Trombocyt tal: trombocytopeni skal altid verificeres ved en blodudstrygning for at udelukke aggregation af trombocytter. Dette kan hos nogle patienter ses når der er anvendt EDTA blod og patienten har kuldeagglutininer. Dette kan modvirkes ved at foretage en ny tælling på en prøve taget i et citrat glas (2,4,5).
Aktiveret partiel tromboplastin tid (APTT): udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af calcium, fosfolipid og kaolin til citrat blod. Tiden forlænges af heparin, direkte trombin hæmmere, mangel på eller inhibitor mod en koagulationsfaktor i den interne eller den fælles koagulationsvej (I, II,V,VIII-XII), lupus inhibitor, vitamin K mangel eller svær leversygdom.
Protrombin tid (PT) - KFNT: udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af vævsplasminogen eng. tissue factor – TF), og calcium til citrat blod. Tiden forlænges af mangel på faktorerne II,VII og X, ved leversygdom, ved vitamin K mangel, ved mangel på FI (fibrinogen) og ved behandling med warfarin (Marevan®) eller phenprocoumon (Marcoumar®).
Blødningstid ad modem Ivy: denne analyse udføres ved at der lægges en blodtryksmanchet på patientens overarm. Der pumpes op til 40 mmHg og inden 30-60 sekunder lægges en incision (kan være en dobbelt incision) på underarmens volarside. Med filterpapir suges blodet forsigtigt bort fra incisionerne hvert halve minut. Tiden til blødningerne stopper registreres og manchetten fjernes.
Trombin tid (TT): udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af trombin til citrat blod. TT forlænges af heparin, direkte trombin hæmmere, fibrin degradations produkter (FDP), paraprotein og fibrinogen mangel eller dysfunktion (type 1 eller 2 defekter). Er der heparin i prøven kan der tilsættes protamin sulfat (neutraliserer heparin i prøven), og analysen kamn anvendes til at måle om der er tilstrækkelig fibrinogen i prøven (kan dog måles direkte ved en aktivitets test) (2,4,5).
Reptilase tid: udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af reptilase (et trombin ligende enzym fra slanger) til citrat blod. Til forskel fra TT testen er denne test ikke påvirket af heparin. Den kan anvendes til at afgøre om en forlænget TT test skyldes tilstedeværelsen af heparin (2,4,5).
”1:1 test eller mix-studie”: anvendes når PT eller aPTT er forlænget. Patientens plasma blandes med normal plasma og testen gentages. Hvis denne opblanding af normal plasma normaliserer den abnorme PT eller aPTT test tyder det på en faktor mangel. I modsat fald tuder det på tilstedeværelsen af en inhibitor. På samme måde kan man udføre en 1:1 undersøgelse efter 2 time (37°C). Denne strategi kan anvendes for at kunne skelne mellem en faktor og en lupus inhibitor (2,4,5). Se særlig instruks for inhibitor screening.
Urinstof (urea) opløsnings test: undersøger opløseligheden af et fibrin koagel i en 5 M urea opløsning, og kan anvendes som en grov test for om en patient har udtalt mangel på koagulationsfaktor XIII. Er det tilfældet opløses koaglet i opløsningen (2,4,5). En mere følsom test kan rekvireres på Koagulationslaboratoriet i Esbjerg.
PAI-1: er en vigtig hæmmer af det fibrinolytiske system, og PAI-1 aktiviteten kan være forhøjet ved tromboemboliske tilstande. PAI-1 kan være nedsat hos personer med blødningstendens, men dette ses meget sjældent! PAI-1 måles på OUH som primær aktivitet. Hvis værdien er 2 eller derunder sendes en prøve til PAI-1:Ag bestemmelse på Esbjerg Centralsygehus (EDTA plasma). PAI-1 er øget hos overvægtige.
Plasmin inhibitor aktivitet (tidligere α2-antiplasmin): Denne fibrinolyse hæmmer er en akut fase reaktant og kan være forhøjet i den akutte fase af en trombose, ved type II hyperlipoproteinæmi og ved fremadskridende nyresvigt. Analysen udføres på Esbjerg Centralsygehus.
FDP (fibrin degradations produkter): er fragmenter der stammer fra fibrin og fibriongens nedbrydning af plasmin. Høje koncentrationer afspejler tilstande med en høj fibrinolytisk aktivitet, således som man ser det ved DIC (2,4,5). FDP har en virkning der ligner den antitrombin har, og store koncentrationer kan føre til forlængelse af tid til koagulation.
D-dimer: fibrin degradations produkter der kan måles kvantitativt. De er normalt forhøjede ved DIC og ved venøs tromboemboli (VTE). Analysen er ikke standardiseret og hvert laboratorie har i princippet sin egen referenceværdi, baseret på en klinisk afprøvning. Ved VTE kan analysen udelukkende anvendes til at udelukke sygdom, men den negative prædiktive værdi er meget afhængigt af prævalensen i den undersøgte population.
Trombocyt funktions undersøgelse med PFA-100: PFA-100 er en screenings metode til trombocyt funktions undersøgelse der med tiden måske vil fortrænge blødningstids bestemmelsen. Apparatet måler trombocytternes evne til at aggregere i to små rør indeholdende kollagen/ADP og kollagen/adrenalin (6,7). Der er rapporteret en sensitivitet på omkring 95% og en specificitet på omkring 89% når det drejer sig om at analysere trombocyt funktions defekter, og kan med 98% sikkerhed påvise aspirin induceret trombocyt funktions nedsættelse (6,7).
Standard trombocyt aggregations undersøgelse: er stadig guld standard når det drejer sig om at analysere trombocyt funktionen. I denne test undersøger man trombocyttens respons på tilsætning af forskellige stoffer (ADP, adrenalin, ristocetin og arachidon syre). Således ses hos patienter med Glanzmann’s sygdom, kun aggregation med ristocetin, hvorimod der ingen aggregation ses hos patienter med Bernard Soulliers syndrom (4).
Screening for von Willebrand (vW) sygdom: der anvendes dels en fuldblods trombocyt aggregations undersøgelse med tilstedeværelse af ristocetin, dels bestemmes vW faktor antigen (vWF:Ag). Ved nedsat aktivitet foretages vWF multimer bestemmelse (Skejby).
Trombocyt antistof test: kan ses ved post-transfusionel purpura. Der kan måles trombocyt antistof med en såkaldt anti-HPA-1a test (Herlev).
Koagulations faktor VIII aktivitet (FVIII:C aktivitet): et funktionelt assay for FVIII. Princippet for analysen bygger på en blanding med normal plasma hvor VIII er fjernet. Både vWF og FVIII er akut fase reaktanter der kan være forhøjet ved akutte trombotiske tilstande, under graviditet, ved brug af P-piller, samt ved leversygdom. Derimod ses lavere værdier ved hypothyroidisme og hos patienter med blod type O.
Enkeltfaktorbestemmelse – alle faktorer kan bestemmes (FI-XII) på afdeling BGF.
Kort gennemgang af diverse laboratorieanalyser