18. juni 2003 produktresumé for Loratadine Lichtenstein, tabletter
Yüklə 168,5 Kb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- 4. KLINISKE OPLYSNINGER
- 5. FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER
- 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
 18. juni 2003 PRODUKTRESUMÉ for Loratadine Lichtenstein, tabletter 0. D.sp.nr. 20628
Loratadine Lichtenstein 2. Deklaration Hver tablet indeholder 10 mg loratadin. Vedrørende hjælpestoffer: Se punkt 6.1.
Tabletter. Udseende: Hvid, rund, flad tablet med delekærv.
Symptomatisk behandling af allergisk rinit med symptomer så som nysen, rhinorrhoa, næsekløe samt kløe og svien i øjnene. Symptomatisk behandling af kronisk urticaria (nældefeber), der er karakteriseret ved kløe, rødme og blærer på huden. 4.2 Dosering Med mindre andet er ordineret, er doseringen til voksne og unge fra 12-17 år 1 tablet daglig. Til børn på 6-12 år med en legemsvægt under 30 kg er doseringen ½ tablet daglig, og til børn med en legemsvægt over 30 kg 1 tablet daglig. Den behandlende læge afgør behandlingens varighed. Denne afhænger generelt af det kliniske forløb og bør ikke overstige 6 måneder. For tilfælde af urticaria foreligger der kun data over perioder på indtil 4 uger. Behandlingsvarighed for børn melem 6 og 12 år er 2 uger. 4.3 Kontraindikationer Loratadin Lichtenstein 10 mg må ikke anvendes til patienter, der er overfølsomme over for loratadin og et af lægemidlets indholdsstoffer eller til børn under 6 år.
Forsigtighed anbefales især hos børn med alvorlig nedsat nyre- og leverfunktion. Dosisreduktion til patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse. En initialdosis svarende til halvdelen af den anbefalede dosis (5 mg) én gang daglig eller den anbefalede dosis (10 mg) hver anden dag anbefales. Anvendelse til børn under 6 år: Sikkerhed og effekt hos børn under 6 år er ikke dokumenteret. Anvendelse til ældre patienter og patienter med nedsat lever- og nyrefunktion: Selv ved sædvanlig dosis er riskoen for CNS-bivirkninger som somnolens mere sandsynlig hos geriatriske patienter end hos patienter med nedsat lever- og nyrefunktion. 4.5 Interaktioner Samtidig indtagelse af føde kan forsinke absorptionen i mindre udstrækning (+ 1 time) uden indflydelse på den kliniske effekt. Ingen potenserende effekt ved samtidig indtagelse af alkohol. Kontrollerede kliniske undersøgelser viser en stigning i plasmakoncentrationen ved samtidig indtagelse af ketokonazol, erythromycin eller cimetidin uden klinisk signifikante ændringer (inklusiv elektrokardiogram). Andre lægemidler, der er kendt for at hæmme den hepatiske metabolisme, bør administreres samtidigt med forsigtighed indtil definitive interaktionsstudier er afsluttede. Ved hudpriktest bør loratadinbehandlingen afbrydes 48 timer før for at undgå påvirkning af resultaterne. 4.6 Graviditet og amning Selv om ingen teratogen effekt af loratadin er observeret i dyrestudier, foreligger der endnu ikke tilstrækkelige data til at dokumentere sikkerhed ved brug under graviditet og amning. Stoffet bør derfor ikke anvendes til gravide eller ammende kvinder, medmindre den forventede effekt hos moderen opvejer den potentielle risiko hos embryo/føtus. Loratadin passerer over i modermælk og når koncentrationer, svarende til moderens plasma. Det bør derfor ikke anvendes til ammende kvinder.
Der har ikke været observeret nogen påvirkning af evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Ved anbefalet dosis på 10 mg ses ingen klinisk signifikant sedativ virkning. Sjældent (>1/10.000, < 1/1.1000): Sjældent er følgende bivirkninger blevet rapporteret: Træthed, hovedpine, somnolens, tør mund, gastrointestinale gener så som kvalme og gastritis og også allergiske symptomer så som udslæt. Meget sjældent (<1/10.000) i isolerede rapporteringer: I løbet af markedsføringen er få tilfælde af alopecia, anaphylaxia, abnorm leverfunktion og supraventrikulær tachyarytmi observeret. Kardiale bivirkninger som forlængelse af QT-intervallet i et elektrokardiogram samt Torsade de Pointes- lignende arrhytmier kan forekomme. 4.9 Overdosering Somnolens, tachykardi og hovedpine er set ved overdosering. Indtagelse af 160 mg medførte ingen forgiftningssymptomer. Om nødvendigt behandles overdosering symptomatisk: Emesis. Aktivt kul. Eventuel maveskylning og afføringsmidler. Fortsat medicinsk overvågning. Isotonisk natriumchloridopløsning anbefales ved maveskylning især hos børn. Loratadin elimineres ikke ved hæmodialyse. Det vides ikke, om loratadin elimineres ved peritoneal dialyse. 4.10 Udlevering H
5.0 Terapeutisk klassifikation R 06 AX 13 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Loratadin er et tricyklisk antihistamin med selektiv perifer H1-receptorvirkning. Undersøgelser har vist, at loratadin ingen hæmmende virkning har på CNS samt ingen akut anticholinerg virkning. Loratadin penetrerer kun i ringe grad ind i CNS og udviser en meget lav affinitet over for membranreceptorer fra cerebral cortex. Kropsautoradiografistudier hos rotter og aber, radioaktivt mærkede vævsdistributionsstudier hos mus og rotter samt in-vivo radioligand studier hos mus har vist, at hverken loratadin eller dets metabolitter krydser blod-hjernebarrieren. Radioligand bindingsstudier med marsvinelunge og cerebrale H1-receptorer indikerer en primær binding til perifere frem for centralnervesystemets H1-receptorer. Sedationsprofilen for loratadin ved indtagelse af 10 mg daglig er sammenlignelig med placebo. Ved langtidsbehandling sås ingen signifikante ændringer, hverken klinisk eller i laboratorieværdier, fysiske parametre eller elektrokardiogrammer. Ved indtagelse af doser, der er 2-4 gange større end den anbefalede dosis på 10 mg, ses let/mild sedation. Loratadin har ingen signifikant H2-receptor aktivitet og hæmmer ikke noradrenalinoptagelsen. Endvidere har stoffet sædvanligvis ingen indflydelse på den kardiovaskulære funktion eller på hjertets pacemakeraktivitet. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Loratadin absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral administration med betydelig første-passage metabolisme. Hos raske personer er plasmahalveringstiden i distributionsfasen for loratadin og dets aktive metabolit henholdsvis 1 og 2 timer. Initialdata hos raske personer viste en gennemsnitshalveringstid i eliminationsfasen på 12,4 timer for loratadin og 19,6 timer for dets aktive metabolit. Efterfølgende data hos raske, voksne personer viste en gennemsnitshalveringstid i eliminationsfasen på 8,4 timer (3-20 timer) for loratadin og 28 timer (8,8-92 timer) for dets aktive metabolit. Hos næsten alle patienter var AUC for metabolitten større end for loratadin. Ca. 97-99% af loratadin og 73-76% af dets aktive metabolit bindes til plasmaproteiner. Biotilgængelighedsparametre for loratadin og dets aktive metabolit er dosisproportionale. I løbet af 10 dage udskilles i alt 40% med urinen og 42% med fæces i form af konjugerede metabolitter. Ca. 26% af dosis elimineres i urinen i løbet af de første 24 timer. Spor af uændret loratadin og dets aktive metabolit fandtes i urinen. Den farmakokinetiske profil af loratadin og dets metabolitter er sammenlignelig hos raske voksne personer og hos raske geriatriske personer. Hos patienter med kronisk nyreinsufficiens ses forhøjelse af AUC og Cmax for loratadin og dets aktive metabolit sammenlignet med AUC og Cmax hos patienter med normal nyrefunktion. Gennemsnitshalveringstiden i eliminationsfasen for loratadin og dets aktive metabolit var ikke signifikant forskellig fra det der var set hos raske personer. Hæmodialyse har ingen effekt på loratadin og dets aktive metabolits farmakokinetik hos patienter med kronisk nyreinsufficiens. Hos patienter med kronisk alkoholisk leversygdom var AUC og Cmax for loratadin fordoblet, men den farmakokinetiske profil af dets aktive metabolit ikke var signifikant ændret i forhold til patienter med normal leverfunktion. Eliminationshalveringstiden for loratadin og dets metabolit var henholdsvis 24 timer og 37 timer, og den forhøjes ved forhøjet sværhedsgrad af leversygdommen. Loratadin og dets aktive metabolit udskilles i modermælk. 48 timer efter dosering ses kun små mængder (0,029%) af den administrerede loratadindosis som uændret loratadin og dets aktive metabolit. Sammenlignende biotilgængelighedsstudie: Et sammenlignende randomiseret steady-state, 2-vejs crossover biotilgængelighedsstudie af Loratadin Lichtenstein 10 mg tabletter og Schering-Ploughs Clarityn (10 mg loratadin tabletter) hos raske voksne (n=38) under fastende betingelser er blevet udført: Sammelignende loratadin farmakokinetik for Loratadine Lichtenstein 10 mg tabletter og Clarityn:
Sammenlignende descarboethoxyloratadin farmakokinetik for Loratadine Lichtenstein10 mg tabletter og Clarityn:
5.3 Prækliniske oplysninger Toksikologiske studier på mus, rotter og aber er blevet udført. Loratadin indgivet peroralt eller intraperitonealt som enkeltdosis har ikke vist nogen tegn på toksicitet.
Lactosemonohydrat. Mikrokrystallinsk cellulose. Majsstivelse. Magnesiumstearat. 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 3 år.
Ingen
Pakninger med 7, 20, 50 og 100 tabletter i blisterpakninger (PVC/aluminium). 6.6 Instruktioner vedrørende håndtering Ikke relevant.
Lichtenstein Pharmazeutica GmbH & Co Industriestrasse 26 56218 Mühlheim-Kärlich Germany
31600
27. juni 2000 10. Revision af produktresumé 18. juni 2003 Side af Yüklə 168,5 Kb. Dostları ilə paylaş:
|