A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


gravlen adj. 1) tilbøielig til at gravla. 2) forbunden med vedholdende langsomt virkende Arbeide. "Da gjekk gravle"



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə63/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   59   60   61   62   63   64   65   66   ...   219

gravlen adj. 1) tilbøielig til at gravla. 2) forbunden med vedholdende langsomt virkende Arbeide. "Da gjekk gravle" adv. det gik sent og møisomt, men jævnt. Hard.

Gravst m. Graven; Opgravning; f. Eks. af Kartofler: "Æple-. Hall. Vald. NGbr. Om Opbrydning af Ager, "Aakrgravst", Vald. – Gravstefolk n. Gravere; Opgravere.

"graa adj. 3) uvenlig". A. Tel.

"graa(a) v.n. 2) graane; blive skyet". A. grooe, NØsterd.; groo, NØsterd. Gul. Vald. (Slidre), Sogn (Borgund). "De (dæ) hell paa aa grooe paa"; Østerd. "Dæ groor te, dæ groor se te Reg(d)n"; Vald. Sogn. "Solee groor inn"; Vald.

Graa-a f. svag Bris. Helg. (Vesfn, Ranen).

Graabeinsfyla f. Ulvinde. Se Fyla. Nfj.

graabeinøygd adj. med Ulve-øine. Hall.

Graaberk m. lysgraa Ørred. Ndm. Se Berk.

Graabon`de m. 1) vadmelsklædt Bonde. 2) = Graabu. Rbg. (Aamlid).

graadaa se grada.

graadaamen adj. graalig, smudsighvid. Ma.

graadaasa adj. graableg. Dal.

Graadaase m. en graableg, sygeligt udseende Person. Dal. Hard.

"Graade m. Graadighed". A. Sæt. Rbg. Ma. "Han har faatt ein Graae te Bookja", en stærk Lyst; Tel. (Bø). 2) en nærig Person. Gbr. (Lesja, Vaagaa).

graadig (d) adj. og adv. voldsom, overvættes, særdeles. Lof. "Vinn´n, Sjø´n va graadig idag". "Graadig stor, har(d), fiin, vakkr". Vel eet med graadug.

Graadeigla f. graableg Kvinde. Hall. "-dægle". Se Deigla, "Dægle".

graadne v. dvs. graana, blive graa. Nfj. (Breimn).

graadosutt (oo) adj. mat bleg, graableg. Li. Dal.

graadsken adj. med kraftig Appetit; ikke netop graadig. Voss: graoskjen.

graadsolten (o') adj. slugsulten. Tel.: graa-.

"graadug adj." A. Røros; Li.: "graa-og". – graa-ig, Sæt. Rbg. 2) nærig. Gbr.:

"graa-og".



graadysjutt adj. graaskjoldet; se Dysja. Rog.

Graae m. Karl som tager kraftigt i, River. Rbg. (Aamlid, Sæt.). "D'æ ein Graai baadi i Groutegrøyta o i Skouj´n". "Ein Graai ti arbeie". Ogsaa: "ein Graae Kar´e" (Genetiv). Rbg. Sæt. Maaske for Graade. Jf. Græe, som bruges paa lignende Maade.

"Graae m. 3) Uvillie". A. Hall. Graa Vestfold. 4) tyndt Dække af smaa hvidlige Skyer: Grooe, NØsted. og Gul. – grooen adj. saaledes skyet. "Heem´n e grooen idag", Himlen er osv. Gul. NØsterd. Se graaa, "grooe" v.

graaflina v. (flein) haanlee. Sogn (Aurl.).

Graafrost n. skyet Frostveir. Sfj.

graagjordutt adj. med graa Tværstriber. Hall.

Graagut m. sivilklædt Person, modsat uniformeret. Gbr. og fl.

graahelutt (ee) adj. = helegraa. Ryf.

graahysjutt adj. med matte graalige Pletter, som efter ujævn Falmen (sjelden); oftere: graaskimlet eller graasprængt, om Haarbedækning. Vestfold, Tel. Nfj. og fl. Se hysjutt (hysja); D. Diall. graa-ysset. Maaske: hyskjutt, A. jf. Sv. Diall. gråhyskig, smutsgrå.




Graahæra f. det almindeligste Lyng, Calluna (Erica) vulgaris, "Graalyng". Rbg. (Aamlid). Omkring 1750 udbredte Graahæra sig først i Aamlid, mener Folket der. Jf. Heimshæror; Hæra dvs. graat Haar.

Graahæring m. en Graahaaret. NGbr. Tel.

graahærutt adj. graahaaret. Tel. Sæt.

"Graal m. 1) Travlhed osv." A. Sogn. "D'æ fælt te Graol da æ tao de(g)", larmende Travlhed. "Feigdagraol, Julagraol".

Graal n. 1) Graadighed, Gridskhed; Nærighed. NTrondh. 2) travl Person; især: En som er i Arbeide meget tidlig om Morgenen. Tel. og fl. 3) = Gnaal dvs. "Gnaaling" f., og "Gnaalar". SætB.; ISogn: Graol; SætV.: Grjaal.

graala v.n. 1) æde graadigt; sluge. Sogn; Tel.: "graale i seg". 2) gramse til sig; være gridsk (overhovedet). STrondh. NTrondh. Vesteraalen. "graal' aat seg". 3) være travl, især tidligt om Morgenen. Hard. Sogn, Voss, Sfj. Tel. Ogsaa: være oven Sænge i Utide. Hard. "Dei sat aa graolte heila Nottæ". 4) = gnaala. Sogn, Hall. SætB.; SætV.: grjaale. Se graula, hvormed det let glider sammen; jf. græla.

Graala f. En som graaler: travl, nærig, gridsk eller graadig Person. Hall. Vesteraalen. – Graale m. d. s. Helg.; NTrondh. Ogsaa: Graal m.

graalda v. være gridsk; være nærig; være travl = graala. Hall. Hard. – Graalde m. gridsk osv. Person. Hall. – graalden adj. gridsk; nærig; = gridug. Hall. Hard.

graalen adj. tilbøielig til at graala: graadig; gridsk; nærig; = gridug. Sogn, Tel. Trondh. Ndm. Romsd. Voss, Hall. – graalig adj. d. s. Sogn.

graalsk adj. graadig. Sogn.

graalska v.n. = graala (uppe um Morgon). Ma.

Graalyng n. = Graahæra, Calluna v. Tel.

graamaa, graamaas, se grama, gramast.

graamen, se grumen. graamuskjen, se musken.

graana, graanaa v. se gruna.

Graapæs m. en Fisk, en Sort Labrus. Ma.

Graaskalmose m. et blødt graat "Lav", som dækker Stene; Lichen saxatilis? Jæd. Dal.

Graasleipa f. graa Landsnegl. Gbr.

graasprengd adj. indsprængt med Graat.

graassen adj. 1) graalig; om Luften, Veiret. Hall. (Gol). 2) uvenlig = graa. Hall. (Gol). "D'æ noko graasseent mæ (imyljo) dei". Se A. – Graasse-v(e)dr n. graat Veir. Hall. – "graassen". A. NGbr.

Graastare m. = Graatrast. Dal.

Graatarauga n. høire Øie = Ufegensauga. Tel. (Bø), Hall. (Hol), Li. Dal. Gbr. Se Fegensauga.

Graatarbragd n. enslags Knude eller Løkke paa "Spennel"; se Bragd. Vald. (Vang). – Graatarhuse m. d. s. Gbr. (Lom): -huusee. – Graatartrot (o') n. d. s. Tel. (Rauland).

Graatarhjarta n. "Hava godt G.", have let for at græde. Søndenfjelds. Jf. Sovar-.

graa-tidleg(e) adj. og adv. noget før Daggry.

graatmyglen adj. rødøiet efter Graad. Sfj. (I- og YDale).

graatmyklast v.n. røres til Graad. Nfj.

graatøygd adj. = graatmyglen. Ringerike.

grebb (e') adj. grim = grebben. Voss.

Grebba (e') f. en stor, grovslagen, grim og barsk Kvinde; Gribbenille. Sogn, Hard. Ma. Sæt. Rbg. Tel. – Grebbe m. en grovslagen, grim og barsk Mand. Ma. Sæt. Tel. Jf. Grabb. – grebbeleg adj. lig en Grebba. Sæt. Tel. – grebben adj. 1) d. s. Sogn, Voss, Hard. Agder, Tel. 2) om Veiret: barsk, bister.

grebba (e') v.a. (ar), "grebbe i seg", æde voldsomt, rive i sig. VTel. (Mo og fl.). Jf. grabba.

Grefte (e') n. Begravelsesplads for flere, helst for en Familie eller en Gaard. Nedre Tel. Vesstfold, Oslo. "Solumgrefte, Skjellbreigrefte". Og: Grøfte, Nedre Tel. (Gjerpen). Jf. G. N. greft, grøptr, Grav.

Gregla, greglutt, se Grela.

"greid adj. 4) dygtig osv." A. Næsten: ideal; som En skal være. Ma. Rbg. Tel.

"greida v.a." A. "grei Hæst´n", lægge "Greide" dvs. Hestesæle osv., paa den. SHelg.

"Greida f. 5) Redskaber, Tilbehør". A. Hedder: Grei`ra og Grei`era f. sing. i VAgder (Eikin, Grindeim, Valle og fl.) "Hest o Greiera". Laant Flertal? Ellers: "ha Greia paa noke". 6) I Flertal: Avleredskaber.

Greide m. Efterbyrd = Greidsla. Sfj. (YDale).

Grei(de)bugla f. se Bugla. Helg. Vesteraalen.

"Greidetraad m." A. Overført om En som holder Tingene i Orden. Gbr. "Han æ burte, Greitraan".

"greidfaren adj." A. 2) redig; udredet. Gbr.

greidføtt adj. flink til Bens. Gbr. Vald.

Greidklut m. En som klarer sig. Ndm.

greidkløyvd adj. let at kløve. Hall. Sogn.

greidleggja adj. med veldannede Lægge. Sæt.

"greidsam adj." A. 2) hjælpsom. Tel. Sæt.

greidsleg adj. fri for Tant (Humbug); ogsaa: tækkelig, tiltalende. Ma. "Greislig o samalig".

greidtalande adj. som taler klart. Hall.

greidvoren adj. = greid (i Lagje). VAgder.

greifse adj. stor og statelig; prægtig. Tel. (Vinje, Mo, Laardal, Kvitseid). "Ein greifse Hest´e, Kar´e". I Rbg. tildels greipse. Maaske til greipsa (jf. gramse, ramse); maaske til "greivast", eller til "Greive"; jf. Sv. Diall. greve, om det mærkværdige.

"Grein f. 4) Besked". A. Namd. 6) Bud som sendes. Namd. Ork. "Han hadde kje alti Grein aa sænn".

Greina f. Gren. Dal. (Bjerkrei), Jæd. (Gjæstal).

greina v.a. og n. (ar) udrede = greida; forhandle. Namd. "Han greina gott me dæm". "grein'sæg" = greida seg.




greinrosutt (oo) adj. paamalet el. paatrykket Sammenslyngninger af Grene, Blomster og dl. ISogn.

Greip m. Gaffel = Greip f. SætV.: Graip´e.

greipa v.a. (ar) tage med Greb, "Greip". Oslo, Follo, Smaal. "Greipe Møk".

greipe, se grøypa. Hall.

greipla v. gramse, rive uvornt til sig = greipa. Nfj. (Eid, Davik). "Greiple te seg".

greipna v.n. gjøre plumpe Greb, gribe uvornt og klodset til. Sogn. Tildels: grepne, YSogn. – Greipning f. det at greipna.

"Greipreka f." A. Ndm.: Greipraakaa.

greipsa v. (ar) 1) gramse; især: gramse i sig, æde voldsomt. SætB. "Han gräipsa o aat". 2) grovkarde. Li. Og: grepsa. Li. Se til grapsa, grøypa, grupsa; greispa. – greipseleg adj. og adv. Sæt. "Han aat so gräipselege". – greipse adj. se greifse.

"greis adj. utæt osv." A. Tel. (Tinn).

greisk adj. storladen; særlig: noget barsk og overmodig = morsk. Gbr. (Lom). Jf. gresk. – Greiskje m. "Morskhed". Gbr. (Lom).

greispa v. (ar) 1) søle: "greispa seg eut, g. seg te". Ma. (Bjelland). 2) føre hæslig Tale, – svinsk eller blasfemisk. Hall. (Nes, Aal). greispesvalle v. d. s. Hall. For greipsa? – Greispe m. en Søler. Ma. – greispen adj. forbunden med Søl: a) sølende. b) sølet. Ma.

greisvoren adj. noget "greis". Hall.

greivast v. n. (est, dest) spile Øinene op i Undren og Betænkning; omtrent = bynnast, kvida. Helg. (Vefsn, Mo, Tjøtta, Brønnøy). "Han greivdest aavr da". "Du ska ikkje staa aa greivast aavr da men lægg' i Fal!" Se greifse, grøyvast; jf. de flgg.

Greive m. Vædder med meget vide Horn. Tel. (Bø. Lunde, Selljor og fl.). Ogsaa: "Honngreive". Jf. de flgg.

Greivil m. 1) Vædder hvis store Horn brede sig vidt ud til Siderne. Tel. (Selljor). Greivli m. d. s. Sæt. 2) mest i Fl.: Greivlar, gjentagen og kurvformig Forgrening som paa et Hjorte-, Elg- eller Rensgevir. VTel. (Mo, Vinje, Kvitseid), Sæt. Jf. Grivil, Grivla.

greivla v. grene sig ud kurvformigt eller som et Rensgevir; om Træer, Oftere "greivle seg". VTel. (Moland, Mo, Kvitseid), SætB. "Bjørkjæ greivlar mæ Greinine". Ogsaa om hornede Handyr. "Väir´n greivlar eut mæ Honnæ". greivlen adj. grenende eller bredende sig saaledes. Jf. grivla.

Greivla f. Træ hvis Grene breder sig som et Gevir eller til en Kurv, se de foreg. Tel. "Ei Heiegreivle". – Greivle-bjørk f., Greivlefura f. Tel. – greivleleg lig en Greivla. Tel. – greivlutt adj. d. s.; fuld af Greiv(i)lar. Tel.

grela v.n. (ar), vokse langsomt? omVandløb. Stjør. (Øvre og Nedre). "Elva greele aa væks". Eet med flg., el. græla = aula?

grela (ee) v.a. og n. (ar, a; og te), 1) udsprede tyndt. Hard. (Ullensv.). 2) gjennemtrænge Mørket; skjelne noget; skjelne Lysning. Dal. (Hæskestad). "Eg va uppe so tiilig, dæ va mæ Nöuæ, eg kunne greela". 3) v. impers. lysne (af Dag). Li. (Eikin, Fjotl.). "Dæ va so vidt da greelte a(v) Dag". 4) v. impers. om Marken: stikke (grine) frem gjennem det tøende Snedække = skerjast. Dal. "Dæ fere te greela i Bakkane". Jf. Grela f. og grila v.

Grela (ee) f. mest i Flertal: Greelor, uregelmæssige Streger og Grene af noget Farvende, især af Smuds i Ansigtet = Grimor. Nhl. Ma. Rbg. Tel. – grelen og grelutt adj. fuld af Greelor. "Ei greelutte Geit". Sv. Diall. har: grelugur, grillig, grillet = grimutt. – Ogsaa: Gregler, greglete, Søndenfjelds.

"gremja v. klage". A. YSogn, Nhl.

Gremm (ee) n. gremma v. se Grim.

"gremmeleg adv. bittert, barskt". A. "G. kaldt, varmt". Hall. Modum.

grena (ee) v.n. (ar) lee uanstændigt – grinende, voldsomt, haanligt -. Hall. (Gol), A. (Num.). "Greena aa læji". Ogsaa: greenalæji. – Green n. "Green aa Lætt" Maaske for grina (i'). Se grenja.

"Grend f. 2)". A. Tel. og fl.: Grænn, G. N. grenn.

grendhæv adj. = grendhævd. Hard.

Grene (e') n. 1, 1) Hie = Gren. Sæt. Rbg. VTel. Græ? Ma. (Aaserall). "Revegræni". 2) Dyrefamilie = Bøle. Sogn.

Grene n. 2, = Granskog; Granlid. Mest dog, synes det, om det øverste Vækststrøg af Granskov; jf. Vida. Sæt. (Austad). "Daa eg kaam ni'i Græni".

Grene? n. 3, Ansigt; Fjæs. Nhl. (Eksingadal). "Du æ skiten i Græ`næ". Udtales: "Græne"; og "Græn". Til Gron, Mule.

grengne? v.a. (ar), skade, saare. NØsterd. "Ei grængne Foot´n", jeg saarede. Maaske: granda; skjønt Formen viser mere til greina.

"grenja v.n. (ar), grine". A. Særlig: lee høit, haardt og grovt – brølende #-; mest om Mands Latter, ligesom skrenja. Hard. (Røldal), Sæt. 2) være barsk. Om Folk, og – mest – om Veiret. Ma. (Grindeim, Aaserall), Rbg. (Aamlid). 3) smaasnee. Ned.

grenjeleg og grenjen adj. barsk, bister. Om Folk og Veir. Ma. Rbg. Se grenja.

grepja v.n. (ar) gribe dygtigt til, tage store Tag. Totn "(L)jaa´n græpja".

grepja adj. se gripa; g. v. se gripja; G. m. se Gripe. – grepne se greipna.

"Greppa f. Røre, Blanding". A. Kun om en tyk Røre af Vædske og Klumper af fastere Ting. Tel. "Groutegreppe", Mælk med ihakket Grød.

greppeleg adj. 1) lig en Greppa. 2) om Personer: grovkornet, plump og slasket. Tel.
3) klodset og sølevorn. Tel. (Vinje). Jf. Isl. greppilegr styg. – grepsa se greipsa.

gresja (e') v. (ar), 1) sanke Græs. Li. Dal. Ryf. Isl. grésja d. s. 2) v.a. (graste, grast), befrie for Græs; luge. Li. (Bakka). "Gresja Rød´an". – Gresje f. se Grisja.

"gresk (e') adj. udmærket". A. VAgder, Ryf. Hard. Shl. Romsd. I Neutrum ofte "grekst". Fra Etne i Shl. er ogsaa meddelt: "grom (grum) aa gjersk" dvs. ypperlig, med den Formodning at "gjersk" og "gresk" begge kunde være "græsk", G. N. gerzkr, girzkr. Jf. greisk; greiska, eg. tale Græsk? 2) noget overmodig = greisk. Sogn, Shl. NGbr.

Greskje m. = Greiskje. Gbr. (Vaagaa).

Gretta f. Fure fra Næsen ned om Mundvigerne. Mest i Fl.: Gretto(r). NGbr. (Jf. grenja, grina). "D'æ kaame Grætto attistan´ faar Smiildækk". Jf. flgg.

"gretta v.n. knurre". A. Tel. 2) grine, vise Tænder; vise sure Miner. Tel. (Kvitseid, Vinje, Selljor), Oslo. "Hestn gretter at meg". Lidet brugt.

Grette n. barske Miner. Shl.

"Grev (e') n. 2) Hage paa Hestesko". A. Kun om den brede hakke-lignende Hage paa Skoens forreste Side. Østl. (Oslo, Smaal. og fl.), Dal. Sogn. 4) et nærigt og karrigt Kvindfolk. Sdm. (Hjørungfjord). 5) næsvis Person = Nasagrev. Vestfold.

Grevsko (e') m. Hestesko som foruden det regelmæssige "Grev" fremme paa Taaen har ”Grev” paa Siden. Østl. og fl.

Grevste n. Kartoffeloptagning. Lom i Gbr. "Æplegræfstee".

"Gribba f." A. En stor, grov og grim, gammel Kvinde. Num. ØTel. Se Grebba. – "gribben adj. grim, grovladen". A. Num. Dal. og fl. 2) om Luft: mørk, uveirstruende. NBerg.

Gribla f. og gribla v. se Grivla.

"Gridd (ii) f. Travlhed". A. 2) "gjæra paa Griidd", gjøre paa Trods. Gausdal.

"gridug adj. travl; tidlig paa Færde". A. griug, Nedre Tel. VAgder; greeog, Jæd. "g. so ein Orre"; griddug og grigdig, Nfj. (Stryn); griu, Vestfold. 2) paa Færde tidlig paa Aaret. Land og fl. "Maaltrostn æ(r) griug te kaamaa iaar". "Griug Vaar". 3) med kraftig Madhu. Ma. Dal. "Griug paa Mat".

Grigg m. en grov, plump Figur. Ndm. (Frey). "Fjora-Grigg". "Synna-te-Grigg". Bruges mere i Byen (Fosna), om Bonden. Ogsaa om en plump Baad.

Griksl n. = Grisl. Ndm. Nord.

grila (ii) v. (ar) 1) tyndes; begynde at staa spredt; f. Eks. om Haar. Innh. (Beitstad). Jf. grela. 2) plire = glira. STrondh. (Gul. og fl.). – grilen adj. plirende.

grim (ii) adj. grim, hæslig. Li. (Bakka og fl.). – Griim´n er i Ullensvang i Hard. Navnet paa en Bjerg-Vætte, som har brugt at rulle Stene ned; "Griimstäinin" mellem Urnes og Tveit er en af disse. Jf. G. N. Grímr formummet Person. Se A.

Grim el. Grimm (i') n. (og f.) Havets Pisken mod Klipperne, stærk Brænding. Senja, Vesteraalen, Steigen. "Greemm aa Braatt". "Sjy´n æ i slikt Greemm idag". – grimma v.n. (ar), om Søen: bryde sig til Skum. Steigen. "Han greemma saa svært idag". Jf. NSv. Dial. grimi dvs. oväsen, buller, träta; Ang. grim(m), Raseri. "Brim" tør have indvirket.

Grim (ii) n. fint Nedbær af Sne eller Regn under svag Vind. "Snjogriim, Regngriim". Sogn (Vik), Voss. Se Grima 6).

"Grima (ii) f. 1) Karm osv." A. Særlig: en simpel Slædekarm af sammenspigrede Fjæle. Tel. (Laardal): Greeme. "Ein Greeme-sle’e". "3)". A. "Tømmergrima" = Tekst. Østl. "4) Lap osv". A. Ma. Gbr. Vestfold. "5) Grime til Hest". A. Til Hest og andre Dyr. VAgder: "Greima, Geitegreima". "6) Streg over Ansigtet, f. Eks. af Kul". A. Vestfold, Rbg. Gbr. Om naturlige Striber af mørkere Haar. Agder. Jf. D. Diall. Griim dvs. Sod; Norsk: Riim, hrím; Eng. grime Smuds. 7) en Gjed som er mørkstribet, grimutt el. "greelutt" i Ansigtet. Ma. (Aaserall). – grima (ii) v. se grina.

grimen (ii) adj. om Luften: uveirstruende, mørk. Sogn, Nfj.

Grimeskaft (ii) n. det til Grimen heftede Baand eller Lænke. Totn, Modum, Smaal. – Grimeskjefte n. d. s. Tel.

Grim(e)stol (oo) m. = Grima minus Grimeskaft. Hedm.

grimla (i') v.n. glimte, blinke = braga, brigla; mest om subjektive Lys- og Farvefænomener. Ogsaa: om sorte Prikker eller Skyer for Øiet. Gul. Stjør. Namd. "Æg bögd' mæg te de grimla för (fär) Öughwom (-aam)"; Stjør. "De grimle för Öughwom (-aam)"; naar En sjeer moot Sool´n". "De grimle aat Oghwöm", fra solbeskinnet Sne; Gul. – Griml n. noget som grimlar. Namd.

grimm (i') adj. bister, barsk, haard. SætB. A.

grimma seg (i') v.n. (ar) gjøre sig bister, tee sig barsk. SætB. "Däi hoggji Øksæ i Gjægja o grimma seg".

Grimn (i') f. en stor Mængde eller Masse; Flok af Fugle, Fiske osv. Salten (Beiarn og fl.) "Heile Greemn´a". Jf. Grim (i').

grimskleg adj. noget "grimm"; se d. Sæt.

"grimutt adj." A. Vestf. Rbg. Ma. Se Grima.

grina (ii) v.n. (grein) grine". A. greina (-e), grein´e, graen (gräen, græen), greene (grine), i VAgder og SætV, og greina (-e), grein´e osv. Hard. SætB. ISogn og tildels Voss. I Midtre Sogn (Vik) og, som det synes, nogle Steder i Omegnen forekommer ogsaa, sjelden: greimaa, gräem, grime, ligesom "stymja, stumde" for stynja. "Hest´n staor aa greim´e, stou aa gräem". – "Dæ greine
kje graatt av 'an", han er aldeles passiv ("stuur"). Li. (Eikin). 2) være utæt. Nhl. (Haus). Sjelden. "Lø'o, ho griin´e aa grisna". – grinen og grinutt adj. om Luften: ublid. Tel. og fl.

grina (i') v. se grena.

"Grind f. Ramme". A. Griin, Østl. (Vestfold og fl.). 6) Gevir; særlig: Rensdyrets, "Reinsgrind". Hall. (Gol), Sogn (Borgund).

Grindbolk m. hver enkelt "Grind" i Fæ-Folden. Tel.: Grindbalk, Selljor; Grindbaakk, Selljor, Vinje; Grindsbaakk, Kvitseid, Høydalsmo. – Grindefals m. = Grind 5) dvs. Fold. Tel. (Vinje).

Grinddøl m. Indbygger af Grindeim ("Grinneim" og "Grinnum") Sogn i Ma.

Grindjarre m. Gjænge for "Grind"; se Dyr-. jarre. Nhl.

"Grindkval m." A. Globiocephalus melas.

"Grindled n." A. Stjør.; Vald.: Grinslee.

Grindmeis m. "Meis" af Gitterværk. Tel.

Grindmæle n. det Stykke Jord som Fold omslutter eller har omsluttet. Tel. (Laardal, Rauland): Greendsmælee. Og: Greendsmeel, Vinje?

Grindpinne m. vandret Stang i Grind. Tel.

Grindrei(d) n. = 12 Grinder. Tel. Se Reid n.

Grindspol (o') m. = Grindpinne. Hall.: Grindespøl.

Grindtrøda f. = Grindmæle. Helg. (Alstahaug og fl.).

Grinefud (ii, u') f. vranten og surmulende Person. Sogn.

grinja v.n. (ar) gnægge hvast og skrigende, i Kamplyst eller Skræk. SætV. Jf. G. N. grenja, skrige; grenja..

Grinsteik f. En som jævnlig "griner" dvs. a) knurrer, eller b) flæber. a) Oslo; b) Jæd.

"Grip (i') n. 1) Greb". A. 4) Haandfuld. Hedm. Gbr. "Et Grip(p) Havre".

Grip (i') n. en herlig Eiendel, et Klenod, en Skat. Vald. (VSlidre). "Denne Hest´n æ äit stort Greep". Jf. G. N. gripr, m. d. s., særlig om Fæ. Sv. Diall. grep m. ung märr.

"gripa (i') adj. ypperlig". A. Nfj. og Sogn: "greepa"; Dal. og Ryf.: "griba, greeba"; Østerd.: "græpa". 2) adv. ypperligt; prægtigt. Østl. Ndm. og fl. "gripa gjoort"; "greepa stoor". – greepja adj. = gripa. SVald. (Bagn, NAurdal).

Gripatak n. Haandfuld. Smaal.: Greepa-.

Gripe (ii) m. 1) en Helt; En som har øvet en Bedrift; mest i Spøg. Ma. (Bjelland). 2) en indskrænket, let fornærmet, fremplumpende Person. Ma. (Bjelland).

"Gripe (i') m. 1) = Greip 1)". A. Sæt. Shl. Ma.; Ned.: "Greebe". "2) Haandfuld". A. Greepa m. Vestfold (Sandsvær). Greepja m. Busk. SVald. – Greping m. dvs. Griping; d. s. Østerd.

Gripesve, Gave hvormed en Kvinde udløser sig naar hun er bleven "gripen" dvs. naar det har lykkedes en Karl under Meiningen at kaste Græs paa hende med Leen. Meddelt fra Nesne i Helg.: Gree`pesvee.

Gripgras (i') n. og oftere Griplyng (i') n. = Greplyng, Azalea procumbens. Tel. (Selljor, Bø, Heiddal). Ansees virksomt mod "Grip, Greep" Mavesmerter (Tel.). Mest: Greep-.

gripja v.a. (ar) forsyne (en Vante) med (nyt) Greb, "Gripe". Gbr. Totn (Birid, Totn), Land og Odal: greepja; Hedm.: græpja; Østerd.: greppe (æ?); Ringerike: græpa.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   59   60   61   62   63   64   65   66   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə