A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə174/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   170   171   172   173   174   175   176   177   ...   219

"spana v. a." A. Rog. 2) opstive, gjøre ret, udspile. Sogn og fl. "Spana Veggj´n mæ äi Sträit, Hesi mæ Spaka". "Eg spana Vest´n mæ Grønt aa Räutt", broderede Vesten stiv. "Spana se", gaa stram og strunk. Hall. 3) = spanna. Agder og fl. 4) v. n. "spana paa", gaa raskt, strække ud. Jæd. Ryf. 5) slæbe, trælle. Sæt.

Spana f. = Spanar. Li. (Eikin, Fjotland).

Spanemakk m. en Larve, "Maaler". Dal.

Spann n. voldsomt Spark; Virkning af Spark. Tel. Rbg. Sæt. Røldal.

Spann f. Spand, lidet Kar. Ma. (Tveit).

Spanna f. Spænd = Sprikjeløvd. Jæd.

Spannar m. = Spanemakk. Nfj.

Spannvol (o') m. rund Stokk i Baad til at stemme Fødderne imod under Roning. YSogn, Shl. Hard.

spanska seg v. sprade; se spønska. Trondh.

spanta v. n. (ar), gaa med stive Been; gaa stivt og strunkt; spanke; sprade. Agder, Rog. Shl. "Han gjæng' o spantar sum äen Hane". Vel til spana (spenna).

spanten adj. tilbøielig til at spanta; spradende; strunk osv. Agder, Rog. Shl.

"spara v." A. Bøies (ar) i Hall. Gbr. og fl. "Rake mitt Kinn, o spar etti Kreunelagden min!" spar! Sæt. spaaraa Gbr.

Spark n. Bagage. Nfj. I Ringeagt (Spøg).

"sparka v." A. "sparke i", blive vred. Hall. "Han sparka i 'taa ingjen Ting".

Sparketak n. Dyst = Spark. Søndenfjelds.

Sparlakjen n. = Brurablæja. Shl. Jf. G. N. sparlakan, Forhæng.

Sparnad m. Sparen, Indsparen, Besparelse. Nhl. Voss, NBerg. "Da vart kje stoor´e Sparnan 'taa dessa".

sparra v. a. (ar), udspile. Salten. "Sparr' eit Skinn", udspile Skind ved Spiler "Sparrar" (Spare, Sellj. i Tel.); "spiil' Skinn", spile ved Nagler. Jf. spjarra. G. N. sparra.

sparren adj. stram af Holdning. Hard.

sparreika se sporreika.

[Spas n. = Spasi; Rum til at røre sig, Spillerum. "Fritt Spas". "Stoort nokk Spas". Smaal. og fl.

Spatn se Spadnad. – ?spatten sky. Sæt.
Spau f. 1) liden Træspade til Omrøring. Helg. (Ranen). Meddeelt. 2) et Spadetag, en Spade fuld. Hall. Vel for Spoda, Spo(d)u; som Kvöu for Kvo(d)u. 3) se A. Spø n. Østerd. NSV. Dial. speud = 1).

"spauka v. n. (ar)". A. 2) kradse op med Fødderne; sparke. Ndm. "Hønaa späuka aa sparka". 3) spanke, spadsere (stateligt). Nhl. Sogn, Nfj. og fl. "Han spauka aa bravera seg". – Spauk n. 1) Opkradsning; "Joorspäuk". Ndm. 2) Spanken.

"spaa v. spaa". A. 4) "gaa aa spa", gaa alene i sine Funderinger. Østl. Gbr.

Spaabein n. et af Brystkassens Been. Sæt.

Spaadning f. Spaane. Vald. (ØSlidre).

Spaaje m. en uventet snedig og fiffig Særling; en lystig og listig Knegt som gaar omkring i tilsyneladende dybe Funderinger; Clown, Bajads. Sættes af Brugerne i Forbindelse med spaa v. Gbr. Hadeland. Jf. Spokje.

?spaakast v. true med = spøkja. Nfj.

spaala v. n. (ar), anstrænge sig, drive paa = stræva. Tel. (Laardal, Kvitseid). "Ho spaalar mæ Kreturi". "Han spaalar o gjæng".

Spaamann m. = Spaamøy. Oslo.

"spaanosen adj." A. spønoos (el. ö?) arrig, olm. SHelg. Lof. Ofoten. spænoos brautende og affeiende med overlegne Skoser; fornærmelig i Tale. Vesteraalen, Lof. Of.

Spebbering eller Spebbersokning (ee) m. Indvaaner af Speebber(g), officielt Spydberg, i Smaal.

"speeleg adj. farlig, vovelig". A. VAgder, Rog. Shl. Ndm. 2) farlig, forskrækkelig, slem. Ma. Ryf. "Ein spelege (ee) Ungje, Fyyr". "Speelegt Veer". – spele(ge) adv. farligt; voveligt, truende. Tel. Agder, Rog. Shl. Ndm. STrondh. (Uppdal, Rennbu). "Dæ staar speele", udsat for Fald; Ndm. Ogsaa: spærle Ndm. "Kaappn staar spærle". Og: speili Innh. (Leksvik). Og: spægle adj. og adv. Trondh. (Strinda og fl.); se spægleg.

"Spegel m. 2)". A. Tel. og Sæt.: Spejile. 3) en besynderlig Person, en utækkelig Galning, et Spektakel, et "Spøkjelse". Ryf.: Speijedl; Romsd.: Spijil, Ndm.: Spi-il.

spegla seg v. n. springe nøgen om, om Smaabørn. Li. (Eikin). speila (seg); Li.(Herad), Ma. (Bj.) "Gaa nakjen o speila". – Speil m. En som "speilar". "Sjaa den nakne Speil´n". Maaske til Spegel. Jf. spækja, speika, spjelka osv.

speglande adv. overmaade, forskrækkeligt. Ryf. "Speglande(s) dyyrt". Til Spegel 2).

Spegle m. Speil = Spegel 1). YHard.

spegleleg adj. afgivende et Eksempel eller en Advarsel, "Spegel". Tel. (Vinje).

spei adj. 1) tynd og svag, netop sammenhængende. NGbr. Romsd. Ndm. "Spinkjin aa spæe"; Ndm. "Spæe aa spildren, spæe aa spærlin", Ndm. Romsd. 2) tynd, knap. Ndm. Fosn, NGbr. "Dæ va spæett mæ Mat, mæ Skjellinga". 3) slank. SHelg. Maaske D. spæd. – speivoren adj. noget "spei". Romsd. – speina v. blive tynd. Paa Østl.: speene.

spei v. (ar), spade. Ndm. (Tingvoll): spæe (Diftong); Imperf. spæe-a. spedja? – Speie f. lang Kjep i "Gjeppespil". YNdm.

speika v. n. (ar), 1) gaa med stive Been; om Smaabørn. Tel. Jf. spikja, spækja, spika (anspænde, gjøre stram og haard osv.); spreika, sporreika. – "Han gaar speikar, æ slik Kar, gaar so speikjen", adj. Ryf. Røldal. – speikalig adj. stram og stiv af Holdning.

speikja? v. spege. YMa.: speiga, speige, som bleige dvs. bleikja. Isl. speikja tørre?

speissa v. n. (ar), gaa strunk, gaa og sprade. Romsd. Sdm. Maaske til Speiss.

Speisslaup n. "springa S-löube", løe Spidsrod. Dal. Se Speiss.

Spek (ee kort) n. = Spekk. NGbr. (Lom).

spekja (e') v. a. (spakte?), spæge, tæmme = spekkja. Hard. Tel. (Selljor) og fl. "Spekje Hest´n". G. N. spekja.

"spekkja v. a." A. 2) vande. "Spækkje(?) Hagjen", Num.; ØTel. Num.: "spække" (ar).

Spel (ee) se Spæl.

Spel (e') f. flad Splint = Spela, regelmæssigere end Spildra. SætB. Jf. Spela.

"Spela (e') f. flad Splint osv." A. Dal. Namd.: Spooloo. 2) tyndt fladt Been. Sogn: "Bringespela"; Gul. (Holt.): Spölu; Innh. (Leksvik): Spulu. 3) Spile eller Stav i Gitterværk el. Kurvværk. Li. Ma. "Grin(d)spela". "Tromspela".

spelast (e') v. n. (ast), løse sig af som en "Spela", flad Splint, eller op i "Spelor". Sæt. "De spelat av äi Slindr", "de spelast upp i Speli".

Spelbaat m. Fiskerbaad med Spil til at vinde ind Vodet. Romsd.: Spæll-.

Spele n. Spileværk. Smaal. og Follo: Speeli. Og: Spili Smaal.; Spjæli Smaal.; Spyli, Spjyli, Odal.

Spelfugl m. Spilopmager. Østl.

spelig (ee) adj. ustyrlig. Hall. Af speela dvs. spila, spela. – Spelne se Spennel.

"Spenel m." A. Spænaal(e) Nfj. Spænol(e) (o') VTel. Sæt. Nfj. Senja; Spænor Ma.; Spænolv Hard. (Ulvik, Odda, Røldal).

Spenn n. Spark = Spenn m. Hall. og fl.

spenna v. (er, te), 2,. 3) "spenne te(l)", tage fat med Kraft = benda te. Ned. Follo, Smaal.

spenna adv. overmaade; aldeles. Østl. "Spænna gälen, fæli".

spennande adv. d. s. Hall. Vald. Rom.

Spennande n. Sparken, Spark. Smaal.

"Spennel m." A. Spennedl, Shl. Ryf.
Spænle, "Viuspænle", Smaal. Spelne, Hard. Spænning, Vald. Gbr. Odal, Innh. Namd.; Spæning, Hall. NGbr. (kort æ). – Spæninghuse m. Løkke i Vidje-Ring.

"Spennetak n." A. 2) = Fotespenne 2). Ma.

spenska v. tee sig overmodig. Li. (Fjotland). spenska seg v. d. s., sprade. Sæt. Ma. Li. Se spønska, spanska.

spenskjen adj. overmodigt spradende. Agder.

Spensl n. 1) Spændetræ over Væv. Nordl. 2) to sammenfældte Ting; f. Eks. to sammenfældte Tagsparrer, to Sild med Hoderne stukne i hinanden. Shl. (Fitja). – Hertil: spensla v. a. "s. Sild".

Speril (ee), sperilaat se Spærel.

sperkja (e') v. a. (er, te), opstramme, opstive; mest: sperkje seg. SætB. – sperkjeleg og sperkjen adj. opstrammet; stiv og klodset under anstrængt Værdighed. Og: "äen Sperkje Kar´e"; SætB.

Sperla se Spirla; sperle(n) se spærlen, speleg.

Sperr m. Spændkraft, som en Staalfjærs. Tel. (Kvitseid, Selljor, Rauland). "D'æ Herr o Sperr i Kar´n".

Sperr n. et Tags Skelet af Spærrer. NBerg.-

"sperra v. a. (ar), 1) strække osv." A. "spærre seg tee". anspænde sig, stramme sig op. Tel. "Spærre Læiggjom" = bretta Leggjerne. NGbr. 4) (sammen)klemme, tvinge. Romsd. Ndm. "fatsperra", adj. 5) staa spændt; stemme sig (imod); stritte imod. NØsterd. Ndm. NGbr. "Stræväinn spærre (-a) imoot kvarandre", Skraabjælkerne osv. "Han stoo aa spærre (-a)", han stod og skrævede med stive Been. G. N. sperra udstrække, sperrast vid stritte imod.

sperra (ee) se spirra.

"Sperra f. 3,". A. Sæt. Ork. "Hest´n heve Sperru". "Sau´n fekk Sperrun", i Slagtningen.

sperrast v. recip. holde hinanden Stangen i Kamp = bendast. NGbr.

sperre adv. trangt og tvunget, indeklemt. Ndm. "Staa spærre".

Sperre n. = Sperra 2., Ndm.

sperreleg adj. spændt; med spændt Holdning (ikke stiv og klodset som sperkjeleg). SætB.

sperren adj. 1) spænstig, som en Staalfjær; spændt. Tel. Gbr. 2) noget stiv og tynd. Ndm. (Rindal). Spæe aa spærrin". 3) om Veiret: stadigt klar og frostig. Hard. Shl.

Sperrevedr n. stadigt kjøligt tørt Veir. Shl.

sperrfør adj. = sperrevaksen (A. dvs. spærrvøksin, Vald.). Vald.

Sperrmurt m. Smaasei, "Murt", ophængt paa Traad til Tørring, hver Fisk med Hovedet stukket ind i den foranhængendes Gjæller. Sogn. Sperrsild f. Sild ophængt saaledes. Rog.

sperrvoksen adj. tynd og stiv af Vækst. Hard.

sperten adj. kneisende, strunk. Gbr. Jf. Spjert.

Spett m. = Spetta. Østl. (Ring. Oslo og fl.).

"Spik (ii) f." A. Flertal: Spiik Gbr. Ndm. Ork. og fl. 4) = Leggspik. Berg. 5) harpiksholdigt Fyrreved. Trondh. Berg. – Spikagadd n. fortørret fed Fyrrestamme. Sogn. – Spikaknøysa f. fed Fyrrerod som vanskeligt lader sig kløve. Sogn.

Spik (ii) f. Vidunder, Særsyn. Shl. Nhl.

Spik (ii) n. yderlig Anstrængelse; haard Dyst; trang Fødsel (Tilblivelse); kneben Seir; knap Tilstrækkelighed. Rbg. Røldal og fl. Se spika (ii).

Spik (ii). "Slaa i Spiik", i Splinter. Sdm.

"spika (ii) v. (ar). 3) v. n. være haard el. stridig". A. "Spiike imoot"; Rbg. 4) v. impers. holde haardt; til Nød lykkes, gaa an eller strække til. Røldal, Tel. Rbg. Ma. "Dæ ska spiika um du kjæm´e te Tiiar". "De spiika de; de va eit Spiik, eit Spiiketak, de va hare Spiikur, de va spiikje"; Rbg. Tel. 4) anstrænge sig til det yderste = giva paa, stræva. Tel. Rbg. Ryf. Røldal. "Dæ va dæ eg spiika ette". 5) v. impers. om ligesom splintrende el. straalende Smerter igjennem Lemmerne, omtr. = spiira. Nhl. Nordl. Rom. Follo, Smaal. og fl. "D'ær saa kalt saa dæ spiikär oopp igjønom Armane"; Smaal. – En opr. Bet. af spika er vel: være haard (og stiv). Jf. spika (i'), Spikje (i'), speika, speikja, spiikja, Isl. speikja osv. (spækja).

Spika (i) f. mest Fl. Spikor, = Spik n. Se foreg.

spika (i') v. a. spege. ISogn. Og: spikja? Sogn; Ndm.: spik(k)je. Jf. spika (ii).

spikall (ii) adj. forbunden med Spiik n. dvs. yderst vanskeligt opnaaelig, som holder haardt; haard, tung, trang, knap. SVTel. (Treungen), Ma. (Tveit). "De gjekk spiikaalt nog (nokk) mæ Kalving(j)a". "De va spiikaalt nokk at dei vann".

Spikar (ii) m. 1) En som spiikar dvs. anstrænger sig til det yderste. Ryf. og fl. Spiikefant m. d. s. 2) Særling. Gbr.

Spikaure (i') m. = Rakaure. Li.

"Spike (Spikje, i') n." A. "Gaa i Spikje", speges; Nhl. "Hengja upp te Spikje"; Sogn. Spikkje Ndm. og fl.

"spiken (i') adj. speget". A. Østl. Sogn. 2) knap, trang, neppe tilstrækkelig. Namd. (Nærøy, Flatangr og fl.). "D'e spik(k)je oom Mat, oom aa lava". Til spika.

Spiketak (ii) n. = Spik n., se spika (ii).

Spiketein (ii) m. lang tildannet Pind. Ma. (Holum): Spiigetein.

Spikfura (ii) f. = Spikagadd. Ndm.

spikja seg (ii) v. (er, te), springe nøgen om = speika. Li. (Eikin). – spikja se spika (i').

spikje (ii) adj. n. og adv. til flg. Se spika (ii).

spikjen (ii) adj. 1) stridig, trodsig. Ryf. 2) strid; drøi; streng, fordringsfuld. Ryf. 3) = spikall. Tel. Rbg. osv. Se spika (ii).

Spikk m. = Spikke. Ma. "Kjøtspikk".

Spikk n. 1) afsnittet Stykke; Snit. Hall.
2) Tag eller Greb som kræver Dygtighed. Hard. Vel eet med Spikk, A.

spikka v. n. (ar), gjøre stort Arbeide; slaa eller hugge om sig = fikta. Hard. "Her æ kje mykje te spikka mæ!" Maaske eet med spikka, A. Begge tør være for spika (i') til spiika; jf. smikka for smika, Smakk for Smak. Hard.

spikkande adv. "spikkande fiin", overmade fiin. Tel. Hall. Vel og: "spikkande ny".

Spikkaure m. Spøgefugl. SHelg.: Speekk-.

"Spikke m. Smaafugl (Finke)". A. Rbg. Ma. Li. 2) spinkel Person. Dal. (Sokndal). Og: Spinke.

Spikkje, spikkje(n) se Spike, spika, spiken (i').

spikla v. n. = fikta, spjaalaa. spikka. "Spikle mæ en Kniiv, Ham(m)ar". Hedm. Østerd.

spikna v. n. skrumpe ind (speges); om Folk = gaa i Spikje. Hall. og fl.

Spikord (ii) n. = Spitord. Shl.

Spil (ii) f. (ar), 1) lang tynd noget fladtrykt Pind eller Stikke; Spile. Jæd. Voss, Nhl. 2) tynd og smal Plade f. Eks. smal Fjæl eller List, Lineal; = Skilspiil, Skilstikka. Hard. Sogn og fl. 3) Tand i Vævkam. Jæd. 4) tyndt fladtrykt Been; særlig: Bringespiil", Sogn; "Legg(ja)spiil", Tibia, Nhl. Voss, Sogn.

Spila (ii) f. = Spil 4). Sogn.

spila (ii) v. n. (ar), 1) drive paa; tage store Tag; omtr. = spiika. Røldal. Spiilar, Spiilefant m. En som spilar. 2) om smertelige Fornemmelser der ligesom spilende eller splintrende arbeider sig frem gjennem Lemmerne; omtr. = spiira, spiika. NBerg. "Kulden spiila upp igjønaa".

Spilakorg f. se Spela. – Spili se Spele.

spildrast v. n. springe af eller itu i "Spildror", lange tynde Splinter. Sæt. "Spildrast av; s. upp".

spildren adj. lig en "Spildra"; fjæl-agtig. Voss, Nhl. Ndm. "Spæe aa spildrin". Ndm.

Spilk m. (og f.?) Spile = Spjelk, se d.

Spilka . se Spjelka. – spilka v. se spjelka.

Spill m. en Smule Vædske. Sogn. "Gje meg äen Spill Vatn". Se A.

"spilla v. 1) fordærve". A. spydla Jæd. – spidde seg, ødelægge sig; dræbe sig? VTel. Sæt. "Hest´n æ spillt´e", er ødelagt.

spillende adv. = spildrende. Hall. og fl.

"Spillevatn n. Skylregn". A. Nfj.

Spillre f. dvs. Spildra, spillre v. Smaal. fl.

Spink m. liden spinkel Person, især med spinkle Been (Lægger). Ndm. Li. Sæt.

Spinka f. magert Dyr, især Ko. IRyf.

spinka v. springe omkring med nøgne (tynde) Been; om Smaabørn; = speika, spikja seg, spjelka. Hard. Ryf. Tel.

Spinke m. spinkel karl. Dal. og Li.: -kje.

spinkeleg adj. 1) spinkel, knap. Røldal, IRyf. "Han seer so spinkalige o snöu uut i dei Klædne", Røldal. 2) spinkel til Beens. Sæt.: spinkjelege.

"spinken adj." A. Ndm. Romsd. Hard. Dal.

spinkevaksen adj. = spinkeleg 2). Sæt.

Spinn n. Spind, det Spundne. Stjør.

spinna v. impers. (spinn spann) = spenna (spann). Shl. (Fitja). "Da spidne (spadn) ikkje Liiv i 'an".

Spinnetarmar m. pl. Tyndtarme i Fæ. Tel.

spinngalen adj. splittergal. Jæd.

spinnskjen adj. mager = skrinn. YSogn.

spint adv. ganske, = spent. Ryf. ISogn.

Spir (ii) n. Særsyn = Spiir m. Shl. "Eit ædele Spiir". – "Aa du Spiir!" Sfj. Nfj. "Dæ va no Spiir, dæ!" Ndm. Sandsynligvis m. Om stor Anstrængelse, Slid = Spiit. NTrondh.

Spir (ii) m. = Spiirsle(d)e m. Spidsslæde. Tel.

"Spir (ii) m. 2) Skraale". A. Gul. Selbu. "Blodspiir". "Sisste Spiir´n i Juu`ra". 4) Pandelok = Spiit. Sæt.

Spira (ii) f. 1) Straale = Spiir. Hall. 2) tyndt Been. YNdm. 3) Pandelok = Spiir? SætV. – Maaske eet med "Spira, Stamme osv." A., hvilket i Ma. (Tveit) er et Naaletræ saa stort, at det kan bruges til Rundholt eller Mast. – "Hæst´n fylle i Spiiro", H. har bløde Galler. Hall. Se Spira dvs. Hase A.; Gangspira.

"spira (ii) v. n. (er, de), 2) strømme". A. Tel. (Bø): (ar). 3) om Smerter = spiika, spiila. Sogn; Oslo, Smaal. (ar). "Da spiire upp igjøno".

spiresliten (ii, i') adj. = spirsliten. Hard.

Spirl (i') m. lang spinkel veg Figur. Nfj. Sdm. Tildeels: Speerl Nfj. – Spirla (i') f. d. s. mest om Kvinder og Træer. Sogn, Voss; Nfj.: Speerle. – Spirle m. d. s. Sogn. Jf. Spirvel.

spirlen (i') lang spinkel og veg. Voss, Nfj. (ee), Sdm. "Spirlen aa grann". "Spirlen Traad". "Eit spirle Gain (Garn)".

spirra v. n. (ar), springe tilbage og dirre som en Staalfjær, der trykkes paa. Tel. (Bø). "Han æ so lettliva at dæ sperrar i gvor Seegan paa'n". – spirren adj. spænstig osv. Tel. (Bø). "Han gjæng saa stooragtig aa speerren". D. Diall. spirre dl.

spirta v. n. stritte (imod); omtr. = strita, men med mindre Kræfter. SætB. "Han spiirta imout de han kunni". – - spiirteleg adj. strittende imod. SætB. Jf. spirra.

Spirv m. en spinkel veg og let Person. Hall. Tel. Ryf. Hard. "Spirrevip" omtr. d. s.

Spirvel m. d. s. Ma.

"spirven (i') adj." A. lig en "Spirv", spinkel veg og let. Sogn, Ryf. Rbg. Ma. Tel. "Spirven o grann". "Spirven o spjatten".

spirvla v. n. vise sig som en "Spirvel". Sæt. "Baan´i spring o spirvlar nakji".

Spirvle, Spirvili m. = Spirv. Sæt.

spirvlen adj. = spirven. Sæt. Li. "S. o väik"-

[spiss adj. 1) slank. Follo, Smaal. 2) livlig. Gbr. 3) fordringsfuld i Optræden;
strunk; = storvoren. Innh. – spissvøksen adj. slank. Follo, Smaal. – spisk adj. med kjæk Holdning. Ndm.

Spit (ii) m. Anstrængelse, Trængsel, haard Dyst osv. = Spik. Stjør. "De va en heil Spiit för aa faa de tee". "Her e feel Spiit om Pæng". "D'e Spiit oom Mat". Jf. spita (speit).

Spit (ii) m. Spids = Spit (i'). Totn.

"Spit (ii) n." A. "Gjera Spiit mæ ein", gjøre Nar ad En. Senja og fl. – spita (ii) v. a. d. s. Senja og fl.

Spit (ii) m. fiin fremsprudende Straale. Sogn fl. "Da stoo Bloospiitn oor Saore".

spita (ii) v. n. (spiit´e speit spite), sprude frem i en fiin Straale = pitra. Sogn (Lustr); Supinum ogsaa: speete. spiite (er, te), Rom. Jf. spitra.

spita v. n. (ar?), om Smerter = spira, spila, spika. Totn, Odal, Vinger, Smaal. og fl. "Dæ spiiter oopp igjønom Armäinn".

"spita (i') v. a) smalne". A. Sæt. "b) fæste med en Pind". A. Hall.: speeta. Især ved inddrevne Kiler "Spitor".

"Spita (i') f. Pind". A. Især en tynd liden Kile til "Aaretting". Tel. (Bø) og Hall.: Spitu og Speetu; Gbr.: Speeto.

Spita (i’) f. et smalt rundt Been; særlig: det bagre Læggebeen, Fibula. VTel. og ØHall. (Nes): Spitu; VHall.: Speetu, {MERK: Her tyder ØHall ”østre Hall., – ikkje øvre -. og VHall. ”vestre Hall., OV} Vald.: Speeto. "Beinspitu"; Nes. Oklespitu", Vinje. "Læggjispeeto", VSlidre. Spjutu d. s. Østerd. Gul.

spiten (i') adj. som smalnes mod Enden, som "spitar". ISogn og fl.

spiten (ii) adj. forbunden med "Spiit", Trængsel; trang, knap, vanskelig. Stjør. "D'e spiiti oom Mat´n, Skjillingann".

spitna (i') v. være "spiten", smalnes mod Enden. ISogn (Hafslo, Lustr); tildeels: speetna.

Spitr (ii) m. fiin Straale = Spiit. Hall. Vald. Gbr. Ndm.

spitra (ii) v. a. og n. sprøite (sprude) i fiin Straale = spita, sprita. Hall. Vald. Gbr. Ndm. "Spiitre Mjølk paa ein".

spitørt adj. fuld af "Spiitord". Nhl. Sfj.

spjanutt adj. lang tynd med faa og strittende (sprikjande) Lemmer (Kviste, Løv osv.); mest om Planter. Dal. Ma. Østl. (Smaal. og fl.): "Spjanete Busk". Ogsaa: "Spjanete Skjegg". spjaanete d. s. Smaal. spjakete d. s. Smaal. (Maaske til spana, Spak; spjoka).

spjarra v. n. 1) gaa med stærkt spændte Beenmuskler og rette Knæ; spanke. Shl. Sdm. "Spjarra seg tee", stramme sine Been, blive rask og spænstig til Beens, spjarren adj. Shl. – 2) strække Armene. Nfj. Jf. Sparre, sperra.

Spjarri(r) se Spjørr.

Spjart m. liden smal stram og rask Person; liden Sprader. Li. Spjert, Gbr. Sogn, Vald. Totn, Dal. – spjarta (seg te) v. (ar), stramme sig; især gaa med stramme Been; sprade. Shl. spjerta Sogn. – spjarten adj. som gjerne s.; liden stram og strunk. Shl. spjerten d. s. Dal. Vald. Totn, Sogn (A.). – "Aen Spjert gaor aa spjerta paa Føt´no". Sogn.

Spjatt m. og Spjatta f. liden tynd og let Figur. Ma. SætB. – spjatten adj. lig en S. Agder. "Spjatten o spirven". spjotten (o') d. s. Ma.

spjatta v. stampe med et tyndt stivt Been. SætV. Hørt kun i: "Sau´n spjattar".

spjaaka v. (ar), 1) gjøre store stive Armbevægelser = fikta, geiska. Rom. og Ring.: spjaakaa. "S. mæ Kniiv´n". Kunde synes være spjoka (o'), som laasaa < losa. Dog: Sogn: spjaoka. "S. mæ Øks´i". spjælke d. s. Smaal. Rom. spikle d. s. Hedm. (for spilka?). 2) vise frem stive Been: a) gaa med urimeligt stive Skridt; spanke. YHard. (Kvamm: ao), Nedre Tel. b) om Smaabørn: strække Been, deels ligge og skræve, deels springe omkring nøgen (med nøgne Been) = geiska osv. Røldal, IHard. (Odda: ao). "No ska du kje spjaaka nakjen længg´r men gaa o leggja deg". spjelka, spilka d. s. Jæd. Ryf. 3) udpynte stivt og naragtigt, udmaie. A. Oslo, Ned. Gbr. og fl. "Spjaake se(g) te(l)". spjaakke v. Tel. spjooka d. s. Sogn. 4) parodiere? Ring. – Spjaak n. 1) Person, især kvindelig, som "spjaakar seg te". Østl. Ned. Spjook n. d. s. Sogn, Nhl. Sfj. 2) En som parodierer (hermer latterlig-gjørende), baade objektivt (uvilkaarligt) og subjektivt (villet). Ringerike. – spjaakutt adj. lig et Spjaak; udmaiet. Østl. og Ned.: -ete. – spjaaka peger mod: spjelka, spilka (speika, spækja, spaakja? Sæt., spjaket) osv. Fælles Forestilling er strammet (kunstig) strittende Stivhed. – spjaake se Spjoka.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   170   171   172   173   174   175   176   177   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə