A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə193/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   189   190   191   192   193   194   195   196   ...   219

titra v. n. (og a), 2, 1) pible frem. Ryf. (Sausokn). "Dæ tittrar Vatn op igjænom Iis´n". D. Dial. tidre d. s. 2) spinde fiint = teitra. Sdm. (Øyrskog, Ulvstein og fl.). Jf. tita, tisla (titla), Tit, tira.

titrande adv. 1, skjælvende. I Øst og i Vest. "Tittrane(s) gla", Solør, Odal, Smaal. Bamle. "Tittranes blii", Vestfold. "tittrane(s) sinna", Odal og fl. Ogsaa: "teetrsint", Salten.

titrande adv. 2, om overordentlig Ud-tøien og Frempinen (Tyndhed, Lidenhed) = teitrande. Sdm. Oslo (Bærum og fl.). "Spinne t.". "T. liiten, grann, fiin", bitte liden osv. Og tyttrende, Sdm. (Borgund) og fl. Til titra 2.

titta seg v. (ar), berolige sig, slaa sig til Ro; om Smaabørn. ISogn (Vik), YSogn. For tegta?

titutt adj. sygeligt smaatærende, lig en "Tit". SGbr. (Øyer): teetete.

tiu se tiden, tidug; Tiu- se Tida.

Tiveila, Tivessja se Tidd-.

tj se kj (tkj, tkj).

Tjadr n., tjadra v. se tadra, jf. tjatra. – tjaddren adj. tilbøielig til at tjadre. Agder, Rog. SBerg. – tjoddre (o') v. d. s . Tjoddr n. Tjadder. VTel. "Kjeringgtjoddr".

Tjafl, tjafla, tjafsa, se ta, kja-.

Tjafs n. Fryndser, bestaaende af Rendingens Ender. VAgder: ps-. Væsentlig = Tafs.

Tjall se Tjeld.

tjamla v. se kjamla; jf. tamla.

tjamsla, tjamsle se kjamsa, tamsa.

tjasa v. snakke trættende, se kjasa; ikke saa raskt som tjadra. "tjasen o tjaddren". Ma. Jf. tasa, Sv. Dial. tjasa dvs. gå med svårighet.

tjaska se kjaska, taska. – tjaspa se taspa.

Tjass, tjassa osv. se kj-; tassa, tessa.

tjasseleg adj. sølet = kjassen. Agder.

tjatla v. smaatrættes = tatla, se d. Shl.

tjatra v. = tjadra, tadra. Hard. Sæt.

tjaus(s)a v. (ar), tjadre lavmælet. Sæt. Se tjusa. – tjava, Tjav osv. se kjava, tava.

tjaa v. se kjaa. "Han maatte tkjaa dæ uut aav dei", klemme det ud af dem. Ryf.

tjaa v. n. (r, dde), forslaa; have Virkning; hjælpe, nytte = muna. Helg. Namd. Stjør. STrondh. (Meddal, Fosn og fl.), NGbr. (Lesja). "Dæ tjaa(r) itkj naa för döm", Trondh. "Dæ tjaa ittj naa för 'om, um 'n hæill paa aller saa læng aa arbei", Meddal. Jf. ty, tya, ti; NSv. tjaa; G. N. tjá, tjóa, tœja, týa; Sv. Diall. tya, ty, tu.

Tjaak n. En som "tjaakar", slæbende seen og klodset Arbeider. Vald.; Sogn: "Tkjaok".

Tjaak m. En som "tjaakar", særlig: uanseelig Klodrian. – "Tjaak n." A. Gbr. "T. aa Staak"; Tel. "T. aa Braak", Trondh.

"tjaaka v. 2) gnide". A. Gbr. 3) arbeide klodset og med liden Fremgang, slæbe. Voss, Sogn. 4) gjentage trættende, oprippe; mane = mala. Sogn og fl. "Jaoka aa tkjaoka". 5) glo sløvt. Shl. Nhl. Se kj-. – Tjaaking f. det at tjaaka.

Tjaakan(d)? n. trættende plagsom Person. Trondh.: Tjaakaan (Kvikinde?).

tjaakjen adj. 1) plagsom, opslidende; manende, overhængende. Hall.

tjaakjen adj. 2, udmattet; bleg og afkræftet. Hard. Shl. Tel. "t. aa faodd´e"; Hard. "t. o trøytt´e"; Tel.

tjaakla v. n. og a. fjante, bære sig tosset; vrøvle, fjase uvittigt. Ndm. Senja. "kjaakl' se tee", tee sig fjantet. Ndm. – Ogsaa: tjokla? – Tjaakl(a) f. Halvfjante. Ndm. – tjaaklutt adv. halvfjantet. Ndm.: aat. Jf. tokla, tjaaka, taaksla.

tjaakna v. n. 1) fare omkring som i Blinde eller Vildelse, tumle fjantet omkring; omtrent = vimra. Hard. "Tjaokna i Myrkeskoddæ". "2) "tjaakna da tee" el. "tjaakna seg tee da", famle eller tumle sig frem til noget = taakna; se d. Shl. Hard. Gjælle hedder i Hard. (Ulvik, Kvamm): Tolkn; gispe osv.: tolkna; sammesteds dette tjaokna.

tjaaknast v. n. hentæres = taaknast. Hard. Shl. Til tjaakjen 2?

Tjaam m. person med et langt blegt hulkindet
mat sløvt Ansigt. Shl.; Y- og ISogn: Tkjaom.

tjaama v. n. (ar), 1) gloe sløvt. Shl.; Sogn: ao 2) arbeide mat (livløst) og med liden Fremgang; søle. Sogn.

tjaamast v. n. (ast), blive mager og livløs, svinde hen = taamast. Sogn, Hard.: "tkjaomast burt". – tjaamnast (ao) d. s. Hard. (Kvamm).

tjaamen adj. 1) lig en "Tjaam". Hall. Shl. Sogn, Hard. "tkjaomen aa turr; t. aa spiken"; Sogn. "Langtjaamen"; Shl. 2) med lidet Liv; svag og forsagt; mat og virkningsløs. Sogn. "Ljøs´e brenne so tkjaome". "Arbäie gaor tkjaome".

Tjaan n. 1) stirrende og sløv Langsomhed; mat gloende famlende Nølen. Hard. (Jondal, Kvamm, Ulvik): Tkjaon og Tkjaodn. 2) Person som "tjaanar", aandsfraværende Tosse. Hard. – Tjaan se Tjon.

tjaana v. n. (ar), 1) nøle under sløv Gloen og Famlen. Hard. (Jondal, Kvamm): tkjaona og -dna. 2) famle efter Ord. Hard. (Kvamm, Ulvik). Jf. taana. Se A.

tjaanutt adj. og adv. klodset, forkeert. Rom. "Dæ bar tkjaanete i Vei". For tjonutt?

Tjaaar m. se Tjor. – Tjaar n. se Tjod(e)r.

tjaatla v. tjadre tosset = tjatla. Shl.

Tjaatla f. tosset Tjadrer. Shl. Hard. Shl.

tjaatra v. = tjaatla. Shl. – Tjaatt se Tjo.

Tjefs m. Lugt = Tefs. Ryf. (Suldal).

"Tjeld n. 2)". A. Vestfold: tKjæll; Ma. (Bj. Audndal og fl.): tKjall. G. N. tjald.

tjelda v. a. (ar), indhylle, især i "Tjeld". Ma. (Grindeim, Bjell. Audndal): tkjalla. G. N. tjalda. "tkjalla seg inn", indhylle sig; pakke sig ind, især sin Overkrop.

Tjeldføre? n. Slædeføre paa Snee som danner et tykt sammenhængende Tæppe? Li. (Eikin), Ma. (Tveit), Rbg. (Iveland, Hærrefoss), Ned. (Berkenes, Høvaar). "Fysst Snø´n æ saa juup´e aa har´e at du kann køyra yve Uure o Myyra o kor du vil, saa he du' tKjellføre". – Fra Rbg. (Iveland) er for Resten meddeelt: Tkjell" omtr. = Tele.

Tjeldspol (o') m. Vævstribe, se Tjeld. Tel.

"tjerv adj. smagløs". A. Nhl. 2) fersk, frisk; særlig om Fisk som ved Kogningen bliver fast og ostagtig. Shl. (Oos, Fusa).

"Tjo n." A. Østerd. Ndm.; Tjöug Tel. (Bø)?; Tjot (o') Rbg. (Evje), Ma.; Tjout Sæt. Ma.; Tjoud VAgder; Tjøtt, Tjytt Sfj. Nordl.; Tjoort Sogn; Tjaatt YRyf.; Tjoor Ryf. (Suldal)?; Sjoott NGbr. (Lesja); Sjookt NGbr. (Vaagaa); Jaatt Gbr. (Fron); Jo Oslo (Bærum), Vestfold Smaal.; Solør, Odal,, Rom. (Nes); Tjuul Selbu; Juul NTrondh. 2) (1) Laarstykke af større slagtede Dyr; mest dog i "Kjøt-tjo"; Østerd. (L. E.); andensteds "Kjøt-lær". Li. og Dal.: "Tjoov" se Tjuv.

"Tjo (?) n. Selskab". A. Hob eller Flok af smaa Tingester. Ryf. (Hjelm. Nærstrand). "Smaatjo". "Auratjo", Vrimmel af Smaaørret. – Tjo m. se Kjo. – tjoa se kjoa.

tjogag og tjokruppen adj. om Lee, hvis "Tjo" danner vel stor og vel liden Vinkel med Leens Legeme. Sæt.

"Tjoder (dr) n. Tøir". A. Tjuur (tkj) Odal, Vinger og fl.; Tjyyr (tkj) SSmaal. (Borge); Tjaar (tkj) Oslo, Smaal. Ringerike og fl. – "tjodra v." A. tjure, tjyre, tjaare.

Tjodr n., tjodre (o') v. se Tjadr, tjadra.

Tjodrbeit f. = Tjoderbeite n. Odal: Tjuur-.

tjodreleg adj. klodset. Tel. (Sauar): tjoore-.

"Tjodrhæl m." A. Agder og Nedre Tel.: Tjoorhæl (tkj); N- og STrondh.: Tjør- (tkj); SSmaal.: Tjyyr-.

tjokla v. = tjaakla, tokla.

Tjolegg m. Kjød-laar + -læg ophængt til Tørring. Østerd. (L. E.). Se Tjo 1.

"Tjon n. 1) Skade". A. Nhl. "3) en Skam osv.; en Tosse". A. Smaal. Vestfold, Ndm. Ogsaa: Nar, Tosse som vil være fiin; Hall. Og: Stakkel, Stymper, Pusling; Tel. Overhovedet: kjedsommelig plagsom fortrædelig Tingest (dum, tvær, vrangvillig, ondskabsfuld); Vestfold, Tel. SBerg. Sogn, Vald. Gbr.; Rom. og Oslo: Tjaan.

tjona v. n. (ar), 1, være et "Tjon" 3); især om Børn: være plagsom ved Overhæng. Vestfold og fl.: tkjoone.

tjona v. n. (ar), 2, svinde, ophøre = detta av; om Vind. Shl. Se fl.

tjona v. n. og a. (ar), a) slæbe med noget uden synderlig Fremgang = mødast. Sogn, Shl. b) pusle, søle, intet udrette. Sdm. c) "tjona burt" søle bort, kludre bort. Ma. "Han tkjouna bort alt dæ han heve". Ordet er vel omtr. eet med tjona 1, men synes at faa t(k)jona dvs. sysle, pusle, glidende ind over sig. Jf. tjaana.

tjonast (oo) v. n. tabe sig, forringes, afmagres = sigra. Hall.

Tjonetol (oo) n. Stymper som intet udretter. Sdm.

tjonen adj. tilbøielig til at tjona.

tjonsa (oo) v. (ar), fare med ondskabsfulde Streger, gjøre bevidst Fortræd. Sogn (Lustr). – Tjoons n. en ondskabsfuld Skalk. – tjoonsen adj. som gjerne tjoonsar.

Tjonskjevle (oo) n. Nar = Tjon. Hall.

Tjonsl (oo) n. = Tjon 1) og 3). Nhl.

tjonsleg (oo) adj. naragtig. Hall.

Tjons-stykkje (oo) n. Skarnsstykke. Sogn.

tjonutt adj. fuld af Tjon, tilbøielig til at tjona: fortrædelig, kjedelig, plagsom; ogsaa = leid, vrang, om Folk og Forhold. Vestfold, Land og Sogn: tkjoonete. Hid maaske tjaanutt.

"Tjor m. 1, Tyr". A. Tjøør (tkj), Hedm. Land, SØsterd. Totn, Ringerike, Smaal. (Glæmmen, Borge og fl.), Tjuur Follo (Fraun); Tjaar NSmaal. Follo, Oslo,
Ring. (Modum); Tjyyr SSmaal. – "tjorfør adj." A. Dal. Tel. Shl. – tjorbyrg adj. d. s. Ryf. – tjorgild adj. d. s. Ma. "Tjormige m." A. Tjooramije Jæd. og m. fl.; Tjøøremeia SSmaal. SØsterd.; Tjaaremega Ring. (Snarum). – tjorutt adj. lig en Tyr. Totn. "Tjøørete aa ænnefram". – Tjaarenedd og -nudd m. = Tjorpose. Smaal.

Tjor m. 2, en Kjødret osv." A. Jf. Kjor n. Kjorost m. ("= Myseost", Lindaas i Nhl.).

"tjosta v." Landst. 380. Af andre er hørt kun: kjaaste. Dog Sv. Dial. tosta dvs. støna.

Tjot n. Hvinen, Snadren. Hall.: Tjøøt.

"tjota v. n. 1) bruse osv." A. Sæt. "Eg høyrer Nourfossan koss däi tjoute". "3) knurre". A. klynke, mane. Ma. Sæt. "Ho gjæng' o tyyt´e heile Dagjn". "4) pible osv." A. Sæt. Ma. (NGbr.: "toote"?).

tjotgag og tjotkruppen se tjo-.

Tjudr n., tjudra v. = Tjadr, tjadra, men mere dæmpet og monotont. Ma. VTel. Jf. tudra, tutra.

Tjug n. Snees". A. Tjau(g), Totn, Oslo.

"Tjuga f. Fork". A. Tjua Ryf.; Oslo: Tjuge og -ke, "Konntjuke" Nfj. (Innvik, Breimn); Tjyve, "Høy-", Vestfold (Hov).

Tjugand-dag'n m. defin. = 13de Januar. Gbr. og fl.

Tjugand-helgi f. defin. d. s. NGbr. ("-hæljee).

"tjukk adj. tyk". A. tykk´e VAgder; tykk, tøkk Ned. Smaal. Vestfold (Kodal og fl.).

tjukka v. a. (ar), fortykke. Hall.

Tjukkenghøy n. Hø fra "Tjukkeng". Tel. Gbr.

"Tjukka f." A. 3) en Ret af inddampet syrlig Mælk. Hard. (Ulvik, Kvamm).

"tjukkfallen adj." A. Oslo, Gbr. Østl.

tjukkhøyrd adj. tunghør. Tel.: tykk(h)øyrd.

"tjukklagd adj.", A. Sæt. Gbr.

Tjukkling m. Tykkert. Østl. Sjelden.

"Tjukkn f. 1) Tykhed, Tæthed". A. Nhl. 2) Tykning i Luften. Hard.: "Snjotjukkn; Røldal: Tykkn. 3) Tykkelse. Gbr. (Kvikne): Tjykkn.

"Tjukkna f." A. 2) Tykkelse. Li.: Tykkna.

tjukkskya adj. tykskyet. Hall.

tjukkvidd (i'?) adj. dækket med tæt Skov. Østerd.: -veett, n. – Tjuksa se Kjuksa; Tuksa.

tjukkvoren adj. noget tyk. Tel.: tykkvooren.

tjulla v. a. bylte. VAgder, Rbg. Se tulla.

Tjur e Tjodr og Tjor. tjure se tjodra.

Tjus (u') n. Snak, Tjus m. Snakker, se tjusa.

tjusa (u') v. n. (ar, a og te), tjadre lavmælet klynkende og utydeligt. Dal. VAgder, Rbg. "Tjusa sum ei Innekvedn". Sammesteds tusa. Jf. tjausa.

tjuska v. gaa sagte og lydløst, se tuska. Innh.

tjusna (u') v. n. tørres lidt = tusna. VTel. (Mol.), Ned. Rbg. VAgder, Dal. tjusnast d. s. Rbg. Se A.

tjussa v. (ar), søle, kludre; intet udrette. VAgder, Dal. Jf. tussa (tjassa). "tjussa tee". "Ho tjussa dæ i Hob", fik kludret det sammen. – Tjusse m. Søler, Kludrer, Stymper. VAgder, Dal. Jf. Tusse.

tjust (og tjus) mæ, se kjus, tjusna.

tjustna (u') v. n. blive forlegen og stille, blive "tjust mæ" (Ma.). VAgder, Dal. Rbg. VTel.: tjusna, -e. I VAgder tildeels: tjeusna, som teusta. Jf. G. N. tjustr, tyst. Se kjus. Vil glide ind i tjusna.

"Tjuv m. Tyv". A. Tjoov Ma. (Grindeim, Bjell.), Li. (Eikin), Dal. (Hedland? "Hangane Tjoova" i en "Valgaata" fra Hedland og Fjotland i Li. skal betyde baade Tyv og Kjødlaar, "Tjo"; Tyv hedder nu i Fjotland Tju(v)); Tjuv Oslo (Bærum), Ringerike; Tjoo(v)´e Sfj. (Holsa); Tjyv Østerd. Ndm.; Tjiv Odal, Vinger. 2) en Fedtklump i Maven indenfor "Netja". Dal.: Tju(v). Jf. Tjuvnetja.

Tjuvbrit (ii) f. = Berggylta. Romsd. Eg. Skjældsord, for dens Snagenhed.

Tjuvdis (ii) f. Tyvekvinde. Hall. Maaske eg. Øgenavn paa En som hed Diis. G. N. dís Kvinde.

Tjuvlim (i') m. Tyveknegt. Ndm.: T-leem.

Tjuvnetja f. den lille Fedthinde om Smaatarmene. Tel. (Vinje, Raul.): Tjoovenetju.

Tjuvradd m. Tyveknegt. Østl.: Tju(v)e-.

Tjuvrand f. = Tjuvsege. Ndm.: T-raann.

"Tjuvsege (e') m." A. Shl.: Tjuesegje.

tjuvskjen adj. tyvagtig. Ryf. Sogn.

Tjuvsnaak m. Rapser, Smaastjæler. Num. Vald.; -snook m. d. s. Ringerike, Smaal. Tjyvsnytt og -snitt m. Tyveknegt. Ndm.

Tjyfse f. noget forviklet; se Tufsa. ØTel.

Tjykse f. se Tjuksa. Tjyr se Tjodr, Tjor.

Tjyru dvs. Tjøra. Hadel. ØTel. Smaal. Hall.

Tjyta f. 1) Tud, paa Støbeskee, Lampe (Kola) og dl. Nordl. (Vefsn, Lurøy og fl.). 2) Bugle osv. se Kyta, som maaske er samme Ord. 3) Knap; Blyknap. Vestfold (Dramn). Mest: "Blytkyte".

Tjøregras n. Lychnis viscaria.

Tjørehyd n. tjæret tyndt Reb til Svøbe. Oslo, Totn: Tjærehy. Til hyda.

Tjøremeisk m. = Tjørelog. Hall.: Tjyru-.

Tjøretvare m. = Sitvare. NBerg.

Tjørevægje m. = T-veigja. Tel. Sæt. Ma.

"Tjørn f." A. Tjødn (el. kj.), Rog. VAgder; Tjædn Vald. 2) blank stille Plet paa kruset Vandflade. Ø Tel.: Tjønn. "Vatne tjønnar", der danner sig blanke stille Ruder paa Vandet. ØTel.

Tjørndepel m. lidet ureent Kjær; stor Pyt. Rbg. VTel.: Tjønndipile, -dypyle.

Tjørneblad n. Blad af Vandlilje, især den gule, Nuphar. Ma. (Grind.): dn og nn. Tjødneblom m. Vandlilje, især Nuphar. Ma. Tjædnblom, Nymphæa og Nuphar. Vald. Tjønnedaasa f. Nuhpar, Ma. Tjønnefrua f. Nymphæa. Ma.

Tjørnfly n. se Fly n. A. Tel. (Mo, Moland, Kvitseid).


Tjørnhol n. lidet Kjær deelviis dækket af Plantevækst; Sumphul. Smaal.: Tjænns-.

tjørutt adj. fuld af Tjære, besmurt med T.

Tjøttfjæring m. En fra Tjøtta, G. N. Þjótta.

To f. og m. = Havto. Nhl. Sfj. Sogn.

"To n. 1) Traadstof". A. SGbr. "3) og 1) Art, Stof". INfj.: Toov. "D'æ gott Toov i Hest´a".

"To f. (Fl. Tør), Græsplet osv." A. Tel. Agder, Sogn. Former som af "Klo". Toun Rbg. Sæt. VAgder, Dal. Fleertal: Tø, Voss, VTel. Sæt.: Tø´a(r) Tel. og fl.; Tø´dna og Tø´na(r) Dal. VAgder, Rbg. osv.

"Toa f. Stof = To". A. Dal. Ryf.

"Tobba f." . 2) lidet pjusket Hunvæsen. Hard. Ry. Innh. "Fakstobb", om liden sjusket Pige. Innh.

Tobba f. 2, Græsplet osv. = To, men mindre. Hard. (Odda, Kvamm).

Tod (o') n.? = Sjølvtoda, Set. Sfj. "Bytta ligg upp i To´ne".

Toddaaksmøss dvs. Tollaksmessa. Ma.

toen (oo) adj. lidt fugtig; om Hø og dl. Sogn, Sfj. – Todor se Tidur.

tofast (oo) adj. = skorfest. Nhl.

Tofla (o') f. liden græsbevokset Afsats i Bjergside, liden "To" = Tobba. Dal. (Sokndal, Hedland, Hæsk.); Tufla (u'), Li. (Bakka); Tyfla Dal. (Bjerkrei): Tyvla Sæt. "Tyvlu o Tø". Trofla d. s. Dal. (Sokndal, Hæsk.).

tofla (o') v. arbeide klodset og med Møie. Ma. (Hægeland). Jf. tufla, tavla.

Toftebitar m. liden Kage som medtages til "Niste" i Baad. Ndm.

"Tog (o') n. Toug". A. Täug n. INdm. og fl. 2) tyndt T. )( Reip. Vald. – Togvale m. Dynge Tougværk. Helg.: "Töuvali".

Tog (o') n. 2, Dragning, Slidning, Slæb. "Væra i Tø`gee", være i Slæb med noget, være i Tøiet. Vald. "I Tø`gji", Hall.

Tog (o') n. 3, hvad der hales, drages (op); særlig Siv, "Storr", som Fæet haler op af Sump med Munden. Tel. Ryf. "Myyrtog". "Vaartog". "Hausttog".

"toga (o') v. a. og n. (ar), drage, slide, hale osv." A. Tel. Vestfold. "Ky´n æ uti Myyr´i o togar upp noko Tog". Og: suge. Tel. (Bø og fl.): taagaa. 2) "töga dæ tee", tøie ud, faa til at række til. Tel. (Hjartdal).

toga (o') v. n. (ar), spire, skyde op; vel mest om "Tog" 3. Tel. (Mo, Sellj. Kv.). "De togar snart upp no, Gras´i". "De hev toga upp noko liiti Tog". "De fer ti toga i Myyr´ee".

toga (o') v. (ar), fastsurre Huustag med Reb, i Storm. Sogn.

"Toga (o') f." A. NGbr.: Tugu; N- og S-Trondh.: Toogoo, Tugu, Tuwghu (Selbu, Soknedal); Ndm. (Øksndal): Tøgo (-u). 2) Vidjebøile bagpa Høslæde til at fæste i Reb i. Meddal. 3) Jærnkjætting spændt over Vinterlæs fortil. Stjør.

Togatase (o') m. optrevlet Tougstump. Hard. Shl. Og: Togatas m. Shl.

Togavase (o') optrevlet og forviklet masse Tougverk. Røldal.

"Toge (o') m. 1". A. Tagje Roms. Ndm.; Taga Ndm.

"Toge (o') m. 2." A. Tel. (Kvitseid).

Toge (o') m. 3. det ufærdige Traadparti, som endnu lader sig tøie og tynde under Spindingen = Taum. Tel. (Vinje, Selljor, Kvitseid). Isl. togi Tøie, Uldtot færdig til Spinden. Dl. i Sv. og D. Diall. "Togje" skal nogensteds være: Stof til at spinde = To n. (togi?); jf. "Otog" dvs. Uto.

togg se tigga.

to-ig (o') adj. lidt fugtig = toen; om Hø. Tel. (Raul. Høydalsmo, Aamotsdal). Og to-ug (o'). Til Tod?

Togl f. 1, = Tagl. Rbg. Sæt.

Togl f. 2, = Tog, Myrtog. Ma.; Li. n.

Toglorm m. = Taglorm. Ma. Rbg. Tel.

Toglspira f. Hestens Pandelok? Sæt.

"Togn (o') f." A. "Koma i Togn um noko", forstumme i Anledning af noget. Voss.

"togna v. n." A. taangn(e), Østl. Trondh.

Tognabbe m. en Pind til at vride Hø ud af Stabelen med. Vesteraalen.

togsa (o')? v. slæbe, bære eller drage, med stor Anstrængelse. Sogn (Aurland og fl.). "Tokksa aa bera, aa dra, aa sliita". Snarere til toga end til tok(k)a.

Tok (o') n. pl. af Tak: Sneesmeltning. Tel. (Selljor, Kvitseid, Vinje). "Gooe Tok". "Vaartok".

Tok (oo) m. Tosse, Halvfjante. Innh.

Tok (oo) n. Tosseri; tosset Snak. Innh. – Tooksnakk n. tosset Snak. – tookaat adj. tosset, halvfjantet. – Tookhöu (dvs. hovud) n. Tossehoved). Innh.

"Toka (o') f. 1, 1) Tagen". A. Sogn. Toke- i Sammens. med Huusdyyrnavn betegner dem som bestemte til at slagtes, tages. Sogn, Voss. "Tokeve(d)r, Tok(e)ukse" osv. "2) Dyst". A. Sogn. "Eg tok äi Toka tee", et Arbeidstag til. "3) Stund = Tak". A. Sogn. 4) Sted hvor man tager = Tak. Hall.: Tuku. "Leirtuku, Mold-".

"Toka (o') f. 2, Taage". A. Li. Vestfold.

"Toka (o') f. 3, Tag". A. VAgder, Tel.

Toka (o') f. 4, 1) Svinehud. Sogn (Vik, Hafslo, Aardal, Lærdal, Lustr). "Purketoka". Hid hører: "Tuku lodden Hud; Hall." A. – 2) Bugflesk. Sfj. – 3) langt blødt Mos. SØsterd. (Aamot, St. E.); Tökö (u#-ö#-aa); Tökömyyr f. Sump dækket af "Tökö; tökölænnt adj. om Landskab.

toka (o') v. a. og n. (ar), 1) flytte tilside, rokke, skyde lidt længere bort. VAgder, Dal.; toga VAgder, Dal. Jæd.; taaka (og taakaa?) Rom. (Sørum og fl.), Solør (?taakaa? A.); tukka og tookka, Hard. Voss, Shl. Ryf. Jæd.(?), Vald. (-e); tokke
Ned. Se tokka 2, A. G. N. Þoka. 2) v. n. flytte sig lidt, rykke. Voss, Vald. Vestfold. "Da tukka fram". "Dæ tukka tee", det lider, "stunder til".

Toke (oo) m. Tosse = Tok; Halvfjante; Skifting. Nhl. Hard. Voss, Sogn og Sdm. (Øyrskog): Tookje. Jf. Tøkje.

Tokegris (o', ii) m. Griis bestemt til at slagtes. Sogn, Voss. Til Toka 1. Tokeve(d)r m. eet Aar gammel Væder osv. Tok(e)ukse m. tre Aar gammel Okse osv. Sogn.

Tokk (o') m. (og f.) 1, Dyst, kort Stund osv. = Tak, Toka, Rykk, Rid; særlig om kort Anfald af tilbagevendende Lidelse. Vestfold (Sande, Hov, Andebu, Stokke, Larvik). "Dæ æ(r) en Taakk som han æ(r) værre". Jf. flg., Tukk, Tokt, Tukt.

Tokk (o') m. 2, et lidet Stykke, en Kjende; tildeels = Mun. Kan lyde Tukk, i det hele paa de Steder hvor tokka 1 og 2 (dvs. toka) kan lyde tukka (tookka). ISogn ("Tokk"); Voss, Hard. Shl. Ryf. Dal. Tel.: Tukk (og "Tookk"). Tokk(j)e m. d. s. Sogn (Ydre, Lustr). "Hadde Stokk´n vore äin Tokk længre, hadde han gjoort da". "Han ga meg da eg vilde ha aa äin Tukk tee"; Voss, Hard. "Ta ein Tukk (Tookk) tee"; Ryf. "Dæ gjekk ikkje ein "Tukk", det gik ikke af Flækken; Tel. (Bø). "Dra, sliite, eta ein Tukk"; Tel. (Sauar). Her er vel sammenglidende Ord.

"tokka v. a. (ar), 1, tænke; skjønne osv." A. Sogn: "tokka uut". tukka (og tookka), Voss, Hard. Shl. "Du kann sjøl´u tukka koor mykje da ska vera". "Eg kann mest tukka meg tee da". – "Dæ taakkär te(l) aa bli Rængn", det laver sig til at blive Regn; men ogsaa: "dæ tukkär se te rængne"; Vestfold. (tokka 1, og tok(k)a 2,).

"Tokka (o') f. 1) Tækkelighed. 2) Yndest". A. Østerd. (Tynset). "Inga Tokke (= Gjæva) føl mæ den Fyyr´a". Tukka og Tookka Shl. Ryf. Jæd. "Folkatookka". "Koma unda Tukko paa ein", komme i Ens Gunst; Shl. (Fitja).


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   189   190   191   192   193   194   195   196   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə