ruffa. Smaal. – rufsen adj. som vil rufsa. Tel.

"Rug m. Rug". A. Röu SSmaal.; Ruu Østl. (m. St.). – Rugleist m. = Ruglest. Hall. Gbr. Vald. Voss og fl. – Rugsaa n. Mark tilsaaet med Rug. Smaal. Rugsæ(de) n. d. s. Smaal.: Ruu-. Rugvend f. en noget stor Rugager. Vestfold: Ruuvænn. – Rugvæla f. en liden "Rugbrote". Smaal: Ruuvæle.

ruga v. (ar), ruge. Østl. (Smaal. Follo og fl.): ruue; Smaal. (Spebberg): rugge. Sv. Diall. ruga, ruge, rue. – Ruga se Ruka.

Ruga (u') f. Saarskorpe = Rur; se d. VAgder.

"Rugda f." A. Rogda (o'), Ma. Ryf.

Rugg n., ruggsam se Rogg.

Rugg m., Rugga f. og Ruggje (u') m. svær og fyldig Person. VAgder, Ryf. Se A. 2) Rugg m. uforsigtig og uvorn Krabat,
omtrent = Risp. NGbr. (Lom, Vaagaa). "Basarugg", Hall.

rugga v. (ar), 1) "rugga paa seg", "r. seg tee", "r. seg inne", hænge (altfor) mange Klæder paa sig. Rog. Shl. Maaske af Rugga f. Tæppe, el. (og) af foreg. Hertil: Rugga f. Kvinde som har "rugga seg tee". 2) "De ruggar alt de ho eige", alle de Klæder og al den Stas, hun eier, hænger paa hende. Tel. (Vinje). Dette maaske ogsaa til rugga v., gynge, vugge, gaa.

Rugga f. = Rugda; i: Blom-, Natt-.

Rugga f. Tæppe". A. Er tarveligere end Rya; Ryf. Kan endog være gjort af det tarvelige "Ramp", af Ruggeramp n. Ryf.

rugga v.n. (ar), føle Gysninger, gyse. Ma. (Bjelland, Øvrebø). "Eg gjæng' o rugga o fryys´e". Jf. Rugg, Rogg, ryggja; og flg.

ruggeleg og ruggen adj. om Veiret: fugtig og kold, raa-kold, saa man let gyser. VAgder. "Ruggjelig o kall". Oftere: "kaldruggjen" og "vaatruggjen". Ogsaa: roggen, ialfald "vaatroggjen", NØsterd.

Rug(g)u, Ru(gh)wu se Rida.

rugla v. impers. om urene Halslyd, mest form. Forslimning. Nfj. (Stryn). Rugl n. slig ureen Lyd. – ryggle v. d. s. Nfj. omtr. = rigla, rukla. Jf. Isl. hryggla.

"rugla v.n. ligge (staa) usikkert". A. Ma. Ned. Tel. Ndm. NGbr. 2) gaa mageligt og vuggende, vugge afsted. Romsd. "Ruggle i Makje". "R. paa".

ruglen og ruglutt adj. liggende usikket; vaklende; let rokket. Agder, Tel. Gbr. og fl. "Dæ ligg´e ruggle".

ruglutt adj. 1) spættet, som en Urhøne el. Sneppe; jf. roglutt; roogle v. ISogn. "breunruglete, graoruglete". 2) tigret, som en Kat. Nhl. Shl. 3) tegnet med Zigzagstriber, som en Makrel. Shl.

"Ruk (uu) m., ruka v." A. Shl. Gbr.

Ruk (uu) m. opkastet Jordryg, hvori plantes Kartofler. Shl. Vel eet med foreg.

ruka (uu) v.n. (ar), sidde fremadbøiet døsende (som en gammel Kone foran Ilden). Eg. danne en liden Stak, "Ruuk". Hard. Shl. Ryf. – Ruuk m. og Ruuka f. En som "rukar".

"Ruka (uu) f. 1) Dynge". A. Innh. "2) = Ruga". A. Oslo, Vestfold, Agder. 4) Tidsrum, noget længere end Riid. Nfj. og fl. "Ei heil'e Ruuke", en heel lang Tid. "Ei har Ruuke" = hard Øykt. 5) et Fabeldyr som Folketroen har ladet holde til under Laden? Jæd. (Gjæstal): Ruuga.

"rukkutt adj. rynket". A. 2) kruset, bølgeformigt krøllet, om f. Eks. Uld, mens "kurla", er skrueformigt lokket. Shl.

Rukl m. og Rukla f. gammelt Menneske el. Husdyr. Tel. (Sellj.; Wille). Vel til flg.

"rukla v.n. 1) brænde osv." A. Ndm. 3) gaa mageligt el. svagt. Ndm. "Ga aa rukl'".

ruklen (u') adj. om Veiret = graakald, uden at være uveirslig. Stjør. "Rookli aa möli".

"ruklutt adj." A. Trondh. Rog. og fl.

"Ruksa f." A. Voss, Hard. Ryf. – ruksa v. fortælle "Rukso". Hard. Ryf. Jf. Rykkja.

Ruksa (u') f. 2, 1) Byge. 2) et Lune; et Anfald af en vis Stemning. Ryf. (Tarvastad, Nærstrand og fl.). Maaske eet med foreg. – ruksutt adj. fuld af Luner. Ryf.

Rul, Saar-rul, se Rur.

Rulk (u') m. 1) tyk uformelig Tingest; Bylt; omtr. = Rolp. SBerg. Rylkje n. d. s. Shl. (Strandeb.). 2) valkformig Ujævnhed, langstrakt Bugle. SBerg Tel. "Nattrøyo mi ligge i ein Rulk mitt i Ryggjn". Rulkji m. d. s. Tel.

rulka v. (ar), rulle skjødesløst sammen, danne til en Rulk. Hard. Tel. "R. i Hoop".

rulkjen adj. 1) lig en Rulk; uformelig. "Rulkjen Kar". 2) fuld af Rulkar. SBerg.

Rullargogn f. Manglerulle dvs. Rullarfjøl f. + Rullarstokk. Gbr.: -gaang.

Rulle (u') m. Rulle af Uld = Darle, Tull. Jæd. Ryf.: dl. Rudl m. d. s. Sogn.

Rulleball m. Bolle af sammenrullet Kjød.

Rullekirna f. Kjerne som ruller om Hjulet.

Rullemusk n. = Rodermusk, se Rote-. Sogn.

Ruls (u') m. = Rulk 1) og 2). Særlig en slig Hævelse paa Huden efter Slag af noget langstrakt. Tel. Shl. – rulsutt adj. "Sængji va so rulsutte, eg laag so voondt i Nott". Tel. Jf. Rylse; Sv. Diall. röll, röls.

Rulsa (u') f. stor uformelig Kvinde. Hard.

rulsa v. (ar): "rulsa seg tee", pakke sig ind el. stoppe sig ud til en "Ruls". Hard.

rult adj. som let "rultar" (vælte osv.). Agder.

Rult (u') m. = Rulle. rulta v. (ar), karde R. Li. – "Rulta f." A. Gbr. og fl.

Rumba f. 1) Saarskorpe = Rur, Ruva. Hard. (Ulvik, Kvamm). 2) Hudsygdom med Affalden af Haar og Udvækst af Knorter (Klaatre). YHard. (Kvamm), Shl. 3) opblæst vigtig og myndig Kvinde. Hard.

Rumbesæta f. = Rumba 3). Hard.

rumbroden se romebroten. rumka se romka.

Rump m. rund afstumpet Bjergknold. Li. (Kvin). IMa. i Stedsnavnet "Rump´n".

Rumpekjevle n. = Halastokk. Ndm.: Roomp- – Roomp(e)krudde m. Koriander. Ndm. – Rommp(e)stjert(a) f. = Halestert. Helg. Rommpesterte f. d. s. Odal, Nordl. Smaal. – Roomp(e)styng m. "Renn(a) i Roompstyngjn", om Kvæg: bisse = skina.

rumsa, rusin se rom-.

rumska v.a. og n. ryste; omtrent = ruska. Rbg. (Sæt. Evje), Ma. "Du luyt rumske i Sekkjn". "Rumske seg", se raumska.

Run (u') f. (og n.) smal og stille Strøm mellem to Indsøer. Rbg. (Gjøvdal, Aamlid, Mykland). Roon n. Tel. (Moland). Ron f. (u' og oftere o'), Rbg. (Veikusdal, Evje), Ma. (Øvrebø, Øyslebø, Holum, Vigmostad), Li. (Kvin); Roun og Roon f. Rbg. (Aamlid),
Ma.; Ron (o' og aa?) f. Li. (Gyland, Fjotland), Dal. (Hedland), Ned. (Vegaarsheid, Søndli). "Runine" er en Strøm mellem Kallingvotna i Aamlid i Rbg.; "Roonene" Stedsnavn (flere Strømme) i Otrnes i Ma.; "Raanene", Stedsnavn i Holt og Froland i Ned.; "Ron`aanaa" en Aa i Gyland i Li. Jf. Eng. (og Vest-Skotsk) run en smal Strøm (Løb, Rende), Got. runs Løb. 2) graven eller bygget Rende som fører Driftvand, gravet Løb. Tel. (Vinje, Rauland; Kvitseid, Selljor): Roon f., "Sagaroon", "Kvenneroon". Jf. Ryne (Rønee). 3) Raan (o'?) f. Vaage i Iis. Li. (Kvin). – Runefen (u', e') n. Muddersump omkring et "Run". Ma. (Holum): Ronefæn (o'). – Se Ron A.

"Run n. Brag osv." A. Raan Ndm. Ran Namd. Af "raana" dvs. runa.

"runa (uu) v.n. (ar), signe osv." A. Roone Romsd. Tel. 2) v.a. forhekse; især tiltrylle sig Ens Elskov = vende Hugjn. Sæt. Jæd. "No hev eg fængje de i min Treuna, at Spilemænnan kann Jæntun reuna". roone, Tel.

runa (u') v.n. (ar), 3) snakke, ramse". A. Ndm: gramse, røre, søle og dl. Li. og Dal.: rona (o'); Jæd. og Shl.: roona. "Han rona bort alt dæ me he". "Rona i Hop" = vasa i Hop. 5) tumle, støie; grassere; fare vildt el. uvittigt omkring el. afsted; leve vildt. Li. Dal. Jæd. Ryf. "Han gjænge rona yve dæ, so han aatte heila Vær´æ"; Dal. raanaa føite. Innh. Gul. 6) skeie ud (af); springe el. slaa til Side, som ved Boldspil; styre et Roer vaklende. Ma. Rog. 7) roona eller "slaa Rooneball", et eget Boldspil, = prika Sugga. 8) om So: være brunstig, "ronegalen". Shl. Enkelte af disse Bett. viser mod "Rone", Orne, G. N. runi. Jf. "raanas", Ork.; Sv. Diall. råna, være brunstig.

"Runa (u') f." A. 2) Pjaltetæppe. Sdm. (Sande). – Runa se Rudnad.

Runakall (u') m. en Snakker, Skvaldrer. Hall.

Runamusk (u') n. (og m.?), og -muska f. 1) sammenkastet Hob = Run. ISogn (Hafslo, Aurland). 2) Røre, Tummel, Spektakel. Sogn. Se Musk, Muska.

Runde m. Runding, rund Figur. Tel. (Sellj.).

Rundel m. = Runde. Se A. Søndenfjelds. Rundil, rund Ting; som: Bold, Steen. Hall. (Gol).

rundgjengjen adj. 1) omkringvandret. "Aakr´n æ runngjængjen". Li. (Eikin). 2) rundmalet; om Meel; frit for lange "Saader" (Skaller). Li. (Eikin).

rundgnaven adj. afgnavet el. afskavet rundt omkring. Li. (Eikin). "Apaaln æ runngnaven a(v) Geit´æ". Til gnava.

rundgyrda v.a. afprygle grundigt. Tel. Østl. Eg. forsyne med Gjorder (igjen) heelt rundt eller over det Hele. Se gyrda, jula.

Rundhall m. rund mindre Steen. NGbr.

Rundhallstein m. rund Kampesteen. Vald.

Rundkavle m. rund Kjep = Kavle. Oslo. Rundkjevling m. d. s. Oslo.

Rundkula f. 1) "Taka Roonnkuula mæ seg", tage sig en Rundgang omkring (paa) et Sted. Tel. (Kvitseid, Selljor). 2) "taa(kaa) ei Roonnkuule", tage en Omgang (i Spil eller Leg). NGbr.

rundkvesst adj. hvæsset heelt rundt; særlig om Hestesko, hvorpaa alle "Hakar" og "Grev" er hvæssede. Østl. mest: "-væsst".

rundkøyra v.a. = ringkøyra. Sæt.

rundsko(a) v.a. = ringskoa (en Hest). Smaal.

Rundsøyma f. almindelig, rund, Synaal, )( den trekantede "Skinnsøyma". Sogn (Lærdal).

rundvaksen adj. rundvoksen. Tel. og fl.

"Rune (u') m. 1, 1) Nedstyrtning". A. Sogn. "2) nedstyrtet Masse". A. Nfj. (Stryn), Sdm. (Hjørnungfj.). "Snjøvrune". 4) fremskudt Masse = Skuve. Nfj. "Dæ stoo Runen føre Kjelkjen. Raanaa, Stjør.

"Rune m. 2, Spire". A. Voss. – 2) Spiren; Opgang. I "Upprune" og "Solrune".

Rune (u') m. 3, Orne, se Rone.

Runebøn (uu) f. Trylleformular. Gbr.

Runedropar (uu, o') m. pl. Elskovsdrik. Sæt.

"Runekall m. Heksemester". A. Roon(e)kall, -kjæring, -folk, Romsd. Ndm. Roonkaang m. "Roonkæill", NGbr. Roonkoonsti pl. f. Tryllekunster. Stjør. Roonkaanstee, NGbr.

"Runer (uu) pl. f. 1) Tryllemidler". A. Sæt. "Ai leitei Flaske mæ Reuni i" = Runedropar. 3) "Ha sine Rooner uute", spionere. Vestfold (Dramn og fl.).

Rungvedr m. = Gradvedr. Ma. Li. (A.): -veer. Reuvaire SætV. Rooveire Tel. (Mol. Treungen), SætB. Roonnveire og Broonn- Tel. (Mol.). "Runnväre", Bohuslän. Robukk, Rubukk osv. = Gradbukk.

Runing m. ungt Træ = Rune, Renning. Sogn (Aardal, Lærdal) næsten: Roningg (o'). "Seljeroningg". Running Sogn (Lustr). Røningg (dvs. Rynning A.), Voss.

Runings-ukse m. ung Okse? Sogn (Aardal).

runka (u') v.n. (ar), 1) gaa og slentre om for sig selv; gaa og slæbe sig. Om Fæ: ligge efter = droma. Østerd. Gbr. Vald. Hall. Sogn. Mest: roongke. 2) gaa omkring menings- og stundesløst som en Fjante. Helg. 3) slingre, om Fartøier. Jæd. (A.). Jf. ranka, runsa, raangsa. – Runk m. og Runka f. 1) En som runkar; vranten dorsk uomgjængelig Person. Hall. Sogn og fl. 2) særlig: Ko som runkar. Østerd.

runkast v. recip. se (v)rangkast.

runken adj. som gjerne runkar; uomgjængelig osv.; lig en Runka.

runna (upp) v.n. (ar), skyde op med mange
parallele Stammer fra samme Rod; skyde op til Busk el. Træklynge "Runne". Ma. og fl. – Runna m. se Rudnad.

"Runne m. Busk osv." A. 4) (busket) Kartoffelplante. Li. (Eikin). 5) Hvirvel eller Vridning i Træ. Tel. (Vinje, Rauland). Jf. runnen.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   140   141   142   143   144   145   146   147   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə