A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Brutl (u') n. gamle udnyttede Kar og Redskaber; Skrab. – Brutleskur



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə16/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   12   13   14   15   16   17   18   19   ...   219

Brutl (u') n. gamle udnyttede Kar og Redskaber; Skrab. – Brutleskur n. et Skur til Brutl. Sogn (Hafslo, Aurland).

"brutla v.n. 1)" A. Shl.; Ndm. og Nordl.: "bruhl". 3) = humra; om Hest. Hall. (Torpo): "bruhle".

brutlen adj. stærk men uagtsom og ubehændig; plump i Udførelsen; upoleret. Ndm. "Bruhlin aa tungfør". "Han gjer dæ bruhle". Af brutla.

Bruvl n. Vrøvl. bruvle v. (ar) vrøvle. Follo, Oslo, Smaal. Brøvl d. s. Trondh. Maaske Dansk. Jf. bri for vrida. Dog jf. ogsaa Brøgl.

"bry v.n. arbeide (paa, med)". A. Sæt. Ma. Li. "Ko bryr Hoskoll mæ idag?" bestiller. – J. G. har: "meg brigdast om" = jeg skjøtter om. Jf. følg. og G. N. bregda(st) vid.

bry v. adskille sig; vise Forskjel? Ndm. "Maale bryr mykjy myllaa Øksndala aa Synndala", der er stor Sprogforskjel. Ogsaa: "Han he brydd om Maale sitt", forandret. Ndm. (Tingvoll, Øksndal, Stangvik). Jf. bregda, brigda, brygda, bri.

Brydd m. Kornspirer. Trondh. Af brydda.

brydd part." A. – "Ei sto i Vanna brydd", jeg stod i en vanskelig Stilling. Østerd.

"brydda v.n. spire". A. brygde, Romsd. (Eid, Veøy og fl.), Ndm.; ligesom "grigdig" dvs. "griddig". (Nfj.). Brygd m. Spire; Opspiren. 2) vise Spidser, osv. se brylla. G. N. brydda d. s. Brydding f. se brylle, Brylling. 3) v. a. forsyne med "Brodder". SætB: "brydde, bryllte, bryllt; han va'kji gott bryllt´e", – som "yllt´e" af ydda. G. N. brydda d. s.

Brydda f. = Brodd dvs. Isbrodd og Søm. Tel. (Moland, Hjartdal, Kvitseid, Selljor). Oftest i Fl.: Bryddur.

"Brydja f." A. Bryjja og Bryddja, Shl. Ryf.; Brøddi, Stjør.; Bryju, "Slipesteinsbryju", Gbr. Bry`y, Bindal i Helg.; Brøye, Gul.; Bly ("tykt" L), Innh. (Indr. Steinkjer, Beitstad, Sparbu, Stod). "Ei Brydja te Ku, Merr, Jænte", en svær og klodset, Ryf. "Sillbly".

Brydna, Bryynar se Bru.

Brygd m., brygde v. se brydda, brigda.

Bryggjarekjer n. = Bryggjekjer. Shl. (Etne). – Bryggjeausa f. = Lagausa. Shl. – Bryggjeotta (oo) f. tidlig Opstaaen for at brygge. Shl.

brygsla v.a. (ar) bebreide = brigsla. Nhl.

Bryk m. larmende Arbeide; travl og støiende Skynding. Nfj. og Sfj.: Bryyk´e. Se flgg.

"brykja v. n. (er, te) arbeide stærkt". A. bryykje, Nfj. Sfj. Se flg. og brytja.

brykja (y') v. (ar) 1) bane sig Vei ved Vold, bryde eller tvinge sig frem; arbeide med Larm og stor Kraftspilde. Gbr. Hedm. Hall. "brøkja se fram". 2) plage med larmende Overhæng, med Maning og dl. = masa; larme, tumle. Gbr. Tel. (Bø). "brøkja aa bæinne"; "brøkja aa bera seg". – Hertil: Bryk n.: a) Brykk, Larm af tunghændet Arbeide; Shl. "Brykk aa Brot". b) Overhæng, Manen; især Børns. Gbr. (Vaagaa). – Brøkjar m. En som "brøkjar". SGbr. Brøkju f. d. s. Hall. Brøkjabasse og Brøkjalaup m. d. s. Gbr. – Brøkjagrei(d)e f. klodset og uhensigtsmæssigt Redskab, hvorved megen Kraft spildes. Gbr. Hedm. – brøkjen og brøkjutt adj. tilbøielig til at brøkja. – Dette "brykja brøkja" er maaske, trods Bøiningen og sin korte Vokal, eet med foreg. hvis lange lukkede Y turde være fremvirket af det følg. I, som oftere i Nfj. (og Sfj.?); jf. ogsaa
broka, brukta. Vokalen og Bøiningen (og Bett.) stemmer dog med brytja, og selv Afledsordet Bryk (Brøk, Brykk) umuliggjør ikke denne Identitet.

brylaus adj. 1) ikke forbunden med Møie "Bry". Sogn. 2) som ikke kan eller vil have noget "Bry". Sogn (Aurl. Borgund).

brylla? v.n. (er, te) 1) spille i skiftende Lys og Farver; om Haarbedækning. Tel. (Selljor). "Dæ bryller av den svarte Kyri, av Kaapa paa Halsn te Hanen". Sjelden Bet. 2) om Haar: vise Spidser; særlig: vise Farveforskjel mellem Spidserne og Hovedmassen = brodda. Hedder: brylle, bryllte bryllt i Tel. (Selljor, Kvitseid, Laardal); brydde, bryllte, bryllt i VTel. (Laardal, Vinje, Rauland) og Sæt. "Dette Revaskinne brydder fiint (feent); d'æ fiin´e (svart´e, kvit´e) Brylling (og Bryddeengg) paa de". – Hertil: bryllt adj. Tel. Sæt. 1) "Den svarte Kyri (Hanen) æ veent bryllt´e". Sjelden Anvendelse. 2) "Skinne æ routt, men d'æ veent bryllt; d'æ svartbryllt, kvitbryllt". – bryllehærd adj. med Haarspidser af en Farve forskjellig fra Hovedfarven. – Hid hører maaske "brølle aa bera seg", gjøre sig sterkt gjeldende, Tel. (Bø); se dog brøla. – Den for Resten meget sjeldne Bet. 1) turde pege mod brigla, brøgla, Saabrill (= Saagidr), brila. I saa Fald omslutter Formen "brylle" to Ord, da den i Bet. 2) er for "brydde", af Brodd – saaledes som de inderste Bygder har Ordet; jf. brodda v. i Ryf. Naar de ydre Bygder, og de indre i Fortidsformerne, har ll, og ikke dd, tør dette være ifølge den samme Analogi, som endog har omgjort Skodd og Brodda (og Hodda) til "Skoll" og "Brolle" (og "Holle, Selljor i Tel.), – ifølge Analogien af fydder fyllte, smedder smellte, spidder spillte, osv. G. N. brydda rage frem med Spidsen.

Brym (y') n. salt Sildeaffald og andre salte Ting som gives Fæet. Hard. (Kvamm), Shl. (Etne, Skonevik), Nhl. (Fusa). Udtales ofte Brøm(m). – bryma v.a. Shl. Nhl. Ofte "brøm(m)a". Se Brim, brima. – Brym(s)estamp m. Kar "Stamp", til at samle "Brym" i. SBerg.

brymen, brømin adj. se Brim.

"bryna v.a. slibe". A. 3) "bryne paa ein", "bryne seg inn paa ein", yppe Kiv; tirre. Tel. Jf. G. N. brýna egge. "brøne ein fø noko, brøne ængkvort fram fø ein", kaste En noget i Næsen; Tel. (Vinje). Særlig det sidste minder om G. N. bera einum eitt á brýnn.

Bryne n. Brink = Brun. Jæd. Dal. "Fjellbryyne".

"Bryne n. Bryne". A. 2) stivsindet, umedgjørlig og klodset Person. Bruges ogsaa om sløve Eg-jern. Helg.: "Bryyni". Ndm.: "Bryyn". "Sne'ug som eit Bryyn", smidig som et B. 3) Stykke eller Skive af Brød eller Kage. Num. Hall. "Kakubryyne".

Brynekvat n. jernsværtet Stenmel som fremkommer ved Hvæsningen. Sogn. – Brynekvot (o') n. d. s. Sogn, Voss; og -kot (o'), Sogn. – Brynekvota (o') f. d. s. Sogn, Hard. Sfj.; se Kvat, kvota. – Brynekvoa (o') f. d. s. Hard. (Kvamm); se Kvaada. – Brynesurta f. d. s. Li. Dal. Se Svorta. – Brynesteinssum n. (Spøgord); "kaama paa Brønestæessaami" = synke; brønestæessaamde adj. se Sum, sumd. Tel. (Vinje). – Brynestrunk m. = Brynestokk. Bryneslunka f. d. s. Nhl. – Bryneverk n. = Bryneberg. Jf. Bergverk. Hard. Brynevol (o') m. den Rygning hvori den brynede Eg møder Redskabets flade Parti. Vestfold, Hall.

Brynja f. et stort, velvoksent og dygtigt Hunvæsen. Ryf. Jæd. "Ei B. te Kjerring, te Merr".

Brynjeklave m. enslags Laas paa Ringbeltet "Brynja". Tel.

Brynn n. Brønd. Ndm. Se Brunn.

"brynna v.a." A. særlig: give Kjøerne varmt Drikke. Jæd. Dal.

Brynne n. en Indsøs smallere Parti henimod Mundingen. Østerd. Meddelt.

Brynnung m. en Brøndbøtte. Stjør.

Brynslefald m. = Brynevol. Tel. – Brynslefals m. d. s. Tel. – Brynslevol m. d. s. Tel. – Brynsleholk og -kopp m. = Bryneholk. Tel. – Brynslemeit f. Linien mellem Eggen og "Brynevolen"; bruges ogsaa om det sidste. Tel. (Rauland, Vinje).

brynt (yy) adv. uden Omsvøb, uden videre; lige. Hard. (Ulvik, Ullensvang). "Heila Fantafylgje steig bryynt inn i Stovo. G. N. brýnn adj. fremstikkende, lige-til.

brys v.a. i "bryys Art´a" dølge el. beherske sin Natur = bleess A., bliks A. Oslo. Smaal. Se brjota. Jf. bry, brygda, brigda.

brysja v. (ar), gjøre sig stærkt gjældende, baade i Ord og Fagter; gjøre sig vigtig; braute; larme. Tel.; Vestfold: brøsja. "Han brysjar aa lyyge, brysjar seg te; d'æ slik ein Brysjar, Brysjekar m. (Brøsjakar, Brøsjafant). Jf. brusa (u'); D. Diall. brøse sig dvs. give sig et mægtigt Ydre.

Brysja (y') f. 1) larmende Uleilighed, som forvoldes; Larm = Staak, Leven. Tel. "Brysju" (Bø) og "Brysje" (Brunkeberg, Eidsborg). Mest i Flertal. "Han kann gjera Brysjur". "D'æ fæle Brysjur mæ dessa Folkji". 2) stor Uleilighed hvori man stedes, stor Forlegenhed, Knibe = Prysja. Hall. (Hol), Sæt. Tel. (Selljor, Bø, Laardal). "Han sit´e i øye Brysju", Sæt. – Brysjemakar m. En som volder Brysjor 1) og 2). Tel.

"Brysta f. Brystgjord". A. Ned. Sæt. Brosta (o'), NBerg. Broste (o') f. Tel. (Rauland).

Brytja f. 1) stor, stærk, plump, tunghændet
og voldsom Person. Hall.? Sæt. og Ndm.: "Brytkje". Ogsaa i Genitiv: "Brytkje Kar´e", Sæt. 2) klodset Redskab. Ndm. Fosn. "Ei Brytkj(e) te Baat". Se følg.

"brytja v. arbeide dygtigt". A. 2) gaa tunghændet, voldsomt og larmende til Verks ved Arbeidet. Tel. Sæt. Shl. Voss, Sogn, Nfj. Ndm. STrondh. (brytkj), Østerd. Hall. "brytkja aa brota", Sogn; "brytkja o buna". Tel. og fl. "brytkja sund, b. seg fram". Shl. "brøkkje aa bryte", Østerd. – brytjen adj. tung og plump; tildels brugt om Talen, Ndm. STrondh. Se brykja (y').- – Brytjøks f. Økse til at hugge Kjød med. Voss.

Brytjel m. stor, knoglefør, grovslagen og ubehændig Karl. Tel. "Brykkjil" og "Brytkjyle"; og "Bryykjyl" (ØTel.) "Arbeisb." En som duer kun til grovt Arbeide.

brytjeleg adj. grov-voksen; omtr. = brotaleg 2). Tel.

Brytyl m. Brækstang. Smaal. (Trykstad, Rødenes).

bræ v.n. (bræ, bræædde, bræætt) slægte paa, ligne. VAgder. "Han bræ te (eller "paa") Far sin". "Han he godt aa ette bræ". "Maale øvst i Aaserall bræ te Sætesdal". Jf. bregda, braa, Etterbræ n.

Bræa m. dvs. Brede. Gbr. (Vaagaa).

"bræda v.a. tjære". A. "Han maatte bræ aavr mykjy", finde sig i, taale meget. Hall.

Bræda? f. en noget lang Bjergryg med lodret Væg. Hall. (Aal) og Sigdal: Bræe. Ogsaa "Fjellbræe". Samme Ord som følg.?

Bræda f. 1) Bræm paa Hat. Oftest i Flertal. Li. (Fjotland). 2) = Perm. Li. 3) hver af de Halvdele hvori en Træklods (Kabbe) kløves. Land, Vestfold: "Bræe". Se A. – "Bræde n. = Perm". A. Ndm. Shl. Hard. Dal. "Bræe" og "Bræ". I Sv. Diall. bräe.

Bræda f. tyk, blød Masse til Overstrygning; Smørelse. Hard. (Odda, Ulvik, Kvamm). "Han ska gjera Bræo mæ da!" ironiskt: jo, han skal gjøre Vei dermed! udrette det dermed!

Brædeluna? f. = Breskjeluna. Tel.: "Bræloone". – Og Braaloone; Tel. (Selljor). – bræ(de)varm adj. stikkende varm, om Solskin i Bygeveir. Tel. Til bræda (Braad n.) smelte; eller til breda, glimte?

brædna v. n. (ar) smelte = braadna. Rom. Smaal.: bræne.

Brædsla f. Overstrygning med Tjære.

bræ-es v. se braast.

Brægda f. = Brugda (Hai). Shl.

"bræka v. n. bræge". A. brækja (er, te), Sogn. brækt(a), Salten, Ndm. blækta, Shl. Sæt.

brækja v.a. og n. (er, te) 1) om meget smaa Børn: kræve med Klynk eller urolige Fagter; klynke eller strække sig efter noget; ville have til sig. Tel. "Baani brækjer Moo see" ("Vinje; Mol.: si). "Baanee brækjer etter Moor si" (Aamotsdal). 2) kjæle; kjæle for. Shl. Forskjelligt fra "breka", hvilket dog i Hall. (Gol) er v. a. "han bræka Præst´n", han vilde endelig have Præsten hentet. – Bræk n. og Brækjing f.: det at Smaabørn "brækjer". – brækjen adj. tilbøielig til at "brækja", til "Bræk". Tel.

"brækja v. n. 2) prunke". A. Rbg. Røldal, Shl.

Brækjeluna f. = Breskjeluna. Tel. Til brækja, straale.

brækjevarm adj. om Luften: stikkende varm i Bygeveir. Brækjevørmde m. slig Luftvarme Ø- og VTel.

"bræla v.n. (ar) 2) fjase". A. Shl. Røros. 3) være meningsløst og unyttigt og noget larmende virksom; tumle (med). Hard. Shl. Ryf. Sogn; Nfj. Tel. "Bræla uppe um Morgon’n". "Han brælar no mæ mykje, han". Jf. G. N. bræli (et Øgenavn), Isl. brjála (bræla) blande sammen; bræla f. Røg, Kvalm. Lignende Bett. har "svæla" v. tumle, have travlt, og "Svæla" f. Kvalm, Tummel. – Bræl n. meningsløs, lidt larmende Virksomhed. – brælen adj. tilbøielig til "Bræl" eller Bræling f.

brælsa v. udmaie: "brælse seg te, brælse paa seg". Brælse f. udmaiet Kvinde. brælsoleg adj. som en "Brælse", udmaiet. ØTel. (Bø, Nes).

Bræms, brængja se Brems, brengja.

bræne se brædna.

"bræsa v.n. (er, te)". A. 2) v.a. og n. smelte; om fede Ting. Gul. Ork. "bræs Ister". 3) oftest (ar): danne "Bræsa", flyde udover; om noget tyktflydende Masser: smeltede Metaller, tynd Deig, og dl. Tel. Sæt. 4) prunke, være udmaiet, især med Metalstads og Besætninger der (ligesom) gjøre Figuren flad og bred. Sæt. Tel. "Hu bræsar mæ so mykji Sylv o so braie Kantinga"; Sæt. Ogsaa "bræse seg te, bræse seg ut", udmaie sig; Sæt. Tel. 5) "Dæ bræse paa henne", det glor af Metallstads paa hende. Dal. – bræsen adj. tilbøielig til at bræsa, el. til Bræsing f.; udmaiet; prunkende. Sæt. Tel. Sfj. Se ogsaa Bræsa. – Bræsekling m. "Kling" fremkommen ved at et Stykke Fladbrød med et Smørstykke paa lægges paa Gløderne. Tel.

Bræsa f. 1) a) Stegning. Hall. (Aal). b) det Stegte. Hall. (Aal). c) heftigt Tilfælde, Anfald, f. Eks. af Sygdom, af Overfusning. Hall. (Aal). 2) a) en flad tyktflydende noget blank Masse. Dal. Sæt. Rbg. Tel. Hall. (Gol). "Tinbræsa; Søylebræse; Kubræse (Nautebræse); ei Bræse te Kake". b) stor og bred ("vii o flat"), ufin Kvinde. Sæt. Rbg. Tel. c) Kvinde som er udmaiet, især med Metalstads og anden noget fladtliggende Pynt. Tel. Sfj. (Jølstr, Førde). – bræseleg adj. 1) lig en Bræsa. 2) Tel. Sæt. 2) udmaiet. Tel.

bræsa v. (ar) stille gjentagne indtrængende
Forlangender; overhænge med Bønner og Spørgsmaal, omtrent som breka, mara, masa. Mest om Børn. Helg. (Ranen); Salten "bræs"; Helg. (Bindal) og Namdal: brees. Minder om Bræsa f. et Anfald, om bræsna adj. og v. (og om brasa). – Bræs n. det at man bræsar. Helg. – Bræsarloka f. en slig "bræsande" Person. Helg. meddelt fra Ranen. – Uklare Ord.

Bræsja f. en noget støiende og ufin Kvinde. Ryf. Se bresja v. gnægge. – bræssje, se breskja.

bræsma adj. = blæsma. Smaal.

Bræsn? n. Brunst. SHelg.: Breesn.

bræsna? v. n. 1) = blæsma. SHelg. (Bindal). breesn. 2) føite og tumle. SHelg. – breesna adj. parrelysten. SHelg. Se blæsma og bræsa.

Brødstøda f. Fladbrødsstabel. Totn: "Brøstøe".

Brøgl (Brøøgl) n. Urede, Forvikling.

brøglesam adj. forbunden med "Brøgl"; brydsom formedelst Urede. NGbr. (Lom, Vaage, Sel). Jf. Brøvl?

Brøk, brøkja, Brøkju, osv. se brykja.

Brøl m. Duft = Braal. Nfj. (Eid og Honndal) Bröl'e. – brøla v. n. (ar) dufte. Nfj.: bröle.

"brøla v. n. skryde, prale". A. Noget lignende er braula, skraale, Li., se d.; og brølle Tel. (Bø), se dog brylla.

brøseleg adj. 1) fyldig og rødkindet; blomstrende; helst om Kvinder. Sæt. 2) stor og vid; mægtig; anseelig. Sogn (Aurland). "Brøsele Kjeringg, b. Hatt". Jf. Brose.

brøsen adj. stor, velskabt og dygtig; mægtig; statelig. Sfj. Nfj. "Ei brøsa Jænte". Se foreg.

brøske v. lugte se bløska.

[brøvl(a) v. vrøvle; Brøvl n. Vrøvl. Trondh. Se Bruvl.

brøy adj., brøye v. for breid(a). Hall. YSogn.

Brøysa f. Byge = Brosa, Bøysa. Sogn (Aardal, Sogndal, Balastraand). "Regn-, Hagl-, Vind-".

Brøyt f. Veibrydning = Brøyting. Sfj.

"brøyta v.a. {MERK: oppslaget har øi, men etter alfabetet skal det ha øy, OV} 2) bane Vei". A. Ogsaa "brøyta paa", drive paa, være driftig. Voss, Hard. 4) te sig overmodigt og larmende. Hard. Ryf. – Brøita f. og Brøytar m. En som gjør Vei: 1) Banebryder. 2) dygtig, men overmodig og larmende Karl. Hard. Ryf. Hall. – brøyten adj. og brøytug adj. til brøyta, særlig til 2) og 4). Hard. Ryf.

brøyteleg adj. omskiftelig; om Veir. Jæd.

Brøytning f. Tømmerflaadning. – brøytningsfør adj. skikket for Brøytning; om Vanddrag. Num. Busk. Hall. Jf. Brotning.

Brøytsla f. Veibryden. Tel. og Sæt.: "Brøysle". – Brøysle-snjo(re) m. Sne, hvori maa banes Vei. Sæt.

"Bu n. Hornkvæg". A. Buy, Dal. VAgder, Rbg. Tel. (Mo; Moland, her ogsaa "Byi" eller "Byy" med en Diftong, hvis første Del nærmer sig til Ø, sidste til I); Buytt, Byitt, Rbg. Tel. (Mo, Moland); sjeldent i Tel.; ofte derimod "Buytti" og "Buyi" som bestemt Form af "Buy" i VTel. De to Vokaler danner overalt een Stavelse. "Bu", men bestemt: Buje og Butte i Tel. (Høydalsmo og fl.).

"bu v. n. 1) bo". A. bo Sdm. (Hjørungfjord; men "tru"), Østl. (flere Steder, hvor "tru"). "3) v.a. tilrede". A. Særlig: pynte Lig. Gbr. Vald. Hertil: Buklæde n. pl. (-klæo), Bulereft n. (-rift), Buskyrta f. (-skjurte).

bu seg v. n. (a, og dde) 1) sætte Bo. Stjør. 2) = buast = greidast. Romsd.

Bua f., = Bue og Bubb m. se Buva.

Buavor, Buaveer se Budar-, Bud-.

Bubikkja f. 1) Fæhund. 2) svinsk Person. Tel.

Bubru f. Bro til Brug for Kvæget; f. Eks. over til en græsrig Ø. Li. (Fjotland): Bøubröun el. -bræun.

"Bud f. 1) lidet Hus i Udmarken". A. Shl. "Stølsbu". 6) enslags Gjæsteværelse, hvor ogsaa Klæder, Kister osv. opbevares. Shl. Ryf. Jæd. Ogsaa: "Sæn(g)ja(r)bu(d)". – Bu(d)a(r)lem m. Loft over Bud 6) Shl. Rog.

buda v.a. gjøde". A. Ma. Rog. 2) v. n. skide. Tel. – "bue seg te" v. (ar) søle sig til, med hvadsomhelst. Tel. (Rauland). Af "Bud f. Gjødsel", A. Ma.

Budarvord m. = Mysesmør. Dal. (Bjerkrei): Buuavor (o'); Li. (Sirdal): Buuvor (o'). G. N. búdarvördr, Sul.

Budda (u') f. 1. Dynge af skiveformige, horisontalt paa hinanden liggende Gjenstande; tildels = Soppa. Ryf. Jæd. Dal. "Ei Budda mæ Bøk´r, Brev, Paper, Setlar; ei Kortbudda". – Budderakkar m. = Mugerakkar, Supperakkar. Dal. Jæd. Jf. Bedde.

Budda f. 2. 1) Raamælk; ogsaa: den seige Saft i svangre Kviers Yver = Kvæde. Ryf. Røld. Jf. Buttra. 2) Raamælksost, Kalvedans. Ryf. (Karmt). Ogsaa: Buddedravle m. og Buddost m. Ryf. (videre omkring). 3) nyfødt Husdyr – Føl, Kalv, Lam, Kid – liggende ude i Marken. Ogsaa: fund af et saadant. Rog. Shl. Og – andensteds inden Omraadet -: Løn for et sligt Fund. "Eg he funne" el. "fingje meg ei Budda". Andensteds: "Finna Ljosbadn aa faa Budda". "Eg fekk tri Skjeling i Lammabudda". – Buddeløn f. Løn for "Budda". Lønnen kan være: "Buddedravle" dvs. Dravle som gives som "Budda" – maaske fra først af Dravle af Budda 1) -, "Budd-egg", "Budde-kling" eller "Buddeskjeling", Rog. Shl. Jf. Isl. Pjetursbudda Rokk-Æg? {MERK: Pjetur-. er gammal isl. rettskr. No heiter det Pétur-., OV}

- Bulik og Bullek m.? d. s. s. Budda 3). Nhl. (Haus, Mo). "Finna Bullek". "Bu-Leik", jf. Kalvedans?


– "Bøllek", Belønning til flink Hyrdedreng. NTrondh. (Verdal). Meddelt.

Bud-egg f. den sløve Eg som skarpe Redskaber har med sig fra Kramboden. Stjør. og m. fl. "Buu-egg". Kraambudegg; Tel. – budeggja adj. ikke befriet for sin "Budegg"; ikke sleben. Stjør.: "buuægga".

Budei(gj)ebalt og Budeiedalt m. = Gjætslegut. Sogn. Jf. baltra, dalta. – Budeiedult m. en Ærindsvend for "Budeia". Sogn. – Budeieskora (o') f. = Biskehola. Sogn.

budleg adj. let at rede; se buleg.

Bu-draatt m. Nødfoder = Draatt. Helg.

Bu-drose (o') m. Flok Hornkvæg. Ma. Sæt.

Bud-vedr n. langvarigt og stærkt Regnveir som holder En inde i Boden, Sæterboden eller Fiskerboden. N- og STrondh. og SGbr.: Buuveer; Vald. og NTrondh.: Buuaveer dvs. Budarvedr. Hedder ogsaa "Bustaveer"; Namd.

Bud-vind? m. sydøstlig Vind med tæt fint Regn. Ndm.: Buuvinn. Jf. Budvedr.

Bue m. = Burot. Busk. "Graaboondi", Rbg.

"buen adj. moden". A. Stjør. "3) færdig, tilrede". A. "Han va buen kyrkja meg, buen slaa te meg", ligeved at osv. Nhl. "Buen ti bæ'i", beredt til begge Dele, ligesaa nær det ene som det andet; tvivlsom. VTel. Maaske oftere: "bujen ti bæ'i" (Mo, Moland); se bugen, bogen. 4) let at rede, let at magte = greid, buleg. "Da verte inkje bue før dei no, Far´n æ burte". "Da æ inkje bue te gjera". Maaske altid med Negtelse. Shl. (Stord).

Bufar (uu) m. 1) Flytning = Bufor 1) og 2). Hall. (Aal). 2) "gjera Bufar" bringe Forstyrrelse og Ødelæggelse med sig eller over sig. Hall. 3) = Bufortemba. Tel. (Rauland). 4) = Bufargraut. Vald. (Aurdal, Slidre). – Bufarende m. En som "gjere Bufar", en uvarsom og tumlende Klodrian. Hall. Se Ende. – Bufarfot (oo) m. En som flytter tidt. Hall. (Aal). – Bufarmaal n. rigt Maaltid paa Reisedagen til Sæteren. Hall. – Bufargang m. Gaaen omkring i Gaardene for at deltage i Bufarmaalet. Hall. – bufarsnaassa v. (ar) have travlt med Forberedelser til Flytning til og fra Sæteren. Hertil Bufarsnaass n. a) denne Travlhed; b) Sager som flyttes med. Hall. – bufarsnugga v. gjøre istand til Bufaren. Hall. Hertil Bufarsnugg, omtrent = Bufarsnaass a). – Bufarsvein m. skiden Slusk. Tel. Ogsaa "Busvein". – Bufartemba f. = Bufortemba. Tel. (Rauland). – Bufartull m. en Flyttendes Bylt. Hall. – Bufarve(d)r n. Veir at "buføra" i; "eit gott, eit nustre, Bufarvær". Hall. – Bufarveg m. "vera paa Bufarvegji", være paa Flytning. Hall.

"Buferd f." A. 2) Kreaturflok som "buføres". Hall. – Buferdtemba f. = Bufortemba. Tel. (Selljor; Wille): "Bufærtæmbe".

Bufetil (uu) m. Søler; Tumler; ogsaa: vilter Ugagnsstifter = Ugagnsbul, Ufetil. Tel. (Selljor og fl.). Jf. bufetla, søle sammen.

Buff (u') m. liden undersat og dertil uopdragen og uvenlig Person. Li. Tel. – buffeleg adj. som en Buff. Tel. – buffa v. 1) puffe, give smaa Stød. Jæd. Dal. "Laamm buffast". "Barre, Barre buff!" tirrer Børn Væderen med. 2) fremstøde korte, dumpe Lyd; stønne. Ma. Nhl. "Stynjurn (Ma.; "Bergulvn", Nhl.) "sit aa buffa". – Maaske fremmede Ord. Jf. Eng. buff, buffet slaa, støde, Jf. buffo etc. Buff er dog kanske en efter Fremmedord tillæmpet Form af Buve.

Buflote (o') m. 1) flyttende eller fremdragende Flok af Kvæg. Tel. (Moland, Kvitseid, Selljor). 2) Flytning med Kvæget? Tel. (Kvitseid). Jf. buflytja.

"Bufor (o') f." A. 3) = Bufar 2. NGbr. "Gjæra Buufaar. Gjæra Buufaaree si".

Bufora (o') f. 1) Drift af Fæ, som drager til eller fra Sæteren (Stødlen). Hard. (Odda, Kvamm, Røldal). 2) Mælkevarer som føres hjem fra Stødlen. Ryf. – Buforegraut m. = Bufargraut; Buforeost m. sidstlavede Ost paa Stødlen. Hard. og fl. – Buforukar m. Karl som styrer Bufora 1); Buforureis f. Reise med Bufora; Buforuveg m. Vei til Stødlen. Hard. (Ullensvang).

bufsa v. n. (ar) springe eller løbe plumpende og stødende, som en Bjørn. Sogn, Hall. Tel.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   12   13   14   15   16   17   18   19   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə