Ivar Aasen Norsk Ordbog



Yüklə 18,04 Mb.
səhifə183/221
tarix04.05.2017
ölçüsü18,04 Mb.
1   ...   179   180   181   182   183   184   185   186   ...   221

takande, adj. passende, til at tage, færdig, fuldmoden, m.m. Høyet er so turt, at d’er takande. (Jf. tøk). D’er ikkje takande i det: man bør ikke engang røre ved det.

Takar, m. den som tager eller modtager noget. Modsat Givar.

takast, v.n. (tekst, tokst, tekest), 1) brydes med hinanden, kjæmpe, stride; ogsaa: trætte, tviste. Dei hava tekest um det lenge. – 2) have Møie, være besværet af noget. Han heve myket til aa takast med. Jf. takast yver: overtage, overkomme, bestride.

Tak-aas, m. en af Langbjælkerne under et Tag. Jf. Aastak.

taken, adj. 1) stærk, haandfast, som tager kraftige Tag. Indh. (takjen). – 2) nem, opvakt, som lærer eller fatter hurtigt. Ork. Jf. tøk.


takeskjerr, adj. sky, bange for at blive greben; især om en Hest, som flygter naar man vil tage den hjem. B. Stift, Hall. Nordl. og fl. Afvig. takskyr, Gbr. Ork.

Takfjøl, f. Tagfjel. Jf. Trod.

Taking, f. Tagen; Optagelse osv. see taka. (Sædvanlig med haardt k).

Takk, f. Tak, Yttring af Erkjendtlighed. Vel ogsaa: Samtykke, Bifald; saasom i Udtrykket “taka til Takka”, dvs. være tilfreds, tækkes med noget. Noget vaklende i Kjøn, tildeels m., og maaskee n., saasom i Forbindelsen “mange Takk”. G.N. þökk, f. (pl. þakkir); Ang. þanc, T. Dank. (Jf. Tokke).

takka, v.a. (ar), takke, give Tak. G.N. þakka. Takka fyre seg: tage Afsked, idet man takker for hvad man har faaet. Takka uppi Handi: takke En ved at tage ham i Haanden. D’er ikkje aa takka honom fyre: ikke noget at rose ham for. Takka ut: tale over et Liig og takke paa den Afdødes Vegne. Selbu. Jf. skila.

Takka, f. Brødpande, Plade at stege Fladbrød paa. Østl. (Andre St. Baksterhella). Jf. Sv. tacka, Jernklump.

takkande, adj. værd at takke; takværdig. D’er ikkje takkande fyre det.

takklaus, adj. upaaskjønnet, som man ikke faar noget Tak for. Takklaus Gjerning er alltid tung.

takksam, adj. taknemmelig, erkjendtlig. (Lidet brugl.).

takla, v.a. (ar), takle (et Fartøj). Eng. tackle, Holl. takelen. – Takling, f. Takkelads.

taklaus, adj. tagløs; ogsaa: brøstfældig el. forfalden i Tagen, om Huse. Takløysa, f. Mangel paa ordentlig Tag.

takleg, adj. antagelig, brugbar. Tel.

Taknæver, f. Birkenæver til Tag.

takom, adv. stundom; s. Tak, 2.

Takrenna, f. Tagrende.

taksett, adj. forlegen, blottet for Midler, lens. Østerd. (Elverum).

Taksig (i’), n. 1) Tagdryp. 2) s. Tadsig.

Taksmaal, n. Brydning; Strid, Kamp. Hall. Gbr. Jf. takast.

Takstein, m. Tagsteen; Tagskifer.

Takster (-str), m. Tagen, Modtagelse; Regel for hvad der skal modtages eller kræves (altsaa Taxt); ogsaa: Regel, sædvanlig Brug. Det plagar vera Takstren: det er den sædvanlige Regel. Falder nær sammen med Taxe (Sv. taxa, Fr. taxe, af Lat. taxare: værdsætte); men kan her opfattes som regelret Afledning af taka, i Lighed med Bakster, Rakster, Vakster og fl.

Takt, f. Tact, Tidsmaal i Musik, og ligesaa i Gang eller Bevægelse. Af Lat. tactus: Berørelse, f. Ex. paa en Streng.

takt, part. tækket; s. tekkja.

Taktorv, n. Tørv at tække med.

Takvætt, f. en vis Vægt af Birkenæver (s. Vætt). Jæd.

Tal, n. 1) Tal, Antal, Mængde. Eit stort Tal. I Flokke-Tal: flokkeviis. I Hundrad-Tal; i Tusund-Tal. Vera ein i Talet. Fylla Talet. G.N. tal: Række. (Jf. Grimm, Gr. 2, 54). – 2) Nummer, enkelt Tal. (Jf. Oddetal, jamt Tal). Ogsaa Taltegn, Talfigur, f. Ex. eit Femtal, Sekstal o.s.v. Tildeels med Fleert. Tol (o’), især i Søndre Berg. – 3) Tælling, Optælling. Taka Tal paa: optælle. Selja paa Tal: sælge efter Tælling, f. Ex. i Tylter, Snese, Hundreder. D’er inkje Tal paa: det er uden Tal, utalligt. G.N. tala, f. – 4) Fortegnelse, Liste, Register (egentl. en Opregnelse). Brugt i Sammensætning som Manntal, Landtal, Salmetal. Jf. Dagetal, Timetal. – 5) Tale, Snak; Samtale. Det vardt ikkje langt Talet: der blev ikke nogen lang Forhandling. Østerd. Tel. (Landst. 640). G.N. tal; Sv. tal. Hertil Talsmann, Avtal, Aatal, Umtal. Jf. Tale. – 6) en Tid, et vist Tidsrum. Meget brugl. i Trondh. Stift og Nordl., især i Forbindelse med “paa”, saaledes: paa Morgontalet, paa Kveldstalet; paa Vaartalet, Sumartalet, Hausttalet. Ogsaa om Aarhundreder, f. Ex. paa Femtantalet, dvs. i Aarene fra 1500 til 1600 (altsaa i det 16de Aarh.); paa Sekstantalet, dvs. i de Aar som begynde med 16 (altsaa i 17de Aarh.). Jf. telja.

tala, v.n. (ar), 1) tale, sige noget; ogsaa: kunne yttre sig, have Evne til at tale. 2) samtale, forhandle om noget. 3) holde en Tale, et Foredrag. Afvig. taalaa, Gbr. og fl. G.N. tala; Sv. tala. (Jf. telja). Tala fyre seg: tale for sig, udtrykke sig. Tala av: aftale, bestemme. Tala i nokot: indlade sig i en vis Forhandling. (“taalaa ti”, Indh.). Tala paa nokot: ymte om, hentyde paa; ogsaa bringe noget paa Bane. (“taalaa paa”, Østerd. Indh.). – I de vestlige og nordlige Egne er Ordet ellers kun lidet brugt, da nemlig et nyere Ord “snakka” er kommet i Veien derfor; imidlertid siges dog almindelig “tala” om at holde en Tale og i enkelte andre Tilfælde, saasom “tala til”, dvs. vække (En som sover); f. Ex. Vaknar du fyrr en eg, so tala til meg. (B. Stift). Jf. mæla, røda, svalla.

Tala, f. Tale, Udsagn; ogsaa Samtale osv., s. Tale og Tola (Tolor).

talande, adj. talende; ogsaa veltalende, som taler godt. Nogle St. talig.

Talar, m. en Taler. Ein god Talar: En som taler godt.

tald, part. 1) tællet, opregnet. 2) overtalt (jf. tiltald, fraatald, avtald). S. telja.

Tale, m. 1) Tale, Omtale. Koma paa Tale. (Nogle St. ombyttet med “Snakk”). 2) Samtale, Forhandling. Koma i Tale. 3) Foredrag, Tale til en Forsamling. – Ordet
bruges ogsaa i et Par andre Former; i de sydlige Egne oftere Tala, f., sjeldnere Tal, n. (Jf. Tola). G.N. tal, n. og tala, f. Sv. tal, n.

Talebruk, n. Talebrug.

taledrjug, adj. langtalende, snakkesalig. I Ork. taalaadryg.

Talegaava, f. Taleevne; ogsaa Talegaver.

Talekunst, m. Talekunst; Veltalenhed.

Talemaate, m. Udtryksmaade; ogsaa Udtale, Egenhed i Talen; Dialektform.

Talenøyte, n. En som man kan tale med. “Han ha’ inte Talanøyte”: han er alene, har ingen at tale med. Østerd. (Ikke meget brugl.).

talerik, adj. ordrig, snaksom.

Talestrøym, m. Talestrøm, Ordstrøm.

talevand, adj. kræsen i Valg af Ord.

Talg, f. Talg, Fedt omkring Indvoldene. Nogle Steder Tolg (Voss, Gbr.), Taag (Sæt.). Isl. tolg; Sv. talg, Nt. Talg, Eng. tallow. Leggja Talg: blive fed, om Dyr. Tæra paa Talgi: tære paa sit eget Fedt, dvs. sulte, lide Mangel, efterat man nys forhen har levet i stor Overflod.

talga, v.a. (ar), 1) bestryge med Talg. 2) talga seg: blive fed.

Talgblæja (-bleia), f. Talghinde omkring Indvoldene (= Netja). Østl.

Talgbær, s. Taagebær.

Talgegras (Bregne), s. Telg.

Talgljos, n. Talglys.

talgstøytt, adj. dækket med en Hinde af Talg eller Fedt; om Kjød. Nogle St. talgastøytt. (B. Stift).

Talgukse, m. Kjød-Meise (= Kjøtmeis). Smaal. og fl. Sv. talgoxe.

talig, adj. veltalende. Rbg.

[Talje, m. Tallie, Heiseblok. Holl. talie.

[Talk, m. Tallerken. Nogle St. Talik og Tallerk. T. Teller, Tellerchen.

talkna, v.n. gispe; snøfte; s. tokna.

Tall, f. Fyrretræ; s. Toll.

talla, v.n. (ar), træde, trampe, sammentræde Jorden ved idelig Gang (omtr. som trakka). Smaal. Jarlsberg.

Talle, m. Grunden i en Faaresti; det sammentrampede Lag som efterhaanden danner sig af Dyrenes Møg med den derpaa udbredte Strøelse. Ogsaa om Gjødsel af Faare- eller Gjedemøg. (Saudtalle, Smaletalle). Temmelig alm. i de sydlige Egne. (Østl. Rbg. Berg.). Nogle St. Tadle; i Sæt. Tadde. Sv. Dial. talle. Jf. Sv. talla: bestrøe med “Tallbar” (Grankviste).

Tallskog, Fyrreskov; s. Toll.

talma, v.a. og n. (ar), 1) plage, besvære; især om en langvarig Sygdom. Sdm. og flere. 2) pine noget frem, bekomme det seent og efter lang Stræben; f. Ex. talma seg nokon Fisk. 3) skrante, hentæres af Sygdom. Oftere talmast. Nordl. Trondh. Sdm. G.N. talma: hindre. Nt. og Holl. talmen: nøle, spilde Tid. – Hertil Talm, n. og Talming, f. Forsinkelse; fortrædelig Langvarighed (omtr. som Pinsla); noget som gaar seent og kummerligt, f. Ex. om Fiskerie. Saaledes ogsaa: Talmafiskja, f. seent og uheldigt Fiskerie. Talmasykja, f. langvarig Sygelighed, langsom Svækkelse. (Formen “Talma” maaskee for Talman).

Talskiva (i’), f. Talskive (paa Uhr).

Talsmann, m. Talsmand. Jf. Fyretalsmann, Maalsmann.

Talstokk, m. Karvestok, Mærkestok for en Optælling. Smaal. og fl.

Taltrar, pl. Pjalter. S. Tultra.

Tam, n. Tæmmelse, Afrettelse, Dressur. (Af temja, tam-de). Denne Hesten heve godt Tam, dvs. er vel tæmmet, eller har lært godt. (B. Stift).

[Tambak, m. Tombak (Metalblanding).

[Tambur, m. Trommeslager. Fr. tambour.

tamd, adj. tæmmet; vant til noget. (Part. af temja). Ogsaa: tam (modsat vild). Hedder ogsaa tamen, Indh. Sjeldnere tam (tam’e). Jf. G.N. tamidr og tamr.

Tame, m. 1) Øvelse, Færdighed i Kunst eller Arbeide. Tel. Hall. og flere. – 2) Vane, tilvant Egenskab. Vald. (Sv. Dial. tamme, tama).

tamen, tæmmet; s. tamd.

Tamp, m. Tamp, Tougstump. (Nt. Tamp). Ogsaa: en langagtig Klump.

tamsa, v.n. (ar), 1) tygge eller æde langsomt; f. Ex. om Heste. Tel. Østl. (Jf. tafsa). – 2) famle efter Ord, tale langsomt og usikkert. Smaal. Andre Steder temsa, tymsa.

Tan, n. 1) Udstrækkelse, Udspændelse. (Af tenja, tan-de). Faa Tan paa eit Skinn: faae det rigtig udspilet. – 2) en Strækkefjel; s. Tane. – 3) Løb, Renden, anstrengt Gang. (Egentl. Udstrækning af Fødderne; s. tenja). Tel. Sogn, Hall. Vald. og fl. Fara i strjukande Tan: løbe af alle Kræfter. Leggja til Tans: tage Tilløb, sætte sig i stærk Fart. Sogn og fl.

tana, v.a. (ar), 1) strække, udspænde (= tenja). Tel. Afvig. taanaa, Indh. (I Hall. tuna). – 2) v.n. løbe, rende (ligesom tenja). Tel.

tand, part. udspændt; s. tenja.

tandla, v.a. og n. (ar), gnave, tygge med Besvær, gumle. Tel. Hall. Egentl. tannla, s. tanna.

tandra, v.n. (ar), skjende, give bidende Ord, yppe Trætte. Østl. Afvig. tantra, Gbr., tjantra, Sdm. Egentl. tann-ra, jf. tanna og tenna.

tandra, v.a. (ar), 1) berøre med Ild, kaste Ild paa. Tandra Laugi: kaste en Glød i Vand, som man vil vaske sig i. (En Skik i forrige Tider). Tel. (Raudland). – 2) tænde, antænde (= tendra). Rbg. Hertil
tandrast, v.n. fatte Ild, antænde sig. (Aaserall). Isl. tandra. Tandring, f. Antændelse.

Tandre, m. Gnist, Ildfunke. Lister, Rbg. (Mindre brugl.). G.N. tandri: Ild.

Tane, m. Strækkefjel, afrundet Plankestump hvorpaa heelflaaede Skind udspændes til Tørring. Sogn, Nordl. og fl. Hedder ogsaa Tan, n. og i andet Kjøn: Tana, f. Helg., Taana, for Tona (o’), Tel., og Tunu, Hall. Ork. Isl. þön, f. þanir, pl. Sv. tana, f.

Tang, n. Tang (Fucus); Søvæxter med glatte og bløde Grene; sædvanlig voxende i et smalt Strøg i Ebbemaalet eller lidt ovenfor dette. Alm. ved Havkanten. I B. Stift: Taang. G.N. þang. Jf. Tare.

tanga, v.n. (ar), samle Tang, f. Ex. til Svineføde. Nogle St. taanga.

Tang-ausa, f. et Slags Krabbe. Shl.

Tangbola, f. opblæst Knude eller Blære i en Tangstilk. Jf. Boletang.

Tangbrosma, f. s. Tangspræl.

Tange, m. 1) Tange paa Kniv eller lignende Redskab; den smale Spids som drives ind i Skaftet. Mest alm. Tangje; i B. Stift Taangje. G.N. tangi; Eng. tang. – 2) Landtunge, en smal Banke som stikker ud i Vandet fra et Næs. (G.N. tangi). Vel ogsaa en Braad eller smal Spids i Almindelighed; jf. Utange og Eitertange (Landst. 135). Nærmer sig til Tagge, ligesom Ange til Agge.

Tangel, m. afstumpede Kviste; Green eller Træ som man har hugget Løvet af. Oftere Tangl, n. Smaal.

Tangfjøra, f. Strandbred med rig Tangvæxt.

Tangfloke, m. en liden Visk eller Dusk af Tang. Ogsaa kaldet Tangflugsa, f. Nordl. Paa Sdm. Taangflugse. I Sfj. Taangfluske.

Tanghævd, f. s. Tangtad.

Tangnaal, f. Sønaal (Syngnathus), en liden Fisk. Nogle Steder kaldet Sjonaal (Sjønaal); i Shl. Grunnaal, f.

Tang-oska (o’), f. Aske af brændt Tang.

Tangrak, f. Tangbæltet i Strandbredden; det Strøg som er bevoxet med Tang. I B. Stift “Taangraand”.

Tangslag, n. særskilt Art af Tang; saasom Boletang, Smelletang og fl.

Tangspræl, m. en liden Fisk, som opholder sig i Tang. (Blennius). Nordl. Nogle St. Tangspril. Paa Sdm. Taangbrøsme.

Tangtad, n. Gjødsel af forradnet Tang.

Tankar, m. Ølkande med en Tud paa Siden. Hall. og fl. Afvig. Taankar, Berg. Stift; Dankar, Trondh., Daankar, Sdm. Vel egentlig Tankard. Eng. tankard; G. Fr. tanquart. Jf. Sv. stånka.

Tanke, m. 1) Tanke, Forestilling. 2) Mening, Hensigt. 3) Eftertanke, Opmærksomhed, f. Ex. Det vil vera ein Tanke med alt, dvs. der behøves nogen Eftertanke ved ethvert Foretagende. Mest alm. Tankje (Fl. Tankar); afvig. Taankje, B. Stift. Er her egentlig et fremmedt Ord, som ikke passer sammen med de gamle og i Grunden beslægtede Ord, som Tokke, Tokk, Tykkje og Tekkje. Jf. tenkja.

tankefull, adj. tankefuld.

Tankelag, n. Tænkemaade. Lidet brugl.

tankelaus, adj. tankeløs, ubetænksom. Afvig. taankelaus’e, B. Stift.

Tankeløysa, f. Tankeløshed; Mangel paa Eftertanke.

tankerik, adj. rig paa Tanker; aandrig.

Tankesetel (e’), m. Tankeseddel; noget at betænke. Han fekk Tankesetel: han blev nødt til at tænke sig om.

Tankestemna, f. Tankegang. Tankens Retning. Ogsaa kaldet Tankeveg, m. (Tel.).

tankevill, adj. forvirret, adspredt.

tanla, s. tandla.

tann (for detta-ne), s. denne.

tanna, v.n. (ar), gnave, bearbeide noget med Tænderne. Nordl. Jf. tandla.

Tannar, m. 1) Tandstikker, liden Pind. Hall. Ogsaa: en Stikke, Splint, Kvist. Sogn, Nordl. Det finst ikkje Tannar til Vid: der er ikke engang en Stikke til at brænde. G.N. tannari. – 2) Straa, Stilk; ogsaa en vis Græsart: Rapgræs (Poa). Indh. (Snaasen). – 3) en Tande, liden Brand eller brændt Stump (omtr. som Snart). Ryf. (Sv. Dial. tanä, tåne. Rietz 734).

Tann-aat, n. Tandkræft, Tæring i Tænderne. Hall. (Til Tonn).

Tannfelling, f. (m.), Tandfældning, Tandskifte (hos unge Dyr).

Tannfjøl, s. Tarre.

Tanngard (-gar), m. Tandgjærde, Tandkreds i Munden. G.N. tanngardr.

Tannkjøld, m. Fornemmelse af Frost i Tænderne; Ømhed ved at smage paa noget koldt.

Tannkjøt, n. Tandkjød. Jf. Gom.

tannlaus, adj. tandløs.

Tannløysa, f. Tandløshed; ogsaa: En som er tandløs.

Tannrot (oo), f. Tandrod i Kjæven.

Tannstikka, f. Tandstikker; jf. Tannar. I Nordre Berg. Tannepotar (o’), m. see pota. (Sv. tandpetare).

Tannverk, m. Tandpine. Nogle St. Tanneverk. Sv. tandvärk.

Tansegras, n. Reinfan (= Reinfarn). Helg. Eng. tansy, Fr. tanaisie (som udledes af Gr. athanasia).

Tansprang, n. stærk Løben, Løb i flyvende Fart. Tel. (s. Tan). tanspringa, v.n. løbe af al Magt. Ryf.

tantra, s. tandra.

Tap, n. Tab, Uheld, det at man mister noget;
især om Fragang eller Formindskelse i Ens Formue. Det gjekk paa Tap: det gik uheldigt; der blev kun Tab og ingen Vinding.

tapa, v.a. (er, te), 1) tabe, gaae Glip af; miste (noget som har Værd, eller som man ikke kan faae tilbage). Han tapte mange Pengar paa det. – 2) v.n. lide Tab, være uheldig, komme til kort. Imperf. lyder tildeels tafte (for tapte), ligesaa Particip taft (tapt). Nogle Steder bruges ogsaa Bøiningen: -ar (tapar) og altsaa Part. tapa(d). G.N. tapa (ar).

Tapar, m. den som taber i en Kamp; ligesaa i Leg eller Spil.

taplaus, adj. skadeløs, som ikke har tabt noget. – taplaust, adv. uden Tab.

Tapp, m. 1) Tap, Pind som tilstopper et Hul. Jf. teppa, Topp, Toppa. – 2) Spids eller Pig, som indfældes i en Skure i Træværk. (Jf. Klauv). Mindre brugl. – 3) en Tot eller Visk, et lidet Knippe, for Ex. af Hø. (Høytapp). Trondh. og Nord. I Ork. Topp. Sv. tapp. Jf. Dott.

tappa, v.a. (ar), tappe, udtappe af et Kar. G.N. tappa.

Tappestrik (i’), n. Tappenstreg (af Tydsk Zapfenstreich). Nogle St. “Tapperstrik”.

Tapphol (o’), n. Talhul, f. Ex. i en Tønde.

Tappmoder, f. s. Toppa.

tar, 1) for tarv (dvs. behøver), s. turva. 2) for taker (= tek), s. taka.

Taralm, s. Torhjelm.

Tare, m. 1, bredbladet Tang (Laminaria); tangagtige Søvæxter med rund Stilk og et bredt Blad i Toppen. Alm. ved Havkanten. I Nordl. tildeels Tarre. G.N. þari.

Tare, m. 2, et Lag af opdrevne Spaaner, Kviste og deslige paa Vandbredden, eller langs Elvene. Sæt. Hører maaskee sammen med det forrige; jf. Tarebruk.

Tareblad, n. Bladet paa en Tarestilk (see Tare, 1). Faa eit Tareblad under Hovudet: omkomme paa Søen, drukne. B. Stift.

Tarebotn, m. Grund som er bevoxet med Tare.

Tarebruk, n. opdreven Tare paa Strandbredden. Nordl. G.N. þarabruk.

Taregreip, f. Redskab (Greb) hvormed opdreven Tare samles til Gjødsel. Sdm.

Tarestaal, n. en tæt Masse eller Skov af Tare i Søen.

Tarestylk, m. Tarestilk. Ogsaa kaldet Tarestokk, og Tarelegg, m.

Taretorsk, m. Smaatorsk med brunt eller rødligt Skind. Ogsaa kaldet Taregjedd, Nordl., og Taremodd, ved Trondhjem. Jf. Grunnung.

Tarm, m. Tarm (= Gorn). G.N. þarmr; T. Darm. Tarmsig (i’), n. Masttarmens Synkning eller Fremfald (Prolapsus); ogsaa om Brok (?).

Tarre, m. en Flage eller Fjelebund at tørre Malt paa. Nfj. I Nhl. kaldet “Tonn” (s. Torn). – Tarrefjøl, f. Fjel i en Tørreflage. Paa Sdm. kaldet “Tannfjøl”, maaskee for Tarnfjøl (?). Sv. Dial. tarre: Stillads at tørre paa. T. Darre. Jf. Terre og terra (2).

Tart, m. 1, Halebeen, Ryggens Fortsættelse i Halen. Tel. S. Rovetange.

Tart, m. 2, en ung eller liden Lax. Sogn, Sfj. og fl. Jf. Svilung.

tart, el. tatt (for: til at): indtil. Østerd.

tarv, behøver; s. turva.

Tarv, f. Fornødenhed; s. Torv.

Tarv, m. en Pjalt; s. Tarve.

tarva, v.a. (ar), behøve, trænge til (= turva). Nordl. – Andre St. tarvast, v.n. blive fornøden, behøves. (Lidet brugl.). G.N. þarfast.

tarvall, adj. trængende. Sdm.

Tarve, m. 1) en liden Sky; især om optrækkende Skyer i Horizonten. B. Stift, Ryf., ogsaa Nordl. – 2) en liden, uanseelig Tingest (omtr. som Pjalt); om Dyr og Mennesker. (Jf. Trave). Hedder ogsaa Tarv. Tel. Paa Sdm. i lignende Betydning: Tarvetol (oo), n.

Tarvende, n. Redskab, Værktøi; Ting som ere nødvendige for at drive et Arbeide; egentl. Fornødenheder. Hard. Voss, Hall. G.N. þarfindi. I Ryf. Tarvelde, n. der ogsaa kan opfattes som Tarv-velde (s. Velde). Andre St. Beine, Bunad, Byrnad; Ambod og fl.

tarvlaus, adj. unødig, ikke nødvendig. (Lidet brugl.). G.N. þarflauss.

tarvleg, adj. nødvendig, fornøden.. (Sjelden).

tarvutt, adj. bestrøet med smaa adspredte Skyer; s. Tarve.

tasa, v.n. (ar), aftage, svækkes, tabe i Kræfter. Smaal. Hall. og fl. Ungdomen rasar, Alderdomen tasar. (Ordsprog).

Tase, m. en Stakkel; s. Tasse.

Taska, f. 1) Taske, Skindpose. Nogle St. Toska (o’), Tel. G.N. taska; dog egentlig fremmedt (T. Tasche; Ital. tasca). – 2) Testikelpung (paa Dyr). Trondh. – 3) Taske, Tøite; om en slu eller trodsig Kvindesperson.

tasla, v.n. gaae sagte (= tusla). Smaal Ellers i Formen tatla: pulse, kludre, spilde Tid med noget. Ryf. Ogsa ved Trondhjem (taltl’). Hertil Tasl (Tatl), n. Puslerie, unyttig Syssel. Ryf.

Tass, m. en Stymper; s. Tasse.

tassa, v.n. humpe, gaae klodset. Solør. (Jf. tasla). Sv. tassa.

Tasse, m. 1) en Stymper, Tosse. Hard. og flere. Nogle St. Tass. – 2) en liden uanseelig Figur; en Stakkel, Vantrivning; f. Ex. om Faar. Shl. Afvig. Tase, Ryf. Jæd. Andre St. Tass, som ogsaa er en benævnelse paa Ulven. Smaal. og fl. Nogle Steder om Bjørnen; s. Maurtass.
Jf. ogsa Toks i Svintoks.

tassen, adj. 1) tosset, taabelig. Hard. 2) uanseelig, dvergagtig. Østl.

Tata, f. s. Poteta.

Tater, m. en Tater, Zigeuner. Sv. tattare; T. Tater. (Egentl. Tatar: En som er kommen fra Tartariet). Hedder ogsaa Taterkall, eller Tatergut. (I B. Stift Tatrekall). Hertil Tatra, f. Taterkvinde. Taterfylgje, n. og Taterlag, n. et Selskab af Tatere.

Tatl og tatla, s. tasla.

Tatt, m. Fiskesnøre; s. Taatt.

Tatte, m. Patte, Kvindebryst. Nordre Berg. Hall. (Jf. Pappe). Nogle St. “Tissa”. Ved Bergen Titta, f. Kopatte (Spene). Sv. Dial. tatte; Eng. teat, Holl. tet, Nt. Titte, T. Zitze.

Taug, f. et Reb, et Stykke Toug. Tel. (Vinje og fl.). G.N. taug. See Tog.

taug, adj. langsom, spagfærdig, som gaar sagte. Tel. Hall. Vald. Vel egentl. dragende eller udstrækkende (jf. tøygja), af et gammelt Verbum tjuga. En mere fremmed Form er “tai”, dvs. sei, utrættelig, udholdende. (Ved Mandal). Jf. Ang. toh (dvs. sei), Eng. tough; Holl. taai, T. zähe, Ght. zág.


Yüklə 18,04 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   179   180   181   182   183   184   185   186   ...   221




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə