A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Aavok (o’) f. Hul i Isen ved en Aas Indløb. Tel. (Rauland, Selljor). Aavoka



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə8/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   4   5   6   7   8   9   10   11   ...   219

Aavok (o’) f. Hul i Isen ved en Aas Indløb. Tel. (Rauland, Selljor).

Aavoka (o’) f. Søvnløshed = Aarvoka. Sæt. Tel. (?Svein.). Auvoga? Li. (Kvin). "Aivoka" i Ma. er for "Einvoka".

aavreida se avbregda. – aavæli se avvæle.

aaværig adj. 1) ulysten paa at gjøre noget; krympende sig = kvidefull. Sfj. (Førde). 2) undseelig, bly = haavar. Nfj. (Aalfoten, Gloppen, Stryn). Ogsaa: "haavæ´rige, haaværuge, haavæ´ren", Nfj.; og "aavæ´rin" Nfj. Sdm. Minder om haavar og uværug.

B.
ba (fyre), se bada.


Bad n. Anstrængelse, Dyst, Kamp, Strid. Dal. Li. Ma. Rbg. Sæt. Ned. Tel. "Aa ja, her æ Ba!" her er Møie og Strid (i denne Jammerdal). "Tevleba", anstrengt Arbeide; "Slaastba", svært Slagsmaal; "Oteba", svær Dyst; "Hunde-Ba", fælt Spektakel. Se disse. – "I eitt Ba", uafbrudt. "Me kvild' ikkje te Middags, men heelt dæ i eitt Ba, te me va færuge". "Han flyge her i eitt Ba ette Jentaa", i eet væk. Hedder ogsaa "i eitt Ote-Ba", (Tel.), "i eitt Va-i-Ba", "i ei Sau(d)", "i ei Otu", "i ei Bløyte", "i ei Hitu" (Eng. at a heat) og fl. Jf. ældre D.: Bad dvs. Kamp; Sv. Diall. ba og badd dvs. tag, strid, gång. Se bada.

bada v. a. (ar) 1) bringe af Lave ved Tryk; nedknuge, nedlægge. Nfj. (Eid). Kun som: "bade nee". "Regne bada nee Aakrn, Grase". "Ikkje bada nee Sængja!" Andre Steder: "bana". 2) "ba'a, badde, batt", ælte, knade = knoda. Dal. (Hæskestad). "Ba'a ihob". "Ba'a Ost". 3) v. n. stampe, ælte. Dal. "Han gjekk aa badde i Fæne". – 4) "ba fyre", undgjælde, lide for. Shl. (Kvinherad, Stord). "Han laut ba føre". Ældre D. bade ud for; T. ausbaden.

badda v. n. (ar) bemøie sig uden tilsvarende Virkning; tumle; slæbe. Li. (Eikin). "Badda mæ Høye". Jf. bada.

baden adj. lummervarm. Ndm.: "ba'in". Se Bade.

"badna v. n. blive halvtør". A. Nfj. (Eid). 2) visne, om Planter, helst afskaarne. "Bloomen bana burt". Gbr. Romsd. Sogn, Nhl. 3) v. a. tørre halvt. "Solæ bana Høye; Høye æ bana". Voss (Eksingadal).

Badost m. = Knodost. Dal. "Ba-". Af bada.

"Badstova f." A. Basstu, bestemt "Basstuæ". Li. (Fjotland). Basstäue er til at tørre Lin i, "Kjoone" til at tørre Korn. Smaal. – Minder om en ældre Bet. haves i: "Dæ va e svare Basstäue", det var en hed Dyst, haardt (hedt) at udstaa (staa i); Smaal. Og i "Riisbasstu" og "Luusbastu", begge forældede, om en hed Badestue, Trondh. (Frosta); og i "Riisbasstu" = Prygl. Østerd. og fl.

Bagge m. 2) en tyk og plump Figur". A. Ryf. Dal. Li. Ma.: "Baggje", om velnærede Personer. 3) "ein lystig Baggje" lystig Fætter. Li.

baggeleg adj. og adv. klodset; hinderlig, besværlig, tvær(t). Tel. (Hovin, Tinn). "De gjæng baggole". Se bagga, Bagge.

baggen (gj) adj. formet som en "Bagge" – Bylt osv. #-; jævnt tyk; om f. Eks. et uldrigt Faar. Dal. og fl.

"bagla v. n. (ar) slæbe, kludre". A. 2) falde (gaa) forkeert, hinderligt, tvært. Tel. "Dæ bagla so te for meg". – Hertil: Bagl m. og Bagla f. Kludrer, Fusker. Tel. (Moland; Wille's Selljor). – Bagl n. Kludder; ogsaa: Uorden, Planløshed, Regelløshed. Tel. (Vinje). – baglen adj. kludrende, klodset; hinderlig, bagvendt, tvær. Tel. (Hovin og fl.) – bagleleg adj. d. s. Tel. (Hjartdal og fl.; Wille). – baglesam adj. forbunden med Hindringer og Ulemper. Tel. (Moland). – Bagletak n. klodset, planløst Tilgreb. Tel. (Moland). – baglutt adj. kludrende, fuskeragtig. Tel. (Laardal). Jf. bangla, bengla, begla, bugla.

baia v (ar, a og dde), 1) vugge et Barn paa Armene. Li (Bakka). Tilhører Barnekammersproget, ligesom daia, haia og fl. 2) vugge eller gynge med Kroppen. Dal. "Han baidde so en Aavast" (Oberst); eller "baidde seg". Jf. ældre D. baje, vanke om.

"Bak n. 3) Afkog osv." A. Hall. 4) Kamp, Dyst. Tel. (ofte i pl. "Bok", ifølge Svein.). Baketak n. d. s. Tel. (Selljor og fl.) – Bakand n. d. s. Tel. (Vinje). "I eitt Bak", el. "Bakand" = i eitt Bad.

"baka v. a. 3) overgyde osv." A. Hall. Modum.

Bakfall n. Bagkrop af slagtet Fæ. Li. (Eikin).

bakfatt adj. 1) indbøiet i Midtryggen = fatt. Helg. (Mo, Vefsn): "bakfjatt". Sv. Diall. bakfatt. Ogsaa: at(t)fjatt; Helg. 2) = stigfatt og flg. ?Helg.

bakfeta adj. om Ski = stigfatt. Salten.

Bakgreide n. = Baksele. Ndm. Se Greide.

"Bakhand f." A. "Væra i Bakhanna", ligge agterud, ikke have holdt Følge. Oslo og fl.

"Bakke, m." A. 4) den flade Mark, Jorden. Østl. B. Stift og fl. "Kasta, slaa, detta i Bakken". "Vera (koma) paa berran Bakkje", være blottet for alt. Shl. 5) Rad af Spadtag i en Torvgrube. Jæd. "Grovo æ fæmm Bakka brei".

Bakkebard n. Elvebreddens Kant mod Fladen ovenfor. Hard. (Ullensv.): "Bakka-bar".

Bakkefylla f. det at en Elv fylder sit Leie indtil Overflyden. Shl. Ryf. Hard. "D'æ reint Bakkafydla idag". "Ja, Elvo gaar i Bakkafydle(ne"; Etne). I Ryf.: "i Bakkafydlo". "Elvæ gjæng mæ Bakkafydle" n. i Hard. (Kvamm); Shl. (Fjellber). Se Stadfylla, Landfylla og fl. Jf. Isl. bakkafullr bredfuld.

bak-keipeleg adj. = andkeipeleg. Sogn.

Bakkemegje n. alvorlig Bakke, skikkelig steil Skraaning. Sdm. (Sande). Jf. G. N. bakka megin. Meddelt.

Bakkestaup n. Vinkelen mellem to hinanden mødende Bakkeskraaninger. Sdm. (Borgund og fl.). Jf. Ermestaup, Gjerdastaup, Gjerdestaup, Staup.

bak-kjonaleg(e) (oo) adv. (og adj.), bagvendt, klodset, ubekvem(t). Ryf. "Du steller deg b.". "Han æ" eller "ber seg so b., at han fær'kje te noken Ting". Til "kjona", sysle, ordne?

bak-kjonsleg (oo) adj. afsides og ubekvemt liggende = avlendt. "Gar´n ligge so bakkjonsligt at dæ skin'kje anten Sol hell Maane". Røldal. bakjonsaleg d. s. Ryf. Shl. bakkjont d. s. Ryf. bakkjontaleg d. s. Ryf.

bak-kjømele(g) adj. og adv. = avlendt. Hall.

baklendt adj. = avlendt. Shl. Ryf.

baklengjaleg adj. = foreg. "Gar'n æ so baklengjaleg, ligge so baklengjes". Ryf.

"baklengjes adv." A. forkeert, tvært. Vestfold.

bakla v. kludre; fuske; omtr. = bokla, bagla. Bakl n. Kludder, Fuskearbeide. Helg.

Baklot (o') n. den opadbøiede Fortsættelse af Kjølen i Bagstavnen; vel eg. Bøiningspunktet "Lot". Helg.: Baklaat(t).

"Bakola f." A. Bakaola, Voss. Bakool f. Røraas. G. N. ól og ál Rem. Bak-kjøle f. Vald. Hall. Bak-kjeel n. Tel. (Selljor). Bakhylle f. (n.), Smaal.

Bakrakkar m. enslags "Rakkar" (Kaartspil).


bakrida (ii) v. n. (reid) veie eller drage bagover. "Skreppaa bakriie". Ma. (Aaserall).

Bakrøde n. det bageste Ro-Rum i Baad. Gbr. Vald.: "-røe".

Baksigla f. Rummet bagved Masten. Helg.

bakskjeftaleg(e) adj. og adv. bagvendt; klodset; tvær(t). Ryf. Se bakkjonaleg.

baksluntaleg(e) adj. og adv. uberegnet, ubeleilig; ligesom slængende ind bagfra. Ryf. Shl. "So baksluntalege so du kjæm mæ dæ!" Se slunta, hovsluntaleg.

Baksmeis m. "kaam(m)a i Baksmeisn" = k. i Bakmessa. "Ha i B.", have i Reserve. Oslo, Smaal. – Bakmeis ." A. 2) d. s.

Bakspenning og -ar m. Hest som vil a) slaa bagud, b) gaa baglængs. Nord.

Bakst m. for Bakstr. Hall. og fl.

Bakste-rull m. liden Rulle, hvormed Leven rulles paa Panden. Vestfold.

Bakstesmak m. Smag efter Bagning. Li. – Bakshyll' f. dvs. Bakstrhella. Ndm.

Baksøle n. = Baksøla. Hard. Voss.

"baksølt adj." A. Jæd. baksøylt, Hard.

Baksøyld f. = Baksøla. Hard. Voss.

Baktaa f. 1) bagudvendt Taa paa Fugle. Helg. og fl. 2) bagre Hage paa Hestesko. Voss.

Bal f. Ballie. Sæt. Bale f. Gbr.

"Bal n." A. "I eitt Bal", se Bad. Shl.

bal-, i Sammensætninger, om det voldsomme: Balel(ee) n. voldsom Byge. Rbg. – Bal(l)regn n. Styrtregn; bal(l)rigna v. styrtregne; Bal(l)vedr n. voldsomt Regnveir. Rbg. Li. (Eikin),Dal. – bal(l)skrika v. (skreik) = illskrika. Li. (Kvin: "g"). – Hører maaske til bala ("de balar o rigner, balar paa"; Sæt.), eller, siden det undertiden høres med kort A og langt L, til G. N. ballr ubændig, skadelig (el. til böl, Skade?); jf. skadgod osv. Jf. dog ogsaa Isl. bálvidri. – balram-, styren-, stækjen, se disse.

"bala v. buldre, tumle". A. Hall.; Gul. "Stjør.: baalaa og bal'. Ogsaa: tale uartikuleret, som en Beruset, Rom.; vrøvle larmende, Stjør. – Bal(e)kagg m. En som "balar"; Stjør. Gul.; og Baalaakagg.

"baldra v." A. 2) tale utydeligt: uartikuleret, læspende og dl. Østerd. Jf. bala, bjaldra. 2) kludre, slæbe. Hard.

Baldrsnævr f. den tykke ujævne Bark, som danner sig paa Birk efterat Barkhinden (Nævr) er tagen af. Vald. (Vang). Baldrnævr d. s. Shl.

[balga v. regne voldsomt. Jæd. – Ned. Rbg.: "balje nee". Af T. Balge, en Ballie?

Balk m. Udrede, Forvikling, Knude. Sogn. "Noti æ komi i äin Balk", se flg.

balka v. a. 1) rulle mellem Hænderne. Sogn. Hertil: Balkeljos n. Lys som ikke er støbt, men rullet mellem talgede Hænder. Sogn. 2) kludre, faa istand paa en Maade. Sogn. "Æ du go te balka da te?" Se balka, A.

"balkutt adj. møisom, besværlig". A. NBerg.: "da gaar balkete". YNamd.: "D'æ so balkaat, e fær (fee) de'kje te", forviklet.

"Ball n." A. Smaasyslen, Kludren. Dal. Jæd.: "Badl". Til balla, kludre.

Ball m. stump Forhøining langsad et skarpt Redskabs Eg, fremkommen ved uheldig Hvæsning. Vestfold, Ned; Sæt.: Ball´e (ikke dd); Dal.: Badl. Se bell. – balla adj. "Ljaa´n æ for mykje balla".

Balle m. en Bold. Sæt.: Balli; Dal.: Badle. "Snjoballi" (ikke dd).

balram adj. vild og stærk, ustyrlig = balstyren. Jæd. Dal. "Hest´n æ so b." Se bal-.

Bals n. Slæb = Bal; Søl. Til balsa.

"balsa v. n. (ar) slæbe = bala; boltre sig". A. Hard.: "fara aa balsa mæ noko", slæbe. Sæt. Tel.: "balse i Snjor´n, i Søyla", boltre sig. 2) v. a. = balla dvs. sammenvikle, danne til en Bylt. Hard: "Balsa ihop; balsa seg te mæ mangje Halsklutar". Nedre Tel.: "bälse ihop". – Ma.: "balsa neer Grase". Sv. Diall. balsa ner og bala ner. bahl, omtrent d. s. Innh. – "balsen adj. møisom". A. Sæt. "balsi Føri", Føre hvori man stamper, plasker. – balsutt adj. = balsen. Tel.

balstyra v. n. tee sig ustyrlig. Tel. Ogsaa basstyre, Tel. (Selljor, Kvitseid). – Basstyrar m. En som "basstyrar". – basstyren adj. = balstyren. Tel.

Balstyre n. en ustyrlig Tingest. Tel. (Vinje). – Balstyring m. d. s. Tel. (Selljor).

balstækjen adj. ustyrlig = barstæk; især om "Graddyr". Hard. Sæt. Jæd. Ma. Bamle. – barstækjen, d. s. Dal. – basstækjen, Tel. (Kvits. Sell. Laard. Mo), Ryf. – bannstækjen, d. s. Ryf.

baltra v. n. 1) svøbe, danne til en Bylt = balla. Gbr. Trondh. "Baltre paa se mange Klæe". 2) boltre sig, tumle, fjase. Gbr.

"bamla v. n. plaske". A. 2) søle. Østl. (Land, Odal). "Bamle aa drekke. Bamle burt Pæ'ing".

bana v. a. (ar) nedknuge, nedlægge = bada. Kun i: "bana nee Aakrn, Grase (Sængja?)" Nhl. (Sund, Haus), Sfj. (Bremang), Nfj. (Breimn). "Regne ha bana nee Aakrn". "Du ha neebana Grase", ved at ligge i det. Vel for badna.

Bandaraust n. (f.) = Bandemun, Gyrdemun. Ryf. Hedder ogsaa Gjer(d)araust. Se Raust. – Bandingsmun m. d. s. Røros: "Banningsmaan".

Bandsveig m. = Bandstake. Røros.

"Bane m." A. 2) haard Død. Li. (Fjotland). – "Banebeig m." A. Sfj. se Barne-. – Baanaahogg n. Banehug. Stjør.

bangla v. = bagla 1) og 2). – banglast v. gaa (for sig, falde til) hinderligt og forkeert, især formedelst Klodsethed. – Bangl m. = Bagl m. Bangl n. = Bagl n. – banglen adj. = baglen. Ma. Sæt. "Dæ va ei banglæ Reis han gjoore igjaar". "Ja, alti ska dæ no banglast
eikkoleis for han; alti gjæng dæ bangle for han; han æ no ein Bangl, dæ vi alti vera eikko Bangl mæ'an". (Aaserall). – 3) famle. Num. "Baane bangla etter Pattin". – baangla v., Baangl m. osv. = bangla. Li. (Fjotland, Kvinesdal). "Koss æ dæ du gjæng o baangla?" "Eg baangla meg fram som eg kann". (Pontoppidan: "Bangle, uduelig Mand"). Sv. Diall. bangla.

bangs adj. vanfør og slængende i Benene. Tel. (Moland; Svein). – "Kome baangs mæ noke", komme plumpende med noget. Sfj. (Jølstr). Se bangsa.

bangsa v. n. 1) bevæge sig tungt, plumpende, gyngende og slængende. "Han bangsa o slaang, bangsa o floug". Tel. Jæd. "baangse fram", plumpe frem; Sfj. (Jølstr). 2) arbeide møisomt, larmende og tumlende; tumle (med). Tel. "Me bangsa so længje mæ Stokkj´n te me fekk'n fram". – Bangs eller Bangse m. En som bangsar; en svær tumlende Klodrian. Tel. Isl. bangsi Bjørn. Jf. Bingsa, Bingse, bingsa. – bangsen adj. tilbøielig til at bangsa; lig en Bangse. Tel.

[Bankje m. Bankkasserer. Hard.

bannstækjen adj. ustyrlig. Ryf. Se bal-.

Bar m. Barnaale. Gbr. (Vaagaa). G. N. barr, m. – Barlog m. "Log", Infus, af Barnaale. NGbr.

Bar? m. pidskende Regn- eller Haglbyge. Sfj. (Bremang): Bar´e. Jf. Barvedr, Haglebar, Vassbar.

Bar n. Slag, Prygl. "Faa Bar". Ryf. (Skjold, Nærstrand), Hard. (Ullensvang). Se Bar n. 2. A. Hertil: "Dæ bar (eller bars) i Bar´e mæ dæm", de kom op at slaas. Stjør. – "Gaa i Bar´e" eller "ryyk' i Bar´e", tabe fuldstændig, vise sig fuldstændig underlegen; ogsaa: bli ruineret. Namd. Indh. Ogsaa: "Dæ gikk i Bar´e mæ´n", det gik ud med ham. Stjør. Namd. Maaske til Bar n. 3, Afskrab, A.

Bar n. 4. Hudtaggerne i Hornkvægets Mund. Num. (Nore), Hall. (Nes, Gol), Solør, Odal. "Me maa klyppe Bare i dannan Kyree". Hedder ogsaa "Sveip haar", "Ganer" og Graner". Jf. Bar n. 3, (A).

"bara v. a. 1. banke". A. Ryf. prygle.

"bara v. a. 4. "bare Timbr", kjøre Tømmeret frem af det afhuggede Bar. Tel. (Rauland, Wille).

bara adv. = berre. Rogaland, VAgder.

barbue adj. n. Kun saaledes: "Dæ' kje naa (-kaa) barbui mæ'n", der er intet Tilgreb, Tiltag, hos ham; han har intet Initiativ. Helg. (Bindal, Brønøy). Kampberedt = G. N. bardagabúinn?.

"bard adj. banket". A. 2) medtagen; slidt. Helg.: bart (Vefsn) og bal ("tykt" L, Mo). "Bal a(v) Fillreisa"; (saa meddelt).

"Bard n. 1) Bred". A. Rbg. Ryf. Sæt. Tel. Hard. "Gryta æ hallfløytt, ho hallar meir i de eine Bare". "Koppebar", Sæt.; "Holtebar", Tel.; "Støylsbar, Stoulsbar", Tel.; "Skogbal, Liabal", Hall.; "Elvabar", Hard. "2)." A. Hall. "3) = Bord". Num. "Stort Bal i Kopp´n".

Bar(d)ekrakk m. en lang og bred Bænk, hvis Sæde og Rygstøtte dannes af en udhulet tyk Træstamme. Ma. (Bjelland).

bardfull adj. bredfuld. Ryf.

barfri seg v. rense sig for Beskyldning; forsvare sig (kun) med Munden. Hard. (Ulvik, Ullensvang). Se A.

Bargyv n. Røgen af en Bargøyva f. Røg-Ild, "Gøyve" af Bar. Tel. (Hall. n.?).

Barhane m. Frøkongle paa Naaletræ. Ndm. – Barhøna f. d. s. Romsd. (-e). – Barknyyp(a) f. d. s. Ndm.

barka paa v. tage kraftigt i. Ryf. Og i Sv. Diall.

Barka f. Barkelud. Ndm.: Bark'.

Barkekyle n. Adamseple. Tel. Gbr.; Shl: Barka-. G. N. barkakyli, n. – Barkakjøl m. d. s. Ndm. – Bärkekula f. d. s. Smaal. – Barkaknut m. d. s. Busk. Se A.

barkjøyra v. a. = bara (Timbr). Tel. (Lunde, Selljor).

Barlaks m. en Havfisk; Gadus minutus? Ryf.

"Barlog m. Maltvand". A. Sæt.: Ballog.

"Barm m. 3) Kant". A. Særlig af opskudt Sne, paa begge Sider af Sneplov, Vei. "Snøbarm". Stjør. Selbu, Gul.

"Barn n." A. Baadn, pl. Bodn (o'), Li. Ma.; Hall. og Vald. (ø'); Baan, pl. Bonn (o'), Tel. Sæt. Rbg. Ned. Ma.

barnast v. n. blive Barn (igjen). "Han badnast heimette", begynder at gaa i Barndommen, Hard. (Røldal); "badnast oppette", d. s. Ryf.

"Barndøme n." A. "Gange i Baandømæ = ganga att i Barndomn; Sæt. "Gaa i Baandøm(m)aa", Ma. (Finnsland, Øyslebø), "i Baandømma", Ma. (Holum, Hægeland). – Baansdømi n. Rbg. Sæt. Bansdømmen. Stjør.

Barnebeig m. let Omgangssyge blandt Børn. Shl.: Badna-; Sfj.; Bane-. Se Beig, Barnebægja.

"Barnebein n. Kun i "frao Badnabeine", fra Barnsben af. Hard. G. N. barnsbein.

"Barnebragd f. Barneskik". A. Badnabragd (og -brogd?), Voss; Banbragd, Ndm. – Banebrigde pl., Barnenykker. Barnestreger. Romsd. Sdm. (Hjørungfjord). Banebri n. d. s. Sfj.

Barnebægja f. Barneupasselighed, Plage af dem som Smaabørn pleier at have, f. Eks. for Tænder. Ryf. "Dæi æ saa maange dæi Badnabæiedne". Se Bægja. – Badnabøya f. omtrent d. s. Ryf. Se Bøygja.

Barneiga f. = Barneign. "Utu Baaneigun". Gbr. (Vaagaa). – "Barngjerd f.
d. s." A. Baanegjæl, Smaal. Num. Ringerike, Hadeland.

Barnefagg m. Tel.: "Baanefagge", se Fagg.

Barnegjenge n. Barndomskamerater, Barndomsomgang. Sæt.: Baanegjengji. Se Gjenge, G. N. gengi, Følge, Selskab.

Barnegjenta f. Barnepige. Ryf. "Badna-".

Barnemun m. gjennemsnitlig Aldersforskjel mellem Søsken. Tel. (Moland): Baanemoone.

Barne-oll (o') n. Barnestøi. Ryf. Badna-.

Barnepeil m. Omgangssyge blandt Børn. Nfj. (Breimn): Banepeile.

Barnereig m. kort, slem Børnesygdom. Hall.: Baadnereig, -røyg.

Barnesaarke m. Hudsygdom hos Børn. Hall.: Baadnesaarkji.

Barnesnugg m. Barne-art, Barnenatur, Barnagtighed. Tel. (Øvre og Nedre), "Baane-". Baanesnygg og -snøgg, Follo, Larvik, Hall.; -snøgger, Rom. Se Snugg, Snygg og A.

Barnhus n. 1) Ammestue. Ndm. 2) Hus med Hensyn til Børn. "Stort Barnhus". Nordl.

barnig adj. barnagtig. Dal. (Eikersund, Hedland): badnig.

barnilt adj. n. = barnvondt. Vald. Gbr. baa(d)n-. {MERK: Misprent: har sett inn adj. etter NO, OV}

Barnkoll m. et Kuld Børn. Rom. (Sørum og fl.): Baanköll og Boon-. Se Koll, Kuld.

"Barnlyd m." A. Vald.: Baadnly.

Barnfostr (oo) n. Barnepasser, Barnepige. Ryf.: Bansfoostr, (Suldal, Sand, Nærstrand) og Badnafoostr. – Baanfoost m. d. s. Gbr. (Fron, Vaagaa, Gausdal, Lesja). Baadnefoost m. Hall. G. N. barnfóstr, n. Opfostring.

Barnska f. Barndom. "Gaa i Bannsko", i den anden Barndom. Shl. (Etne). G. N. barnœska, bernska.

"Barnstora (o') f. = Barnsungje". A. Banstöraa, Ndm. (Tingvoll). Banstär(r)aa, Ndm. (Frei, Aure); Banstørje, Romsd.

barre adv. = berre. SætBV. Tel. (Mo, Mol.)

Barre m. Væder. Jæd. Dal.; Østerd. (-ä).

barstækjen, se bal-.

Barelsbrett se Brudlaupsbod.

Barsøle, Barsølskrok, se Bersele.

Barukka. Kun i "koma i Barukka", i Urede. Sogn (Hafslo). For Baraatta?

Bas n. (og m.?), lidet Krat; Klynge af smaa Træer eller Buske, mindre end "Duse". Sogn (Lustr, Aardal, Ladvik). Saaledes: "Einebas, Vierbas". – Base m. d. s. Voss, Sogn (Aurland). "Aorebase, Sprakabase". Jf. Pas.

"basa v. n. og a. (ar), 1) smøre paa; søle, ødsle". A. Særlig: slaa stort paa, forbruge meget, Romsd.; gjøre stor Anstalt med Beværtning = staassa, Ndm.; "baasaa burt Pænga", "baasaa ne Vatn", N- og STrondh. – "3) trælle osv." A. "baasaa (basa?) paa", drive stærkt paa, Gbr. (Øyer). 4) føre (Mad) voldsomt i sig, æde voldsomt. "Basa 'ti se", Vald. Odal. "Baasaa 'ti se", Gbr. (NGbr., Gausdal), Hedm. 5) besinde sig, leve, "have det" = drysja, dusta, stuka. "Tru kosslaisn dai basa no?" Hall. (Aal). 6) snakke meget, vaase. Ndm. – I Tel. (og fl.) er "basa paa" = drive stærkt paa, "smøre paa", overh., med Arbeide, Beværtning, Snak osv. I Tiljævnings-Egnene vil det glide sammen med bosa og busa. – Hertil: Bas n. stor Anstalt = Staass. Ndm. Romsd. se A. – Basa f. 1) en som slaar stort paa. Romsd. og fl. 2) Vaaser. Ndm. (Tingvoll "Bas(s)"). – Basar m. en Tumler, Støier. Hall. (Gol). Basar-ende m. d. s. Hall. Basadøl m., -døle f., -rugg m., -rugge f. d. s. Hall. – Baasaanaut n. en Spilder, Sluger; Trondh. "Baas-naut" (kort aa), Gausdal. – Baasaarauv f. ødsel, uordentlig Kvinde. NTrondh. – "Baasaarøfl" f. en aabenmundet Snakker. Trondh. (Frosta).

basesam adj. ødsel. Stjør og fl.: baasaasam.

"baska v. n." A. baska til, række knapt til, "slaa til". Tel. (Kvitseid). "Fekk du Høye inn idag?" "Aa ja, de baska so te".

"Basme m." A. Gbr. (Vaagaa). I SGbr. (Faaberg), Totn og Birid er "Basme" m. = 30 "Lugu'er" = 60 Traade.

Bassa f. en vældig Figur; om Ko, Hoppe, Træ, osv. Shl. Se Basse. A.

"Basse m. Vel eg. en Bjørn". A. I en Maneformular: "Basse, Basse, du skaa kje faa meir av Bjøllekyri, hell du fær av Grot-tvoro"; Tel. (Selljor). "Bam, Bam, Basse!" til Bjørnen; SætB.

Basse m. Grønsvær, Græstørv. Ryf. (Avalsnes, Tarvastad).

basstyre, basstækjen se bal-.

"basta v. a." A. Ryf. "Basta aa bin(d)a".

Bastebjølla f. Legetøi lavet af to sammenslyngede Bastestrimler. Ma. – Bastekall m. d. s. Tel.

Basterys (y') n. den yderste, løse, Bast. Ma. (Vennesla). Til rysja.

Bastetusta f. Basteknippe, lagt i Søen til Blødning. Nfj. (Stryn). Bastatuust f. d. s . Sogn (Hafslo).

"bata v. n. baade". A. Hall. Sæt.; Gbr.: baataa. – "2) have Fordel af". A. Tel. Vestfold. – "batna". A. Sæt.

[baua paa v. n. 1) gaa høiere op mod Vinden i Bidevindsseilas. Ryf. 2) tage kraftigt i; drive paa. Ryf. "böuga" Ryf. (Tarvastad). Af "Bau" dvs. Bog, Skibsbov. "böue og bröue", Bergens By. Halvveis T.

"Baud f. Bud". A. Røros. "Attreböu".

Bauk n. klodset, uordentligt Arbeide = Root. Sogn, SBerg. Arbeidsbauk n. klodset, tunghændet Arbeider. BStift.
Bauk m. 1) Jordrotte. Busk. Se Moldbauk. 2) utrættelig Arbeider. Tel.

"bauka v. n. 3) skvulpe stærkt". A. "Gryto böukar", foskoger. "4) fare uvarligt frem". A. Hard. Vald. "Han böukar fram, kjeme böukande ("= sjodande")". 5) drive voldsomt paa. Ryf. Shl. Hard. "Böuka paa aa ro"; "böuka aa knova mæ aa byggja". G. N. bauka, rode, tumle.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   4   5   6   7   8   9   10   11   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə