A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə171/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   167   168   169   170   171   172   173   174   ...   219

Snjokyngg, -kyngje se Kyng, -ja.

Snjokøya f. halvt opløst Snee. Tel.

snjolendt adj. = snjofast 2). Shl.

Snjolosing (o') f. = S-løysing. ISogn: Snø-. snjoltre se snoltre-.

Snjoplogsbraut f. den lodrette Væg som Sneploven efterlader

paa Siderne. Follo. Se Snjobraut.



Snjorapa f. = Snjorap. Helg. (Vefsn): Snyrapä. – Snjoraas f. = S-skrida. Sæt.

Snjorosa (o') og -rota (o') f. = S-skrida. Ma.

snjoruska v. = snjofluskra. Gbr.

Snjoræsa f. lidet S-Skred. Sogn. Se Ræsa.

Snjoskota (o') og skreida f. = -skrida. Ma.

Snjoskrimsl n. tyndt Sneelag som ikke dækker men er netop synligt. Tel.: Snjo-; VAgder og Dal.: Snø-.

Snjoskuta (uu) f. udoverhængende (konkav) høi Sneedrive. VAgder: Snø-.

Snjoskuve m. frem eller til Side skudt Sneemasse. Som ved Agen. Tel.

Snjoslaps n. = Snjokøya.

Snjoslat n. Slud. Gbr.

Snjosletta f. bitte lidet Sneefald; Stænk af Snee. Rbg. (Sæt. Evje), Ma. Se Sletta.

Snjoslit (i') n. = Fannarslit. Sogn.

Snjosokk m. 1) Haarsok mod Snee. 2) svag, slap, døsig Person. Rbg. Li. Sogn, Nfj.

Snjosor (o') n. = Snjokøya. Ndm.: Snjø(v)-.

Snjospikke m. Sneespurv, Emberiza nivalis. Tel.: kj. Snjotitingji m. d. s. VTel.

Snjotak n. = Sjonaam. Hard. (Ulvik), Ryf.

snjoug adj. fuld af Snee.

Snjovetr m. 1) Sneevinter. 2) Vinter med Hensyn til dens Sneemængde. "Liiten S.".

sno adj. 1) driftig = snuen. Tel. (Bø). "Snoo oom seg", flink til at skrabe til sig. 2) rask kraftig og smidig; omtr. = spræk. Shl. (Etne, Fjellber), Ryf. (Tarvastad).

Sno f. (og n.), Veir af noget = Tev. ØTel. Totn, Oslo. "Bikkja fekk Snoo´a paa (el. i) Haran". Og: Snoov, Snu, Snugg, Snoog, Snook, Snøøk, Snøkk, Snukk osv.; se disse.

sno v. (r, dde, tt), 1, Snuse (efter), søge ivrigt = snoa, snaa, snugga.

Nhl. og fl. ”Han snoor dæ væl upp”. Og snoa, A. ;snoovæ, snu, snugga, se disse.



sno v. (r, dde, tt), 2, streife = snaa, snaava, snugga. Ogsaa: stryge tæt forbi uden Berørelse; = snugga. Ring. Totn, Hadel. Land. "Kuula snoodde förbi Øre". Maaske eet med foreg. Jf. Snaa.

"snoa v. n. (ar), lufte osv." A. snoo (r, dde, tt), Gbr. Hall. og m. fl.; snooge, Gbr. (A.), Follo; snoode, Nfj. Sdm. se d. "2) snuse osv." A. Vestf. ØTel. Og: snoova (se d.), Sogn, ØTel. Vestfold. "Han snoova dæ upp".

Snod (oo) f. Luftning = Snoa. Nfj. (Honndal, Selja), Sdm. (Volden, Borgund). "Ei liita Snood". "Dalesnood". "Kveldsnood", ogsaa m.? Snoode m. d. s. Nfj.

snoda (oo) v. (ar), lufte = snoa. Nfj. Sdm.

Snodda f. liden net Pige. Jæd. (Klepp, Haa). snoddale(g) adj. lig en S., liden og net. snyddale(g) adj. lig en S., liden og net. snyddale(g) d. s. Jæd. Jf. snadda, Snadd(a), Snedda, (snudda, snydda).

"snoden (o') adj. = snaud". A. "Reis naa snou' o snooen, o so kaam atte feit' o looen"; VTel. (Moland). "Gakk bool snöu aa snooin, kaam atte liiv aa looin"; ØTel. (Bø). "Gakk no snöu aa snøen, saa kjæm du atte baa feit' aa løen"; Ryf. (Suldal). – "Rii paa dæ lødne o ikkje paa dæ snöue", Li. (Nes), i Folkesagn; "snöue" har vel tidligere lydt ”snødne".

snodig (oo) adj. smidig; som forstaar at sno sig = snudig. Tel. Shl. "Snoodig om seg".

snodra (o') v. snage lidt, nappe saa smaat af noget. Tel. (Rauland, Selljor). "Ho snodrar o snotar". G. N. snodra eller snudra, snuse. – Snodr n. og Snodra f. liden Tingest som snager, "snodrar". "Slikt Snodr te ørliiti Kræe" (Fisk). snodreleg adj. "De va snodrelegt mæ Fiskingji". "Me fiska snodrelegt"; = snaudt".

snoen (oo) adj. = snuen. Innh. Selbu.

Snog se Snugg, Snok. snoga se snoka.

Snogg (o') m. Hastighed, Fart. Shl. (Fitja). Jf. snøgg, sneggja osv.

snogg, snoggjen se snøgg, snugga.

Snok (o') f. 1) kvindelig Snager. Tel. Til snaka. 2) f. og m. Snager, Snuser, Snyltegjæst. Ryf. Jæd. VAgder, Vestfold, Nedre Tel. Sjelden "Snok, Snog (o')"; mest: Snaak, Snaag. Vel til snoka (o'); og jf. tildeels, Snaak, snaaken.

Snok (oo) m. 1, Landsnegl. SHelg. Snookji d. s. SHelg. "Geitsnok" (og "snaak"), Innh. – snooka v. fortætte (Mælk) ved "Snook". SHelg. "snooka Meelk", adj. Jf. G. N. snákr Snog. Se snoka.

Snok (oo) m. 2, 1) Snude; Mund og Næse; nogle Steder mest Næse, andre Mund. Østl. Hard. Sogn, Nfj. Tel. (Bø) og fl. "Snuus i Snook´n", ISogn. "Dra paa Snook(j)´n", drage Veiret hørligt op igjennem Næsen, som En der bliver stødt. Hard. Oslo; Land, Østerd. "Holt Snook´n", hold Mund; Sandsvær og fl. 2) næsvis Person; En som har sin Næse allevegne. SGbr. Senja. "Stoorsnook", storsnudet Person; "ein 'taa Stoorfølkje"; Hall. 3) sær prippen Person; Ro. (Eidsvoll). 4) a) listig Person; "en fiin Næse"; Fosn. b) Snuser, Snager; Li. Vestfold, Gbr. Smaal. Ring. "D'æ ein Snoog, heile Katt´n". "Tjuvsnook". 5) Luft eller Veir af noget, = Tev, Snak, Snøk, Snaag, Snugg, Sno osv. Smaal. Rom. Ringerike, Hadeland, SGbr. Vestf. Bamle, Ned. "Faa Snook´n av noko", eller "i ('ti) noko"; = "paa nooe", VSmaal. "Hoon´n har faatt
Snook'n 'ta Rev´n", ØNed. Snoog, Nhl. (Haus). "Faa Snoogj´n i noke". 6) svag kjølig Luftning. Oslo, Follo, Smaal. "Ein liiten Snook". Se snooka.

Snok (oo) n. Slikkeri. Shl. (Etne, Strandebarm). Sjelden. Oftere: Snookri; Shl.

snok (oo) adj. lidt fornærmet. Østl. Jf. "dra paa Snook´n". Ogsaa: snaak, Vald. Rom. Og: snaaken, Ring. Jf. snoka (o').

snoka (oo) v. n. (ar), 1) snuse, speide, snage, rapse, snylte. Østl. (se Snook), Tel. Li. Dal. STrondh. Gbr. (A.). "Snooke se inn", snige sig ind; Smaal. "Kua (Katt´n) fer aa snooke"; Selbu. "Ho gjæng o snooga o greve"; Li. Jf. snaka, G. N. snaka, snuse omkring. 2) lufte; blæse svagt men lidt kjøligt, svagere end snoa. Follo, Oslo, Smaal.

snoka (o') v. (ar), snuse osv. = snooka 1). Vesteraalen, Li. Ma. Jæd. Røldal, Ryf. snoga (o'), Li.; andensteds mest snaaka, snaaga. "Ku´naa fær aa snaakar"; Ryf. "Han gaar her aa snokar, eg kann kje faa 'an uut av Huuse". – Hertil: Snaag m. = Tev, Snook. Jæd. "Faa Snaag i". – Snokar (o') m. En som snokar. Ryf. og fl. Mest: Snaakar, Snaagar. – snaakin adj. = snak. Vestfold og fl. Jf. snaaken, snækjen.

snoken (oo) adj. svagt vindig og kjølig. Smaal.

snokla (oo) v. snuse osv. = snooka 1). Østl.

snoltreleg adj. "snaud" paa Hovedet; omtr. = snaaldutt. Tel. (Rauland). Ogsaa: Snjoltrehovud n., Snjoltreskalle m. Tel. (Rauland, Selljor). Jf. snultra.

"Snop (oo) m." A. Nhl. 2) unyttige Smaating. Voss.

Snop (oo) m. 2, Snuser, Snager, Snyltegjæst. Ma. Sæt. Tel. Land. Til snoopa.

snop (oo) adj. som røber Skuffelse, slukøret, flau, forlegen = hengjeleg, flat. ØTel. (Heiddal, Grandsherad). Mere brugt er: snoopeleg og snoopen d. s. Sæt. Ø- og VTel. Til snoopa. "Han sat so snoopen o snøyrlelege". snoopt adj. (part.) d. s. Jæd. – snop se snaap.

Snop (o') m. 1) Stump = Snupp (Røldal). Hard. (Ullensvang, Kvamm). "Ljousasnop". Voss: Snop(p). 2) forlegen, flau (afstumpet) Person. Ryf. (Sand, Hjelmeland): "Snop, Snaap, Snaab". Jf. snypa, snopen osv. G. N. snopa el. snoppa, Snude.

snopa (oo) v. n. (er, te; ogsaa ar), 1) sidde og hænge ventende (som en Betler) eller udtryksløst stirrende (som ofte paa et Fotogram); sidde noget flau el. forlegen. Tel. Sæt. Land. "Han sat der o snoopte o vænta, sat so snoopelege (adv.); SætB. 2) snylte; snage, luske til sig; rapse; snige. Ma. Tel. Sæt. Røldal, Land. "Han sniiker aa snooper paa alt", venter at faa; Land. "Ho gjæng o snoopar etter o faa, snoopar tee seg"; Tel. "Snoopa seg inn i Lagje". – 3) have sin Næse i alt; blande sig i alt. Li. (Eikin: snopa (o'), som Hop (o') < hópr). I denne Bet. vel eg. være en "Snoop", derfor vistnok oftest (ar), altsaa eg. et andet Ord. – G. N. snópa (ir) sidde og hænge.

Snopa (oo) f. 1) En som "snoooper", som seer "snoopeleg" ud, eller gaar og "snoopar". Tel. 2) en Lækkermund. Hard. (Kvamm og fl.). Jf. Snoop, Lækkerheder.

snopa (o') v. (ar), tage stumpeviis; nappe af. Stjør. og Strinda: snaapaa ('taa). Jf. Snop, Snope osv.

Snope (o') m. Snip, Stump = Snop, Snupp. Innh. og Strinda: Snaapaa, "Aakrsnaapaa, Æng-, Skinn-".

snopen (o') adj. 1) knap, kneben; blottet, omtr. = snaud. Sogn; NGbr.: snaape(n). "Dar va so snope at da va skammle". "Dei livde bærre snaapee" (adv.). 2) forbunden med Skuffelse; uventet fortrædelig. ISogn (Hafslo). "Da va snope", det var en Streg i Regningen. 3) skuffet; slukøret; = flat. ISogn, Ryf. Jæd. Jf. snupleg, snipleg, snipen. Til snypa, Snop (o') osv. (I ISogn vil let, ligesom regelmæssigt i IVAgder, snoopen (snoupen) blive til snopen. Jf. oopen for open. Overhovedet kan Ordene snoop- og snop- let glide sammen, ogsaa form. Betydningslighed).

snopen (oo) adj. 1) slukøret, flau, surmulende osv. = snop. snoopeleg d. s. Sæt. Tel. 2) snyltende, snagende; nærig. Tel. Bamle, Ma. 3) lækkermundet. Hard. Voss. Jf. Snoopa. Færøyar: snópin, flau. Se A.

Snoping (oo) m. nærig Person. Tel. (Lunde).

[snopla (oo) v. snuble uden at falde. Trondh.

"Snor (o') n. Snot". A. Snor(r) m. Sæt. Snørr f. Hall. og fl. Snörul m. a) d. s. Helg. (Vik, Bindal); Snoorool, Namd.; Snörluur, Ork. Ndm. Innh.; Snællur, Selbu. b) Snottap. Trondh. 3) snottet Person. Ndm. Fosn; Selbu: (snør)vigtig Person. – Snorbikkje (o') f. om uforskammet Person. Tel. – Snordabb m. 1) Snottap. 2) snottet Dreng. Røldal; Hall.: Snørrdabbe. – Snørrdölk m. modbydelig Person. Dramn. – Snørrgjørs m. = Gjørs. Rom. – Snørrkilling m. Snottap = Kidjafot. Hall. – snorfull adj. modbydeligt beruset. Tel. – snørrleid adj. modbydelig. Dramn fl. – Snorsnye f. snottet Person, især efter megen Drikken. Tel. – snora (o') v. n. (ar). "Da snora paa deg", det flyder af Næsen paa dig. Nfj. Sogn.

snora (o') v. a. (ar), fange i Snare. Tel. og fl.

Snoraa, Snore-, Snoru- se Snara.

Snorelykkja (o') f. = Rennelykkja. Sogn.

snork, snorkje se snerka.

snorslaa (oo) v. a. afmærke Linjer paa noget med en kridtet eller sværtet Snor. Rbg. "Snorslaa ein Bjalkji".


"Snort (o') m. En som smisker. VTel.

Snos (oo) m. = Noos, Snys, Snus, Tev osv. Oslo. "Faa Snoos´n i de". Eg. Næse?

snosa (oo) v. (ar), veire, speide; snage. Oslo fl.

snosa (o') v. (ar), snue, veire = snasa, nosa, nasa. Tel. Rbg. VAgder, Jæd. Sogn. "Snosa upp", opsnuse. – Snos (o') m. Snuser, Speider, Snylter.

snosig (o') adj. som bærer Næsen høit; storagtig; vigtig. Shl. (Fitja).

snossa (oo) v. (ar), 1) stikke Næsen ned paa noget, undersøge Lugten af noget; snuse. Tel. (Selljor; Ø); Rbg. "Snoosse upp", opsnuse. "Snoosse paa". "Hans noossar bote her o der". 2) snylte efter. NGbr.

Snot (o') m. liden Stump, omtr. = Snop. Nhl. Hard.; Shl. og Sogn: Snott. "Ljosasnot". Jf. Snota osv.

Snot (oo) f. net og dygtig Kvinde. Hard. A.

Snot (oo) m. Raskhed, Livlighed, Dygtighed. Vald. (Vang). "D'æ goo´e Snoot i hænne". Maaske for Snod, snúdr (Snu), som Moot < módr, Skoot < skód. Jf. sno adj.

Snot (oo) m. (og n.?), 1) Snude, paa Hund, Ræv og dl. Tel. (Kvitseid, Selljor). Jf. snoota. 2) fremskudt Mund = Trut. Tel.

snota (oo) v.a. (ar), pynte, gjøre net. Mest: ”snoota seg tee” el. ”upp”. Røldal. ”teesnoota”, adj.

snota (oo) v. a. (ar), 1) veire, snuse. Tel. (Selljor, Kvitseid). "Snoote o snaka". "Snoote o snugge". 2) lede; snage, smaarapse. Tel. 3) skyde Munden frem, surmule. Tel.

Snota (o') f. 1) Snude; Tip, Spids. Selljor: Snotu. Ikke meget brugt. 2) Gran, Smule. Østerd. (Oos, Kvikne, Reendal):

Snutu (Snootoo) og omtr. Snötö. "Itte (aller) e Snutu". Jf. Snot, Snyta.

snota (o') v. (ar), snuse, snage. Tel. (Laardal, Høyd. Mol.); Romsd. (Aukra): snote (o'#-ö), Ndm. (Aure): snaata; Ork. Gul og Innh.: snaataa.

?Snote (oo) m. Ræv. Tel.? I J. G. og H. O.: Snote, en Ræv; Berg. I H. O. desuden: Snotestump, Rævefælde; Berg. Ordet lever nok endnu, men uvist hvor. Hos Christie desuden: Snotehus, Hytte hvori man belurer Ræv.

snoten (o') adj. snydt; skuffet, slukøret; flau. Tel. Sæt. Sogn, Shl.; Ringerike (Krødsherad), Rbg. og Ma.: snøtin, -en, snøden. "Snoten aa snuppen", ISogn. "Han sat so snoten, likaso Baotn va roott frao 'an". "Da va snote at eg skulde myssa Fiskjn", flaut, fortrædeligt; YSogn, Shl. Synes være et part. af snyta, som bøies stærkt paa disse og m. fl. Steder. Jf. snopen.

Snott m. se Snot. – Snott m. se snotta.

Snott (o') n. Snot = Snor. Dal. Ryf. Jæd.

snotta (o') v. 1) snøfte. Sogn. 2) snuse, være fremme med sin Næse; speide. "Ho snotta fram-i alt". Li. (Eikin, Fjotland), Jæd. Ryf. – Snott m. og Snotta f. En som har sin Næse overalt. Li. – Snottar m. rask og fiffig og noget anmassende Karl; "Støver" (Snøfter). Berg. – snottaleg adj. uventet liden el. knap; fortrædeligt smaalig (snottet). Jæd. Dal.

Snov (oo) f. (og n. og m.) Veir af noget = Snev, Snaav, Sno. Østl. Nedre Tel. Bamle. – Snov n. se snova.

snova (oo) v. (ar), snuse, snage osv. = snava, snoa. Sogn, Vestfold, ØTel. "Ho snoova da tee seg". "Snoove upp", opsnuse. – Snov n. hvad man har "snoova" til sig. Sogn og fl.

snovla (oo) v. = snava, snavla. Innh. Fosn, Ork. "Snoovl' dæ i sæg".

Snu m. 1, = Snev, Sno. "Faa Snuu´n i de". Østl. (Oslo og fl.). Sv. snuf. Jf. Snuve, Snuving. – snu se snydja.

snu v. (r, dde), snuse, speide. Nhl. YSogn.

Snu m. 2, Smidighed. Shl. Nhl. Sogn. "Da æ Snu aa Snedd i dan Kar´n". G. N. snúdr Raskhed. Jf. Snod, Snoot. Se flg.

"Snu m. Vending, Svingning". A. Ryf. Sogn, Nhl. Tel. "Sein i Snu´n". "Sæin i Snuaam; kvass i S.". Gbr. "Solsnu". "(V)rangsnu". "Rokkesnu", Kurre paa Traad; Østerd. – Snue m. d. s. Sogn.

Snua f. Rad af vendt Hø. Shl. (Etne).

snubba v. a. (ar), 1) gjøre lidt kortere, afstumpe, stække, snubbe = snuppa. Oslo og fl. Isl. snubba. Sv. Diall. snubba, d. s. Eng. snub. Vel eet med "snubba tiltale haardt" A.; G. N. snubba. 2) streife = snudda. Vinger, Rom. Follo. "Stein´n snubba inntel".

snubbeleg adj. og adv. afstumpende, tvært afbrydende eller afbrudt; forbunden med Skuffelse; uventet knap, fortrædelig og dl. Gbr. (Fron), Ned. "Ei snubbele Fæl", Reise. "De blei snubbeli(g) før 'an", knapt; Ned. "De gjekk snubbeli", tvært, flaut. snubbale, afbidende i Ord; Hard. Jf. snybbeleg, snuppeleg.

snubben adj. 1) snubbet, kort og tvær = snuppen. Hard. og fl. "Aen snubbin Nai". 2) stødt, fornærmet. Hard. og fl.

Snubbnos (o') f. Stumpnæse. ISogn.

snubbutt adj. afstumpet, snubbet. Isl. snubbóttr.

Snudd (u') m. raskt og let lidet Stød eller Slag; Streif. Nfj. (Selja, Innvik, Stryn).

"snudda (u') v. a. (ar), berøre let". A. Num. (Flesberg), Hall. "Kuula snudda ette" el. "inntee mee", streifede let. 2) komme meget nær uden at berøre. VTel. Sæt. Sogn. "Ho snuddar inn at tjuge Aar". "Eg snudda upp ette Syllatrmaali men sluuta oonda ændaa", Soldaterhøiden. 3) snudda seg, vride sig, skubbe sig, utilfreds eller under Betænkning. Shl. Jf. Isl. snudda snuse.

Snudda f. Smule, Gran,. Gbr. (Gausdal).
"Inte e Snudde". Ogsaa: "inte dæ snudden(d)e Gräinn". Jf. Snydd.

snudde, snuddest se snydja.

snudig adj. 1) smidig = snodig. Tel. (Skafsaa, Svein.). G. N. snúdigr rask. Og: snudug. Dal. "Røysekattn æ snuu'oge". 2) driftig (om sig). Dal.

Snudning f. Vending; for Snuning. Vald. (SAurdal). "Snar i Snudningn". Snudna m. dvs. Snunad. Hall.? Vald.?

snudra v. n. 1) være knap, kneben, "snaud"; neppe strække til. SætB. 3) = snudda 2). SætB. ”De snuddrar nog, de!” 2) Tage det knapt, knibe; især: maale og veie knapt. SætB. 3) = snudda 2). SætB. "Han snuddrar inn at däi Aar´æ". Seer ud som sammenhængende med snaud, men dog jf. G. N. snudra, snodra snuse, Isl. snudda d. s. (berøre?).

snudremæla v. (er, te), maale knapt. SætB.

snudren adj. 1) knap, knibende, karrig. SætB. "Han æ so s. ti mæle, mæler so snuddri" (adv.). 2) knap, kneben. Sæt. "De va snuddri nog!" Jf. snurren.

snudrevega v. (vog), veie knapt. SætB.

Snue m. 1) = Snu. 2) = Snuel. VTel.

"snuen adj." A. 2) vreden, snoet; om Ved. Sogn (Sogndal, Lærdal). snu-vind d. s. Sogn. 3) let, bekvem, behændig; net. NGbr. (Lom): snuujen, Fl. snugne; som truujen, trugne for truen.

snufsa v. n. (ar), 1) drage Aanden hørligt op igjennem Næsen, især gjennem Snot; snue. Østl. og fl. 2) lugte, snuse, speide. ØTel. (Bø). "Bikkja gjæng aa snufsar". Jf. Snuve, snuvla, Snu; Sv. snufva, Eng. snuff, snuse.

snufta v. n. (ar), = snufsa 1). ØTel. (Bø).

Snugg m. 1) koldt, lidt fugtigt Luftdrag, omtrent = Sno(a), Nugg, Nygg. Hall. Num. Totn, Vestfold, Hadeland. "Ein kald Snugg i Væ`ree". Snøgg, Rom. og fl. 2) Veir af noget = Sno, Snok osv.; Nys om. Tel. Rbg. Ned. VAgder, Dal. Ma. A. "Eg fekk Snuggj´n i ein Bjønn", el. "paa ein B.", el. "av". Snygg d. s. Dal. (Sokndal), Vestfold. Snøgg d. s. Oslo, Rom. Gbr. Vestfold. 3) let Anstrøg af; Antydning eller Duft af = Snev; Glimt af. Li. Nedre Tel. Bamle, Vestfold, Smaal. Rom. Oslo og fl. "En anen Snugg", en anden Tone el. Sving. "Je saag saavidt Snøgg´n 'ta 'n". "Snygger", Nykker, Rom. "Faa Bysnuggjn", faa en Duft af Byen over sig; Tel. "Fantesnøgg, -snygg, -snugg". "Baanesnøgg, -snygg". "Oongesnøgger". "Vera uute aa faa Folkesnugg", en Smule Folkeskik. Og: Snøkk. 4) Spor af; Smule, Gran. Østerd. og fl. ("Hall." A.). 5) Hastighed; Iver, Travlhed, Fart. Nhl. Tel. og fl. (A.). "Der æ kaamen slik Snugg i 'n, s lik Reisesnugg, Lauparsnugg"; Tinn, Selljor, Kvitseid. 6) Snude = Snok. Li. (Eikin). "Eg ska faa Snuggj´n din tee!"

Snugga f. Spor af noget; Smule, Gran = Snugg. Hall. Vald. "Du ha vel inkji Matsnugga, vait e?".

snugga v. (ar), 1) lufte, blæse svagt; svagere end sno(a). Vald. Hadeland. snøgge Østerd. (Rendal). "De snøgge aa blees", Imperf. 2) lugte, veire, snuse. Tel. Ma. Ryf. Rbg. "Hund´n gjæng' o snuggar". "Snugga upp", opsnuse. "Snusa o snugga". G. N. (Isl.) snugga. 3) berøre let; stryge, streife = snudda. Østl. Vald. Hall. "Kuula snugge innaat mæ"; Land. "Stäen´n snugga inntee (innve, innaat) mee, so e fikk äit liite Saar"; Vald. Hadeland, Ringerike, Vestfold. "Han gikk so nær at han snugga innaat mee", strøg. 4) komme meget nær i Forbifarten, stryge forbi uden Berørelse; omtr. = snudda (hvortil dog ikke hører den Fart). Hard. Ringerike og fl. "Ho snugga forbi". snygga d. s. Dal. Li. "Dæ va so vitt dæ snygga forbi". 5) gjøre en hastig Vending eller Vridning. Tel. (Bø). "Han snugga fraa meg i Sinne". "Ho snugga paa seg". snugga seg vride sig misfornøiet = snudda seg". Ryf. Jæd. A. 6) "snugga ette äen", være revsende efter En = kusta. Voss. 7) haste, have travlt. A. Tel. Røldal, Ryf. Nhl. 8) ordne, gjøre færdig. A. Vald. "Han snugga so længji førr han vart færige". – Bett. 3) og 4) har flere Steder (Ringerike, SVald.) Imperfekt snogg, snögg og snöugg, som ellers tilhører snøgga (d. s.) se d. Isl. snugga har mange af snugga's Bett. For Resten seer det ud som snugga er mere end eet Ord.

snuggeleg adj. forlegen, slukøret, flau. Rbg.

snuggen adj. 1) om Luften = kaldsnuggen. Jæd. Østerd. "Snuggjen aa kall´e". 2) hastig; hidsig; = smaasinna. Nhl. Voss. 3) stødt; gjort ublid = strunten. Sfj. Hard. Ryf. "Snuggjen aa sint". Jf. Isl. ein snuggir í nefit; "dra paa Snookjn".

Snuggeveg m. en Hunds Sporevei. Ma. "Ta Snuggevegjn ette dei".

snultra v. a. og n. 1) afknappe; ordne, tildanne eller lave for knapt. Røldal, Ryf. "Du he snultra 'taa Plaggje, so d'æ reint for lite vorte". "Snultra dæ tee", tillave knapt. 2) ligesom snige sig til den fornødne Næring; hente den hist og her i utilstrækkelige Portioner. Ryf. 3) snylte. Hard. Jæd. Rbg. Tel. Gbr.; Bohuslän. Jf. snoltreleg. – Snulle se Snurle.

Snultra f. En som snuser og snylter allevegne. Ogsaa: Snyltre; Tel.

snultrefødd adj. knapt næret. Ryf. Hard.

snultreleg(e) adj. og adv. afknappet, for knap. Røldal. "Du lagar snultralig tee". "Snultralig liite".

Snuningslekk m. = Snuel, Leikinde. Voss.

Snupp m. Hast, Fart = Snøyp, Snarvending.
Ryf. Tel. "I ein Snupp; i ein Snupp-snarom"; Ryf.

snuppa v. a. i en Fart afhugge; afknibe el. afskjære en Top, en "Snupp"; afhugge, afstumpe. Ryf. Østl. Hall. "Han snuppa 'taa see Fingr´n". Se snypa.

"snuppeleg adj. tvær, kort, afstumpet", A. = snippleg, Ryf. Sogn og fl. "Ein snuppleg Ende", en brat E. 2) knap, utilstrækkelig; uanstændigt kneben = snippleg. Vald. o fl. Og: snøppele (for snopp-), Vald. (ØSlidre); snöpple, STrondh.

snuppelege og snuppelegt adv. tvært, brat, knapt osv. = snipplege, se snuppeleg. Sogn. Hall. osv. "Han foor snuppele 'tao Vær´in", forlod Verden brat; Lærdal. "snöpple telaaghwaa", STrondh.

snuppen adj. 1) kort og tvær = snuppeleg. Sogn, Hard. 2) skuffet, slukøret; stødt. Vald. (A.), ISogn. Se snoten.

"snupputt adj." A. 2) knap, utilstrækkelig = snaud; om Klæder, Mad og dl. Vestfold.

"snupt adv." A. Sæt. Tel. "D'æ snupt likais", ganske ligedan. 2) tvært, bratt, pludseligt. Tel. Sæt. "D'æ snuppt Ændi". "Han kaam so snupt ivi meg".

"Snur (uu) m. Kurre". A. = Knut, i "Sildasnur". Nfj. 2) Knevel = Brims. Shl. 3) = Snuel. Nhl. Shl.

Snur (uu) m. Maade at være paa; Væsen, maner. Hard. Jf. Snu (Vending), Venda.

snur se snydja.

snura v. a. (ar), 1) snoe, vride. Nfj. (Honndal, Breimn, Stryn). "Snuure i Hoop". 2) dreie sig, gaa rundt; fare stundesløst omkring. Nhl. (Eksingadal).

Snurgla f. Kurre = Snur. Sæt.

Snuring (uu) m. 1) kort voldsom Byge; liden Vindhvirvel = Vindknut. Stjør. Selbu. 2) Katastrofe. Trondh. Jf. snaren.

snurkjen adj. 1) stødt; lidt fornærmet. Ma. Dal. 2) let stødt; ømfindtlig. Dal. Jf. snerka, snørk, snyrkja.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   167   168   169   170   171   172   173   174   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə