A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə200/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   196   197   198   199   200   201   202   203   ...   219

tvera (e' og ee) v. a. og n. (ar). Seer ud som det skulde være to Ord: a) tvera af tver; b) tvira, jf. tvirla, tvarla; men den uregelmæssige Vokal (ee) i somme Egne tør være fremvirket af R. Jf. Lydforholdene ved Tvere(ll). 1) stille sig paa tværs? gaa paa tværs eller efter Siden? gjøre sig tvær. Ma. (Bjelland, Sygne), Li. (Kvin). "Han gjæng' o tvera (tveera) o tousa" = "tvørka seg". G. N. Þverast vende sig paatværs mod En; Isl. Þvera give noget en Tværretning. 2) gaa planløst snart til en snart til en anden Side uden at udrette noget = fuda. Tel. (Kvits. Sellj.). "Tvaddre o tvera". 3) staa ubeslutsom (staa og dreie sig). Ma. (Finnsl.): tvere el. tveere. 4) tvinde, snoe, dreie, vride. Shl. (Stord, Fjellber). "Hespedl(n) æ reint ihooopatveera". "tveera seg", tvinde sig.

"Tveraas m." A. Tvør(r)aas Voss.

tverbita v. n. bide to Gange over noget (en Gevækst) saa Biddene danner et kors. Shl.

Tverbekk m. Sidebæk, Bibæk. Li. (Eikin).

tverbergs adv. tværs hen over Bjergets steile Side. Voss.

Tverbog (oo) m. Tværdriver; vrangvillig Person. Sfj. – Tverboge (o'je) m. d. s. Ryf. Hard. Shl. Sogn, Sfj.

"Tverbrand m." A. 2) = Eisebrand. Tel. 3) = Tverbog. Ryf. Shl. Sogn.

Tverbue m. = Tverbog. Hard.

"Tverdal" A. Tvørdal og Tvordal (o'). Ma.

Tvere (e' og ee) m. 1) skrueformig Vridning, Hvirvel f. Eks. i Haar, af Agerens Aks i Leie. Sfj. (Holsa). 2) skrueformig Tap = Tvare. Tel. Agder. Hertil: tvera (e') ut v. rense Saar ved en Tvere. Tel. 3) Knude paa Kvægs Ryg af Kobremsens Larve. Ryf. mest: Tvære. 4) lad tvær vrangvillig person; ogsaa Person som ingen Vei kommer, som "stænd' (gjæng) o tverar o sviiv i sama Sta´n". VAgder, Tel.; VVald.: Tvørre. – tvereleg(e) adj. og adv. lig en Tvere; uvillig osv. Agder. – tverela adj. og adv. = tvereleg. Ma. (Sygne). "Dæ vaa tveerela gjoort". – tveren adj. = tvereleg. Agder. – tverutt adj. 1) = tvereleg. 2) som tverar 3); ubeslutsom. Ma. (Fi.).

"Tverel(l) (e') m. kjernestang". A. Tveridl Sogn; Tvyryl Vald. (ØSlidre); Tvørul(l) Ndm.; Tørilde, -eld, -øld Nfj.; Tyrill Gul.; Tyryll Strinda; Tørill Namd. Innh.; Tørull STrondh.; Turull Romsd. Fosn, Ork.; Tjørill Stjør.; Tvyvyl og Tvivil Vald. (ØSl.); Tyvil og Tivil NGbr. (Lom); Tyl NGbr. (Vaag.).

Tverell m. 2, 1) Hvirvel i Haar, især Issehvirvel. Sfj. (Førde, I- og YDale): Tverilde; som "gamalde". Jf. Tvirla. 2) Kurre paa Traad. Voss: Tveridl. Maaske eg. eet med foreg.

Tverende (e') m. tvær Person. Voss, ISogn.

tverfjellt adj. om Landskab med korte af "Tverfjell" brat lukkede Dale. Ryf. "Her æ saa t. her i Hjelmeland".

Tverfud f. = Tverbog. Li.: Tvørfu og Tvorfy (o'#-ø); Ma.: Tvorkumfu, se Tverka.

tverful (uu) adj. tvær vrangvillig og snedig. Bamle, Nedre Tel.

Tverfuling (uu) m. "tverful" Person.

Tverg m. om "Hudsko". Sogn.

Tvergavl m. 1) Tværside, se Gavl. Nfj. 2) = Tverfjell 2).

Tvergavle m. Tværvæg osv. = Gavle. Ndm.

Tvergeir m. = Tverbog. Hard. (Ullensv.).

tvergifta seg v. gifte sig pludseligt. Vestf.

Tvergugg m. = Tverbog. ISogn. Se Gugg.

Tvergule m. d. s. SHelg.: Tværr-; se gula.

Tverguv (uu) m. d. s. Hard. (Røldal): Tverr-. Tverrgeue d. s. Hard. (Øydfjord,
Ullensv.); Tvør(r)geue Hard. (Kvamm), Vos; Tvær(r)guuing Vald. (ØSlidre); Tverrguur Sogn (Aardal, Bal.). Se Guve, guva.

tverguven adj. vrangvillig. Sogn og fl.: tverr- og tvørrguuen.

Tverhæl m. = Tverbog. Stjør. Se Hæl.

tverill adj. pludseligt syg. Tel.

tverjast v. (ast), , være tvær og ordvridende; kjævles. Tverjing f. Kjævl. Tel. (Sell.).

tverjast v. n. 2, "t. burt", svinde ind ved Fordampning. Tel. (Sauar, Lunde). Vel for tverra(st).

Tverk (e') m. Lægne = Sverkel. Gbr. Totn.

Tverk (e') f. tvær Stilling = Tverka. Hall. "Han laag paa Tværk´n i Sæng´n". "Sita paa Tværk´n".

"tverka v. n. (ar), gjøre sig tvær". A. Oslo, Innh.; Nhl. (Eks.): tvørka. tvørka seg d. s. Ma. – Tverking f. det at tverka.

"Tverka f." A. Tvørka, -e (ø#-o'), VAgder, Rbg. "Paa Tvørke". "Paa Tvorkum", Ma. (Øyslebø).

Tverkar m. En som "tverkar". Nhl. (Eks.).

tverkast v. n. (ast), 1) blive (gjøre sig) tvær og vranten. Ring. "Gaa aa tværkes". 2) "tverkast mæ", vise Vrangvilje mod, kjævles med. Nhl. Ned. Tel. 3) v. impers. gaa forkeert, gaa En imod. Helg.

"tverkast v. n. (ast), forringes". A. Romsd. Nfj. "tværkas (-es) boort", tørre bort, svinde hen, hentæres. Rom. Ringerike. kverkast d. s. Romsd. Sdm.

Tver-kast n. et pludseligt Kast eller Hop til Siden. Hall. og m. fl.

tverkeiveleg(e) adj. og adv. keitet, ubehændig; forkeert, hinderlig(t). Nfj. (Stryn).

tverkeleg adj. = tverken; umedgjørlig. ØTel. (Sauar): tverkoleg; Ma.: tvørkelig (ø#-o').

"tverken adj." A. tvørkjen Nhl. Ma.

Tverkjegla f. = Tverbog. Sogn, Ryf. Vald. Tverkjeksa og -kjessa d. s. Sogn. Tværkjøgla, -kygla d. s. Ryf.

Tverkjepp m. Bræt lagt tværs over Slædens "Rim" parallelt med Flautstokk. Sæt. Og: Tvør-.

tverkroken (oo) adj. tvær, vrangvillig, vringlende. Shl. og Ryf.: kj.

Tverkvekk (e') m. = Illska 3). Tel.

tverla se tvirla.

Tverlaup n. Sprække i Bjerg tværs over dets Lag. Nfj.

Tverlaave f. liden Lo paa tværs foran den egentlige. Hard. Shl.

tverleides adv. i en ret Vinkel til Siden. Shl. "Han kasta Badl´(n) tværrleies". Ogsaa: "Han gjekk tverra Leiæ", Hard.; og "h. g. tvert ao Tverraleiæ", Hard.

Tverløyvd f. Haandbredde = Løvd. Hard.

Tvermausk(e) m. = Tverbog. Hard. Og: Tvør(r)möusk Hard. (Kvamm), Tverrmosk, -moskje Hard. (Ulls.); se flgg.

Tvermaal? m. tvær sei Person. Voss: Tvør(r)maodl (?maudl?).

Tvermid m. se Skotmid. Helg.

Tvermoske m. 1) galt bunden Maske IHard. Tvør(r)möuskje YHard. 2) "ta(ka) da paa Tverrmosk(je)", tage det forkeert. Hard.

tvermosken adj., mest i n., forkeert, yderlig uheldigt, kummerfuldt. Vald.: -møskint.

tvernett adj. som i Øieblikket gjør Indtryk af Nethed; jf. braadfager. Østl.

tvernæm adj. lidet; klodset. Vald. Nfj.

Tveroke m. 1) = Oke 3). Shl.: -ookje. 2) = Tverbløyg.

Tverpligg m. = Tverbløyg. Ndm.

Tverplyt (yy) m. = Plyt 2,. Ndm.

Tverpodda (o') f. = Tverbog. Dal. Ma.: Tvørpodda (ø#-o').

Tverpot m. = Tverbog. Tel.

"tverra v." A. tvera (e'#-æ) Hard. "Vatne tværa nee". ØTel.

Tverran, Aftagende; om Maanen. NGbr. (Sel, Vaagaa), Stjør. "Maanin æ i T.". "Slægte i T.".

"tverrande adj." A. Ndm. (Sunndal), Hard.

tver-rik adj. pludselig rig. Vestfold.

Tver-rykk m. brat Ryk til Siden. Hall. fl.

Tver-rykkjand n. = Tverrykk. Hall.

Tver-røynand n. voldsom pludselig Anstrengelse. Hall.

tvers adv. "tvors (ø) øve", tvært over, Ma. (Øyslebø og fl.), "paa tvors", paa tvært. Ma. (Øyslebø, Bj.). – tvers se haart.

tversaga adj. og adv. forkeert, hinderlig. SHelg. "Dæ gaar tværrsaga før 'an".

tversint adj. pludselig vred. Land, Vestfold, Rom.

Tverskid (ii) f. 1) Tværtræ. 2) = Tverbog. Rbg. (SætB. Evje): Tvørskjei, Tvorskii. Tvorkumskii (o'#-ø) d. s. IMa. Tvortree (o'#-ø), Tvorkumtree, YMa.

tverskræma v. a. skræmme pludselig. Busk.

tverskvetta v. n. (skvatt) fare pludselig sammen, – op. Gbr.: tvær(r)skvætte.

"Tverslag n. 1, Huggejern osv." A. Tvørslag SætB. Nhl. (Eks.).

tversleg adj. noget tvær. Shl.

Tverslit (i') n. pludselig Forstrækkelse. Tel.

Tversnu m. pludselig Vending el. Dreining. Gbr.: Tvær(r)-.

Tversnue m. = Tverbog. ISogn (Lærdal).

tverspennes adv. = andføttes, tilspennes. N- og STrondh.

Tverspord m. Blænding af Laks og Ørred, med tvært endende Hale. Gul.: Tværrspoor. Tværrspooring d. s. Ndm.

Tverspraute m. = Tverkjepp. Helg.: Tværrspröuti.

"tverspringa v. galopere." A. SætB.: tvørspringge. Og: "tvørende (adv.) springge".

Tverstikka f. = Tverskid. Li.: Tvørstikka.

Tverstokk m. = Duragaupa, se Dur. Voss.

Tverstrø n. se Strø.
tversvorug (o') adj. tvær eller uvenlig i Svar. NGbr.: tvær(r)svurug.

tversynt (yy) adj. 1) skeeløiet. 2) som ikke seer paa samme Maade med begge Øine. Helg. Trondh.

"tvert adv." A. "Han took tvartför" = fyre tvert. Namd. – tvartfør(i) adj. n. og adv. tvært, kontrært, = paa Tverke. SHelg. – Tvartførtre n. = Tvertre. Helg. – "Eg æ so laak'e 'ta eitt kvartøve meg", jeg har ondt i Maven; Nfj. (Honndal). "Ee he so illt kvarteevee mee" d. s. Ndm. (Ti.; Sunndal: -ivi), NGbr.: (-ivi).

tvertaka v. a. gribe pludselig. Tel.

tvertalande adj. = (v)rangørd. Sæt.

tvertrøytt adj. pludselig træt, ligesom magtstjaalen. Ringerike.

Tvertyverplaaga f. Mavesmerter. NGbr.: Kvartivi- plaage. – tverutt se Tvere.

Tverulkje m. = Tverpodda. Ryf.

tvervast v. n. (est, dest), "t. burt", svinde hen. Tel. (Kv. Raul.). Vel Sammenglid af kverva(st) og tverra.

tvervendelege adv. forkeert; til Hinder; til Fortræd. Ryf. (Hjelm.). "Dei gjoore dæ saa t. dei bærre koonne".

tvervendt se tvifokka.

tvervida (i') adj. = andvida. Nfj.: -veea.

tvervis (ii) adj. a) = (v)rangvis. b) vrangvillig, utjenstagtig. Sæt.

tvervoren adj. noget tvær. Helg. og fl.

tvervrida seg (ii) v. (vreid), om stærkt tvunden Traad som vil tvinde sig een Gang til, den modsatte Vei. IMa. "Gaadn´e tvørvriie seg". "tvørvree'en Traa"; Ma. Hertil maaske "tvervriden".

tvese se tvisa. – tveslast se tvislast. – Tvetmat se Tveit-.

"tvi dobbelt". A. tve Ned. Østl. – "tvi int.". A. tvy Tel. – tvi-brent se svi-brent.

Tviak Tvivlraadighed? Kun hørt i: "i Tviakje", i Tvivl. Romsd. (Vestnes, Gryten). Og: i Tviakaa, dat. pl. Romsd. (Eid, Gryten). "Vera i Tviagjæ", Dal. (Hæsk.). "I Tviok (-aak)", d. s.? Nfj. "I Tviaakaa (Tviokaa?)", Ryf. Sdm. (Geiranger). "I Tvionga? i Tviangjen?" d. s.? Rog. "I Tvioottoo, i Tviaattaa", d. s. Ryf. – "I Tvi(h)eeko", d. s. Ryf. Røldal; til hika? Jf. Tviok, aka.

tvibaka adv. "Riia t.", ride to paa een Hests Ryg. Dal.

tvibannast v. n. (ast), bande voldsomt. Nordl.

Tvibeita f. 1) dobbelt Dyst, dobbelt Arbeide. Tel. 2) = Tvibeite n. (Kjøretøi).

tvibeita v. a. og n. (er, te), spænde to Trækdyr for samme kjøretøi jævnsides. Ma.

Tvibeite n. 1) to for samme Kjøretøi jævnsides spændte Trækdyr. Østl. STrondh. 2) to Trækdyrs Forspændthed foran samme Kjøretøi. STrondh. og fl. "Gaa i Tvibeite". 3) samtidig Fangst af to Fiske paa to parrede Angler. Oslo, Ned. "Faa T.". Tildeels "Tvebeit". Se A.

Tvibeit(e)skaklar m. pl. Trækketøi for Tvibeite. STrondh.

tvibera (e') v. a. bære (en Masse) i Fordeling paa to Vendinger. Ryf. Røldal. Jf. tvikøyra, -venda.

"tvibreid adj." A. Tel. (Moland): tvibreie.

tvibreida v. a. (er, de), dække to Gange (det dobbelte af einbreida, sibreida). VAgder. "Ækraa æ saa feit´e at ho tvibreie seg", Engen er saa fed at dens afmeiede Græs maa udbredes til Tørring paa dens dobbelte Vidde. "Dæ ligge tvibreidt", part. n.

tvibrenna v. a. brænde tværs igjennem, om leve i Bagning. Ndm. Namd.

tvibrent se svibrent.

"Tviburar". A. Voss, Sogn. Mest om Lam.

Tviburing (u') m. Tvilling. Voss, Nhl.

Tviburlamb (u') n. Tvillinglam. Voss, Nhl.

tvibyksa (y') v. = hoppa tviføttes. Sogn.

Tvibysting (yy) m. 1) Traad med "Bust" i hver Ende. Vald. 2) = Tverbog.

Tvibyting (yy) m. Skifting = Byting. VTel.

tvibønt adj. = tvibølt (Sogn). NGbr.

tvidde, tvidla se tvilla.

tvidra v. a. og n. 1) omrøre = tvilla, tvadra. Tel. (Vinje, Raul. Sell.). "Tviddre Grout". 2) = tvadra 1), se d. "Han gjænge tviddrar o tvinslar, rænner i Vegjn fe Folk o kjæm ingjen Veg". Tel. Vel til tvidde dvs. tvilla (tvirla), og i Selljor Levning fra en tidligere, mere vestlig, Sprogbestand; jf. fjødde. – "tvieldast v." A. Trondh.

Tvieko, Tviheko se Tviak.

tvieksa v. n. (er, te), galopere; se egsa. Nhl.

Tvi-eva f. Vaklen mellem to Beslutninger; Tvivlraadighed. Kun i Fl.: Tvi-ever; Ryf. SShl. "Me va i Tvievedne om kva me skulde gjera". Ogsaa: i Tvi-evaa, dat. pl. eller f. defin. Ryf. Jf. eva.

Tvi-eving f. = foreg. Romsd.

"tvifald adj." A. 2) svanger. VTel.

tvifara v. n. og a. (fær, foor, fare), 1) fare samme Vei to Gange. Li. 2) overarbeide noget. Li. (Fjotland).

tvifarast v. n. fare dobbelt ilde, lide (medtages) dobbelt eller i to Henseender; f. Eks. af Sorg og Sygdom. VTel. (Moland). "Han tviferest heiltupp".

"Tvifare m." A. VTel. (Moland), SætV.

tvifokka (o') adj. forsynet med to Fokker. "Tvifokka aa tværvændt", vanskelig at manøvrere. VNed.

tvifora (oo) adj. med dobbelt Foer. Tel.

tviføttes adv. med Fødderne tæt sammensluttede. Østl. Gbr. "Hoppe t.". tvihoppa d. s. tvibyksa d. s.

Tvigilde-svin n. omtrent to Aar gammelt Svin. Nfj. (Innvik og fl.). Se tvigild.

tvigjedna og tvigjegna adj. tveløben, om Traad; dobbelttraadet, om Væv. Se eingjerna. Hard. Voss, Sogn.


tvigjerda adj., Tvigjerdingje m. se eingjerda.

Tvigl n. Forvikling, Urede, Vildrede. Rog. og fl. "Koma i Tvigl mæ noke". Se tvigla.

tvigla v. a. 1) svøbe eller vikle klodset, forvikle. Rbg. (SætB. og fl.). "Ho sat o tviggla de i Houp, so eg fær de alli upp att´e". "Tviggle i Houp äi Usse mæ Traa", vikle Traad sammen til et Urede. 2) v. n. være i Vildrede, ikke kunne beslutte sig. Hard. Jæd. Ryf. Mest: "tvigla paa". Vel snarest: dreie og vende og vikle paa noget; enslags Aflydsdannelse til tvagla (Þvagla) og ikke fremgaaet af tvi (tví). Jf. tugla.

tviglast (i Hop) v. n. forvikles. Rbg.

"tvihaka(d) adj." A. "Faa tvihaga" = faa tvihaga" = faa Tvibeite (af Fisk). ØMa. Ellers "fiske mæ tvihaka"; Ned.

tvihalda v. holde af al Magt. Ma. og fl.

tvihavla se Havald. – Tviheko se Tviak.

tvihendt adv. = tvihendes; rigtig fast. Nordl.

Tvihoka (o') f. dobbelt Hage. Udbredt. Tvihaku, Tvehake Søndenfj. Tvihuku Hall. Gbr. og fl.

tvihoka (o') adj. med dobbelt Hage. Sogn.

tvihoppa v. (ar), se tviføttes. Gbr. Østerd.

Tvihorva f. Tvetulle. Helg. Se Hørve.

tvihugjen adj. = tvihuga. Østl.

Tvi-is (ii) m. = Tvistade. Gul.

tvi-ist (ii) adj. belagt med dobbelt Iis. Hall.

Tvijjoor f. for Kvidgjord; meddeelt fra Voss.

Tvik n. Tvivl, Vaklen. Innh.

"tvika (i') v. n. (ar)". A. tviik' see, Ndm. Strinda, Innh. tvikk(e) seg, Selbu, Innh. Namd. tveek' Innh. 2) især: standse i Talen for at betænke sig; famle paa Ord. Hard.

Tvikjerne m. Nød med to Kjerner. IMa.: -kjaadne og -kjaane.

tvikjerna adj. med to K. IMa.: -kjaa(d)na.

tviklekkja v. (er, te), slaa, tærske, (hamre) {MERK: parentes start utegløymd – sett inn før hamre, OV}med to taktmæssige Slag; om To. ISogn.

Tviknut m. dobbelt Knude; uløselig Knude; ogsaa fig. Hall. "Dæ sat hailt aen Tviknut mylljo Forældro".

?Tvikos (kaas) n. = Tvihug. NGbr. (Lom).

tvikosen adj. = tvihuga. NGbr. (Skjaak, Lom, Va. (kort aa): kaasin. Vel til kjosa.

tvikosta v. a. og n. (ar), bekoste noget gjort saaledes at der medgaar dobbelt mod hvad der burde. ØMa.

Tvikostnad m. dobbelt eller ny Bekostning. Tel. (Laardal, Rauland).

tvikruppen adj. heelt sammenbøiet = tvikrokutt. SætB. "Læ so du stænd'e t.".

Tvikyrna f. Aks med to Korn. Tel.: -kynne.

tvikøyra v. a. og n. 1) kjøre noget i to Læs eller Afdelinger (Vendingar) = "køyre i Tvenningo" (Hall.). Sogn, VAgder, Vald. Hall. Sdm. Innh. Sfj. 2) kjøre med to Heste eller dobbelt Læs. Sfj.

Tvil n. Tvivl. SætB.

tvildra v. n. 1) bevæge sig usikkert svingende og slængende, som en "Skjekte" eller slet gjort Piil. Nhl. (Eks.). tvildren adj. som vil t. "Tvildren Hest". Tvildrepil f. = Skjekte. "Piilæ, Vinkadln, tvildra". – 2) "tvildra seg", bugte og vride sig, tildeels om sig selv, som et for stærkt tvundet Reb. Nhl. Til tvilla.

Tvilengja f. Ting af dobbelt Længde. Sogn fl.

tvilessa v. læsse dobbelt Læs. Jæd.

Tvilessing m. 1) Masse som indeholder to Læs; især om Stak af Hø el. Løv. Sæt.: -ingji. 2) overmaade stor Figur. Dal.

Tviljod n. Dobbeltlyd. Hall.: -ljø. Se flg.

"tviljoda v. n. (ar)". A. 2) give to Lyd paa een Gang eller veksle mellem to Lyd (Oktaver, Resonanslyd). Voss, Sogn. "Feelao tviljoa". "Da tviljoa för han". 3) "tviljoda seg", d. s. Sogn, Voss. "Han gjekk att aa fram og tviljoa seg", og snakkede sig op i Falsetten. Ogsaa: "Dæ tvijoa seg fø'n"; Tel.

tviljoda adj. se foreg. "Han va so uppøste at han va (blei) tvijoua", saa ophidset osv. Dal.

Tvill m. Tvare eller tvarelignende Redskab til Omrøren Hall.; Sogn (Lustr): Tvidl.

"tvilla v. a. (ar), 1) røre sammen". A. Vald.; NVTel.: tvidde. "Ho tvinlar o tviddar i Grout´n" (med Tvare som rulles mellem Hænderne). "Tvidde Grout´n". 3) snoe, tvinde: dog mest: forvikle, slynge sammen, A. Vald. Hard. "Aakrn ha tvilla see o lagst". "Da tvidlar seg fy meg", det løber rundt for mig = gjæng i Tvadl; Hard. 4) søle; vrøvle = tøva, tulla. Hall.; NVTel. (Vinje, Rauland): tvidde. Se tvirla, hvoraf det vel er udjævnet.

tvillast v. n. (ast); "t. burt", søles bort, klattes bort; ogsaa: hentæres, svinde hen, baade om Levende og Livløst. Tel. (Moland, Mo, Vinje, Laardal, Kvitseid), mest: tviddast burt. Jf. tvislast (kvillast).

Tvilnetta, Tvillnot se Tvinot.

Tvilraad f. Tvivlraadighed. Stjør. Helg.

Tvilsmaate = Tvilsmaal. "I Tveelsmaate", i tvivlsomt Tilfælde. Hall. (Gol), Ring.

tvilykkjes adv. sammenbøiet saa der dannes en Løkke. Sogn (Aardal, Lustr). "Eg ska kasta deg tvilykkjes uut!" "Han kom inn tvilykkjes", om en slig bugtende Figur. {MERK: Misprentet sig retta til slig, OV}

Tvilæsing m. Laas med dobbelt Laasning. Li.

Tviløypa f. tveløbet Redskab (Gevær). Ryf.

tviment adv. "Riia tvimænnt", ride to paa een Hest. Li.

tviminka v. n. (ar), minke baade i Længde og Bredde; minke raskt. Sogn, Sdm.

tvimolka (o') v. malke to Kjøer i samme Malkekar. Ma.

tvina (ii) v. n. (ar), svinde ind = svina. Voss, Hard. "Tveina burt".

Tvinesting m. dobbelt Vidje Ring. Fosn.

"tvingla v." A. Tel. Vel svingla + tvinla.

Tvingla f. liden Strømhvirvel. Tvingle-I(d)a f. d. s. Shl. (Kvinherad).


Tvinil (i') m. vantreven Stakkel. SætB. Tvenili Sæt. (Valle, Hylestad). "Tvinils Krek". Vel til tvina.

tvinla v. n. og a. 1) tvinde, snoe, vride rundt, omhvirvle; dreie mellem Hænderne, kramme, forvikle. Tel. Agder, Rog. "Tvinnle Grout´n". "Tvinnle o tvidde". "Tvinnle i Houpi", SætB. "Nouda he tvinnla seg". "Net´æ tvinnla seg om einan". "Han stou o tvinnla mæ dæ". 2) dreie sig rundt svimlende, tumle = tvingla. Tel. Jæd. "Han sloo te'n so'n tvinnla".

tvinlast v. n. 1) forvikle sig, forvikles. "Tvinnlast i Hoop". Rog. Li. 2) "t. bort" = tvillast burt. Li. Dal. Jæd.

"tvinn adj.; tvinne, to". A. Ma. tvæinne Gaangæin. NGbr. (Vaagaa).

"tvinna v. a. (ar)". A. 2) omhvirvle, forvikle; søle (bort) osv. = tvinla, tvilla. Ryf.

tvinnast v. n. (ast), = tvinlast. Dal. Li.

Tvinna-knut m. Vindhvirvel. INfj. ISdm.

Tvinn-traad m. tvunden (Liin-)Traad. Ndm. Tvinnatraa, NGbr.

Tvinot (o') f. Tvillingnød med Dobbeltheden synlig i Skallet. Hard. Tvillnot d. s. Hard. (Ulvik, Ulls.). Tvinetla (e' og ee), d. s. Hard. Shl. (Kvinh.). Tvinøtla (ö?) d. s. ISogn. Tvillnetta (ee, i' og e') d. s. Hard.

tvinta v. n. (ar), fare vimsende hvirvlende og tumlende; tumle afsted; tumle omkuld; snuble. Rog. A. "Hund´n foor aa tvinta framfør Føt´no"; NRyf. "Dæ va saa uldrande fullt mæ Lemænde at dæ tvinta framfør Føt´no"; Ryf. NSv. Dial. tvinta dvs. hastigt slå till.

Tvinting f. Tumlen, tumlende Usikkerhed, Vildrede. Ryf. "Eg kom i Tvintingjaa".

tvintla v. a. og n. 1) dreie rundt, hvirvle, snurre. Dal. Li. "Tvintla dæ i Hoob". "Traa´n tvintla seg". 2) = tvinta. Dal.; Tel.: tvinsle. "Hunn´n fere tvintla framfør Fød´an"; Dal. "Tviddre o tvinsle". "Ho tvinslar som ei Galnetoore".

tvintlast (burt) v. n. = tvinlast, tvillast. Li.

Tviok(e) (o') n. 1) = Tvibeite 1) og 2). Nfj. (Breimn, Stryn). "Kjøre i Tviokje", el. "mæ Tviok", kjøre med to forspændte Heste. Til Ok. 2) Kappestrid. ISdm. "Liggje i Tviokje" = i Okje. 3) se Tviak.

Tviraad f. Tvivlraadighed. Dal. "I Tviraa'æ".

tviraadd adj. = tviraadug. Ryf. – tviraa-a d. s. Dal. – tviraaen d. s. Agder.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   196   197   198   199   200   201   202   203   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə