A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Buføra f. 1. Sko til Brug i Fæhuset. Helg. Se Føra.

Buføra f. 2. = Bufor 1). Shl. 2) = Brytja, Rivar. Hall. – Buførefarm m. Ladning eller Masse af Flyttegods. Shl. Ogsaa (o'), Shl.

"buføra v. n." A. Hard. Shl. 2) befordre Flyttegods, overhovedet. Shl. Til Buføra = Bufor. 3) fare raskt men voldsomt frem ved Arbeide og andet = brytja. Hall.

"Bug (u') m. langagtig Krumning". A. Vald. Særlig: Krumning af en Aa; Tel. Rbg. "3) rund Bugt ved Søen". A. Ndm. Romsd. Helg.

buga (u') v. danne "Bug" 1). Sæt.: "buge upp, b. ni´e". G.N. buga bøie, krumme. Se A.

Bugda f. Bøining, Bugt; saaledes: 1) Bugt eller Løkke paa Traad, Reb, Vidje, Slange eller andre lange valseformige Ting. Sæt. Tel. Shl. 2) Bøile, bøiet Stang af Jern el. Træ (Kjep), hvori, f. Eks., Ko tøires; hvori Snare ophænges, "Snorebugda"; Hank hvori Tine bæres, "Tinebugda". Shl. VAgder, Sæt. Tel. og fl. Isl. bugda. – Somme Steder skjelnes saaledes at, f. Eks. paa et Reb: "ei Bugde" er en Bugt til Siden, "ein Skryl´e" en Bugt opad, og "ein Keil´e" en Bugt nedad. Moland i Tel.

"bugen adj." A. 2) tilbøielig. Tel. Se buen. Ogsaa: "Han æ bujen te baae Ændar", han kan være med paa begge Dele. Tel. (Bø).


"Bugge m. en mægtig Mand". A. Li. Rbg. "Ein Pæ'ingbuggje". Ogsaa om en velskabt, "væl fata", Karl. Tel. – bugga, innebugga adj. rigt forsynet; mægtig. Tel. Rbg. Ned. Jf. (?) Ældre og Nord-Engelsk bygg, bigg, mægtig, rig.

Bugjerde n. indgjærdet Vei mellem Fæhus og Græsgang, "Bugang". VAgder (Holum, Fjotland): "-gjære".

Bugla f. Bøile; særlig "Grei(de)bugla" øverst paa "Hyvret". Helg. Vesteraalen.

bugla v. kludre, famle; afmøie sig uden Fremgang = bagla, bangla. ØTel. (Hovin, Grandsherad, Hjartdal, Sauar, Bø). "bugle burt Tia". bjugle v. d. s. Vestfold (Sandsvær). – buglen adj. = baglen. "Dæ gjekk bugle". – bugloleg adj. = bagloleg. ØTel.

bugna (u') v. n. = bogna. Rbg. (Aamlid og fl.) Ma.

Bugota (o') f. = Bugjerde. Tel. Ogsaa Wille.

bugra (u') v. n. bøie sig, bukke sig; staa med krum Ryg. Sæt. Tel. (Moland). "Eg sto^u der o bugra o batt av meg Skeisune". Ogsaa bugre seg, og bugrast (ihop), d. s. Sæt. G. N. bogra d. s. Jf. Bygre. 2) kludre = bugle. Tel. bjugre Tel. (Lunde): "bjugre dæ te, ihopes", faa istand (isammen) til Nød og klodset. Bjugr n. smaat Kluderi.

bug-røn (u') adj. om Vind som blæser tvært over Fjorden, ud fra Bugterne. Ndm. (Sunndal, Tingvoll, Kvernes, Halse, Aure), Sdm. (?Hjørungfjord). "Han æ boogrøn synna" dvs. omtrent SSV i Tingvollfjorden; "han staar ta Boogja". – Boogrønsraak(k) n. Drev (Rok) for saadan Vind. Ndm.

Bugsno (u') m. (f.?) Lufttræk som strømmer ud fra Bugterne tvers over Fjorden. Helg. (Tjøtta): Boogsnaa.

"Bugt f. Bugt, Bøining". A. "Han va tai´e, men han maatte ti Bugt, ti saist", maatte give sig. Sæt.

Bugta(r)sno m. = Bugsno. Ndm.

Buhag m. = Bufarmaal. Sæt. Se A.

"buhaga v. n. (ar)." A. Ryf. 2) blande eller rode sammen; bringe Forstyrrelse; rive (sluske) flere Arbeider fra sig paa een Gang. VTel. buhaagaa ØTel. 3) holde sig selv Kosten?; om enlige Personer der bo i en Familie. Tel. (Moland).

Buhamn f. = Bugang. Og: Bushavn. VTel.

Buhetta f. Træpikker? Berg. Ryf.

Buholke m. stort toøret Mælkespand. Nordl.

Bujakveld m. se Butid.

Buk n. se buka. Buk (uu) m. se Bykje.

buka (u') v. (ar) 1) = boka dvs. arbeide rodende eller stangende med smaa Stød eller Tilløb; grave, rode, støde; Tel. Rbg. Ma. og fl. "Buka seg fram, ut; buka seg av ne i Høysta'n". "Buke upp Dynnæ; buke imot", Sæt. "De heve buka so længji i Aar, fyrr de heve kunna kaame Regn", Rbg. 2) tumle, larme; omtrent = stuka, staaka. Hall. 3) tumle med noget; drive stærkt paa med Arbeide. Hall. "Buuka (-e?) paa aa arbaie". – "buuka" A. og "buka" A. er vel eet og samme Ord: buka (u'). Tel. og Hall. har nemlig kun eet U, som i Hall. er temmelig lukket. Et opr. "buuka" maatte overalt i Tel. og Hall. lyde "buuke". – buke seg, om olme Stude og Kjøer, som brøler med Hovedet nede mod Jorden. Tel. (Moland). – bukast (u') v. recip. stanges. Tel. Rbg. – Buk (u') m. Larm, Roderi osv., omtrent = Staak, Stuk. Hall.: "Buuk". – Buk (u') 1) Grovarbeide, grovt Arbeide = "Root". Y- og ISogn. 2) en tunghændet Grovarbeider. "Eit Arbeisbuk". Sogn. – Bukarbei(d) n. Grovarbeide. – bukeleg adj. tilbøielig til at buka, eller til Buking f. dvs. tvingende sig frem, hensynsløst skubbende til Side, og dl. Sæt. og fl. Se A.

Buka (u') f. liden Muldhob og tilsvarende Hul i Jorden fremkomne ved Gravning = Boka. Tel. (Tinn, Raul. Vi. Mo, Kv. Sel.): Buku. Mest i Fl. "Vaandebukur".

Bukall m. 1) Kvægrøgter paa Stødlen. Tel. (Kvitseid). Sjelden. 2) en Vætte som ifølge den døende Folketro tager sig af Kvægets Røgt paa Stødlen. Rbg. (Lisle Tovdal "Bukalle"; Sæt. "Bukadde"). G. N. búkarl Bonde.

Buk-boka (o') f. Bugflesk = Kvidaal. Nfj. Se Boka.

"Bukfylla (uu) f." A. 2) Storæder. Ndm.

"bukjær adj." A. Gbr. Sæt:

"Bukk m." A. 4) Knippe Kornaks = Bruse. Dal.

bukkebeint adj. med Been som en Gjeds; med krogede Forben. Om Hest. Østl.

"Bukkeblad n. Menyanthes trifoliata". A. Ma. Ryf.; Hard. Mest: Bukkeblo (o') pl. 2) Calla, Hedm.

Bukkeblekkja f. 1) = Bukkeblad. Vestfold (Hedrum). 2) Calla = Griserot (-blad) se d. Hedm. Østerd.

Bukkebruse m. se Bruse, Bukkesto n. se Sto.

bukkegraa adj. ujævnt graa, graaflækket. Østl.

Bukkekid n. Han-kid. Shl. ("-akjee) og fl.

Bukkeknute m. Legetøi af Bast. Ma. (Aas.).

bukkeleg adj. som en Buk; geil. Jæd. "bukka-".

Bukkesto (oo) n. (og f.?) græsrigt Sted som kun er tilgjængeligt med Baad, paa hvilket Bukke hensættes for Sommeren. Nfj. Se Fastesto, Sto.

Bukkskytja f. Gaffel, hvormed Neget skydes op paa Stavren = Skota, Sula. Innh. "Bookkskytj".

Buk-lengja f. = Bukboka. Ryf. og fl.

Buk-lista f. = Bukboka. Østl. Trondh.

Buk-lot (o') n. Bugparti af slagtet Dyr. Ndm.

Buk-ol (oo) f. Buggjord. N- og STrondh.

Bu-konge m. bedste Ko i Hjorden. Tel.

Buk-reim f. = Bukboka. Ma. Bukribbe f.
d. s. Ned. Bukrisp f. d. s. Gbr. Bukrist f. d. s. Totn. Innh.

Bukseband n. de nederste, opretstaaende, Neg omkring Kornstavren. Busk.

Buk-sloppen adj. yderlig sulten. Dal.: buuksluppin.

Bul m. Tyr = Bol. Shl. (Stord).

bula (u') v.a. (ar) stoppe ind i, proppe; pakke fuldt, især med lidet værdifulde tørre Ting. ØTel. (Hjartdal, Heiddal): bulaa, og baalaa, hvilket turde være bala, el. bola. "Bulaa Halm inni Husko". Maaske eet med bula, A. Jf. bøla. Ogsaa: bøla Hall. (Gol) dvs. bola (o'). "Bøla paa se Klæ´u". "Bøla uppaa Ramm´n".

bula seg (u') v.n. (ar) buske sig, skyde mange Stengler; om Græs og Korn. Oftest "bola se". Østl. og fl. Se bulast. – boole se, om Sæden (Aakrn): blive tæt og gaa i Leie. NGbr. Dette synes et andet Ord; maaske eet med borda seg A. Snarere til Bool n., boola v., G. N. bólast, gjøre sig Leie.

Bu-laug f. en liden Slump Vand, hvormed Malkekarret er udskyllet, og som heldes i den siede Mælk. – "bulauga Mjølki" v. a. tilsætte Mælken med B. Sogn, Voss, Sfj.

Bul(d)rsval f. Hus hvor der støies meget. Helg.

bu-leg (uu) adj. = buen 4), greid; ogsaa: rede, færdig til Brug, bekvem. Maaske altid med Negtelse eller i Spørsmaal. Hard. (Ulvik): buulæ; Hard. (Kvamm) og Shl. (Fitja, Finnaas, Sveiaa): buudlæ og budleg, som "truudleg" dvs. truleg. "D'æ kje buulæ aa koma te Støyls alt no". "D'æ kje budleg før dei no, Far´n æ burte". Jf. ubuleg, byleg.

bu-lig og bulug (u'), og bolug (o') adj. 1) med stor Bul, før. SBerg. og Ryf.: "bulig, bölige, bologe"; Ned.: "boli". 2) = bulad. Shl. "gott bulige".

Bulik og Bullek se Budda.

bulken adj. med stor Bull. Sogn.

Bull m. kort og let Vindstød; Pust; Boble Ndm. (Sunndal). "Han tok fæmm Røykjebulla", Drag af Tobakspiben. Til bulla.

Bull m. Lam. Østerd. (Os, Tolgen). Pull, Østerd. (Tynset).

"bulla v.n. boble". A. 2) buldre, pludre. Sogn. "Orren han budla aa Sisvortao kreeta, Tig – ska du høyra – du Fretheims Greeta!" Urhanen skal paa Voss ogsaa hedde Budlakokk. Isl. bulla boble, sludre. 3) plaske, søle; tilsmudse. Sogn. "budla seg ut, te".

"Bulle (u') m. = Bolde. Jæd. Dal. Ma.

bul-leg (u') adj. = bulig. Rbg. og Tel.; bul(l)ege. – buule adj. fyldig, kraftig og velvoksen = lubben. Nfj. (Utvik). buu(l)le omtr. d. s. NGbr. Dette er maaske bu-leg.

"bulsterk adj." A. Shl.

Bullure m. en klodset Særling. Gul. Selbu. Jf. Lure, Gallur, Snorlur.

Bu-log (o') m. Høvand til Fædrik. Nfj.

Buls (u') m. 1) halvsylindrisk eller oval Hævelse eller Klump paa en Flade; Valk. Tel. 2) klumpet eller byltagtig, uformelig Krop. Tel. Jf. G. N. bulsi (et Øgenavn).

Bulsa f. og Bulse m. = Buls 2). Ryf. Tel.

bulsa (u') v.a. (ar) danne "Bulsar" eller Valker. Tel. "Bulse paa fælt mæ Smør; bulse paa seg bra mæ Klæ´i".

bulsa (u') v. n. (ar) arbeide tungt og klodset. Sæt. "Han bulsar o høgge". Til bula, G. N. bula hugge.

bulsen adj. som en "Buls": uformelig, byltagtig, klumpet. Tel. Ryf. "bulse klædd". – bulsaleg adj. d. s. Ryf.

Bult (u') m. plumpt fremtumlende, hensynsløs og larmende Person; Tølper; mere klodset end "Bolt". Dal. Jæd.

bulten (u') adj. 1) valkformig, pudeformig; plump. Sogn. Shl. Sæt. Tel. "Øksi æ bulti", for tyk der hvor den begynder at skraane til Eg. 2) noget tykfalden, buttet; om Personer. NGbr. 3) tølperagtig; osv. som en Bult. Jæd. Dal.

bultra v.n. larme og tumle; te sig brutalt. Jæd. Dal.

bultren adj. 1) klumpet, uformelig. Ma. Tel. 2) som gjerne "bultrar". Jæd. Se de foregg.

"Bulung m. 1) Krop". A. Gbr. "Booloong".

bulutt (u') adj. om Ager, hvis Kornplanter er buskede eller mangestenglede. Hard. Jf. bula seg.

"Buløks f." A. Boløks (o'), Ma. STrondh. "Böløks, Namd. Totn.

"Bumat m. = Avdraatt". A. Hall.

"Bumb m. Bom". A. "Slaa paa Bumm´n", eller "slaa Bumm", en Gjemselsleg. Rbg. Ma. – bumba v. = slaa Bumm. Ma. Hedder: spela Trebums", Berg.; "s. Trebonius", Stavanger; "trappa bonsk", Hard.; "kur bones", STrondh.

"Bumba f. Feilskud, Feilkast, Feilslag, Bommer, "Bom". Sogn (Borgund).

"Bumba f." A. 2) Hunvæsen med opblæst Figur. Hard. Østl. Jf. Raadsbumba. 3) enslags Vindebom til Rendegarn. NGbr.

bumba v. bomme Garn. NGbr. "boombe".

Bumla f. plumpt storvommet Hunvæsen. Østl. ØTel.

bumla v. 1) tumle, vakle; ikke kunne bestemme sig. Hall. (Nes, Gol). "Dæ boomla (bumla) so længji førr dæ vart Rægn". 2) = blassa, bemla; "boomle i se", vælte i sig kraftløs Mad og Drikke. Hall. – bumledrikka v. d. s. Hall. – Bumlekolla f. En som bumlar i seg. Hall. "Boomlekølle".

bumlen adj. "b. i Vømb´n, i Maga", med Maven spændt af "Bumling". Hall. (Gol). – Bumlemage m. Hall.

Bumm(a) f. Kjelke af tre Fjæle. Innh.

bums adj. se bumsa.

Bumsa f. svært, tykt og tungt Hunvæsen. Østl. Trondh. Agder, Dal og fl.




bumsa v. n. (ar) plumpe (frem, ud). "bumsa fram mæ alt". VAgder, Rbg. – bumsen adj. fremplumpende; hensynsløst og formløst ligefrem. Agder. bums adj. d. s. Østl.

"buna (u') v. n. arbeide sterkt". A. Især: arbeide tunghændet, voldsomt, larmende og altsaa med Kraftspilde. Shl. Hard. Voss, Sogn. "buna paa; buna seg fram; buna aa bala; brytja aa buna". 2) gjøre det første grove Arbeide; f. Eks. foreløbigt tildanne et Materiale (Emne). Sogn (Aurland). – Bun m. og n. tunghændet, larmende og kraftspildende Arbeider. Sogn. "Trebun". Bunhest m. d. s. Hard.

"Buna (u') f. 1) Benpibe". A. Særlig om det store hule Læggeben, Tibia, medens det andet, Fibula, er "Spitu". Tel. (Rauland). I Sæt. særlig om Laarbenene. "2) i Flertal: Lemmer; Lægge eller Arme". A. Og: Benbygning idethele. Ryf.: Booner; Sogn (Lustr), Hard. (Kvamm, Ulvik): Bune; Sogn (Lærdal): Böne. Jf. Nordsvenske Diall.: bords-buner, underredan til et bord. – Bunabeist n. benstort og grovslaget Dyr. Sogn, Voss, Hard. – bunasterk adj. af stærk Benbygning. Voss. – bunastor adj. af stor Benbygning. Tel. "boona-". Disse Sammensætninger synes paavirkede af Bunad 4) eller det foreg. – Bunabein n. = Buna 1). Hard.

"Buna (uu) f. Ballie". A. 2) et stort aflangt Trækar: a) til Mælk, Tel.: Buune (Rauland, Vinje, Selljor; Wille: "rundagtigt Skrin"); Bunne (Eidsborg, Skafsaa, Laardal, Kvitseid); Buyne (Mo, Moland; ogsaa i Sæt.); Byine eller Bøyne – ikke Böyne – (Moland); Boune (Moland, sjelden). Formerne pege bestemt mod Budna (A.), undtagen maaske den sidste (sjeldne); "Buuna" vilde i Tel. blevet "Boone", og "Buna" vilde i Tel. blevet "Boonu", Boona" og "Boone". b) til at nedsalte Kjød i. Innh.: Bøøn'.

buna (u') adj. benbygget, bygget med Hensyn til Knogler. Voss, Hard. Nfj. "Hestn æ godt buna". "goobuna, storbuna".

"Bunad m. 1) Husholdning". A. "Setja Buuna", sætte Bo, Voss; "setja seg te Buunads", d. s. Nfj. (Honndal); s. s. te Buunas", Shl. Nfj.; "te Buunar", Ryf.; "te Buunars", Vald. "Kaama i Buuna", faa sig Hus og Hjem, Tel. (ikke forefundet "Boona"); "k. te "Buunar" og "Buunas", d. s. Ryf. "I hass Buunade (-nad, -nar, -na)" i hans Styretid, under hans Husholdning; Nfj. "2) Boskab; ogsaa Redskaber". A. Ryf. "Dæ va Buuna te Hest, te Hus, te Kar!" prægtige Sager! brugt ligesom "Greidor". Trondh.; Namd.: "Boona". "3) Klædedragt". A. Sogn, Nfj. ("Buunade", i Eid, Davik). 4) Legemsbygning. Her synes Bet. og Vokal tildels at tyde paa Sammenglidning med Buna (u') f. "Bein aa Buunade (-nad, -nar)", Nfj. (Eid, Honndal). "Her æ go´e Buunade her, han seer ut te verte stor´e", Nfj. (Eid). "D'æ annen Buunad (-r) paa Lars enn paa Jo!"; og plur. "gode Buunada" og "Buunara", Nfj. (Honndal). "Ein slike Buna (u') sku du alder ha seet!" Sogn. "Böna?" m. Nfj. (Loen).

Buna(d)sgogn f. Redskaber til Gaardsdrift. Hard.

Bunesig (u', i') n. det Tilfælde hos Dyr at Laarbenet "Buna" er gledet ud af Leddet. Sæt.

Bunga f. 1) rundagtig Ophøining eller Udbugning, Bugle; især paa Tøi som er "jadarflaatt". Shl. Isl. bunga, oval Hævelse. 2) Kokase. Hall. Se A. Hertil: bunga or se(g) v. om Ko: aftømme sig. Hall.

bunga v.a. (ar) danne Bugler. Hard. Shl. Sæt. Især bunga seg, om Iis og dl. – bunga adj. = bungutt.

Bunge (je) m. 1) Bugle osv. = Bung. Berg. Tel. Sæt. 2) hver af de to Puder eller tykke Træplader, hvormed et "Hyvre" hviler paa Hestens Ryg. Trondh. (Innh. og fl.). "Saalaaboonje". – Bunke m. d. s. s. 2). STrondh. (Børsen).

Bungl m. Bugle = Bung 1). Nordl. "Boong'l". – bungla v. a. frembringe Bugler; bøie en Plade ud og ind. Nordl. "boong'l".

Bunka f. 1) Bugle = Bung. Hall. (Gol). 2) svær Kvinde. Hall. – Hertil bunke v. 1) slaa Bugler. Hall. 2) gaa tungt og vuggende. Hall. se følg. – bunkutt adj. fuld av Bugler.

bunka v. se Bunka f. og Bunke m. 1.

bunka v. n. 1) dunke med et enkelt eller ganske enkelte Stød. Dal. (Sokndal, Hæskestad). Jf. buna, bynja. 2) ro staaende og "hamlande" med en stor Aare, Bunkeaar f. hvormed Seilfartøier undertiden roes og manøvreres. Agder, Rog. Berg. Nordl. "Bunka-aor", Hard. 3) bunka seg fram, arbeide sig stødvist frem med enkelte kraftige Tag. Ryf.

Bunke m. 1. 1) Valse i Væverstol = Riv. Bakbunke, Vevbunke. Larvik, Smaal. Oslo, Rom. 2) se Bunge. 3) Skybanke. Follo, Oslo og fl. – bunka seg v. imp. "de boonker se tel", Skybanker trækker op; Oslo, Modum. ogsaa: "De boonkes oopp".

Bunke m. 2. Mælkekar = Bunka. Vald. Totn og fl. – Bunkesmak m. Smag efter Karret "Bunk, Bunka el. Bunke". Østl.

bunkeladd adj. dybt ladet. Sogn. Til G. N. bunki.

Bunketerre m. stærkt tørrende Vind omkring og efter Mikkelsdag. Nhl. Sogn.

bunsa (u') v. n. plumpe frem, buse frem; gaa plumpt og larmende tilverks med Arbeider og andet, drive voldsomt paa. Voss,
Sogn. "Bunsa fram, bunsa pao". – bunsaleg adj. og adv. fremplumpende, bus. "Han kjeme so bunsale mæ da", om Tale. – Bunsar m. En som bunsar paa. Voss. Bunsende m. d. s. Voss; se Ende. – bunsesterk adj. grovslagen, stærk og haardhændet. Voss. bunsig adj. d. s. Voss. Af buna, bynja, maaske under Paavirkning af busa.

bunta v. n. spille med enslags Terning, Buntel m. NGbr.: boonte, Boontil. Meddelt. Sandsynligvis fremmed.

bunta adj. før og tætvoksen. Smaal. (Rakkestad og fl.): oo. Maaske: firkantet, se foreg. Snarere: pakket, til bunta v.a. pakke, indpakke. Smaal. "innboonta", adj. indpakket. Vel fremmed. Jf. ellers funta. "Bunøyte n." A. 2) Samling af flere Eieres Kvæg, som vogtes paa een Eiers Fjeldmark. Tel. (Raul. Laardal). 3) Fællesskab i Brug af Fjeldmark. Tel. (Laardal). "Halle" el. "hava Bunøyte mæ ein". Hedder ogsaa "Samnøyte". 4) Medbenytter af Fjeldgræsgang. Tel. (Laardal). "Vi du hava meg mæ som Bunøyte i Aar?" "Vi du vera Bunøyte?" G. N. neyti, Selskab, Fæller. Jf. Kvilenøyte, Motunøyte.

"Bur (u') m. Foster". A. 2) Bærende = Burar. Ndm. (Tingvoll), Tel. (Selljor). – "Bura-ku f." A. Shl. – buratung adj. drægtig. Jæd. Ryf.

Bur (u') m. Befordring. Fremdrift; særlig: Vandvirkning paa Mølle = Byr. Nhl. (Eksingadal). "Faa Bur", bli befordret (ud). "D'æ svært te Bur aat di Kvedne". Kvernarbur, (Mylnnebyr), Slokabur; Vassbur, Elvabur; Flodabur. Vel G. N. burdr, Bæren. – Buraslok (o') n. den forreste, steilt nedad gaaende, Del af Møllerenden. Nhl. YSogn.

"bura (u') v. n. (ar) brøle". A. Sogn, Jæd. Dal. Sæt. "Vind´n bura". "Bur" er mere udtrukket og eentonigt; "Byl", mere fremstødt og klingende.

bura v. (ar; og er, de); "bura i seg", fylde sig med Mad = bora, byrja. Jæd. (Haa, Time).

Buravomb f. stor Vom; Fyldevom, Fraadser. Dal. (Hedland: "-vaamm"). Burvaamm, Li. Jæd.

Bu-raa f. stor Hyrdestav. Rbg. og Ned. -raan.

Buraama f. = Budrag, Makkeskreid. Tel. (Selljor). Usikkert. Buraa´o bestemt fem. d. s. Tel. (Bø), som Aa´o, Taa´o; jf. Fiskeraa. Buræka (e'?) bestemt fem. d. s. Tel. (Bø, Selljor). Formerne er noget usikkre.

"Burd (u') m." A. 4) Afgrøde; det som Marken har baaret. "Høybur, Konnbur". Shl. Nhl. Sfj. Jf. Uppburd, A. 2) og 3) (Fødsel, Foster) lyder Böl i Vestfold, Oslo, Smaal.

bureisa v. n. sætte Bo. Voss; Sogn: burøysa. – "Bureising m. = Nybøling". A. Shl. Voss, Ryf. Dal. "D'æ alt Bureisingjn gagnlegt". Ogsaa paa Færøyar. – Bureisings-rid f. Voss.

Burekkjeveg m. = Buraak. Sogn.

Buring m. stor klodset Karl. ØTel.

Burla f. Boble, opstigende Luftblære. Jæd.

burla v. (ar) 1) om Luft, Vand osv.: bevæge sig hvirvlende og buldrende; buldre. VAgder, Rog. Hard. Voss. "Dæ burla i Magjen". "Dæ burla nee igjænom Trægtæ". 2) føre sig ubehjelpeligt og larmende; faa istand under Larm og til Nød; klodse; tumle (med noget). Voss, Sogn, Hard. Ned. "burla mæ noko". "Me fær prøva aa burla denna Meisn pao Hestn". Jf. bulla, purla. – Burlekokk m. larmende Klodrian. Voss, Nhl.

Burmann m. en meget kort, næsten kegleformig "Lur" (Trompet). Ma. (Holum, Finnsland). Hedder "St^eut´e" i Sæt., hvor "Burmann" er et alm. Studenavn.

Burra f. lidet, stærkt kvistet, forknyttet Træ. Ø- og VTel. "Ei Kvisteburre". "Burrefuru". – Burre m. liden, uanseelig, forknyttet Person. Tel. Sæt. burreleg adj. Tel. Sæt. Forskjelligt fra "Borri" og "Borr´e".

Burs-hjell (uu) m. Madbodloft. Stjør.: Buurs-hiil. – Burspong f. Bræt eller liden Bro fra en Madbodtrappe til en anden. Innh. (Skaun).

burt adv. i Sammens. med Particip betegner ofte en mislig Stilling eller Ødelagthed som Følge af en Verbets Handling eller Begivenhed. I det følg. nogle faa.

burtbokla adj. forkludret, forvrøvlet. Trondh. "burtbökla 'ti Tru´n", forvrøvlet i en falsk Religiøsitet.

"burte adv. borte". A. "Ikkje vera burte", være hjemme at finde, ikke tabt bag af en Vogn, ikke ubetydelig, ikke at spøge med. Udbredt. Ligesaa: ikkje vekke; ikkje tas; ikkje ty(d); og fl.

burtfaren adj. afmagret; se fara burt. Hall.

burtgjeven adj. 1) bortgivet. 2) hjelpeløs af Udmattelse = avgjeven, uppgjæv. Gbr. "burtgjeeve(n)" og "burtgjeet". 3) hengiven til; hensunken i. Østerd. "burtgjeven i di Tankäne, b. te Drikk". 4) høist aandsfraværende, Gbr.; = forfjamsa. Romsd.

burtlydd, adj. uanseelig ved Sammenligning, overstraalet, fordunklet. Gbr. (Lom). "Ho vart so reint burtlydd da ho kom attaat di vakre Jentom". Jf. lydd.

burtmigra adj. ødelagt ved Forsøg paa at gjøre Tingen rigtig tynd og fin. Tel. Se migra.

burtraste adj. = burtaste. Shl.

burtskripa adj. ødelagt ved "Skrip"; forkjælet. Vald.

burtsløymd adj. om Korn og Rodfrugter som er ødelagte ved at vokse ud i Blade. Sæt. Tel. Til sløyma.


Burul m. 1. Kistehank. Romsd. Meddelt. For Burdul = Byrdel?

Burul m. 2. tyk og klodset liden løierlig Figur; løierlig Klodrian. Tel. (Bø, Selljor, Kvitseid). – burulskleg adj. lig en B. Se de følg.

Burv m. en liden storhovedet, bjørneagtig, Klodrian = "ein som æ stutt o trek o bjønnlege laga o bustutte o fillutte o fjumpelege klædd". Tel. – burveleg adj. lig en Burv. Tel. "burveleg te Hovdars".

burva v. n. (ar) trænge sig frem med raa og klodset Voldsomhed. Sæt. Tel. Oftest "burve fram, burve ti(l)". – burva seg v. te sig som en "Burv"; ogsaa: reise Haar = bysta seg. Tel. byrve seg upp d. s. Tel. Her er maaske Paavirkning fra urva, yrva.

Burvul m. omtr. = Burv. Tel. (Laardal, Rauland). – Byrvyle m. omtr. d. s.; En som hensynsløst og næsten sandseløst stanger sig frem; hensynsløs og stivsindet Grobian. Tel. (Vinje). – Burvle m. omtr. d. s. Sæt. En slig vil "burvle (v.) paa, burvlar imot, burvlar seg igjænom mæ Hovui fyri; æ burvleleg el. burvlen (adj.)". Sæt.

Burækja f. svinsk Person; særlig: Skiddenso i sit Hus. Tel. (Sauar). Jf. Urækja; som Bufetil og Ufetil.