A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Brodding f. = Brydding.

Brodde m. Isbrodde; ogsaa: Søm under Tresko. Tel. (Moland), Rbg. (Evje og fl.). Og i Evje: Brolle – som "Skoll" for Skodd. – ogsaa Broll m. Rbg.

brogda v. a. (ar) forvride eller forbøie et Ledemod = brigda. – Brogd n. Forvridning. Nfj. (Innvik, Honndal).

Brogdevev m. Væv med Ruder af løstliggende Traade; Brogdeplagg n. VAgder. Se Brogd. – Brogdkvitil m. Tel. tør være Tillempning af "Brotkvitel", se d.

"Brok (oo) f." A. 2) de Kornbaand som er anbragte nederst om Stavren med Rodenden lodret paa Jorden. Vestfold, Busk. Se Brjostband. – "Brook" indgaar i en hel Del Sammensætnn., som indeholder nedsættende Personalkarakteristik, især i Berg. "Lakabrook, Tobrook, Tudnebrook", osv.

Brok (o') f. = Braak f.; til Skindberedning. Shl. (Fitja, Fjellber). Ogsaa Brook Shl. (Stord, som "oopen" dvs. open) Se de følgg.

Brok (o') n. 4. grove, tykke og stive Straa i Ager eller Eng; grovstraaet Halm eller Græs, Ø- og VAgder, Dal. – brokvaksen adj. grovstraaet. Sæt. Ma. G. N. brok, slet Græs (Cleasby). Se de følgg.

broka (o') v. a. og n. (ar) 1) skubbe og bryde med gjentagne Stød og Vrik; vrikke. Sæt. Griisn heve broka so længji paa Dynnæ, ti han heve broka seg ^eut";{MERK: e står nede på lina, OV} "broke upp ain Laas´e". 2) = braaka, berede Skind; Shl. (Fitja, Fjellber); ogsaa brooka, Shl. (Stord); til Brok (Brook) f. dvs. Braak. 3) = braaka, larme, buldre. Hard. (Ullensvang, hvor "braoka" er berede Skind). 4) om Ager og Eng: være eller vise sig som Brok 4; vokse op stiv og grov. Dal. Agder. "Ængjæ hev broka te (upp) so fælt”. ”Haalmn broka so upp i Løaa", Halmen tog saa stor Plads ved sin Grovhed og Stivhed. Ogsaa: "Detta Grasi brokar seg so upp, o tek slikt Rom; d'æ noko Brok"; Sæt. 5) broka seg, tage voldsomt fat med Arbeide; arbeide anstrengt og larmende. Shl. Meddelt. Jf. broka, A., brokta, brukta og brykja, og maaske G. N. brauk Larm. Hertil vel ogsaa Braakaanøle f. med samt de eensbetydende braakaakopp, -kjöröll, -laup (SGbr. Hedm.) en larmende, voldsom og hensynsløs Person, En som "brøkja se fram". De kunde for sin Form ogsaa være udgaaede af "braaka 3), larme buldre", hvilket i disse Egne oftest lyder "braakaa" (dvs. broka?) medens "braka" nok overalt her lyder "braka". – Broking f. Vrikken, Skubben; Larmen osv.

Broka (oo) f., og Brook og Brooke m. broget Dyr med store Pletter eller Skjolde; særlig Hest og Kat. Maskulinet er noget sjeldent. Oslo, Smaal. Vestfold. 2) Brook' f. Laksyngel; af det at den er brokutt "brookaat", skjoldet paa Siderne. Stjør. N. Sv. Diall.: brok m., mørk Flæk; brok m., brok(a) f. broget Hest.

broka (oo) v. n. (ar) indblande sig i uvedkommende Ting med myndig dømmende Geskjæftighed; have sin rynkede Næse allevegne. Bruges mest om Mænd, medens "Kufta", bruges med omtrent samme Bet. mest om Kvinder. Ndm. (Tingvoll). Jf. G. N. hábrókast (hábrók) te sig overmodigt og dl.; eller (og) Sv. Diall. brokog, stædig, T. brogen, kneise og dl.

Brokestrumpa (oo) f. det nederste todelte Parti af Benklæderne. Hall. Se Strumpa.

Brokka f. Brink = Brekka; se A. Tel. (Moland), Rbg. med Sæt., VAgder indtil Gyland, Kvin og Fjotland, inclus. "Brekka" vestenfor; "Brekke" østenfor.

Brokskit (oo, ii) m. Klase af to Nødder. Ndm. Nfj. Sogn.

brokta seg (o') v. n. (ar) skabe sig; især te sig i vredne Lader og Fagte. Helg. (Tjøtta, Brønøy). – Brokti(r) f. pl.? vredne Lader og Fagter. Helg. "Ha Brokti paa sæg". "D'æ naan stygge Brokti du fær mæ". Ogsaa "brakta, v., Brakte" pl. Helg. (Nesne). Jf. broka, brukta, sprokta. Disse Ord minde dog ogsaa om brogda v., Bragder, (Bregd) osv. hvoraf de i følge den Helgelandske Vaklen mellem haard og blød Konsonant kunde være Tillempninger eller Udtaler.

Broll, Brolle se Brodde.

brolsk adj. svær og kraftig; mægtig. Vestfold, Hadeland. "E stor aa braalsk Jænte, Merr, Ku". "Stuutn gjorde se saa brölsk".

Brolt m. Brauter, Skryder. Hall. Til brolta.

brolta v. a. og n. (ar) 1) tumle (med), fare uvarligt (med); vælte og bryde itu osv. Ryf. (Suldal). "Han brolta mæ Baatn alt te han slo 'an sunde". "Du broltar sundt alt samen". 2) larme, buldre; braute. Voss, Shl. Ryf. Se A. G. N. brölta vælte sig. Jf. bralta (brulta).

"Brom (oo) n." A. Skrab af Metal eller Træ. Shl. Meddelt. 2) gamle Metalsager, ogsaa af Sølv, naar de har Værd kun som Metal. Broomm, Gbr. Romsd. Ndm. og Fosn; Brömm og Brymm (Brømm), Ndm. og Romsd.; Braamm og Bræmm, STrondh. Jf. G. N. broma Brudstykke.

Bronde? Krog til Brændeved, nær Skorstenen eller Sængen. SætB. "Der ligg äin häile Braandi fudde mæ Ve`e". Sjelden saaledes. Ofte: Braandin(e) bestemt plur. Rbg. (Aamlid), Tel. (Nissedal, Moland), SætV.Tel. (Kvitseid). "Ve'ebraaandine; burt i Ve'ebraandine". Det ser ud som en Nydannelse efter Dat. Fl. "Braando" af "Brand", Vedstykke. Der siges ogsaa: "Øksæ ligge burt i Braando". Sæt. VTel. Braandekraa f. d. s. Tel.

Bronk, bronkast, se Brank.
"Brosa (o') f. Stormbyge". A. Voss. 2) Byge, overhovedet. ISogn. Haglbrosa, Regnbrosa, Vindbrosa. Broso "Oværsbroosoo" Gbr. (Lom). 3) voldsom Storm af noget længere Varighed end Byge; dens enkelte Stød hedder "Flaga". Hard. Jf. Brøysa, Bøysa.

Brose (oo) m. en stor kraftig og statelig Karl. Dal. (Hæskestad). Jf. brøseleg.

broska (oo) v. (ar) bryde sig frem, tvinge sig frem; gjøre sig voldsomt gjældende. Ma. (Bjelland, Lauvdal), Li. (Kvin). "Bro^uska aa bro^uta (dvs. brjota)". "Han bro^uska sæg fram kosse dær æ". "Du bro^uska 'kje mæ Maade!" {MERK: u står nede på lina, OV} Sammesteds brauska; se d. Jf. G. N. brjótask (og brjozka?).

"Brosma f." A. Brösn, Ndm. "Blörbrösn" = Bolebrosma.

Brosse (o') m. øverstliggende Sængetæppe; ofte af sammenvævede Tøistrimler, "Fillebrossi". Sæt.

Brosta, Broste f. se Brysta.

"Brot (o') n. 1) Brud, Brydning". A. Særlig = "Tak" dvs. Dyst. Hall. Tel. Agder. Ryggjebrot, Keikjebrot. "Faa Brot paa ein" = "faa Tak", faa ordentligt Greb eller næsten Overmagten; Bamle, Tel. Ma. "Kast i Braatt (Brött)", Gang efter Gang; Vestfold; se Kast. "2) Brændinger. Nordl." A. Shl. "3) "fiska paa Brot. Nordl." A. Shl. "4) Bulder". A. Ryf. "5) Brækstang". A. Shl. Sogn, Sæt. Hall.; Valdres "Brøt". "7) Opslag osv." A. Særlig: udstaaende Bræm "Hattebrot". Sæt. Tel. Hall. "10) Bakke i Søen. Nordl." A. Shl. – "11) Brink osv." A. Hall. Tel.Ma.; Hard.: "Eggjabrot", "Elvabrot" = Brun. – 13) Krat = Brote, Bruk. Nfj. 14) Hestesygdom, Spat; i "Beinbrot, Ringbrot, Blodbrot". Sæt. – 16) Opkastelse, Spy; af brjota seg. Gbr. (Øyer, Gausdal). – Hertil brotferdug adj. kvalm, færdig til at spy. Gbr. bro(t)sfull adj. d. s. Gbr.

brota (o') adj. og adv. vældig, mægtig, kraftig, rigelig. Rog. "Ein brota Hest, Kar, Aak´r"; "eit broda Tag, Fiskje". "Ein broda tjukk Aag´r". Til Brote m.

"brota (o') v. a. (ar) 2) vælte sammen". A. Ma. Shl.; STrondh. "braataa". – "3) buldre, larme". A. Tel. "brota paa", tage uvarligt og larmende fat ved et Arbeide. Ryf. Shl. Nfj. – 4) befordre ved "brot", Brækstang. Shl. Nfj. Sæt. Li. "brota Timbr, Stein". (Heri er altsaa eg. flere Ord). – brota seg v. samle sig i "Brote", Hob. Ma. – Braataa-angn f. Avner fra Bragningen af Lin eller Hamp. Smaal.

"Brota (o') f. 1) Brage". A. Brotu, Tel.; Brötu, Braatu, Brootoo, Smaal. Rom. Follo, Hadeland, Vestfold; Brote og Bröde, Ned. "2) Brud i et Gjærde". A. Braataa, Ndm. 3) = Skutellid, Shl. 4) en Buldrer, Larmer, Skjændegjæst. Tel. Ogsaa: "Kjeftbrotu", "Husbrotu", Hustyran. – Brotukjeft m. = Kjeftbrotu. Tel.

brota (o') adj. bræmmet. Tel. "Viibrota Hatt".

Brotahus (o') n. Urydskammer, se Brothus.

Brotakar (o') m. en uvarsom og voldsom Person. Østl. (Sandsvær og fl.). – Brotarbeid n. anstrængende, voldsomt og larmende Arbeide. Shl. Ryf. – Brotatak, et kraftigt men anstrængt og voldsomt Tilgreb el. Tag; "Skippertag". Shl. Ryf. Hard. og fl. Se Brot, og brota adj. og v.

brotaleg (o') adj. og adv. 1) vældig = brota adj. Ryf. (Sand, Suldal). "Aakrn æ brotaleg i Aar". "Dæ va brotaleg telaga av adle Ting". 2) grovvoksen; om Planter, Fæ og Folk = storbroten. Tel. (Rauland, Vinje, Selljor). Jf. brytjeleg.

brotasam (o') adj. voldsom, haardhændet og uagtsom. Berg. Ndm. braataasam, STrondh. Stjør. Se brotsam.

Brotaskare (o') m. svag Sneskorpe; "Skare" som brister under Foden. Sogn.

"Brote (o') m. 1)". A. Særlig: en Kvistehob som en Bjørn, der ligger halvt paa Vagt, har til sit Leie udenfor Hiet. Stjør.: Braataa. "Ligg'paa Braatann = liggja med Otte. Helg. (Bindal). En slig (haardfør) Bjørn er Brotabjørn "Braatebjønn, Braataabjynn", = Brotbjørn, A. Ndm. Helg. Trondh. "Veebraataa", Brændehob, NTrondh. Hertil Braataavaal n. (m.?) Hob af Kviste og Top-Ender; Solør. -baal n. d. s. Østerd. 4) Krat, Smaaskov. Nfj. (Breimn, Innvik) "Aarebroote". Ogsaa Brot, "Aarebröt". Nfj. (Gloppen). – "Jöu, no tenkj' eg du ska gjere Brotane!" nu udretter du vist noget stort! Nfj.

Brote (o') m. 1) Brud, Brydning?; Anstrængelse med at bryde sig Vei, Møie med at komme frem. Røros, Gul. "Dæ va fælt te Braataa för me aa kaamaa fram idag"; ogsaa "Naubraataa", voldsom Anstrængelse. 2) vandret Flade som skjærer sig afbrydende ind i en Bjergskraaning; Terrasse; omtrent = "Saataa" dvs. Sate. Røros og Østerd. (Tynset, LElvdal) "Braataa". Brote "Braataa" dvs. Hob findes paa de samme Steder.

"Brothogg n." A. Ogsaa om sløvt Egredskab overhovedet. Shl. Bröthögg, Nordl. 2) en som stadigt hakker og skjænder. Tel. (Selljor; Wille).

Brothogga (o', o') f. = Brothogg 1). Sogn (Lærdal). 2) Skumpelskud. Sogn.

Brothus (o') n. Urydskammer. Ryf. Til Brot 6) G. N. brothús. – Brotahus n. d. s. Tel. (Selljor). Til Brote 3).

"Brotkvitel m." A. Brotkvitedl, Voss; "Brookfitil" og "Brogdkvitil". Tel. (Høydalsmo).

"Brotning f. Væltning osv." A. Busk.: Brötning. – Brötningselv f. en mindre Elv, hvori Tømmeret først væltes ud. Brötningsdam m. Dæmning som samler Vandet
i slig Elv. Brötningshaka m. dobbeltkroget Tømmerhage til Brotning. Brötningskar m. Tømmervælter. Busk.

Brotpening (o') m. Pænge som betales for Opslag af Handel. Vald.:Brøtpæ'ing.

Brotskavl (o') m. Styrtsø = Brotsjo. Ryf.

Brotta (o') f. brat Terrain; brat Bakke = Bratta. Sogn. "Frao Brottao aa ne pao Flotao". Brøtte, Hall. og Vald. Ogsaa "Brætte", Vald. se Bretta.

Brotull (o') m. en stærk, men ubehændig og voldsom Arbeider. Ndm. og Romsd. "Braatul, Brötul, Brutul; og Brutull? S- og NTrondh.: Brutul.

"Bru f. Bro". A. Bestemt: Bruu´næ (og Br^eu´æ) Hard. Voss, Dal., med Dativ Bruud´ne Voss; Bruu´na, Hard. og m. fl., adskilles af nogle i Hard. (Ullensv.) som Accusativ fra Nominativen "Bruæ, Brunæ"; Bruu'ne VTel. (Moland), Sæt., VTel. (Moland), Sæt. (^eu). {MERK: e står nede på lina, OV} Broo´ee, Tel, (Vinje, Mo), Broo´i, Tel. (Rauland, Laardal, Kvitseid, Selljor). Ordet hedder Bruun i Vald. Hall. Rbg. (^eu).{MERK: e står nede på lina, OV}VAgder, Dal. (Lund); Bræun og Bröun i VAgder (øvre Bygder); Broon i Tel. (Nissedal og Treungen). Flertal: Bryy´na – og Bruu`ni, Bruu`i (-ee)" – i Hall. og Vald.; Bryy´nar, bestemt Bryy´ne og Bryy´nane i Tel. (Niss. Tre.) og Rbg. (Aamlid, Evje og fl.); Bryyd´na – og "Bræu`ne" om store Broer, – bestemt Bryyd´nan i VAgder, Dal. G.N. brýr.

Bru f. fremspringende Kant; Bryn. I Sammensætnn. "Öubru", Øienbryn; Totn. "Isbru", Kant af ældre Iis langs Bredden, hvilken Kant staar som en "Skuut" over den senere dannede Iis; Ringerike, Krødsherad. "Pannebru", Pandens Fremspring over Øinene; Jæd. "Peisbru" = Peishylla; Ringerike. Jf. Brun; Angs. brú Øienbryn; T. Braue og Braune d.s.; Græsk: ophrys Øienbryn og (ludende) Bjergstyrtning. Se "Bru Brink, Sdm." A. (under Brun).

"Brud f. Brud. Brur". A. Østl. Ndm. Trondh. Ryf. 2) Brusket straks nedenfor (bagenfor) Brystbenet paa Dyr. Trondh. Ndm. Busk. og Totn: "Bruur". Synes sommesteds at være = Brudarbite.

Brudarbite (i') m. 1) Hovedet af Laarbenet = Rænolbein. Sogn: "Bruuabite" og "Bruurabite"; Valdres: "Bruubeete". 2) Knæskjel? Nhl. (Eksingadal).

Brudarblom m. = Smella, Silene inflata. Hard. Meddelt: Bruurablom.

"Brudarbyr m." A. Ndm.: Bruurabør.

Brudarfjøl f. = Kallhovde. Ryf. "Bruura-".

Brudarhaar n. løst (falskt) Haar til brudepynt. Ndm.: "Bruura-".

Brudarlad n." A. Vest Tel. – Brurenuggje m. En som ifølge en forlængst aflagt Bryllupsskik havde Brudgommens Rettigheder ligeoverfor Bruden. Tel. (Sauar, Selljor, Kvitseid, Moland). Wille har: "brurenuggjen, kaldes En som føler altfor stor Tilbøielighed til at være nær Bruden"; adj.? – Bruraslag n. = Brudarslaatt. Shl.

Brudgume m." A. Udtales "Br^eugum" og "Br^øugum (-om)" i VAgder og fl.; {MERK: e står nede på lina, ikkje ø, OV} "Bruggaam" i Tel. og fl. "Bruurgaam", Rom. – "Brudkona f." A. Med kort U: Brutkoonoo, Gbr. (Vaagaa), Brutkønu, Vald. (Vang), Brutpike, Vaagaa og Vang (og -pige").

Brudlag n. Brudefølge. Voss.

"Brudlaup n." A. udtales Brudlöup (og äu) i Hard. (Kvamm, Ullensvang) og fl. Steder i SBerg. – Brudlaupsbod n. Bud om (Indbydelse til) Bryllup. Bruges ogsaa, spøgende, om en tilfældig Ombøining (Brett) af Nederkanten af Kvindernes tykke Skjørt. Sæt. (Bygland): "Bryddaupsboo". Dette hedder "Barselsbrett" i Nedre Tel. (Sauar). – brudlaupsfør adj. skikket til at gaa i Bryllup. Hard. Jf. kyrkjefør. – Brudlaupsgjerd f. Tilberedelser til B. Hard.

"Brudlid n. Brudefølge". A. Bruudlee, Dal. Li. Bruulee, Li. Ma. Rbg. Bruurli Rom. (Aurskog).

Brudlyd m. Brudefølge. Vestfold: Bruurely.

Brudost (o') m. omtrent = Gumbe; til Bryllupskost. "Bea i Bruuostn" gaa omkring og samle fersk Mælk til denne. Meddelt fra Hard. om en næsten uddød Skik. Jf. Bustad.

Brudonn f. Tilredning af Brudeudstyr. Hall.

Brufeste n. Sted eller Anledning til at anbringe Bro. Rom. Se Feste.

"Brugd f." A. Rbg. "Sto^ulsbrugd". Brugda, Ma. og fl.; Brygda Sogn; Brjogda Voss, Sogn. 2) Tværtræ, hvori de bagre Ender af "Rimarne" paa Slede er fastgjorte. Trondh.

"Brugda f. 1)". A. Ma. Ned. Rbg. Tel. Røros; Innh.: "Brugd'". "Traabrugda". Ma. 2) = Brugd 2). STrondh. og Ndm: "Brugd'"; Gul.; "Brugde". 3) = Taatt (Haarbundt) i en Flette. Sæt.

Brugg n. d et bryggede. Hard. "Godt Brugg".

Brugga f. Brygning = Brygg A.

Bruk (u') n. Krat, tæt Smaaskov. Sfj. (Førde, Jølstr), Nfj. (Breimn, sjelden). Udtalt "Bruk, Brøk, Bryk", og næsten "Brook". "Aarebruk, Heggjebruk, Raunebruk". Se Bruk 5) og 6); og Bruke. – "Bruk" er i Nordl. ogsaa Larm og Oprør i Søen af Fugle og Sødyr som forfølge Silden. Se A.

"bruka (u') v. a. bruge". A. Ordet har langt U sydligst: omtrent br^øuka, bre^uka, br^øuga og bre^uga i Dal. VAgder; brø^uke og bre^uke i Sæt. og Rbg. Som i Ang. brúcan, T. brauchen.

Bruke (u') m. 1) Krat = Bruk. Maaske kun af Elletræer: "Aarebrukje". Sfj. (I.Holmedal). 2) Masse af Kviste eller smaa Grene efter fældede Træer. Nfj. (Innvik), Sfj.
(IHolmedal). Sjelden. Mere udbredt er "Brote". Brukadungje m. Hob af sammenkastet "Brukje". Nfj. Sfj. Sjelden.

Bruks-laan f. Tømmerstabel. Tel. – Bruksleggja? f. d. s. Nedre Tel. "Brukslegge". – Bruksmann m. 1) Mand beskjæftiget med Tømmerdrift? I og omkring Skien. 2) = Brukar dvs. Forpagter. Tel. – Bruksvelta f. = Timbervelta. Tel.

Bruksvis (ii) m. Skik og Brug. Ndm.

brulta v. n. (ar) buldre, larme, dundre; omtr. = brolta. Rog. "Toraa brulta". – Brult n. Larm, Bulder. Ryf. og fl. – Brult m. raa og larmende Person. Dal. Ogsaa Brylt, Dal.

"Brum n. 1) Løvknopper". A. Salten: Brömm. Om Rakler: Proom(m), Østl. "2) friske Kviste af Løvtræer til Foder". A. Broom, Ned.; Brom, VAgder.

"bruma (u') v. n. (ar) 1) skyde Knopper". A. Tel. (Mo "brooma"). "2) samle "Brum", Kviste". A. broome, Red,; broma, VAgder. 3) æde "Brum", Løvknopper. Hard. (Røldal). "Rjupo broomar". 4) v. a. "broma Skavvee'n" dvs. afklæde "Skavvidn" dens "Brum". Li.

Brumsa f. svær og tungfærdig og skjødesløs Kvinde. Dal. Sogn.

"brun adj." A. broongn, NØsterd.

"Brun (uu) f. 1) Kant". A. Især paa Brædder. Shl. "2) Øiebryn". A. Bræun og Bröun, VAgder; Flertal "Bræune" (öu). "Bruun", Flertal Bryy'na (Auge-), Hall. og Vald.; ogsaa "Bru'ni". Broon, Flertal Bryn'ar og "Broonir", Tel. "Gjera Bryy'ner" rynke sine Bryn, Ryf. Jf. illbrynt. "Öu-Bru", Totn. Se Bru. {MERK: Kvifor ikkje aksent ´ her? OV}

Bruna (u') f. 1) Brænden = Brune. Shl. (Fitja, Stord, Fjellber). 2) Baal. Shl. 3) Brynde, Hede i Kroppen. Shl. – bruna v. n. = brunda. Jæd. – Bruneblæma f. = Bruneblemma. Shl.

Brunask (uu) m. Klampe som forbinder Tagsperrerne? Voss. Jf. Laave-ask.

Brunaas (uu) m. = Raftestokk. Nfj. Jf. G. N. brúnáss.

Brund (u') m. = Bakmeis. Sæt.; Vest.Tel. (Mo og Laardal): Broond'e.

Brund m. Han-Ren; maaske nærmest = Brundstøding; se d. Hall. (Aal): "Brunn".

"brunda v. n. (ar)". A. "Einirn brundar", naar den sender ud sit Blomst-Støv. Sæt. "Roun'n broondar", naar den om Vaaren dufter stærkt fra Bark og Knopper. Tel. (Bø, Selljor, Kvitseid).

Brundblokor (o') f. plur. den fremoverliggende bladede Gren paa Han-Renens ene Horn. Ryf. "Broonnbloker". Jf. Bloka, Brunnvekkja. – Brundfjøl f. d. s. Sogn (Aurland), Hall. (Aal),; oftest "Brunnfjøl". – Brundstøding? m. den Han-Ren eller Hjort som anfører Hjorden. Sogn: "Brunnstø'ing". – brundgalen adj. brunstig; om Faar og Gjed. Solør: "brunngäln (-rn)".

Brundstod? n. (f.?) støiende natlig Sammenkomst af flere Personer af begge Kjøn. Tel. (Bø): Broondstoo. Hedder ogsaa "Naattstoo". Jf. Stod n., stoda v.

"Brune (u') m." A. Braani, -aa (R-holdigt N), NTrondh. NØsterd. 4) Sted hvor der har været brændt; afsvedet Stykke Land. Bruges derfor ogsaa om "Kasir". Tel. (Mo og fl.): Brooni; Vestfold, Smaal. og Hadeland: Broona, Braana, Braanaa. 5) rødbrun Farvning; om Gjenskin af Brand, om dyster Aftenrøde og dl. Hard. (Kvamm). – Brunaflekk m. brændt Flæk. Dal. – Brunesmak m. brændt Smag. Ma.: Brone- (o').

"Brunfjøl f." A. Shl. Bruunsfjøl, Hall.

brunka v. a. (ar) 1) farve brunligt; f. Eks. ved Stegning. Mange St. "Sildo brunkar Sjø'n", Søen faar et brunligt Skjær af Silderyggene"; Shl. Ryf. 2) v. n. bli brun. Tel. (Mo). Se A.

"Brunke m." A. 2) brun Farvning = Brune 5). Hard. Shl. Ryf. "Brunkje i Sjø'n" af Sild, af "Aat". "Sildabrunkje".

"Brunn m. Brønd". A. Brynn Land, Vald. Oslo, Rom., Vestfold o. fl. Brunn n. Gbr. (Vaagaa); Bruun m. Hall. (Gol, Nes). Brynn n. Ndm. 3) grund Vandpyt. Vestfold (Foon): Brønn.

brunnkjørr adj. stille som en Brønd; om Havet. Vesteraalen: brynnkjør.

Brunstein m. Sten, hvorpaa Skorstenspibens Murværk hviler. NGbr.: Broonstæin. Den har en fremspringende Kant, "Aam(n)nsbroon".

bruntina adj. om Nød: brun og moden. Ryf.

Brus (u') m. kvastagtig eller tætbusket Figur med stærkt udstaaende Dele; f. Eks en Buket, en kort Gren med mange stive Kviste. Tel. og fl. Se de følgg.

brusa (u') v. n. (ar) 1) brede sig ud, buske sig, danne Busk; stikke buketagtigt ud til alle Sider; som tildels i Dansk. Tel. Rbg. Østl. (Smaal. og fl.) "Einirn brusar". 2) kneise, bryste sig; prale = brisa, briska. Tel. Jf. Bruse = Brisk; brysja. 3) fare i Vei med uoverlagt Gjerning eller Tale; slippe sig til; ikke holde inde (samlet); især: snakke uoverlagt, raskt og høit. VAgder, Dal. "Brusa fram". Jf. Sv. Diall. brusa på, fram = rusa. – Brus n. Pral. Tel. – Brusabjørk f. Birk med stive og tætstaaende Kviste. Tel. – Brusar m. Person som "brusar fram". VAgder. Bruseleist m. d. s. Ma.

Bruse (u') m. 1) noget som "brusar", som buskagtigt stikker tæt ud til alle Sider; vid Blomsterkvast, bred og tæt Busk og dl. Vald. Hall. Hard. Ryf. YSogn. "Jonsokebruse", St. Hans-Buket. "Briskebruse". "Bruse", om lav tæt Ener, Rom., hvor paa mange Steder
Eine(r) kun bruges om større Individer. (Bruse, Knippe af enkeltvis opsamlede Kornaks; Shl.). 2) Person som "brusar fram". VAgder. 3) i Sammensætninger, om nogle buket- og maaske ogsaa kurvblomstrende Planter: "Bergbruse" Saxifraga, "Fjellbruse" d. s. eller en Hieracium (alpinum) eller en Sedum, Ndm.; "Bukkebruse", en Hieracium (?Sedum), Senja, Vesteraalen. Jf. Smørbukk = Sedum, og Bukkenavnet "Bruse" i Eventyr. Se A.: Bruse 1, og 2.

bruseleg (u') adj. kvastagtig, buketagtig, busket; især om tætkvistede Træer. Rbg. Tel. – Bruseleist m. se brusa.

Bruselog (u') m. = Einelog. Rom.

brusen (u') adj. tilbøielig til at "brusa": a) = bruseleg. Shl. Li. "Eit bruse Aks, Tre". "Ein brusen Aagr", Li. b) som vil "brusa fram". Ma.

Brusing m. Busk = Bruse 1). Smaal.

Brusk m. = Brus. Tel. Smaal. "Haarbrusk". Jf. Isl. brúskr Haardusk. – bruskeleg adj. 1) = bruseleg. 2) skrollende. Tel. Se Brusk, bruskast A.

bruska (u') v.a. og n. (ar) 1) danne til Kvast eller Busk, "Brusk"; danne Busk. 2) være eller gjøre sig vid; skaffe sig Rum eller Vei; ogsaa: rumstere. Tel. Dal. Nordl. (uu). Jf. brusa, brauska. "Rev´n bruskar Rova", Tel. "Bjørki, Einirn, bruskar seg te", Tel. "Bjødn´n bruska i Skogj´n. Han bruska aa bröud aa brælte"; Dal.

"Bruspord m. Ende af Bro". A. Sogn.

brusta (u') v. (er, e; og ar, a) tvinge eller bryde sig frem; drive stærkt paa. Sæt. Ma. "Han bruste fram imøddom Grainen", Ma. "Bruste o bende", Sæt. "Brusta mæ Garsbrukje". Ogsaa "bruste seg fram". Sæt. Grændserne mellem Bett. af brusta, bruska, brauska, broska, lader sig vanskelig optrække. – brusten adj. tilbøielig til at brusta, el. til Brusting f.

Brut (u') m. = Brotull. Sdm. (Hjørungfj.).

Brutar m. = Brotull. Nfj. (Stryn).

Brutl (u') m. = Brotull. Ndm. "Bruhl".

Brutl (u') n. = Brotull. Nfj. (Stryn)