A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

"Blesa (e') f. – 2)" A. Ogsaa i Alvor om Panden. Tel. Sæt. Ma. 4) skovbar Plet paa Bjergside. Helg. (Bindal): "Blee(s)sa"; Gbr. (Lesja, Vaagaa): "Bleeso".

Blesa (ee el. i'?) f. en Blære i Hud eller i Støbning. Hard. (Ullensvang):

blesleg adj. blis-agtig; med noget af et Blis. Tel. (Selljor). "blesleg i Panna".

bless, i "bless Art´a" = bliks A. Smaal.

blessa (e') v. n. og a. (ar) 1) slænge fra sig, især vaade Ting; udkaste Væske i større Masse end ved "skvetta". Dal. Li. Ma. Jæd. Rbg. "Bless Vatne utum Dydnæ!" Ma. "Du blessar Vatn utyve heile Tili!" Rbg. 2) slænge ud lidet overveiede Ord, lade Munden løbe. "Ho blessar o^u seg ko sum helst". {MERK: u står nede på lina, OV}- Bless, m. 1) et Stænk, en Skvat. 2) et Stød, et Ram. VAgder, Rbg. – Blessa f. en rask men uforsigtig og aabenmundet Kvinde. Dal. VAgder, Jæd. Rbg. "Ei Renneblessa", lidt føitende. – blesen adj. rask men uforsigtig med sine Hænder og sin Mund ("slepphendt og sleppmynnt"). VAgder.

blettende adv. I "b. ung", ganske ung. Vald. (VSlidre). Se blett.

Blidføre n. blidt Lune, blid Stemning. Stjør: "Bliifør". Se Føre. – Blidforda f. d. s. Innh.: -fool (tykt L). Se Forda, Fora.

Blidka f. Blidhed, Venlighed. Hard. (Ullensvang): "Blikka".

"blidka v. a. gjøre blid". A. Hall.: blikke. "bliikke seg inn atte", indynde sig atter ved gjenoptagen Blidhed. Sæt. bligge, Gbr.

"Blidlæte n." A. Hard. (Ullensvang). "Bliidlæte". G. N. blídlæti.

blidleg adj. stadigt blid, blidagtig, venlig. Sæt. "bliilege"; Hall.: "-le". G. N. blídrligr.

"Blidmæle n." A. Vald.

"blidna v." A. bliidna, Nhl. og fl.

blidra v. n. sittre, dirre, saa det giver smaa vekslende Lysindtryk. Sæt. Tel. "Orm'n bliddrar mæ Tungga". "Lauvi bliddrar av Vind'n". "Bliddre mæ Augo", have sittrende, aldrig stillestaaende Øine. – Blidr m. Sittren, Dirren. Sæt. Tel. "Saabliddr" = Saagidr, Saabivn (Sæt.) "Der æ äin Bliddr i hass Augo smaa". – blidreleg adj. dirrende; især dirrende og usikker i Blikket: "bliddreleg i Augo". Sæt. – bladra (hvilket betegner meget større Oscillationer): blidra = dadra: didra.

bligra v. n. glimte svagt under smaa viftende eller sittrende Bevægelser; f. Eks. om blankt Løv. Røros og fl. Jf. blegra.

Bligra (i') f. Luftning som kruser Vandet. Li. (Eikin). "Ei Bligra paa Lygne" (Indsø).

bligren adj. med urolige, dirrende og plirende Øine = "gletten o glireleg i Augo". Tel. Rbg. VAgder.

Blik (i') n.: Bleek (kort ee) Gbr. (Vaagaa): 1) Blik, Jernblik. 2) Blæk. 3) Mærke paa Træ = Blekk; se følg.

"Blik (i') n. 2) hvid Plet". A. Sæt. Ogsaa: bar eller fri Plet. Li. Jæd. Ryf. "Dær va'kje æt Bleeg turrt paa'an", ikke en tør Plet; Jæd. "Dør va'kje eit Blig, udan dør var Snø øve dæ heila"; Li. – 4) hvidt Signal. Shl. Sfj. Nfj. "Leggja ut Blik"; lægge ud hvide Klæder til Signal for den som er (f. Eks.) i Skoven. 5) en noget vid nøgen Fjeldflade (Heid). Shl. (Fitja).

Blik (i') f. Vindstille med blankt Vand = Logna. Ogsaa = Feitelogn? Dal. VAgder, Ned. Kystord. "Havsens Bleeg (Blig)", Havblik; Ma. "Maandags Blig æ Vigas Slid". "Han va reine Bleeg´a idag"; ogsaa: "han va reint Blig o Damm", Li. "Bleegane stilt". "Stilt so Bleeg´o" (Sokndal, Ogna). – blik-still adj. blikstille; er maaske Dansk. Lyder i Helg.: "bikkstill(e)", (som "bi" for bli(va)?).

Blika (i') f. = Blik f. Li. (Bakka, Fjotland, Kvin). Mere Indlandsord end foreg. "Ei Bliga paa Vatne", omtr. = Feitelogn. "Saa stilt sum ei Bliga".

"blika (i') v. n. (ar) 1) være blegt eller hvidt at see til". A. Gbr. "Dæ blika paa dæ"; Romsd. "Dæ blikje paa dæ"; Røros (meddelt). "2) glimte, blinke". A. Tel. Shl. "Lauve blikar" = blikrar (Selljor). "Han blika mæ Eggjee kviite" (Gammel Vise fra Mo). "Sildæ blika i Sjødn" (Shl.). 4) slaa saa der bliver hudbart Saar (Mærke). Vestfold, Solør, Hadel.: "bleeka" og "blæka".

Blikka f. Klap eller Tunge i et Blæseinstrument. Gbr. (Vaagaa, Sel, Fron). Maaske Ventil overh., = Blekk m.

blikna (i') v. n. (ar), 1) klarne. Li. (Fjotland, Kvin), Ma. (Bjelland). "Dæ bligna i Austre". 2) blegne, falme. Tel. Ma. "Louve bliknar".

"blikra v. n. (ar), bæve osv. = blakra". A. "De blikrar i Holamoote", det bævrer i Halsgruben (paa en Døende). Vinje; Wille.
- 2) om flimrende Lysglimt i selve Øiet. "Dæ blikre för Öuwghaam". Stjør.

Bliks m. liden Kile. Vald. Jf. Bløyg.

Blikt m. = Fløyg. Gbr. – Bliktstikke f. d. s. SGbr.

"blikta v. n. (ar). 2) bæve osv." A. Sogn, Vald. Hall. blekte, Gbr. "Dæ va so vitt dæ blikta Liv i'o"; Vald. 3) rense ved Viftning eller Omkastning. Gbr. Jf. bløkta, plikka.

Blikta f. Redskab til at blikta. Gbr. Hall.

?blimsa v. (ar) se skjævt. Smaal. Jf. bleime.

Blindekjuk m. = Blindetjuv. Rbg. Blindingkjuk m. d. s. Li. Blandkjuke f. Gbr.

Blinding m. umodent Bær, især "Myrebær", som endnu dækkes helt af Bægerbladene. Li. (Eikin). Først Blinding, saa Kart, saa Molta.

Blindrakkar m. et Kortspil "Rakkar", hvori der stikkes fordækt, "blindt", fuskes og kiges; = Glutterakkar. Gbr. Trondh.

Blindsild f. en liden Ferskvandsfisk. Østerd.

blindsvellt adj. n. = svikhaalt. Voss, Hard. Og: blindsvollt, Nhl. Til Blindsvell A. Hard.

blingsa v. a. (ar) = blinksa. Østl. Tel. Nogle Steder: kaste Øiet raskt til Siden. – Blings m. En som blingsar. Østl. Tel. – blingsutt adj. tilbøielig til at b. – blingsøygd adj. skjelende.

"blinksa v. n. (ar), skele". A. 2) sende Øiekast. Sæt. – Blinksa f. En som sender Øiekast; "ai G^euteblinkse". Sæt. {MERK: e står nede på lina, OV}

bliskra v. n. (ar), lufte, blæse svagt. Ryf.

"blistra (ii) v. fløite". A. Gbr. Hall.

Blistra (ii) f. Fløiten. Dal. (Hæskestad). "Dæ gjekk mæ ei Pliistra", uden Afbrydelse.

["bliva v. n. 1) blive, vorde". A. bliive, bliiv´e, bleiv, blivi, i VTel. (Mo, Moland, Vinje, Laardal) og Sæt. blia, han bli, dei blia, han blei, blitt, Vald. (Vang, Slidre, SAurdal), Hall. dei blio, Hall. (Nes, Gol). – 3) "bli me", følge med. Søndenfjelds.

"Blod n. Blod". A. "Slaa se Bloo", lade sig aarelade. NGbr.

Blodbrot n. Vandspat hos Heste. Sæt.

"Bloddrope m. om Sting". A. "Ein ill Bloodraape", el. "förvilla Bloosdraape". Ndm.

"blodga v." A. bloogga, Ma.; bloogge, Tel.; blugga (u'), Ryf. Nfj. Romsd.; blokka (o'), Hard. bløkke, Hall. (Gol).

Blodkyle n. = Blodkyla. Tel. (Rauland), Shl. G. N. kýli, n.

Blodkøyna f. Blodblegne. SBerg.

Blodklubb m. Bolle af Blod og Mel. Udbredt. – Blodpadd m. d. s. Røros.

blodlaupa v. n. underløbe med "Blodmelta". Sfj. (Bremang), Nfj. (Eid). "Eg sloo meg so dæ blooløp".

Blodlaat, n. Blodtab. Sæt. G. N. blódlát.

Blodlaatar m. Aarelader. Hard.

blodmelta v. a. støde saa der fremkommer "Blodmelta"; "b. seg". Nhl. Shl.

Blodmige m. Dompap, Pyrrhula; synes ogsaa at bruges om lignende Fugle, som Irisk, eller Graasisgen. VTell: Bloomiji; Shl. (Etne): Blomiie Ogsaa: Bloomig (i') Sogn (Vik); Bloomiga (i') f. Dompap, Sogn; Bloomiia og -mya f. Shl. (Etne, Fjellber).

blodrisen adj. blodstribet, blodsprængt; ikke vel blodtappet, om Slagt. Totn, Gbr. "bloorisi Kjøt". G. N. blódrisa; T. Diall. blutrise, Frisisk blodrisne. Hedder: blootree(s)e (Kjøt), Ndm. Innh.; blootres(s)aat Namd. STrondh.; blootræsst, Stjør. Gul. Ork.; blootræskji, Gul. D synes blevet til T. Jf. dog tresna og Blodtrøsk.

Blodskeid f. Kun i det spøgende: "Ta Blooskeida 'ta ein", tage Ens Hjerteblod. Nfj. (Eid, Breimn, Stryn).

Blodslongs f. (Fl. –slengs´r) = Blodtaag. Ma.: Slaangs, Slængs'a.

Blodslirv f. = Blodtaag. Agder. Se Slirv.

Blodslivra f. = Blodlivr. Hall.: Blooosleevre. Se Slivra. Blooss-leevr, Gbr.

blodsmelta (seg), v. = blodmelta. Hard.

blodspengd adj. blodstribet. Stjør. Af Spong.

Blodspir (ii) m. Blodstraale. Sogn. Se Spir.

Blodspira f. = Blodspir. Hall.: Bloospiire.

Blodspreng m. = Blodmelta. Smaal.

blodstemma v. standse Blod. Røros.

Blodstram m. Blodlugt = Blodtev. Fosn og fl. Se Stram, stama.

Blodstut m. Blodkoppe-horn. Hall. (Nes). "So röu som ein Bloostuut".

Blodstyng m. enkelt Sting i Legemet, medens Blodhald er en mere gjentagende og hinderlig Smerte. Fosn, Ndm. Romsd.

Blodtev (e') m. Blodlugt. Ndm. Sfj. Ryf. Sogn, Sæt. Tel. "Blootevn stænd i Halsn paa meg, eg æ meste sprængde". Se Teg.

Blodtrøsk?: "slaa Fingrn i Blootrøsk" = blodmelta. Senja. "I Blootrøskji, Helg. (Bindal). Se blodrisen (blootræskji).

Blodvedr n. Smag paa Blod, Blod paa Tand. Stjør. "Fee (fær) Bjynn´n føsst ut Blooveere, saa vert'n sleimm".

"blodvekkja v. a. saare". A. Sæt. Vestfold. Østerd. STrondh. Ogsaa "blooveet (blodvæta?), Innh.

blodvigja v. a. 1) vie eller binde En til seg ved udgydt Blod? I gamle Sagn. Ma. Rbg. "No he du blooviigt meg, no bli du mæ meg!" blooviigsle, d. s. Sæt. – 2) saare. Ndm. Ork. Fosn, Innh. Supinum hedder blooviikt; Infinitiv synes at hedde "blooviikje" og "blooviik".

bloka (o') v. se blaka.

"Bloka (o') f. 1) tynd Skive". A. Saaledes a) = Sylgjelauv. Jæd.: Blaaga; Ndm. (Surndal): Bluku. Hertil: Blokering m. Ring af Løvværk. Jæd. b) = Bjølla; hos Høns. Ndm. c) Isterflomme = Boka.
Bloko, Vald. Bløku, Hall. Bluku Gbr. d) liden Trindse, f. Eks. i Vævstolen. Stjør.: Bluku. "2) Flig paa Klæder". A. Saaledes: Forstykket af Skjørt. Jæd. Ned. "Pila Blaabær i Blaagaa". Bloko (oo) Østl. (Modum og fl.). Se Frambloka. – 4) ustadig, flagrende, upaalidelig Person. Tel. Sæt. Rbg. "Gutebloka", Tel. (Mo). "Drengjebloke", Sæt. "Veebloku", karakterløs Person, Tel. se Vedrbloka. Blake f. d. s.: "Guteblake", Rbg. Jf. blaka.

blokk-, forstærker i Sammensætning med Adjektiver: blokkgod, blokkstor, blokkmy(kj)e osv., Smaal. Maaske fremmed. Sv. Diall.: blokkstor dvs. omåttligt stor; blåkastor, blåkmätt.

Blokk, Blokk´a, Blokk´i se Blakka.

"Blokka f. lidet Blad". A. Sæt. "2) Lap, tynd Spaan". Især af afskavet Bark. Sogn, Ryf. Dal. Sæt. Og: Skavblokka.

Bloksa f. = Bloka 4. Sæt. "G^euteblokse".{MERK: e står nede på lina, OV}

Blom" (oo) m. Blomst". A. Bloomm n. Vestfold, Smaal. "Ta Bloomn a", tage Friskheden af noget ved første Brug. Hadel.

Blombrigda (oo) f. = Rugda. Nhl. (Stamnes, Fana). Blombrygda, Nhl. (Eksingdal). – Bloomrugga, d. s. Sogn.

"Blot (o') n." A. "De sjoga aa ræingna i Blaat". Gbr. "Setja seg i Bløt før äin; staa i B.", udsætte sig for Ens Skyld; staa udsat. Vald. Jf. Bløyta. – "blota (o') v." A. "De blotar um Vaarn". Rbg.

Blota (o') f. Opblødethed, som Markens om Vaaren. Innh., Oslo: Blootoo, Blötu.

"Blote (o') m." A. 3) Jordens Opblødethed = Blota. "Haustblote, Vaarb-". Østl. Tel. Rbg.

bludra v. n. pludre, tale med tyk og svigtende Tunge. VAgder, Tel. – bludren, adj. pludrende. "Bludren aa uskilen i Talen". Jf. bladra.

Blund m. = Blundr. Gbr.

blunda v. n. (ar), lukke Øinene. Ma. Tel. G. N. blunda.

blupsa v.n. 1) falde i Vandet med et tungt Pladsk, plumpe i. Dal. (Sokndal, Hæsk.) 2) gjøre gjentagende tunge Pladsk; pladske. Li.

blupst adv. = bepst, buust. Li. (Fjotland).

blurra v. slumre lidt, blunde. Sogn. (Aurl.).

bluskra v. n. 1) lufte = blaskra, bliskra. "Dæ bluskra aa blæs´e". Ryf. (Jelsa, Karmt, Nærstrand). blyskra, d. s. Jæd. Dal. – 2) rode, ruske, lufte op i. Sæt.

blususkalla adj. skaldet saa Skaldetheden danner en Fortsættelse af Panden = fleinskalla. STrondh. (Uppdal). Maaske til Blesa, som her for Resten nu hedder Bleess.

"blygja v. a." A. "blygje ein burt", gjøre En undseelig. Gbr.

"blygjen adj. bly". A. Ma. Røros.

blygra v. a. lufte, gjennemvifte, lade gjennemblæse. "Me maa ha Høye ud aa blygra dæ litt". Jæd. Dal. – blygrast v. n. lufte sig, luftes. Jæd. Dal. Jf. bligra (blikra?), blegra.

Blypenn m. Blyant. Ma. (Bjelland).

"Blyr m. Lindring". A. 2) Hygge; Tiltrækning som ved den blussende Ild. Dæ fulgji slik Blyyr mæ Verma". Hall. (Gol, Nes). Ogsaa: Bly, Gol. – blyrleg og blyleg adj. forbunden med "Blyr"; hyggelig. Hall.

"Blæja f. Tæppe". A. Bløye, Gbr. "3) Kreds om Alteret". A. Ma. Dal. Jæd. 4) Brandtavle bag Ovnen. Ryf.

Blæjefall n. = Blæja 3). Sogn.

blæra v. n. drikke meget, søle i Drik. "Blæra aa drikka". Dal. (Ogna, Sokndal. En Blære hedder Bløra). Se blæsa.

blæsa v. (er, te), søle med vaade Ting; drikke meget. Dal. VAgder, Rbg. "Blæsa o drikka". "Blæse i seg so mykji Vatn", Sæt. blæse burt, ødsle, søle bort. Bamle, Nedre Tel.

Blæsa f. 1) En som søler, "blæser". Rbg. 2) slusket og sandseløs Kvinde. – blæsen adj. lig en B. Tel. (Kvitseid; H. O.).

Blæsma f. 1) en Vandblegne = Blæma. 2) En som søler med vaade Ting (Drik). Tel. (Bø, Sauar). Jf. Blæsa.

blæsma v. n. løbe, gaa i Parring. Røros; i Tel. kun om Hunfaar: blesme (e'?); se A. Ogsaa: "laupe blæsme", Røros. breesn d. s. SHelg. – blæsma adj. brunstig. Røros, Dal. Li. Busk. "Tikka e blæsma". bræsma, d. s. Smaal. G. N. blæsma, adj.

blæsn(a) v., blæssin adj. = blæsma. Stjør.

Blød n. Blødning? "Bita te Bløds" (?) og "te Bløss", til Blods. Ryf. Sogn.

Blød? n. Blad paa større Urt. "Eit Epleblø, Næpeblø, Gulerotblø". Nhl.? Ma. (Bjelland, Halsaa, Holum). Vel av Blad.

bløkta v. n. (ar), 1) vifte let; flagre svagt; blafte. Ndm. STrondh. Namd. Helg. "Lauve, (L)jøse bløkta". "Far ikkje saa aa bløkta mæ Jøse!" 2) pulsere. "Jærta bløkta". Ndm. 3) blæse svagt, lufte, puste. Østerd. og fl. bløkse, d. s. Østerd. (Elverom). Bløkta er maaske blot en Udtaleform af blikta. Jf. dog Isl. blakta, vifte, klippe med Øinene, pulsere. – blækte = bløkta. Gbr. – Bløkt n.? Pust, Aanden; udvidning ved Luft. Ndm. "Lungaa gje ikkje Bløkt".

Bløkta f. Teen hvorved man skaffer Luft ind under Fladbrødet i Bagningen. Ikke altid = Fløyg. Østerd. – Bløktstikke f. d. s. Rendal.

blømende adv. I "b. rau(d)", ild-rød? Hall. Og: blømande r. Hall. Vald. Ser i denne Form ud som: blomstrende. Men ogsaa: bljømende, bljømande r. Vald. (Slidre); og "ljømende r." Se d. og "Ljome", A.

bløska v. n. 1) udsende Lugt, lugte. Østerd. (Tynset). "Dæ bløske Fjøs taa dei". 2) snuse (paa), lugte (paa) Østerd. blæske (Østerd.) og brøske (Rendal) = bløska 1 og 2.


bløyden? adj. yderst undseelig = skjemmen. Ma. (Bjell. Aas. Hægeland), Li (Hægebostad, Fjotland), Rbg. (Honnes, Evne): bløyen (ikke bløyjen, som de følg.). Jf. blaud.

"Bløyg m. "Kile". A. 2) egensindig og hensynsløst paagaaende Person. Tel. Dal. og fl. 3) indskrænket Tværdriver. Østl.: "Bleig", "Blei"; og "Blæigg" (Gbr.). Se Tverbløyg.

bløygja? v. n. (er, de) se skjævt og skummelt. Vestfold (Hov). "Stuut´n bløyer, blögde, paa mæi". Maaske eet hermed er: bleia v. (ar), omtr. d. s.; være en "Blei". Vestfold, Busk. Og: bleime (?) og bleine (?), Østl. Maaske til Bløyg. Jf. dog blimsa.

bløy(g)jast v. recip. brydes alvorligt, kjæmpe. Tel. – Bløy(g)jetak n. = Bendetak, længe uafgjort Kamp. Tel.

bløy(g)jen adj. 1) hensynsløst paagaaende; umedgjørligt haardhændet. Tel. Sæt. og fl. 2) yderst undseelig og keitet. Sæt. Rbg.: "bløyjen". Ved Sammenglidning med bløyden?

"Bløyra f. 1) Blære". A. Ma. (Bjelland), Tel. (Mo, Sellj. Nissedal). Bløra, Dal. 3) forsagt, altfor tilbageholden og ømfindtlig Person. Ryf. Shl. (Blære her Bløra). – bløyren adj. altfor tilbageholden ("lite fyre seg"), forsagt og grædefærdig. Shl. Ryf. Hard. Jf. bløyden.

Bløyt f. og m. = Bløyta. Hall. Vald. Land.

"bløyta v. a. gjøre blød". A. 2) bringe i Graad (gjøre vaad). Tel. Sæt. og fl. "Prestn bløytt' okkon alle ihop".

"Bløyta f." A. "Staa (setja se) i Bløyta", staa udsat, bære (tage) Byrden og Ansvaret. Land, Gbr. Hall. ("Staa i "Bløyt´n", d. s. Vald. Land). Ogsaa Dyst, Anstrengelse = Tak. Tel. "I ei Bløyte" = "i eitt Bad", Tel. 4) blødt og vaadt Sted, f. Eks. i en Mose. Sæt. 4) forsagt og ømfindtlig Person. Ryf. Jæd. (t og d). Af blaut for blaud. Se A. Jf. Bløyra.

Bo m. = Bobbe, Buve. Voss, Nhl. Booe, Jæd. – boa v. skræmme med "Boo´n". eller som "Boo´n".

"Bod(o') n." A. Boo, Totn, Ryf. Baa NGbr. (Vaagaa); Bø, Hall. Vald. Ndm. "3) Budskab; f." A. Nfj. Voss, Tel. NGbr. (Vaagaa: Boo; Lom: Baa). – "5) Tarv, Krav (?)". A. "Ha Bö aa gjøra dæ", behøve at; Vestfold (Hedrum, Tjylling). "Du ha ikkje Boo", men "eg fekk den Boda", Budskab; Nfj. (Honndal). "Ha Boo" og "Bo" (o'#-aa#-ö), Follo, Land, Hadel. Vald. Ryf. "Ha bo`e" eller "boo`i", ligesom part. n. af bjoda; Tel. (Solum). "Du ha boo`e aa skunde de"; ogsaa (paa de fleste flg. Steder) = part. n. af bjoda, som soo`e af sjoda, goot`e af gjota; Gbr. (Øyer), Vestfold (Lardal), Nedre Tel. Ogsaa: "Du tar(v) ikkje boo`e (boo`i) aa gjera de", Nedre Tel. (Bø, Sauar, Lunde og fl.), Bamle. "Hava Bjo". Hard. Sæt. Dal. Li. Jæd.; se "Bjod". "Du tar 'kje bjo"; Dal. "Du va (æ) 'kje by-o". Jæd. (Time, Haa).

Bod (o') n. kort med Boie forsynet Reb, fæstet til Fiske-Nettet. Sdm. (Sande). Maaske eet med Bod n., Bud.

Boda (o') f. Banke oppe i Vandfladen. Sogn (Vik, Aurland, Aardal); "Sandboa". Jf. Bode.

boda (o') v. n. om Vand: boble og hvirvle. Namdal og Innh. (Stod, Verdal, Indr. Stjør.): baadaa. "De baadaa aavr (taa) Steini (-a, Laksi), uppunn (taa) Faassi". "Vi (me) roodde saa de va bær saa de baadaa". Ogsaa: "Fiskjn staar aa baadaa", frembringer Vandhvirvler under Legen. Se følg.

Bode (o') m. hvirvlende og boblende Bevægelse i Vandet. Namdal: Baa(d)di (Bodi?); og Baadaa? Innh. "Fiskjn gjer Baadi". "De va svært te Baadi taa Fiskji, Faassi". G. N. bodi, Grundbrud, Brænding; boda, bebude; Nordsv. Diall.: "baud", f. brusande vatten för en båt, Jemtland; "hä boar bortåt sten", Vesterbotten.

"Bode m." A. Bøe, Vald.; Booe, Ryf.

bodekoka og -ast v. n. (ar) koge voldsomt = fosskoka. Stjør. "Gryta baadaakooke" og "-as".

bodfal (o') adj. altfor imødekommende, altfor villig. NGbr. (Lom og fl.): baafal. Maaske eg. "som falbyder sig".

bodsterk (o') adj. stærk mod Tilbud, el. som maa bydes (nødes) stærkt; meget tilbageholden. Ma. (Bjelland): bosterk.

Bodvar m. 1) Mandsnavn som sandsynligvis nu ikke længere bruges i Dal. (Hedland), "Boyvar". G. N. Bödvar? 2) en voldsom, farlig Karl. Maaske efter den halvmythiske Kjæmpe Boyvar Orrestad, hauglagt i Boyvarshaugjen. Dal.

"Bog (oo) m." A. Fl.: Bø`gje. Nhl. Nfj. Hall. Sogn, Gbr. "Brei yve Bøgjena", Nhl.

Boga (oo) f. Bovline paa Fartøi. Ndm.

boga (o') v. n. (ar), bøie sig, bue sig. Sogn (Lustr, Balastraand), Ma. (Aaserall). "boga ne", danne nedadvendt Bue. Se A.

Bogabrillor f. pl. Næsebriller. Hard.

Bogatrug m. "Trug" gjort af Vidjer. Tel.

Boge m. Bue". A. Booga, YNamdal; Baagaa, ØTel. Gbr. og fl. Bäua, Ndm. Baau-aa, Aamot i Østerd. (men "Maua" dvs. Mage). – "Ha dæ paa Bogaa", dat. sing. (el. plur.), "dæ kom paa Bogje" dvs. paa Bane. Dal. (Hæskestad).

bogen (o') adj. bøiet". A. "E ha ikkje vore paa baangne Bæin i æill Dag", jeg har ikke hvilet. Gbr. 2) tilbøielig, beredt. Hall.: bøgjen (og aa) te baau (böu)", beredt til begge Dele = "buen (bugjen) ti bæ'i".

Boggrei(de)tre n. = Bogtre. Trondh.

Bogknike (oo) m. Bovknude, Albueled paa
Dyr. Tel. "Boognike" og "-nyke" (ØTel.), "-niikje" (VTel.). Bogknikk, Sogn, Hall.

Bogring (oo) m. ringformig Pude som trædes over Hestens Hoved og bruges som (el. under) Bovtræ. Bogringssele m. Sæletøi hvilende paa "Bogring". Bogrings-stad m. det Sted paa Hesten, hvor Bogringen hviler. Hall. Gbr.

bogrøn adj. se bugrøn.

Bogsiltre (oo, i') n. = Bogtre. Tel.

bogskjelva v. n. om Heste: skjelve i Bovmusklerne af Iver eller Udmattelse. – bogskjelven adj. tilbøielig til Bogskjelving f. Sogn.

Bogskrid n. Sygdom hos Dyr, hvorved Bogen glider ud af Led. Tel. "Boogskree". Ligesaa i Nordsv. ("Norske", Lundell) Diall.

Bogspraut m. Helg., og Bogsprøyt, Ryf. Sogn, = "Bogspryt". A.

boka (oo) v. a. tørre lidt = bøkja; jf. bokna. Sogn. "Soli bookte Høye". boka seg, halvtørres. Sogn.

"Boka (o') f. 1." A. Helst i pl. "Grisebokur, Vaandebokur". Tel. (Selljor og fl.).

"Boka (o'), f. 2. Spæk osv." A. Bokaa, Baakaa, YNdm.; Buku, Ndm. (Surndal). "Istr-paak'" i Svin og Hest. Salten (Steig). Boke, Bugflesk. Nfj. Jf. Bloka.

boka (o') v. a. og n. 1) gjøre myg ved Banken og Knugen. Nordl. "Baaka Fisk, Knøsk". "Baakeknøsk", bearbeidet Fyrsvamp, "Knjosk". Nordl. – 2) grave, rode; arbeide sig fremad stødende og knugende (som ved Flaaen af større Dyr), trænge (sig) frem. Ma. Dal. Rbg. Tel.; ØTel.: "baakaa". "Boka seg fram mæ Hovue". "Boga seg fram, boga seg inn paa ein"; "boga aa stoga", tumle (Dal. dvs. Eikersund, Ogna, Sokndal). – bjaaga, d. s. (rode). Jæd. (Time, Hetland), Ryf. (Høgsfjord). "Han ligge daa aa bjaaga udi adle Ting", kaster sig ind i, blander sig i. Vist samme Ord, væsentlig. Jf. "bauka, buka, boka". A.

Boke (oo): "vere i Boo`kje", være halvtør og noget sammenskrumpet. Sfj. Jf. i Spikje.

boken (o') adj. som trænger sig voldsomt frem; urolig og paatrængende; tumlende. Dal. (o' og aa); Jæd. (aa). "Han æ so bogjen o stogjen".

"boken (bookjen) adj." A. 2) udmattet og sammenfalden efter tungt Arbeide, = "klar aa uttufsa". Innh. Namd. Nfj.