A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Sleppa f. Sted hvor noget gives Frihed eller nedskydes. Vald. (Bagn). "Timberslæppe = -skot, -renna". Sleppekkja



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə166/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   162   163   164   165   166   167   168   169   ...   219

Sleppa f. Sted hvor noget gives Frihed eller nedskydes. Vald. (Bagn). "Timberslæppe = -skot, -renna".

Sleppekkja f. ældre ugift Kvinde som har havt et Barn. Vald. (Ø- og VSlidre).

Sleppeneve m. En som er slepphendt. Hard.

sleppfingra adj. = slepphendt. Ndm. og fl.

sleppmynnt adj. aabenmundet. Voss, Tel.

Slerkja f. stor lang slængende Figur; helst Karl. Ndm. Jf. Slark.

slerkja v. n. (er, te?), sætte afsted (lægge i Vei) ivrigt og uforsigtigt. Hall. (Gol).

Slerkjand n. et noget langt Stykke Vei. Hall. (Gol).

Slerma f. Kvinde som hænger i Hælene paa mandfolkene; = "eit Kvændi som hængjer seg etti der Geutane æ". Rbg. (Aamlid). – slerma seg v. "Ho(t) æ de du gjæng´e o slermar deg etti her?" Aamlid.

Slett (ee) f. Slette. Ma.: Sleet(t).

Slett (e') m. 1) et Stænk. Hall. 2) noget som hænger og dingler. Hard. "Rumpeslett", om Snipkjole.

"sletta v. n. (slatt)". A. 4) slænge afsted, gaa raskt. Vald. (Vang).

"sletta (e') v. a. (er, e)". A. "Han vil slætte see unda dæ so tungt æ". Vald.

Sletta (e') f. 1) Slag, Dask. Sogn (Vik og fl.). "Ei Sletta i Nakkjen". 2) Stænk eller tyndt Belæg af Snee. Sæt. Rbg. Ma. Se Sleettr, Slitta. 3) Anfald, Dyst osv. = Tak, Rykk, Beita. Sfj. Særlig: kortere Tidsrum = Bolk. Vald.

"Sletta (ee) f. Slette". A. 2) jævn Flade i hvilkensomhelst Vinkel til Perpendikulæren; endog: jævn lodret Side. Nfj.

"sletta (ee) v. (ar) slette". A. 2) stive Garn. Rog.: slitta og sletta (og æ). Hertil: Sletta f. Garnstivelse. Rog.

"Sletta (e') f. 1. Slud". A. Snøsletta, Sogn, Nfj. og fl. Sklætt' YNamd.

Slettekkja (e') f. = Sleppekkja. Vald. (Sl.).

slettleira (ee) v. a. glatte (en Muur) ved Leer og Kalk. Vald. (ØSlidre).

Slettlod (loo) f. glatløbet Gevær, Vestfold.

Slettr (ee) n. 1) Lapperi, Bagateller. Helg. 2) særlig: spredt Stænk af Regn. Helg. Salten. "Rængnsleettr". – slettra v. n. regne med enkelte smaa spredte Draaber; stænke. Helg. Salten. – slettr-regna v. n. d. s. Nordl. Vel eg. Slitr; jf. G. N. slitr, slitri Smaastumper.

slettra v. a. og n. 1) kaste, slænge; især. slænge eller ryste frem og tilbage, som en Hund med Tænderne. Helg. Salten, Lof. Vesteraalen: sleettr(e). "Han sleettra Book(j)a". 2) hænge og dingle. Helg. "Lörva(a) haang aa sleettera". 3) slide gjentagende; slide og slæbe. Helg. Salten, Vesteraalen, Senja. "Han sleettra aa sleit paa Noota, paa da". Vel eg. slitra, og (et Sammenglid af) flere Ord: a) til sletta, b) til slitr, c) til slíta.

Slettra (ee) f. sei Hinde el. stærk bred Trevl = Slintra. Nordl. Se foregg.

Slev (e') n. Sagl (Masse, Stof) = Sleve. Dal.; NGbr.: Sleev (kort ee). – Sleva f. Saglstreng; bruges hyppigst i Flertal "Sleve" ("Slevena, Sleven") i Nhl. Dal.; ligesom "Syklur". NGbr.: Sleevo.

"sleva (e') v. n. (ar), sagle". A. Og: slevja. 2) lyste meget = sikla. Nhl. Sfj. Ryf. "Sleva itte".

Slevja (e') f. 1) Sagl = Sleve. Ndm.: Slævjaa, NGbr.: Slævju. "Tobaksslævjaa". Isl. slevja. 2) sei Klump af levret Blod, Blodtrevl. NGbr. (Skjaak, Lesja). 3) skidenfærdigt sølevornt Kvindfolk. Ndm. 4) Sladdertaske ("ei so dæ dætt mykjy Loort 'taa"). Ndm. Se slevja v. 5) Dyr med svag Appetit, som er "slæ paa Mat´n". Ryf. (Suldal, Sand, Nærstrand):
Slævja. Dette sidste hører maaske til slæ (sljo).

slevja v. n. (ar), 1) sagle = sleva. Ringerike, Vald. 2) søle, slaske. Ndm. "Bjønn´n gjekk aa slævja i Myyr´n". "Ho slævja aa spring burti Diikjaa". Ogsaa: "Han slævja dæ 'ti see"; Ndm. NSv. ("Norske") Diall. "slevä 'ti säg" d. s.

slevjen adj. slimet; sølet, slasket; om Blæksprut f. Eks. Ndm. (Aure, Halse, Tingv.).

slevjutt adj. fuld af Sagl. Ndm.: -aat.

"Sli n." A. Sly Ma. 2) Bundfald af Steenmeel og lidt Metal (Sølv). Vestfold.

slia v. n. (ar), snylte, snage = slya. Dal. (Hæskestad). Maaske (neppe) slida. – slien adj. snyltende. Ma. (Holum).

"slid adj. graadig osv." A. Hard. Jæd. Dal. Li. Ma. Ned.

slida? v. glide. Oslo: skliie, se skrida; Sleid.

Slidr (Sliir) f. 1) vandret anbragt kort og smal forbindende Fjæl, som a) Tværtræ mellem Meder = Veginde, eller Skagler = Skaakaraas. Fosn, Innh. Namdal; Senja: "Skaaksliir". b) bagerste Tværtræ over Sledelangtræer. Ndm. Fosn. c) Tværtræ over "Kvernkalln". Namd. 2) Bræt, tildels med Gesims, som forbinder Topper af Sængestolper; tildels = Sengesims, -slims. Ma. Li. "Sængjesliir". Vestfold (Dramn): "Huusliir" forbinder Stolperne ved Hovedgjerdet. 3) vandret Bjælke hvori Skillevægge mellem Baase er fastgjort. VTel. (Høydalsmo): "Baakksliir". – Ordet er eet med "Slider n." A., Isl. slídr, n. pl. og f. 4) Skede = Slidra, A. "Han skjelv 'kje i Slii`rine" (dat. sg.) eller "i Slii`ro" (dat. pl.). Tel. (Sell. Vinje). 5) se slidra.

slidra v. n. (ar), glide. Nhl. Ryf. Jæd. og Nordland: sliir(a). "Sliira paa Huu`ke". "Sliira forbi Skjer´e". "Sliira igjænom". "La(t) sliira dæ!" = lat gli, glo. Se Sleid.

slidra? v. (ar), holde sig stadigt lurende nær nogen for at tilvende sig en Fordeel. V- og ØTel. "Han sliirar o hængge jamt, sliirar o fyyje jamt". "Sliire tee seg noko", lure noget til sig, tilvende sig med List. "Sliire seg tee noko", d. s. – Sliir f. og Sliira f. En som "sli(d)rar"; bedragersk snedig Person, som man ei kan blive kvit. Tel. Røldal. – Verbet er maaske eet med foreg.; men ialfald Sliir f. er vel sat i Forbindelse med Slidr, en Skede. – Sliirestikk n. Stik i Kortspil, hvilket man har luret seg til. Tel.

Slidre m. Skede, Balg. Ndm. Fosn (Hitra), Namd.: Sliire, -i. Jf. Sleidre. – Sliirejønn n. = Sirissa? Tel.

slidren adj. 1) slibrig, glat. Nhl. og fl.: sliiren. 2) slirren, smidig, bøielig. Sæt. Vel til slidra, glide.

Slidresmokk (o') m. Skindhylster inde i Knivskede. Tel.: Sliire-. – "Slidrevond m." A. 2) om en ubehagelig nærgaaende Person, omtr. = Sliira, se slidra v. Tel.

Slifsa f. 1) slap tynd tarmlignende Tingest. Tel. 2) Vadske- eller Tørreklud. Hall. – sliskeleg adj. lig en S. Tel.

"slik (ii) adj. slig". A. Ved Siden af de sædvanlige Former forekommer følgende: Mask.: slikan (i'#-ee), Ndm. Fosn, Namd. Innh. Fem.: slika (i'#-ee), Ndm. Fosn, Namd. Innh. Fleertal: slikkne (i'#-ee) og -na, Romsd. (Eid); slik og slikan, Ndm. osv. (noget sjelden); slikkre Røros, Selbu; slikkr, sleekkr Ndm. Innh. Namd. Salten. Neutrum: slikt-(d)a, som hitt-a, Hard. Sfj. "Han æ slikan Kar, slikan goo e(i)n Kar, slikan e(i)n Kar". "Ho e slika (fæl e) Flækkj'". "Slikne Kara; slikna Viise". "Slik' (slikan) gill' Ky". "Han kom i slikta Fløkje"; Sjf.

slika (i') v. n. (ar), slege, sledske; smidske; = sleikja. Rom. Totn (Vardal, Biri), Hedm.: sleeka og, oftest, slæka. "Slæka seg inn". "Han gaar aa slækar för Præst´a". "Sleek(k)a Faatii", se Faatid. Jf. slikja, stryge, glatte; Sv. Dial. sleker, smikrare. – Slækabikkje f. Hund som logrer meget. Østl. – sleekablii og slækablii og "slækane blii" adj. sledskt blid. Rom. Totn, Hedm. – Slækakjæft m. Smidsker. Hedm. – Slækavæn(n) m. Bagtaler. Vardal. – slækate adj. (< slikutt, som smekate < smikutt), smidskende. Rom. (Nes). Og: ee.

"slikja v." A. Shl. Ryf. Gbr. ”S-ande fiint".

Slikjesvad n. glindsende vaadt "Svad". Sogn.

Slikjetonn f. Svinetand at glatte med. Hall.

slik-kvit adj. glindsende hvid. Senja: sleek-.

slikren (i') adj. smidskende. Sæt. "Han æ so slikren o slaikjeleg' o bleileg' o søytleg'".

sliktne for slitna v. NØsterd.

slikutt adj. smidskende. Rom.: sleekate.

"slima (ii) v. (ar), 1) tøve længe for at vente osv." A. Shl. Røldal, Tel. – Slimafiskje n. Fiskeri hvorved man "sliimar". Shl.

Slima (ii) f. Snyltegjæst. Tel. Sliimegjest m. d. s. Tel.

Slimaks (ii) m. kjerneløst Aks. INfj. (Stryn, Breimn). Jf. sleim.

Slims f. 1) Tværbjælke = Slind. Li. Undertiden = Sims. Ma. "Løeslims". 2) List paa Væg el. Sæng = Slind, Sims. Tel. Rbg. Ma. Li.

Slims n. Samling af Slimsor 2). Ryf.

"Slimsa f." A. 2) = Slintra. Ryf. "Kjøts.".

slimsen adj. 1) lig en "Slimsa"; tynd og slunken; om Kjød, om Personer. Shl. 2) tynd og smidig. Vald. Gbr. Jf. sleim; Eng. slim smidig.

"Slind f. 1)". A. Stjør. "2)". A. Tel. 4) smal tynd Plade, mest af Bark, afhugget af Vedstok for at befordre Vedets Tørring; ogsaa: gjenstaaende Barkstrimmel paa for Resten tilhuggen Bjælke. Rom. Solør, Ringerike. "Slaa a(v) en to-tre Slinner!"
Hertil: Slin(d)eve(d) m. halvt afbarkede Stokke til Ved. Østl. Slindre f. = Slind 4). Vinger. 5) bøielig Stang fra Væg til Væg til at hænge paa. NGbr. "Klæslind". 6) kløvet Stok med Fladsiden op, som danner Sæde eller Hylle. Ringerike. 7) = "Grind" om Høvogn. Namd. og SHelg.: Sklinn.

"slinda v. a." A. "Slinne a(v) en Bjælke", afbarke en B. stribevis; se Slind. Østl. "Slinne oopp Vee".

Slindr f. 1) = Slind 1). Ryf. Ndm. Se A. 2) = Slind 2). Sæt. Tel. 3) lang flad Flis som springer eller hugges af en Stok. Sæt. "De spelast av äi Slin´dr". 4) = Slind 5). Sæt. "Klæslindr".

Slindra f. 1) ophøiet Rifle paa et haardt Legeme; f. Eks. et Æble, et Glas. VAgder. 2) = Slind 4).

slindra v. a. = slinda. Hard. Vinger.

Slindreve(d) m. = Slindeved. Vinger.

slindrutt adj. riflet, fuld af "Slindror". Rbg. VAgder.

slingra v. a. 1) flette (Baand) = slyngja. Romsd. 2) = skeina ut ein Stein. Ma.

Slingra f. lang holdningsløs Figur. ØTel.

slings adj. slank og svaiende. Rbg. Ma. Dal. "Han æ so sling(g)s´e den langge Kar´n".

slingsa v. n. (ar), svaie, slænge lidt; om smækkre Ting. Rbg. Ma. Dal. "Ho sling(g)sar o svigar den langge granne Fura". Jf. slangsen, Slongs.

Slingsa f. = Slettra, Slintra, Slongs. Østl. Agder, Dal. "Kjøtslingsa".

slingseleg adj. smækker og noget holdningsløs men ikke usmidig. Sæt. Tel.

slingsen adj. 1) = slings, slingseleg. Dal. Agder. 2) slunken som en nybær Ko. Hard.: slyngsen. – slingsutt = slingseleg. Dal.

slinka v. n. dovne sig under Arbeide; skulke. Shl. "Slinka oonde". Jf. Sv. slinka, dingle osv.; Eng. slink, snige sig bort.

Slinkra f. blød, klæbrig og seig Masse; omtr. = Slinka. ØTel. Totn.

"Slintra f." A. Østl. 2) spæd men smidig og udholdende (sei) Karl. Hall. Gbr. og fl. 3) trættekjær og bedragersk Person. Tel. 4) Snyltegjæst. Tel. Se slintra v. 5) = Slind 4), Slindra. Follo.

slintra v. n. 1) = slenta, gaa paa Slent. Smaal. (Trykst.). "Øksa slintra". 2) gaa omkring snigende; snylte; snige sig. Tel. 3) "slintre ein Stokk" = slinda. Follo. – Slintrebikkje f. a) snigende, snyltende person; b) En som er fuld af Slintretak n. snedige Greb, slemme Kneb. Tel.

slintremjuk adj. sei og smidig som en "Slintra". ØTel. (Bø).

slintren adj. lig en "Slintra"; smidig og sei (udholdende). Gbr. Totn, Vald. – slintrutt adj. d. s. NGbr.: -aat. – slintrinvøksin adj. af smidig og sei Vækst. Vald.

Slip (ii) m. det Parti som paa et Egredskab er slebet. Vestfold, Smaal.

Slipa (ii) f. Slibningslinjen paa Egredskaber mellem den slebne Eg og det øvrige; nogle Steder = Sliip m. Romsd. Sdm.

"slipa (ii) v. a. (ar). Har (er, te) i Hard. og fl. "rouvsleipt", se Ro.

slipa (ii) adj. (part.), slu, listig; fiin (sleben, hvas). Tel. Gbr. Smaal. og fl.

Slipa (i') f. Sliim, som paa Fisk = Slip (i'), Sleipa. Shl. (Fitja, Fjellber), tildeels: (ee).

Slipan (ii) n. Slibning; det Tidsrum efter Slibningen hvori man kan bruge et Egredskab (Lee); ogsaa: Arbeidet udført i denne Tid = Sliip n.; jf. Kvetjan. Vald.

Slipeljaa (ii) m. Lee som er hvæsset ved Slibning )( Tynsleljaa. Hard. – Sliipelunn m. = Sliip m., Sliipa f. Dal.; Jæd.: "-loonn". – Slip(e)oor m. = Slipegrut. Innh. – Sliipero f. se Ro. – Sliipestæinsbryju f. Gbr. se Brya.

"Sliping f." A. 2) = Slipan. Hall. 3) = Sliip m., Sliipelunn. Nfj. (Honndal).

Sliping (ii) m. = Slipeljaa. Hall.

slippa v. a. (ar), 1) udpresse draabeviis; øse eller klemme frem af en ganske liden Vædskesamling. Shl. "Me slippa nee ein liiten Grand 'taa Kyyr´o". 2) nippe til en Vædske. Hard. Shl. Ryf. – Slippa f. Ko som næsten intet mælker. Hard. Shl. "Gjeldslippa".

slipra? v. n. (i'), slikke hørligt. Østerd. Solør. Maaske kun: sleeppre og (æ) og (ø). (Ogsaa optegnet: "So´n slipre i Bøtten"; Oos).

"slipra v. glide". A. slipra seg, snige sig (ind); lade sig glide (ind). Berg.

slipsa v. n. (ar), slikke; nyde i smaat; nippe (til) = slippa. Hard. (Odda, Ullsv. Ulvik). "Han slipsa 'tao Øle", "uppi Mjølkjæ".

slirka v. n. (ar), 1) gjøre et Slæng eller svingende Slag; slænge til; slænge ind. Sæt. VTel. "Han slirka ti mæ Geisli". "Kaama slirkande". Hertil Slirk m. et Slæng; Forstrækkelse af et Lem ved Slæng. Tel. "Ein Slirk i Armen". 2) smække = slarka, lakra. Jæd.

slirkjeleg og slirkjen adj. smidig. Sæt.

Slirp m. Strimmel; Pjalt. Dal.

slirpa v. n. (ar), give et raskt Slag med noget elastiskt; snerte. VTel. Rbg. (Aamlid). "Grein´ee slirpar". "Han slirpa o sloo". slirpeslaa v. slaa saaledes. Tel. Jf. slipra, slapra, larpa, lapra.

slirreleg adj. tynd og løs, om Tøi. Tel.

slirren adj. = slirkjen. Sæt. Se slidren.

Slirv f. blød slimet Hinde eller Samling af Trevlestof. Rbg. VAgder. "Kjøts., Bloos.".

Slirva f. tyndt og slapt hindeagtigt Stof. Tel. (Raul.). "Detta Tkjell´e æ so utslite o slirvelegt (adj.) at de skiar addesta" (skinner igjennem).

slisk, sliske, slisken se sleiska.

slissa v. (ar), slide og slæbe. Voss, Sogn.
"Huusmann ha gjængje aa slissa aa dregje pao Vee'n i häile Vetr". "Slissa aa sliita".

slissa seg v. glide af, bøie sig til Side. Tel. (Laardal, Mol.). "Hy´e slissar seg oonda Ljaa´n", det tynde og myge Græs osv. Maaske til slida (glide).

slissen adj. velvoksen slank og smidig. Gbr. (Fron, Lom).

Slit (i') n. ganske enkelte Regndraaber eller Sneefnug som falder under Blæst. Li.: Slit og Slid: Ryf. og ØTel.: Sleet; Sogn (Vik): "Snø-slit". Synes at høre til sliita v., men jf. ogsaa Sleettr, Slita.

"slita v. (sleit)". A. 6) om Stænk af Regn, "Slit". Sæt. Li. Jæd. "De hae sliti o rignt leiti". 7) "slita tee", strække til til Nød, gaa an til Nød. Agder. "D'æ so de sleite fraa Haand o ti Taann". Sæt. "Dæ sleit tee" = vrei tee.

slita (i') v. n. (ar), slide (og slæbe), arbeide anstrængt. Sogn, YNamd. "Sleeta (kort ee) aa slææp'"; Namd. "Han sleeta paa de dær Steinn´n".

Slita (i') f. 1) = Slintra, Sleettra. NGbr. og Vald.: Sleeto (kort ee). "Kjøtsleeto". "Inkji äi äenaste Sleeto (= Bein) mæ Fisk"; Vald. SGbr. Hedm.: Slitu; Rom.: Slytu. 2) liden spæd Tingest. Vald. 3) Gran, Smule. Nhl. Sogn, Hard; Sdm.: Slite; Lof.: Sleeta; Østerd.: Slutu, Slootoo, Slötö (Rendal). "Han dugde kje Slito". "Dar va kje Slito Gagn i 'an". "Eg fekk aldri suftande Slitao". "E kann ikkje Slita!" "Aller Slutu". "Itte Slootooa". 4) om en mager men udholdende Figur (Mand, Hest). Sogn; Oslo og Smaal.: Slitu. Se A.

slitande (i'): "inkje da slitande Grand". Hard.

Slitar m. kraftig men haardhændet Arbeider. Sæt.: Sleitari.Slit-arbeid n. haardt A.

Slitra f. = Slintra. Hard.; Nordl.: Sleettra.

Slitta f. Gran, Smule = Slita. Ndm. Romsd. Gbr. Slitte NGbr. men: Kjøtsleto. "Kaar (kvar) ei S.". Jf. G. N. slitti, Slettr. – Slitt (el. Sleett) n. d. s. Dal.

slitug adj. lig en "Slita", smidig. Sogn.

slitusam adj. = slitsam, haml. VTel.

Slivra (i') f. Klump af sammenløben Vædske. Hall.: Sleevre; især "Bloosleevre". Se slivra, v.; Livr, Slirv.

"sljo adj. sløv". A. slæ, Voss, Nhl. (Mo). "slæ Kniv, Sko"; Shl. Ryf.: "Fiskjn æ slæ te biita", (dorsk), "Kyr´o (Ku´naa) æ slæ te eta, slæ paa Mat´n" (ulysten) – slæ som Sæ dvs. Sjo. sljaa´e (og sljaar´e?). VTel.: "Sljaa´e (K)niiv´e"; "Rugj´n æ sljaa´e, Konni æ sljaatt", kjerneløs (se sløg) – "sljaa" som Sjaa dvs. Sjo. sloo, SGbr. (Faaberg); "Fisk(j)n æ sloo", doven. sl(j)ø, Vald.: "sljøtt Kødn". sløg (som mjøgr), Rom. Ring. Østerd. Odal: "sløge Skeiser"; "Øuksa æ sløg", Odal. sløy, Oslo (Børum, Aker): "sløy Kniiv". slø, Smaal. Follo: "slø Kniv". slu, Vestfold, Oslo: "slu Kniiv". sjoo, kjedelig, trist (= Eng. dull), skranten, NGbr. (Lom, Dovre, Vaagaa, Fron; i Lom ogsaa sljo?). "Ein s(l)jo Skilna". "Eit s(l)joott Lag". "Du seer saa s(l)jo ut idag", nedslagen. "Sjoott Køynn", Fron, Vaagaa og fl. sjaag, sløv, sløvskoet, ØTel. (Bø): "Hest´n æ sjaag".

sljobeitt adj. sløv til at bide; om Redskab, Fisk. Ryf. og Hard.: slæ-. "S. Kniiv, Ljao".

sljona v. blive sløv, "s(l)jo". NGbr.: sjoonne.

"sljoskodd adj." A. sljøskoodd, Vald. Hall. sljaa-, VTel. slæ-, Voss, Nhl. Sogn. sløg-, Totn, Ringerike og fl. slaag- og sjaag-, NTel. sløy-, Oslo. sjoo-, NGbr. slø-, Østl. Hall. slu-, Oslo, Vestfold.

"Slo f. 1, Horntap". A. Voss, Rbg. Ma. Jæd. Totn. Sloo n. Ryf. Dal. Se Lo.

"Slo f. 2, Staalorm". A. Hadeland, Land, Totn (Vardal). Sleva (e'), Ma. Ryf. Sleiva? Ryf. Sløge, Vestfold, Ringerike. Sjøje Hall. Eng. slow-worm.

Slo-aure m. = Glipaure. Jæd. Maaske: Slog-, for dens store Bug. Slo se Slog.

Slo-aar n. Sommer med megen Væde, som har voldt megen Raadnen af Hø. Hall. – Slo-vetr m. mild og fugtig Vinter, Sølevinter. Ma. og Dal.: Slouveddr.

Slobb og Slobba (o') f. = Slabb. Tel.

Slobrand m. lang lad Person. Nfj.

"Slod (oo) f. 3) Række". A. Ma. "Vera ette i Slou", være bagefter i Rækken, men dog synlig.

Slod (oo) f. 1) en stor Green osv. = Slode. Ringerike. 2) et stort og langt Hunvæsen, jf. Slode. Ringerike, Rom. Land, Hedm. Vald.

"sloda (oo) v. a. (ar), 1) slæbe". A. Nhl. Shl. Rbg. "2) v. n. hænge bagved, slæbe efter". A. Shl. Rbg. "Tak upp den Taugjæ, ho slouar nee-aa!" Sæt. 3) gaa slæbende og usikkert; gaa og drage sig. Shl. Ryf. Sæt. "Hund´n slooar, inkje Rev´n". "Han slouar o kjæm ikkje fram, den Slouen"; Sæt. "Hundn gjekk aa slooa – el. slooa seg – her om Gar´n".

Sloda (oo) f. 1) spor efter Slæbning. Tel. (Selljor): Slooe. 2) Fiskeindretning = Sleda, Sløda. Tel. (Selljor). 3) Række sammenlænkede Tømmerstokke som slæbes. SHelg.: Slooa, "Tømmørslooa". INamd. Slø f. 4) seent og slusket Kvindfolk. Ma. 5) stort og langt Hundyr = Slod. Østerd. Jf. Slode. Væs. eet med flg.

"Sloda f." A. Ma. Rbg. "Høysloua".

Slodd f. 1) et Slags Kjælke. Vestfold (Lardal og fl.). 2) Slæde med to Hjul bagtil. Vestfold (Hov). Se A.

Slodda (o') f. 1) tungfærdig og slusket Kvinde. Tel. (Bø); Hall. (Gol): "Slødde, Loorteslødde". 2) Historie = Sløda, Skrona. Jæd. "Slaa ei Slodda". 3) Kjælke bestaaende af tre Brætter. Ma. Li. Ned.
Østl. Se A. 4) = Sleda, Sløda, Sloda (til Fiskning). Østl.

"Slode (oo) m. 1)". A. Sæt. "2)". A. Ndm. "4)". A. Ndm. "Møkjaslooe". "5)". A. lang tung doven Figur. Sogn, Hard. Shl. Agder, Vald. STrondh.; Sdm. (Skodje og fl): Slooje. Ofte b) om en lang før og kraftig Figur. Tel. Hard. "Ein Slooe Hest´e, Griis´e". "Eit Slooe Tree". Og: Sloune (Hest); Hard. "6)". A. Slooe er nærmere Vandfladen end Bode. Ryf. (Karmt). Se Slu. 7) et Redskab af Grene hvormed man kjører henad Sneefladen for at klappe den ned. Vald. (NAurdal).

Slodefot (oo, oo) m. En som gaar slæbende og snublende. Tel. Sæt.

slodeleg adj. lig en Slode 5) b): lang før og kraftig. Tel. Hard. (Røldal): slooe-.

Slodeskid n. "Slode" til at drage Løv paa. Sogn: Slooastkjii.Slodot se Sladake.

Slodvid m. Buske som anbringes paa Høslæden omkring Høet naar det hjemkjøres om Vinteren. Nfj.: Sloodveede.

sloen adj. vaad og tilsølet. Shl. (Fitja).

Slofisk m. = Slo-aure. Østerd.: "Slooføsk".

"Slog n. Fiskeindvolde". A. Slou, Dal. Agder, Hard.; bestemt Slou (men sløgja v.). "Slou um Slou" = Hip som Hap, sliks Slag; Hard.

Sloga (oo) f. en slusket upaalidelig Kvinde. Senja. Sloogsa f. d. s. Senja, Salten.

"Sloga (o') f. Pleiel". A. Sloge (o'#-ö#-aa#-oo), Romsd; Sløgu INdm. (Sunndal); Slu(ghw)u Gul. Østerd.; Sluuaa YNdm.; Slooa SHelg.; Sloo Salten. – Sloguvol (o') m. = Slagvol. Ndm. Gul. Østerd.

Slo(g)maase m. = Sildamaase. Sfj. Nfj.

Sloheigre m. se Hegre. maaske: Slog-hegre.

"Slok (o') n. 1)". A. Tel. Agder og fl. 3) lang Tingest el. Figur. Rom. Smaal. Follo, Jæd. Slokmerr f. lang Mær.

Slok (oo) m. tyndt Vædskelag, som paa et Gulv. Østerd.

"Slok (oo) m." A. 2) tung slap og slusket Person. Ryf. Shl. Nhl. Voss, Sæt. Trondh.

"Sloka (o') f." A. Namd.: Slookoo, "Myr-".

"sloka (oo) v." A. Nhl. Shl. Ryf. Tel. Sæt.

sloka (o') v. a. 1) danne til "Slok", uddybe i Midten. Mest sloka seg, om Planker som fordybes i Midten ved Slid i et Gulv, og dl. Berg. Ryf. 2) føre frem i "Slok". "Sloka Vatne fram, nee". Ryf.

sloka (o') adj. (part.) noget uddybet i Midten, se foreg. Berg. sloken d. s. "Planken æ sloken". ISogn.

Slokaburd (o', u') m. Vandtilførsel gjennem Slok; jf. Kvernarburd. INfj. YSogn, Nhl. "D'æ laangge Slokabur aat di Kvedn´n", Nhl.



Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   162   163   164   165   166   167   168   169   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə