A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Sodda f. 1) en med Vædske gjennemtrukken Masse. Dal. Soddetorva



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə173/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   169   170   171   172   173   174   175   176   ...   219

Sodda f. 1) en med Vædske gjennemtrukken Masse. Dal. Soddetorva f. Dal. 2) en drabelig Kvinde. Ryf. Se Sodd.

sodda seg v. (ar), 1) blive til "Sodd". "Tree´e soddar seg". Tel. 2) blive sodden dvs. blød vandig og flau, som Kartofler der koget for længe. Tel. 3) drage sig, ligge der tung og døsig. Jæd. Agder, Tel.

Sodde se Sodd. soddekoka se sodda.

"sodden (o') adj. lummer". A. 2) lidt fugtig og tung, f. Eks. om Hø, Jæd. og fl. NGbr.: söydden. Ogsaa = søgg. 3) tung slap og døsig; flau; kvalm; om Folk, Vand, Luft osv. Tel. Agder, NGbr. og fl.; Fosn: saaudjdjin. sydden d. s. om Luften. VTel. (Moland). "Ein Södde Varme", Ild som brænder mat i fugtigt Ved. VNed. Se Sodde. 4) se sodda seg.

Soddesmak m. flau kvalm Smag. Sfj.

"soden (o') part. søden". A. soen, pl. sødne, Li. (Fjotland); soen og sooen, pl. soyne, söyne, VTel. (Mo, Mol.), Sæt.; soyen, Ma.

Sodgneiste (o') m. Gnist fra sydende Jern. Nfj. (Stryn). Og: Syydegneiste Nfj. (Stryn); So(d)neiste Hard. Voss. Christie: "Jarnsjogneistar"; uden Sted.

"sodna (o') v." A. 2) miste Hud af Varme og Sved. Dal. Jæd. "Han snøna upp paa Mars´n o maatte lidjdja ette".

"Sodning m." A. Totn: Sønning.

sodvarm adj. lummervarm. Totn og fl.: sø-.

softa se sufta, aatta. Softn se Sokn.

"Sog (o') n. 2) Strøm". A. VAgder, Tel. Hard. ISogn, NGbr. Ogsaa: Hvirvel som suger nedad. Ma. "3)". A. Smaal.: "Söu aa Flöu". "4) Støi". A. YSogn; Sug (u') d. s. YSogn. Sjug m. (og n.) d. s. Sogn; dog vel af sju(g)a. 6) svagt Punkt i Iis, form. Strøm, = Lot. NRyf. 7) svagt Punkt paa Traad = Lot. Hall.

"Soga (o') f." A. VAgder. 2) Sladder, Forklagelse. SGbr. og NTrondh.: Sugu. "Bera Sugu". 3) Sladderhank, Sladrer. Gbr. – Hertil: sugu v. (u, u), føre Sladder = bera Sugu, især til Overordnede. SGbr. Suguing f. Sladren, Forklagen. Sugukling m. = Bisekling. Sugumann m. Sladderhank. -kjærring f. d. s. Gbr. Sugusmætte f. d. s. Gbr. Se Kosa, kusu.

Soge (gj) m. 1) = Sog n. 2), (men mere konkret); næsten = Foss. Sogn, Voss. 2) Sugning for Brystet = Sog 3). SætB. 3) en Kløft eller dyb Sænkning i Fjeldet, ned igjennem hvilken der stadig gaar et Vinddrag. Hall.: Saaji (og Søji?).

sogedrjug (o') adj. udholdende i at fortælle Historier; endeløs i sin Snakken. Shl. Mest: sogedryyge (og aa).

Sogekjering (o') f. og Sogemann m. ældre Person som har mange Sagn el. Historier
at fortælle. Tel. Agder. – Sogemerr f. = Sugukjærring. Ma.

sogeleg (o') adj. sagnagtig. Sæt.

"Sogemann (o') m." A. Vald.: Søgomann.

sogg adj. = søgg. Nfj.

soggjen adj. 1) = søgg. ISogn. "Soggjen paa Foo`to". 2) = sodden 1) 2) 3). ISogn, Dal. Ryf. Shl. Soggjen aa varm i Veer´e; s. i Lukt´i". "Høye æ soggje aa varmt i Lø`aa". souggje(n) = sveig. Gbr. (Fron). söggjen (ø?) d. s. se søggast. suggjen d. s. Ryf. Hall. syggjin d. s. Hall. Se disse.

Sog-grima (o, ii) f. pigget Grime som skal hindre Kalven i at die. ISogn (Lærdal).

sogla (oo) v. n. (ar), gaa ned; om Solen. Hall. (Gol, Aal, Nes)."No soogla Sool´ee". "Dæ æ soogla or Tindo". Af Soleglad. – Soogla-ing og Soogling f. Solnedgang. Hall.

Sokk (o') n. liden Huulning; omtrent = Sukka. Ma. (Otrnes). "Eit Sokk i Hatt´n".

Sokk (o') f. Indsænkning, Huulning. a) større Sænkning i Landskabet med steile Sider. Shl. Ryf. Jæd. b) liden, = Sukka. Sogn, Bamle, Hadeland. "Sokk i Veg´n". Jf. Sakk, Sukk, Sukka, Søkk; Sunk.

"Sokk (o') m. Strømpe". A. 2) se sokka v.

sokka v. a. (ar), skrælle et Træ saa langt op som man staaende paa Marken kan naa med Økse. Sæt. Ø- og VTel. Vestfold. "Sokke en Stäur"; Vestfold. "Sokke Graan´ee" = "stelle tee ein Sokk´e paa Graan´ee"; VTel.

sokka (o') v. n. (ar), drage Fødderne, gaa slæbende og skjødesløst; vel mest om Hest.

sokke (oo), "s. Kort", "s. ein Hund", se sukka.

Sokkebikkje se sukka. Sokkeføsle se Føtla.

"Sokn (oo) f. 3)". A. Shl. Hard. Nhl.; Ndm.: Sooktn; NTrondh.: Sooftn. I Ryf. er "Sookn" Synkning af Fiskevodets Midtparti. "Noot´aa gjere Sookn". "Nootaa sooknar" v. d. s. Ryf. (Nærstrand, Sand). "5) Kirkesogn". A. Saaktn; Østl. (Rom. og fl.). Sognenavne i Rom.: Nes-Saaktn, Fees-Saaktn (Fet), Ullsaaktn(a) dvs. G. N. Ullinshof (og -akr?).

Soknare m. Indbygger af "Sookn´æ" dvs. Graven Sogn i Hard. Hard. Kvamm, Ulvik).

"Soks (o') f." A. Kun Heelsaks. Tel. og fl.

Soksa f. = Kjemla. Hard. Se saksa.

?Soksil m. liden Saks. Sæt. Jf. Skjæril.

"Sol (oo) f. Sol". A. "Tjukkt so(m) Sool´sens Grann" = "tykkt sum Moo i Sool" (se Mo); jf. Sole Grand. Helg. Namd. Vel enslags Genetiv af Sol.

sola (oo) v. (ar), slæbe sig = saala. Nfj.

"sola (oo) v. a. saale". A. suule; Hall. Østl.

Solant´ (oo) m. et Maaltid ved Kl. 6. Soolantevind m. Blæst ved den Tid, Solopgang og Solnedgang. Shl. (Strandebarm), Hard. (Kvamm). Tør, trods sin fremmedartede Form, være fremgaaet af "te Solanne, te Soland"; se Sol, A.

Solarber n. Solnedgang, Solebjærg. Dal. Jæd. "D'æ best o fiska i Soulaber"; Dal. "Han kom i Soolabær"; Jæd. Solaberbil n. Solebjærgstid; Jæd.: Soolabærbøl, og -bærs-. – Solabert n. = Solarber. Dal. (Hæsk. Hedland, Bjerkrei, Sokndal). "Me blei kje færige førr Soulabert", el. "førr hør va S.". "Naa æ dæ S., naa æ Soul´æ neere". Jf. Sv. Diall. solbjärga osv. d. s., (G. N. sólbjörg?).

solarberr adj. 1) om Veir: med klart Solskin. "Han æ soolabærre idag". Ryf. 2) om Sted: stærkt udsat for Solskin. Ryf.

Solardrisl n. spredt Solskin gjennem brudte Skyer, "Soldrys". Hard. (Ullsv.): -adritl.

Solarfall n. = Soleglad. Østl.: Soole-.

Solargeisl n. Solstribe ned igjennem Skyer. Hard. (Ullsv. Ulvik): Soulagjäitl; VTel.: Soolgeisl.

"Solarkoma f." A. VTel.: Soolekaamu.

Solargang m. Solbeskinnelse, Solvirkning paa et Sted. Nfj. Sdm. og m. fl. "Dær æ laangg´e Soolagaangg paa dei Gar´a"; Sdm. Soulgangge m. Sæt.

Solarmeidd og -meid og -meie f. og m. Solvirkning = Solargang; især om Vaaren. ISogn, Voss, Sfj. Sdm. Romsd. I flere Former, omtrent som ved Dagsmeid(d), Handemeid(d), Meidd. "Dar æ goo Sool(e)mäidd pao di Gar´i", ISogn (Borgund). Soulamäi, ISogn (Aurland),Voss. Soolmäie m. ISogn (Lustr, Aardal, Lærdal). "Soolmäien veks no". "Gar´n ligg i Soolmäien" (dat. f.?). Snø´n faor Skyss no mæ Soolmäien". "Her æ goo´e Soolmäi", f.? m.? ISogn, Voss, Sfj. Soolmäi-Gar m. Gaard som er stærkt udsat for Solvirkningen, ISogn (Lustr, Aardal). – Soolameia(a) f. defin. d. s. Sdm. (Skodje, Øyrskog), Romsd. (Bolsøy, Vestnes -a, og fl.), som Dagsmeiaa; Soolamøyr d. s. Sdm. (Norddal); Soolmøy, -maay, bestemt: -a, d. s. Sdm. (Sunnylven, Hjørungfjord). "Goo, stoor Soolmaay paa di (dei) Gar´a".

solarmyrkt adj. n. solløst. Nfj. (Honndal). "Dær æ mykje soolamyrkt", Fjældene stænger meget for Solskinnet der.

Solbad og Sola(r)bad m. = Solstike.

Solbløyta f. = Solarmeie. VTel. (Moland).

Solbraade m. Smeltning ved Solvarme. Dal.: Soulbraae.

"Sole (oo) m. Saale". A. Suule, Hall. Totn, Ring. Oslo, Follo, Smaal. Rom. Hedm. Østerd. Sv. sula. 4) Underside af Lee. Ma. – "Sole" er ogsaa: usædvanlig Karl, "Raring"; Ndm. Romsd. Sdm. Særlig: a) uforfærdet Særling; Romsd. b) sjofel Person. Ndm. Se Sule A., Sigdal.

Sole, Genetiv af Sol; se d. Soole Grand, Solegran, mindste (Støv-)Gran. Tel. Sæt. Li. Soule Syyn d. s. Li. "Soole Lukkelse Grand", Tel. Sæt.
"Soleia f." A. Ogsaa om Leontodon, Hieracium og flere gule Blomster. Hard.

Soleihov se Hov.

Solekista (o') f. Kiste bestemt til Salg, "Sola". Hard. (Ulvik; Ullensv.: Solu-). Sölkiste Nfj. (Gloppen).

Solfaring m. Vind som er solfaren (Dal.). Berg. – Solfarvind m. d. s. Tel. Dal. – Solgangsvind d. s. Østl.

Solfræ n. Fregne. Nfj. (Honndal, Stryn): Soolfreed. – soolfreedete adj. fregnet. Nfj.

Solgisl f. 1) = Solgidn, Saabivn. Shl.: -gitl. Usikker Bet. 2) lysende Ring med Bisole om Solen. Soolgihl Trondh.; -gihln og -grihln (bestemt: -gihla, -grihla) Innh. (Levangr, Skaun); -gilt, Innh.; -gylt (Fl. -gylti), Stjør.; -gyhl, STrondh. (Klæbu); -gyhln (bestemt -gyhla), Innh. (Skaun). Jf. maaske Gylta og Frøys (Solens) Galt.

solgjengt adj. n. solbeskinnet. "Her æ mykje (liite) soolgjængt", her skinner Solen længe (kort). Nhl. (Eks.). Jf. G. N. mikill sólargangr.

Solglenna f. Solglimt mellem Skyerne. Ma.

Solglossa (o') f. = Solglenna. Hard.

Solgundesmak m. = Solsmak. Hard.

Solhaga, -haagaa m. = Solhov. ØTel. (Bø, Sauar). – "Solhall n." A. Totn, Tel.

Solhatt m. Klæder sammenknyttede til Beskyttelse for Hovedet mod Solen. Hard.

Solhogg (o') m. Svovlkiskrystal, som stikker frem af Skiferen. Shl.

Solhova (o') f. og "Solhov (o') n." A. og f. 1) Vintersolhverv. Ryf. 2) Vintersolhverv el. Sommer-. Nfj. (Davik, Selja: Solhove), Tel. (Selljor, Hjartdal, Saul. og Heiddal: Solhov). – Solhoveseid m., Solhovesild f. Fisk osv. se A. Ryf. Shl.

Solhylla f. "gjæra Soolhylle", skygge med Haanden for Øinene mod Solen. Vald. (Vang). Sv. Dial. dsl.

Solkjømd f. Solskinnets Komme paa et Sted. Hard. Jf. Solekoma.

"Solkverv n." A. Soolgverv ØTel. og fl.

Soll. "Dette i Soll", falde i en Mængde Stykker = i hundre Knas. Tel. (Selljor).

"Soll m. Sanka Soll paa". A. = sanka Haa. Sogn, Ndm. Namd. Lof. Senja, Vesteraalen.

Sol-luna f. Solskinsstund. Ma.: Soullæuna.

Solmei se Solarmeid. – Solmo se Mo m. 2.

Solregn n. Regn i Solskin. – Solrev, Ndm.

Solrune (u') m. Solopgang. Sogn (Vik og fl.). "I Soulruna", dat. m. "I Soolraanin", Helg.

Solsetjing f. Solesæt, Solebjørg = Solset (A. Ma.). VAgder, Rog.: Soulsedjing Dal. (Sokndal); Soolseting Ryf. Ma. Li.; -setning Ryf. – Solsetna(d) m. d. s. Ryf.

Solsig (i') m. Solesæt. Dal.

Solsmak m. se Dagsmak. Østl. og fl.

Solsnu m. Solhverv. Nfj. (Davik).

Solsnunad m. Solhverv. Sfj.: -na.

Solsprett m. Solrinding paa Bjergtoppene; Solrenning f. Solens første Skinnen om Morgenen paa Iagttagelsesstedet. Sogn (Lustr). I en trang Dal vil der selvfølgelig kunne forløbe lang Tid mellem "Solsprett" og "Solrenning"; den kan "spretta" en Morgen og slet ikke "renna" den Dag, endog ikke før om Maaneder.

Solsteik m. = Solstike. Hall. Gbr. Østl.

Solstreng m. Solstraale. Østerd. (L. E.).

"Solta (o') f." A. 2) Bundfald af Salt i smeltet Smør; Smørlage. Tel. Hard.

Soltraam f. Linjen mellem Solskin og Skygge, særlig Skyggen fra Fjeldbrynet. ISogn. "Springga itte Sooltraami".

Soltæring f. Solens første Morgenskin paa et bestemt Sted = Solrenning (Sogn); se Solsprett. Sæt. Ma. (Aas.). Se tæra. "Soul'æ tærer säent her, længji ette at ho hev tært (el. hev sprutti) i Tindo".

Solv (o') m. 1) Feiekost af Kviste = Sopling, Sovl; se d. Sfj. NGbr. Sölv Østerd. Soovl Nfj. Soobl Voss. Isl. sófl. Se A. 2) sløv og forsagt Person. Gbr. (Fron, Øyer), Hedm. Østerd. Rom. – solvutt adj. lig en Solv. Hedm. og fl.: "solvete" (ö#-aa). Jf. saalvaa-aat.

solva (o') v. (ar), slæbe sig omkring aandsfraværende og sløv. Hedm. Rom. og fl. "Han kjæm solvenes (ö#-aa)". Vel til Solv; jf. saala, soola.

solvenda (oo) v. a. (er, e), vende op imod Solen; mest om Vending af Hø. Ryf. Gbr. Nfj. "E ska soolvænde de!" snu op ned paa dig; Lesja.

Solvermde m. = Solvarme. Hall. og fl.

"som conj. som". A. sæm(m), liksæm, Namd. sum(m), Agder, Dal.; so, saa Vald. Hall. Ndm. STrondh.

soma, somla, Sompt, somsa se sum.

Some (oo) m. Masse. Hard. (Odda). "Ein stoor´e Soomee". "Heile Soomen". Maaske "Sume", til suma. Jf. Soope.

somuleg adj. sømmelig; tækkelig = samaleg. Tel. (Vinje, Rauland; Wille, Svein.): saamulege. Se A.

"Son (o') m. (Fl. Søner), Søn". A. Son (o') VAgder; Soen´e SætV.; Sun´e (u') Rbg. (SætB. Aamlid), Fl. Syni(r); alle disse Former af G. N. sunr, hvoraf ogsaa Soon´e Tel.; Saan (kort Vokal), Fl. Syni, Syny, NGbr. – Sunekone (u', o') f. Aamlid; Soonakaanu Tel. (Vinje); Saan(n)ekaanaa Totn og fl., -koonoo SGbr. – Sunesune m. Aamlid; osv. – "Jon-saa, Jon-sa", dvs. Jon-son; Ndm. Gul. og fl.

sona (oo) v. a. 2) stille". A. "soone nee", Tel. Sæt. Rom. – sona se sunna.

sonast? (oo) v. n. faa stærk Kvalme, ville daane; besvime. Shl. (Fitja). "Da va so varmt at ein maatte soonast". soodnast Shl. (Stord).

"so-ne adv. saaledes". A. soon Innh. (Stjør.
Beitstad og fl.); soon Selbu, se so; saan og "saantan (-dan)", Søndenfjelds m. St.; soosoon' Innh.; saasoon´ Stjør.; saasoor´ Fosn (Stadsbygd); seesoor´ Gul. (Flaa); sos`so Tel. Røldal, Rbg.; sos`sa og sos`si Ma. (Bj.); sys`so Hard. (Odda); sys`saa Rbg. (L. Tovdal); sys`sa og sys`san Li.; sys`sæ saaledes som her, paa denne Maade. sys`sen saaledes som der, paa den Maade, Ma. Li. (jf. dettæ og detten); "syssæ nokæ" nogle slige som disse, Ma.

"Song f. Sang. Tel." A. SætB.: Saangg.

Sonn m. Tørreindretning for Malt og Korn, oftest bestaaende af en Trækasse med gjennemhullede Hyller sat ovenpaa en Muurovn el. Røgovnen i Stuen. Romsd. Ndm. Innh. (Stjør. og fl.). Færøyisk: sodn. Vistnok for: Sorn. Af et Irsk Ord. – Sonnhuus n. Huus med Sonn. Romsd. Ndm. Innh. – Sonnpiip(a) f. Rør som fører varm Luft ind i "Sonn´n" (Kornet). Innh. – sonnturka v. tørre i Sonn. Se A.

Sop (oo) m. 1)Feiekost. Ma. (Bjelland). Se A. 2) En som feier, "soopar", til sig; driftig og nærig Karl. Vald. 3) En som bevæger sig tungt og ødelæggende "soopande". Hall.

"Sopa f. 1) Visk osv." A. Helg. "Bjørksoopa, Einsoopa". 2) = Sop m. 2). Sdm. (Sunnylven). 3) En som er seenfærdig og lidet driftig. Østerd. Ringerike, Jarlsberg. – "sopa v." A. NEng. soop.

Sopa (o') f. Sup, Slurk. Ryf.

sopande (oo) adj. (part.). "Inkji äi soopande Saa", ikke et Gran. Hall.

Sopar (oo) m. 1) Sop 2). Vald. 2) = Sop 3). Hall.

sopast (oo) m. 1) = Sop 2). Vald. 2) = Sop 3). Hall.

sopast (oo) v. n. fare omkring ledende efter Føde. Gul. "Kua fer aa soopes".

Sope (oo) m. Hob, Flok. Hall.

Sopeleist (oo) m. uforfærdet men noget hensynsløs og skjødesløs Karl. Jæd.

sopen (oo) adj." A. 3) forsulten (ikke graadig). Selbu, Strinda, Fosn, Ndm. Innh. Namd. Helg. "Soopin aa klar".

soperein (oo) adj. = soprein; øde. Vald.

Sopevad (oo) n. Vod som føres langsad, "soper", Bunden. Bamle.

"soppa (o') v. a. (ar)". A. 2) lægge Tømmer sammen til Soppa 2). V- og ØTel. Rbg. Ned. Vestfold, Busk. Gbr. Smaal.

"Soppa (o') f. 1,". A. 2) Flaade af Tømmer lagt i flere Lag. Rbg. Tel. Ned. Vestfold, Smaal. Gbr.

"Soppa (o') f. 2,". A. Voss, Nfj. Se Supa.

"Soppa (o') f. 3, ikke meget haard Udvækst paa Løvtræ. Tel. (Selljor). "Lønasoppe".

soppa seg v. (ar), 1) svulme svampagtigt op. Hall. 2) Mælk "soppar seg", naar den mugner stærkt paa overfladen. Tel.

soppen adj. 1) svampagtig. Hall. Gbr. 2) noget myg og blød som en Græsmark. Sæt. Hall. (Nes).

Soppgras (o') n. Humlegræs, Melampyrum silvaticum. Hall. (Nes, Gol): Søppegras.

"Sor (o') n." A. 2) Blanding af Iis og Vand el. Snee og Vand. Ndm. Trondh.: Sorr (aa#-ö). – sora se saura.

"sora (o') v." A. 2) om Dannelsen af Sor 2). saar(r)a, Ndm.; saaraa, Innh. Gul.

Sorall m. Hob, Mængde. NGbr.: Saaräill.

Sorga(r)daude? m. beklageligt Dødsfald. Stjør. og fl.: Sörjadöu.

Sorga(r)lykkja f. den første Løkke som knyttes paa "Stav´n", idet man begynder at væve. Hall. (Gol).

Sorga(r)tak n. = Sorgardaude )( Torvartak. Romsd. Og: Sorjatak (aa#-ö), Ndm. Romsd.

"sorg-gjeven adj." A. sörjiven, Smaal.

"Sorpdunge m." A. Sottingg, Sættingg osv. SBerg. Jf. Motting.

Sorpero f. = Sorpkraa. NGbr.

"Sorpkraa f." A. Saakkraa, Jæd.

sos (oo) adj. "soos i Ougo", mat i Øinene som efter for liden Søvn. Tel. (Selljor).

sosoleis adv. = soleides. Tel. (Raul. og fl.). Og: syssoläis (Hard.) osv. se sone.

sosovoren adj. = sovoren. SætB.: ”-vooren”. Og: syssovoren (Hard.) osv. se sone.

sossen adj. = sassen. Vald. Land, Totn: saassin.

Sot (oo) f. Sod. Hall. og fl. Se A.: n.

Sot (o') n. Sladder osv. se flg.

sota (o') v. (ar), 1) rode, søle. Stjør. "Griis´n saataa i Mat´a".

"Ploogj´n gjekk bærr' aa saataa aavaapaa", Ploven rodede (slikkede) paa Overfladen. 2) have sin Næse fremme i, rode; snuse. Fosn, Strinda. saata, saataa. 3) fare med Sladder; jf. roda. Ndm. og Fosn: saat(t)a; Fosn, Namd. Innh.: saataa. "Saata aa kaasa". – Sotakolla f. En som roder, snuser, i alt; Sladderfører. Fosn osv.: Saata(a)koll'. – Sotakopp m. d. s. Fosn osv. – Sotastubb(a) f. d. s. Ndm. – Saat(t) n. Sladder, Bagtalelse. "Saatt aa Sladdr" (ikke jodholdigt T). Jf. NSv. Diall. såta dvs. söla, slaska, sudda.



Sotarliv (oo) m. vildt raat Liv. Oslo.

soten (oo) adj. sodet; særlig om Luft som er fuld af "Moa". Li. (Eikin).

Soteveitsla (o') f. = Fredagsseta. YHard.

sotfella (oo) v. a. (er, te), rense for Sod, feie. Tel. (Kvits.). sootfedde (-lte, -lt), Tel. (Vinje).

Sotnævr (oo) f. 1) den Nævr der ligger som Underlag for Tagbjælker inde i Huset. Trondh. 2) fig.: En som let bliver hidsig (fænger). Trondh.

sotriva (oo, ii) v. a. = sotfella. Innh.

"Sott (oo) f. Sygdom". A. Sutt, Farsutt, Kjäkäsutt", Østerd. (Rendal). I Jemtland: "rau sutt".


"Sott (o') m. Stok osv." A. Tel. (Mo, Skafsaa). 2) slap dorsk Person. Tel. Sæt.

Sotte m. = Sott 1), Søkkjing. Li.

sotten (o') adj. svampet; om Kjød og Ved. Tel. (Selljor og Ø). sottevoksen adj. d. s. Sottegraan, -furu f. Træ som er løst i Veddet; Tel. – sotten, sotte se sitja.

Sotting (o') m. Kjøkkenmødding. Shl. (Kvinh. Etne, Fjellber). Sottungg, Hard. (Ulvik). Sættingg, Hard. (Ullensv. Røldal). Se Sorpdunge.

"sottlegen adj." A. NGbr.

Sotul (o') m. en vældig Karl. Nfj. Ogsaa: Sutul, og Søytel se d. "Ein Sotule te Hest´e, te Stäen´e".

"sova v. sove". A. Præsens: søv´r Odal, Rom. sæv Totn, Hedm. Imperf.: svav Li. Rom. Odal, Hedm. Totn, Hadeland. Supinum: søvi og sövi, Rom. Odal og fl.

Sovaresoleia (o', oo) f. "Soleia" some er "Svæva": Hieracium, Leontodon. Hard.

Sovarhjarta n. se Graatar-. Vestfold og fl.

sovarskleg adj. gaaende som i Søvne; aandsfraværende; dorsk. Tel.

Sove m. Tosse. Namd. og SHelg. (Bindal): Soovi. – Sovhovud, -leist d. s. "Soovhu, -höu; -læsst".

"sovoren adj." A. sovooren, VTel. Sæt. Rog. so´voore n. sligt; men: "de gjekk so voore", det gik saa som saa, Sæt.

Spada f. Spade. YLi. Jæd. Jf. Spoda.

"Spade m." A. Spa, bestemt Spad´n, Shl.; Spad(d)i Innh. (Sparbu og fl.); Spaad(d)aa Trondh. (Strinda og fl.); Spaa-e Gul. og fl. "3) Spader i Kort". A. Spaa, Spader i Kort, men "Spae", Spade, Gbr.

"Spadereka f." A. Sparookoo en Spadefuld. Rom. (Høland).

spadgjera v. (gjorde, gjort), 1) lave Kjødsuppe, "Spad". VTel. (Vinje). 2) fig.: lave, berede, anstifte; især: lave Fortræd i Stilhed, udbrede onde Rygter og dl. Altid i denne Bet. bøiet som Fremmedord: "spa`jeere" og "spajeee're (-te, -t)", sjeldnere (ar). Ofte "spajeere seg", og oftest "spajeeras(t)", udvikle (lave) sig i Stilhed af en liden Begyndelse. Østl. (Oslo, Odal, Land), Gbr. Fosn, Nordl. "Dæ spajeertes at", der lavede sig et udbredt Rygte om at. Sjelden. "Dæ spajeert'" el. "spajeert´ sæg", det udviklede sig derhen, det hændte sig; Fosn. "Dæ spajeeras(t) faar di", der er Fare for det = spøkja; NGbr. 3) lede under megen Graven og Spørgen; rumstere. Vald.: "spa`jeere (te, t)". – spajeert adj. kogt Suppe paa; udviklet i Stilhed. Østl. – Fremmed Indvirkning?

Spadgjering f. 1) Suppelavning; Udvikling osv. se spadgjera. Kun saaledes hørt: "Dæ æ i Spa`jeeringa mæ di", det er i Udvikling (Overveielse, underhandling og dl.); SGbr. (Faaberg), Sfj. "Han va(r) i Spa`jeering om dæ", i Overveielse, lang Betænkning; Land. "Dæ gaar Spajeering oom dæ", Rygte, udbredt Snak; SHelg. 2) Søgen, Leden. Vald.

Spadnad m. Spadning. Særlig Spadetiden = Vaaronni. Shl.: Spa(d)na'n, og "Spat´n" dvs. Spaden? (Stord). – Spaningjo f. def. d. s. Shl.

Spak m. = Handspik. Østl. Og "Handspak".

spakast v. (ast) blive "spak". Stjør.: spaakaas.

Spakje m. stor kraftig Stavre, "Spak". Sogn.

?Spaldre f. Haletudse. Selbu. Meddeelt.

Span n. 1) Spand, Fingermaal = Spann f. Hard. 2) Spark, Spænd = Spann. VTel. (Vinje), Hard. 3) Virkning af Spark; Mærke efter Spark. Tel. 4) Spændetræ; særlig i Væv = Sparre. Dal. Jæd.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   169   170   171   172   173   174   175   176   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə