A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


andfengjen adj = klumsa, daafallen. Selbu. Andferd



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə2/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   219

andfengjen adj = klumsa, daafallen. Selbu.

Andferd f. sagte Vind, Luftning. SHelg. og YNamd.: Annfal og -fæl. Maaske til And, Aande.

andferdast v. n. (ast) blæse svagt, lufte. YNamd. "Han annfælast taa Öust(r), men Aldedragje æ taa Vestr".

andfloga, adj. om Ski, som har afstumpet "Flog", modsat "knappefloga". Vald. (N-Aurdal): annfløga og aandfløga. Se Flog.

andfæl adj. kjælen, krympende sig, gruende for Besvær og Lidelse. Innh. (Stod og Beitstad): annfeel. – andfælen adj. d. s. Innh. "annfeelen". Om stadig, konstitutionel Svaghed, altsaa lidt forskjelligt fra "andfælen adj. bekymret, som gruer for noget, Tel." A. Li.

"andfælleg adj. fortrædelig". A. Sæt.; annfælig, VAgder; annfæligan adj. prædic. og adv. Li. (Kvin).

"andfælutt adj. 1) = andfæl. 2) overdrevent tilbageholden; forlangende gjentagne Indbydelser. Innh. "annfeelaat".

"andføttes adv." A. amføttes, Hard. (Odda). Ogsaa: umføttes, Røros.

andgeipeleg adj. og adv. bagvendt, fortrædelig, uanvendelig, tvær(t), vrang(t); ogsaa: utækkelig, utiltalende, urimelig ("ulikleg, ulik"). Sogn (Lærdal, Aurland). "Andgjäipele Veer; a. Øks; a. Jenta; snakka a.; da gikk a". Jf. andkeipeleg, geipa.

andgjegla v. n. vride og vrænge Ord; tviste, især for Spøg. Shl. Nhl. Hard. Sfj. Nfj. Senja. – "andgjeglast v. tviste". A. Ryf. Hard. Sfj. – andgjengla og andgjenglast v. d. s. Nhl. YSogn. – andkjeglast v. d. s. Ryf. Af dette og "andgjegna" tør de øvrige Former være sammengledne.

andgjegna v. n. 1) drive stærkt paa med et Arbeide, stræbe at blive færdig, kappes med Tiden; omtrent = kjeppast, gjegnast. Sogn (Aurland). "Eg fikk 'kje koma, for eg sat aa andgjegna mæ da Arbäie ( – mæ aa verta færige)". Jf. G. N. gegna (møde) og dl. 2) modsige, tviste. Sogn (Aurland). – andgjegnast v. recip. tvistes, disputere. Sogn, Sfj. – Andgjegna f. En som gjerne andgjegnast. Nhl.

andgjetten (ee) adj. uskikkelig; trodsigt ondskabsfuld. Hard (Kvamm). Ogsaa "aogjeetten", Hard. (Odda?) – Andgjeetteskap m. trodsig Ondskab = Utangaskap. Hard. (Kvamm, Odda). Se "Gjete" (A.) og Gjett.

andgjæv, adj. udmattet = uppgjæv. Hall. (Aal).

andgrava? v. a. nage, bekymre, bedrøve. Sfj. (Y- og IHolmedal). Ogsaa: andgrave seg = anka paa. "Da anngreve (andgreve?) meg so". "D'æ ikkje vert te anngrave seg noko fy da". – Andgravelse
n. Nag, Anger, Bekymring, Ængstelse. Sfj. – Anngruelse = Ank. Sfj.

andgudeleg adj. og adv. bagvendt; tvær(t); fortrædelig, utaalelig. Helg. (Brønøy). "Anngudele aa hør' paa". "Da gjekk a.". Maaske en Tillæmpning af de følgg.

Andgule m. tvær, vrangvillig Person. Namd. (Leka), Helg. (Bindal): Annguli. Ogsaa: "Tværrguli, Veguli". Namd. Helg. Til gula (blæse) eller guula (sidde krum)? Se følg.

andgulug adj. tvær, vrangvillig; umedgjørlig; især om Børn. Innh. Stjør. og Strinda: änn- og anngulug, -u(wgh), -ög (med langt, jodholdigt N); sjeldnere: anggulu, Fosn, Innh. – andgulutt adj. d. s. Helg. (Bindal), Namd. (Grong, Kolvereid). anngulaat. Jf. "ängålu, elak, kinkig; og angålas, vara tvär, Jemtland"; Rietz. Jf. antrgulen. Forskjelligt fra angeleg ("anggulæ").

andgyrdast? v. recip. (est, dest og test) tvistes, kjevles; især: smaatrættes. Lyder: andjyrast (y') Sogn (Balastraand, Leikang, Borgund, Vik), anngjørast, Sogn (Lærdal) og andyyrast, Sogn (Borgund, hvor man dog siger "split-ørt"). Formerne peger mere mod gyrda (at gjorde, baande; "(g)jure, jule", se jula) end mod andordast og G. N. andorda (andyrdi); men her tør være en Sammenglidning.

Andhol (o'), n. rundt Hul i Is, boret af Vind eller Strøm. Sfj. (IHolmedal).

andkeikeleg adj. og adv. forkeert, bagvendt, tvær(t), ubekvem(t). Sogn (Aurland og fl.) "Da høvde so andkeikele mæ Dampbaotn". Se keika.

andkeipeleg adj. og adv. klodset, uhaandterlig. Sogn. "Ei a. Aor, eit a. Bryne. Du helde a.!" Og: "bakkeipeleg". Se Keip.

andkeiveleg adj. og adv. ubekvem(t), klodset. Sogn (Sogndal). handkeivle, Gbr.

andkjenkjast, v. recip. tvistes, trættes. Hall. (Nes). Jf. kjanka, kjaankla.

Andkræa f. modbydelig Ting. Sogn, Hall. – andkræen adj. modbydelig, væmmelig. Sogn. Se "Andkræne", A. Maaske til "Kraa, Kraae, Krane" dvs. Fuglekro, Mave.

andkræmeleg adj. = andkræen. Tel. (Bø og fl.). annkræm(m)eli, Rom. Ringerike. Se A.

andkræmen adj. kræsen. Vald. (NAurdal).

andkrænast v. n. (ast), væmmes. Vald. (VSlidre).

andkrænen adj. = andkræmen. Vald.

andkræseleg adj. = andkræen. Sogn, Hard. Sfj. og fl. Ogsaa: antekræseleg, hall? Se kræsa, kræseleg.

andlitvæn adj. vakker i Ansigtet. Rbg.

andlæjand adj. lattertrængt; forpint af Latter. Gbr. (Foldal).

andlæjen adj. 1) lattermild; især fuld af elskværdig Latter. Østerd. (Tynset, Røros): "ännlæien". 2) = andlæjand. Ndm. (Tingvoll): "annlee-in". 3)fornøielig, skaffende Løier. Romsd. (Aukra): "andlæen". Se flg.

andløg adj. lattertrængt. Gbr. (Fron). Ogsaa: ännlæg; Gbr. (Øyer, Faaberg).

"andløgd adj. 1) oplagt til at lee. 2) latterlig". A. Sæt. E vart andløkt", jeg maatte lee; Vald. (Slidre), Gbr. (Vaagaa). "Je blei saa annløkt" og "andøkt" d. s.; Busk. (Krødsherad). "E(g) vart so andlægt aat 'o(m)", jeg maatte lee ad ham; Fosn, Gul. Hall. Og: annligt. "Dæ va ittj annligt", det var ei lysteligt. – "andløgjen adj." A. Dal.

"Andmarke m. Kvæg". A. Ammartkje, Sfj. Nfj. Almartkje, Nfj. (Breimn). – Hannmarksokse m. Okse i Sommeren efter den, hvori den var Kalv, altsaa vel 1 Aar gammel. Lof. (Flakstad).

?andmotes (oo) adv. imøde. Nfj. (Eid, Stryn). "Kome andmotes". Usikkert.

andmott (oo) adj. n. 1) fortrædeligt, tvært, høist ubeleiligt, (som Byger paa tørt Hø). Nfj. (Honndal). 2) uhyggeligt, frastødende, trist. Nfj. (Innvik, Stryn, Eid). "Dæ maa vere andmoott te bu so aleine". 3) = "kvidefullt", ubehageligt at give sig i Kast med. Nfj. (Eid, Innvik, Honndal, Stryn). "D'æ meg andmoott"; "eg synest d'æ so andmoott". 4) kvalmt, med trykkende Luft. Østerd. Gbr. – Se andmod.

"Andov (oo) n. – 3) Uro, Travlhed". A. Nhl. (Lindaas). 4) Uro, Ængstelighed. Frygt for at forsømme = Otte. Nfj. (Gloppen). "Liggje mæ Andoov".

andova (oo) v. n. 1) være anstrængt og omsorgsfuldt optagen, være i bekymret Travlhed, tumle (med); omtrent = kava. Nhl. (Lindaas). 2) være urolig, bange for at forsømme og dl., se Andov 4. Nfj. "andøve" d. s. Nfj.

andpustall adj. = andpusten. Hall. amp-. Tel. (Bø).

androm (oo) adj. = romfrek; optagende vel stort Rum, voluminøs; maaske især om Møbler. Sæt. Tel. (Vinje), Ma. – andromen, d. s. Sæt. Tel. – andrøm, andrømen og andrømeleg, d. s. Rbg. (Aamlid, Lisle Tovdal).

"Andror m. Modroen". A. Tel.

"andskara v. n." A. Sæt. "Stoga andskarar" der rinder Tag-Vand ned ad den indre Stuevæg. VTel. – "Andskare m." A. Sæt.

Andskote m. en arrig og ondskabsfuld Person. Namd. (Leka): Annskati. G. N. andskoti Modstander, Djævel. Meddelt.

Andskræma f. Skræmsel; fælt Menneske. Tel. (Moland).

andskræmeleg adj. og adv. forfærdelig = andorskleg. Tel. (Mo, Kvitseid, Moland).

"Andsloka (o') f. Dødsstund". A. I Andesloka, Tel. (Rauland). I Andesloko,
Tel. (Raul. og fl.); i Aandesloko, Tel. (Skafsaa, Kvitseid, Selljor). Jf. Andeslok.

andslokkjen adj. aandeløs = andsloppen. Hard. (Kvamm). Se slokkjen.

"andsloppen adj." A. Hard. Shl. Ryf.

andspeglast v. n.: "a. paa", slaa sig til Ridder paa, have til Nar, "ha før seg". Ma. (Valle). "Han ska alti ha eikkven te annspeilast paa". Og: "annspøjast".

andspytast? v. n. = foreg. Ma. (Holum): "annspødast paa". Og: "annspøiast".

"Andspøna f." A. 2) en vanskelig, vrangvillig Person. Hall. Jf. spøna, spønen.

"andspøna seg v. n. (er, te) = gjera seg rang. Hall.

andspønen adj vranten og tvær; vanskelig, som en Syg. Hall.

"andstemna v. overkomme, klare". A. Sogn.

Andstupingar m. plur. 1) = Andstøypingar (A. Ndm. Innh Namd.). Shl. Æinnstupinga (omtrent saa), Ork. 2) Kamerater. Nordl.

?Andsu(d) f. Fuge, Mødested mellem sammenpløiede Bræder. Røros. Meddelt. Se Sud.

Andsug m. Luftventil. Hall.; NØsterd.: omtrent "Annsuwgh". Af suga.

Andtjo n. Vanart, især Trodsighed. Hard. "Dar æ noko Antjo i den Guutn". Noget usikkert. Jf. andtjoeleg, Tjod, Tjo.

Andtjon n. tvær og trodsig Person; Tværdriver. Hard. (Odda, Kvamm). – Andtjone m. d. s. Hard. – Andtjonskap m. Tværhed, Vranghed = Andgjetteskap.

andtjonen adj. tvær og trodsig; umedgjørlig. Hard. Jf. Andtøna, Tjon.

Andtyna? f. en hensynsløst svinsk Person; En som taler og bærer sig (æder osv.) meget hæsligt. Num.: Anntyn(n)e. Andtyrne? – anntyn(n)ele(g) adj. og adv. lig en A. Num.

"Andtyrja f. tvær, modvillig Person". A. Tel. (Mo). Andyrje d. s. Tel. (Moland). – andtyrjen adj. tvær. Tel. (Mo). – Andøra f. Klodrian. Ryf. A.

andtønen adj. som en Andtøna. Hall.

"anduga v. n. (ar)". A. Sogn (Vik) = ottast. 2) fortryde, mindes med Bekymring eller Længsel. Nfj. Y- og ISogn. "Kyra sto aa anduga paa Bø´n". "Da va eitkvart han anduga itte", "= trega pao". 3) have Omsorgen for, Tilsynet med. Sfj. (Bremang).

anduga adj. ivrig i Omsorg; bekymringsfuldt Travl. Sogn.

"Anduge m." A. 2) Omsorg, Tilsyn, Opsyn. NGbr. "Haa Andaagaa aaver naagaa". 3) bekymret Travlhed. Sogn.

Anduging f. Bekymring; Ank. Nfj. (Breimn) Sfj. (A.) Andøging Nfj. (Gloppen).

andugla (u'), v. n. anke paa, have trykkende paa Hjerte. "Han laag aa andugla um dæ paa dæ siste". Nfj. (Stryn, Innvik, Honndal). Andugling, f. trykkende Omsorg, Bekymring. Nfj. Jf. anduga og flg.

anduva (uu) v. n. (ar) og anduuve seg, være omsorgsfuldt bekymret, bekymre sig. Nfj. (Honndal). "Eg laag aa anduuva um dæ". "Du anduuve deg um mine Graide!" – Hertil: Anduving f. Bekymring, Omsorg, Interesse. Nfj. (Honndal). "Han ha'kje Anduuving um (eller paa) noke", er ligegyldig for alt. "Du trøng ikkje ha noko Anduuving um mitt Stell". 2) = Andov, 4. – Maaske sammengledet af andova og and(h)uga. – Ogsaa anduue, Nfj. (Honndal).

Andvakstr m. = Andvoka Helg.: Ann-.

andvar adj. skarpt iagttagende. Helg.: ann-.

andvara v. n. iagttage nøie, holde skarpt Øie (med). Helg.: ann-. Jf. G. N. andvari Bekymring.

andvarlaus adj. omsorgsløs; sorgfri; ørkesløs. Dal. (Hæskestad). "Sidja antvarlöuse". G. N. andvaralauss, fri for Bekymringer.

Andvarp n., andvarpa v." A. Sæt. Hall.

"Andvegesbenk m." A. Ogsaa: Andvegbenk, Sdm. (Sunnylven); Annvegbenk, Ryf. (Hjelmeland); Annvebenk, Sogn (Ladvik).

"andveges adv." A. 2) = andføttes. Li

?andvert adv. modvendt. Tel. Jf. innanvert.

Andvoka (o') f." A. Især om Søvnløshed efter at være bleven vækket i Søvnens (Nattens) Begyndelse. Nhl. Hard. Sæt. Ma. Li. Ryf. Annvuku, Nedre Tel. (Bø). Ogsaa: Andvok (o') f. Dal. Jæd. "Annvog"; og Annvokst m. (f.) Ma. Li.

andvoken, adj. søvnløs, som ved Andvoka. Tel. Nhl. Ryf. Dal. Li. Rbg. andvakjen, A. Hard.

andyggjast v. recip. (est, dest), kjævles. Gbr. (Vaagaa, Lom, Fron). Jf. Ugg.

andæres adv. baglængs, tvært". A. Hard. 2) parallelt, men med Front til modsatte Sider. Ryf. "Kydne sto andæres i Vaatn". "Dei laag andæres i ei Flatsæng øve heila Golve".

Andøva, f. stymperagtig, uforetagsom Person, "utan Framkomst". Li.

andøva v a. 1) holde (En) Stangen, opveie; mægte; haandtere = evla. Li. Shl. Sogn, Sfj. Nfj. Dal. Hall. NGbr. "Her ska du sjaa Kar som ska andøva deg!" "Han sto aa mjaksa aa kunde 'kje andøva Kniiv´n" (Sogn). "Dei sto aa andøyvd'an", holdt ham magtesløs (Dal.) Ogsaa "andøyva Baadn". Paavirket af døyva. 2) afparere: andøyva, Dal. "Eg andøyvde Slagje mæ Øksæ". 3) = andova 2. Eet med "andøva, v. n." A.

Andøve n. rette Maal paa Noget; "Pass". Sdm. (Norddal, Strand). "Du maa prøve aa ha Andøve paa dæ". Noget usikkert. Af andøva, v. a.




Angboge, m. Albue. Ma. (Aaserall, Finnsland), Rbg. (Tovdal, Honnes). Dal. Ambog, Ma. (Øyslebø). Se Olboge.

Ang, m. Duft = Ange. Tel. Jæd. Dal. G. N. ang, n.

"Ange m. 2) liden Takke". A. Om Ujævnhed paa Tand. Shl. 3) Angelhage = Agnor. Hard. (Røldal).

angeleg eller angleg adj. og adv. bringende i Forlegenhed og Trængsel; bagvendt, forkert; fotrædelig. Hard. (Ulvik, Ullensvang): anggelæ (og anggulæ); Shl. og Ryf.: aanggleg(e). "Da høvde so anggelæ", traf forkert til. "Dæ va dæ aangglegaste eg ha vorte føre". 2) urimelig, uvittig, tosset. Hard. (Kvamm), Shl. "Fara anggelæ aot; eit anggelæ Færalag (Adfærd); snakka a.; a. Snakk". "Bera seg aangglegt". 3) tvær, vrangvillig, især formedelst Indskrænkethed. "Ei anggulæ Kona"; Hard. (Ullensvang). Se "angulleg", A. 4) fornærmelig, saarende, især ved Haan eller Ord-Vrid, " = haadleg". Tel. (Mo, Vinje, Rauland, Laardal, Vraadal, Kvitseid): "anggleg" se A. 5) fortrædelig; utækkelig, pinlig, ulidelig. VTel (anggleg = leidskleg), Hard. (Ulvik, Ullensvang), Shl. Ryf. "D'æ aangglegt (anggulæ, anggelæ) aa lya paa, naar Bodn vil vera vaksne". "Han æ saa aangglege aa sjaa paa mæ dei Bymotadne sine". "Han loo saa aanglegt (-lege). Ein aangglege Laatt". I Shl. og Ydre Ryf. (Nærstrand og fl.) lyder "aanggleg" som "Utaangje" (Utange) og laangg (lang; og "Taangg" Tang), kan altsaa være "angleg", men er vel ogsaa væs. eet med IRyfylkes (Sands, Suldals) "ungleg, slem, fortrædelig; vistnok for ongleg, øngleg", A. Jf. engleg og G. N. öngliga, i Trængsel.

Angelrøe f. Fiskestang. Gul. Se Ongul.

angla seg (inn paa) v. yppe Kiv. Tel. angleleg adj. trættesyg. Tel. anglen, d. s. Tel.

"angra v. a. angre". A. 2) volde Sorg, bekymre; G. N. angra. Jæd. Li. Rbg. "Dæ inkje Aua seer angra inkje Hjerta"; Jæd. "De va de einaste som angra meg: Jænta mi vart so gal i seg"; Rbg. 3) v. n. blive fortrydelig. Ryf. (Sand, Nærstrand). "Eg aangra aat 'an" (og "paa' an"?). (Sammesteds betyder "trega" at angre). – angren adj. tilbøielig til Anger = angersam. Gul.

Angre m. Sorg, Bekymring. Sæt.: Anggri. G. N. angr.

angrhalden adj. følgende Sting ("Hald") af Anger; især om Fortrydelse af mindre Dumheder f. Eks. i Handel. STrond. "angrhallin".

Angrmann m. i Talemaaden: "Angrmann'n kjæm aaver ein", eller "'ti ein", Samvittighedsnag, Anger. Stjør. Salten og fl.

Angrsodd m. afbrukken Odd af Staalredskab, hvilken gjemmes for deraf at smedde Angrstaal n. (Vald. efter Storakers Optegnelser) dvs. Staalredskab med Trolddoms Virkninger. Vald. (Vang).

angutt adj. 1) takket eller tandet, som Løv; pigget. Hall. (Aal). 2) = alken. Hall.

angvælen? adj. snart kjed af noget; utaalmodig; kræsen. Tel. (Heiddal, Bø): angværn ("tykt" N som ligner ln el. rn). "Ho æ saa a., ho kann kje stelle mæ sjuke Folk".

Ank m. Bekymring = Ank n. Vestfold og fl.

ankelessug? adj. misfornøiet, ærgerlig stemt, vranten. Østerd. (Kvikne, Lille Elvdal, Tynset). "ankelessöu(ghw) me se sjøl".

"ann adj. 2) magtpaaliggende. Kun i Neutr." A. "Han æ kje ant før da", det er ham ei magtpaaliggende. Shl. "Vara annt ette" el. "för", være ivrig for, hidsig efter. Ndm. (Tingvoll). ogsaa: "Ha saa ännt om Tia", have saa uhyre travlt; Innh. Og "Ha ännt om", d. s. NØsterd. "Ha ant", Ryf.

"anna v." A. Ma.; SBerg.: tildels adna.

"annan adj." A. Former: m. annar (ännär), Østerd. (Lille Elvdal); annaar, Dal. (Hæsk.); anner, Østerd. (Tynset), Ryf. (Saand, Vass, Nærstrand); anne og anni, Sæt. – f.: annaar, Dal.; anner, Østerd. (Tynset), Ryf. (Sand, Vass, Nærstrand); anne og anni, Sæt. – f.: annaar, Dal.; anner Ryf. Østerd.; onnog, Ma. Rbg.; aano, Tel. – n.: annert (og annart?) Ryf.; ana, Tel. og fl.; ane, Follo og fl.; ant, nogle St. – n. plur.: onnor, Voss (ifølge Vidsten). – Dativ af n.: "d'æ mangt auraa likt", Sfj. "annraann likt", SHelg. – Dativ af m. (og n.): arom, (G. N. adrum, ödrum) Østerd. "De va ingen arom vill´r eller "likäre", ingen af dem var bedre end den anden. Dog ogsaa: ara-villr, udmærket, bedre end andre; Helg. (Ranen, Dønnes). Se "ar'viller", A. Og: anndravillr (änndra-), 1) = ara-villr. Innh. (Stod, Sparbu, Verdal). 2) bedre end et andet. Innh. Det sidste udtrykkes ogsaa ved annavillr. Innh. (Sparbu, Leksvik, Skaun). "Ta paa anna-villr Klee om Hælgann". Formerne anndra-, ara- se næsten ud som Genetiv Flertal, G. N. annarra. – Dativ Flertal: "i aro Væro", i andre Verdner. Vald. (Vang, sjelden). – Genetiv Ental: annars. Sæt. (Valle). "Han (ain) mog'kji leggje sin Sult´e aa annars Bour". Og: annas. Ma. (Bjelland). "Han æ'kje annas te", tjenlig til andet. – "Verta annast mæ", Sogn (Vik, Aurland"), se "annars" A. Ogsaa: "Han vart anna mæ"; Fosn. – "annat conj." A. b) tværtimod, men. Tel. og fl. "Folk ville kji hava dei, anna dei maatte reise".

"annan-kvar adj. hver anden". A. anekvor og annekvor m. VTel.; annekvær og annehor m. Rbg. (Aamlid); annhaar m. og annarhaar f. Rom. (Nannestad). Se ogsaa annat-kort. 2) vekselvis den ene og den anden. Hard. Shl. "Vegjen ligg paa
onnorkvar Leæ aot Elvæ" f. (Kvamm); annakoor f. Ullensvang; annakvar f. Strandebarm; (arkoor, SBerg.).

annasvort (o') adv. i Forbigaaende, medens Hovedinteressen gaar i en anden Retning. Dal. (Hæskestad). Meddelt. "Han sae (gjoore) dæ so annasvort". Jf. G. N. annars iøvrigt. Den sidste Del minder om "(innan)vert".

"annat-kort conj. enten". A. enten dvs. hvadenten, om (#-eller): i Formerne: ännkoort, Østerd; ännthoort og ænntoort, Innh; (h)ælltoort, Namd. Innh. "Æg veit itt ännthoort han gikk ell itt". 2) adv. (sandsynligvis altid med Negtelse foran sig) i hvilketsomhelst af de to Tilfælde, alligevel, desuagtet. Ryf. (Sand, Nærstrand). Hvert andet hedder sammesteds: annakvart. "Han hadde no'kje kome annakoort hell". "Rik´e va hu, men han took'na 'kje annokoort". – Ogsaa: (ikke) nogen af Delene; Ryf. "Hu va' kje korten rike hell vakker, annakoort".

anndravillr se annan og vildre.

annesvistat´ adv. lidt til Side; tæt ved. Ma. (Grindeim). "Staa a.!" Og: "annes-vetat´," og "-vedad". "at" synes at være "aat" præp.

"annig adj" A. adnig, Shl.; annug, Voss; odnig Shl.; annög (#-ug). S.Trondh. "Ha de annögt", travlt.

Annkav n. udmattende Travlhed ("Kav"). Helg. Maaske And-. – annkava adj. udmattet af "Kav". Helg.

annpen (ee) adj. anstrængt sirlig, kunstlet. Follo. "Hu ær saa annpeen te tala, knootär a gjør se saa tell". Fr. en peine?

Annsema f. 1) Person, som er fuld af bekymret Travlhed. Hall. (Gol): Annsæme. 2) En, som er besværlig ved sin paatrængende og ufornøielige Travlhed. NØsterd.: Ännsæmme. 3) besværlig bekymret Travlhed. NØsterd. Ork. (A). – ännsæmmele'en adj. besværlig som en "A." 2). NØsterd.

Annseme n. bekymret Travlhed; møiefuld Omsorg. Hall. (Gol): Annsæmee. – Annsæm f. d. s. Gbr. (Lom).

"Anntid f. A. Rbg. 2) travl Tid. Ned. 3) Travlhed = Annsemd. Nfj. Jæd. "Ha Anntii mæ noge", Jæd.

anntida v. n. (ar) 1) drive paa med Arbeide, have travlt. Jæd. (Gjæstal, Time). "anntiia Arbeie". 2) "anntiie seg", gjøre sig istand (færdig), ordne sig. Tel. (Vinje).

anntidug adj. travl. Innh. "Han æ aa änntiiu, hi dæ saa ännt om Tiia".

annvorden? adj. dygtig til at bjerge sig, – komme ud af det, – rede for sig. SHel.: annvoolin.

annvinn adj. vanskelig at komme til rette med. Vestfold. Maaske for andvind (modvreden).

Annæring m." A. VAgder, Dal. Ryf. Annærings-bukk m. Annærings-gymr f.

Ans n. 2) Agt, Opmærksomhed". A. Gul. Ork. – m. i YNamd. "Æg ga kje nokon Ans ette di". 3) Iagttagelses- og Fatteevne, især hos Smaabørn og Dyr. NGbr.: Æns. ”D’æ stort Æns ti om".

"ansa v. 3) drive paa, have travlt. Rom." A. Nhl. Sogn, Gbr. "D'æ mangt han ansa mæ". I Gbr. især om at kjærne og yste paa een Dag. 4) ænse se, sandse sig, være ved Bevidsthed. NGbr. – Ansekraaka f. stundesløs, geskjæftig Person. Sogn.

Ansa, f. Forretning, Omsorg; Sag, som skal røgtes. Sogn (Vik), Sfj. (IDale). Ænse f. d. s. YSfj. YSogn.

Anse m. Travlhed. Sfj.

ansen adj. 1) opmærksom og rask til at fatte (skjønne); især om Smaabørn. Helg. Salten, Lof. og fl. 2) travl. Se ansa. Jf. uansen.

ansla v. n. fare frem og tilbage mellom flere Arbeider; være stundesløs. Shl. (Fitja, Stord). "for-ansla" adj. fortumlet af Delthed mellem flere Arbeider. – Ansl n. (m.) aandeløs, stundesløs Travlhed; hed Hast; ogsaa: stundesløs Person, Shl. (Stord, Fitja). "Han fere so eit Ansl." Jf. anna, ansa. Bohuslän: ansel dvs. brådska.

ansug, adj. opmærksom, agtpaagivende. Trondh.; NGbr.: ænsog = ansen 1).

Ansuring, f. vedholdende bekymret Snak om noget; Bekymring. Nfj (Breimn, Stryn). "Han hadde slik ei A. um dæ".

anta v. impers. (ar) have Hast; haste, gjælde, Innh. "Dæ ante itkj om dæ ænnda". Se anna, A. – antes v. = annast. Østerd.

"anten conj. enten". A. anti, Rom Oslo, Nedre Tel. antan, Ma.; hæ(i)llten (- hæ(i)ll, INamd. 2) eet af to. Rom: anti. "Hu ville saa gjenne ha , eller saa , anti". G. N. annat tveggja (antige) d. s.

antra v. a. (ar)". A. Hard. Ryf. Shl. 2) gaa og drive frem og tilbage, som En, der gaar og venter. Hard. (Odda, Ullensvang). "Han gjængg aa antra aa svive". "Antra heimatte", drive hjemover; Hard. (Kvamm). – antrast v. recip. kjevles. Tel. Ryf. Hard. – Hertil: Antr n. Trodsen, Kjævl, Mundhuggeri. Tel. Ryf. Shl. "Koma te Antrs". – antreleg adj. trættekjær. Tel.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə