A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Skidlag n. = Skidhals. Helg.: Sjii-. Skidlomr



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə155/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   151   152   153   154   155   156   157   158   ...   219

Skidlag n. = Skidhals. Helg.: Sjii-.

Skidlomr, Skispor, se Laam.

Skidløype n. Skibane. Tel. Ma. Hard.

Skidplog (oo) m. Høvel til at indhøvle Rende under Skier. Gbr. (Foldal): Sjii-.

Skidrenn n. 1) = Skidløyping. Vald. og m. fl. 2) Skraabakke hvor der har været gledet eller kan glides paa Skier; Skibane. Udbredt. Sjiirænne n. d. s. Num.

Skidrenna f. = Skidfar. Hall. Vald.

Skidrensl f. = Skidrenn 2). Hall.

Skidrensla f. 1) = Skidrensl. VAgder og fl. 2) Glidning paa Skier, og Spor deraf, henad horizontal Flade; medens "Renne" er nedad Bakke. Num.

Skidskreid f. = Skidfar. VAgder: Sjiiskrei.

Skidstolp f. dybt "Skidfar". Vald. (Bagn).

Skift n. 1) Veksel, Skiften. Gbr. "Gjæra Skift paa", veksle i Arbeide eller Klæder, f. Eks. "Te ymse Skift", vekselviis. 2) = Skeid, Rastan, som kjøres. Totn. Ogsaa = Skifte 5) A. 3) Dags-Værk. STrondh. 4) = Øykt. A. Vestfold.

"Skifte n." A. "Takk for Skifte", Takkeformular mellem Bordfæller. Shl. 6) Grændseskjel mellem Gaarde. NGbr.

Skiftesfura f. = Bytefura. Shl.

Skiftesha(g)fella f. = Skiftesgard. NGbr.

Skiftevitne n. = Vitnestein. Shl. og fl. Skiptingsstæen m. d. s. Dal.

skikla v.n. skrige som en Skade. Ndm. "Skjoor´a skikla Frammun te Gars". Jf. skrikla. – skrigle se skjegla.

Skikling m. Beenling = Fetling. Vestfold (Larvik, Sandsvær). Jf. Skekel.

"Skil (i') n. 2) Forskjel". A. Follo, Ma. og m. fl. "4) Orden, Rede, Klarhed". A. "Slæppe Skjee`lee", dat., gaa fra Forstanden; NGbr. (Lom, V.). "Haa æinn 'taa Skjee`lee", bringe En ud af Humør m.m. NGbr. (Vaagaa). "D'æ i reette Skilo mæ detta!" dette har sin Rigtighed; Hard. (Ulvik). "Han va kje i Skjeelo, han va saa uvær", han var ikke i sit Æs; Tel. 5) Aftale. ISogn. "Skil´e va at me skulde møtast dar". 6) aftalt Priis. Voss. 7) Matrikelskat, Jordskyld. Ryf. "Dæ ligg kje i Skjeel".

"skila (i') v. (ar), 1) skjelne". A. VAgder. "5) skjælde". A. "Skila eut fy aen", give sin Vrede Luft, eg. give fuld Besked. Hard. 7) erlægge i Jordskyld, "Skil". Ryf. "Gar´n s(k)jeelar fira Vætter". – "Dæ ska sjila, dæ gjæng", det er sikkert at det gaar; Li.

Skilakodna, Skile (i') se Skjele.

Skilbrikje (i', ii) n. Skillevæg mellem Afdelinger i en Kasse, "Bing". Jæd.

"skild part." A. fastsat. Sæt. "De va ingjen Dag´e skild´e".

Skildag (i') m. 1) fastsat Dag, Termin; jf. skilja av. Tel. (Grandsh. Selljor), ISogn. "Naar Skildagj'n kjæm". "Naar S-n æ uute". "Han fekk Skildag pao Pængadn te fæmte Mars". 2) Rede = Greida. ISogn (Aurland). "Eg hadde kje noken Skildag pao da". Skildagje? m. d. s. Nfj. G. N. skildagi Vilkaar. Se Skillag.

skildr (i') adj. og adv. adskilt; fra hinanden; i Stykker; se skild, A. "Dei æ s(k)jil´dr aat"; Ryf. "Dæ (de) röuk sjil´lr (og sjeel´ler)
aat"; Rom. "Ta Klokka sjeeller aat"; Rom. "Hu röuk sjeel´lr", gik itu; Rom. "Dæ (de) röuk (räuk) sjil´lr-at", Follo, Smaal. Vestfold, Oslo. "Dæ (de) räuk i sjil´lr-at", Smaal.; Rom. (-aat). "Han æ sjeel´lr-at mæ Koona si", skilt fra; Oslo. "Dæm gikk i sjillr-at", de gik hver sin Vei; Smaal. "Saa æ me sjildr-aat", kvitt, efter Opgjør; Ryf.

skildra? v.a. opsætte høit løst og upaalideligt eller med Aabninger; om Bygninger, Led og dl. skyldra, Shl. YHard. skiltr(e) og skjeeltr(e), Nordl. Namd. Fosn, Ndm. – Skyldra f. et Skuur bestaaende af et Tag paa Stolper, undertiden ogsaa forsynet med usolide Vægge. Shl. Jf. Skjeltra. – skyldren adj. løst opsat. – Skyldreverk n. upaalideligt opsat Bygværk. Shl. Hard. – Skilt´r n., Skiltrværk n. d. s. Nordl. Fosn, Namd. Ndm. Skiltrskjaa m., Skiltrsval f. Nordl. Fosn, Ndm. Maaske eet med skildra, udsprede meget tyndt, A. Jf. dog gildra; og stiltra, styltra, sjyltra, skjøldra. Kunde maaske være st(j)yltra, stjeltra (se disse), paavirket formelt af gildra formedelst Betydningslighed.

skilen adj. hensynsfuld, forsigtig; især: varsom med at forsyne sig = svinn. Sæt. og fl.

"Skilgreida f. Rede osv." A. Sogn, Voss.

Skilgrein f. = Skilgreida. NGbr.: Skjeel-.

Skilgreina f. = Skilgreida. Shl. Rog. "Eg har daa S. paa !" Ryf. "Halda S. paa". Shl.

skilgreina v. (ar), skjelne tydeligt, faa (have) fuld Rede paa. Ma. (Aaserall), Rog. Shl.

"skilja (i') v.a. (skil, skilde, skilt)". A. skylja, Imperf. skylde, YHard.; skylja, Imperf. (tildeels) skulde, Nhl. Voss, IHard. (Ulvik); Sogn (Leikang); skilja, skulde, Sogn (Lustr); sjilja, sjeulde og sjilde Sæt. (-je), Li. (Eikin, Fjotl.); sjila og sjile, sjeulde, Li. Ma. Rbg.; sjilja, sjylja og sjølja, sjuulde, Tel.; s(k)jølja og -je, s(k)jølde, NGbr. Nfj. Romsd.; s(k)jøl', Ndm. Trondh. "2) skjelne, see tydeligt". A. Sogn, Ma. VTel. ("sjilja reint"). "Eg æ so idl´e pao 'an at eg skil 'an inkje". "3) afgjøre; tilkjende osv." A. "Hona hadde sjilt Gut´ee try Hundre", hun havde tilkjendt Drengen 300; Vald. "Han skjølde meg so mykje"; Nfj. (Eid). Ogsaa: Imperf. "skjøla", eg. af skila. b) erklære afgjørende om noget, skildre med Bestemthed, karakterisere. Sogn, Voss. "Kyyr´i æ skilt´e so før meg at ho æ tiidd´e itte Nyytaor; han skilte 'na so før meg"; Sogn. c) "skilja av", udskille, fastsætte. SætB. "Du kann sjilje av äen Dag´e, daa Hest´n ska bitalast". "4) upers." A. Tel.: "De skyl Sta'ar te vera vindaalt", der er Forskjel paa de forskjellige Steders Vindighed. 6) sprænge Mælk; jf. Skilt n. Dal. – "skiljast v.r. forlade hinanden". A. "sjøljast aat", NGbr. "s(k)jølst", Trondh. 2) v. impers. med aat: adskille sig, være til Forskjel, gjøre Forskjel; tildels = skilja 4). Follo, Rom. Smaal. "Dæ skils at (h)aassen Mænneska er". "Et Mænneske som de sjils (og sjeels) Væsen at", et M. som har et særegent Væsen.

Skiljar-laat m. Afskeds-Musik. Hall.

Skillag n.? Rede = Greida, Skildag. Sfj. Sogn. Maaske m., Udtaleform af Skildag.

skillaus adj. gal af Ophidselse; ustyrlig, uden Selvbeherskelse. NGbr. (Lom, Vaagaa, Fron): sjeellöus (kort ee). – Skilløysa f. En som er skillaus. NGbr.: Sjeelløyse. – Skilløyse n. det at være s. NGbr.: -ee

"Skilnad m." A. Sjuulna, Agder, Tel. Skulna, ISogn.

Skilrom n. = Bolk, mellem Baase. VTel.

skils adj. 1) særegen. Rbg. (Aamlid). "De maa vere sjils Sta'ir sum Eikja ska treivast". 2) afvekslende, ujævn; middelmaadig, Gbr. Østerd.: sjeels og sjæls. Se A.

Skilsmaal n. Uenighed, skilte Meninger.

Skilsbekk m. Skillebæk. VTel.: Sjuulsbekk'e.

"Skilsmun m." A. Sjuulsmoon, Tel.

Skilspil (i', ii) f. = Skilstikka. Hard. Sogn.

Skilspila (ii) f. d. s. se foreg. Shl. Voss.

Skilsvenda f. Skjelnemærke, -navn. VVald.

Skilt n. sprængt, ostet, Mælk = Dravle. Jæd. Dal. "Kjæsesjilt, Gei(t)dasjilt".

Skiltr, skiltre se skildra.

skilvanga v.a. (ar), skjelne = skilgreina. SætB. "Eg kunna kji s-e ko han sa'i".

"Skilvange m." A. 2) Forskjel, Skjelnen, Rede. VTel. (Rauland, Skafsaa). "Gjera S-gji" = skilja reint, skjelne tydeligt.

Skim (ii) n. tyndt Dække (af Sliim) som ligger fordunklende over Øiet. Hadel. Jf. Him.

Skima (i') f. stor Skive, f. Eks. af Kjød. Hard. (Ullensv. og fl.). – skima (i') v. (ar), skjære store Skiver; skjære djærvt af noget. Hard. (Odda, Kvamm). "Han skima 'tao Kjøtlære, so da va gastale". Jf. Skeima.

Skiml n. 1) tomme Aks. Ma. (Grindeim). 2) i "Heidaskiml". – Skiml m. se skimla 2.

"skimla v.n. 1) jage Fisk osv." A. Ryf. Sfj. Namd. "2) skele osv." A. Ndm. Røros, Innh. skyml', Ndm.

skimla v.n. 2, 1) bevæge sig svingende og skjævt gjennem Luft eller Vand. Nhl. "Piil´æ skimla burtigjønaa Lukt´æ". 2) om varm Luft: stige dirrende op = gidra. Jæd. (Haa, Time). Jf. Heidaskiml. 3) spille i forskjellige Farver. Tel. 4) om Ager: skifte Farve henimod Modningen, gulne flekkeviis = kasta Lit´n (seg). Hedm. Totn, Hadel. Odal. 5) fare ustadigt om, streife om, føite om, vimse hid og did; om Folk og Fæ. Østl. (Vestfold, Totn og m. fl.). Ogsaa: sjymle, sjømle, Østl.; sjumle, Smaal. – Ordet er vel væs. eet med foreg.; jf. skimta, Skime, skeima, Skeima (skeina, Skeina, skiva, skivja). – Skiml m. En som skimlar; Omstreifer. Vestfold. –
Skimla f. Kvinde som s.; ustadig flanevorn vimsende og føitende Kvinde. Østl. Sjymle, Sjømle, Østl. (Smaal. Follo og fl.); Sjumle, Smaal. Follo; Skjeeml', Trondh. – Skimlefat n. = Skimla, Jaala. Østl.

"Skimla f. Fiskeskræmme". A. Ryf. Shl. Namd.

Skimlevedr n. = klaarskimlutt Vedr. Follo.

Skimli f. for Skinnblæja; bestemt "Sjimli'æ", som "Basstu'æ". Ma. (Grindeim, Bjell.). Sjimlei, Rbg. (Iveland).

"skimlutt adj. lysplettet osv." A. Nhl. Østl. "Sjimlete Aakr", Odal og fl. "Sjimlete Vær", Veir, Ringerike og fl. sjymlete, sjømlete, sjumlete, Smaal. Follo. 2) tilbøielig til at skimla 5); om Kvinde: lig en "Skimla" (Flane osv.); om Hest: ustadig, sky ("kvekken") og oplagt til at løbe ud. Totn, Vestfold og fl.

"skimta v.n. (ar), 1) glimte". A. 3) vise sig glimtviis; bevæge sig saa (raskt) at man sees kun glimtviis for hyppigt mellemkommende Ting, f. Eks. Træer. Tel. Sæt. Ma. "Han sjimta utette Vegjn". "Ho sjimta igjænom Skogjn". "Han sjimta i Kraambu'i". sjeemte, Tel. (Høydalsmo, Vinje og fl.). 4) kaste Smut = skeima, skiva osv. Li. Hard. – Skimtestein m. = Skeimestein. – Jf. skeima, skimla osv.

"skina (ii) v.n. (skein) skinne". A. sjeina VAgder; sjeine SætV; skeina Hard. Sogn og fl.; s(k)eine Rbg. Sfj. og fl. Se I og ei. – "No skiin´e da yve!" nu gaar det vidt! Sogn, Shl. Jæd. "Naa skiin´e dæ (a)av!" nu har jeg ikke hørt Magen! Jæd.

"skina (i') v.n. (ar), bisse". A. sjeena (kort ee), NGbr.; sjønaa ØTel.; s(k)jaanaa Trondh. (Innh. Børsen); sjaa(r)naa Østerd. (Rendal og fl). 2) fare afsted med Kanten foran, følgelig gjerne skjævt og med Svingninger = skeina, skiva seg; mest om Plader; om Fæ og Folk som farer uskjønt afsted. Hard. Ma. (Aaserall), Rbg.; sjeena, sjeene, Dal. Ned. (Smaal.); sjøna Ma. (Aaserall). Jf. skjøns, skjønsa.

skina (i') v.a. (ar), kaste Smut = skeina, se d., skinta og fore. Agder ("sjeena, sjøna" osv.). Skinestein m. = Skeinestein. Dal.

Skina (i') f. lidet tyndt fladt Legeme, liden Plade, liden Skive. Ma. (Aas.), SætB. Sjøna Ma. (Aas.). – Sjeene f. 1) d. s. 2) en Skinne = Skeina, Tel. (Rauland, Skafsaa); er et andet Ord: *Skiina, som feen < fiin; Skina (i') vilde lydt: -u.

Skinarsblom (ii, oo) m. en Smørblomst med ædsende Kronblade; vel Ranunculus acris, og = Skinsoleia (Sfj.). Dal.

skinberr (i') adj. udsat for at afsvies ved Tørke, for "Skin"; om et Sted. Sogn.

Skinbolk (i') m. Tidsrum, da Græs og Korn "skiin av". Hall.: Sjeen-.

Skinebakke (i') m. Bakke hvorpaa Græsset let "skiin av". Ma. (Bjell.): Sjeenebakkje.

skingla v.n. gjøre udskeiende, svingende eller slingrende Bevægelser; tildeels: flyve skjævt osv. = skeina; tildeels: slingre, rave hid og did = s(k)jangla. Ryf. Tel. Ndm. Trondh. Nordl. "Skingla mæ Kniiv´n, skingla burti" = fikta, skeina; Ryf. Jf. Sv. Dial. sjångla dvs. gå och svänga sig. Synes at staa i enslags Aflydsforhold til s(k)jangla. Se flg.

skingla v.a. 1) kaste Smut = skina, skeina. Røldal, Ndm. 2) sætte løst og upaalideligt op; = skjegla. Ndm. "Dæm skingla Huus´e oopp paa Fuskeviis". Her er maaske meer end eet Ord; jf. skegla, skjangla, skina.

Skingla f. 1) flad tynd Steen = Skina, Skeinestein. Ndm. 2) tynd og svag Person med liden Ligevægt; En som "skinglar". Tel. og fl. – Skingle m. d. s. Tel. "Kveldskingla", Flagermuus.

skingløygd adj. = skimløygd dvs. med slingrende, urolige Øine; ogsaa: skeeløiet. Helg.

skingra v.n. skeie ud, fare ud til Siderne; omtr. = skingla. Rbg. Ma. Jf. skja(a)ngra, skangra; Sv. skingra, adskille.

skingra v.a. = skingla v.a., skeina. Ma. Skingra aen Staen".

Skingra f. 1) langt tyndt men rapt Hunvæsen; om Kvinde, Ko, Mær. Dal. Li. Rbg. 2) Figur (Væsen) som "skingrar", farer ud hid og did. Ma. Rbg. Jf. Skaangr. – Skingre m. = Skingra 2). Ma. – skingregreid adj. rap? Rbg. I Stev.

skingren adj. tilbøielig til at skeie ud, fare ud til Siderne; f. Eks. Slæde. Ma. Rbg.

skinka v.n. (ar), gaa raskt med lange slængende og noget haltende Skridt, saa de svingende Lænder og lange Laar synes det virksomste Legemsparti. Rbg. Ma. Vel til Skinka, Laar; eller i Aflydsforhold til Skonk (Skank). "Ho skinka av Gare sum äi Gjäit". – skinkeleg adj. som "skinkar" i Gangen. "Skinkeleg' o sk(j)ankelege". Sv. skinka, halta; skinkhalt, hoftelam.

Skinkel m. (Fl. -klar), Udkant, Snip; især af Hud. ØTel. (Lunde). Jf. Skjekel, Skjank. og flg.

Skinkling m. 1) Snip af Hud, = Skjekel. Smaal. og fl. 2) Skindlap. ØTel. 3) mager Person. Smaal.

Skinnarull f. Uld som plukkes af slagtede Faars Skind; ogsaa Vraguld. Ned.

Skinnaat n. Figur som ikke bliver fed. Sogn.

Skinnbrakje m. stiv skrumpen Skindlap? gammel stiv "Skinnfeld". Helg. Til braka.

Skinndrugg f. = S-rugga. Li. (Eikin, Fjotl.).

Skinndæme n. Hudbeskaffenhed og især Hudfarve. Hard. Sfj. (Holsa). Fra Sfj. (Holmedal) er optegnet: "Ho ha eit anna Skinndømme no elde fyrr", en Hudbeskaffenhed eller et Ansigtsudtryk, hvorefter Besindendet bedømmes?

Skinneima f. Naal til Skindsøm. Senja.

"Skinnfilla f. = -feld". A. Ryf.: -fidla.

skinnflegen adj. = hudflegen. Smaal.: -fliien.

skinnflat adj. = hudflat. S. og NTrondh.




skinnkald adj. om Luft hvis Kulde form. Fugtighed er meget følelig for Huden. Ryf.

skinnkvæla (Augo) v.a. (er, te), dække (Øinene) med Øienlaagene (som en Fugleunge). Li. (Vanse). Se kvæla.

Skinnlea (ee) f. myg Læderlap )( -brakje. SHelg. (Bindal, Brønnøy). Maaske Lida (i').

Skinnrave m. Skindstrimmel. Romsd. Ndm.

Skinnriv (ii) m. Møl i Skind. SætV. VAgder.

Skinnrivar m. 1) = Skinnriv. 2) Flaaer. Li.

skinnrøyta v.n. (er, te), miste Haar saa Skindet er bart. Jæd. (d). skinnrøytast v. d. s. Jæd. – Skinnrøyta f. Dyr som har skaldede Steder. Jæd.

Skinnsauma f. stor trekantet Naal til Skindsøm. ISogn (Hafslo). Skinnsøyma f. d. s. Hard. Shl. Nhl. Sogn, Sfj. A.; Hall.: -seime, som gleime < gløyma.

Skinnskraa f. haardt skrumpent Stykke Skind. Sogn.

Skinnsnope (o') m. Skindstump. Innh.: -snaapaa.

Skinnstryta f. = Skintryta. Follo, Smaal.

Skinntyta f. = Skintryta. NGbr.

skinnvæn adj. med vakker Hud. Dal.

"skin-næm adj." A. Rbg. VTel. (Rauland, Skafsaa): sjeennæme, ogsaa sjeennæmte.

"Skinn-æta f." A. 2) = Skinnriv. Sogn, Sæt. 2) Gnier. Sogn, Hard.

Skin-skolle (o') m. tør Banke i Ager el. Eng, hvor det let afsvies. Li. (dd). Se Skolle.

Skin-skultr (i') m. = Skinskolle. Sæt.

Skinsto (i', oo) n. (og f.?) = Skinstøde. Nfj. (Honndal, Gloppen, Breimn, Stryn), Sfj. (Vøvring). Skinstod (i', o', d) f. d. s. Nfj. (Honndal, Innvik og fl.). Se Sto, Fastesto. Skinstøa f. d. s. Dal. Jæd. Skinstø Ryf.

Skinta (i') f. liden Skive = Skina. Sæt.

skinta v. (ar), 1) kaste Smut = "kaste Skintu utette Vatni". Sæt. 2) vise sig glimtviis = skimta. Sæt. "Ho skintar att o fram, den Firla!"

Skintel, Skintelbor(d) n. se Skjeldtile. Ndm.

Skinvedr (i') n. Veir da Fæet bisser. Hall.

"skipa (i') v.a. (ar), arrangere osv." A. "Sjipa Arbeisfookk", fordele Arbeidet; VTel. "Sjipa Arbeisfookk", fordele Arbeidet; VTel. (Vinje). "Sjipa te Boors", bringe Gjæsterne til Bords; Vinje. "Sjeepa Boon´i", uddele Mad til Børnene; Tel. (Selljor); "sjeepa dæ ut", uddele; Selljor. "Sjeepa paa Hæst´n" = huma (homa) Hesten i Spiltaage; Oslo. "Sjeepa paa Ku´a", d. s. i Baasen. Rom.; ogsaa "sjep(p)a, sjibba, sjøp(p)a (paa Kua)", Smaal. Rom. "Sjipa seg" = morgna seg; Ma. "Sjæpa paa sæg", vride paa sig, Totn. b) styre, herske. SGbr. og Totn: sjæpa. 6) snakke om noget fremtidigt. STrondh. (Uppdal): s(k)jaapaa. 7) skabe sig, kroe sig, bryste sig, stoltsere. NØsterd. "Han ha sjaapaa aav", han kroer sig ikke længere. Hertil: "S(k)jaap m. liden naragtig Laps. Østerd.

skipa (i') adj. tilhørende Ens Kreds af Kjendinger eller Forbindelser. Oslo. "Værken skylt æller sjeepa", ikke det mindste konnekteret. Se skipad, A.

"Skipar (i') m. 1) En som ordner osv." A. Sjibar, Maduddeler. Li. (Fjotland).

Skipakluft (i') f. en Tvefork til at ordne, "skipa", paa Ilden med. Hall.: Sjeepa-. Skipakrok m. enslags Ildrage. Hadeland: "Sjeep(p)akrook".

Skipastav (i') m. 1) enslags Ildrage, se Skipakrok. 2) herskesyg, mestrende Person. SGbr.: Sjæpa- (kort Æ). Se skipa 3).

skipbrunnen adj. gjæret ved at ligge i Skibsrum. Ndm. "Skipbrunne Koynn".

"Skipnad m." A. 3) Arbeidsfordeling. VTel. 4) Omtale. Sdm. (Hjørungfjord, Volden). "Dæ kom paa Skipna", paa Tale.

Skipsreida f. Sømilitærdistrikt. YHard.

Skir (ii) n. Fleskeside, halvt Svin. NGbr.

"skira v. 1) klare". A. "Skiire av Rjomen", lade Mælken glide fra under Fløden. Tel. "2) døbe". A. Sæt. (Bykle). skiiras(t), døbes; STrondh. 3) "skiira seg uut", skille sig ud. Hard. Sogn.

"skiren adj. = skir 1)". A. 2) reen, ublandet = skir. Gbr. 3) reenlig. Gbr. "Sjiire Stæill; sjiire Budæie". 4) reen i Former; fiint formet. "Sjiire(n) Uutskuul (dvs. -rd)".

"skirfløytt adj." A. skiifløtt Oslo, Totn, Smaal. "De sto skiifløtt aav´r he(i)le Golve".

Skirla f. en spinkel Figur eller Tingest; om et lidet tyndt Pigebarn; oftere om et tyndslidt Redskab, en Økse, en Kvern. Nfj. Sfj. Skjarle f. d. s. Sfj. (Førde); mest om Levende.

skirla v.a. sprede tyndt = grela. Hard.

skiropen (ii, o') adj. fuldstændig aaben; iisfri; om Vand. Gbr. (Gron). "Ælv´a ræinn skiiroopee".

skirra v. skræmme. G. N. skirra; se skjerra.

"Skirsl". A. "Te Skiitlane", til Daaben. Nhl.

skirsla v.a. døbe. Shl.

Skirslevatn n. Døbevand. Hard. Røldal.

skirt (ii) adj. n. = skirfløytt. Totn.

Skirvle se Skivra.

Skisse f. dvs. Skeisa, Skøite. NGbr.

"Skit (i) n." A. – Skitagga f. tykt skiddent Kvindfolk. Shl. Hard. – skitbljug adj. kunstlet eller anstrængt bly. Ryf.: sjidblyg. Jf. skitblid. – Skitbod n. se Ovbod. Ryf. Røldal. – Skiterla f. en Art af "Erla". Sæt. S(k)jeeteela SHelg. – skitfjaak adj. anstrængt el. kunstlet imødekommende = fisfjaag. Hard. Se fjaak. skitfjaag d. s. Rog. – Skithøkel m. Hase: -hikkjil, Fl. -heekla, Innh. S(k)jeethækkel, -hækla, Helg. S(k)jeethækkel-lee (dvs. lid) m. Helg. – Skitkvoda (o') f. = Gorkvaada. Vald. -kvø-u, -kvöu. – "Skitlake m." A. 2) Skjelm; se Lake. Vald. Hall. – Skitlarpa f. Skiddenso; se Larpa.
Hard. – Skitmagga f. = Skitagga. Berg. "Skitmenne n. Usling". A. Ryf. 2) Laps. Hard. – Skitpose (o') og Skitsekk (e') m. = Skitlake. 2) Slyngel. – skitstad adj. om Hest som maa standse sin Gang for at udtømme sig. Ndm. – Skittiit m. Sumpmeise, Parus palustris. Hard. (Ulvik). – Skitukse m. "Reisa Skitukse", staa paa Knæerne og sætte Enden op. Sogn. – Skitvaak m. en Art Vaage, maaske Buteo lagopus (S(n)jovaak?). Røldal: Skidvaak. – "skitveld adj." A. skitvelt, Hard.; skidvedlen Rog.; skidvellen VAgder. – skitvinn adj. skitveld. Ma Ogsaa skitveen Ma. Li. Maaske: skitvæn; se dritvæn, væn. – Skitvelda? f. skiddenfærdig Kvinde. Rog.: Skidvedla (og Skit-): – "skitørt adj." A. Dal. og m. fl.

Skita (i') f. altfor stor Opmærksomhed og Venlighed. Jæd. "Sjeedo vare kje uud Veego". Jf. skitblid. Maaske eet med Skita f. Diarree: Skjøte Romsd.; Skjutu Stjør. Gul. og fl.; Skjootoo Namd. og fl. – Skiturempa f. kort Anfald af Diarree. Senja; Stjør: Skjuturæmp.

Skiteburkn n. en Bregne: Struthiopteris germanica? Hard. (Graven).

Skitenkjaft m. skiddenmundet Person. Nfj.

Skitetrost (o') m. = Ræptrost, Turdus pilaris. Hard. og Voss: -trost; Shl. og Nhl.: -trast; Innh.: Skjututrast (og undertiden blot: "Skjutu").

skitleikja v.a. (er, te), bringe En ud af Humør, især ved nærgaaende Ord. NGbr.: sjeetlæikje og sjihl-.

skitleikjen adj. 1) af et upaalideligt Humør; let stødt men snart blid igjen; lunet. NGbr. 2) snart smigrende snart bagtalende; sledsk. NGbr. (Lom, Lesja, Skjaak, Vaagaa): sjeet- og sjihl-.

"skitleg adj. ærgerlig, fortrædelig". A. Jæd. Ryf. Ork. 2) ærgerlig, fortrydelig. Gul. og fl. "E vart skihle-in 'taa hør de". skihlin, Stjør. Fosn. skitlin, lunet; NGbr. G. N. skitligr foragtelig.

skitneblid (i') adj. = skitblid. Gbr. (Fron).

skitnen (i') adj. = skitveld. Sogn (Aurl.).

Skitnesundag m. Søndag før Juul. Nhl.

skitug (i') adj. skiddenfærdig. Hard. (Ullsv.).

skitrast v.n. sprede sig, spredes? Shl. "Folk took te skitrast". Jf. skitra, skutra.

"Skiva (i') f." A. Skyvu Rom. Skyvju Hall.

"skiva (i') v. 2) skiva seg". A. Romsd. Se skivja.

skivja v.a. (ar), 1) kaste Smut, = skiva, skeima osv. Hard. (Ulvik), Sogn (Fjærland), Sdm. og fl. "Skivja äen Stäen itte Vatne". "Skivja seg" = skiva seg; Nfj. Sfj.: skivje, skjeevje. 2) v.n. = skiva (skivja) seg; særlig om Fisk som gjør svingende Bevægelser i Vandet. Nfj. Sdm. (Sunnylven). skyvja, Sogn (Lustr), Sdm. (Harham, Borgund og fl.). Se skyvja, A., hvilket hører hid; jf. A., Gramm. 103; jf. skjøvja.

?skivla v. = skiva 2). Nhl. "S. äen Stäen".

Skivra f. 1) tynd Plade. Dal. Jæd. 2) "Brusken under Brystbenet". A. Dal.: Skyvra. Skjerva f. d. s. Voss, Hard. ØTel. Nfj.; Skyrva og Skjørva Hard. Shl. Sogn. Skirvle VTel. (Vinje). Som Hyrve for Hyvre, A. Gramm. 118. "Illt før Skjervene". "Dæ ligge so tungt neefør Skjervene"; Nfj. – Skjærvbrøsk m. d. s. Ndm. – Skyrveverk (og -ø-) n. Cardialgi. Shl. Se Skjerva.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   151   152   153   154   155   156   157   158   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə