A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"ukvæm adj." A. Tel. (Vinje, Kvits.), IMa. ukvæmeleg



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə204/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   200   201   202   203   204   205   206   207   ...   219

"ukvæm adj." A. Tel. (Vinje, Kvits.), IMa.

ukvæmeleg adj. utilgjængelig = ukjøm. Shl.

ukvænsleg adj. 1) utilgjængelig; indestængt og skummelt beliggende. Nfj. (Stryn). "Ein okvænsle Plass´e". 2) uhyggelig, især ved sine Spydigheder. Nfj. (Stryn). Maaske for ukvæmsleg.

"ul adj." A. 2) opfyldt af Væmmelse. Shl. Ryf. "Eg vart radt uul´e".

"ula v. væmmes". A. Ryf. Shl. Se ungla.

ula (u') v. (ar), skyde frem; se hula. Sogn.

ula v. (ar), mylre = ylja, ulma. YNamd.

"Ulag n." A. "Dæ kom te Ulags før 'an", af Lave = av Lagje; Ryf. Men: "Dæ kom ulags før 'an"; ubeleiligt, ubekvemt; Ryf. Og: "D'æ saa mangt som æ te Ulagjes fe 'n", som ikke huer ham, som ikke er ham "til Lags". Tel. (Sell. Aam.).

"ulagleg adj. upassende". A. Gbr. Særlig: usømmelig.

Uldr n. Myl, Mylder. Ryf. Shl. Nhl.

uldra v. n. 1) mylre = ylja. Ryf. Røldal, Shl. Nhl. yldra Ryf. 2) = tusla. Tel.

Uldra f. uanseelig seendrægtig puslende Kvinde. Tel. – uldreleg adj. lig en U.

u-leid adj. ulidelig; yderst utækkelig; yderlig "leid". Land, Hadeland. – Uleida f. lang utækkelig Figur. Hadel. Jf. Ulida.

uleleg adj. modbydelig. Tel. (Vinje).

U-lempa f. usmidig klodset umedgjørlig uomgjængelig Person. Hall. Vald.

ulen adj. ankommen = ul 1). Voss, Sogn.

Ulenda f. vildt Terrain. Nhl.

Ulenkja f. lang Figur som bærer og fører sig ilde = Ulenka. Voss, Sogn, Ryf. Li. Sæt. Tel. Vald. Gbr. – ulenkjen og ulenkjutt adj. som en U. Vald. Østl.

Ulida f. ulidelig Person. Tel. Østl.: Uliie.

uliden (i') adj. ikke yndet. Sæt.: eulee'en

"ulidug (i')". A. Ma.: euleeug, Gbr. (Fron): oliöug.

ulidig (iid) adj. lad og tvær. Shl. (Kvinnherad og fl.). Men: "leedig' aa mjuk´e.

"ulik adj. 3)". A. Østerd. 4) styg. Oslo.

"Ulika f." A. 2) utækkelig Person; ulidelig Person. Hall. Gbr. Sogn.

Ulikja f. noget utækkeligt; især en slet formet Figur. Sogn (Aurland).

"Ulikjende n." A. Især: en høist utækkelig ulidelig Person, en Slyngel. Hard. Shl. Rog. Ulikjen, Uligjen, Uligje Rog.

Ulikjenskap n. utækkeligt Væsen; Ulidelighed. Hard. Shl. Nhl. Sfj.

"ulikleg adj. 3)". A. Hard. Ryf. Tel. Rbg.

Uliklegskap m. Utækkelighed. Hard.

uliknast v. n. blive hinanden ulige. Sæt.

Ulim (i') m. 1) Person som ikke behersker sine Lemmer. VTel. Hard. 2) vild Krabat. Dal. Jæd. Ryf. Tel. – Ulimstangje m. d. s. Dal. (Eikersund). Se Lim.

"Ulivnad m." A. Uleven Nhl. Se Livnad.

Uli-øyra se Uly-øyra.

"Uljod n. Ulyd”. A. VAgder.

Ulk m. modbydelig Person. Hall. Ma.

Ulka f. 1, 1) Tudse, Padde. Tel. (Selljor, Kvits.). 2) en Fisk = Ulk. Oslo. 3) suur tvær skummel og lad Person. Tel. 4) modbydelig ureenlig Kvinde. Hall. – Ulkedeie f. = Ulka 3). Vestfold (Dramn).

Ulka f. 2, en noget uordentlig men dog lagdeelt Tømmermasse. Bamle. – ulka v. lægge Tømmer i "Ulke". "Ulke nee Tøm´r". Bamle. – ne(d)-ulka adj. lagt ned i "Ulke"; neddysset. Tel. (Kvitseid).

ulka v. n. (ar), 1) føle Kvalme, ville spy. VAgder og fl. 2) eddres; sætte Materie, om Saar; overført om Folk. Jæd. 3) sidde der lad tvær suur skummel og færdig til at give ondt fra sig. Tel. "Ho sit´e berre ulkar i Gruuva". "Podda sit o ulkar". – ulka seg v. gjøre sig suur og ond osv. Shl. Tel. og fl.

ulkast v. n. (ast), blive ankommen, "ul". Sæt. – Ulka f. 3, ækel blød Masse. Dal.

Ulke (kje) m. suur og tvær Person. IRyf.

Ulkehol (o') n. skummelt Dyndhul. Dal. Tel.

ulkeleg adj. 1) væmmelig, modbydelig. Agder, Tel. ulkoleg ØTel. (Sauar). 2) lig en "Ulka": lad tvær og ond. VTel.

ulken (kje) adj. 1) kvalm, som vil spy. Ma. 2) suur og skummel, som "ulkar seg". Shl. Tel. 3) modbydeligt ureenlig. Hall.

Ulkeskap m. Væmmelighed, Modbydelighed.

"Ull f." A. Udl SBerg. Rog. VLi. Udd
Li. Ma. VTel. – Udlareive n. Dal. Se Reive, Røyve.

ulla adj. uldrig, om Faar. Ryf.

"Ullan". A. Ndm. Uddan Ma. Ullen Oslo.

Ullbelg m. = Ulla. VVald. Ullbelgja f. d. s. Sogn.

ullberr adj. skjorteløs. Voss, Sogn.

Ullgeir m. (skrue- eller kegleformig) Uldlok. Sfj. (YDale). Udlageire m. d. s. Sogn.

Ullgrjot n. Evne (Natur, Art) til at afgive Uld; om Faar. Dal. "Dør æ dæ retta Udlagroude", hos det Faar er der osv. "Ullarto" f. d. s. findes vist ogsaa.

Ullhund m. Pudelhund. Totn. Ulla- Vald.

Ullmakk m. lodden Larve. Østl.: -mark.

Ullsengra f. Lugt af sveden Uld. Vald.

Ullsmolog n. (o', o'), Faar. Rbg. og fl.

Ullsokning (aa#-ö) m. En fra "Ullsok(t)n" el. "Ullsok(t)na" (aa#-ö), officielt "Ullensaker", G. N. Ullinshof i Rom. Ogsaa "Ullsoktning". Se Sokn.

Ullsvord m. Hud med Hensyn til Evne til at afgive Uld; om Faar. Dal. "Den rette Udlasvoor´n". Jf. Ullgrjot.

Ullsøyma f. grov Naal til Uldsøm. Shl. (Stord); Ullasøyma Berg. (fl. St.); Ullsæuma Sogn (Hafslo); Ullseime Hall.

ulm (u#-ö) adj. olm; om Folk og Fæ. Oslo, Follo, Totn, Dal. "Ulm aa vill". ulmsk (u#-ö) d. s. Totn.

Ulma f. 1, mørk og ublid Kvinde. ØTel.

Ulma f. 2, drægtig Hunslange som snart skal yngle (som ligger ynglende?). ØTel. (Heiddal, Suar, Nes, Bø, Lunde). Maaske en Omdannelse af Yrmla, fremhjulpen ved det "tykke" L. Se ogsaa flg.

"ulma v. n. (ar), være mørk eller ublid; om Luften m. m." A. Vestfold, Smaal. Totn, Hall. Vald. "Dæ ulmär te voont Veer". "Dæ ulmär oopp te Rængn". 2) særlig: see bister og skummel, "ulm, olm", ud; = olma; om Folk og Fæ. Oslo, Follo, Smaal. Hedm. ØTel. "Skulme aa ulme". – ulma seg upp v. om Tyr som arbeider sig op til Raseri.

ulma v. n. (ar), 2, 1) mylre, vrimle = ula, aula, ylja (ulde), uldra. Helg. Salten, Vesteraalen. "Da ulma mæ Folk ikring meg". 2) om vedholdende svage, ligesom vrimlende eller omkring krybende, Smerter. Vestfold, Follo. "De ulmär i Kropp´n, i Magan". Jf. aula,, ylja.

ulma v. n. (ar), 3, blive "ul"; omtrent = ulna (noget svagere). Smaal. (Trykstad). – Ulmesmak m. ganske svag Ulnesmak. Smaal. Oslo.

ulma v. n. (ar), 4, om hed Luftstrøm; føles hed, om Luft; = ylja, ylma. Helg. (Herøy, Vik). "Da ulma om Ø(y)rann". Eet med 2,.

ulma v. n. (ar), 5, yngle; om Slanger (og Fiske som føder levende unger?). ØTel. "Ulmär Tryyta?" Vel til Ulma 2 (Yrmla).

Ulmelag n. "leggje seg i U.", trække sig tvært tilbage fra al Virksomhed i længere Tid; "leggje seg i Hii ei seks Vikurs Tii"; (saaledes forklaret). Tel. (Selljor). Vel af Ulma 2,. Vel eg. den Hvilestilling som Ulma 2, indtager. – ulmsk se ulm.

Ulnota (uu, o') f. = Fulenota. Hard. (Ulls.).

ulogjen adj. uløiet; ikke overdreven; mest i n. og som adv. NGbr. "D'æ olaagje ei halv Miil".

ulota (o') adj. ilde oplagt. Romsd. – olaat(t)in d. s. Ndm. A.

uloves adv. overraskende = uløyves. Dramn.

ulovlaust se orlovlaust.

"ulsblakk adj." A. 2) meget lyst "borkutt", næsten hvid, men altid med mørk Rygstribe. Berg. Trondh. Gbr.

Ulsbleika f. Bredtorsk Gadus luscus? Oslo.

ulsk adj. umaadeligt graadig eller hidsig efter noget. Hard.

ulst adj. n. yderst uhyggeligt, gyseligt; mest om Veiret. Vestfold (Hov, Andebu, Sandeherad, Hedrum). "Dæ seer ulst uut" (ulst#-öst, med "tykt" st). "D'ær ulst aa ta uut". Jf. ylja, urja. Seer ud som et part. n. af yljast (uldest).

ultrast upp v. n. opløse sig i Skjæver og Fnug; om Traad og dl. Ma. (Aas. Bj. Øyslebø).

Ulukkebul (u') m. = Ulukkefugl. Nfj.

ulugum adj. ubekvem osv. )( lagom. NGbr.

ulunsa adj. uoplagt )( lunsa. Romsd. Sdm.

"Ulut m." A. "Liia Ulut" = fara verr´e, ikkje faa sin rette Lut. Dal. Sæt.

Ulv m. = Herulv. Vestfold.

"Ulv m. 2, Drøbel". A. Romsd.: Ölv.

Ulvabertre n. = Ulvvid, Viburnum Opulus. Berg. Ulvavid d. s. Sogn: -vee, -vi.

Ulvebær n. vild Ribs. Gbr. (Vaagaa).

Ulvehams m. "Ta Ulvehamsn paa sei", komme i meget ondt Lune. Dramn. Jf. G. N. ulfhedinn Ulveskindspels, Berserk.

Ulvelid f. Haandled = Uvlid. INfj.

Ulvestuppa f. Ulvegrav. Tel. Se Stuppa.

ulynnt adj. uhærdet, til lynna. Tel.: ulønnt.

Uly-øyra n. vrangvillig ulydig Tingest; især om Fæ. Dal. Jæd. Vel af lyda. Men og: Uli-øyra. Jæd. Dal.

Ulæta f. 1) Ildebefindende; Sygdom. Ryf. (Sand, Tarv.). 2) en Klynker. Totn. Se A.

ulæten adj. tilbøielig til Ulæte n. dvs. larmende voldsom Jammer og Klage. Voss.

uløyseleg adj. og adv. overvættes. Ned.

"uløyves adv." A. 2) overraskende, uventet; uforvarende. Ø- og VTel. "Han kaam uløyves ivi dei". Ogsaa: "uløyvans, uforløyvans". Tel. – Uløyvesbaan n. uægte Barn. VTel.

"um præp. og adv. om". A. Lyder: omm (o'#-aa), SShl. Ryf. Jæd. VDal. "4) forbi osv., efter". A. "Foot um an(nan)", Fod for (forbi) Fod; "Dag um an", Dag efter Dag. Gbr. og fl. "D'æ Haug um Haug", to ligestore Høie; Sogn (Vik). "D'æ yytt oom byytt", lige godt, lige gyldigt
= Hipp um Happ; Tel. "Kaart um æinna", d. s. NGbr. "Par um Par", parviis. Udbredt. "Hutt um Hutt", se Hutt. "Oss eig Teig um Teig", vi eier vekselviis hver sin Teig; NGbr. "Um i Hjaa", "um i Hos", se hjaa, Hos. "Slipa (Kniv) um Egg", slibe skjævt saa Eggen (Staalet) slibes bort paa een Side. "Hogga (Øks) um Vid", hugge skjævt eller skraat over Fibrerne eller Ringene istedenfor parallelt med dem. Sogn, Nfj. "7) betræffende osv."; "Um (oom) Vokstr, saa e han stoor". NØsterd. "Dæ æ naagaa umm, dæ", det har noget at betyde. NGbr. "Dæ vart um inkje", det gik overstyr. NGbr. – "Gjera um inkje", tilintetgjøre, annullere, (op)hæve (især Overeenskomster); Tel. Gbr. Vestfold og m. fl. Ogsaa: "gjera utoom inkje (ikkji)", Tel. "Eg rænnde utoom inkje", forgjæves. "Hava oom Hændar", have til sin Raadighed; Tel.

"Umage m. 2) Barn". A. Vesteraalen.

Umakeknut m. enslags Knude som er yderlig vanskelig at løse. Ryf. – umahle se umatsleg.

umana adj. unyttet, unytbar. Ryf. (Suldal, Sand, Jelsa). Kun i: "umana Joor, u. Liiar" dvs. "Joor, Liar, som brukast inkje koorten te Slaatter, Beite ell anna". Som man ikke "manar" dvs. afkræver noget?

"umannsleg adj. svag osv." A. Ndm.

Umannsunge m. Vantrivning. Ndm.: Omannsunne (jodholdige L). Umannspose m. d. s. Ndm.

"umatsleg adj. modbydelig". A. NØsterd. og SØSterd. (St. E.): omahle og -le'en. Især: udelicat, næsten svinsk, i Tale og Optræden; Østerd. Fra SØsterd. er meddeelt: "Omahle" f. en modbydelig Tingest.

umbe(d)a seg v. bede sig fritagen. Hall. Og: unbee se, Hall. Smaal. Sv. und(an)be.

umbera (e') v. a. 2, bære over med, undskylde. STrondh. (Uppdal). "E kann itt umbaaraa at du ha gjort de". "De kann e inte umbera"; SGbr. (Øyer; i en gammel Vise). G. N. umbera d. s.

Umblogo se Umloga.

"Umbod (o') n." A. 4) Indseende med, Omsorg for, Rede paa. Romsd. Ndm. Gbr. Hedm. ØTel. "Han vil ha Ombø paa alt aa spør ette alt"; Romsd. "Han he slik Ombo (Aambaa) paa de", Iver for at faa det besørget, ØTel.

Umboda f. = Umbodskufta. Nfj.: Oombode. "Umbodskufta f." A. Romsd. Ndm.

Umbrigde n. = lite Umbrøyte. Ryf.

u-meddrageleg adj. fortrædelig = som ein inkje kann dragast mæ". Ryf.

"Umegd f. 1) Vanmagt; ogsaa: Afmagt". A. Rbg. Ma. "2) Barndom". A. Barndoms-Svaghed. Nordl. "3) Barneflok". A. Vald. – Umægde f. Sygdomstilfælde. VNed.

"Umegje (e') n." A. Tel. (Mol. Mo, Vinje): Umeji, Umeiji og Umei-i. Umei´e m. d. s. Sæt. VTel. (Vinje). Umeigge f. d. s. Rbg. (Aamlid). Umein n. f. s. Tel. (Kv. Sell. Bø). G. N. úmegin, úmegn; jf. megna (meia), Dagsmei(e), Solarmei(e).

Umegja? f. Stakkel, Stymper. Sæt.: Umeie.

Umfangshus n. Huus for Eiendele og Forraad, Magasin; f. Eks. Stolpebod. Nfj. (Gloppen): Umfaangshuus (og Oom-); Nfj. (Stryn): Oomfaangehuus. Jf. G. N. fang Forraad. – Umfana se Ungfenad.

umfarande adj. "Ein u. Plass", et Sted hvor der er megen Færdsel, hvor mange "fer fram um" (forbi). Sogn, Hard.

umfram adj. fremragende, udmærket. Ma. Hall. (A.), Vald. Oslo.

umframes præp. foruden. Voss. "Eg lyyt´u berga meg deg u.". umfremmes Hard.

umføttes adv. = andføttes. Røros.

Umgang m. = Umfar b) og c). Follo, Oslo og fl.

umgaa v. = umgangast. NGbr.

umgjelda v. a. undskylde, overbære = umbera 2. Fosn, Ndm. Ork. Gul.: oomjæll.

"umhender adv. svanger". A. Hard. Shl. og Nhl.: umhænde; Jæd. og Ryf.: omhænn. 2) se um.

"Umhall? n. Omraade; særlig: det Stykke af en Ager som den Enkelte har at besørge (hakket, skaaret, høstet). Innh. "Æ du færdi mæ Oomhaille ditt?"

Umhyggje n. Omhu. Jæd.

u-midjungs? adj. ikke gjennemsnitlig, yderlig )( midjungs. Tel. (Kvitseid).

umidlungs adj. 1) d. s. Tel. (Kv. og fl.). Se midlungs. 2) ikke sammenpassende, som ikke vil føie sig; f. Eks. om (to) Ting man vil passe eller føie sammen. Ryf.: umeeloongs; Tel. (Bø): umeelooms.

umihos, umisjaa se Hos, hjaa, um.

umisjamn adj. = misjamn. Tel. Helg.

Umissa f. noget umisteligt. Sæt.

Um-kast n. Bytte; se kasta. Ryf.

"umkomen (o') adj. hjælpeløs". A. Gbr.

umkumpa v. a. = endekumpa. Vald. Hall.

umkumple v. = foreg. Østl. Gbr.

"umkverves adv." A. Nfj.

"Umlag n." A. Rbg. (Honnes, Sæt.).

Umloga (o') f. 1) = Umlag. Ryf. (A.), Shl. Ma. Umbløgu Vald. (Vang), Umblogo (oo#-aa), Vald. (Bagn). Umblogoreip n. Reb som bindes om Midten af "Umblogo" paa Hølæs. Vald. 2) Røre, Virvar. Rbg. (Honnes, Evje, Sæt.). "Stova va i ei Umloga"; H. "Dei laag(e) der i ei Umloge". "Däi drakk Umloge", ikke to og to(?).

u-moa adj. umoden; se moden. Innh.

u-moa og u-mota adj. modløs. ISogn.

umotleg og umoteleg (oo) adj. nedslaaende, nedstemmende; uhyggelig; )( motleg (mooteleg), se modleg. Helg. Salten.

umotug adj. ulysten. Romsd.: omootöug.
um(v)riden adj. 1) om Ved som ikke lader sig kløve ret )( beinkløyvd. Hall.: umriien. 2) vanskelig, vranten. Jæd.: omvree'en.

Umrugga f. Omsorg, Omhu. Sogn (Kirkjebø): Umrug(g)e. Jf. Rogg, Rugg, ryggja, hryggva.

Umrym n. = Umrøme. Ryf.

umryma v. = umrøma. Ryf.

Umsitjar m. Belurer, Lurer; især: En som lurer paa Leilighed til at faa i sin Eie, Liebhaber. Sæt. Tel. (Kv. Sell.). "Dæ bli nokk Oomsitarar (Selljor) oom den Gar´n". G. N. sitja um efterstræbe. – Umsætar m., Fleertal ofte: Oomsæterar, d. s. Tel. (Vinje, Laardal, Selljor, Bø, Lunde, Heiddal, Tinn). "Umsæta, f." A. Jf. sæta dvs. lure.

umskarves adv. = andskarves. Gul. Østerd.

umskjerves adv. 1) = umskarves. 2) = andføttes. Østerd. Hedm. og fl. 3) med Kanterne lagte over, "um", hinanden; jf. skjerva. Hedm. Rom.

"Umskot (o') n." A. Li. Dal.: om Iis.

umstanda seg v. besinde sig. Tel. (Vinje). "Han oomstoo seg kji" = "kaam kji Hug".

Umsætar se Umsitjar.

Umsveipor f. pl. Omsvøb; Udflugter; Undskyldninger; omtrent = Avsveipor. Tel. (Vinje, Kv.).

"Umsviv n. Udflugter". A. Tel. (Selljor, Grandsh.). 2) Sindets Dreien-sig om noget; omtanke; Omsigt; Omsorg. Romsd. (Veøy). "D'æ mykje Omsveev mæ detta".

Umtalsmann m. = Bidlemann. Sogn, Gbr.

"Umun m." A. 2) Skade; Nakdeel. Tel. (Mo, Sell. og fl.). "Han tootte ingjen Umoon i dæ", han syntes det var godt nok. 3) uhyggelig Anelse. Tel. (Bø).

"umurlaus adj. sorgfri". A. = koseleg. Tel. (Vinje, Skafsaa): u`murlouse. Fra Hard. (Odda) er meddeelt: "äen hoomurlöuse Gar", en hyggelig, "koselegt" beliggende, Gaard. Her tør "Humør" have indvirket, men "umurlaus" er dog vel neppe fremgaaet af det. Se omurlaus.

umvega (e') v. a. (ar), gaa En forbi (ad en Vei) = umfara. Tel.

umvegjes adv. = andveges. Røros.

"Umvel (ee) n." A. Li. Vætter menes at sysle med, "veela um", Barnet. Li.

Umvelsla (ee) f. = Umvøling. Gbr. "Umveehla teer see". – Umvøla f. d. s. Sfj.

umvendig adv. til modsatte Side. Røros.

u-mynnt adj. mundløs. Sæt. "Ljout´e lou seg mest eumynnte".

Umvid m. Træmateriale hvis Længderetning (Aarer) ikke falder sammen med det forarbeidede Redskabs; f. Eks. et krumt-skaaret Skafts. Hall.: Umvee.

umvida adj. om Træmateriale (Emne) hvis Længderetning (Aarer) ikke er parallelle med dets Sider, men skjærer dem; skjæv i Veddet; ofte )( beinkløyvdd. Nfj.: -veeda; Sogn: -veea og -via. "Da va so umveea at da sprakk ut alt sama".

Umvit (i') n. Afmagt = Uvit. Hard. (Ull.).

Umæta f. En som ikke passer ind nogensteds, overalt er i Veien og gjør sig gjældende til Fortræd. VTel. Jf. Maat.

umøl adj. = umølt (Sæt.). Tel. (Grandsh.).

"Umøle n." A. Sæt. Tel.

umølen adj. = umølt. Sæt. Tel. (Moland, Laardal, Rauland og fl.).

"una (u') v. n. (er, de)". A. oona og oone Tel. Tildeels (ar). ona (o'), Ma. Sæt. – som mona -. 2) trives, føle sig vel, ved noget. Shl. Dal. (Hæskestad, Eikersund): uuna (ar). "Han uuna mæ dæ", el. "uunte seg mæ dæ". 3) have Sindsro; blive i Ro; slaa sig til Ro. NGbr. SGbr. (Fron): oone oonte. "Han oonte itte væra dær"; SFron. 4) have Lyst til; gide. Gul. Ork. (Meddal): aan. "Kann du aan aa hall paa mæ di?" "Ee aane". "Han aant itt gjøraa dæ"; Støren. 5) uuna seg = leika, moroa seg. Dal.

una v. for unna. Østl.

Una f. (og m.) Tilfredsstillelse, Fornøielse, Hygge = Hugnad. Ogsaa: Trivelse, Friskhed, Livslyst, Liv = Trivnad. Ryf. Dal.? og Shl. (m.): Uuna. "Han hadde ingjaa Uuna a(v) dæ, av aa drast mæ dæ". "Eg har kje nokaa Uuna mæ Sjø´n”. Uuna er vel G. N. unad, n., unadr, m., ligesom Hugna f. er Hugnad, og Dugna f. er Dugnad. Se una, Une.

unalaus adj. uden Hygge, uden at føle sig vel; tildeels = uvær. VTel. (Moland). "Sitje oonalouse". Dette tør høre til G. N. unad Behag osv. Sammesteds "oonelege" dvs. flg. unaleg, uneleg. – ooneslöus uden Ro paa sig, urolig. Gbr.

unaleg adj. = uneleg. Tel.: oonaleg. Som: dugaleg, tolaleg. Og: oonaskleg, Tel. – oneslig, Li. (dette tør være *unadsleg, ligesom hugneslig; jf. dog foreg. oones.).

unast v. n. (est, test; og ast), 1) trives = una 1 og 2). Ndm. Romsd. Tel.: oonast; Dal. (Eikersund): uunast. "Ee oonest (oontest) ikkje dær". 2) gide = una 4). Ndm. Romsd.; Ork. og Gul.: aan(e)s. 3) lege = uuna seg. Dal. "Uunast mæ Bodnan".

Unakkje m. = Ubrand, Ubur. Li. (Eikin).

Unamn n. 1) utilsvarende, upassende, urimeligt Navn. 2) Skjældsord. Jæd.

unaskelege adv. overordentlig. Sæt. Li. Ryf. "U. stour´e, ga(a)maale". Jf. fornaskeleg, naskeleg osv.

"Unaad n." A. Uro som Følge af Ildebefindende, særlig af Udslæt og dl. Tel.

unaada seg v. være urolig, ikke kunne sidde stille. Stjør.: onaa seg.

unaadelege (d) adv. uhyre. Sæt.

"unaadig adj. urolig osv." A. unaadig (d), Agder, Namd.; unaa(o)g Li.; onaa-öug Ndm. Romsd.; unöug SVald. Land, Totn,
Hedm. 2) fordringsfuld og utaalmodig, ogsaa om Ældre; tildeels: som ikke har Ro paa sig, stundesløs, travl = gridug. NVald.: onaaøg, SVald.: unaag, unöug; SGbr.: onaag.

unaape se unope. – unbe se umbeda.

"undan adv. og præp." A. Vil glide sammen med "under" og bruges for det i SShl. Rog.: unda, oonda, unna, oonna. "Nøra oonda seg" = setja Juvr; om drægtig Ko; Shl. "Gjera unna (oonna) seg", faa Mælk i Yveret, om kælvefærdig Ko; Jæd. – Men: "Kua har gaatt unna see", Koen har holdt op at malke; Østerd. "Gjeva oonda see", d. s. NGbr. "Taakaa oonda" = gjelda, nabba; med Dativ. NGbr. (Lom). "Gaa oonda di", fragaa det; NGbr. "Gjæra oonda", faa (Arbeide) fra Haanden; NGbr.

undanbudd adj. sammenfalden, indfalden; om en Grav, om Folk hvis Kjødmasse er indsvunden osv. Gbr. (Kvikne).

Undanbyr m. Fart nedad; at det "ber´e undan", gaar nedad Bakke. Sfj. (Jølstr). Se Byr. "Her æ Undabyr".

"Undandraatt m. = Avdraatt". A. Hall.

"Undanmun m." A. Oondamoon Gbr. Tel.

"Undanskot (o') n." A. 2) Forspring. Shl.

undansølt adj. = baksølt. SBerg. Ryf.

"Under n. 1) et Under". A. "Dæ kan vaaraa fär (för) e Unn´r Hænn", det kan hænde en yderst sjelden Gang. Stjør. Ork. "D'æ eit Oondrs Hænde (at osv.)" d. s. NGbr. "Dæ va Unn dæ gjekk so", et Under at det gik saa. Dal. (Hæsk.). "Dæ va kji di Unne (di Unn) at dæ gjekk saa", det var ikke at undres paa osv. Jæd. Dal. (Ogna). Og: "Dæ va kje Unn di", Jæd. Dal.

"under præp." A. – "Han gjere unne (unna) seg", det drager op til Uveir; Jæd.; se undan. "Folen er fallen under den Hæst´n", er Afkom af = undan; Østl. "Han er væl under seg komen", han har samlet sig et betydeligt Forraad, et solid Underlag. Voss, Hard. og fl. "Koma seg under", d. s. Vestfold og m. fl. "Gjera oonde", = laga Undergjerd; Gbr. "Glaame oonde" = sjaa under Lugg. NGbr. – "Gaa oonde" (med Dativ), lade sig beherske af; Gbr. se ganga. – under lyder i Sammensætt. ofte oond (Gbr. og fl.) og unn (Nordl. og fl.).

undare adj., comp. til underst: nedre, nederste af to. Tel. (Mo, Eidsborg). Superlativ hedder: unst Ma., ynst SætB., ønst Tel. (Vinje).

Underband n. de fire nederste, oftest opretstaaende Neg, om en Stavre. Totn, Smaal.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   200   201   202   203   204   205   206   207   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə