Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013



Yüklə 6,77 Mb.
səhifə18/48
tarix09.02.2017
ölçüsü6,77 Mb.
#8008
1   ...   14   15   16   17   18   19   20   21   ...   48

Epilepsi, traumecentret


Behandling af epilepsipatienter i Traumecentret kan rumme særlige problemer. Specielt hvis patienten ankommer alene, kan de nærmere omstændigheder være umulige at klarlægge. Her kan vidneoplysninger, brandvæsenets eller lægeambulancens oplysninger være vigtige. Ikke desto mindre er det afgørende at nå frem til en sandsynlig årsag til anfaldet af hensyn til den videre diagnostik, behandling og visitation. Et epileptisk anfald er et symptom på en bagvedliggende sygdom/tilstand, der bør afklares. Afhængig af ætiologien skal patienterne visiteres forskelligt. Følgende retningslinier kan ikke betegnes som dækkende for enhver situation, men som hjælp til at håndtere patienterne korrekt.

Visitation i skadestuen


Patienter med anfald uden kendt epilepsi skal have foretaget EKG og ’Epilepsiprøver’ (Na, K, calcium, creatinin, carbamid, magnesium, phosphat, glucose, leukocytter, thrombocytter, basisk phosph., bilirubin, ASAT).

Patienter i antiepileptisk behandling, som bringes til skadestuen med anfald, skal have taget akutte serum-værdier af de relevante antiepileptika og svaret sendes til epilepsiklinikken 8501N6.


Patienter som bør indlægges


  • Patienter som efter en rimelig tids observation ikke bliver fuldt klare og orienterede.

  • Patienter hvor ætiologien er usikker eller som ikke kan hjemsendes til betryggende forhold.

  • Patienter med 1. gangs anfald som er febrile, har neurologiske udfald, har vedvarende ændret bevidsthed, er i AK behandling, har et nyligt hovedtraume, kendt cancer eller HIV (m.h.p. akut/sub-akut MR/CT-skanning).

  • Patienter med uafklarede symptomer og patienter med ophobede anfald er i øget risiko for ’Sudden Unexpected Death’ og skal monitoreres kontinuerligt med pulsoxymetri- og EKG-apparat med alarm - både i skadestuen og på afdelingen.

Patienter, som kan hjemsendes


Skadesedlen sendes til 8501N6, hvor den fungerer som henvisning m.h.p. indkaldelse til forundersøgelse.

Vær opmærksom på kørekort - problematik. Ved epileptisk anfald, såvel som anfald af bevidsthedspåvirkning af anden årsag, skal nedlægges kørselsforbud i 6 mdr. Notér på skadesedlen at patienten er informeret om dette og har accepteret.

Se i øvrigt særligt afsnit om kørekort vedr. neurologiske sygdomme.

Patienter med kendt epilepsi


Hvis patienten er tilknyttet Epilepsiklikken skal skadesedlen sendes til epilepsiklinikken 8501N6. Er patienten i behandling hos praktiserende neurolog henvises primært dertil.

Patienter med implanteret n. vagus-stimulator


I epilepsiklinikken findes en lille gruppe patienter med medikamentelt intraktabel epilepsi, som har fået implanteret en n. vagus-stimulator. Stimulatorens funktion kontrolleres via et særligt apparatur, som forefindes i epilepsiklinikken. Dette er en specialopgave, som varetages af Epilepsiklinikkens faste læger, som evt. kan kontaktes. Patienterne er selv udstyret med et kort med telefonnumre til de relevante personer. Se i øvrigt den særlige instruks, der forefindes i epilepsiklinikken.

30082007 Bjarke á Rogvi-Hansen

Kørekort, begrænsninger ved epilepsi


Se også afsnittet ’Kørekort, lovgivning’.

Teksten herunder stammer fra Sundhedsstyrelsens vejledning om kørekort a 12/12 2011. Vedr. vilkår for kørekort, se denne på sst.dk.


Patienter med enkeltstående ikke alkoholrelaterede krampeanfald


Ved ansøgning om nyudstedelse af kørekort til gruppe 1 kategorier anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis mindst 1 års dokumenteret symptomfri observation før genansøgning (kørselsforbud) efter sidste anfald til ansøgere med et enkeltstående, ikke alkoholrelateret krampeanfald. For gruppe 2 kategorier anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 5 års symptomfri observation.

For patienter, der allerede har kørekort anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kørselsforbud i 6 måneder for gruppe 1 kategorier og i 5 år for gruppe 2 kategorier.

For gruppe 2 kategorier kan kørselsforbuddet kun anbefales ophævet, hvis der ikke er givet antiepileptisk medicin i observationsperioden. For ansøgere til gruppe 2 kategorier skal der foreligge en aktuel udtalelse fra speciallæge i neurologi samt et aktuelt EEG. Den neurologiske undersøgelse må ikke have påvist en mulig organisk årsag til anfaldet.

Abstinenskramper og alkoholrelaterede krampeanfald


Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis 1 års kørselsforbud med symptomfrihed før kørsel i gruppe 1 kategorier kan genoptages.

Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis mindst 2 års symptomfrihed for gruppe 2 kategorier samt at en speciallæge i neurologi vurderer at risikoen for gentagelse højst er 2 % om året.

Når der har været alkoholrelaterede kramper, foreligger der et egentlig alkoholafhængighedssyndrom og Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis også mindst 6 måneders dokumenteret total alkoholabstinens.

Nydiagnosticeret epilepsi


Ved nydiagnosticeret epilepsi, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale 12 måneders kørselsforbud for gruppe 1 kategorierne. Mindst de seneste 6 måneder skal være med anfaldforebyggende behandling. Ansøger kan genoptage kørslen herefter under forudsætning af, at der ikke har været epileptiske anfald i perioden. Sundhedsstyrelsen vil sædvanligvis anbefale 10 års symptomfrihed uden medicinsk behandling for gruppe 2 kategorier, inklusive erhverv B og D.

Kendt epilepsi med anfald


Efter et epileptisk anfald vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale 6 måneders kørselsforbud under antiepileptisk behandling til gruppe 1 kategorier. Til gruppe 2 kategorier anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 10 års kørselsforbud uden medicinsk behandling.

Hvis epilepsien synes at være blevet alvorligere og/eller sværere at kontrollere, vil Sundhedsstyrelsen sædvanlig anbefale at der skal være 12 måneders symptomfri periode til gruppe 1 kategorier, mindst 6 måneder skal være med anfaldsforebyggende behandling.

For ansøgere med epilepsi, som ikke har været og heller ikke sættes i behandling efter et epileptisk anfald, vil Sundhedsstyrelsen sædvanlig anbefale at kørekort tidligst udstedes, fornyes eller bevares efter 2 år uden yderligere anfald til gruppe 1 kategorier. Kørsel i gruppe 2 kategorier, inklusive erhverv B og erhverv D, forudsætter anfaldsfrihed uden medicinsk behandling i 10 år.

Inden kørslen genoptages i gruppe 2, skal der foreligge en aktuel udtalelse fra speciallæge i neurologi samt et aktuelt EEG.

Kendt epilepsi uden anfald


Kendt epilepsi uden anfald, der påvirker bevidstheden, udløser ikke kørselsforbud.


  1. jan. 2013 Charlotte Dornonville de la Cour

Yüklə 6,77 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   14   15   16   17   18   19   20   21   ...   48




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin