A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


svemle v. = sumla. VTel. (Mol.): svimla? Sver



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə186/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   182   183   184   185   186   187   188   189   ...   219

svemle v. = sumla. VTel. (Mol.): svimla?

Sver (ee) n. og m. Form; Skik, Lav. Sogn (Vik, Ladvik og fl.). "Han fær slikt (gott) Sveer pao da". "D'æ äen annan Sveer pao dinna Hest´n". Maaske: Sving, til svera. Jf. Svægr. – svera se svidra, svirra.

"Sverd n." A. Svør Ma. (Finnsl. og fl.).

"sverja v." A. Supin. svaare, Ndm. Fosn; svöri, svøri, Innh. Namd. og fl.; sveri, Selbu, Stjør og fl.

"Sverkel m. Hvirvel". A. Sværkjil Hedm. 2) liden Strømhvirvel = Ida. Gul. 3) Snirkel (Spiral, Cirkel, bueformig eller af Buer sammensat Figur). NGbr.

"sverma v. n." A. "sverma mæ", sysle med, tumle med = styra, stella. Sogn, Sfj. Nfj. Ogsaa "sverva".

sverp se svirp. – sverpa v. n. (ar), slaa med noget bøieligt, f. Eks. en Kjæp. Ma. (Bjelland). Se svirpa.

Sverra f." A. 2) rask smidig og feiende Kvinde. Ma. (Bjelland). Jf. svirra, svidra.

"sverta v. n. (er)". A. svurte, svyrte og surte Gbr. "Dæ svurte paa Vat`nee".

"sverva v. n. hvirvle". A. Li. Totn: "Han slou meg saa dæ svarv før Æuen", saa der hvirvlede Gnister for Øinene; Fjotland. "Han sloo i Boole saa dæ svarv", saa det gjenlød surrende; Totn; jf. svarma. 2) = sverma styra, staaka. Sfj. Nfj. "Han ha mykje te sverve mæ". Ogsaa: svarve se d. Og: svorve (o'), Sdm. (Vanylven).

Svesiltut m. = Fisletut. STrondh. Se svisla.

"Svevn (e') m." A. Hard. Svæmn Rom. Follo, Shl. Svøbn Ma.

svevngretten adj. "gretten", vranten osv., af Søvnighed eller fordi man endnu ikke er fuldt vaagen. Udbredt.

Svevnlopt n. Soveloft i "Stabbur". Sæt.

svevnør adj. = svevnøren. VTel.

?svervast v. n. (svarvst). Hørt kun i: "svervast te Minnes", drage sig til Minde, mindes. Agder. "Han svarvst te Minnes eit Grann, daa han hadde fængje tænkt seg um". "Naar eg svervst te Minnes".

svi-brennt! en Leg = tvi-brennt, bumba. Smaal. Dal. og fl. – En Interj. svi synes ogsaa at findes, = tvi. G. N. svi. – svie-brenne, en Leg. Østl.

Svid f. = Svida, Brote. Vald. Gbr. og fl.: Svee. Mest som Gaardsnavn: "Svee´ee, Stoor-Svee´ee"; Dativ: "Svee´n". "Svee´a", SGbr. (Øyer). I Trondh.: n.

svida (i') v. n. (ar), 1, have en svidende brændende Fornemmelse, f. Eks. af Hunger. Namd. "Æg sveea 'punn Brøst`a". De svaarte sviar kje, de kvite biar kje", en Undskyldning for Skidenhed; VTel. Jf. svera, svidra.

svida (i') v. n. (ar), 2, bevæge sig let raskt og kraftigt. NRyf. (Sausokn): sveea. Jf. svidda, svidra; Isl. sviduleikr Leg med hurtige Bevægelser.

Svida (i') f. 1, Svidning, Brand. Nhl. "Ei goo Sveea", en dygtig Ildebrand. G. N. svida Brænden.

Svida (i') f. 2, let rask og kraftig Person. NRyf.: Sveea. Se svida v. 2.

Svidbrand m. = Eisebrand. Helg.: Sveebrann.


Svidbrune m. Afsvidning af Mark. Hedm. (Ringsak): Sveebraanaa.

svidda (i') v. (ar), = svida (i') 2. Ryf. Hard. (Ullsv. Røldal), Shl. "Me sviddar snart øve Fjedle". "Du sviddar snart opp Bakkjen". "Svidda noko ifraa seg", faa et Arbeide raskt fra Haanden.

Svidda (i') f. 1) = Svida 2. Hard. NRyf. "Ei Sveedda te gaa, slaa" (meie); Ryf. 2) liden Laks = Svila. Dal. Jæd.

"Svide (i') m." A. Sveea (kort ee), Gbr. Helg.

sviden (i') adj. (part.), som røber Skuffelse; slukøret. Ma. og fl.: svee-en.

svidhoggen adj. om Mark som er berøvet sine Træer og saa afsveden. SGbr. "Ein sveehöujje Höug".

"Svidjarn n." A. Svidjdjenn, Ma.

svidkald (i') adj. = brennkald. Ndm.: svee-.

Svidmark (i') n. = Svidmerke. NGbr.: Sveemark.

svidra (i') v. n. 1) bevæge sig frem og tilbage i korte usikre Svingninger, omtr. = fidra; bevæge sig sitrende og svingende fremad (opad), som varm Luft el. Flamme; vimse; spille. SætB. Hard. (Odda, Ulvik). "Muy´i sviddrar", Myggen spiller; SætB. "Fugl´n s.". "Han spring' o sviddrar kring 'an o æ so leesskylluge", tjenstagtig; SætB. "Logjen (Eld´n) sviddra uppitte Bourtakje"; Hard. "Dar æ so häitt, da sviddrar um Øyro"; Hard. "Da sviddrar i Skinn´e". "Han totte da va so sviddrande ilt". "Eg slou meg so da sviddra fy Øugo". – 2) Maaske eet hermed er: sveera, svirra (sverra). Lydforhold som ved didra, fidra osv. Jf. svida, svidda, (kvidra, kvera, G. N. hviða Vindbyge, Ang. hwiÞa d. s., hveoÞrian surre?); NSv. ("Norske") Diall. svidu, svädä, en liten mygga; svifogel (svedmåk), en falkart. (Dog er der i beslægtede Sproog – G. N., D. og Sv. Diall., T. – Ord med lignende Form og Bet. som ikke synes at have opr. dr men rr. Her kan foreligge flere sammenglidende Ord). a) hvirvle (sig), svinge sig, vimse; især: bevæge sig fremad (opad) i Skruelinie el. smaa Svingninger, hvirvle fremad (opad). svirra seg = skunda seg; Ryf. sveera = sviva (svinge sig tankeløst); Nhl. og fl. sverra og svirra hvirvle; Ma. og fl. "Røykjn svirrar upp". "Snurrebassen (Toppen) sveerra";; Salten. "Han svirra ikring, svirra paa"; Voss, SGbr. Sdm. "Han svirra paa Tili"; Rbg. "Kvenn´æ svirrar"; Rbg. "Logjen svirra uppitte Veggjn", Hard. "Han gjekk (stoo) o sveera o sveiv", gik og svingede sig. Vald. (N. A.), Li. "Ho stou o sveera aläene o glaapte". Li. (Eikin, Fjotl.). "Han gjekk aa snudde see aa sveera aa leitte"; Romsd. (og svære?), Ndm. b ) brænde spillende med Hvislen, brænde som i Blaar; omtr. = firra. "Eld´n svirra"; Voss. "De sveerar (og svirrar) i Lyngj´i, i Struy´i", SætB og V. Aenir’n, Struy´i, Haamhaug'n, sveerar (svirrar) so ti"; SætV. (Ligesaa svirra og sverra i D. og Sv. Diall.). "Dai svirra i Houp", for paa hinanden = rauk, firra i Hop. c) om Spirituosa: fare En til Hovedet. SætV. og B.: svirre og sveere. "De Bajasøli svirrar ti mæ same, de svirrar i Hovu'i mæ same, men d'æ snart ivi (yvi)". "De svirrar paa noko leiti" = "sveive i Hovu'i". Ogsaa: "no fer' 'an ti sveere", begynder at blive beruset. d) om svidende brændende Fornemmelse, især af Hunger = svida (i', sveea). Innh. STrondh. Ndm. "E(g) æ saa soopin, e(g) sveere retteli 'punn' Brøst`a; e sveere ette Mat". Og: ”Dæ sveere ’punn’ Brøst`a”. ”Æ sveera ette Mat”; Ndm. (Aure, Hemne). ”Æg svirre (sveerre) ette Mat”; Innh. (Stod, Beitstad). "Æg sveere paa en Bæta"; Leksvik. "E sværa för Mat", STrondh. (Røros, Horg, Melhus, Bynes, Ork. Meddal). Æ i STrondh. kunde være fremvirket af det flg. R. Hertil: Sveerebiit m. Bid Mad til at stille Hungren, mod Sveering f. Ndm. Selbu (Tydal); -bæta m. d. s. Innh. – Sviddr, Svirr m. Svingning, især skrueliniet; liden Ruus. Rbg. "Bajasøli gjere ein Svirr´e i Nakkjen" (Hovedet). – Svirra f. 1) et hvirvlende Legetøi = Kattimann. Sæt. 2) = Sverra 2) (Ma.). Sæt. – Svirre m. En som "svirrar", er i stadig hvirvlende (vims) Bevægelse; Top (Legetøi). "Peer Svirri", Skumtop i Ølskaal. Agder. – Svirrebasse m. d. s. Rbg.

svifta v. (ar?), 1) vifte, svinge. YSogn: svipte. G. N. svipta rykke. 2) gjøre et Sving, gjøre en Afstikker. Sfj. (YDale). "Svite innum". 3) rykke Seil sammen = syfta. YSogn.

Svifting m. Rykkebaand i Seil = Syfte. YSogn. Oftest: Sviptingg. G. N. svipting(r) Seilgarn?

"Svig (i') n. 2) tynde Kviste". A. Sæt. Hall. 3) spæde netop spirende Kviste til Kvægfoder. Hard. Shl. Ryf. "Ospesvig".

Svig m. bøiet tynd Træstamme som (blandt andet?) anbringes udenom Høslædens øvre Flade for at forøge dens Rumfang. Sogn.

"sviga (i') v. n. (ar), bøie sig osv." A. Tel. Rbg. Vald.; svæga Totn.

"Tree´e sviga att o fram", svaiede. "Staang´ee sveega"; Vald. "Han gjekk o sveega paa seg", bugtede sig, svingede Lemmerne. "Han gjekk der o sveega o sveega", svaiede, drev, tumlede. "Gaa aa svæga mæ (L)jøse", svaie, vimse. 2) v. n. og a. gjøre Svingninger, svinge afsted; arbeide raskt. Tel. Rbg. VAgder, Dal. "Du svigar snart yve Hei´æ". "Han sviga paa so foort eg kunna 'kje fygje". "Han sviga o slou", slog, meiede,


kraftigt; Dal. "Eg sviga dæ snart i Lagje", faar det snart i Skik; Li. "Du svigar snart Buksune istand"; Rbg. "Du sviga snart øud eit Par"; Li. Jf. flg. og søyma.

sviga (i') v. a. (ar), 1) forsyne med "Svig" el. "Svigor", Vidjebaand; flette af "Svigor", og dl. Rom. Tel. Rbg. Li. "Sveega Skiigal"; Rom. "Sviga Grindar"; VTel. Li. "Sviga ei Täena"; Li. 2) v. n. sanke "Svig". Hard. Shl. Ryf.

"Sviga f." A. Sveegaa Ndm. Svøge Sfj.

svigalauva (i') v. a. (ar), afløve (Smaatræer) uden at kappe ("kylle"), fra Marken af. Tel. (Selljor): sveegalouve.

"Svige (i') m." A. VAgder, Rbg. Tel. Jæd. Ryf. og Sogn: Svigje (i'); Vald. og ØTel.: Sveegje. "Aen Sveeji te Kar", spænstig Karl; Vald.

svigra (i') v. n. bøie sig; svaie. Tel. og fl.

svigreleg og svigren (i') adj. slank og bøielig. Tel. Sæt. "Mjuk o svigreleg".

svigryggja (i') adj. indadbøiet i Ryggen. Berg.

"Svigt f., svigta v." A. Østl. (Vestf. og fl.).

"Svik (i') n. 1) Svig". A. Sogn (Hafslo og fl.; meget brugt. "Du gjoore meg äit Svik" (og "Sveek"). Ogsaa: Puds; Sogn.

Svik (i') m. en Utæthed, en Læk. Sogn (Vik). "Kaggjen ha äen Svik".

Svik (ii) m. en iøinefaldende men ikke let bestemmelig Lighed = Svip. Sfj. (Hyllestad). Sveek, YSogn (Ladvik). Jf. flg.

Svika (i') f. Antydning til, Spor af; mindste Gran. Helg. (Brønnøy). "Ikkje Sveek(k)aa".

"svikhaal adj." A. Dal. Ma. Ned.

svikja (ii) v. a. og n. (sveik), 1) besvige = sviika. Sæt. 2) være utæt = leka 2). Sogn. "Dør´i sveik´e". sviike NGbr. Nordl.

svikja (ii) v. a. (er, te), forlokke. Ringerike (Snarum). "Innsviikt" = bergteken.

svikja (ii) v. n. (er, te), ligne, se Svik (ii). Sfj. (Hyllest.). "Han sviikje attpaa Far sin".

Svikk (i') n. Fordybning, Indbøining = Svekk f. Sfj. (Førde, Holsa. "Fura he eit Svikk". – svikka adj. indadbøiet. "svikka i Ryggja". Sfj.

svikketett adj. tæt omkring Svikken. Fig.: forbeholden, taus. Tel.

Svikkhol n. Hul for Svik. Nordl. og fl.

Svikkpinne m. Pind som sættes i Svik. Ned.

sviklaupa (i?) v. a. komme foran En ved at løbe en anden Vei. Nfj. (Davik, Honndal).

Svil (i') n. Sædpose i Torskefisk, Gadus = Isilja, Krøll (Spiral). Shl. (Fitja): Svil og Sveel. Isl. svil, n. pl.

?Svil (ii) f. Tagskjæg = Sviil m. 1). Busk.

"Svil (ii) m. 2) Vindsked". A. Ndm. NTrondh. "3)". A. Nfj. 4) Bræt ("Bord") som danner Rygning af Liigkiste. Nfj. 5) Sammenføining af Tøndebaand = Sveip. NØsterd. 6) Vidjebaand (Grankvist) om Gjærdestave. NØsterd. (Kvikne).

svila (i?) v. bevæge sig let og raskt frem og tilbage; svæve. Hard. (Odda, Ullsv.). Maaske mest sveela, og eet med sveela, A. "Fugl´n, Lamb´e, Hund´n, svila framum (forbi)". "Ve(dr)lyse svila". Maaske svidla; jf. svida, svidra. Jf. dog Svil n., Spiral.

Svila (i') f. liden Laks, noget større end "Svilung". Hard.; Jæd.: Sveela. Svidda d. s. Dal. Jæd. Svile og Sveele m. d. s. Ma. Svilung, A.; Sveel(l)ung og Sveel(l)ing, Ndm. Fosn, Namd.

Svilk m. Vidje hvormed Løvknippe er omvundet. NGbr. (Skjaak, Lesja). Jf. Sviil m., Svil n. – Svill n. se Svir.

"Svill f." A. 2) øverste sammenbindende horisontale Bjælke i Reisværksvæg. Num. Vestfold. 3) Stavre bunden ovenpaa Sledens "Flautor" for at øge Bredden. Sogn.

svim (ii) adj. rask og smidig, omtr. = svim. Rbg. (Bygland, Valle, Hærrefoss).

"svima (ii) v. n. besvime". A. sviima aav, Nhl. ISogn (Lustr); sviim' 'tu, Ndm.

svima (i') v. n. (ar), om Hævelse: svinde ind, lægge sig. Hard. (Odda, Kvamm). Svima neeteette". Jf. svina; se grina.

Svime (i') m. En som er rask og behændig, "svim". Tel. (Kvitseid).

Svime (ii) m. = Smele, Aira flexuosa. VAgder (Eikin, Bjell. Hægel.): Sveime. – Svimegras n. d. s. VAgder (Eikin, Kvin, Grindeim, Finnsl.), mest: Sveime-; Rbg. (Aamlid): Sveime-.

svimen adj. tilbøielig til at svimle, svimmel. Li.: sviimen og sveemen.

svimen (i') adj. omtr. = sviim, snaap. Hard.

svimeslegen adj. rammet af Svimeslag.

Svimil m. = Svimling, Lolium. Rom.

svimla v. n. 1) gjøre uregelmæssige svingende Bevægelser, som en Fisk der drages op af Vandet; tumle omkring sandseløs; gaa tumlende; tumle. Shl. Ndm. og fl. "Størjaa ligg aa svimla i Sill´a", Ndm. 2) vakle; være ubestemt, upaalidelig; om Folk og Veir. NBerg. Vald. 3) foresvæve Tanken. Gbr. (Fron, Vagaa). "Dæ svimle før mee". "4) svimle". A. symla Jæd. sunla VAgder. 5) besvime. Sogn.

Svimlarkula (uu) f. Anfald af Svimmelhed. Smaal. Svimlingaflaga og Sviminga- d. s. ISogn.

Svimlesykja f. Ringsyge hos Faar. Hard.

Svimling m. 1) fortumlet Person = Tumling. Tel. Sæt. Hard. NBerg. Helg. 2) upaalidelig Person. Shl.

Svimo. "Gaa i Sviimo", gaa omkring fortumlet. Hall. (Nes). Vel en dat. pl.

svimren adj. = svimen, svimrug. Ma. Ryf.

"svimrug adj." A. sulnug d. s. Hard.

svimsa v. n. (ar), = svamsa (se d.), svinsa. Voss, Romsd.; (Bohuslän). "Svimsa aa svamsa". "Svimse ikring".

"Svin (ii) n. 2)". A. Ma. Li.: Svein.

?Svina (ii) f. Dyppelse. Østerd. "Kloot aa S.".

svina (ii) v. n. (ar), = svina (i'). Hard. (Ulvik). G. T. swínan hentæres. "Svudl´n
he sviina". "svina (i')"; A. sveena Vestfold, Ma. (Aaser.). svæne (ikke -a; altsaa et andet Ord) stilles. Tel. (Bø, Sell. Kv. Raul. Vinje, Mo), SætB. "Verkjn svæna burt"; men "Truuten slakna". "Svæne nee". Jf. svaana.

svindrast v. n. svinde hen, hentæres. NGbr. (Dovre, Vaagaa).

Svinebust (ii) f. = Finntopp. Salten.

Svinejan (ii) m. = Grisejan, Jan. Ryf.

Svinekink (ii) m. = Grisekink. Tel. (Rauland): Sveene-.

Svineklemma (ii) m. se Klemma. Sogn.

Svinemose (ii) m. Lichen Islandicus? Hard.

Svineotta (ii, oo) f. = Grisotta. Shl.: Sviina-; Vesteraalen: Sviinootta (-e); Stjør.: "gjaaraa Sviinooft", være meget tidlig oppe.

"Svinerot f." A. Se Grise-. 2) = Kvika. Hard.

Svinerota (oo) f. Roderi af Sviin. Vald.

Svinerygg (ii) m. Træklamper slaaede paa Forstavnens Bordkant, "Riip", med Indsnit for Reeb og Kjættinger. I Søsproget.

svingeleg adj. med Sving paa sig; rask. Ma. (Bj.). "Aen svingelig Mann".

svingla v. a. afsvide Haar. Trondh. Østerd.

svingla v. n. tumle = vingla. Dal. Sfj.

?Svingla f. begge Skaglestænger (+ Hammel = Skækje). Sfj. (YDale).

Svingling f. 1) Tumlen. Dal. 2) Svimmelhed. Tel.

"svinn adj. 2)". A. Ryf. 4) forsigtig med at forsyne sig; varsom; discret. Dal. Li. Helg. 5) smidig og rask. VAgder. "Svinn' o rask´e". "Svinn'e paa Foud´n".

Svins m. liden Ruus. Voss. Jf. Svirr.

"svinsa v. n. (ar)". A. 2) om en let Byge som falder ind fra en uventet Kant. Hard.

Svinsa f. En som "svinsar"; saaledes ogsaa: Byge som kommer fra uventet Kant. Hard.

Svinsegula f. Vindbyge = Svinsa. Hard.

Svinstein m. en blaa Steen. NGbr.

"svinta v. 1) vimse osv." A. Rbg. VAgder.

Svinta f. 1) en stor (Vaske)klud = Flugsa. Shl. Jf. Isl. svinta Forklæde. 2) Ko- og Gjedenavn. Dal. Jf. svinta v.

svinteleg adj. rask og net; smidig. SætB.

"Svintoks (o') m." A. Rbg. (Evje). Svintoks f. Tel. (Sellj.); Sveintoks (Svein dvs. Sviin) m. Ma.; Svintjoks, Tel. (Bø); Svinsoks, Rbg. (Evje), Ma.; Sveinsoks, Ma. (Laudal); Sveinsoks(a) f. Li. (Kvin); Svinsaks, Hard. – Svintoksroot f. skal være forskjellig fra "Sintogsrot" og god til Saarsmørelse. Tel. (Selljor).

svinvyrda v. se svivyrda.

Svip (i') m. Omsvæven, Svingning; Sving; liden Tur; omtrent = Sviv. NØsterd. (Oos, L. E.): Sveep, "Sveeptur"; Østl.: Svipp. Heraf maaske. svippe v. (innum) = svifta (innum). – Er vel væs. eet med Svip, A. Til G. N. svipa = svífa. "Æktesvip, Kallingsvip". Jf. Sviv.

"svipa (i') v. n. og a. (ar), 1) svæve hen osv." A. "De svipar paa Kjeft´n", det ligger mig paa Tungen; Tel. (Mo). "Viisa svipar for Munn´n min men eg fær' ’æ kji fram"; Tel. (Moland): "2) ligne osv." A. Ma. Ned. Andensteds: sveipa, svøypa. "3)". A. Tel. svipa seg skikke sig. Tel. 4) give et let svingende Slag; snerte (A.). Tel. Sæt. G. N. svipa slaa med Svøbe. 5) om Vind som fortørrer Kornet. Sogn (Hafslo, Lustr). "Æustaovindn sveepa Kodn´e". sveepa adj. (part.) om Kornet.

svipa (i')? v. (ar), 2, gramse (til sig); fraadse; ødsle. Totn, Rom.: svæpa. "Kua svæpar i Ænga". "Her æ mye aa svæpa 'ti". Jf. sveipa. Maaske eet med foreg.

Svipa (i') f. 2, 1) bøielig Kvist = Sviga; Riis. Sfj. "2) Svøbe". A. Sviip' Ndm.; Svip(p)aa Ndm. Svypu Rom. (Sørum, Enebak og fl.) og fl.; Sveepe SØstl. Svepo (ee), Vald. NGbr. Ogsaa: Sveip(a).

Svipa (i') f. 3, 1) let Gysning nedad Ryggen. Sdm. 2) Antydning; minste Spor el. Gran = Svika. Helg. (Bindal). "Ikkje Sveep(p)aa". Vel eet med Svipa 1, A.

Svipa (i') f. 4, rask Karl. Voss.

Svipe (i') m. 1) Skik, Maner, Lav = Svip, Lag. Rbg. (Aamlid, SætB.), Ma. (Aas.). "Der æ kji noken Sami mæ de, hell Svipi". 2) Lighed = Svip. VTel. (Mo).

svipeleg (i') adj. = lagleg. Smaal.

"sviplaus (i') adj." A. Sæt.

svipleg (i') adj. knap, kneben, smaalig = snaud; mest i n. og som adv. Hard. "Da va sviplæ teelaga". Maaske svipleg (A.) brugt ironiskt.

Svipleike m. Fermhed, Flinkhed, Behændighed, som hos den der kan "svipa de ti". SætV. VTel. (Vinje). – svipte se svifta.

sviplikna v. ligne = svipa. Hard.

Svir (ii) m. Hoved eller Løkke ("Huse") i"Spennel". Østerd. (Aamot). Sviire f. d. s. Aamot. Meddeelt. Jf. Sv. Diall. svire, svile, hals; G. N. svíri Nakke. – Svill n. d. s. Østerd. (St. E.). Jf. Svil (i') n., Svilk.

sviren (i') adj. fortrædelig, ubehagelig = skitleg. Jæd. (Gjæstal, Time). Mest: sveeren.

svirla v. n. omtrent = svirra, svidra 1). SætB. og V. "Flugune svirla i Gla`sæ".

Svirla f. en liden sammensnoet skrueliniet Masse. Nhl. "Traasvirla".

svirp adj. spænstig rask og flink. Tel. Rbg. (A.) Ned. Ma. "Svirp´e paa Foot´n".

Svirp m. 1) Spænstighed og Raskhed; Sving. Dal. Jæd. 2) raskt svingende Slag. Dal. Hard. "Gje Hest´n ein S.". 3) liden Tuur, Sving = Svip. Tel. "Du lyyt gjera ein S. hit". 4) Praas. Ryf. Jf. svarpa.

svirpa v. n. og a. (ar), 1) slaa med noget elastiskt; springe tilbage og give et Slag; spænde; pidske. Tel. Rbg. Ma. Dal. "Han svirpa ti meg mæ Svi(g)jen". "Grein´ee
svirpar". "Svirpa upp Hestn". sverpa; Ma. 2) svirpa seg bevæge sig spænstigt = sprøyta seg; skynde sig. Tel. Rbg. Rog. 3) gribe sig an; drive paa. Tel. "Svirpe o slaa" (meie). "Svirpe paa o slaa". "No ma du svirpe paa deg o raka foort". – svirpeslaa, -ro, -raka v. Tel.

svirpen adj. = svirp. Dal. (Sokndal).

Svirping m. En som bevæger sig med Spænstighed og griber sig an. VTel.

Svirpleik m. = Svirp 1). Tel.

Svirr, svirra, Svirre se svidra.

Svirt (i') m. raskt Sving; svingende Fart; glimtende Forbifart, Glimt og dl. Voss. "D'æ fælt te Svirt i deg i Dag". "Eg saog äen Svirt 'tao 'an". Maaske med svirta til svirra. Jf. dog Nt. swirten, swirtken, løbe raskt.

svirta (i') v. (ar), fare som et Glimt, svinge el. svæve raskt (forbi). Voss. "Han svirta framum, foor svirtande".

svisla v. føre Sladder = fisla. Ndm. STrondh.: svisl, sveesil. – Svisle-, Svisil- og Sveesiltuut m. = Fisletut: Trondh.

Svitt m. 1) omtr. = Svirt; Sving; kort Besøg. Sogn, Hard. Dal. Li. Sfj. og fl. "Gjera äen Svitt innum". 2) længe svingende og urolig Overlægning; ængsteligt Beraad med sig selv. Nhl. Hard. "Han æ i Svitt um han vil reisa". Svitte?.

svitta v. n. (ar), gjøre Sving = svirta. Sogn, Voss, Nhl. Hard. Li. Dal. Sfj. Li. og Dal.: "svitta"; ellers mest: "sviitta". "Svitta innum = svirta, svifta, sviva innum". "Svitta mæ Ljaa´n". "Han va sviittande snar´e"; Nhl. "Sviitta (aa)sta". "Sviitta seg tee", sætte sig i Fart som i en Gynge; Nhl. Maaske for svirta; jf. ogsaa svinta, svifta.

Svitte n. usikkert svingende Fart; hed stundesløs Hast; ængsteligt Beraad; Befippelse. Nhl. Hard. Shl. Hall. A. "Han va i äit Sviitte idag, hadd' ikkje Tiiena te stogga". "Han æ i äit häilt Sviitte, ska uut mæ Pænga aa väit kji koor'n ska ta däi". Hall.

"Sviv (i') n. 1) Svingning". A. VTel. "Han æ sein i Svi`vo", i Bevægelser; Moland. 4) et Sving, en Afstikker; et lidet Stykke Vei; tildeels altsaa = Svip, Svirp, Svitt. Tel. Sæt. Nhl. Sfj. "D'æ barre äit leiti Sviv so æ du nieri Dal´n"; Sæt. "Gjera eit Sviv innum". 5) et Glimt som af noget Forbifarende = Svirt. ISogn. "Eg saog äit Sviv 'tao 'an". 6) Lighed = Svip. Ma. (Holum). 7) pludselig Fornemmelse el. Tanke; Indskydelse; Indfald; se sviva 5). Voss. 8) Forvarsel. Nfj. (Davik), Sfj. (Bremang). "Eit Sveev fram(m)aføre noke". Se A. 3). 9) urolig Overlægning, Beraad med sig selv = Svitt. VAgder. "Eg va i Sviv um dæ"; "i Svi`ve"; Eikin. 10) Tidspunkt, Lav. VAgder (Eikin). "D'æ i dæ Sviv´e", ved det Lav. G. N. í Þvi svifi d. s. Ogsaa: Sviiv, VAgder (Eikin, Grindeim, Bjell.).

sviva (i') v. n. (ar), ligne = svipa; jf. Sviv 6). Sfj. (YDale). "Han sviva attepaa Far sin". sveiva (ar) d. s. se d.

"sviva (ii) v. (sveiv). 1) svinge, løbe rundt osv." A. VAgder, Dal. "Han slou meg saa dæ sveiv før Æuen"; Li. Dal. "2) skeie ud". A. Ndm. "5) paakomme osv." A. Agder. "Dæ sveiv meg i Hug (i Minne)"; Li. "De sveiv´e i Hovui", farer til Hovedet; om Alkohol. "De sveiv´e i meg", det foresvæver mig; Sæt. "De sväiv fyre meg", det foresvævede mig, stod uklart for mig; Agder. "Eg sveiv´e i de", jeg omgaaes meget med den Tanke; Sæt. "Du maa 'kje sviive aat meg", blive vred paa mig; Sfj. "Sviive inn paa ei Rø'u", svæve ind paa et Emne; Tel. "Eg sveiv so tungt", Vreden kom stærkt over mig; Sjf.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   182   183   184   185   186   187   188   189   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə