A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"flina (ii) v.n. fnise". A. Nhl. og fl. Ofte med Imperf. fliinte



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə44/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   40   41   42   43   44   45   46   47   ...   219

"flina (ii) v.n. fnise". A. Nhl. og fl. Ofte med Imperf. fliinte. 3) stirre haanligt, grine. Nhl. (Eksingadal). – Fliin m. og Fliina f. en Grinebider, Fniser. Sogn og fl.

Flindrstein m. liden tynd Sten; liden Stenflis, "Flindra". Romsd. Flyndrestein m. tildels d. s. Dal. Ndm. se flyndra.

"Flinga f." A. 2) = Fleda; især om tyndslidte Metalredskaber. Sfj. (Førde).

"Flingra f. Splint, Skive". A. Sogn, Rog. Agder, Romsd. "Smørflingre", liden flydende Smørskive; Sæt. Om tynde større Skiver; Vestf. og fl. – flingrefin adj. overdrevent fin; fin, tynd som en Flingra. Agder. – Flingreflis f. en større Fliis. Vestfold (Dramn). – Flingretorv n. og -torva f. Tørv, især af Lyng, som skrælles af tørre Bakker. Li. – Flingrstein m. = Flindrstein. Romsd. – flingrutt adj. lig en Flingra.

Flingsa f. 1) = Flengsa. VAgder. 2) forfløien Kvinde = Flong. VAgder, Vestfold. – flingsefin adj. = fingrefin. Agder. – flingsutt adj. forfløien. Vestfold.

flingsa v. (ar) 1) skjære "Flingsor", flænge. VAgder. 2) kaste eller slænge sig til Siden, omtrent = flengja eller skvetta. Tel. Sjelden. 3) omtrent = flangsa, flangra. Li. Tel. (Moland). "Flingsa o flangsa mæ Jænten(e)".

"flinka v.n." A. 2) flænge = flingsa. Hørt kun i Ordsproget: "D'æ kje Nöua o flinke a(v) ann Manns Skinke"; Ma. (Holum). 3) drive paa med Arbeide. Ryf. Jf. flengja.

flinkende adv. "f. ny", flunkende ny. Tel. (Kv.)

Flint f. 1) liden Skive eller flad Splint af Sten eller Metal. Sfj. Romsd. Fosn. "Flyge i Flinte", springe i mange smaa Stykker; Sfj. "Fljuga i Flint", bruges saaledes ogsaa i SBerg. Vestfold og andre Steder, hvor "Flint" ellers kun kjendes som Flintesten. "Um du vart so sint at du flaug i Flint", sprang i Flint (som Troldene), hvilket Danske Udtryk vel hører hid. "Steinflint". "Hestskoflint", tyndslidt Hestesko; Sfj. "Kaste Flint" el. "k. Flintstein", slaa Smut = Fle(d)a, flyndra. Romsd. Ndm. Fosn. 2) særlig: tynd(slidt) Sommersko for Hest. Sfj. Nfj. 3) Hæljern paa Sko. Nfj. Ældre D.: Flinter = Stensplinter.

flinta v.a. og n. 1) = kasta Flint. Sdm. Ndm. Fosn. "Flinte ein Stein ette Vatne". 2) "flinte Hest", sko Hest med "Flinter". Sfj. (Jølstr), Nfj.

Flinta f. bitte liden Flis; Fnok. STrondh. (Børsen, Bynes). "Snøflint'".

flipa (ii) v.n. (er, te) = flikja, fleipa dvs. gabe osv., om Klæder og dl. NGbr. STrondh. (Uppdal). Se flg. 2) flæbe. Vestfold, Li. Se A. – Fliip m. 1) en Flæber. Li. og fl. 2) omtrent = Fleip, Gap. Romsd.

Flipa (ii) f. 1) en noget lang Sprække eller gabende Brist, som ikke gaar helt tvers igjennem; i Træer og Træværk. Vald. (ØSlidre, Aurdal): Fliipe. "Løynkvaa'o-fliipo i Grønee". 2) en kvindelig "Fliip" eller "Fleip". Rom.

Flipa (i') f. 1) Læp = Flipe m. Voss, Hard. 2) Sprække, gabende Saar = Fliipa. SGbr.: Flipu; NGbr.: Fleepo.

flipa (i') v. (ar) 1) skjære en "Flipe"; flænge. Voss. 2) haanlee; grine ad. Solør: "flæpa?" – Flæpabikkje f. En som flipar; en Grinebider. Solør.

"Flipe (i') m. Flip, Læp". A. Særlig om en løs Hudtunge over (i) et Saar. Nedre Tel.: Fleepa. Isl. flipi Hestelæbe.

flippen adj. altfor troskyldigt imødekommende, altfor villig. Ryf. (Sand, Nærstrand). "No va du flippen te svara ja!"

Flir m. og Flira (ii) f. En som leer utækkeligt.

"Flira f." A. Flire, Abramis Vimba. Vestfold (Eiker, Dramn). Andensteds (Rom. Vinger): "Væmme". Se Vemba.

Flirra f. Flis, se Fledra (Flidra). Om en halvt løsreven, endnu vedhængende, liden Flis; Hall. 2) et lidet vimst Hunvæsen; lidet Hundyr som aldrig kan være roligt. Hall. (Gol). Meddelt.

"Flis (ii) f. Spaan". A. 2) en Græsart, Mollinia coerulea (Enodium c.)? Hard. Jf. Blaaflis. 3) en mager, men senesterk rask og udholdende Figur = Slita. Berg. Ryf. Tel. "Ei Fliis te Kjering, te Gut, te Merr".




flisa (ii) v.n. (ar) være dygtig og især udholdende i Arbeide; være "ei Fliis te arbeie". VTel. "Fliise o arbeie".

"flisa v.n. (er, te) fnise". A. 2) lee uhøviskt eller utækkeligt, grine. Helg. Namd. Busk. Tel.

Flisedag (ii) m. Dag, hvorpaa man flisar dvs. sanker Flise og Vedaffald ("Fliis") paa Bjælkehuggetomter i Byer. Søndenfjelds (Dramn og fl.). – Flisedunk m. fugtig Flisedynge. Hall. – Flisefut m. En som har Tilsynet med Sankningen af "Fliis". Dramn. – "Flisegrøt n." A. Hall. – flisutt adj. overdrysset med Fliser. Østl.

Flisk (ii) f. driftigt Mod; energisk Raskhed. Hard. Fliiska f. d. s. Hard. Se flg.

fliska (ii) v.n. faa Arbeidet vel fra Haanden; rede Tingene præcist og i en Fart; rydde op; (jf. fli? fliisa?). "D'æ Gut so fliiska ikringg seg", om En som slaar en Overmagt fra sig. Ogsaa: fliska paa, drive paa. Hard. Nfj. Sdm. Se A. Jf. Ældre D. fliske dvs. larme, bande; D. Diall. fleske d. s. – Fliskar m. livlig og driftig Karl; energisk Person. Hard.: Fliiskare.

fliska (i') v.n. indynde sig, gjøre sig lækker. fliskjen adj. indsmigrende, logrende. Shl. (Fitja, Stord). "Fliskjen Hund". Til flisa, fnise? – fliskra seg inn v. d. s. Shl. (Stord).

fliskra v.n. staa spredt (tyndt); om Haar, Græs og dl. Jæd. Dal. – fliskren adj. "Haare va tunnt aa fliskre". – fliskrast upp v.n. optrevles; om Reb og dl. Jæd. Dal.

Flisma (i’) f. tynd fraløst Skive, stor flad Splint; helst af Stein; omtr. = Flasma, Flindra. Hard. (Ulvik, Kvamm). Jf. Flesma.

Flistra (ii) f. bitte liden fasthængende Flis el. Splint; fremstikkende Ved-Trevl. Tel. Vestfold og fl.

flistrast (ii) v.n. blive ru ved at faa udstaaende Splinter eller Trevler; opflises, optrevles; om Ved, Klæder. Søndenfjelds (Tel. Vestfold og fl.). Ogsaa: fliistre seg.

flistrutt (ii) adj. fuld af "Flistror". Tel. og fl.

Fljao, Fljaoa, fljaoete, se Flaa f.

fljo (oo) adj. tidlig udviklet = fljot; om Børn som er tidligt voksne eller vil gjelde for voksne. Hard. (Kvamm). Ogsaa: fljog Hard. (Kvamm). For flo? Jf. ellers fløgd, fløygd. Hedder andensteds "flogvaksen".

Fljot (oo) n. flydende Fedt = Flot. Hall. (Aal). Fljøøt og Fløøt (som fljøte dvs. fljota). Flyden (Flot) hedder her "Flaat". I Gol i Hall. lyde begge Ord "Fløøt". G. N. fljót n. Samling af Vædske. – Fljottjørn f. smeltet Fedtsamling i Grød til at dyppe i; jf. Smørkjelda. Hall.: Fløøtkjødn. – Fljotstjerna f. Fedtdraabe som flyder paa anden Vædske. Hall. (Aal): Fløøtsjødnæ.

"fljot adj." A. 4) glat, let glidende; om Skier, om "Føre" osv. Tel. Agder (Li. "fjood"; jf. Nedenes: "fjøtt" n.).

"fljota v.n." A. 4) glide let. Agder, Tel. "Sle`en flyyt´e". 5) fljota yver, overgaa i Høide, være overlegen. Dal. (Hæskestad). "Han flyyd´e lide Grann yve han".

fljotfarande adj. som farer raskt; snar. Stjør.: "fløtfaaraanes".

fljotmælt adj. rap i Talen. Voss, Sogn. Isl. fljótmæltr. – fljotmunna, fljotkjefta adj. d. s. Stjør.: fløt-.

Fljott (oo, og Fjoott) f. se Flott.

"fljuga v." A. Hard. Shl. Vestfold. Om Livløst som bevæger sig i Luften. Østl. "Sky´a f."

fljugande adj. og adv. Paa fljugande Timen", og "paa f. Flekkjn", øieblikkelig; Tel. "Paa fl(j)øgande T. (F.)"; Hall. Og "paa fl(j)øge Timen" Hall. "Fljugande nakjen", splinternøgen; Tel. (Mo). "Fljugande vill (galen, sinna, sint)" rasende vred; mange Steder. Ogsaa: flygande, flyande, flyg(vill); Østl. og fl.

flo v.n. (floor, floodde, floott) flyde over Bredderne. Tel. (Mo, Vinje, Raul. Aamotsd. Kvits.). "De floor ivi, d'æ for fullt". "Der vanka Øl, so de floodde". "Flooande full" og "flooende f." G. N. flóa.

flo adj. om Aaer: flydende med usædvanlig Vandmasse, ikke netop over Bredderne. Helg. (Alstahaug, Brønnøy), Innh. (Beitstad).

Flo f. og n. 1) grund, noget stor, Vandpyt. Solør og Smaal. f., Odal og Vinger n. I Smaal. maaske kun i Stedsnavne som "Lunnebyfloa, Skinnerflo, Visterflo". Maaske eet med Flo f. Lag. Jf. dog Floe, Flaar. 2) Overvand paa Iis opstaaet ved Tøveir. Vestfold (Dramn f.). Flod?

"Flod f. Regnskyl". A. Fl.: Flø, Sfj. (Førde, IDale), Flø´a(r) Tel. Agder.

floda av v. = ela upp. Ndm.: "floo 'taa".

Floda(r)bur(d) m. pludselig og voldsom Flod i Havet. Sdm. Nfj. Sogn, Shl. Jf. Elvarburd.

Flod-dunsa (o') f. Hængedynd. Ma. For Flot-.

Flode m. = Flod f. Nfj. (Utvik): Floode, Toorefloode". Flooe, Nfj. (Breimn, Stryn).

Flodhause (oo) m. optrækkende Skyhob som truer med Regnskyl. Sdm.

Flodhovud? n. 1) Person, hvis Stemninger og Stemningsyttringer veksler pludseligt og stærkt, som f. Eks. springer fra Sorg til Glæde og omvendt; et "Stemningsmenneske". Sdm. (Hjørungfj.) og Nfj. (Breimn): Floodhaude 2) En som staar og maaber sanse- el. tankeløst. Sdm. (Volden; meddelt).

flodkjær adj. byget; om Veir. Sfj. (Førde, Holmedal): floo-.

Flodring m. = Flodstreng (A.). Hard.

Flodsig (i') n. 1) Optræk til Tordenveir; Tordenbanke. Sogn (Balastraand, Ladvik og fl.: i'), Sfj. (Holmedal, Førde: ee). Christie har: "Floaseeg, Tordensky". 2) Tordenveir. Sogn (Kyrkjebø og fl.) "Dar æ Floosig i 'an" (i Luften). Jf. Kloseg.

"Flodstreng m." A. 2) = Flodarbraak. Ndm.

"Floe m. 1) Vandpyt". A. Dal. Ryf. Shl. Og Floove, Ryf. (Karmt). 3) Sumpflade med smaa Kjær eller Pytter. NTrondh. Jf. Fly.




"Flog (o') n. 1) hurtigt Løb". A. "Ta(ka) Flogje", rende afsted. Voss, Nhl. "2)". A. "Fläu, Vestfold. "3) Sting, Gigt". A. Flog f. Rbg. (Honnes), Ma. (Otrnes). 6) Sygdom som pludselig paakommer Fæ, sjelden Folk. V- og ØTel. "Kyyree hev fængji Flogji, noko Trollskap hev flogji paa hæna"; Mo. Jf. Flogham. 7) Brunst. Berg. Hertil: floggalen adj., Flogmaane m., Flogmerr f. se Floga. 8) = Fløg (A.) eller "Hav, Lag" paa Skier og Sledemeder. Odal, Solør, Aadal, Sogn. "Bratt Flog; stoort Flog; Sleaflog". 9) forfløien Person. Sogn.

floga (o') adj. 1) opfløien, pludselig stegen; af Flog = Uppflog. "Floga Priisar"; Ryf. 2) forsynet med Flog eller Hav. Sogn, Østl. "Sle'en æ svært floga". Jf. andfloga.

Floga (o') f. 1) = Flog 3) dvs. Gigt, Sting osv. Ma. 2) forfløien Kvinde. SSmaal.: Flöue. "Flöujænte" f. d. s. "flöugäln" adj. SSmaal. – floga se flogvæn.

Floga, Floge, Flogo f. Byge, se Flaga.

Floga (o') f. en fraløsnet Skive, Flænge = Flaga. VAgder, Tel. (Mo). "Torvefloga". Flogu, Tel. (Vinje, Kvitseid og fl.). "Braa´i heve rivi Flogur i Tre´i", Lynet osv. "Sou´n flagnar, Uddee dett' av i Flogur". – Flogetorva f. en afflækket Græstørv. Li.

"floga (o') v." A. 4) flyde over = flo, fløyma. Land: flaagaa (aavr); Østerd. (Tynset og fl.): "flaaghwaa". Jf. Floge m.

"Flogdrake m." A. Flogudrakje, i en gammel Strofe fra Laardal i Tel.

Floge m. grund Pyt = Flaar 1) og 2). Oslo (Bærum, Asker): Flaaga; Ringerike, Modum, Hadel. Totn, Land og SGbr.: "Flaagaa (som Flaataa, Braataa). "Flaagaan stoo utavr Golve"; jf. floga v. – Flaagaamyr f. Mose med grunde Vandpytter. Totn, Land, Hadel. Østerd. Jf. Floe.

Flog-Egd m., Flog-Egde f. se Egd.

"flogen adj. drægtig". A. Om Kat. Hall.

Flogengel m. forfløient, viltert Væsen. NGbr. "Flaagæingjil". Spøgord. – Flogfilla f. forfløien Kvinde. NGbr. Flöu- Fløy-, Østl.

Flogfura f. Fyrr, som tørres hen langs ad den ene Side af Stammens øvre Del. Ned. og Bamle: Flöufure.

floggalen, Floggjenta se Flog, Floga.

floggast v.n. overdrages med en Hinde "Flogga", f. Eks. af Iis. Nfj. (Stryn og fl.): "floggast aavr".

Flog-geit f. Gjed som render fra Flokken. Ogsaa om forfløien Kvinde. Tel.

Flog-gjæma f. en urolig og ustadig Kvinde, som ikke holder sig ved Huset (ikke egentlig letfærdig). Tel. Se Gjæma.

Floghadna f. = Floggeit. Ma. Floghaayna.

Flogham (o') m. Vætte eller "Ham" som gaar foran en Person og volder pludseligt Ildebefindende hos Folk eller, oftere, Fæ, som Personen nærmer sig til, et Ildebefindende som Personen selv kan fjerne ved at berøre den Angrebne. Personen siges at "hava Floghame". VTel. Se Ham, Ridham, Flog; jf. Riska. Se A.

Floghelta (o') f. Halthed som kommer og gaar pludselig. Dal. Fløghælte n. Vald.

Floghovud (o') n. raskt, livligt Hoved. Nfj.

Floghæma (o') f. omtrent = Floggjæma. Tel. se Hæma.

Flogkvist (o') m. Kvist som vokser ret op langs Stammen og under Væksten tildels klemmes ind i denne. Bamle: Flöukvist". I VAgder: "Migekvist".

"Flogmaur m." A. Hall.

Flogmaane (o') m. Brunstmaaned. Sogn, Sæt.

flognaken (o') adj. = fljugande n. Tel. (Mo).

flogny (o') adj. splinterny. Ma. (Grindeim), Sfj. (Jølstr).

flogra (o') v.n. flagre om; føite. Tel. og fl. flogra f. flagrende, vidtstreifende Væsen. Ma. (Aaserall), Tel. (Vinje). – flogren adj. "Kyree æ so flogree". Tel. Isl. flögra flagre.

"Flopgraun", A. Østl.

Flogs (o') n. Flane. Ma. – Flogsa f. d. s. Ryf. Rbg. Østerd. Gbr. – flogsutt adj. som gjerne flogsar. Alm.

Flogsida (o') f. den Side af en Sten, paa hvilken større Fliser springer af. Tel. (Eidsborg). Jf. Floskresida.

Flogtre, n. føitende Person. Smaal.: "Flöutre".

Flogtyre (o') n. "Tyre" i Toppen af Flogfura. Tel. I Bamle og Ned.: Flöu-.

flogutt (o') adj. forfløien; føitende. Berg.

flogvaksen (o') adj. meget tidlig voksen. Berg.

flogvæn (o') adj. = braadfager; ogsaa: af en Skjønhed som snart taber sig; af en flygtig Skjønhed. Oftere: floga veen´e. Dal. floga fin´e (ii) adj. d. s. el.: af en flygtig Finhed. Dal.

flojen adj. lunken = flø. Gbr. (Dovre, Lesja): flooje.

flokast (oo) v. recip. brydes = flaakast. Tel. (Vinje, Mo).

"Floke (oo) m. 3) Vanskelighed, forviklede Omstændigheder". A. Hertil maaske: "væra paa Flookoo", Num., "væra paa Flookan", Sigdal dvs. være paa den økonomiske Undergangs Rand. Jf. Fleke, flekataae.

Floke (oo) m. dristig, driftig og smidig Karl; En som er meget om sig og synes aldrig at staa fast. Tel. Sæt. Li. "D'æ slik ein Flookje te greie seg". (Wille: "Flokje, en som forhverver sig Midler"). – floka v.n. være en "Flookje"; særlig: samle Midler. Tel. (Selljor): flooke. Jf. fløkja v. og f.

flokka (oo) v. plukke; rykke. Østerd. (Tynset, L. E.). "Flookke Høy", rykke Hø ud af Stabelen.

"floleggja v.a." A. Ndm. floolæjji, Hall.

floleggjande adj. som man kan "floleggja".

floma se fluma; flone, flonast se fluna.

Flong f. Fl. Fleng´r, 1) en stor afskrællet eller løsbrudt Skive, "Flengja", helst af en
anden Sammensætning end det underliggende fastblivende. Tel. Ø- opg VAgder: "Flaang(g), Flæng(g)a(r)". "Borkeflaangg, Iisflaangg". 2) Flane = Flak, Flangsa. Tel. Agder. 3) vid Flade, Vidde = Flaa, Flekkja. Ned. Ogsaa: Flaang´r, Hall. (Aal). Se Frongl.

Flongsa f. forfængelig og forfløien Kvinde, noget mere letsindig end "Fjongsa". Shl. (Etne), Ryf. Jæd. – flongsa v.n. tee sig som en Flongsa. Shl. Rog. flaangse, føite; Rom. Jf. flangsa, hvoraf de Rygske Former tør være blot Udtaleformer, trods at de i IRyf. tildels lyder flongsa (o') med en Vokal som nærmer sig (u') – som "ungleg" dvs. ongleg, angleg.

Flons, flonse, se flunsa.

"Flor (oo) m. Gulv i en Kostald imellem Baaseraderne". A. Tel. (Vinje), Num. Særlig: = Skarnfall; Hall. (Gol, Krødsherad): Flaar. Synes i Hall. (Gol) ogsaa at være = (H)land, maaske ved Sammenglidning med Flaar, se d. – "2) Kostald". A. I Ullensvang i Hard. kun om Kostald, medens "Fjos" er Faarestald.

Flora (oo) f. Lag = Flo. Vestfold, Ned. "Ei Floore mæ Sill".

flora (oo) v.n. (ar) prunke, slaa stort paa. Busk. (Modum). "En floorenes Kar", en "flot" Karl. Jf. flara (fladra); Sv. Diall. florä, fludrä (upp) dvs. blossa (upp). Turde dog delvis være fremmed.

Flor-renna f. = Skarnfall. Tel. (Selljor). "Floorænne".

Florhein (oo) f. (og m.?) en fin blaagraa Hvæssesteen. Stjør. Selbu, Strinda.

Flos (o') f. se flasa. Flos n. se Flus.

Flosa (o') f. 1) en liden tynd fraløsnet men endnu vedhængende Skive; et større vedhængende Skjæl, f. Eks. paa en Lee; i Regelen større end Flus (og Flusu) og altid mindre end Flasa. Tel.: Flosu; Rbg. Flose. 2) en helt fraskilt Flis eller Skjæve. Floosoo, Land, Selbu. 3) Lap, Pjalt. Ryf. Jæd. G. N. flosa Skjæl, Skal.

flosa (o') v. (ar) løse sig af eller op i "Flosor"; skalles op (af); afsætte Skjæl. Li. Hard. Sogn. Ogsaa: flosa seg, Tel. Rbg. "Jønne flosar seg", naar det hamres. Isl. flosa, flosse.

Flosa (o') f. og Flose (o') m. en løsmundet letsindig Person. Hard. Tel. Flosa, en Sluske; Shl. – flosa v.n. (ar) lade Munden løbe, snakke løst. Hard. – flosen og flosutt adj. tilbøielig til at flosa. "Du æ ein Flose, eit gott Flosehodn!" Hard. Jf. Isl. flosi, m. en Laps. Kunde dog gjennem Flosa f. være fremggaaet af flasa, flasa. Se A.

Flosja? f. Splint = Flesja. Tel. (Moland): Flosje. Maaske: Floskja; jf. Flaska.

Floskra (o') f. omtrent = Flaska, Flesja, men en mindre, oftest vedhængende, Flis. Tel. Sæt. – floskra og floskrast v.n. flise, sætte Splinter, tabe sin glatte Overflade. Tel. Sæt. "Detti Skafti æ so voondt ti floskre; d'æ so fullt av Floskru(r); de floskrast, so de riiv´e sunde Hændane". – floskrekløyvd adj. = flaskekløyvd. Tel. – Floskresida f. den Side af et Træ, et Træstykke eller en Sten, hvor Flisning, Floskring f., foregaar.

Flosma (o') f. Flis. Nfj. "-e". Se Flasma.

Flosnævr (o') f. de yderste fine, let afskallende, Hinder af Birkebark. Tel. Og Frosnævr.

Flostokk (Floo-) m. = Skarnstokk. Tel. (Vinje). Maaske for Floorstokk.

?flot (o') adj. flydende. Ryf. Fremmed?

"Flot (o') n." A. 4) Flydholt paa Line el. "Reiv". Vestfold. 5) Udflod, f. Eks. af et Saar. Shl. (Etne, Fjellber).

"Flot (o') f. flad og jævn Mark". A. Gbr. Ryf. Flertal: Flet´e, Hard. (Kvamm); Fle`te og Flæt`e (og Flæt´e?) Sogn (Vik, Leikang, Aurland), Nfj.; helst om trappedannende Flader (Terrasser). – Flot m. en mindre Markflade. Sogn (Fl. Flota), Rom. Gbr. G. N. flötr. "Aokreflot". Se A.

"Flota (o') f. Flade". A. Særlig: fladt Landskab, modsat Brotta. Sogn. Vald.: Fløto.

Flota (o') f. flad Mark som gjennemstrømmes og jævnlig oversvømmes af Aa. Totn (Birid): Flutu. Jf. Fløyt; flota v. osv.

"flota (o') v.a. (ar) 1) faa til at flyde". A. Tel. Sæt. 3) affløde; afskumme "Flot" = fløyta. Gul.: flaataa. 4) v.n. rende omkring. Hard. (Ulvik, Ullensvang).

Flotakar og Flotar m. En som lægger Trælast i Flaade og flaader den nedad Elv til Fartøi. Vestfold.

"Flote (o') m." A. 3) en svær bred Karl. Østl.: Flaata, Flaataa. 4) en noget stor Markflade, helst dyrket. Sogn (Vik, Ladvik og fl.). "Aokreflote".

Flotmyr (o') f. Hængemose. Østl. Rog.

Flotr (o') n. spredte flydende Ting (Dele); flydende Klumper og dl. Tel. Agder, Dal. "Rjomeflotr". "Last´æ æ mest reist´e; d'æ kji etti ko noko Flottr". "Iisn hev tekji upp; der ligg kji etti ko noko Iisflottr"; Sæt. Hertil: flotra v. c) danne Flotr. – Se flg.

flotra (o') v. (ar), enslags Formindskelsesord, dels a) af flota, dels b) af fljota. – a) v.a. med Nød og Neppe holde flydende eller flaade frem. Ma. Sæt. Tel. "Eikko finn eg væl, so eg fæ flottra meg yve Vatne", noget finder osv.; Aaserall i Ma. "Han flottra seg ivi Vatni paa ei Lo-udynn"; Tel. – "Kann du symje?" "Aa, ja Menn, kann eg flottre meg uppi äit leiti Stykkji"; Sæt. b) v.n. 1) til Nød flyde, netop holde sig oven Vande. Jæd. Dal. 2) flyde spredt omkring. Tel. Rbg. "De flottrar noko (nokle) Iisspænggar". "De laag o flottra nokle Aarir". Hertil Flotr n. 3) skvulpe ganske sagte? "Mi va so ladde, at
de flottra uppaa Bare", at Vandet var i Høide med Baadkanten; Ma. (Aaserall). "De flottra (og floddra) øve Baatkantn"; Ryf. 4) "floddra yve", overgaa lidt i Høide = fljota yver. Dal. (Hæskestad). "Han floddra eit Grann yve hann". c) danne "Flotr", se d.; om Vand = fjatra. Tel. Agder, Ryf. "Iisn æ te flottraar o legg idag". Ogsaa: "Vatni flottrar seg", der danner sig Iisnaale og spredte Iisskiver før det "kravar". "De flottrar paa". "Vatne æ øveflottra (og -floddra, Ryf. Li.). "Rjomen flottrar ihop" eller "flottrar seg", ved begyndende Smørdannelse.

Flot-torv (o') n. 1) flydende Ø af Græstørv. Ma. Nhl. 2) Græstørvflade som dækker en Vandsamling. Ma. Nhl. Smaal.

Flot-torva (o') f. = Flottorv 1) og 2). Agder, Dal.

"Flott (oo) f. Fjeldslette, Fjeldmyr". A. Hard.: Fljoott og Fjoott (Røldal); Tel. (Moland, Selljor): Floott. I Tel. maaske mest om vaade af bugtede Vandløb gjennemstrømmede Græsflader paa Fjeldet.

flotten (oo) adj. lunken; blodvarm. Romsd. Ndm. Flootte Vatn"; "flootta Mjøk"; Ndm. Jf. flø, flo(j)en; G. N. flóa opvarme, flór varm. – Flove m. se Floe.

Flu n. 1) Fnug. Gul. Se Fly. 2) Lokkemad = Fly. Rog. Vestfold.

flua v.n. (ar) udkaste Lokkemad, "Flu", til Fisk. Rog og fl. – fløa d. s. Sogn.

Flubba f. stor tykk Kvinde. Tel. (Tinn): "Flubbe". Sv. Diall. flubbig dvs. fet och tjock.

"Flud f. Banke osv "A. Shl. Ned. Vestfold, Oslo. Hedder "Slu" i Helg.

Fludarfall n. Søstyrtning, "Fall", over en Banke, "Flud". Sfj. (Bremang): Fluafall.

fludda v.a. (ar) søge ivrigt og vedholdende at tilliste sig; være paa Jagt 8efter); være ude om sig (efter). Voss, Hard. "Ho gjekk her i Vaor aa fludda itte Saokodn", tigged ufortrødent. "Han fludda itte Jænto seint aa tile".

Flug (u'), Flugefjødd n. = Flog 5). Sæt. Tel.

"Fluga (u') f. Flue". A. Floga (o'), Rog. Sogn og fl. Flöga, ISogn (Lærdal); Flaag(g)a, Flaagaa, YNamd. Fluaa Ndm. Flu(ghw)u, Trondh. 2) en tosset Laps. Stjør. Flughwuhus m. kaadmundet Tosse = Gap. Stjør.; for Huse? – Flugudrep n. Fluegift, overhovedet. Tel.

Flugg m. (og n.?) enkeltstaaende Græstue. Ryf. (Skjold, Vass). – Fluggabakkje m., -myr f. Bakke, Sump med spredte Græstuer. Ryf. Flogamyr? d. s. Jæd.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   40   41   42   43   44   45   46   47   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə