A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


hokla (o') v.n. om Skotøi: smække = kippa. Sogn; Vald.: høkle



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə77/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   73   74   75   76   77   78   79   80   ...   219

hokla (o') v.n. om Skotøi: smække = kippa. Sogn; Vald.: høkle og -aa-. hykl' Trondh. hakl' d. s. Ndm. STrondh. horkla d. s. Sogn (Balastraand). Se høkla, hykla.

hoklskoom adv. "Gaa haaklskooaam" = høkulskoom, se d. Trondh.: haaklskoo'o Vald. (VSlidre), sat i Forbindelse med hokla. hooklskoodd, Ndm.

"Hol (o') n." A. "Sætta "Hols", sætte tillivs, æde op. Vestfold. – "hol (o') adj." A. hool, Vestfold, Agder, Tel. Rog. Shl.

hola (o') v.n. (ar), udtale Ord raabende, raabe; "suta" er huje. Mest "hola aa roupa". Hard. (Odda, Ulvik, Kvamm).

hola (oo) adj.? 1) steil, lodret? Rog. Shl. Hard. Sfj. Nfj. I nogle Forbindelser: "sjaa utfyre hoo`la Fjedl´e". "Dar æ kje noke Flu, berre du kje renne paa hoola Land´e". "Sigla paa hoola Fjedl´e, paa hoola Land´e". 2) "Hoo`le Hei´i" = "ville Heii", det vilde Høifjeld. "Hoole Skoogj´n" = ville S. Tel. (Kvitseid, Veum, Vinje). "Eg jaga'n paa h. S." "Eg gjekk hoole Heiane". "Hoole Skogj'n", det kuperede Skovland? Li. Ordet kunde maaske være enslags Genetiv af "Hol" hóll, en Høi, jf. "Horga Fjedle, Lande". Eller maaske høre til "hol" adj. konkav, som paa (alle?) disse Steder lyder "hool". "Ei hool Landtrasam" en ludende Bred; Dal. Samme Bet. har "holga" (Fjedle, Lande).

"hola (o') v.a. hule". A. haalaa, NSmaal. Odal. Totn og fl. 2) gjøre sulten, frembringe Følelse af Sult. Ryf. "Dæ suura Brø´e hoolar". 3) "h. ut", udfritte. Trondh. (Strinda, Børsen og fl.): haalaa (uut); Hall.: høla (ut); Li.: hoola (øut, eud).

Holaball (o') m. "Kara H." = prika Fubb. Trondh.

holaleg (o') adj. om Landskab: fuld af smaa rundagtige, mørke (skumle) Dale eller større Fordybdinger (Hola, Kvelv, Dokk); sjeldnere: dybtliggende, dannende een "Hola". Tel. (Selljor, Vinje).

"Holamot (o', oo) Svælg". A. Holmoot Nfj.
(Stryn). 2) Fordybningen fremme paa Halsen lige over Nøglebenet. Tel. Ma. (f.), Li. Nhl. Sogn, Sfj. Hadeland, STrondh. Hedder: Hölmootoo f. Totn; Holamoor f. Dal. (Hæskestad), Holmoor f. Ma. (Sygne). 3) = Magamot; ogsaa: Hjertekule. Tel. (Rauland. Laardal), Vald.: Hølamoot.

Holar (oo) m. En som udhuler Træsko. Tel.

Holbekk (o') m. en stillerindende mangesteder overgroet Bæk i Moseland. Ringerike, Rom. Vestfold, Helg. "Hölbækk" og "Haal-". Til hol adj. hul, el. Hol n. Hulrum.

Hold n. 1) Legemskonstitution; naturligt Anlæg eller Disposition. Voss. "Vass-suotti fyl mæ Hold´æ". "Da Hold´e gjængg Ættæ fram igjøno". Vel eet med "Hold" n. Kjød. A. 2) Oplagthed, Frimodighed, Freidighed. Lof. "Eg ha(r) kje Haall te dæ", jeg undser mig for det. Dette kunde dog maaske være "Hold dvs. Forstand, Skjøn (eg. Greb)". A.

holdboren adj. kjødrig, fyldig. Ogsaa: velstaaende, mægtig. Hard.

holdbyrg adj. ved godt Huld, trivelig. Stjør.: hollbörg eller -bärg.

holdbær adj. som let tager og bevarer Huld, som ikke behøver altfor meget Foder. Østerd. S- og NTrondh. Ndm. Maaske for holdberg; jf. gongeberg. – hollberin d. s. Stjør.

?Holdfar n. Legemsbeskaffenhed = Hold. Nhl.

"holdig adj." A. "Inkje holdig" og "i. holdug", slap efter Overanstrængelse, sammensunken. Hard.

holdnast v.n. = holdast. NØsterd.

"holdsaar adj. ømskindet". A. Hard.

holdsloppen adj. afmagret, indfalden. Totn, Hedm. Smaal. Mest: höllslöppin (og -aa-).

"Hol-dyvle n." A. Hooldivli NVTel. (Vinje, Mo, Rauland); Hooldøvle ØTel.

"Hole m. 1) Jordryg". A. Gbr. Ring. Vestf.

Holegard (o') m. Gaard som ligger for sig selv i en ganske liden Sidedal, "ei Hola", modsat "Dalegard" og "Heidegard", og forskjelligt fra "Bygdegard" som er en Del af en Bygd i en Sidedal. Ma.

Holeisting (o') m. Handyr, hvis Testikler ligger inde i Bughulheden, G. N. hol. Sogn.

holen adj. hul = hol. NGbr. Namd. og Ndm.: haalin, hölin og hoolin. I Namd. og Ndm. er "hol" = sulten. Hoolingadd m. hul, tør Fyrrestamme. Ndm.

Holepus n. Mudderpøl. Tel. (Hjartdal, Heiddal): Hoolepuus og -puuss. Se Pus.

Holfonn f. "Fonn" med Hulrum under. Shl.

Holføtte? n. det løftede Parti af Fodsaalen mellem Hælen og "Jarkn", = Il. SSmaal. (Borge): "Hölføtte".

holga (o') adj. og adv. steil, lodret; maaske eg. konkav; se holga v., hola adj. Ryf. (Nærstrand, Sand), Shl. (Etne). "Kliiva i holga Bergje". "Detta utføre holga Fjedle". "Sigla paa holga Lande". "Her æ holga (el. holge) (d)jupt, forholganes (d)jupt". Ryf. "Holga Sjø", hul Sø. Jf. hola adj. og horga adj., af hvilke det maaske er et Sammenglid.

holga (o') v.n. om Søen: danne hul Sø, Styrtsøer, "Skavlar". Shl. (Etne), Ryf. (Nærstrand, Sand, Hjelmel.). "Sjø´n holga paa mæ Brotskavlar". "Han holga daa paa, Nooravindn, idag".

holgande adj. = holga. "Holgande Sjø", hul Sø. Shl. Ryf. "Her æ holgande utføre", her er en lodret Styrtning. Røldal.

"Holge m. Høvisk". A. 2) stor Halmbundt. Innh. "Bygghölji, Ryghölji". Hölje f. Østerd. Jf. Halge. 3) en stor dygtig Karl. Strinda: Hölje. Maaske (y').

holgjord adj. dannet hul; som en Gryde. Li.: houljourd.

holglopen (o', o') adj. = holsvolten. YSogn.

holgomt (o', oo) adj. med aaben Gane. Ndm. G. N. holgómr. – ?holgomsin d. s. Ndm.

holhogga v.a. "h. Timber (Temmer)" hugge Hul i Bjælkens ene Ende for Tilhægtningens, Befordingens, Skyld. Totn og fl.

Holk f. List slaaet paa Stuevæg, saaledes at Aabning er levnet til at stikke Kniv, Skee osv. bagom. Helg. (Bindal, Brønnøy). "Kniivhaalk, Skeihaalk". Sammesteds: Holk m. A. 1).

"Holk m." A. 4) stiv plump keitet Figur el. Person. Nfj. og fl. Jf. Hylkje.

Holka f. Fordybning i Landskabet = Deka, Dokk. VAgder: Houlka.

holka (o') v. (ar), 1) tylde i sig, drikke i Mængde. Hard. Ryf. Jæd. Agder, Tel.; Vestf. og Vald.: hölke. "Holka o drikka". "Holka i seg". "Han holka paa o drakk", Ma. 2) sætte afsted eller drive paa med klodset Voldsomhed. Nfj. og fl. Til Holk. "H. paa".

Holkaband n. Baand til at binde "Flaska" fast i "Klyvmeisn". Ryf. (Hjelmel. og fl.).

Holke m. = Holk 3) b . Nord. "Bu-, Vass-". Om en stor dygtig Karl = Holge. Gul.

Holkegryta f. en meget høi og smal Gryde. Tel. Rbg.: Holke- (o') og Hookkegryyte.

Holkeil m. enslags Høvel; se Keil. Ryf.

holkevoren adj. lig en Holk 4); klodset osv.

holkjaka (oo) adj. dvs. holkjakad (A.) Agder og fl.

"holl adj. huld". A. "Min hollaste Ven"; Rbg. "2) palidelig". A. Særlig: solid, stærk. Nfj. Sfj. Sogn. "Var holl!" er Styresmands Tilraab, naar Byge kan ventes. Helg.

holla (o') v.n. (ar), forslaa, have Forslag. Nfj. (Stryn). "Han arbäidde so dæ holla".

holla (o') v.a. (ar), begunstige; især: give En meget. Dal. (Sokndal, Hedland, Hæskestad): hoodla. Jf. hylla.

"holleg(e) adj. og adv. omhyggelig". A. Sogn. ( Vik). "Slaa, raka, hodle". 2) kraftig, solid, righoldig, drøi = holl. Hard. Shl. Ryf. Jæd. Vald.: hodle(g). "H. Kar, Kyr, Badn, Ste(d)"; Hard. "Graut´n va skile høddle"; Vald. 3) adv. rigelig, i høi Grad;
saa temmelig; sagtens. Nfj.: "hollegt"; Romsd.: "holle"; Sogn, Nhl. Jæd. Dal.: "hodle"; "Da æ hodle so, at da vi væ(ra) kallt". "Græut´n æ hodle daomlæuse", saa temmelig smagløs; Sogn. "Ho æ hodle hallgali". "Hodle lite, mykje, nokk". "Holle galin"; Romsd. (Somt kan høre til flg.).

hollen (o') adj. rig; solid; vel beholden; jf. holl 3). Shl. Rog. "Ein hodlen Mann". "Han æ hodlin so sitt he"; Dal. Jæd. "Eg æ liga hodlin" = lika sæl; Dal. Jæd. (Men: "Han æ hallin fy ein riige Mann", Dal.). Ogsaa: "hollen", Dal. (Hæsk. Hedland), som om det kom af "Holl dvs. Hold f." "D'æ holle nokk", det er godt nok.

hollig (o') adj. righoldig, drøi = holl, holleg. Nfj. "Holligt Konn", som giver meget af sig ved Tærksningen.

Holling (o'#-ö#-aa) m. Indvaaner af "Holaan`da" (o'#-ö#-aa, Dativ "Holaann'n"), en Egn af STrondh. og en af Namdal, oftest skrevet "Høilandet".

"Holneta f." A. Holnesle, Værdal, Vald.

Holnøyta (o') f. En som aldrig faar nok, en gridsk og nærig Person. Nfj. (Innvik, Stryn): Holnäite; Nfj. (Breimn): Ölnøyte. Dunkelt, særlig i Forholdet til Aalnøyta.

Holopadd se Halapadda.

holroten (o', o') adj. udhulet ved indvendig Henraadnen; mest om Stammer. Tel.

holsa (o') v.n. gaa plumpende og snublende, som den der hvert Øieblik træder med een Fod gjennem en Skorpe (stivnet Dynd, eller Sneskorpe "Skare"). Voss. "Hest´n holsa nee-i; da gjekk paa Holsing", f. Jf. flg. og holtra, holstra, hulstra, hula.

holseleg (e') adj. fremplumpende, fremfusende; dumdristig. Tel. (Rauland, Høydalsmo). "Han va holselege te leggje utfyre Løypee".

"Holska f. Hulning". A. Houlska VAgder.

Holskryte n. en tør hul Træstamme. VTel. (Mo): Hoolskryyti; SætV. (ou, uy).

Holt m. Lund = Holt n. Gbr. Vald.: Hølt.

Holtebar(d) n. Kanten af en Lund. Sæt. Tel. Jf. G. N. holtbard (Cleasby).

holtegjengjen adj. overvokset med Smaaskov. Tel. "Holtegjængjen Gar(d), h-ee Ængg".

holtra (o') v.n. gaa med noget Fart men ujævnt, snart humpende og snublende snart slæbende; sjokke. Hard. (Ulvik, Ullensv.). "Holtra pao Treeskou". "Han holtrar pao, mest han vinn". – Holtra f. En som "holtrar"; en klodset slap og skjødesløs Kvinde. Hard.

Holvid (o') m. en Busk.: Viburnum O. Sfj.

Holvo-kar, Holvo-tenesta se Halva.

"Holvor (o', o') f." A. Holvoru Tel. (Sellj.). Holloor m. d. s. Ma. (Aaserall); Hollaare m. SætB.

"homa (o') v. gaa baglængs". A. Se huma.

"homa (oo) v.a. og n. (ar, a ogsaa de, te), 1) samle skjødesløst og i en Hast, rive (sammen); gramse = hama, hemsa. Shl. "Dei tee aa hooma i Hoop Høye". "Ho hooma da ifraa seg", rev Arbeidet fra sig. "Han kom hoomande" med Fart og svingende med Armene; Kvinherad. 2) gribe usikkert (efter noget), famle (efter). Shl. Ryf. "Eg stoo aa hoomde aa visste kje ka eg skulde ta paa". "Han stoo aa hooma (hoomde) i Namne, men fekk da kje fram". Og: "hooma itte" el. "paa eit Namn". Bet. 1) peger mest mod hama, hemsa, hema; Bet. 2) er væsentlig den samme som af "huma", hvilket ialfald i Størstedelen af Shl. og Ryf. vil lyde hooma. Her er maaske to Ord. Se huma.

"homa (oo)" A., og hoomast, hoomen se huma.

"Hombot f." A. Ma. Haamelsboud, Dal. Haam(m)aalsbood, Ryf.; Hoommelsbooto, Totn; Haammulsbootu, Ringerike; Humulsboot og -foot, Stjør. Ork.

Homd (o' el. u'?) Humør, Stemning, Oplagthed. Dal. (Hæskestad), Jæd. (Time). "Eg æ so gott i Homd´æ" (f.?) el. "i Hom`daa" (dat. pl.?), saa godt oplagt; Dal. "Han va 'kje goo i Homd´o idag"; Jæd. "Han æ smaalige i Hom`daa", ilde oplagt; Dal. Dunkelt. Jf. Hovn, Homn, Hemd (+ Humør).

Home (oo) m. tunge-formig (maaske ogsaa ø-formig) Deel af en Ager- eller Eng-flade. Tel. (Kvitseid og Selljor) hvor "olm" nu ikke blir til "oom"; sandsynligvis opr. eet med Holme, Holm, maaske under Indvirkning fra Homm; se A. – homla se humla.

Homm (o') m. (ar), 1) en halvrund Bugt af Dalbunden omgiven af en Halvring af Høider og fortil begrændset af Vand; en Halv-Circus eller "Botn", paa Siden af Hoveddalen. Forskjelligt fra "Kvæv (Kvelv)", som er skaalformig og næsten lukket; mere = Kleve (Ma.) som dog gjerne har Land foran sig hvortil det er som et Siderum. I Formen Haamm og Haamm´e, maaske ogsaa "Homm´e (o')", i Ma. Li. (Kvin), Rbg. VTel. (Laardal og fl.). Ogsaa: Homm (o', og aa) f., Fl. Hemm´a (og æ) dvs. Hemmr; Dal. (Hæskestad), Li. (Nes). "Her æ so kyttutte, so fullt av Haam`mar o Kvævar"; Aamlid i Rbg. "Haamm, Haam`me og Hom`mi (dat. sing.), Haamm´n, Haam`man (pl.) er hyppige Gaards- og Stedsnavne i Ma. Rbg. og VTel. (Mol. Mo, Laardal, Kvitseid, Aamotsdal, og det sydøstlige af Vinje). I Vinje er Kvaamm´ee f. Navn paa flere smaa "Botner": "Ræenekvaammee, Kaavsaakvaammee", og fl. Østligere i Tel. (Aamotsdal osv.) lyder Stedsnavnet "Kvaamm, Kvamm, Kvamm´n, Gvamm, Gvamm´n". Se Kvam og Hom (oo) A.; Uhomm; G. N. hvammr liden Dal; Ang. hvam, hvæm(m) Vinkel, Hjørne (hvilke menes at udgaa af en Rod kam hvælve sig, omringe). 2) Haamm´e m. en noget høi ovenpaa flad skovbevokset Ø el. Halvø (Næsten-Ø). Rbg. (Aamlid). 3) =
Skogholt. Ma. (Grindeim, Holum). Ved disse sidste Bett. er vel en Smitte fra Hoome, Holm. – Homm (Haamm) indgaar desuden i Kvernehomm og Svaaghomm, forklaret om ikke helt lukkede Ringvægge, som sættes omkring Kvernestenen og i Kverneøiet. (Anderledes H. O. og Wille, om Svaaghom). Ligesaa i: Grøypehomm, se d.

Hommal-, Homlekynn se Hamalkyrne.

Hona f. (Sogn), Hoone (Tel. Vald.) se Hadna.

Honeberu f. se Hunbera.

hongla v.n. bevæge sig usikkert og ujævnt, stødende og smaat slingrende, paa en ujævn Bane. Østl. (Odal, Follo og fl.). "De hoongla aa joongla paa Haloongn, paa Skjenegangn". Jf. hangla, honkla. Maaske hungla; se dog Gong. – Hongling f. det at h. – honglutt adj. forbunden med Hongling, ujævn osv. Østl. "Honglete Føre".

"Honk f." A. 4) Hempe paa en Knap og dl. Ma. (Bjelland). 5) = (V)reist m. Y- og ISogn. "Hæn'kje pao Føtedn". 6) et vrangvilligt fortrædeligt Væsen. Ma. (Bjelland). "Dæn Kyyræ æ slik ai Haank, saa haankjen o maenslig o rateslig". Jf. hank adj. 7) Ring som trædes ind paa en Bjælke og hvorefter denne tilhugges sylindrisk. Hall. Sjelden. En slik Bjælke er honketelgd (-tæld"), af honketelgja v.a. ("-tælji"). Hall.

honka v.n. (ar), gaa usikkert hinkende og snublende; humpe. Smaal. og Vestfold: hoonke. hunka? Se honka, "hønke", A.

honkelaus adj. meningsløs, naragtig. Sogn. – Honkeløysa f. en slig Person. Sogn, tildels: "Haonke-".

honken adj. 1) smal og mager; om Dyr. Jæd.: "haankjen". 2) tvær, vrangvillig. Ma. Se Honk. – haankjelig adj. = honken 2). Ma.

honkl adj. som "honkar", "honklar"; humpende osv. Honkl m. En som "honkar". Busk. og fl.: hoonkl og haankl.

honkla v.n. 1) = honka. Num. Vestfold. Busk. Oslo: hoonkle og haankle. 2) gaa skjødesløst, slæbende og lidt humpende; sjokke. Nordl.

"Honbora f." A. Hannbora, ISogn.

"Hop (oo) m. Hob". Hoob og Houb Ned. Ma. Rog. I Gul. (Singsaas) og Selbu: Hoob el. Hoopb, men Fl.: Hoopa. Hob (o') og Hop, VAgder. "I Hop" hedder ogsaa: i Hoopa, Nhl. Shl. Hard. Ryf. Jæd. (b); i Hopa (og b), VAgder; i Houpi, SætB.; i Hoopes, Tel.; i Hoob´r, Ned. (Froland.).

hopa (oo) v.n. falde i Staver; blive eller være (sidde) sløv; ogsaa: blive affældig; omtrent = homa, huma. Romsd. (Vestnes, Bolsøy, Oosmark). – hopen adj. sløv; affældig, især af Alder. Romsd. (Bolsøy). – hoopne v.n. blive "hoopin". Romsd.

"hopa (o') v.n. trække sig tilbage, gaa baglængs". A. hopa og hoba VAgder; hop(p)a Shl.; haap(p)e Vestfold; hapa, haabba, habba og appa, Smaal.; apa Hall. (Nes, Gol). "Hopa attyve", men "homa te Leess", Li. (Eikin). 3) v. a. = attra, ryggja. Smaal.: hapa. "Hapa Mærra". "Hap, hap!".

hopast (oo) v.n. (ast), passe ihob; møde godt (tæt) sammen, falde i hinanden; især om fraskilte Dele. Sfj. (Førde). "Da hoopast gott" = høver godt. – hoo(m)me skal betyde d. s. Sfj. Se huma.

Hopeteig (oo) m. uskiftet "Teig".

Hopheng (oo) m. Sammenhæng. Romsd. Ndm.

hopja etter v. efterligne. Hard. Se hapa.

"hoppa". A. 2) v.a. "h. Gal", jf. kliva G. Østl.

Hoppe (o') n. Sted, hvor der maa hoppes. VTel. (Moland): Hoppi.

Hoppegubbe (oo) m. Kop Kaffe med Akvavit i. Rom. Smaal. Ogsaa: "Ooppegubbe". Maaske til huppa.

Hoppeil (o') m. regelmæssigt tilbagevendende Hovedpine. Tel. (Mo, Skafsaa). For Hovudpeil?

Hoppetossa f. Padde, Tudse. Vestfold: Haappetaasse. Se Hopp, Tossa. Sv. Diall.: Hooppetoossa.

hore (o') og hori, hvor; se kvar.

Horg f. en rask driftig vel dristig og lidt uvorn Kvinde. Sogn, Li. (Eikin). Se de flgg.

"Horg f. 1, Hob, Flok". A. Jæd. 2) Røre, Virvar; Forvirring, Sandseløshed. Jæd. Nfj. "I ei Horg, i Horgjo", i een Røre. Jæd. "Eg foo(r) i Hor´jenne" = i Ørska. Nfj. (Eid). "Vere (vase, snakke) burt i Hor´jenne, i Hor´ja, i Horg", fantasere, snakke hen i Taaget. Nfj. (Innvik, Stryn, Honndal). "Vere (snakke) burt i Horg aa Hei", d. s. Nfj. (Eid, Innvik). "Snakke burt i Hörg aa Heim", d. s. Nfj. (Gloppen); og "i Hyrg aa H.?" Se Hyrg, Hyr. "Folk i Haug o Horg"; se Haug. I disse Forbindelser med "Hei" og "Haug" synes Ordet at røbe sig som eet med flg. I Svenske Dialekters "harg, horg m. dvs. stenhop, stenhøg" er vel en ældre Bet. bevaret; G. N. hörgr Stendynge.

"Horg f. 2, Bjergknold. Voss". A. "Horg" har gjerne steile Sider og flad Top. Hard. Sæt. Voss. "Horgje(e)" er Navn paa en steil Ø i Ryf. "Horgja", Navn paa et steilt Bjerg i Rbg. (Iveland). 2) Flertal: nøgen Fjeldflade med mange fladtrykte steile Høie. Shl. (Etne): "Horjer". – "Han sprangg yve Höug aa Horg"; Hard. (Kvamm, Ullensv.). "Eg heve fari Haug o Horg"; Sæt. Se Haug, Horg 1, og horga adj.

horga (o') adj. el. Genetiv af Horg: lodret, meget steil. Hard. Ryf.; Røldal: horge. "Da va horga Nuut´n utfyre". "Detta utføre horga Nuut´n". "Geita gjæng i horge Nuutn". "Roo mitt paa horge Fjedle". "Sigla paa horga Lande". "Paa horga (D)jupno = paa Braaddjupe; Ryf. Jf. holga. "Horga Heiæ" og "Horgaheiæ", det
vilde Høifjeld med dets mange "Horger". Se foreg. Jf. horva.

horgja? 1) v.n. (ar), fare afsted i Sandseløshed og uden Med, tumle afsted. Jæd. (Klepp, Høyland, Time, Haa). "Horja paa". "Folen horja fælt tee". "K'æ du gaar aa horja ette?" 2) "horje ihob" v.a. samle skjødesløst og i Hast. Ma. (Vennesla). Jf. hyrja.

Horgja f. fripostig Slatte. Jæd. Jf. Horg.

horgjen adj. sandseløs; fortumlet; ør; distrait. Jæd. "Han snakka horje (n. el. adv.) aa sutle aa meiningslöust".

Hor(g)jaal (o') m. Flok, Slæng, Pak = Hurv, Herkje. Tel. (Laardal, Rauland, Kvitseid). Hörjaal Tel. (Bø, Selljor; Wille). Maaske til Horg f. (G. N. hörgr, m.).

Hor(g)jaata? f. uordentlig Flok; Flok Pak; ogsaa: stor uordentlig Masse. VNed.: Horjaade, Orjaade; ogsaa meddelt: Ørjode. Jf. Horg. – Horjaada se Hyrjaata.

Horjaala (o') f. en yderst tosset og naragtig Kvinde = Jaala. Tel. (Kvitseid, Laardal, Rauland). – Her(r)jaale (e') f. d. s. Tel. (Eidsborg). – Hor(r)jure (o') omtrent d. s. men mere vild. Tel. (Kv. Sellj. Eidsb.).

horje, horkje, hörkje se korkje.

"Hork f. Baand osv." A. "Viiuhork", Gbr. Hall. 2) Vidjering til Stopper om Sledemede. Sogn, Gbr. og fl. I Sogn (Lustr) med Flertal: Her`kje. 3) svagelig, skrøbelig Person. Hall. (Aal). Ogsaa: slusket klædt Kvinde. Hall. (Nes).

Horka f. Perca cernua. Vestfold (Dramn): Hörke. Se Hork, A.

Horkje m. en dygtig Karl, som er noget af en River. Innh. (Verdal, Skaun). Hurk m. d. s. Innh.

horkla (o') v.n. = hokla (se d.), kippa. Sogn.

Horm (o') f.? noget høist regelløst eller ualmindeligt; noget overvættes; især: noget urimeligt, noget forskrækkeligt; Uføre, Vildmark; omtrent = Horv, se d. Li. (Eikin, Fjotland). "Slaa øuti Horm´æ", slaa (meie) paa et urimeligt Sted. "Du fere øudi Hormæ", du bærer dig ravgalt ad. "Han kom räent bort i Hormæ", kom hen i Uføre, (ogsaa overført). "Eit Horma Tak", et vældigt Greb (Tag). Ryf. (Nærstrand). Dunkelt, som de flgg.

hormeleg (o') adj. 1) høist regelløs eller ualmindelig; overvættes; især: urimelig. VAgder. "Dæ va hormelig!" rent urimeligt = utav Lei(d)æ. "Ai hormelig Li", om en Lid som det var urimeligt at meie i. 2) sygelig og forkommen udseende; næsten = pjuskutt. Tel. (Raul. Vinje). "Hormelege o r uvelege". – Hormeligheid f. noget overvættes noget, osv. VAgder.

hormelege adv. ualmindeligt, overvættes (urimeligt). VAgder, Røldal. "Hormelig ring´e". "Køyra hormelig foort". "Han leet hormelig væl øve den Kyra", Røldal. Ogsaa: "hormeligt", Røldal. G. N. hörmuligr, bedrøvelig; "harmelig" er i VAgder = tregeleg.

"Horn n. Horn". A. "Ha ein paa Hodn´e" (sing.) eller "paa Hodn´o, Hodn´a (plur.)", have En til Nar, Jæd. (Time), Røldal. "Han kryb´e (gaar) att i Hodn", eller "i Hodn´e, i Hodn´aa", han blir affældig. Ryf. "Dæ gjæng ein i Hönn", det gaar En imod. Tel. Bø); meddelt. – 6) en latterligt storagtig Person. Solør.

hornast v. recip. stanges. Dal.: hodnast.

Hornbasse m. 1) Væder med store Horn. Ryf.: Hodna-. 2) Ræge, Squilla?. Ryf.

hornende adv. som Horn. Tel.

Hornfyrkja f. Pige som gjør sig latterlig ved sin tossede Storagtighed (Vigtighed). Østerd. (Rendal, LElvdal): Hönnførkje. – Horngut m. naragtigt vigtig Dreng. Østerd.: Hönn-. Se Horn 6).

Horngeir m. 1) Hornfisk, Belone vulgaris. Dal. (Sokndal): "Hodnjeir"; VAgder (Halsaa, Vanse): "Honnjeir". Skal paa Island hedde geirnefr. Horngeira f. d. s. Ma. (Valle, Sygne), Ned. ("a(v) de hu gjæng o geire i Vann´e"). – 2) Vandfirben, Lacerta. Ma. (Bjelland, Øvrebø). Horngeira f. d. s. Ma. (Øvrebø, Hægel.): "Honnjeire". – Hoorngjæl f. = Horngjæla. Vestf.

?Horngip m. Ræge, Squilla. Nordl.: "Haannjiip". – Hornku f. langhornet Bille. Rom.

Horngreive m. hornet Vædder. Tel. Se Greive.

hornklaka v.n. fryse til Hornets Haardhed. Ogsaa: honnende klaka Tel. (Rauland).

Hornkrase m. 1) hornet Væder. Østerd. (Tynset). 2) en vilter og ubeskedent paagaaende Person. Østerd. (Tyd. Fold. Rend.). Se Horn; Krase.

"Hornlad n." A. Honnla, Voss.

hornsaga adj. med afsavede Hornspidser. Helg.

Hornsil (ii) m. Hundesteile, Gasterosteus. Nfj. (Stryn, Breimn): Honnsiil og -siile. G. N. hornsíl, f. Se Hornsyl. Brugt som Skjældsord = Honntosk, Tosk!

Hornskeiva f. om et Hus: Skjævhed i Hjørnet "Horn". Voss. "Bäinka Honnskjäivo".


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   73   74   75   76   77   78   79   80   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə