A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Burækje n. = Bugjerde. VAgder (Holum, Fjotland). Bus



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə18/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   14   15   16   17   18   19   20   21   ...   219

Burækje n. = Bugjerde. VAgder (Holum, Fjotland).

Bus (uu) n. noget som er overvættes rigeligt eller voldsomt; især: voldsomt Uveir. Hall. Num. Krødsherad. "Rægnbuus, Snjøbuus, Uværsbuus". "Dæ hadde vore äit fælt Buus dær no; däi hadde drukkje aa slegjist". Hall. Jf. busa, Bysja, Bøysa og fl.

"Bus (u') n. Strøelse". A. VAgder, Tel. ogsaa om alt stilket og bladet Affald; smaat "Rusk". – busen adj. lig "Bus". Ma. "Haalmn æ smaa o busen".

Bus (uu) m. 1) Bug dvs. buget Midtparti paa fyldt Seil, paa Fiskenet og Vod i Søen, især idet de drages op; og dl. Ma. Ned. Dal. Buss m. d. s. Shl. Ryf. Hard. 2) Nettets eller Vodets Legeme, uden Besætningen. "Garnbuss, Nota(r)buss". Ryf. og fl. Fremmed, jf. Barm? dog jf. Buss A., Bust. Hertil: bussa v. n. danne Buss, om Seil og Net. 3) en ikke meget høi omtrent lodret Styrtning i en skraanende "Lid". Sogn (Lustr): Buss. Se bust adv. flg.

bus (uu) adj. buus, fremplumpende; ubesindigt ligefrem. Hard. Dal. Agder, Tel. "Buus o endefram". "Han æ saa buus bainsta fram, han æ som ein olme Tjor; han kjæme saa buus bainsta"; VAgder. Ogsaa "ra(d)bus". – Hertil bust adj. n. og adv. 1) buust; plumpende, pludselig; uformidlet. Hard. Dal. Agder, Tel. Og "rabuust". "Han kom so buust yve meg". Ogsaa: "Ho vart saa buust mæ,ho fekk 'kje Oore fram, daa ho haure dæ", forvirret ved Overraskelse. Dal. Li. 2) = tvert, beint, tverbratt. ISogn. "Dar æ buust utyve"; "buust utfyre". Se busa v. og de flgg. – I Hall. og fl. bruges bus ogsaa som adv. "Han rænnde buus paa'n", lige.

busa (uu) v. n. (er, te; ogsaa ar) buse, plumpe frem; storme blindt frem. VAgder. "buusa (bøusa, beusa) fram, te, paa, ut mæ noko". "Han buusa te koleis dæ bere". Ogsaa: buusa seg, te sig frembusende; nærmest til Buse m. Li. – Buse (uu) m. fremfusende, "buus", Person. Oslo, Follo og fl. Se ogsaa Busa. – busen (uu) adj. = bus. Li. Jf. baus, bausa, Bos, bosa, Bus, bysja, Bøys, bøysa og fl.

busa (u') v. n. og a. (ar) 1) = buusa. Sogn, Hard. Shl. Tel. Sæt. Hall. og fl. "busa fram, te, paa, ut; koma busande"; "busa ut mæ, busa or seg", plumpe ud med (Ord). 2) slænge, tumle, kaste uvornt. VAgder, Tel. Hall. "busa o basa; busa Kodne paa Lasse"; "busa i seg", føre i sig, sluge. 3) ødsle, sløse. Hall. Se A. Jf. bussa. – Bus (u') m. En som "busar (til)". Sfj. "Bus´e". – Busar (u') m. 1) = Bus m. Tel. og fl. "Busestuut" m. d. s. Hard. 2) Ødeland. Voss, Hall. og fl. – busen (u') adj. 1) = bus, adj.; ogsaa "frambusen". Sogn, Hard. og fl. 2) slugvorn, som busar i seg. Tel. 3) sølende, uordentlig, førende med sig "Bus" n. Sæt. – buseleg adj. = busen 2). Tel.

Busa (uu) f. enslags kvindelig Underjordisk eller Huldre. Gbr. Hedm. – Buse m. 1) en Underjordisk; ogsaa Busemand. Hall. Gbr. (Fron, Vaagaa og fl.), Tel. (Bø). 2) se buusa v. – buuselugum adj. busemandagtig; høist utækkelig. Gbr. Jf. lugum, tusselugum.

Busa (u') f. 1) statelig og stormodig Kvinde. Hard. (Kvamm). 2) dristig Kvinde; som "busa pao". Sogn (Aurland). – Buse (u') m. 1) = Bause. Sogn og fl. 2) = Busar. Tel. YSogn. Ordet lader sig mangesteds (Sogn og fl.) vanskeligt skjelne i Udtale og Bet. fra Busse; se d.

Busband (uu) n. = Baaseband, Nauteband dvs. Baand hvormed Ko er bunden i Baas. Tel.

Buse, busen (uu), busen (u') se busa.

Busefant m. Snotklump i Næsen = Buve. Shl. og fl. Bussemann m. d. s. Østl. Se Buuse, Buusa.

"Busete m. Indsidder". A. Sæt. Ryf. "2) ugift Gaardbruger". A. Vald. – Buseting m. Indsidder. Shl.

"Busk m." A. Ogsaa: et lidet Løvtræ paa Roden. Shl. "Burt i Buskane", hen i Krattet. Men: Buska f. det nedhuggede lille Træ. Shl.

"Buskap m. Husholdning". A. Ndm. "Gji te Buskaps".

"buskapa v. n. = buhaga. Hard." A. I Hall. omtrent d. s. – "Buskapskjetel m." A. Hall.
Buskapsgaava f. Bryllupsgave. Ndm.

buskaslegen adj. om Haarbedækning: med fine Striber af en anden Farve. Hard. Shl. ogsaa "riis-slegjen".

Buskasnedda f. Diarree. Shl. Spøgeord.

Buskerudning m. "buskerudd" Mark, se følg. buskerydja v. rydde Skoven for Trær og Buske, til Græsgang. Tel.; tildels "ru".

Buskeskvett m. en Fugl, Saxicola rubetra Østl.

Buskog m. = Bugang. VAgder.

Busl? n. Skjøver; Fnug; smaatt "Bos el. Bus". Gbr. (Lom); Buhl, I Vaagaa: Puhl.

"busliten adj. forarmet". A. Tel.

busma (u') v. (ar) 1) = busa 1) og 2). Nhl. Ryf. Sfj. Tel. Sæt. "Busma fram, te"; "busme i seg, busme aa eta", Tel.; "busme ut mæ noko"; ogsaa "busme dæ utu (utor) se", Gbr. "Han busmar te, hoss de gjænge". "Ho bysma fram saa mykje Mat paa Boore", satte (slængte) frem; Ryf. "Busma utyve Høy, Halm, Lyngg". 2) arbeide uvarligt, tumle med noget. Nhl. "Busma aa brota". Og bysma? Nhl. 3) slaa stort paa = busa (A); ødsle, sløse. Nhl. og fl. 4) fare vildt omkring. SGbr. (Faaberg, Gausdal). "Kua busme naar ho kjenne Raaslaagaan (Bloo)". Jf. bosma, bjosma. – busmen adj. tilbøielig til at busma, eller til Busming f.; især: slugen. Tel. og fl.

Busma f. En som busmar: a) uordentlig, slusket Kvinde; Tel. Rbg. b) flot, ødsel Kvinde; Nhl. Ogsaa Bysma? Nhl. – Busme m. En som busmar, Sfj. Tel.; især en slugen, ukræsen Person, Tel. Bysmi n. d. s. VTel. (Mo, Moland). – busmeleg adj. skikket som en "Busme". Tel. Rbg.

busna (u') v. n. 1. storme frem, fare voldsomt til. – busneleg adj. fremstormende, ubesindig. Dal. (Sokndal og Hæskestad): "busnalig").

busna (u') v. n. 2. tørres noget = bosna. Nhl. (Eksingadal). Hard. (Ulvik); Nfj.: "boosne"; Shl.: boosnast. Oftere i Nfj. "bosne" og "bösnn" dvs. bosna A., – bosme (o') v. d. s. Sfj. (Jølstr.) Jf. Bus, Bos.

Buss m. Bug; bussa v. se Bus (uu) m.

Buss m. 1) = "Grotte" i Kvern. Stjør. 2) = "Busse" omkring "Grotten". Sæt. Ogsaa: Busse Li. Jf. Nt. Busse, Eng. bush eller box, bushing. – bussa v.a. 1) forsyne (Blok, Snelde, Hjulnav og dl.) med Bussing m. dvs. indre Beklædning af Metal, Skind, Grafitsmørelse osv. Søndenfjelds. 2) = aaretta. Østerd. Tel. Jf. Byrsing.

bussa (u') v. n. 1) fare uvarligt frem, særlig saaledes at der strøes (Bus, Bos) eller stænkes eller fyger omkring En. Maaske blot en Udtaleform af busa (u'). Hard. Ryf. YSogn. 2) "bussa etter", fremdrive, jage. Ryf. (Suldal). Maaske samme ord som bussa v. a. = aaretta (se Buss); jf. byrsa. Eller jf. Sv. Diall. bussa dvs. hetsa.

Bussa (u') f. stor og før Kvinde, = Rugga. Li. Tel. Smaal. – Busse m. 1) svær Karl; ogsaa kraftig eller dygtig Karl. Dal. Li. Sæt. Tel. og fl. Busse som adj. (Genetiv) om det svære og kraftige. Sæt. og fl. "Ein busse Mann´e, Hest´e". busseleg adj. d. s. Sæt. Se A. 2) mægtig mand, Rigmand. Dal. Li. Ogsaa Bussemann Ryf. Dal. – bussefiks adj. før og velvoksen. Ma. Jf. Isl. bussuligr før.

bussen (u') adj. 1) stor og mægtig (før, rig), som en "Busse". Ryf. Shl. 2) som "bussar paa" dvs. gaar bust paa. YSogn og fl.

"Bust (u') f. 1) Børste". A. "bjoa Bust", byde Trods. Dal. Tel. "2) Mønning". A. Shl. Særlig: Mønningens paa Kant reiste Planke, "Mønebust". Rbg. Ryf. Dal. 4) smal Landtunge = Maan. Østerd. Rendal. 5) se Busthus. – bust adj. og adv. se bus adj.

busta (u') v.a. og n. (ar) føre (sig) voldsomt frem; bryde (sig) frem; storme frem; tage voldsomt og haardhændet fat; ligner "busa", men er mere virksomt. VAgder, Rbg. "busta aa ro, b. aa slaa" (meie). Ogsaa "busta seg fram, busta i seg Mat"; Li. "busta Hund paa Ein", hidse; Li. Dal. jf. bussa, bissa. – busten adj. (1) tilbøielig til at busta eller til Busting f., dvs. dristig og kraftig i Tilgrebet, men dertil voldsom og haardhændet.- Agder, Tel. "busten aa stø(d)". – Busta f. Kvinde som bustar. Tel. Jf. bausta.

busta seg (u') v. n. = bysta seg; blive arrig og voldsom; blive barsk. Agder, Trondh. "Veere busta seg". – busten adj. (2) bister, barsk; vanskelig at mægte eller faa i skik. Agder, Ndm, Trondh. "buste Veer". – bustren adj. = busten. N- og STrondh. "Han vart bustrin mæ Veera". – bustrig adj. d. s. Trondh. – Dette "busta, busten" hører til "Bust", Børste, men glider let sammen med de foregg.

Busta(d) (uu) m. = Sæter, Stødl. Innh. Gul. {MERK: Innd. er vel misprent – retta opp til Innh., OV}Bruges maaske mest om Sæterhuset (Bud, Sel) med nærmeste Omgivelse af England. For Budstad? Jf. dog de følg. Hertil: Busta(d)ve(d)r n. = Budvedr. Ndm.

"Bustad m. Bosted" A. 2) Husholdning = Buskap. G. N. bústadr Sted, hvor man fører Husholdning. Kun i "bea te Buusta" bede om Bidrag især af Korn til at sætte Bo = bidja te Buskaps, A. Dal. (Eikersund). Nhl. (Fana). Oftere Buste(d, Bofæste?): Shl. Ryf. Jæd. Dal. I Tel. og Sæt. er det kjendt, men forældet, ligesom Skikken. "Bea Buustee", "bea i Bustee" og "bee i Buste"; "bea te Buustee". Tel. Ogsaa Bustod (o') f. ? YSogn: bee Buusto, vere pao Buusto". – busta v. = "bea i Buustee". Dal. (Ogna, Hedland, Hæskestad; meget lidet brugt). Busteman og Bustekona, unge Folk som saaledes sætter Bo; Bustedreng en Følgesvend af dem. Shl. Rog. (Tel. Sæt.). "D'æ alt Bustemann gagnlegt",
Rog. Jf. Bureising. Skikken er overalt i rask Uddøen, paa mange af de nævnte Steder død. J. G. har den mest slidte Form: "Buste, Boskab". H. O.: "Busted, Bustedmand, Bustedkonne, Berg".

bustall adj. kraftig i Tilgrebet = busten 1. VAgder. "Illgjarr aa bustaal"; "bustaal te eta", ukræsen, med kraftig Madhu. Jf. busta v.

Bu-stein m. et haardt sammenskrumpet Foster eller en Cystus, fra Kjøer. Rog. Shl. Ma. Sæt. Gul. Kjøerne menes at æde Tingen i sig, og denne menes i Shl. Ryf. Sæt. at være en Slange som er bleven dræbt af syv andre der har lagt sig i Ring om den og blæst den ihjel. "Ormane ligge aa blæse Buustein".

Bustehogg (o')n. Sygdom i Hovleddet eller under Hovskjegget hos Hest. Tel. (Skafsaa, Rauland).

Bustejukk m. og n. = Jonsokekoll, Ajuga pyramidalis. Vestfold? Vald. Meddelt. Hedder "Gjætargut, Gjætslegut", østligere.

bustella v. n. (er, te) 1) = ambætta. Hall. Sjelden. 2) = buhaga. Tel. Sjelden.

Bustelok (o') m. en Bregne, "Lok", Filix. Vestfold (Hov): -lökk.

Busteløyve f. = Busteleiv. Tel. (Mo, Rauland).

Bustenykla n. Traadnøgle af spundne Børster. Vald. Tel. Gbr. Spøgende om vantrevne Dyr (Svin) og uredte Unger.

Bustenyvel m. liden forknyttet og høist uanseelig Klodrian. Tel. (Vinje "-nyyvle"). Se Nyvel.

busterk adj. rig paa Kvæg og Liggendefæ. Stjør.

Busthus n. et lidet hængende Skab eller Skrin til at tage imod "Bust" dvs. Traadstumper, Lapper og lignende Affald fra Sømmen. Nhl. Sogn, Nfj. "Koma i Busthuse" = verta Attegløyma. Bøstehus omtrent d. s. Vald. Efter Formen af "Boste"; det har nok ogsaa været brugt til at lægge Børster i.

bustig og bustren adj. = busten, se d.

Bustige (i') m. Fævei, maaske især opad brat Terrain. Ndm. (Aure, Halse, Tingvoll): "Bustiga" og "Busteeega". Jf. Stige, Røysestige. – "Bustig m." A. Gul. Østerd.

Busto f. se Bustad og Bustød.

"bustulla v. n. (ar)." A. 2) = buhaga 1). Hall. 3) sammenblande; rode; søle = buhaga 2). Hall. 4) drive stille Leg, Bustudl (n?). ISogn. Jf. stulla, stia, stya.

Bustyng (uu) m. 1) et Insekt; den store Kobræmse, hvis Larve er "Vere". Ma. (Grindeim og fl.). 2) en frembusende Person; særlig: vilter og uagtsom Dreng. VAgder. Paavirket af busta v. Se A.

"Bustyvel (u') m." A. 2) uopdragen, larmende og vringlende Klodrian. Tel. (Kvitseid, Selljor; Wille).

Bustød f. Hvileplads for Fæet i Udmarken. Tel. Rbg. Ned. Ma. Ryf. Ogsaa: Busto (o') f. Tel. Se Stød. – Beustou f. d. s. Sæt. Se Sto. – Bustø(d)a f. d. s. Jæd. Dal.

Busul m. en som "busar paa". Tel.

Busumar? m. "Busomaar" bruges i Tel. (Rauland, Vinje, Selljor, Kvitseid) om en uagtsom og svinsk Person, især en som søler i Mad og Drikke. Maaske en tillæmpet Form af "Busmar", se d. – "Busvein m." A. 2) = "Busomaar".

busutt adj. overdrysset med Bus. Sæt. og fl.

Busætar (e?) m. = Busete 2). Shl. (Etne).

butaleg (u') adj. 1) plumpt men stærkt bygget. Tel. (Vinje). 2) indskrænket og klodset; omtrent = styven. Tel. (Mo, Vinje). Jf. G. N. butr Træklods; og buta v. (A.) som ogsaa betyder: arbeide tungt eller tunghændet. "Buta i Tykkængjee; buta seg igjænom". Vinje.

Butrø(de) n. = Butrod. Li. (Fjotland).

butta v. a. (ar) puffe, støde. Tel. Sæt.

butten adj. stumpet, klodset. butte adv. "gaa butte", gaa stødende. Jæd. Dal.

Buttra f. Faarets Raamælk. Nhl. Se Budda.

Butull m. tyk ubehjelpelig Person; Klods. Innh. Namd. Ogsaa: Butul ("tykt" L). Og: Böt(t)öl, NØsterd. Hid hører maaske "Baataal". Jf. But(t); buta.

Butung? m. Hybrid af Ørret og Laks, hvilken skiller sig fra Laksen mest iøinefaldende ved den butte, tvert afskaarne, Hale; = Tverspording. Gul. "Botong" (o', o'). Byting (y') d. s. Sogn (Vik). Christie har "Bøtting, Sø-ørret" fra Jøstedal, og jævnfører et Islandsk butungr. Jf. buta v.

buva v. n. (er, de) 1) sidde sammenkrøben. Tel. (Bø, Lunde og fl.). "Fugl'n sit aa buver". Jf. guva. 2) sidde stille og surmulende. Tel. Jf. følgg.

Buva f. og Buve (uu) m. 1) en svær og klodset, grovslagen, Person; Tølper. Agder. "Beuvi", Rbg. (Sæt. Evje); "Beua" og "Beue", VAgder. G. N. har bófi (Dreng) som Øgenavn. Jf. Bobbe, Bøbbe. Sv. Diall. har: boe, bobbe dvs. tölpig menniskja. Se A.: "Buve m. Busemand", hvilket hedder Buue i Ned. Ma. Li. Shl., Booe i Jæd. (se Bo), Bubb i Salten. 2) Buve (Buvi, Bue, Boe, Bubb) = Busefant, Busemann, "Snorbuvi". Jf. Sv. Diall. bobb, finne.

Buvatn n. Vand til Fæet. Li. Hall. – Buvassgryte f. Gryde at lunke "Buuvatn" i. Hall.

Buveitr n. "Veitr" paa Kjøer. Li. "Buuveedr".

buveleg adj. som en Buve 1). Sæt.

buverk adj. om Kvæg: selskabelig = bukjær. Ma. (Holum). verk: vyrk (virk, Tel. Rbg.) = = Berkja (Ma.): Byrkja (Birkja, Ma. Tel.) = berjen (Ned.): byrgen (birjen, Tel. Rbg.).

"buvill adj." A. Sogn, Sfj. Romsd. Salten. 2) skyende Hjorden = myten. Ndm. 3) kommen paa Vildspor, overhovedet; bragt i fortumlende Knibe eller Forlegenhed. Tel.
Sogn, Ryf. og fl. "laupa buvillt". Til Bud, jf. naustvill?

Buveeer, Buvind, Buvor se Bud-.

"Byblom", A. Alm. i Shl. – bya se bia.

Bydnor f. plur. Gjemmer, Kar = Tølor, Tolaar. Hedder Bydner og Bødnør i Ryf. (Skjold) og Shl. (Etne); Bydne, Bødne, Bidne i Shl. og Hard. (Kvamm). "Du fær leita i Bødnødne mine". "Da æ 'kje te fidna i adla mina Bidne". Jf. Bu(d)na, Bidne.

bygda v. impers. danne Bygd. "Naar han kjæme so langt nee at de bygdar". Tel. (Laardal).

Bygdar m. i Sammenss., som "Tysnes-bygdar", "Fitjabygdar" og fl. dvs. Indbygger af Tysnes, Fitja. Shl. Men "Stor(d)a(r)bu, Etnesbu", Shl.

Bygdarbarn n. en Indfødt i Bygden. Tel. (Selljor, Kvitseid). "Bygdarbaan" og "Bygdebaan".

Bygdarblak n. Bygdesnak. Tel. "Bygde-".

Bygdarskjemma f. = Bygdarskamm. Hard. (Ulvik, Ullensvang). R høres her, i manges (de flestes?) Mund, ligesom: bygdarskamm.

Bygdegard m. Gaard som ligger i en Sidedal, i en særskilt Bygd, modsat "Dalegard" som ligger nede ved Hovedelven, og "Heidegard". Ma.

Bygdetal n. Bygdeudtryk, -ord. Rbg.

"Bygel m. Bøile, Bue". A. Tel. (Sauar og fl.): Byjyl. – Bygla. f. d. s. "Bogabygle, Bakmeisbygle". Tel. (Selljor).

Bygdfarjægt f. en Jægt som paa en hel Bygds Vegne fører Udrustning frem til Fiskeriet i Lofoten. Helg. (Vefsn). Gaar af Brug.

Byggja f. Hus under Bygning. Sogn (Aurland, Hafslo). Ogsaa Byggje n. Jf. Timbra.

"byggja v. a. 3) leie Folk". A. Rbg. Tel. "byggja bort Hestn", leie H. bort. Li. 4) "byggja paa", tilsigte, stile hen imod. Hard. Nhl. Nfj. og fl. "Da va 'kje noko godt han bygde paa".

Byggjol dvs. Bukgjord. f. Smaal.

"Bygje n. Bøile, Bue". A. Agder, Hard. Særlig om selve Buen paa Skydebuen. Staalbygje.

"bygla v. bygge klodset". A. Sogn.

Byglamjøl n. sigtet Bygmel. Shl. For Bydla-.

Bygle n. en løst opsat Bygning. ISogn.

bykja (y') v. rode; trænge (sig) frem; tvinge (sig) frem; omtrent = boka, buka, bauka. Tel. bøkjaa, bøk, bukte, bukt i ØTel. (Hjartdal, Gransherad, Hovin og fl.); bykje og bøkja (ar, a) i Moland, Rauland, Bø, Sauar og Lunde i Tel. "bykje fram i Snjor´n", Moland. "Han baska aa bøk seg fram". "Han kaam bøkjanes inn mæ eit heilt Fanga mæ Kvist". "Bøkjaa i seg alt dæ ein kann", stoppe, proppe. – Bykjar m. en som "byk"; især: En som tvinger sig frem. Tel.

bykja seg (yy) v. (er, te) fylde sin Bug. Shl.

Bykje (yy) n. det Skal som omslutter Krebsdyrs Krop. Shl. (Fitja, Stod). "Krabbabyykje, Humrabyykje". Andensteds i Shl. "Krabbabuuk".

Bykse n. 1) Hop = Byks. Shgl. 2) Hop dvs. Sted, hvor der kan hoppes over. Hard. 3) en tankeløst fremfusende Person. Hard. Tel. – Byksehoft (o') f. en Hilde. Berg. – Byks-i-fjell f. Gjed. Ryf. Spøgord. Allerede i J. G.

"Byl m. Vindstød". A. Byll, Sdm. For Bull, se d.?

byleg adj. omtrent = buen 4), buleg, greid, hyggjeleg; ogsaa: raadelig. Vistnok altid med Negtelse. Ø- og VTel. "Dæ' kje by´legt Arbei", om et tungt, uhyggeligt, næsten uoverkommeligt Arbeide, b. aa gange ute i slikt Væ". "D'æ kje b. du gjæng aaver Aa´o dær, Strykj´n æ for stri", (Sauar). Jf. bjaa'leg, hvormed det ogsaa har Betoning fælles, ligesom med sjaa´leg. Forskjelligt fra bjo(d)eleg.

"bylja v. n. (ar) brøle". A. Shl. 2) om Vind: blæse med brølende Stød, med "Byl". Hard. (Kvamm, Odda), Shl. "Han bylja 'kje lite paa Huse i Nott". G. N. bylja, bulde, drøne. "Byl m. Vindstød" A., er sammesteds altid brølende. – byljen adj. om Veiret: fuld af truende (brølende) Vindstød. Shl. – Byljing f. Stormbrølen. Hard. Shl. – Byljeljod n. enkelt klingende Brøl. "Ky´ne sette i eit Byljeljoo, aa so ette Hund´n". Sæt og fl. Jf. bura. – Bølje, Vindbølje f. Vindstød; Gbr. (Vaagaa). Men Bylgja hedder ogsaa "Bølje" i Vaagaa; Vindstød maaske ogsaa "Bylju".

bylma v. tykne, se bilma. – bylmen adj. truende med Uveirsbyger. Sdm. (Norddal). Se A.

"Byne (y') n. Skive". A. 2) særlig = Perm. Sæt.: Byni (og Bøni?); Tel.: Bøni. Bøn f. (n.) d. s. Tel. (Moland, Vinje). "Bookebøn".

"Byngja f. en tyk eller buget Figur". A. Ryf. Røldal. I Tel. (Tinn, Heiddal, Hjartdal, Bø, Selljor) hedder det Bynju og Bønju hvilket skulde være "Bynja". Det bruges der om Folk og Fæ som er "bonastort" dvs. grovbygget og tungt, og turde have Forbindelse med "Buna" f. stort Ben, eller (og) med buna v., bynja v. "Ein Bynju Kar, B. Hest; eit B. Beist". – Bynje m. stor svær grovslagen Mand. Tel. (Bø, Selljor).

Byngla f. = Byngja. Tinn. "Bøngle".

"bynja (y') v. n. (byn, bunde) dundre, arbeide med Larm". A. Romsd. Ndm. bonje, meddelt fra Ned. Ogsaa: "bynja paa" tage kraftigt fat paa et Arbeide, gaa løs paa. SBerg., V- og ØTel. I Tel. oftest (ar).

"bynnast v.n. stimle sammen; om Dyr". A. Dette hedder binast i Sogn (Balastraand).
"Da biinest itt' an äi häil Horg". 2) stirre forundret. "Han staar aa bynnest paa dæ". Meddelt fra Ranen i Helg. Sv. Diall. bynnas, bönnas, bönna dvs. gapa med förundran.

"Byr (y') m. Bør". A. 2) Fremdrift, Bevægelse, Fart osv. = Bur, se d. Dal. Hard. Nhl. Voss, Sogn; Gul.: Bør. "Kvednæ fekk Byr idag" = god Kvernarbyr. "Dæ itt naan Bør aat Kvænn´n idag". "Faa Byr" = faa Bur dvs. Befordring. "Eg sette Byr paa Smalen, Byr i 'an", Dal. "Han va i slik Byr´e o villi kaupe Gar´n"; Sæt. Sagtens en oprindeligere Bet. end af G. N. byrr dvs. Bør. Til bera, byrja, fremføre. – Ogsaa: "Han kaam mæ slik Byrr´e" d. s. Sæt. Dette hører maaske til byrra.

byrda seg v. tage en Byrde paa sig; bebyrde sig. Shl. (Stord, Fitja): børa seg.

"Byrda f. Kasse". A. Udtales Byrde (og Byyrde?) i Aamlid og Lisle Tovdal i Rbg., ligesom "Hæærd" dvs. Herd. "Eg ha Boot i Byrao", jeg er forberedt paa alt; Sogn. Bruges meget paa Østl. om store klodsede Hunvæsner. "Ei Bøle te Ku".

"Byrdel m. Haandfang". A. Byredl, Børel, Hard. Shl.; Børedl, Sogn. 2) Bærerem, hankformigt fæstet til et "Ilaat" (Randsel, f. Eks.). Nfj. Børild (Innvik Honndal, Breimn); Børald (Stryn), maaske et andet Ord, jf. Lidald.

?byrdig adj. drægtig. Ryf. Tvivlsomt.

Byrdjarn? n. vandret Jærnstang som bærer Skorsteinsmuren over den aabne Fremside af Ildstedet. Land, Hadeland, Vestfold: Böljarn (og sj., "Böljærn", "Bøl-"?). – Byrdtre n. d. s. af Træ: "Böltre" (ø?).

byrfast (y') adj. veirfast. Sæt. "Liggje b." Hid hører maaske børfast (ø?) adj. og "börane fast" urokkelig, paa Østl., ogsaa paa Steder hvor et Bor ikke lyder Bör. Jf. dog Sv. Diall. börfast dvs. jordfast.

"byrg adj. hjulpen, forsynet. I samme Bet. "børta" og "børt", Ndm. Ork." A. Romsd. "No bli de aller bört" (ø?), nu gaar det aldrig godt! Ndm. (Sunndal). Partisiper af byrta? "Dæ va bört gjort" dygtigt gjort, som det anstaar en Mand. Stjør. "I Hall. skikket til = før"; A. Ogsaa i Ndm. og Trondh. "gaangbörg", "holdbörg"; se d. 4) om Fartøi, som bærer (laster) godt efter Størrelsen. Helg. Fra Romsd. (Vestnes) er meddelt "børle(g)" d. s. 5) drægtig, svanger. Ryf. (Karmt), Shl. Jf. byrdig.

"byrga v.a." A. 2) indbjerge (Hø). Smaal. Follo: börje. – "byrga seg v." A. 3) komme ud af det = klara seg. Stjør.: "börg sæg". Men "aa bærg Konn".

"byrgen adj." A. 2) ukræsen; tarvelig i sine Fordringer; nøisom; birjen i Tel. og Rbg.; berjen i Ned. "Ho æ so birjæ, at ho teke Gut´n, naar de barre æ Mann".

Byrgingvit n. Næringsvid. Stjør.: "Börgingvett". Til byrga. N.-Sv. Diall. börganvitt.

Byrgsl f. 1) Indbjergning; særlig af Hø og Korn. V- og ØTel.: Byrsl og Børsl. 2) Stængsel. Sogn (Hafslo, Aardal; Lærdal n.). "Børsl før Døri".

byrgsla v.a. 1) indbjerge. Tel. og Røldal: byrsle og børsla (e-). 2) sikkre, tilsikkre; ved Tingen, Afholden og dl. Sdm. (Hjørungfjord, Øyrskog). "Han he byrsla se Stovaa". Jf. aabyrgsla v. 3) mægte, faa Bugt med; af Byrgsla f. Gbr. Østerd. "E byhla væl den; han vart byhla", beseiret (Gbr.) "Döm böhles" giver hverandre "Böhla" dvs. Bekomst, nok (Østerd.). ("Faa Byrsla", faa nok. Ndm. Østerd. se A.). 4) v. n. stænge, Sogn: "byrsla" og "børsla".


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   14   15   16   17   18   19   20   21   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə