26. august 2014 produktresumé for Sevorane, væske til inhalationsdamp
Yüklə 128 Kb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- De hyppigste bivirkninger ( ≥ 10 %) som sandsynligvis er relateret til administration af sevofluran er: kvalme, opkastning, forøget hoste og hypotension.
- Oversigt over de hyppigst forekommende bivirkninger
- Psykiske forstyrrelser
- Hjerte Meget almindelig
26. august 2014 PRODUKTRESUMÉ for Sevorane, væske til inhalationsdamp (Paranova Danmark)
9217
Sevorane
Sevofluran Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer.
Væske til inhalationsdamp (Paranova Danmark)
Universel anæstesi.
Præmedicinering skal vælges efter den enkelte patients behov og efter narkoselægens skøn. Kirurgisk anæstesi Koncentrationen af sevofluran, der gives via en fordamper under anæstesi, skal være kendt. Dette kan opnås ved brug af en fordamper, der er kalibreret specifikt til sevofluran. Induktion Doseringen er individuel og skal titreres til den ønskede virkning og i henhold til patientens alder og kliniske status. Et korttidsvirkende barbiturat eller et andet intravenøst induktionsmiddel kan administreres efterfulgt af inhalation af sevofluran. Induktion med sevofluran kan ske i oxygen eller i kombination med oxygen/lattergas-blandinger. Ved induktion af anæstesi bevirker inspirerede koncentrationer af op til 8 % sevofluran normalt kirurgisk anæstesi på under to minutter hos både voksne og børn. Vedligeholdelse Kirurgiske niveauer af anæstesi kan opretholdes med koncentrationer på 0,5-3 % sevofluran med eller uden samtidig brug af lattergas.
Opvågning Opvågningstiden er generelt kort efter sevofluran-anæstesi. Derfor kan patienterne kan have brug for post-operativ smertelindring tidligere. Ældre: MAC falder med stigende alder. Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Den gennemsnitlige koncentration af sevofluran til opnåelse af MAC hos en 80-årig er ca. 50 % sammenlignet med den påkrævede koncentration hos en 20-årig. Pædiatrisk population Se tabel 1 for MAC-værdier for pædiatriske patienter i henhold til alder.
Sevofluran må ikke bruges til patienter, hvor der er kendskab til eller mistanke om genetisk tilbøjelighed til malign hypertermi. Sevofluran må ikke bruges til patienter, hvor der er kendskab til eller mistanke om følsomhed over for sevofluran eller andre halogenerede anæstetika (f.eks. anamnestisk leverfunktionsforstyrrelse, feber eller leukocytose med ukendt årsag efter anæstesi med et af disse midler). Sevofluran er kontraindiceret til patienter, hvor generel anæstesi er kontraindiceret.
Sevofluran kan forårsage respirationsdepression, som kan forstærkes ved præmedicinering med narkotisk virkende lægemidler eller andre lægemidler, som forårsager respirationsdepression. Respirationen bør overvåges, og hvis nødvendigt assisteres. Sevofluran må kun administreres af personer, der er uddannet i at administrere generel anæstesi. Udstyr til opretholdelse af frie luftveje hos patienten, assisteret ventilation og ilttilførsel samt genoprettelse af hjerte/lunge-funktion skal være umiddelbart tilgængeligt. Koncentrationen af sevofluran, der gives via en fordamper, skal kendes præcist. Da flygtige anæstetika har forskellige fysiske egenskaber, må man kun anvende fordampere, der er specifikt kalibreret til sevofluran. Administration af generel anæstesi skal tilpasses til hver enkelt patient med udgangspunkt i patientens respons. Hypotension og respiratorisk depression øges, efterhånden som anæstesien bliver dybere. Hos følsomme individer kan potente inhalationsanæstetika udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, der medfører et stort oxygenbehov og det kliniske syndrom, der kaldes malign hypertermi. Det kliniske syndrom er kendetegnet ved hyperkapni og kan omfatte muskelstivhed, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse non-specifikke tegn kan også opstå under let anæstesi, akut hypoksi, hyperkapni og hypovolæmi. I kliniske studier er der rapporteret om et tilfælde af malign hypertermi. Deudover er der modtaget post marketing rapporter om malign hypertermi. Nogle af disse rapporter har været letale. Behandlingen omfatter seponering af de udløsende stoffer (f.eks. sevofluran), administration af intravenøs dantrolennatrium (se ordinationsinformation for intravenøs dantrolennatrium for yderligere information vedrørende patientbehandling) samt anvendelse af understøttende behandling. Denne behandling omfatter kraftig indsats for at genoprette normal kropstemperatur, nødvendig understøttende respiratorisk og cirkulatorisk behandling og behandling af unormal elektrolyt-væske-syre-base balance. Der kan opstå nyresvigt senere, og urinflowet skal monitoreres og opretholdes om muligt. Behandling af malign hypertermi inkluderer afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel (f.eks. sevofluran), administration af intravenøs dantrolennatrium og understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere, og urinflow bør måles og opretholdes, hvis det er muligt. Perioperativ hyperkaliæmi Brug af inhalationsanæstetika har været forbundet med sjældne stigninger i serumkalium, hvilket har resulteret i hjertearytmier og dødsfald blandt pædiatriske patienter i den post-operative periode. Patienter med latent såvel som åbenlys neuromuskulær sygdom, især Duchennes muskeldystrofi, synes at være mest sårbare. Samtidig brug af succinylkolin har været forbundet med de fleste af disse tilfælde (men ikke alle). Hos disse patienter sås der også signifikante stigninger i serumniveauerne af kreatinkinase og, i visse tilfælde, forandringer i urinen svarende til myoglobinuri. På trods af ligheden i forekomsten af malign hypertermi udviste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelstivhed eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention til behandling af hyperkaliæmi og resistente arytmier anbefales ligesom efterfølgende evaluering for latent neuromuskulær sygdom. Der er indberettet enkeltstående tilfælde af QT-forlængelse, og de har kun meget sjældent været forbundet med torsade de pointes (som i exceptionelle tilfælde har været fatal). Der skal udvises forsigtighed ved administration af sevofluran til følsomme patienter. Der er indberettet enkeltstående tilfælde af ventrikulær arytmi hos pædiatriske patienter med Pompe’s sygdom. Der bør udvises forsigtighed ved administration af generel anæstesi, herunder sevofluran, til patienter med mitokondriesygdomme. Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af mild, moderat og svær post-operativ hepatisk dysfunktion eller hepatitis med eller uden gulsot efter markedsførin.Der skal foretages et klinisk skøn, når sevofluran bruges til patienter med underliggende hepatiske tilstande, eller som er under behandling med lægemidler, der er kendt for at forårsage hepatisk dysfunktion (se pkt. 4.8). Patienter med gentagen eksponering for halogenerede kulbrinter, inklusive sevofluran, inden for relativt korte tidsintervaller, kan have forøget risiko for leverskade. Under opretholdelse af anæstesi kan en øgning af sevofluran-koncentrationen medføre dosisafhængigt blodtryksfald. Kraftigt blodtryksfald kan være relateret til dybden af anæstesien og kan i givet fald korrigeres ved at reducere den inspirerede koncentration af sevofluran. Der skal udvises særlig forsigtighed, når der vælges dosering til patienter med hypovolæmi eller hypotension, eller som på anden måde er hæmodynamisk kompromitterede, f.eks. på grund af samtidig medicinering. Som det gælder for alle anæstetika, er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå myokardial iskæmi hos patienter med koronararteriesygdom. Patientens restitution efter generel anæstesi skal vurderes nøje, før han/hun udskrives fra opvågningsafsnittet. Patienten kommer normalt til bevidsthed i løbet af få minutter efter administration af sevofluran; indvirkningen på den intellektuelle funktion i to-tre dage efter anæstesien er imidlertid ikke undersøgt. Som det gælder for andre anæstetika, kan der forekomme små humørsvingninger i flere dage efter administrationen (se pkt. 4.7). Patienterne bør informeres om, at aktiviteter, der kræver mental opmærksomhed, så som betjening af motorkøretøjer eller farlige maskiner, kan påvirkes i nogen tid efter universal anæstesi. Udskiftning af udtørret CO2-absorberkalk Der er rapporteret om sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan brand i anæstesiapparatet under anvendelse af sevofluran i forbindelse med brug af udtørret CO2-absorberkalk, især den, der indeholder kaliumhydroxid. En unormalt forsinket stigning eller et uventet fald i koncentrationen af inspireret sevofluran i forhold til fordamperens indstilling kan være forbundet med en for kraftig opvarmning af CO2-absorberbeholderen. En eksoterm reaktion, øget nedbrydning af sevofluran og dannelse af nedbrydningsprodukter (se BESKRIVELSE) kan forekomme, når CO2-absorberkalken tørrer ud, f.eks. efter længere tids tørgasflow gennem CO2-absorberbeholderne. Sevofluran-nedbrydningsprodukter (methanol, formaldehyd, kulilte og compound A, B, C og D) er observeret i respirationskredsløbet i et eksperimentelt anæstesiapparat ved brug af udtørret CO2-absorberkalk og maksimale sevofluran-koncentrationer (8 %) i længere tid ( 2 timer). De koncentrationer af formaldehyd, der blev observeret i anæstesiapparatets respirationskredsløb (ved brug af natriumhydroxid indeholdende absorberkalk), var konsistente med niveauer, der er kendt for at forårsage mild respiratorisk irritation. Den kliniske relevans af de observerede nedbrydningsprodukter i denne ekstreme eksperimentelle model er ukendt.
Da det kun er et lille antal patienter med nyreinsufficiens (serumkreatinin ved baseline større end 1,5 mg/dl), der er blevet undersøgt, er sikkerheden ved administration af sevofluran hos denne gruppe patienter endnu ikke fuldstændigt fastlagt. Derfor skal sevofluran bruges med forsigtighed til patienter med nyreinsufficiens. Neurokirurgi: Hos patienter med risiko for intrakranielle tryk (ICP)-stigninger skal sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende manøvrer som f.eks. hyperventilation. Krampeanfald Der er rapporteret om sjældne tilfælde af krampeanfald i forbindelse med brug af sevofluran. Brug af sevofluran er blevet forbundet med krampeanfald hos børn og unge voksne samt ældre voksne med og uden prædisponerende risikofaktorer. Det er nødvendigt at foretage et klinisk skøn, før sevofluran bruges til patienter med risiko for krampeanfald. Hos børn skal dybden af anæstesien begrænses. EEG giver mulighed for optimering af sevofluran-dosis og kan bidrage til at undgå udvikling af krampeaktivitet hos patienter, der er prædisponeret for krampeanfald (se pkt. 4.4 – Pædiatrisk population). Pædiatrisk population Brugen af sevofluran er blevet forbundet med krampeanfald. Mange af tilfældene er set hos børn fra 2-måneders alderen og unge voksne, og de fleste af disse havde ingen prædisponerende risikofaktorer. Der skal foretages et klinisk skøn, når sevofluran bruges hos patienter, der kan risikere at få krampeanfald (se pkt. 4.4 – Krampeanfald).
Det er påvist, at sevofluran er sikkert og effektivt ved samtidig administration med en lang række stoffer, der almindeligvis bruges ved kirurgiske indgreb, f.eks. CNS-lægemidler, lægemidler med virkning på det autonome nervesystem, muskelafslappende midler, infektionshæmmende midler, herunder aminoglykosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, herunder adrenalin. Adrenalin Sevofluran svarer til isofluran, for så vidt angår myokardiets sensibilisering over for den arytmogene effekt af eksogent administreret adrenalin. Alfa‐og beta‐sympatomimetika, som adrenalin og noradrenalin, bør bruges med forsigtighed under narkose med sevofluran på grund af risiko for ventrikulær arytmi. Indirekte virkende sympatomimetika Der er risiko for akutte hypertensive episoder ved samtidig brug af sevofluran og indirekte virkende sympatomimetiske midler (amfetaminer, efedrin). Beta‐sympatomimetika Beta‐sympatomimetika, som isoprenalin, bør bruges med forsigtighed under narkose med sevofluran på grund af risiko for ventrikulær arytmi. Beta-blokkere Sevofluran kan øge den negative inotrope, kronotrope og dromotrope effekt af beta-blokkere via blokade af de kardiovaskulære kompensationsmekanismer. Verapamil Der er observeret forringet atrioventrikulær overledning ved samtidig administration af verapamil og sevofluran. Calciumantagonister Sevofluran kan medføre udtalt hypotension hos patienter i behandling med calciumantagonister, især derivater af dihydropyridin. Der bør udvises forsigtighed, når calciumantagonister bruges sammen med inhalationsanæstetika på grund af risiko for additiv negativ inotrop virkning. Non‐selektive MAO‐hæmmere Risiko for krise under operation. Det anbefales generelt, at afbryde behandlingen 2 uger forud for operation. Succinylkolin Samtidig brug af succinylkolin med inhalationsanæstetika er i sjældne tilfælde blevet forbundet med forhøjelser i serum kalium-niveauer, som post-operativt har medført kardielle arytmier og dødsfald hos pædiatriske patienter. CYP2E1-induktorer Lægemidler og stoffer, der øger aktiviteten af cytokrom P450-isoenzymet CYP2E1, f.eks. isoniazid og alkohol, kan øge metaboliseringen af sevofluran og medføre signifikante stigninger i plasmakoncentrationen af fluorid. Samtidig brug af sevofluran og isoniazid kan forstærke de hepatotoksiske effekter af isoniazid. Prikbladet perikum Der er rapporter om svær hypotension og forsinket opvågnen efter anæstesi med halogenerede inhalationsanæstetika hos patienter, der har været i langvarig behandling med prikbladet perikum. Barbiturater Administration af sevofluran er forligeligt med administration af barbiturater, som normalt bruges i kirurgisk praksis. Benzodiazepiner og opioider Benzodiazepiner og opioider forventes at sænke MAC-værdierne for sevofluran på samme måde som med andre inhalationsanæstetika. Administration af sevofluran er forligeligt med administration af benzodiazepiner og opioider, som normalt bruges i kirurgisk praksis. Ved kombination med sevofluran kan opioider som f.eks. alfentanil og sufentanil medføre et synergistisk fald i puls, blodtryk og respirationsfrekvens. Lattergas Som det gælder for andre halogenerede, flygtige anæstetika, falder sevoflurans MAC-værdier, når det administreres i kombination med lattergas. MAC-ækvivalenten reduceres ca. 50 % hos voksne og ca. 25 % hos pædiatriske patienter (se pkt. 4.2 – Vedligeholdelse). Neuromuskulære blokkere Som det også gælder for andre inhalationsanæstetika, påvirker sevofluran både intensitet og varighed af neuromuskulær blokade med ikke-depolariserende muskelrelaksantia. Når sevofluran bruges til at supplere alfentanil-N2O-anæstesi, forstærker stoffet det neuromuskulære blok induceret af pancuronium, vecuronium eller atracurium. De dosisjusteringer, der er påkrævet for disse muskelrelaksantia, når de administreres sammen med sevofluran, svarer til de dosisjusteringer, der er påkrævet, når de administreres sammen med isofluran. Sevoflurans effekt på succinylkolin og varigheden af depolariserende neuromuskulær blokade er ikke undersøgt. Hvis dosis af den neuromuskulære blokker reduceres under induktion af anæstesi, kan det resultere i forsinkelse af den tilstand, der er passende for endotrakeal intubering, eller i utilstrækkelig muskelafslapning, da den forstærkende effekt af den neuromuskulære blokker ses få minutter efter, at administration af sevofluran er påbegyndt. Blandt de ikke-depolariserende midler er vecuronium-, pancuronium- og atracurium-interaktioner blevet undersøgt. Hvis der ikke foreligger specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages:
og
Graviditet: Ved reproduktionsforsøg udført på rotter og kaniner med doser på op til 1 MAC fandt man ingen tegn på, at sevofluran skulle forårsage fosterskader. Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser blandt gravide kvinder; sevofluran bør derfor kun bruges til gravide, hvis det er strengt nødvendigt. Veer og fødsel: I et klinisk forsøg er det påvist, at brugen af sevofluran til anæstesi er sikkert for mødre og børn under kejsersnit. Sikkerheden ved brug af sevofluran ved veer og vaginal fødsel er ikke dokumenteret. Sevofluran har som andre inhalationsanæstetika en afslappende virkning på livmoderen, hvilket øger den potentielle risiko for blødning fra livmoderen. Der skal foretages et klinisk skøn, når sevofluran anvendes ved obstetrisk anæstesi.
Erfaring savnes. Det vides ikke, om sevofluran eller dets metabolitter udskilles i modermælk. Der skal udvises forsigtighed, hvis sevofluran administreres til ammende kvinder. På grund af manglende dokumneteret erfaring, bør kvinder rådes til at ophøre med amning i 48 timer efter indgift af sevofluran og og til at kassere mælk produceret i dette tidsrum.
Ved reproduktionsforsøg udført på rotter og kaniner med doser på op til 1 MAC fandt man ingen tegn på, at sevofluran skulle forårsage nedsat fertilitet.
Ikke mærkning. Patienterne skal informeres om, at den mentale årvågenhed, der er påkrævet for at udføre aktiviteter som f.eks. betjening af et motorkøretøj eller en farlig maskine, kan være nedsat i et stykke tid efter generel anæstesi (se pkt. 4.4).
Som det gælder for alle potente inhalationsanæstetika, kan sevofluran forårsage dosisafhængig kardiorespiratorisk depression. De fleste bivirkninger er milde eller moderate samt forbigående. Kvalme, opkastning og delirium er observeret i den post-operative periode, hvilket er almindelige følgevirkninger efter et kirurgisk indgreb og generel anæstesi, der kan skyldes inhalationsanæstetika, andre lægemidler, der er administreret under eller efter operationen, samt patientens respons på det kirurgiske indgreb. De hyppigst rapporterede bivirkninger er: Hos voksne patienter: hypotension, kvalme og opkastning. Hos ældre patienter: bradykardi, hypotension og kvalme. Hos pædiatriske patienter: agitation, hoste, opkastning og kvalme.
Alle bivirkninger, der i det mindste er potentielt relateret til sevofluran i kliniske forsøg og på grundlag af erfaringerne efter markedsføringen, vises i nedenstående tabel i henhold til MedDRA-terminologien efter systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppigheder anvendes: meget almindelig ( 1/10); almindelig ( 1/100 and < 1/10); ikke almindelig ( 1/1.000 og < 1/100); sjælden ( 1/10.000 og < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000), herunder enkeltstående indberetninger. Bivirkninger efter markedsføringen indberettes frivilligt fra en population med ukendt eksponeringshyppighed. Det er derfor ikke muligt at estimere den egentlige forekomst af uønskede hændelser, og hyppigheden er "ikke kendt". Typen, sværhedsgraden og hyppigheden af bivirkninger hos patienter, der fik sevofluran i kliniske forsøg, var sammenlignelige med bivirkningerne hos patienter, der fik referencelægemidler.Bivirkningsdata fra kliniske forsøg og erfaringer efter markedsføring.
1 Se pkt. 4.8 – Beskrivelse af udvalgte bivirkninger. 2 Se pkt. 4.4. 3 Se pkt. 4.8 – Pædiatrisk population. 4 Der har været meget sjældne indberetninger om hjertestop i forbindelse med brugen af sevofluran efter markedsføringen. 5 Der er rapporteret om lejlighedsvise tilfælde af forbigående forandringer i leverfunktionstest ved brug af sevofluran og referencelægemidler. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger Forbigående stigninger i serumniveauerne af uorganisk fluorid kan ses under og efter sevofluran-anæstesi. Den maksimale koncentration af uorganisk fluor nås normalt i løbet af to timer, efter at sevofluran-anæstesien er ophørt, og vender i løbet af 48 timer tilbage til niveauet før operationen. I kliniske forsøg er forhøjede koncentrationer af fluorid ikke blevet forbundet med nedsat nyrefunktion. Der er sjældne indberetninger om post-operativ hepatitis. Derudover har der været sjældne post-marketing-indberetninger om leversvigt og levernekrose, som har været forbundet med brugen af potente flygtige anæstetika, herunder sevofluran. Den faktiske forekomst og sevoflurans sammenhæng med disse hændelser kan imidlertid ikke fastslås med sikkerhed (se pkt. 4.4). Der er sjældne indberetninger om overfølsomhed (herunder kontaktdermatit, udslæt, dyspnø, hvæsende vejrtrækning, ubehag i brystet, hævelse i ansigtet eller anafylaktisk reaktion), især i forbindelse med langvarig, erhvervsmæssig eksponering for inhalationsanæstetika, herunder sevofluran. Hos følsomme individer kan potente inhalationsanæstetika udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, der medfører et stort oxygenbehov og det kliniske syndrom, der kaldes malign hypertermi (se pkt. 4.4). Pædiatrisk population Brugen af sevofluran har været forbundet med krampeanfald. Mange af disse er opstået hos børn fra og med 2-måneders alderen og unge voksne, hvoraf de fleste ikke havde nogen prædisponerende risikofaktorer. Der skal foretages et klinisk skøn, når sevofluran bruges til patienter, der er i risiko for at få krampeanfald (se pkt. 4.4). Indberetning af mistænkte bivirkninger Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: sst@sst.dk
Behandling: Symptomatisk. I tilfælde af tilsyneladende overdosering skal der tages følgende forholdsregler: Afbryd administrationen af sevofluran, sørg for frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med oxygen, og oprethold tilstrækkelig kardiovaskulær funktion.
B.
N 01 AB 08 - Anæstetika, halogenerede kulbrinter 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Sevofluran er et inhalationsanæstetikum, som giver en hurtig indsovning- og opvågningsfase. MAC (Mindste Alveolære Koncentration) er for børn under 3 år: 2,6-3,3 %, børn over 3 år: 2,5%, voksne omkring 25 år: 2,5 %, voksne 40-50 år 1,8-2,2 % og voksne over 60 år: 1,4-1,6 % (i ren ilt, værdierne er knapt halverede i 65 % N2O). 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Sevofluran har en ringe opløselighed i blod og væv, hvilket medfører en hurtig opnåelse af tilstrækkelig alveolær koncentration til at give anæstesi og en efterfølgende hurtig elimination til anæstesi ophør. Hos mennesket metaboliseres <5% af absorberet sevofluran i leveren til hexafluorisopropanol (HFIP) med frigivelse af uorganiske fluorider og kuldioxid (eller et monokarbonfragment). Så snart HFIP dannes, konjugeres det hurtigt til glukuronsyre og udskilles med urinen. Den hurtige og omfattende lungeelimination af sevofluran minimerer den mængde, som er tilgængelig for metabolisering. Sevoflurans metabolisme induceres ikke af barbiturater. Disulfiram hæmmer metaboliseringen.
- 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Ingen.
Ingen.
3 år.
Må ikke opbevares over 25oC. Opbevares i original pakning.
Plastikflaske foruden glasflaske.
Sevorane skal administreres med en fordamper, der er kalibreret specielt til sevofluran, og med anvendelse af et påfyldningssystem med en nøgle, der er udformet til Sevorane specialfordamper eller andre påfyldningssystemer, der egner sig til Sevorane specialfordamper. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Paranova Danmark A/S Marielundvej 46D 2730 Herlev 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 50977
28. august 2012
26. august 2014 Side af Yüklə 128 Kb. Dostları ilə paylaş:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||