Baklofenpumper indledning Lægelig ansvarlig
Overlæge Karen Schreiber, prof. Per Soelberg Sørensen.
Sygepleje ansvarlig
Louise Christiansen, Sidsel Walter Nielsen, N2083 Franciska Bækhave
Vejledning
En mere udførlig Vejledning i Baklofenpumpe behandling (ringbind) findes i den blå kurv på bordet i ”pumperummet”, rum 8269 afsnit 2084, samt på P: drevet/ neurologi/ klinikafsnit/ MS klinik, ”pumper”.
Baklofenpumper anvendes til børn, unge og voksne med svær spasticitet og/eller dystoni pga. rygmarvs skade, multipel sclerose, cerebral parese, stroke, eller post traumatisk hjerneskade.
Gives til patienter, hvor peroral behandling ikke er tilstrækkelig effektiv, eller giver uønskede bivirkninger.
Baklofen er et spasmolytikum. Baklofen givet intratekalt (dvs. direkte i cerebrospinalvæsken) har bedre effekt og kan give patienten en betydeligt bedre livskvalitet, lettere pleje, bedre funktion med færre eller ingen bivirkninger.. Patientens minimums vægt for pumpeimplantation er 15 kg.
Neurologisk klinik (aktuelt udelukkende Scleroseklinikken) stiller indikation for pumpebehandling og følger ca. 100 patienter med baklofenpumper. 50% af disse har multipel sclerose, de øvrige cerebral parese (overtaget fra børneafdelingen), spinale traumer, intracerebral blødning mm.
Patienter henvises til Scleroseklinikken, med henblik på vurdering til ”test” med baklofen via almindelig lumbalpunktur–procedure (se særskilt afsnit). Er testen positiv opnås samtykke til implantation, og patienten indstilles til operation på neurokirurgisk afd. RH.
Pumpeplacering
Alle pumperne er implanteret subkutant fortrinsvis i abdomens venstre side, eller hvor det er mest praktisk. Kateteret tunneleres under huden om på ryggen og derfra op i spinalkanalen. Fra 2006 har man på børneafdelingen Rigshospitalet tilstræbt, at kateteret lægges så højt som muligt i cervikalkanalen på patienter med cerebral parese, idet der foreligger undersøgelser, der viser, at den høje placering ikke har væsentlig indflydelse på respirationen og giver god effekt på overekstremiteterne og ryggen. Afslapning af rygmuskulaturen giver ortopædkirurgen mulighed for stabiliserende skolioseoperation. Den høje placering anlægges på vores patienter kun efter intern konference og efterfølgende konference med neurokirurg Lisette Willumsen. Alle andre patienter har kateterspidsen liggende ud for TH7-8.
Husk at henvise til bandagist såfremt patienter med korset skal have pumpe, da korsettet skal tilpasses pumpen under indlæggelse.
12. nov. 2012 Karen Schreiber
Intratekal Baklofentest
På testdagen fortsætter patienten med sin vanlige perorale medicin, med mindre andet er noteret i forundersøgelsesjournalen. Obs for evt. blodfortyndende medicin og mulig infektion. Patienten skal være klar til lumbalpunktur kl. 9:15. Sygeplejersken skal udfylde observations skema med temperatur, blodtryk og puls, før testen begynder. Sygeplejersken (N2083) skal kalde reservelægen med akut funktion i Scleroseklinikken eller forvagt (5-1432) kl.9.00 med henblik på at udføre baklofentest. Forvagten skal foretage testen kl. 9:15.
Der foretages lumbalpunktur liggende under skærpede sterile forhold idet der tages hue og maske på. Såsnart lumbalkanylen er korrekt placeret, dvs der kommer enkelte dråber spinalvæske, injiceres sterilt 1 ml baklofen á 50 µg/ml intratekalt, herefter trækkes nålen ud. De vanlige forholdsregler vedrørende forebyggelse af postlumbalpunktur hovedpine overholdes (information til patienten og hjælpere).
Når forvagten har foretaget ovenstående, påhviler det MS teamet at passe og vurdere patienten efterfølgende.
Patienten observeres af plejepersonalet for evt. bivirkninger som synsforstyrrelser, sløret tale, bevidsthedspåvirkning, BT-fald, respirationspåvirkning. På sygeplejeobservationsskemaet noteres BT-, respirations- og bevidsthedsmåling.
Ved mislykket lumbalpunktur kontaktes den ansvarshavende læge i Scleroseklinikken (5-6518). Denne tager stilling til nyt forsøg eller kontakt til anæstesilægen (5-1427).
Virkningen af baklofen ses efter 1-2 timer, peak efter 2-6 timer, varighed 6-8 timer. Efter injektion af baklofen vurderes patienten klinisk af læge fra MS-teamet med blandt andet Ashworth score.
Hvis patienten udviser et positivt respons, og accepterer indgrebet efter såvel mundtligt som skriftligt at være informeret om operationsprocedure, komplikationer, bivirkninger og efterfølgende kontrolbesøg, og accepterer dette, er der indikation for pumpeoperation.
Vurderende læge fra MS teamet tager stilling til indikation for pumpeimplantation. Skabelon til journalnotat efter baklofentest findes på P:drev i pumpemappen.
Husk at:
-
anføre at startdosis i forbindelse med pumpeoperation, som standard er 100 microgram/døgn
-
anføre samtykke i journal fra patient eller skriftligt fra værge
-
ordinere ”Rp. operationsforløb” med journal til sklerose sekretær Annette Larsen
-
skriv epikrise med diagnosen spastisk tetraparese G 82.2
Patienten må først udskrives, når virkningen af den intratekalt injicerede baklofen er aftaget, hvilket som regel svarer til 6 timer efter indgiften. Såfremt patienten har stand eller gangfunktion, kan denne være svækket i det samme døgn og patienten må adviseres om dette. Det er værdifuldt netop at teste standfunktionen i den 6. time for at vurdere virkningen, men det kan ikke med sikkerhed sidestilles med den kontinuerlige indgift, som en eventuel pumpe ville kunne give.
Henvisning til baklofentest i anæstesi hos vanskelige patienter.
Indikation: F. eks. cerebral parese, med dårlig kompliance, svær skoliose.
Procedure:
-
Kontakt NK: Afdelingslæge Lisette Willumsen (5-1444) eller 5-2802 (sekr), som booker patienten på operationsgangen 3041 kl. 8.00.
Lisette Willumsen arrangere evt anæstesi og sørger selv for gennemlysning, hvis problemstillingen formuleres klart.
-
Besked til sekretær Annette Larsen (5-2280) mhp. at indkalde patienten. Annette Larsen giver besked til afdelingen N 2083 der indkalder patienten.
12. nov. 2012 Overlæge Karen Schreiber
Dostları ilə paylaş: |