A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"Frikar m." A. I Sæt. kan man være "Frikar" i Stevjing, Kvinder ogsaa. frikken



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə49/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   45   46   47   48   49   50   51   52   ...   219

"Frikar m." A. I Sæt. kan man være "Frikar" i Stevjing, Kvinder ogsaa.

frikken adj. munter og venlig at see til; lys og blid. Sfj. (Førde). "friikkjin aa fjaaddin". Vel til fridka(st).

frikla v.n. logre = fikla, flikra. Vald. (Vang, Slidre, Aurdal). "Frikle mæ Roovun". – friklast v. recip. lege med hinanden. "Hund´n friklast mæ Guutee". Vald. – Friklebikkja f. – friklefin og -væn adj. = flikrevæn. Vald. Se frokla, A.

frilynd adj. frisindet. Frilynde n. Frisind. Tel.? Brugte i Skrifter (Fedraheimen og fl.)

frimæla v.n. bede antydningsvis eller indirekte. Sfj. (Vevring). Meddelt. "Han frimælte um da".

friskna v.n. blive friskere. "F. atte"; "f. te".

Friskna(d) m. Opfriskelse. Ned. (Holt).

frisla el. fritla v.n. logre = fisla, fitla, fikla, frikla. Østerd. (Tynset, L.E.): frihle.

"Frisma (i') f." A. 3) Skade paa Huden: Rift, Saar eller Udslæt. Hard. (Odda, Kvamm). "Da finnst inkje Frisma pao Skinne hans". Sv. Diall. frisma = vårblemma, rispa med nål, o. dl.

Frisma (i') f. en stor tyk rød Larve. Vald. og Land: Fresme.

"frjosa v." A. Imperf. frøys, Vestfold, Oslo.

fro adj. svampig = frauden. Shl. (Kvinherad, Fitja). "Ei froo´e Næpa". "Veed´n æ froo´e". Og: frø, Shl. Rog. "Eple æ frøtt". Begge for frod (o')? Jf. de flgg.

Froa (o') f. 1) Vindstød = Flaga, Skøyra. Sogn (Hafslo, Lustr, Aardal, Lærdal). 2) Anfald = Flaga, Rida. Sfj. (YDale). "Han fekk ei Froe so Fraue valt or Kjeftvikaa". Ogsaa: Fro f. Sfj. (YD.) Maaske eet med Froda. Jf. Frona.

"Froda (o') f. 1) Fraade, Skum". A. Froodoo og Frudu, Innh.,; Fro'u, Tel.; Frøe, Rbg. "2) tynd Ost". A. Froodoo, Lom i Gbr.; Frooe, Vaagaa i Gbr.; som Knoodoo, Knooe.

"froda (o') v.n. (ar) fraade". A. fraadaa, Stjør. fraa'a, Tel. (Skafsaa, som (k)naa'a); frooe, Oslo. "Mjokkjee fraa'ar seg", Mælken skummer, gaar over i Skum; Tel.

Frode (o') m. Skum = Froda. Oslo: Frooe.

froden (o') adj. svampig = frauden, fro; især om Frugter og Rødder som har vokset for stærkt. Li. (Fjotland): frøen. "Eple æ frøe o i Vokstrn". I Shl. er frøden m., frøe n. = frauden (ifølge Vidsteen).

frodug (o') adj. 1) moden; fuldt udviklet; om Planter og Dyr. NGbr. (Lom, Vaagaa): fru(d)ug; Ndm. (Tingvoll): frøäu (Aakr, Havre). 2) frodig. Lom (d); SætB.: frø'uge.

frodumett (o') adj. om Kar: fyldt med en Vædske, hvis Skumhat staar mindst jævnhøit med Karrets Rand. Tel. (Kvitseid, Raul. Grandsherad). "Kyyri molka fro'umett Rønja si".

frog (oo) adj. om Træer: rasktvoksende; frodig, men svampet i Veddet. Land. Vel for frodug (o'). Nordsvenske ("Norske", Lundell) Diall. frog, fråda, d. s.

froga v. fritte, se frega.

froka (o') v.n. (ar) vokse op raskt og saftigt, frodigt men noget svampet. VTel. Sæt. Rbg. Ma. "Ja, kaam her no Regn ette denni Vørmden, so sille de froka te (upp)!" Ogsaa: froka seg (upp eller te). For frodka? Jf. fro, froden. – Frok n. 1) rask og kraftig Opvoksen. "Aakrn stænd' i Fro`kji". Agder, Tel. 2) noget som er vokset op raskt og saftigt. Agder, Tel. – Froka f. noget, et Træ, som "frokar upp". Rbg. – Froke m. 1) frodig, lidt svampet, Person. Tel. og Rbg.: Frokji. 2) rask Vækst = Frok. Sæt. – Froke, Genetiv (adj.): "ein Froke Aakr, Kar; Froke Gras, Baan"; ogsaa: Froke-Aakr, -Graan osv. Rbg. – froken adj. som "frokar"; frodig. Agder, Tel.; "feit o frokjen". – frokeleg adj. lig en "Froke". Sæt. – frokvaksen adj. af frodig Vækst.

Froknor f. pl. Fregner. Gbr. og Hedm.: Fraakne(r). Frøgne f. sing. Hall. (Gol). Fraagn-ar n. pl. Dramn. – froknutt adj. "fraaknaatt, frøgnutt, fraagnete". fraagnarete, Dramn, frægnarete, Oslo.




Frona (o') f. en Vindbyge af nogen Varighed. Sogn (Aurland, Sogndal). Jf. Froa.

"Frognl f." A. 2) en større Skive el. Flade; saaledes ogsaa: en Mark-flade = Flong. Hall. (Aal: aa). Hedder ogsaa Flaang´r, hvoraf "Fraangl" tør være en Omsætning. Af "Fraangl" er da vel igjen dannet "frongla v." A.

Frosboge (o', o') m. = Frostbøyg. Nfj. Sogn.

Frosbøyg (o') m. og Frosbøygja f. = Frostbøyg. Sogn. Ogsaa: Frosbøyga, Sogn. – Frostbogje m. d. s. Voss, Sogn. – Frostbygle m.? d. s. Sogn (Ladvik).

"Frose (o') m. Frost". A. Fraasaa, Smaal. Fraasaaklädd m. klump frossen Jord. Rom. Smaal.

"Frosk m. Trøske". A. Trondh. Namd. Rom.

Froskryk (o', y') m. = Frostbøyg. Sogn.

froslendt (o') adj. = frostlendt. Sogn (Borg.).

frosnæm (o') adj. kuldkjær, kjælen. STrondh. frostnæm, d. s. Jæd.

Frosnævr f. = Flosnævr. Tel. (Sellj. Vinje).

Frostabol (o', oo) n. Sted, hvor Græsroden er ødelagt af Iisbrand. Nhl. (Eksingadal).

"frostall adj." A. Rom. Ndm.; Gbr.: fraastæill, Ø- og VAgder: frostaale. – frostal(l)en adj. kuldskjær. Ndm. (Surndal).

Frostbeita f. = Frostherdsla. Ndm.

Frostbit n. Frostskade paa Grøde. Ndm.

Frostherda eller -hæra? f.: "Frostahære" og mest Fl. -hæro, enkelte Snefnug som menes at bebude "Frostherdsla". Vald. (Vang). "Hæra", graat (hvidt) Haar.

Frostherding f. = Frostherdsla. Hard. "-tæring".

Frosting m. Beboer af Landskabet "Frosta" i Innh.; En ifra "Frostaan".

"frostkjend" A. Ndm. "Frostgova", A. Namd.

Frostkjøv n. = Frostrøyk. Ryf.

Frostkvessa f. = Frostherdsla. Romsd.

frostsam adj. = frostall, og frostnæm. Sæt.

Frosunatt (o') f. Frostnat. Hall. (Gol): Frøsu-.

Frott (o') m. fremskudte Læber = Trut, Frunt. – frottutt adj. surmulende. Østerd. (Tynset). G. N. frotta skyde Læberne frem? Jf. Frunt, Frutt, Frett.

"Fru f. Frue". A. Frjuge, Vald. 2) Frua, nederste Par Neg paa Stavren. Nhl. (Eks.).

Fruber (e') n. og f. = Skrubba. Tel. Østl.

Frukka f. 1) Rift el. Sprække i Træ, i Midten af hvilken Ved gjerne er udraadnet. Ø- og VTel. Li. 2) Rynke, Fold. Sæt.; Tel. (Bø)? – frukkutt adj. fuld af "Frukkor". Tel. Li. Jf. Furka, Furra, Føyra.

frukka v.a. (ar) rynke eller folde; lægge el. klemme sammen til Rynker eller Folder. Sæt. "Vind´n frukkar Iisn langt upp ette Oddan". "Iisn frukkast" v.n. lægger sig sammen i Dynger, Folder. Sæt.

frulsa (u') v. gjøre grovt og stygt Arbeide; arbeide skjødesløst og plumpt. Hard. (Røldal). "Frulsa dæ ihop". – frulsalig adj. plumpt udført. Rødal.

"Frume (u') m. Gavn". A. "Maka Fruma", friste Lykken, vove noget; Sogn (Aurland: "Frum" og "Fruma" med ikke lang Stavelse); Shl. (Etne: Frooma). "Gjæra nooe paa Froom(m) aa Skae", d. s. Follo, Vestfold. "Paa Skae aa Frum(m)e", Sogn (Vik). D.: "at friste baade Skade og Fromme". Og Sv.

Frums f. = Frumsa. I "staa (v.) Frums", om Ko som efter første Kælvning ikke tager Kalv igjen, og i "gjeld Frums", en slig Ko. Ma. (Aaserall). Trooms? f. = Frumsa. Gbr. (Vaagaa). Hertil: "troomsfødd" og "trooms" adj. førstefødt. Gbr.

Frumsagut, -stut m. = Frums G. osv. Shl.

frumsegjeld adj. gold efter een Kælvning. Ma.

Frumsekaka f. Pandekage af en Frumsa"'s Raamælk. Tel. (Selljor; Wille). 2) Raamælkspandekage overh. Shl. Hard. Sfj. og fl. I Nhl. (Fana): Frunse-.

Frumstøla f. og Frumstøling m. = Framstøla, -ing. Hall. (Gol): Froomm-.

"Frumvekstring m." A. Tel.: Froomvekstringge.

Fruns m. kvastagtigt fremstaaende Hvirvel af Haar, "Haarfruns"; busket Traadkantning som pa Vanter. Hall. (Gol). – frunsa seg v. danne "Frun". frunsen adj. kvastagtig. Hall. (Gol). Flade Fryndser hedder sammesteds "Trafs". Jf. Fruns n.

Frunt m. 1) = Frott. Ma. "Setja F." 2) rynket Næse og løftet Overlæbe; Grin. Ma. Tel. Hard. 3) Hovedhud = Flaatt. Hard. (Ullensv. Ulvik, Kvamm). 4) Pandehaar. Totn, Sogn (Hafslo). "Struuk upp Fruntn din!" 5) sur og tvær Person. Shl. (Etne). Se flgg. Jf. Frutt, Frott, Frett, fryna, frøyna; Sv. Diall. frunten dvs. skrynklig, frutt dvs. tvär, ond. – Fruntasko m. Sko gjort af Fruntale(d)r n., af Frunt 3). Hard.

frunta v.n. (ar), sætte "Frunt". 1, surmule, boudere. Ma. og fl. 2) rynke Næsen; grine = fryna. Dal. (Sokndal), Agder. "Han frunta paa Noso". – Frunta f. surmulende og vranten Kvinde. Tel. (Selljor; Wille).

frunten adj. 1) fuld af dybe Rynker. Sæt. VTel. (Mol)."Støvlan, Klæ'in æ fruntne". 2) sur og tvær. Shl. Tel. og fl.

frusa (uu) v.n. (er, te) 1) = frøsa dvs. sprude; fnyse. Tel. (Lunde, Bø). "Dæ fruuser av Kjeftn paa'n". "Han fruuste av Sinne". 2) skumme, moussere; om en Fos, gjærende Vædsker, mousserende Vande og dl. Vestfold, Smaal. "Fruuse oopp". 3) "fruuse aavr", syde over. Vestfold.

frusa (u') v.n. (ar) vokse ud i Knorter, Klumper el. Tapper; danne Gevækst og dl. Agder (Sæt. Ma.). "De hev frusa upp so mykji Iis´e", om buglet (knudet) Iis paa Mark, "Svoll". "De frusar ut noko Villkjøt". – Fruse (u') m. Noget som har "frusa ut": en Kjødtap, Knude paa Træstamme, Kjødlappen
over Kalkunens Næb osv. Agder. Se A.

Fruse (uu) m. krøllet Spaan = Fløy. Maaske eet med foreg. – fruse v. tildanne (skjære) Frusar. Vald. (ØSlidre; her forefindes kun eet betonet U).

Frutt m. = Frunt 1) og 2). Tel. (Vinje; Svein.).

frutt adj. sur og tvær, se frutta.

frutta v.n. (ar) sætte "Frutt" dvs. trække Næse og Overlæbe op i Rynker; grine; og: surmule. Agder, Hard. Tel. (V-, Bø); A. Og: frutta seg til v. – frutten adj. tilbøielig til at "frutta", til Frutting f. "Sitja fruutten o struutten"; "fruutten o suur´e". – frutt adj. = frutten. Ma. (Hægeland), Tel. (Moland og fl.); Sv. Dalarne: frutt dvs. tvär, ond. – frutteleg adj. d. s. Tel. Sæt. – Fruttestraa n. "bera Fruuttestraa", den Leg at man bærer et Halmstraa paa den opskudte Overlæbe, mens man fremsiger Ramser med mange "fr." Agder, tel. Saaledes i Ned. (Høvaar): "Mi Fru ber Fruuttestraa tri Gaange kvær Fræddag". – frytta (yy) og Fryttestraa = frutta. VAgder. Hall, (A.). Jf. frunta, Frott, Frett; fryna osv.

fru'ug adj. moden. Gbr. Se frodug.

"frygda seg v." A. Shl. Nhl. Sogn.

fryklutt adj. 1) smaaspættet = flikrutt, flygrutt. 2) spraglet med Spætter af forskjellige Farver. Hard. Ryf. – Fryklesky f. = Eplesky. Ryf. Jf. frikla, flikra dvs. lege, "spille".

Frykraaka f. En som ømmer sig, krymper sig, gruer for alt. Sfj. Nfj. Til frya.

fryna (yy) v.n. (er, te) rynke Næsen ad noget, grine = frunta. Rog. gder, Mo i VTel. Helg. "Han drakk Brænneviine o inkje fryynte aad"; Dal. "Hu fryynte aa grein aa ville ikkje ha dæ"; Ryf. Om brunstige Dyr: trække Overlæben op = vrina. Dal. Jf. frøyna, A., frynsa.

frynd adj. beslægtet. Ma. Sjelden.

frynsa v.n. (er, te) = fryna, frunta, frutta. VAgder. "Frynsa paa Nasaa".

frynten adj. tvær og sur = frunten. Rog.

"Fræ n. Frø". A. VAgder. Freed, Nfj. (Stryn, Honndal). 2) yngel; særlig: Smaafisk. Ndm. "Sillfrø".

"fræa seg v. sætte Frø". A. frøde se og freede se, Sdm. Nfj. Sjelden. 2) forplante sig gjennem Frø; saa sig ud. Mest brugt om Ukrud. Søndenfjelds. Mest: fræ(a) og frø(e) se(g).

frædd adj. befrugtet. Shl. "Frætt Egg". Se A.

frægda seg v.n. = frægast. Nhl. Hard.

frægdaste adj. ypperste. Tel. (Sellj. sj.; Wille).

"Frægde, af "Frægd"". A. Som adj.: prægtig, ypperlig. Rbg. Ma. (Aaserall). "Ei Frægde Kona"; "eit Frægde Bruk". Ikke saa ganske sjelden. Se A.

Frægrjon n. Saakorn. Totn: "Frøgrøn".

fræna v.n. (ar; og er, te) lugte stærkt; især om Løv og Blomster. stræne Gbr. (Lesja), Østerd. STrondh. (Uppdal); freen(e) Selbu, Ndm.; fræen Fosn (Hevne). – Fræn m. stærk Duft. Jf. fræna (A.), fraanen (frøyna). Sv. Diall. frän, från, frön dvs. hvass.

Fræs n. Risved = Fras. Tel.

fræsa v. (er, te) sprude med Hvæsen; sprutte. Num. Tel. Østerd. "Kattn fræser" (mest gjennem Munden); "Hestn frøser" (mest gjennem Næsen). G. N. fræs Hvislen, Blæsen. – Fræs m. Sprud, Sprutten. Num. Tel. "Merree floug so de berre stoo Fræs´n unda Føto". – Fræsetopp m. = Flæsetopp. ØTel. (Grandsherad, Tuddal, Tinn).

frø og frøen adj. svampet, se fro, froden.

frøand? adj spiredygtig. Ringerike. "Könne æ inte frøann, dæ har frösi". Se fræva.

Frø(d)e-Vers n. Strofe i "Draumkvæde"-Rhytmen. SætB. Sjelden.

Frøe f., Frøhatt m. se Froda, Fraud.

frøken adj. stærk og noget stram af Smag, ikke harsk. Ndm. (Rindal og fl.). Jf. frek (og frøk).

frø-kinna adj. om Smør som er blevet porøst og skumagtigt under Kjerningen. Ryf. Til frø.

"frøkleg adj." A. Sogn (Vik, Balastraand).

frønsk adj. skjør = frøyn. Trondh.

Frøs n. Mule paa Hest = Fnøs. Vestfold. – Frøse n. d. s. Tel. (Ø- og V-).

"frøsa v.n. (er, te) pruste". A. Vestfold, Tel. Østerd. Trondh. Og: fraase (ar), Vestfold (Vaale, Skouger). ogsaa: sprutte. "Ho va so sint at de frøste 'taa'n". – Frøs m. et Prust. Tel. – Frøskjerring f. en liden Kegle af vædet Krudt, som brænder langsomt af under Sprutten. Romsd. Andre Steder "Trollkjerring".

frø'ug, frø'äu adj. moden, se frodug osv.

frøy v.a. forfryse. Innh. (Indr. Egge, Beitstad). "Han frøydd sæg da saa fælt igaar; han hi frøydd 'taa sæg Øraan". Jf. Sv. Dalarne: fröda (æ), af *frøyda < frøyra < frøysa (Bugge, hos Noreen "Dalmålet").

"frøyda v.n. (er, te) fraade, skumme". A. Ryf. Tel. frøyast d. s. Gbr. (Vaagaa). – 3) v.a. "Kyyri frøyer Rønja", Koen mælker Bøtten fuld, saa den blir "frodumett". Tel. (Rauland).

Frøyda f. Skum, Fraade = Froda. Gbr. (Vaagaa?), Hall. (Aal) og Rbg. (Tovdal, Bygland): Frøye.

"frøyden adj. skjør". A. Gbr. 2) frugtbar, fed; om Jord. SætB.

Frøydegran f. Gran med tykke svampede Aarsringe, formedelst rask Vækst. SætB.: Frøyegraan.

frøydig (d) adj. frodig; foldrig. Helg.

?Frøygd f. Frodighed. Sæt. Tvivlsomt. Frygd?

frøymen adj. svampig, porøs. ISogn. "Frøyme Flesk, Pote". Til Fraud osv.?

frøyn adj. som taaler lidet: a) skjør, mør; veg; kjælen. Ndm. S- og NTrondh. "Aakrn
æ fröyn för Kalla", er kjælen for Kulden form. stor Saftrigdom og Veghed. b) let stødt, sær (sprød). Ndm. Trondh. frøn i Gul. c) frønnet, tørraadnet = morken. Ndm. Innh. Namd. Helg. "Frøynt aa marigt Ty". Ogsaa: frønsk, Trondh. For frøyden, A.?

"frøyna v.n. (er, te) fnyse, blæse". A. Tel. (Mo). "Hestn frøyner i Nasane, fysst han æ voonde". Jf. fryna. 2) dufte stærkt. Tel. (Heiddal, Bø, Selljor og fl.). Jf. fræna.

frøynast v.n. = morkna; af frøyn. Namd. Helg.

fua v. se fuda.

Fubb m. liden tyk Figur; jf. Fump. Trondh. Østl. Tel. a) "Prike (preeka) Fubb", et Boldspil, hvori Bolden pirkes henad Jorden; Søndenfj. Kaldes ogsaa: "preeka Sugga, preega Ball, perke Sua, slaa Sugga"; og "reka Fubb"? b) "Skjote Fubb" en Styrkeprøve, hvori den ene kaster den anden over sig; Tel. c) et legetøi til Kastning. NGbr.

Fubba f. en (tykt og) klodset klædt Kvinde, en Klædesbylt af en Kvinde. Innh.: Fubb'.

"fubba v." A. 2) v.a. og n. = fivla v.a. Ma. Nhl. Hard. Nfj. 3) sysle med smaa Arbeider, pusle. Vestfold (og H. O., Christie). Jf. fuda.

fubla v.n. famle; gjøre vælne magtløse Greb efter noget; stotre i Talen. Ringerike, Ned. – Fubl m. en Stotrer. Ring. – fublefingra adj. med famlende, altid vælne, Fingre. Ned. Jf. fumla, fibla; Sv. fubbla.

"Fud (uu) f. 1) fødselslem, vulva". A. , Helg. Fu (u'), Bagdel, indbefattende vulva. Sogn (Vik, Ladvik). "Marafu". "2) Bagdel, podex". A. Fu, Ma. Li.; Fy og Fo Li. (Eikin); Foo, Dal.; Fo (o'), Hard. (Ulvik og fl.), Sogn (Lustr); , Sogn (Lærdal).

fu(d)a (u') 1) v.a. "Bjønn´n he fua nee Aakrn", Bjørnen har siddet Ageren ned, trykket den ned med sin "Fud". Ma. (Aaserall) En Øieblikkets Orddannelse? 2) v.n. bevæge sig langsomt og virkningsløst frem og tilbage; gaa og slænge; søle; drøse; mere effektløst end "tusla" og "dulta" og derfor brugt med mere Ringeagt; omtr. = svansa, men mere langsomt. Ogsaa = dalta etter. fua (u'), Sogn (Vik, Aurland, Ladvik); foa (o'#-u') Hard. Voss, Sogn (Lustr og fl.). Synes paa ethvert Sted at have den samme Vokal som "Fud"; maaske opr.: vrikke med Bagdelen = røva seg (af Røv dvs. Rauv, Gbr.), svansa, fubba. Jf. funa. "Han gikk dar aa fua aa slaangg". "Flyt deg, gakk 'kje her aa foa!" "Foa aa tøva". "Foa aa slaa", meie uden Effekt. "Han gjekk dar aa foa mæ da, men da vart kje noke". 3) foa mæ eit Badn" og "foa eit Badn (?)" gjøre meget Væsen af, forkjæle. Lustr i Sogn. 4) "fua da ut", faa noget frem ved Fritten eller "Lirking" (Vrikken)? Sogn (Vik; Sogndal?). Findes denne Bet., saa er "fooa" (se d.) maaske kun en Form af fuda. Jf.futta. Sv. Diall. fudda dvs. göra något långsamt.

fuddelege, fuddelig adv. se fulla.

Fu(d)egg n. et uudklækket Æg, som ligger igjen i Reden. Helg. Overført om et ufuldbaaret eller mislykket Produkt eller Foretagende.

Fu(d)prest m. En som sætter Øgenavne paa Folk. Hall.

Fugg m. Pakke = Fugge. Tel.

fugga v. (ar) 1) danne en "Fugge", bylte, pakke sammen. Tel. Sæt. "Fugge ihop"; "fugge seg inn". 2) arbeide med liden Virkning, pusle; især: gaa famlende mellem flere smaa Arbeider. Tel. Sæt. "Ho gjængg' o fuggar o vev´e. – Fugg n. det at "fugga"; Puslen. – Fugg m. og Fugga f. En som "fuggar" 2). Ogsaa: "ei Fuggelure, Fuggetore, Fuggetulle, Seinefugge"; Tel. Sæt. – Fugging m. d. s. Tel. Se A. Jf. fjugga, foga, Fogg, Fagg, fagga.

"Fugge (gj) m. liden Bylt". A. 2) Person klædt i mange ilde paahængte Klæder. Tel. (Bø). Jf. Fjugga, Fubba. Ogsaa: tyk og klumpet Kropp. Tel. Sæt. 3) En som "f."

fuggeleg adj. 1) byltagtig, klumpet, klodset. 2) puslende. Tel. Sæt. fjuggeli Nedre Tel.

fuggjen adj. 1) tilbøielig til Puslen "Fugg" n. 2) byltagtig; tyk og stiv. Om Personer, og om Klæder. Tel. "Eg æ so fuggjen klædd´e, eg kann mest ikkje lea meg". "Kufta æ so fuggjee" = fogeleg.

Fuggur og Fugguve m. 1) Bylt = Fugg, Fuggje. Særlig om en klodset (ud)klædt Figur, eller om en stor Dukke lavet af en Bylt Klæder = Foggur. Tel. (Selljor, Kvitseid, Vinje, Moland). Fjugguvi d. s. Rbg. (Aamlid). 2) tung, klumpet Krop; Klodrian. Tel. (Moland). Se Ur, Uv(e).

Fugl m. Kys. "Gi ein en F." Innh.

Fugleband n. Juleneg til Fuglene. Smaal.

Fugleblund m. kort Blund. SHelg. "Föuggl-".

Fugledaare m. en Førfrokost, som nydes, før Fuglene faa spist og kan "daare". Helg. (Brønnøy): uggldaari.

Fuglefar n. Fuglespor. Tel.

"Fuglehold n." A. Gbr.: Fuglhöyl(d)´. 2) om den prikkede Bund i det kunstneriske Træskjærerarbeide. Gbr.

?Fuglehuva f. Fuglerede. Sogn (Aardal).

"Fuglemat m. = Fuglefræ". A. Gbr. – Fuglamatfroo n. Frøet af F. Gbr.

Fuglerote (o') m. Fugleflok. Hall. ("-raate", Aal; og "-røte"). Se Rote, G. N. roti.

Fuka (uu) f. Skynding = Fok. Nhl. Sogn; Sfj.: "Han kom riandes i ei øgja Fuuke".

Fuka (u') f. 1) Andfald; Lune = Fauka. Ndm.: "Fukaa, Galnfukaa". 2) Uveirstid af nogle Dage = Fauka, Rid. Ndm. (Halse). Se A.

"fuken (uu) adj. muggen". A. Ndm.

fukka v.n. og a. = fubba, fivla. Hard. Shl.
Tel. Bohuslän: fookka, Ældre D. fukke, Eng. fuck (jf. T. ficken, fuchsen). – Fukkelid m. Hofteled. Shl.: "-lee".

fukla v.n. = fokla, fikla. Østl. (Vestfold og m. fl.). – fuklefingra adj. ubehændigt kludrende i Haandarbeide. Østl. Tildels: "-finga". – Fuklefing(r)ar m. plur. Fingre som fuklar. Dramn. – fuklesam adj. om Haandarbeide som er vanskeligt at udføre og let vil medføre Fukling. Dramn. – fuklutt adj. = fuklefingra. Østl.

Fuksa f. en liden sygelig Sprække i Træet med indadvokset Bark paa begge Sider; omtrent = Fløyra. Shl. – fuksevaksen om Træ med "Fukser". Shl.

Fukt (u') f. 1) Flugt, Flyven, Fart? Af fjuka. 2) noget fygende eller flygtigt. Helg. (Vefsn, Bindal), Salten. "Nei du e daa ei Fookt; du fer som Fooktee". "Ei Fookt te Førkj(a)".

Fukt f. Fugtighed, især ved Ting som har begyndt at mugne. Helg. Gbr. Sogn. "Slaa Fukt taa seg". Jf. fuken. (G. N. fúki Stank); Sv. Diall. fukt dvs. dunst, lukt; T. Feuchte.

"ful (uu) adj. 2) vred, hidsig, bitter". A. Nedre Tel. og Vestfold: "Fuul ve ein" slem (ondskabsfuld, fortrædelig) mod En. "3) brunstig". A. Bamle, Tel, VAgder, Rog. Sogn. Oftest om Hundyr, paa faa Steder om Fæ og Folk af begge Kjøn. "Flye fuul" = "laupe ful´e" (A.); om Hoppe, Ringerike; om Kat, Rom. Smaal. Hall. Vestfold; om So, Vestfold, Modum. "4) vanskelig, indviklet". A. Ogsaa: forviklet, uklar; Eng. foul. Søndenfjelds.

fulast v.n. "fuulas me en", ondskabsfuldt drille En = gjera Fulskap ("Fuulhett") ved ein. Vestfold (Dramn) og fl. – Ful´as m. = Fuling. Østl. – fule v. se furda.

fulbeitt adj. om Fisk: snedig til at bide; som ikke bider skikkelig paa. Nordl.

Fulbløyg m. tvær og fortrædelig Person. Smaal. og Follo: Fuulblei.

Fuleitel m. 1) brunstig Person. Tel. 2) ondskabsfuld Person. Tel.

Fulenota (uu, o') f. Stachys sylvatica. Hard. (Ulvik). Jf. Dritnøto, Netla.

fulglisa v. lee haanligt el. lumskt. Vald.

"Fuling m." A. 2) en ondskabsfuldt drillelysten Person. Vestfold.

"full adj." A. "sidja i fudlom Free", Dal. (Hæskestad); i "fud`lo Free", Hard.

full- i Sammensætninger af Adjektiver og Adverber: fuldt, fuldstændigt, tilfulde; men ogsaa: i høi Grad, meget. Mange slige Ord bruges lidet uden med Negtelse. "Dæ gjoore ikkje full-illt". "Han æ kje fullvoond".

"fulla adv. vistnok, sagtens". A. fulli, Tel. (Moland); følla, feel(l)a, Gbr.; fill, Stjør. (Maaraak). 2) tilfulde; tilstrækkelig; næsten vel meget = G. N. fulluliga; i Formen: fuddelege, Tel. (Moland), Sæt. Rbg. (Honnes) og fuddelig, Ma. (Bjelland; Holum og fl. hvor "full" nu lyder "full").


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   45   46   47   48   49   50   51   52   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə