Ivar Aasen Norsk Ordbog

Framveg, m. Fremvei, Udreise fra Hjemmet. Modsat Heimveg.

framveges (gj), adv. omtr. som framleides. Hall.

Framvekstring m. Yngling, som er næsten fuldvoxen. Østl. Sogn og fl. Ellers Framsleng, Framstyving.

framvis (ii), adj. forudseende.

Framvokster, m. Fremvæxt, Udvikling.

Framvyrter, s. Frumvyrter.

fram-øygd, adj. med fremstaaende Øine.

Frans (paa Heste), s. Fans.

fransk, adj. fransk, hjemmehørende i “Frankrike”. (Ofte udtalt Frankerik’, egentlig Frankrikje). I Sammensætning sædvanlig: frans; saaledes: Fransmann (ligesom i Svensk). Hertil ogsaa “Fransos” (oo), m. et Navn paa den veneriske Sygdom (= Ureine-Sykja), efter Tydsk Franzosen.

frasa, v.n. 1) sprage (= brasa). Tel. 2) sprudle, s. frøsa.

Frasa, f. Grimaser, underlige Gebærder; ogsaa Løier, Spøg. B. Stift. T. Fratze.

frata, v.n. (ar), 1) knitre, sprage. Solør. 2) fjerte. Tel. Sæt. G.N. frata.

Fraud (Frau), f. 1) Skum, Fraade. Lister, Ryf. Nhl. Sogn, Hall. Vald. Gbr. Andre St. Froda (Fro) og Frøde. Isl.
fraud. Sv. fradga (i Dial. fra’a, fraud; Rietz 163). Tyggja Fraud: skumme i Munden. (Hall.). – 2) Fedme, Frodighed, Saftrigdom. Indh. Jf. fraudig, Fraudgran, Fraudtella, hvori Formen dog maaskee er usikker, da der ogsaa findes et frøy, adj. som falder nær sammen med frjo (dvs. frugtbar). I svenske Dial. frau, fråa (Rietz 168). – 3) Gjødsel, Møg (= Tad). Trondh. Stift (meget brugl.) ogs. i Nordl. – Af beslægtede Ord mærkes frøyda, v. Frøyda, f. og frøyden, adj.

Fraud (?), m. en Frø, Frosk (rana). Solør i Formen Frau og Fraug (jf. Saug for Saud, raug for raud). Sv. Dial. fraud, frod. Jf. G.N. frauda fœtr (N.L. 1, 362. 372).

frauda, v. skumme, s. frøyda.

Fraud-ask (Frauask), m. skjørt Asketræ. Hard. (Modsat Beinask).

frauden, adj. skjør; s. frøyden.

Fraud-eng, f. gjødslet og meget græsrig Eng. “Fraueng”, Ndm. Ork. og fl.

fraudfrek, adj. om Jord, som behøver meget Gjødsel (= tadfrek). “fraufræk”, Ork.

Fraudgran, f. Gran med løs og skjør Ved; især om unge Træer. Fraugran, Østerd. (Elvdal), Frøgran, Trysil; derimod Frøygran, Helg. I Indherred: Frau-tella. (I Sverige: freugran. Rietz 168). Jf. Frøybjørk.

Fraudhatt, m. Top eller Hob af Skum. Hall. og fl. Nogle St. Fro’hatt.

Fraudhøy, n. Hø af gjødslet Eng. Ork.

fraudig, adj. frodig, saftrig; om Væxter; ogsaa: fed, kjødrig, trivelig; om Dyr. Indh. (Sparbu) med tydeligt “d”. I Gbr. frauen (?). Jf. Sv. frodig; i Dial. fraudug, frøu, frog.

Fraudtella, f. see Fraudgran.

Fraueng, s. Fraudeng.

fraus, s. frjosa. Frausk, s. Frosk.

fraa, præp. (med Dativ), 1) fra, bort fra, hen til et Punkt udenfor. G.N. frá. (Jf. Sv. från; Eng. from, fro). I Ofte sammensat med “i”: ifraa. (Sv. ifrån). – 2) fra (en vis Tid), efter, siden. Fraa fyrste Dagen. Fraa di at han kom til Verdi. – 3) af, fra et vist Ophav. Derifraa kom det. Segja fraa: fortælle om; ogsaa: sige til, gjøre opmærksom paa noget. – Eg vilde gjerna faa det fraa meg, dvs. blive færdig dermed. Gjera fraa seg: gjøre sig færdig. Det er fraa-seg gjort: det er færdigt, sluttet; ogsaa: det er forbi, til Ende. (B. Stift og fl.). Han er ikkje fraa seg fallen: ikke forsagt, ikke uden Mod. Han var reint fraa seg: reent gal, fra Forstanden.

fraa’a, v. s. froda.

Fraabyte, n. Fraskillelse, Udskiftning, hvorved En faar sin egen Deel fraskilt. Gjera Fraabyte, er især at skifte med Børn eller Arvinger, saa at man kun beholder en vis Deel af Godset. Sfj. og fl. – fraabytt, adj. fraskiftet. Eg heve mitt fraabytt: jeg er udenfor den Sag.

Fraadrag, n. Fradrag, Afdrag. – fraadregen (gj), adj. fradragen, fraregnet.

Fraafall, n. 1) Frafald, Affald. 2) Afgang, Død. G.N. fráfall. – fraa-fallen: frafalden; ogs. afgaaen ved Døden.

Fraaflutning, f. Fraflytning.

fraagaa, s. frega.

Fraagang, m. Fragang; Savn, Tab, Skade. Eit Fraagangsaar: et uheldigt Aar, da man lider store Tab.

Fraahald, n. Afhold. – fraahalden, adj. som holder sig fra noget, ikke tager Deel deri.

fraa-havd, adj. fraskilt, afsondret.

fraakjenna, v. frakjende. (Nyere Ord).

fraa-komen (o’), adj. frakommen, fraskilt.

fraa-lagd, adj. lagt til Side, fralagt.

Fraalandsvind, m. Fralandsvind.

Fraamerke (kj), n. særskilt Mærke; noget vist afstikkende.

Fraasegn, f. Beretning, Melding; oftere: Fortælling, Historie, Sagn (om noget som har hændt for længe siden eller langt borte). G.N. frásögn. Detta verd ei Fraasegn: dette vil blive omtalt i lange Tider.

Fraasida, f. den fravendte Side.

Fraasig (i’), n. Bortstrømning.

Fraaskilnad, m. Fraskillelse. – fraa-skild: fraskilt.

Fraastand, n. Afstand, Frastand.

Fraastig (i’), n. et Skridt til Side.

Fraastøyt, m. Frastød; Bortstødelse.

Fraatak, n. en fraskilt el. fratagen Deel. – fraateken (kj), adj. fratagen; undtagen.

fraa-tald, adj. fraraadet; s. telja.

fraa-vand, adj. fravænnet; afvant.

fraaverande, adj. fraværende. Fraavære, n. Fraværelse. (Sjeld.). G.N. frávera, f.

Fre, n. (Frø), s. Fræ.

frearlaus, s. fredlaus.

Fred (el. Frid), m. Fred, Ro; Sikkerhed; ogsaa en Fredsslutning. Mest alm. udt. Fre, ellers Fri (i’), Sogn, Frid (i’), Sdm. Fred’e, Nfj. G.N. fridr; Sv. fred og frid. I Sammensætning tildeels Fredar (Frea), s. fredlaus. Eit Fredar Hus. Ein Fredar Mann. Ei Fredar Stund. – Sit i Fred! Gakk i Fred! (Hilsning til Folk som man træffer paa en Vei). Ver i Fred! eller: Haldt Fred: vær rolig, hold op. Jf. Ufred.

freda, v.a. (ar), frede, værge for Ufred. (Lidet brugl.). G.N. frida. Ogsaa: bringe til Ro. freda seg: slaae sig til Ro. Hall.

Fredag (ee), m. Fredag, sjette Ugedag. Nogle St. Frædag, især søndenfjelds. G.N. frjádagr; Ang. frigedæg; Mht. vríetag. Egentlig: Friggjar-dag, efter Gudinden Frigg.

Fredgjerd, f. Fredslutning. (Sjeld.).

fredlaus, adj. fredløs, udsat for Overfald;
fordum omtr. som “utlæg”. Ogsaa i Formen fredarlaus, frearlaus (Landst. 592, 690).

fredleg, adj. fredelig, fredsom. Nogle St. frideleg (i’), freeleg.

fredlysa, v.a. (er, te), fredlyse, værne om en Eiendom ved at forbyde Uvedkommendes Adgang dertil.

fredsam, adj. fredsommelig, fredelig.

Fredspille, n. Aarsag til Kiv og Strid.

Fredstemna, f. Møde til Fredslutning.

fredt, adj. n. fredeligt, trygt for Overfald. (G.N. fritt). Oftere: ufredt.

frega (e’), v.n. (ar), spørge, fritte; især spørge nøie og flittigt efter noget. Afvig. fraagaa, Indh. og fl. ogsaa fraaga, Nhl. Hall. Skulde egentlig have stærk Bøining: freg, fraag, freget. (Jf. fræg, og frægd, adj.). I G.N. hedder det: fregna (fregn, frá, fregit), ligt Ang. fregnan, Goth. fraihnan. Jf. ogsaa Svensk fråga, T. fragen.

Fregar, m. en flittig Spørger.

Freging, f. Spørgen, Udfritning.

fregsam, adj. flittig til at spørge.

freista, v.a. (ar), 1) prøve, forsøge, give sig i Færd med noget for at see hvor det vil gaae. Ikke ganske alm. Nogle Steder freste, Østerd. Gbr. G.N. freista; Sv. fresta. – 2) anstrenge, angribe, tage haardt paa; f. Ex. om et tungt Arbeide. Ryf. Sæt. – 3) friste, sætte paa Prøve; tilskynde til noget ondt. Mere alm. (G.N. freista).

freistande, adj. 1) værd at forsøge. D’er aldri freistande: det nytter ikke. – 2) fristende, forlokkende.

Freistar, m. en Frister.

freisten, adj. som forsøger meget.

freistesam, adj. 1) tilbøielig til at gjøre Forsøg (= freisten). 2) anstrengende, angribende, tung; om Bevægelse og Arbeide. Ryf. Oftest “freistasam”.

Freisting, f. 1) Forsøg, Prøve. 2) Fristelse (til noget ondt). I sidste Betydn. ofte “Freistelse”, n. (Jf. G.N. freistni).

Freistnad, m. Forsøg, især paa et Arbeide; Gjera ein Freistnad. B. Stift.

frek (e’), adj. 1) graadig, begjærlig, som behøver meget. Mest i Sammensætn. som: matfrek, suvlfrek, romfrek, tadfrek, fraudfrek. G.N. frekr, graadig. I Indh. fræk, om Kniv eller Bor, som er for tynd i Eggen og derfor trænger for dybt ind i Træet. (Jf. ogsaa: frøken). – 2) skarp, stærk; om Lugt eller Smag. Østerd. (fræk). Ogsaa: stram, harsk, om Madvarer. Tel. Hall. Indh. (G.N. frekr, haard). – 3) frisk, livlig. “Ein fræk Hamlet”: en blomstrende Ansigtsfarve. Helg. – 4) virksom, driftig, rask. Guldalen. (Støder sammen med: frøken, frøk, frøkleg). Ogsaa: dygtig, fortrinlig, god (omtrent som frakk). Sogn, Shl. – 5) pralende, stortalende. Inderøen. Nærmer sig til det tydske frech (ublu), hvortil Sv. fräck og D. fræk ogs. støtter sig. – I nogle af disse Betydninger findes kun Formen fræk (fræk’e); men allivel synes de alle at høre sammen, tildeels med en Tilnærmelse til frakk, frøk og fræg.

frekast (e’), v.n. blive stærkere. Sogn (?).

Frekleike, m. Graadighed. Tel.

Frekna, f. el. Freknor, pl. Fregner, Smaapletter i Huden. Østl. (?). Afvig. Fraknor, Fraknaa, pl. Indh. Fruknaar (u’), Frukna, Nord. Ndm. Ellers: Frokle, Sogn; Flukr, n. Sdm. – Isl. frekna. Sv. fräkne, m.

freknutt, adj. fregnet, plettet paa Huden. Østl. Ellers: fraknaatt, Indh. fruknaatt, Helg. Ork. Ndm.; ogs. froklett’e, Sogn; flukrett’e, Sdm. fruktet, Østerd. G.N. freknóttr.

frels, adj. 1) fri, uhindret. Sjelden; s. ufrels. (G.N. frjáls). – 2) gavmild, rundhaandet. Voss. Du maa ikkje vera for frels med det: ikke ødsle for meget dermed.

frelsa, v.a. (er, te), 1) befrie, frigjøre. (Nogle St. med Bøiningen: ar). G.N. frelsa. 2) frelse, redde fra Ulykke. Particip: frelst.

Frelsa, f. Frelse, Redning.

Frelsar, m. Frelser, Befrier.

Frelse, n. Frihed, fuld Ret til Brug og Benyttelse. Nordl. (sjelden), s. Frelsebrev, Grunnfrelse. G.N. frelsi.

Frelsebrev, n. Skjøde, Dokument for Overdragelse af en Eiendom. Sdm.

frelsfengen (gj), adj. erhvervet med fuld Ret, eller til fri Raadighed. Nhl.

fremda, v.a. (ar), forfremme, bringe fremad. Sdm. og fl. – fremda seg, og fremdast, v.n. forfremmes, gjøre gode Fremskridt; f. Ex. om Børn.

Fremde, m. Fremgang, Udvikling; Forædling. D’er stor Fremde i den Guten: den Dreng gjør store Fremskridt, giver store Forhaabninger. Nordre Berg. (G.N. fremd, f. Forfremmelse).

fremdeleg, adj. som gjør gode Fremskridt, viser en heldig Udvikling.

fremja, v.a. fremme, forfremme. Tel. (Mo). Skulde egentlig have Formerne: frem, framde, framt, ligesom G.N. fremja, men synes at være lidet brugt. Ligesaa: fremjast, v.n. lykkes, have Fremgang. Jf. fremda.

fremma, v.a. (er, de), fremme, hjælpe frem (= fremja, fremda). Nyere Afledning af fram.

fremmeleg, adj. frugtsommelig, som gaar med Barn. Nordl. Ork. Nfj. Sogn, Nhl. Hall. Vald. og fl. (Maaskee rettere fremleg). Ellers: barnad (bornutt), um hender, veikleg, halda(d); diger, tjukk; eller
finere udtrykt: so farande, so vori, og fl. I Tel. framleg: drægtig.

fremmende, s. framand.

fremre, adj. som er længere fremme, forud. Ved Trondh. udtalt fræmm’er (fremr’). Paa Sdm. i en afvigende Form: fremde, især i Stedsnavne. G.N. fremri.

fremst, adv. forrest, længst fremme. Standa fremst: staae i Spidsen. Fyrst og fremst: først og fornemmelig. G.N. fremst.

fremst, adj. 1) forrest; f. Ex. paa fremste Benken; i fremste Radi, o.s.v. Han var baade fremst og fulaste: baade den forreste og den ivrigste (eller egentl. snedigste). B. Stift. – 2) længst fremskreden. Han var i fremste Vokster: han var da næsten fuldvoxen. (Jf. frumvaksen). – 3) længst bortliggende fra Søen (s. fram). Saaledes i Stedsnavne, f.Ex. Fremstegarden, Fremstedalen, o.s.v.

Frende, m. Frænde, Slægtning i en Sidelinie, især Søskendebarn, Fætter. B. Stift, Nordl. og fl. G.N. frændi, Slægtning; Sv. frände, Svoger. (Jf. Eng. friend, Ang. freond; Goth. frijonds, en Ven, af frijon, at elske).

frendelaus, adj. uden Slægtninger.

Frendskap, m. Slægtskab.

Frenka, f. kvindelig Frænde; især Cousine, Fætterske. G.N. frændkona, senere frænka.

Frest, m. Frist, Henstand. Lidet brugl. og mest i Formen Frist (ligesom i Dansk og Tydsk). G.N. frest, n.

fresta, v.n. opsætte noget, nøle. (Lidet brugl.). G.N. fresta. Om en anden betydn. s. freista.

frestalle (fleste), s. fleire.

Fret (e’), m. et Vindpust (?). “Ein Regnfret”: en liden kort Regnbyge. Jf. Styrdfret (Skjurfret’e), om en tungfærdig, stivrygget Person. Tel. (Vinje). G.N. fretr, Fjert.

fretta (ee), v.a. (er, e), 1) fritte, spørge, udspørge En om noget (frega). Ryf. Jæd. og fl. G.N. frétta. – 2) høre, faae at vide, faae Tidende om noget; især langveis fra. B. Stift, Trondh. Nordl. Me hava frett, at dei ero paa Heimvegen. Me frette det fyrst i Gaar. – frettast, v.n. blive bekjendt (= spyrjast).

Fretting, f. Fritten, Spørgen.

Frettnad, m. Tidende, Efterretning; især langveis fra. Hedder ogs. Frettning.

frettsam (og frettesam), adj. flittig til at spørge og fritte efter Nyheder. Hedder ogs. fretten. G.N. fréttinn.

fri, adj. 1) fri, ubunden, uafhængig; ogsaa: befriet, fritagen for noget. Vera fri Mann. Ganga paa fri Fot. Hava fria Hender. (Ang. freo, Ght. fri, Goth. frei’s). – 2) blottet, lens, reen for noget (= aud, snaud); saaledes ogsaa: uskyldig, sagløs. Eg er reint fri fyre det Slaget, dvs. ganske blottet for den Ting. Det var han fri fyre: det fik han nok intet af. Det var ikkje fritt: det manglede ikke ganske. Taka seg fri: frikjende sig selv. Eg tok honom fri: jeg ansaae ham for uskyldig. – 3) sikker, tryg. (Hertil flodfri, eldfri, skotfri og fl.). Ganga fri: være sikker paa sin Overlegenhed. Han gjeng fri: han bær Prisen for alle, er ikke overgaaet, ikke overvunden. (Landst. 727. 740. 763). Jf. Frikar. – 4) ledig, fri for Arbeide; om Tid. Ein fri Dag; ei fri Stund. – 5) uhindret, tilgjængelig; frit tilladt. Fri Tilgang. Fritt Fiske o.s.v. – 6) frit tilstaaet, uden særskilt Betaling. Fri Kost. Fritt Hus. – I Stedet for “fri” har G.N. frjáls, frials (s. frels), som synes at være en Sammensætning. Jf. Ang. freols, og Goth. freihals, dvs. Frihed.

fria, v.a. (ar), 1) befrie, frelse; gjøre fri. (Particip friad, tildeels fridd). – 2) forsvare, værge. Han friar seg vel: han værger sig nok. – 3) spare, lade beroe. Det blæs so myket, det friar Roren, saa meget at man undgaar at roe.

fria, v.n. (ar), frie, beile. (Mere alm. end bidla). Nogle St. med afvigende Bøining: frir, fridde. G.N. fría (el. frjá, efter Egilson); jf. Goth. frijon, elske.

Friar, m. en Frier, Beiler. – Friargang, m. Frierbesøg. Friarskap, m. Frierie. Saaledes ogsaa: Friarbrev, n. Friardagar, pl. Friartankar, pl. og fl.

Fribrev, n. Privilegium; Licence.

frid, adj. deilig, vakker, smuk. Nordre Berg. (frid’e, Nfj. Sdm.), Tel. (Landst. 4, 8, 9, 14, 117); ogsaa i Ndm. og Nordl., men lidet brugt, da det her udtales “fri” og altsaa falder sammen med et andet Ord. G.N. frídr. Jf. fridleitt, og ufrid.

Frid (i’), m. see Fred.

Fridd (ii), f. Vakkerhed, Skjønhed. Sdm. meget brugeligt f. Ex. “D’æ ikkje stor’e Fridd’a ‘ti di” (der er ikke meget vakkert i det). “Ein fær ikkje sjaa ette Fridd’inne”.

fridkast, v.n. see bedre ud, blive bedre (vakkrere); komme sig. Sdm. (frikkast).

Fridleike, m. Vakkerhed (= Fridd). “Frileikje”, Tel. Sdm. (sjelden).

fridleitt, adj. vakker at see til, tækkelig. “frileitt”, Ndm.

fridna, v.n. blive smukkere, see bedre ud (= fridkast). Sdm.

Fridom, m. s. Friskap.

Fridskap, m. Skjønhed (= Fridd).

Frigda, f. s. Frilla.

frihendt, adj. behændig, kunstfærdig, som gjør vakkert Arbeide. Sfj. Andre Steder netthendt, knapphendt. (Maaskee fridhendt).

frihugad (u’), adj. frimodig, uforsagt, ubekymret. Nhl. Ryf.

Friing, f. Frierie (= Friarskap).

Fri-kar, m. Mester, En som ingen kan kappes med eller overvinde. Tel. Hall. osv.

frikjenna, v.a. frikjende. Oftest i Formen
fri-kjend: erklæret for uskyldig.

frikkast, s. fridkast.

Frikunst, m. hemmelig Kunst, som man ikke meddeler til Andre, uden kun ved særdeles Gunst; f. Ex. om Taskenspillerkunster.

Frilla, f. Frille, Concubine. Egentl. Fridla. (G.N. fridla, frilla). Frillebarn, n. uægte Barn. Frillelivnad, m. Concubinat. – I gamle Viser findes ogs. Frigla el. Frigda (Landst. 207) og Frigdeviv, n. (Landst. 251).

frimodig, adj. omtr. s. frihugad.

friraadig, adj. selvstændig, ubunden. Rbg.

fri-sagd, adj. erklæret for fri.

frisk, adj. 1) frisk, reen, ufordærvet, f. Ex. om Luft, Vædske, Frugt, o.s.v. – 2) sund, karsk, fri for Sygdom. – 3) livlig, fyrig, rask; ogsaa: kraftig, stærk, skarp. Jf. fersk. Nogle Steder fresk; mest alm. friisk. (I Neutr. udtalt frist, nogle St. frikst).

friska, v.a. (ar), forfriske, opfriske. Ogsaa v.n. blive stærkere, f. Ex. om Vind. – friskast, v.n. blive friskere: komme sig.

Friskap, m. Frihed. Sjeldnere: Fridom, m. Oftest i en fremmed Form: Friheit, f.

Friske (kj), m. Forfriskelse; Styrkelse. Oftere: Frisk, m. og “Friskelse”, n.

frisken, adj. sund, s. friskleg.

Friskjot, m. fri Befordring, Skyds uden Udgift. Oftere Friskyts.

friskleg, adj. 1) sund, reen, behagelig. Ryf. og fl. 2) karsk, som har god Helbred. I Nhl. friskjen.

Friskleike, m. Friskhed, Styrke.

Friskning, f. Forfriskelse; Helbredelse.

friskt, adv. livligt, raskt; ogs. stærkt, dygtigt. Udtalt “frist”, nogle St. “frikst”.

Frisma (i’), f. 1) Hovenhed, stærk Opsvulmen, især i Koens Yver ved Tilstrømning af Mælk. Hall. (Jf. Stalme). – 2) et Slags Byld eller Svulst, som angriber Benet, f. Ex. i en Finger. Sogn, Nfj. Ellers i en anden Form: Flisme, Sdm., Flesma, Trondh. (Nogle St. kaldet Alvskot). Sv. Dial. fresma og flisma: Blegne, Byld (Rietz 164).

frisma (i’), v.n. svulme, hovne i Yveret, om Koen. Hall.

Frist, og frista, s. Frest.

Fristad, m. Fristed; Asyl.

fri-teken (kj), adj. fritagen: skaanet.

Fritid, f. Tid da man er fri for Arbeide. Saaledes ogsaa: Fridag, m. Fristund, f. Fritime, m.

Fritraavar, m. en udmærket Traver (Hest). Smaal.

fritt, adv. 1) frit, uden Tvang. 2) sikkert, uden Frygt. 3) gratis, uden Betaling.

Frivel, s. Fivrelde.

friviljug, adj. frivillig, utvungen.

Frjo, n. Frø; s. Fræ.

frjo, frugtbar; s. fræv og frøy.

frjosa (friosa), v.n. (frys, fraus, froset, o’), at fryse. Inf. frjosa, frosa (Søndre Berg.), frjose, frose (Tel. Gbr.), frjøse (ø’), frøse, (Hall. Vald. Sdm. og fl.), ellers frysa, fryse. G.N. frjósa. Imperf. Fl. fruso (u’), Hall. Vald. – Betydn. 1) fryse, stivne af Kulde, belægges med Iis; om Vand, Vædske, Jord osv. 2) tage Skade af Frost, f. Ex. om korn og Frugt. 3) fornemme Frost, lide af Kulde; om Dyr og Mennesker. – Frjosa atter: tilfryse, om et Vand. Frjosa fast: blive tilfæstet ved Frysning. Frjosa inne: omringes af fast Iis, om Fartøi. Frjosa sunder: sprætte af Frost. – Afledninger: frosen, Frose, Frost, frøysa.

Frjosing, f. Frysen; Frost.

Fro, n. s. Fræ. – Fro, f. s. Froda.

frod, adj. klog, viis. Ndm. (Surendal), sjelden. Ellers i gamle Viser (Landst. 73). G.N. fródr; Goth. fróþs.

Froda (o’), f. 1) Fraade, Skum. I Hall. Froe, Fro. Paa Sdm. Frøde. G.N. froda. (Jf. Fraud). – 2) Ost af suur Mælk. Froe (o’), Østerd. I Gbr. og Ork. Froe (oo), om den tyndere Ost som skiller sig fra Vallen, efterat den første Ost (Kjuka) er aftagen.

froda (o’), v.n. (ar), fraade; s. frøyda.

frognutt (o’), adj. smaaplettet. Hall. Jf. freknutt og drovnutt.

frokla (o’), v.n. kjæle, snuse paa hinanden, om Dyr. Hedder ogsaa frøkla, og frikla, som falder nær sammen med flikra. Hall.

frongla (aa), v.a. skjære, el. bryde i Stykker. Frongl (Fraangel), f. en Stump, et afbrudt Stykke. Hall. Jf. Flingra.

Frose (o’), m. Frost, Iislag, især i Jorden. “Fraasaa”, Rommerige.

frosen (o’), part. frossen, s. frjosa. Ogsaa: plaget eller lidende af Frost.

Frosk, m. 1, en Frø (Krybdyr), rana. Østl. Ork. Indh. Nordl. Afvig. Frausk, Berg. Stift; Frøsk, el. Frjøsk, Vald. G.N. froskr; Ang. frosc. T. Frosch. Et sjeldnere Ord er Fraud (Frau). Andre Navne ere: Trausk (Mandal, Jæd.), Lappe (Sdm. Ndm.), Lopp (Tel. Hall.), Hopp (Namd.). Jf. Gro.

Frosk, m. 2, Brusk og Kjød i Hoverne paa en Hest. Toten og fl. Jf. Kvik.

Frosk, m. 3, Trøske, Mundsvie; en Børnesygdom. Nordl.

Froskegot (o’), n. Frøernes Leg (Æg). Hadeland. I Hall Loppefrau(d), f.

Fross, m. en Han-Kat (modsat Køysa). Sdm. Ndm. Afvig. Frøs, Indh. Namd. Nordl. G.N. fress. Sv. Dial. fress, fräs (Rietz 164). Det gamle fress var ogsaa et Navn paa Bjørnen; jf. Fjellfross.