A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə181/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   177   178   179   180   181   182   183   184   ...   219

Strengjavæbmaal n. = Einskjefta. Shl.

Strengjel m. Fl. -ar, lang tynd Stang eller Stok. Dal. Strengla f. d. s. Dal. (Hæskestad, Hedland).

Strengløypt f. = Svola, i Faareøre. Voss.

streta v. a. (ar), rense, aabne (et Rør) ved en Teen el. dl. NGbr.: stræta (kort æ) "æi Piipe, æi Røyr". Maaske for strita, som "væta" < vita. – Streta m. se Strite.

?Strette n. = Laavebrik. Nhl. Jf. Sessetre.

Strid f. = Strid m. Oslo og fl.

"strid adj." A. "2) udspændt". A. = stinn. Hall. "Ee vart so strii 'taa den tjukke Mjølk´n". 6) drøi; om Vægt, som veier rundeligt, )( lat. Sogn. Se A.

Stridbukk m. stiv umedgjørlig Person. Østl.

stridfjødra adj. med stram Fjær. Sogn.

stridgraata v. n. græde voldsomt. Voss og fl.

Stridkakse m. stivsindet Særling. Ryf. Shl.

"Stridkorn n." A. Gbr. Ndm.

stridna v. n. blive strid; om Vind. Gbr. (Vaagaa og fl.): striine.

Stridneipa f. Stiver (til forskjellig Brug). SHelg. (Bindal): Striineip; Fl.: neipaar. Striineepa f. d. s. SHelg. Se A.

stridnyven (yy) adj. med barske Øienbryn; se Nyva. Nhl. (Fana).

Stridsinn n. stridt Sind. Stjør.

stridsinnt adj. af et stridt Sind. Stjør.

Stridstong f. = Stridneipa. Helg. (Hemnes).

stridug adj. stridig. Stjør.: striiöu(wgh).

Strigaskjorta f. se Strige 2). ISogn.

Strigla f. 1) langt tyndt Træ. Hard. Sogn. 2) Gjerde af enkelt vandret Stang paa Stolper. Smaal.: Streegle. 3) eenligt Straa; ogsaa: eenligt staaende liden Haarbundt. Tel. Smaal. og fl. Strigle, "Høystrigle", ØTel.; Strygla, -e, Ryf. Tel. "Haarstrygle", Tel. (Ø- og V-); Streegle Nedre Tel.; Smaal. 4) Straale. Gul. (Soknedal): Strigl. – strygleleg adj. lang og tynd; om Haar. Tel.

strigla adj. straa-agtig; grov og ret (ikke kruset) om Uld. Sfj. (YDale).

strigla v. n. (ar), 1) gaa vaklende; gaa og slænge paa sig (slingre). Sogn.; Østerd. Solør, Selbu: streegle. "De va saa vitt den gamle streegle sei bortaavr Vei´n". "Gaa aa streegle ooppe saa vitt". Jf. Strigla; stragla, strangla.

strigla v. n. (ar), 2, straale. Gul. (Soknedal). "De strigle saa fraa Sool´n". Jf. de foregg.; strila.

"Strik (i') n. 1) og 2)". A. NGbr.: Strøk.

"Strik (ii) m. Dreng". A. Nfj. Romsd. Ndm.
Streekaførkj' f. = Guteflogsa. Innh. og fl. – Striikmannba(r)n n. Drengebarn. Ndm. Fosn.

"strika (i') v. (ar), 1) strege". A. "striga Brø" væde Fladbrød stribeviis, under Bagning. "2) holde tilbage". A. Ma. "stryke mæ Aar´a", Oslo. 4) v. imp. holde haardt, skee vanskeligt, lykkes til Nød. Tel. Sogn.

strikast (i') v. impers. = strika 4). Sogn, Sfj. "Da ska strikast um da".

striken (i') adj. hinderlig. Mest i n. og som adv.: med Forhindringer og vanskeligt. Hard. (Ulvik). "Da gjekk strikje" = "traott o säent". Ogsaa: striikje, Hard. (Odda).

Strikfaks (i') n. se Faks. Ndm.: Streek-.

strikja (ii) v. n. (er,t e), spile Øinene op, gloe. Hall. "Han striikte mæ Augo, striikte aa styyrde (stiirde)".

strikjen adj. 1) tilbøielig til at holde tilbage, stræbe imod, "strika (ii)"; tung og tvær. Shl. 2) statelig. Nhl. (Fana).

Strikjetta f. en liden Læbefisk, Labrus. Li. Se Stry-.

Strikmannbarn n. Drengeb. Ndm. Se Strik.

Strikmaat (i') n. Snedkerredskab til at optrække parallelle Linier. Ringerike (Snarum). Streekkmoot; Hall.

Stril (ii) m. Straale af Vædske. Voss, Ndm. "Ho sette Striiln baent i Auga pao meg".

Strila (ii) f. 1) Straale; Lysstraale, Vædskestraale. Selbu, Stjør. 2) Aare, Stribe. NTrondh. "Meelkstrilaa (pl.) paa Juure". Se strila. Jf. Strigla, strigla.

strila (ii) v. n. 1, (ar?), 1) straale, gaa i Straaler, især om Sollys gjennem Sky. Ndm. Ork. Innh. Namd. "Dæ striile saa ifraa Sool´n idag", NTrondh. "Vatn´e striile". 2) udsende tynd Straale; sprøite som gjennem en "Kvannaul"; sprude fiint; Voss. NSv. ("Norsk") diall. striil, d. s.

strila (ii) v. n. 2, (er, te?), anstrænge sig. Nhl. (Haus) og fl. "Striila aa ro". – "striila Fisk", stryge Fisk med vaad Klud for at holde den fugtig. SBerg. Eet med strila 1. – Jf. Folkenavnet "Striil".

"Strima (ii) f. Stribe". A. Voss, Sogn. "Mureldstreima". Særlig: bred Stribe af Mark. Li. (Fjotland): Streima.

Strimla f. = Rimla, Rimsa. Røldal.

Strinda f. = Strind 2) (Hall.). IRyf.

Strint m. Person med anstrængt, spændt, stram, stiv Holdning; stiv Person. YRyf.

strinta v. n. (ar), anstrænge sig, slæbe = strita, stinta. Ma. Jæd. Ryf. Shl. Nhl. ISogn. "Strinta aa bera". "Han gjekk aa strinta mæ ei Byra". Ogsaa: "Strinta aa dra". "Ækta o strinta", tale med Anstrængelse og med mellemkommende Æ-hæ-Lyd; Ma. (Grindeim).

strinten adj. stiv af Holdning = kjøn aa keik. Gbr. (Fron): streentee.

Strip n. en Kjærringrok, Equisetum fluviatile? Smaal. Sv. D. "strippel".

stripla v. a. og n. 1) lade dryppe smaat; dryppe draabeviis; især: malke draabeviis, baade om Malkeren og om Dyret. Sogn, Sfj. Dal. Vald. og fl. "Geit´i stripla liite Grand". "Sit no kje læng´r o striple!" Sfj. 2) afstryge med tæt sammenklemte Fingre. ISogn. "Stripla Læu(v)". "Ee faor kje nevamjælka denna Kyy´ri, ho ha so smaoe Spena; ee lyyt sitja aa stripla". D. Diall. "strippe en Ko", Eng. strip afstryge, malke de sidste Draaber. – Striplemjølk f. Mælk som "striples".

Stripla f. Ko som lidet malker. Jæd. Dal. VAgder: bl og pl. D. Diall. Goldstrippe.

Stripla f. liden Rift = Rispa. Vald.

striplen adj. lidet malkende. Li. og fl.

striplutt adj. smaastribet; om Dyr. ØTel.

Strippa f. = Stava, Strippe. Ma.

strissig adj. opsætsig, trodsig. ISogn (Lustr, Hafslo, Aurland). Jf. flgg.

Strit (i') m. stivsindet tvær vrangvillig Person. Nfj. Sfj. og fl. Se flg.

"Strit (i') n. Slid osv." A. Agder, Tel. og fl. G. N. strit Slid; standa í striti staa som Stiver ("til Striss"), eller stiv, stram, spændt? Jf. Strite m.

"strita (i') v. n. (ar), slide osv." A. Rog. Agder, Tel. Tildeels: streeta, streeda, -e. "Strita imoot", stritte imod; Hard. Tel. "Strite paa, strite noke aav´r", Sfj. "Da va nett so mykje han strita mæ Byr´æ" = raadde mæ. Nhl. 2) v. impers. holde haardt = stinta (strinta). Sfj. 3) v. n. være egensindig og tvær. Nfj. Sfj.

strita seg v. (ar), anstrænge sig for at holde sig ret eller oppe, stive sig, stramme sig. Tel. Sæt. "Han gjekk o strita seg". Vel en noget oprindelig Bet.; jf. Strite osv.

stritaleg (i') adj. opstrammet, opspilet, anstrængt; stram; stiv; strunk. VTel.; Sæt.: strite-.

stritast (i') v. impers. (ast), holde haardt = strita. NBerg.

Strite m. Gjærdestav; stiv Pind, Stilk, Person osv. = Strate, Strant. Rom. Oslo og Smaal.: Streta (ee#-æ). Se Styr.

stritedraga (i') v. drage med yderste Anspændelse. Sæt. – stritehalda v. holde med yderste Anspændelse. Sæt.

striten (i') adj. 1) = striteleg. Tel. Sæt. Hard. "Stiiv' o striten". "Da gjekk strite", møisomt, anstrængt. 2) stivsindet tvær og vrangvillig. Nfj. og fl.

stritla v. a. og n. drysse eller stænke spredt; rinde i meget tynde Straaler. Li. Dal. "Stritla Kodn, Vatn". "Stritla nee Mjælkja". "Dæ stritla a Ambarn".

stritla v. impers. holde haardt = stritast. Hall. (Gol): strihle, -sl-. – Stritle n. et TIlfælde, hvori det kniber = Knipetak. Gol: Strihli. – stritlen adj.: "dæ strihleent før'n". Gol.

Stro, Stroe se Straud, Straue, Strode.
Strode m. = Straud. NGbr. (Lom): Straadaa; SGbr.: Strooe.

[Strofa (oo) f. = Skrona. Romsd. Trondh.

strofna (o') v. n. ville kvæles af noget som sidder i Halsen, af Røg osv. Gbr. Østerd. Gul. Strinda og Rom.: (aa#-ö); NGbr.: (oo). For stropna, til stropen.

"Strok (o') n. Strygning". A. Prygl. Voss. "3) Strøg, Passage". Hard. Voss, Sogn, Nhl. Nfj. Ndm.; Innh.: Straakk. "Strok 'taa Vind´n". "Vindstrok", Passage (Kløft osv.) for Vinden. "5) Sammenstimlen osv." A. Rbg. Hard. Shl. "Gaa ut paa Strok". 6) Streg, Puds; f. Eks. Pingsestrok. Nedre Tel. 7) (godt) Humør, "Lag". Shl. Hard. "Eg æ kje i Strok". "Vera i godt Strok". 8) Strøg, Egn. Ma. Tel.

"Stroka (o') f." A. 4) Fart. Hørt i: "kaama paa Strokaa", komme i Fart, i Gang, med Arbeide, med Snak osv. Ma. (Bj.). 5) Hvæssesteen = Strok. Ryf. 6) i Vandløb = Strok, Stryk. YNdm.: Straakaa; INdm.: Struku, Strøku.

"stroka (o') v. n. (ar), sværme". A. 2) gaa til et "Lag", et "Strok". Rbg. Tel. Li. 3) rende om = strenda. Ned. Innh. "Ku´a fer aa straakaa"; Innh.

Strokapakk (o') n. Landstrygere. Vestfold, Nhl. Solør. Og: Straakär-.

Stroke (o') m. Pas hvorigjennem Vind strømmer = Strok. STrondh.: Straakaa.

"Strokk m." A. Er udhulet i een Stokk. ISogn (Aurland). 4) plump stiv keitet Person. Sogn, Nfj. 5) Knippe Rugaks til Skriftning. Trondh. Helg. 6) en stærk Stroppe (Hempa). Nordl. Innh.

Strokk (oo) m. Høvl til at høvle Lister og fine Furer. Nordl. Straakk´r m. d. s. Helg.

Strokka (o') v. (ar). "Straakk Rug", skrifte Rug "strokk"eviis; "straakk' Liin", slaa Frøhusene af Liin. Innh.

Strokskeid (o') f. Bankekjepp = Skjedda. Sfj. (Holsa).

strokna (oo) v. holde paa at kvæles el. faa Madrøret sammensnøret; tildeels altsaa = strofna. STrondh. (Børseskaun). straangn(e) NØsterd. Innh.

Strok-sole (o', oo) m. = Strok-lappe. Shl. – Strøk(k)lapp(e) m. d. s. Vald. Østl. – stroksoola v. a. Shl.

Strokstein (o') m. Hvæssesteen for Lee. Strokhus n. dens Hylster. Stjør. Gul.: Straakk- (#-ö).

Strolk (o') m. 1) langt smalt valseformigt Kar. Tel. "Nævrestrolk". 2) Planterør, særlig Rør (Led) mellem to Knæ paa en Skjærmplante. VTel. 3) lang stiv klodset Figur; Tværdriver. Tel. Rog. Shl. Og Strulk Shl. Ryf.

strolkjen adj. lig en Strolk; klodset osv. Ryf.

strolla (o') v. n. gaa stiv og uvirksom omkring, være en Tværdriver, "Strolle". Ryf.

Strolle m. el. Strolde en opadvendt "Drolde" dvs. valse- eller dop-formig Ting. 1) ret stiv Pind. Ryf. VTel. "Treestrolle". 2) smalt Kar = Strolk 3). Har ikke dd i VTel. eller dl i Ryf., saa det synes være Strolde.

Stronga (o') f. lang smal "Strange". IHard.

Stronk (o') m. = Strokk. ISogn.

Strop (o') n. smal Aabning, f. Eks. af Dal op til Fjeldvidde, af Elv ud til Sø (Indsø), trangere end "Strupe". Sogn (Lustr).

stropa (oo) se stropa (o') og strupa.

Stropa (o') f. Blanding af Iis eller Snee og Vand, omtr. = Stroppe. Sogn (Y- og I-), Voss, Shl. og fl. "Dar va kje Rao te koma fram pao Iisn før Stropa".

stropa (o') adj. 1) om Æg: deelvis klækket saa Befrugtetheden (Ungen) er tydelig. Ryf. Shl. Og: stroopa Ryf. (Imsland). Jf. Isl. stropadr. 2) blandet med Vand, om Iis og Snee. YSogn. – stropen (o') adj. d. s. om Iis. Sogn, Voss og fl. – stropla og stroputt adj. d. s. Nhl.

Strope (o') m. = Stropa. Sogn, Nhl. Shl.

Strope (o') m.? "Svelgja seg i Strope" = svelgja rangt. Sogn (Hafslo). "Da gjekk i Strope". Og: "eta, drikka, seg i Stropa" d. s. Sogn (Hafslo). Vel Dativ m. Tildeels brugt = i Sproa. Jf. Stryp.

"stropen (o') adj." A. Gbr.: "Eta see straapin"; og straapee. 2) = maalbunden, klumsa. Gbr. (Øyer): straapi. 3) = stropa.

stropla adj. om Iis = stropa.

Stropla (o') f. = Stopla, Stolp. Hall. (Gol, Nes). – stroplutt adj. = stopputt.

strota (o'), være stødt og suurmulende. Hard. Jf. Strut. – strotta d. s. Dal. Sogn.

Strott (o') m. 1) Sækkemule. SætV. 2) Tragt eller Tud sat i Kvernøiet. SætB. VTel. Jf. Strunt. 3) hul Tap hvormed Tragt ender. Sfj. 4) afhuggen Green.

strotta (o') og strotta seg v. = strota, setja Strut (Trut). Dal. Sogn.

Strotte m. = Strokhus, Skolp. Li. Dal.

stru adj. trodsig, opsætsig, stridig. Voss, Sogn, Sfj. Nfj. Jf. flgg., Stryv. – Struheit f. Trodsighed. Voss, Sogn. – struen adj. = stru. Sogn.

strua v. a. (ar, a, og dde), 1) presse, klemme noget saa det rynkes. Nhl. (Hosang). "Iisn strua seg i Hoopa". 2) forbyde under Trusler; true En fra noget. Nhl. (Sund), Shl. (Fitja). "Ho sto aa strua (-dde) meg aa sae eg maatte kje gjera da". Jf. Isl. struga gjøre ru.

strua seg v. (ar), trevle sig op, løse sig op; om Klæder, Reb og dl. Vel til Stru dvs. Stry, Blaar. Tel. (Laardal). Se foreg.

Strue m. egensindig og stivsindet Karl. Tel. (Laardal). Jf. stru, strua.

struen adj. lig Stru, blaar-agtig; grov og uredet = lurvutt. Gbr. – struen se stru.

Strukka f. = Brynestrunk. Sogn (Vik).


Strul m. Negets Rodende. SHelg. Ogsaa: Struel, Struli, Helg. Se A.

Strulk m. = Strolk. Shl. Ryf.

Strull m. sammenrullet tynd Plade; Rulle, af Næver, Læder, Papir, Bagværk osv. Hedm. Hadel. Hall. Helg. Jf. strylla osv.

strulla v. (ar), rulle sammen til en Rulle el. et Rør; ogsaa: rulle skjødesløst, krølle; kramme, vride sammen. Totn, Hedm. "Löue struller sæg" eller strulles(t)", naar det ruller sig sammen paa Grund af Insekter.

Strulle m. 1) = Strull; især sammenkrammet Plade. Tel. 2) Tværdriver = Strolle. VTel. (Vinje, Rauland).

strulleleg adj. lig en Strulle 1) og 2). VTel.

Strult m. 1) = Strull. Hall. Gbr. "Nævrstrult, Læstrult". 2) Kar dannet af udhulet (Espe)stamme. Vald. (Vang).

strumla v. n. gaa tumlende og larmende, som i Mørke. Fosn, Ork. (Meddal), A. Jf. stumla, struvla, trumla.

"Strump m. 1) smalt Kar". A. Lyngen. "Tjærestrump". Gjerne smallere oppe end nede; Ndm. "2)". A. Gul. 4) et smalt Trækar med Bund i begge Ender og Spundshul i den ene. Hard. Jf. Strympe; Isl. strompr, Kar af lignende Form. Strumpa f. 1) høit rørformigt Kar paa hvilket 3#-4 Stave gaar længere ned og danner Fødder. Senja, Vesteraalen: Stroompa. Og: Strømpa (dvs. y), Salangen. 2) det nedre todeelte (længere) Parti af Bukserne = Strump. Hall. "Brookestrumpee".

strumpen adj. 1) som gaar stolprende og snublende. Sogn, Ork. Innh. 2) klodset tung og stolprende ogsaa i Talen. Trondh. strømpen; Meddal. Jf. stumpa.

Strunk m. 1) smalt Trækar; omtrent = Strokk, Strump. Helg. Gbr. Vald. Shl. Agder. "Tjøres. Brynes. Mjøls. Salts.". 2) keitet stiv tvær Person. Vald. Hall. Shl. Ryf. Agder.

strunk adj. stiv tvær og hovmodig. Gbr. Sogn.

strunka v. (ar), tee sig "strunk". Sogn.

Strunke m. = Strunk 2). Tel. (Vinje): kj.

strunkeleg adj. lig en "Strunk"; stiv og tvær. Tel. Rbg.

strunken adj. stiv tvær vranten og umedgjørlig. Ryf. Shl. og Hall.: (kj).

"Strunt m." A. 2) fremstaaende snudeformig Fold paa Klæder. ØTel. (Bø). 3) fremstaaende el. fremskudt Mund = Trut. Hall. ØTel. (Bø). 4) stiv stram tvær og prippen Person. Tel. Dal. Ryf. Voss, Hard. Sogn, Hall. – Strunta f. kvindelig Strunt. Ryf. Tel. – strunteleg og strunten adj. lig en "Strunt", stiv-prippen. Nhl. Sfj. Hall. osv. "Strunten pao da". Se A.

strunta v. n. (ar), 1) gaa anspændt og stiv som under en Byrde. Sogn, Nhl. "Strunta aa bera". Jf. strinta. 2) være en "Strunt" eller "strunten", vise sig stødt og stram. Hard. Voss, Rog. Sogn, Hall. Helg. – Strunting f. det at strunta.

"strupa v. a." A. stroopa (som droopa, kroopa), stryyp´e ströup , strope (o'), Shl. (og Ryf.?); stryype (og struupe?) sträup, strope Nfj. YSogn. stryype (er, te), Østl. Trondh.; Imperf. gjerne: "stryyfte". Dog Præsens: stryy´pr, Follo og fl. Imperf. sträup (öu), Rom. Follo.

strupla (u') v. n. skvalpe, skvulpe; toppe sig og brydes raskt om Smaabølger, hvor Strømninger mødes, omtrent = kvabla. Sdm. (Hjørungfj. Sunnylven). "Struple aa kooke", om stærk boblende pladskende og skvalpende Kogen. – struplekoka v. = "s. aa kooke". Sdm. – Struplesjo m. Sdm.: -sjø. – Er vel eet med strupla, A.

"strupla (u') v. n." A. 2) rende om med Støi, Sladder og Tiggeri. Ndm.: strupl; Romsd. og Ndm.: ströple, strypl(e). "Umstryplar", slig Omstreifer. Ndm.

strusla seg v. optrevles = strua seg. ØTel. (Bø, Sauar, Lunde): -e. struslar d. s. ØTel. strufle seg d. s. Lunde. stryvsle seg d. s. Bø. Maaske til Stru, Blaar.

struss og strussen adj. trodsig, opsætsig = stru. Sogn.

"Strut (uu) m. Tud". A. Jæd. Nfj. og fl. Mule paa Sækk; Sogn. 2) = Trut, Strunt. Tel. og fl. 3) stiv osv. Person = Strunt. Tel. Struute f. d. s. Ogsaa: "Ei Struute Kjering". Tel.

struta (uu) v. n. (ar), surmule osv. = strota, strunta. Ryf. Li. Tel.

struten (uu) adj. lig en "Struut"; surmulende osv. Shl. Ryf. Nfj. "Suur aa struuten".

Strutt (u') m. sei og stille, især passiv Modstand. Sogn: "Han sette Strutt fyre".

strutta v. (ar), 1) = strunta 2), struuta. Li. Sogn. 2) modsætte sig, især: gjøre passiv Modstand. Sogn.

strutten adj. = strunten. Li. Sogn. "Frutten o s.". – Strutting f. det at "strutta".

struvla (u') v. n. gaa tumlende; snuble. Sogn. stryvla (y') d. s. Sogn. Jf. strumla, trumla, trubla.

"Stry n. Blaar". A. Stru Gbr. Sogn, ØTel. Stry f. Ryf. Jæd. "Narra opp i Stry, i Stry´naa" narre grundigt = "n. upp i Lo(s)s". – Stry m. se Stryv.

Strygle, -leg se Strigla.

Stryhovud n. vranten vanskelig Person. Romsd. {MERK: Misprentet adj. er retta til n., OV}

Stryke (y'kj) n. 1) Passage, især i Fjeldet; Gjennemgang hvorigjennem Tømmer osv. fremføres. Sogn, Nfj. 2) grund "Stryk" i Aa. Helg.: Strøkje.

"Stryke m." A. 2) liden indhøvlet Fure, Rende eller Fals i Brædder. NVTel. (Vinje). "Hoolstrykji".

strykja v. n. (ar), 1) om Aa. danne "Stryk". Tel. 2) høvle "Strykjar" (foreg.).

Strykja (y') f. = Stryke n. Sogn: Strøkja.
Strykjetta f. en Fisk = Stinta? se Stri-. Dal. (Sogndal).

Strykfot (y', oo) m. Indretning paa Plov, hvilken regulerer dens Dybtgaaende. Rom. Strøkfoot, Odal.

Strykk m. et høit og noget stort Kar, Mellemting (i Formen) mellem "Saa" og "Kirna", helst af eet udhulet Træ. Tel. (Laardal, Rauland).

strykkja v. a. (er, te), forsyne med Stroppe, "Strokk". Helg.

"Strykkje n." A. VAgder, Dal. "2)". A. Shl. 3) et langt stivt tungt ubehjælpeligt Væsen. Shl. Hard. Sogn, Nfj. 4) stiv tvær og suur Person. Ma.

strykkjen adj. lig et S. "strykkjen o seur". Ma.

Strykledr n. Strygerem.

Strylkje n. Tværdriver, = Strolk 3). Ryf.

strylla v. a. (er, te), = strulla. A. Hall. Vestfold.

Strylla f. 1) uregelmæssigt kruset el. rynket (krøllet, krammet, vreden) tynd Plade; f. Ek. af Papir. Hall. Ringerike, Vestfold. 2) Masse som er forviklet ved Knugen, Krammen; = Vase. Hall. ØTel. "Dæ laag i ai Strylle". 3) = Nævrskrukka. Vald. 4) Kræmmerhuus. Hall. Ringerike, Vestfold. "Kræmarstrylle".

stryllutt adj. uregelmæssigt kruset, krøllet el. vreden, som Islandsk Lav; fuld af Bræk efter Krammen. Hall. Ring. Vestfold.

Strympe n. smalt Kar = Strump 1). Shl.

Stryp (yy), Sammensnøring af Halsen. STrondh. (Meddal), Vald. "Aataa sæg i Stryyp 'taa Hæggbeerom"; Meddal. "Dæ droo i Stryy`pe mæ 'o", det begyndte at sidde ham fast i Halsen; om Udtalelse; Vald. Maaske Strype. Jf. Strope.

"Strype n." A. smalnende oventil. Shl.

stryple se strupla. – Stryrokk se Rokk.

Stryt (yy) m. Snude = Strut, Trut. SætB.

stryta (yy) v. (er, te), sætte "Struut", suurmule osv. Sæt. Ma.

"Stryta f. Snude". A. 2) = Strunt 2). Gbr. 3) Tophue; YHard. G. N. strýta Kegle. 4) Røghat over Lampe. Dal. Jæd.

Strytehuva f. = Stryta 3). Nhl. Voss.

stryteleg adj. med "Stryt", snudet. Sæt.

strytutt adj. lig en "Stryta", snudet. Gbr.

Stryv (y') m. en liden rodfæstet Uvilje; liden Antipati. Sfj. (IDale, Haukedal, Holsa). "Eg fekk ein Stryv´e te 'naa som ikkje vilde uut atte". Stry m. d. s. Sfj. (YDale). G. N. strugr, strjugr Hovmod; Sv. Diall. strug, stru dvs. hat, ovilja. Jf. stru, strua.

"Stryvall m. Tot el. Visk af Blaar. NTrondh.

Stryvill m. d. s. NTrondh. Ogsaa om En som er ilde klædt.

stryvla v. snuble. Sogn. Se struvla.

strædd adj. forsynet med Straa. Li. "smaastrædd, storstrædd".

strækja v. n. (er, te), have sin stadige Passage, stryge igjennem. Dal. (Hedland, Hæskestad). "Rev´n, Kuu´næ strækje dør". Jf. G. N. strákr Landstryger.

Strækje n. tilvant Passage for Dyr; stadig Gjennemgang. Dal.

Stræl n. = Straale dvs. liden Fiskestiim, spildte Aks. Senja, Helg.

stræla v. a. (ar), 1) udsprede tyndt. STrondh. 2) samle, høste, fiske meget spredte Ting. Ndm. og Trondh.: stræl og streel. "E streela eehoop naa(kaa) liite". 2) æde langsomt smaat og noget kræsent. Hard.

Stræla f. Straale. Sæt. VTel. (Moland).

strælen adj. 1) smaatærende. Hard. 2) tynd, om Eng; spredt, om Græs. Innh.

stræta se streta (strita). Til Strite.

stræta v. n. (ar), gaa igjennem en Passage, et "Stræte"; passere. VTel. (Veum, Vinje). "Her strætar so mykji Fookk".

Strætar m. Landstryger. Vald.

"Stræte n." A. 3) Strøg eller Egn hvorigjennem der er megen Færdsel, = Eng. thoroughfare. VTel. Li. Hall. Ringerike.

"stræva v. n. (ar)". A. 2) tjene til Stræbebjælke, støtte, stive. Helg. Især: "s. imoot".

Stræva f. Stræbebjælke, Stiver; Støttebræt. Ma. Sogn, Helg. Tel. Østerd. Strævar m. d. s. Tel.

Strævkrook m. yderlig flittig Arbeider. NGbr.

"Strø v. a. 1) drive (samle?) Fæet. Gul. "Strø So´n inn i Grindann", samle Faarene ind i Folden. 2) drive bort, jage. NØsterd. NGbr. (Lom). Se strøya.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   177   178   179   180   181   182   183   184   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə