A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

drabbast v.n. gaa hinderligt. STrondh. (Børsen). "Dæ drabbes før'om". Se foreg.

drabbeleg adj. slæbende sig tungt og mat. Tel. "Drabbeleg som ei treke Kjeringg". Til drabba 3.

drabben adj. hinderlig, sinkende; tung. STrondh. "Drabbe Føre".

drable v. søle. Nfj. Se dravla.

drafse v. spilde, sløse. Sæt. Se drapsa.

"Drag n." A. 11) kort Tømmerslæde = Drog f. Østl. 12) Væsen, som slæber sig frem = Drog f. f. Eks. Faar, som vil være bagefter Hjorden. Hedm. Ndm. og fl.; Dragsøy(d)a f. sligt Hun-Faar. Gbr. 13) Tvist, Trætte. Shl. Jf. dragast. 14) svag Heldning. Tel. 15) Slag, Stød el. Hug. Nevadrag. Nakkedrag.

"draga v.a. og n. drage". A. Infin.: dræg(g)a dreeg(a) og dræg, YNamd. Helg.; omtr. draaghwaa draawaa NØsterd. STrondh. – Præs. Indic.: dræg´r, Rom.; dreeg, Helg. YNamd.; drei (drej?), Østerd. (Tynset og fl.). Imperf. omtrent: drooghw, Østerd. og fl. – "Drage i Ra mæ äin", arbeide godt sammen med En; Sæt. se Rad. "Draga til", tage Retning af, Vending hen imod, som i G. N.: "de dro^ug ti L^eivs, men han va mest iheldrukkjen"; Sæt. "Draga etter", komme (slæbende sig) bagefter: a) "Kyree dreg etter" = "Kyree æ eit Drag", Vald. b) komme frem eller op igjen, om noget tilbagetrængt eller opdæmmet; gjøre sig endeligt gjeldende. Tel. og mange andre Steder Søndenfjelds. "Naattevoku dreg etter". "Dæ droog etter mæ han", han besindede sig, gav Kjøb, angrede og dl. "Da droog haano ette", d. s. Voss. Jf. G. N. draga eptir indhente. "Dra aat seg", surne, om Fisk; Senja. "Dæ dreg aat (el. nee-aat) mæ Foore", det nærmer sig Enden med Høbeholdningen; Hall. "Draga i", give et halvt Løfte = draga fyre A.; Hall. Nedre Gbr. "Han droog so i"; Hall. "Je löut dra ti før 'om"; Gbr. "Draga yver med", bære over med, lære sig til at fordrage, komme ud af det med, taale; Tel.; Østl.: "dra aavr mæ"; ogsaa "aavrdra dæ mæ ein", Totn og fl.; og "ividraga ein", Tel. Sæt. "Dra noko upp atte" bøde for noget = ljuka da upp atte. Sogn.

"draga v. (ar)". A. Ogsaa om Slæde. Nfj. Ork.

dragande adv. "d. vænt", tiltrækkende v. Vald.

Dragar m. 1) Spændbjælke i et Spærreværk. Vestfold. 2) Ager-Snerre, Galium Aparine. Romsd.; Gbr. (Lom, Vaagaa, Sel): Draagaar. 3) to Aar gammel Fole. Smaal.

Dragarm m. Skaglestang paa Trækketøi. Oslo.

dragast v.n. slæbe sig, være sen. Ndm.

Dragbenk m. lav "Dragsæng" med Laag. Hall. Trondh.

"Dragdokka f. Dragdukke". A. Dragardokka f. d. s. Hall. Vald.; Hard.: Dragare-; Dragadokka, Shl. 2) En som slæber Ting fra deres Plads; mest om Børn. Søndenfjelds. 3) letfærdig Kvinde. Jæd. Ligesaa i Jyll.

dragen adj. efternølende; til dragast. Vald.

dragen adj. 2. fugtig. Sogn (Ladvik, Balastr.).

Dragfisk m. en med Fals forsynet List, som holder Træværk sammen. Sogn, Sdm.

dragga v.n. (ar) 1) slæbe sig frem, avansere langsomt. Ryf. "Han dragga aa dræge sæg". 2) drive for Ankeret. Shl. Ryf. Fremmed?

Draghogg n. 1) Indsnit el. Indhug som gjøres i Tømmerstok for at den ikke under Kjørselen skal glide af en "Drog". Ryf. Dal. 2) Indsnit i Flage, Dør eller dl. til at optage den sammenholdende Revle eller "dragspon". Jæd.

Draghumul m. Hammel i Kjøretøi. Østl.

Draghæl m. 1) den bagre Ende af Dragarm. Oslo. 2) en senfærdig Person, En som "dregst". Tel.

Dragkinn f. (pl. Kinner) hvert af de to Træer der tjene som baade Meder og Skagler i "Drog". Ryf. Jf. Durakinn. Dragkinna f. d. s. Shl. Hard. Ryf. Droga(r)kinna f. d. s. Shl. (Stord). – Dragkingja f. d. s. Dal. (Hæskestad). Minder om Kjeng.

Dragkvoda (o') f. raa, rindende Granharpiks. Tel. (Selljor): Drakvo'u. Ogsaa: Drokkvo'u (Draakkvaa'u?), Tel. (Hjartdal, Grandsherad), hvilket ser ud som et "Dropkvoda".

dragla v.n. drage sig frem; slæbe sig, gaa langsomt. Tel. (Moland). Jf. drala, drigla.

Draglaar n. = Draghæl 2). – Dragmeis m. d. s.

Dragle(d)r n. = Draattarreim. Trondh.

dragleitt adj. med stramme, ligesom fladtrukne Ansigtstræk. Tel. (Grandsherad).

Dragmerr f. = Vadbeine for Net. Innh. og fl.

Dragmot (oo) n. svag Stigning af Veien eller Landskabet. Num. Hall. "D'æ so vidt d'æ litt i Dragmoote". Jf. Drag 14.

dragmyl(k)t adj. tung at faa malket. Hard.




dragmælt adj. langsom og noget slæbende i Talen. Rbg. Tel. Jf. "draga paa Maale". G. N. dragmáll d. s.

Dragnad m. Dragning; Drag, Træk; Sving; særlig om Udtale, Tonefald. Ork. Meddal. "Han ha ein ann Dragna paa Snakkje".

Dragnagle m. stor Nagle i "Drag, Drog", eller Baad. Shl. Sogn, Nfj. Dragsaum m. d. s. Nfj. Sogn.

"Dragnet n." A. Hall. Vald. 2) Convolvulus arvensis. Vestfold (Sande, Lier).

Dragnev n. = Keipsnev paa Drog. Dal. Shl.

Dragol (oo) f. = Ora. Gbr. Hedm. Land, Rom. Jf. Bakol, Bukol. Ogsaa: Dragoole f. Hedm. Rom. Smaal. Og: Dragoordre ("tykt" D foran et R) f. Rom. (Nes), Smaal. (Trykstad, Skjetve).

Dragpinne m. Akbende. Hall.

Dragpæning m. Pengestykke, der skal virke som Dragdokka og derfor altid bæres. Tel. – Dragskjiling m. d. s. Tel.

Dragrev (e') m. = Dragdokka. 2) VTel.

Drags n. Slæb; Møie. Hall. og fl.

dragsa v. slæbe". A. Hall. Gbr. fl. 2) spilde, søle; om vaadt og tørt. Nfj. Sdm. "dragse ned-øve seg". – "dragsen adj." A. Hall.

Dragsilar m.plur. Sæletøi for Hest. Tel.

Dragskor (o') f. = Draghogg. 1). Ryf. – dragskora v.a. forsyne en Bjelke med D.

Dragsl n.? = Dragstr. Trondh.

Dragslede m. 1) Slæde som drages med Hænder. Rbg. Ma. 2) senfærdig Person.

dragslett adj. om Landskab: jævn med en ganske svag Heldning. Tel. Se Drag 14.

Dragsli(d)r (ii) f. Hammel som er ubevægeligt forbunden med Skaglestængerne paa Kjøretøi. Oslo. – Dragtre n. d. s. Oslo. – Drogtre (o') n. d. s. Busk.

Dragsmun m. en ganske liden Overvægt el. Fordel; et lidet Fortrin. Busk.

dragsna v.n. blive besværligere, tungere, vanskeligere. Sæt.? Til dragsen.

Dragsog (o') n. = Dragsud (Ryf.). Ryf.

Dragspel n. = Belgspel. Østl.

Dragspon (oo) m. en Revle, som fældes ind i "Draghogget" paa Bord og Flage for at holde Fjælene sammen. S- og NTrondh. Helg. Hedder og Reitspon, Resspoon. Anderledes A.

dragstem(n)d adj. om Baad: med lang liggende Stevn. Ryf. En slik Baad kaldes spøgende en "Glytt-før-Nes".

Dragstokk m. 1) Tværtræet paa "Drog". Shl. Ryf. Dal. 2) Hammel paa Plov. Dal.

Dragstr m. Omflakken. Dragstrlivna(d) m. omflakkende Liv. Stjør. Se Dragst(e)r A. Shl. – Dragsøye f. se Drag.

drala v.n. (ar) gaa langsomt og slæbende; slentre; især komme slentrende bagefter. Innh. og Ork.: "dral". "Han gaar aa drala aa drøla"; Meddal. "Kjæm du dralan no?" "Ho kjæm dralanes ette". Isl. dralla, d.s., menes at være for dragla; jf. dragla; drigla = drila; Dregla = Dreela. Sml. dog de følgg. – dra(a)le v. = drala. Gbr. (Lesja og fl.), Foldal. – drool' v. d. s. ; droolin adj.; Droolkrytyr n. Kvæg som ligger efter Hjorden. Stjør. Jf. drøla.

dralka v. = dralla. Dralk = Drall. Ryf.

dralla v.n. (ar) = drala, men maaske mere trippende. Shl. Ryf. og fl. "dradla ette". – Drall n. det at dralla. – Drall m. en Slentrer. Ryf. "Dradl". Jf. Sv. Diall. drälla, gå langsomt.

dralla v. karde Dralle (m. = Darle), udføre den sidste Akt af Kardningen. Nhl. Ma. Ned. – dradla or v. samle "Dradlar", Osteklumper ved Ostelavningen, op af Vallen; dradla, ogsaa: indkoge Mælk til enslags Ost. Shl. (Kvinherad, Strandebarm). Dradl m. Klump af fersk Ost; Shl. – Jf. ogsaa T. drall, runddreiet; drellen, rulle sig sammen.

Dralt m. 1) liden Byrde. Hard. 2) = Dalt; En som "draltar". Rog. Agder.

dralta v.n. (ar) 1) gaa vippende, slængende og sent; slentre; være senfærdig. SBerg. Rog. Agder, Tel. "Koma draltande ettepaa". "Han dralta etti Slo^u´næ; dralte mæ noko Arbai"; Sæt. 2) en nedsættende Betegnelse for Bæren og Slæben: bære smaa Byrder "Draltar"; bære eller slæbe uvornt, spildende, resultatløst. Voss, Hard. 3) v.a. trille, lade runde Ting rulle. Jæd. (Haa, meddelt); maaske en oprindeligere Bet. Jf. d. foreg. og drelta, drilta, drulta, dralla. Sv. Diall. drälta dvs. spilla. – Dralt n. Slæb paa Kvindeskjørt. Trondh. – dralten adj. tilbøielig til at dralta, til Dralting f. – Dralteel n. og Dralteskuur f. Byge som kommer en liden Stund efter det egentlige Uveirs Ophør. Ma.

Drama f. statelig Kvinde; Dame. Tel. (Selljor, Laardal): "Drame". – dramaleg adj. statelig, damemæssig. Tel. Jf. Dramb.

"Drambdrysja f. Bravade". A. Agder. Dramdrøyse, VNed. 2) stor prunkende og fordringsfuld Kvinde. Li. 3) Storskryder. Sæt.

Draml n. 1. halvklart og usikkert Veir, især med Hensyn til at det hindrer Høsten. STrondh. (Tydal, Selbu). ogsaa: Draml-Ve(d)r n. "Han e saa dramlin i Veeri; de vart bære Draml me Heiveeri". Maaske eet med flg.; jf. drumlen.

dramla v.n. slæbe møisomt; især: slæbe omfangsrige Ting med sig eller efter sig. Dal. (Sokndal, Hæskestad). – Draml n. 2. Slæb dvs. 1) Ting som slæbes med, Skrammel af Bagage. Rog. "Eg he so mygje Draml o dra paa"; Dal. 2) Møie med at slæbe. Dal. og fl. "Dør æ stort Draml mæ dæ".

Dramla f. Kvinde som slæber sig selv eller sine Klæder; tung slusket Kvinde. Dal. "Dør æ fullt a(v) Dramle te Bys", der er fuldt af Kvinder med gadefeiende Klæder i Byen.

dramlen adj. 1) forbunden med meget Slæb
el. Draml. Rog. 2) tilbøielig til at dramla; slusket. Dal. 3) se Draml 1.

Dramp m. tungfærdig, sendrægtig Person. VNed. drampen adj. sendrægtig.

Dramp n. grovt tungt simpelt Arbeide, som ikke kræver nogen større Færdighed. IRyf. Røldal. "Ho gaar paa Druss aa Dramp".

dramsa v.a. og n. (ar) 1) lade hænge sidt; sænke ned saa Tingen synes at ville falde af; lade slæbe; slæbe. Agder. (Ma. Sæt.). "Ho gjekk dramsa o dro^ug Tjalle sitt". "Ho dramsa

Plaggji sitt nee i Søyla". 2) slæbe saa der spildes; spilde, sløse. Ma. Sæt.: "Du dramsar so mæ Høytti". 3) braute, bruge Bravader. Tel. Jf. dramla, Dramb, drimsa; og jf. med Bett. 2) og 3): drysja. – "Drams n. Stas". A. Er gjerne ilde paahængt og "lavande". Tel.

Dramsa f. 1) en løst og skjødesløst klædt Kvinde; En som jævnlig gaar og slæber noget gjennem Smudset. Agder. 2) udmaiet Kvinde; en som "laver" af ikke vel paahængt Stas. Tel. Ogaa: "ei Dramse Jænte, Dramse Kjering". 3) spildende, sløsende, ødsel Person. Agder. Se dramsa v.

dramsen adj. tilbøielig til at "dramsa", til Dramsing f. Agder, Tel. Saaledes om Ko, som snart skal kælve. Ogsaa dramseleg adj. 1) "Kyræ æ so dramseleg o mokkeleg"; Sæt. 2) udmaiet. Tel., til Dramsa f.

Drange (gje) m. 1) Endetarm af Faar og Gjed. Rbg. Hertil Drangekurv m. enslags Stegepølse dannet ved Vrængning af "Drangjen". Rbg. Se A. 2) et kort trangere Rør som forbinder to vide Partier af Fordøielseskanalen (Huva med Botlangjen?) Dal. (Hæskestad).

Drangl m. En som dranglar, se d. Trondh.

drangla v. 1) slæbe uvornt og halvt efter sig paa noget, saa at der spildes eller skjæmmes. Innh.{MERK: Indh. er retta til Innh., etter forkortingslista, OV}Gul. "Drangl nee Høy". "Du maa ittj ga aa drangl mæ de dænn!" (Stjør.). Se A. (Hard. Shl.). 2) slæbe sig frem; være senfærdig; søle. Jæd. Ryf. Innh. Strinda, Gul. Østerd. "Han kjem dranglande ette". "Han gjekk aa drangla aa kjørde Torv heile Dagjn". "Dæ va daa ei Drangling mæ deg!" "Han fer aa drangle mæ naa Drangl" n. dvs. senfærdigt og effektløst Arbeide; Trondh. 3) blive slæbt efter; hænge og slæbe; slæbe. Innh. Namd. Strinda, Gul. "Reipe drangla ette Slaadaa". "Traa'n ligg aa drangle". – dranglutt adj. tilbøielig til Drangling.

Drangs n. overflødig og ilde paahængt ("lavande") Stas. Tel. Grandsherad. Se Drams.

drangsla v.n. slæbe Fødderne; gaa slæbende; slæbe. Shl. YRyf. "Gaa aa drangsla mæ Tresko". – Drangsla f. og Drangsl f. (og n.?) noget som slæber efter, hemmer, hindrer; et Slæb. Shl. og Ryf.: "aa". Ogsaa "Ettedraangsla".

Drant. "Driv Drant" = driva Dant. Helg.

dranta v. n. (ar) komme slængende efter; drynte. Sæt. Tel. (dvs. Wille). – Drant m. En som drantar. Sæt. Jf. drunta; danta.

drapsa v.n. (ar) 1. om Bølger: toppes idet de slaar mod hinanden; skvalpe; omtrent = dravla. Draps n. Bølgeskvalp. Shl. Jf. drabba, dravla.

drapsa v.a. og n. (ar) 2. spilde, sløse; omtrent = dramsa 2). Ma. Sæt. Nfj. "Drapsa nee Høye", Ma.; "drapse mæ Høytti", Sæt. Ogsaa: draspe Nfj.; drafse SætV. De to "drapsa" er maaske eg. eet "drafsa".

Drapsa f. = Dramsa 1) Nfj. Ogsaa Draspe f. Nfj., især om en sen og slusket Kvinde.

draska v. slæbe = dragsa. "Draska paa ein Sekk". Ogsaa: slæbe efter sig. Rog. Shl. Hard. Romsd. Ndm. – Drask n. Slæb med at bære eller drage; Slid og Slæb. – draskjen adj. = dragsen.

Drass n. hvad der slæbes, Slæb; stort Følge. "Et Drass mæ Onga". Trondh.

Drass og Drast m. se Dreiss, drassa.

"drassa v.n. slæbe". A. Især: slæbe skjødesløst = drangla. Hedder draas(s)a i Helg. og Salten. Hertil: Drass m. En som drassar. Agder (Li. Ma. Sæt.). drassen og drasseleg adj. tilbøielig til at drassa, lig en Drass. Agder. 2) slæbe dvs. blive slæbt, danne et Slæb. Sæt. "Lassi drassar ni-aa". – 2) drassa til give et vældigt Slag (Drag), idet Armen gjør en stor Sving. Dal. Li. Ogsaa draissa te, Li. og dreissa, dressa te. Li. Dal. Sogn. Vel for dragsa, tildels under Paavirkning af dreia? se d. – Dressa f. et vældigt Slag. Sogn.

Drasse m. en vældig stor og tyk Tingest, helst af valseformig Figur. "Ein Drasse te Sekk, Stokk, Baad, Stud". Ogsaa "ein Drasse Sekk" osv. Li. (Fjotland).

dratla v.n. og a. 1) slæbe skjødesløst paa noget = drangla, drassa. Li. Dal. Nhl.; Tel. "drasle"; Nordl. Romsd. Nfj. og Sfj.: "drahle" og "drahlkje" (omtrent). "Dratla av mæ noko; dratla burt Høye". 2) gaa langsomt og slæbende, især bag efter andre. Sfj. Nfj. STrondh. Østerd. "drahle ette(r)". Hertil: Dratlar = Dralt. 3) "dratla nee", drasle; om smaa runde Ting som falde enkeltvis langsomt rullende; falde som Erter nedad Trappetrin. Dal. Ryf. Er maaske for drasla A., jf. dasla; men meget peger hen imod ialfald Blanding med andre Ord; jf. dranta, G. N. dratta gaa tungt; Jydsk "dratte" lade falde; Sv. Diall. dratta, spilde ned, gaa slæbende. (Christie har, uden Sted: "dratta, følge i Hælene").

"Draug m." A. Dräuv, Dröuv, Ndm. Røros. "Landdräuv, Sjydräuv". 2) = Stjørdalsk "Bjynn", se Bjørn. Trondh. (Leksvik). 3) mat, senfærdig Person. Tel. Ogsaa Dröue m. Ryf.

drauga v.n. (ar) vandre om mat og sløv,
som en Gjenganger. Hard. Nordl. (Vefsn "dräuä").

Draugasletta (e') f. = Draugsleik. Voss, Hard.

draugbiten (i') adj. = -slegen. Li. draugbiden" (æu og öu).

draugbleik adj. ligbleg. Trondh.

draugen (gj) adj. som en Draug. Ryf.

Draugkyss m. Saar omkring Munden. Trondh.

"Draugljos n." A. Røros: "Dröuvløs".

Draugslag n. Sygdom hos Fæ (Lammelse af Bagkroppen?, hvilken man læger ved at slaa Dyret med Buksesælerne efter en druknet. Sogn. (Aardal, Hafslo). Se A. – Drogslag (o') n. d. s. Shl.

"draugslegen adj. lam". A. Især i Bagkroppen. Shl. og Ryf.: drogslejen; Dal. og Ma.: "dröusleien".

draula v.n. og a. (ar) 1) føre sig dorskt og sløvt; søle Tid bort; søle = tøva. Jæd. Ryf. Shl. Sogn, Sfj. "Han gjekk aa draula mæ da". Ogsaa drøyla, Ryf. Sogn; drøylda, Sogn (Lærdal); og dryla, se dette. Jf. Gutnisk: dräula, vara lat; Sv. Diall. drula, dräla = söla; Frisisk draulen tøve. 2) komme slæbende bagefter = drala, drola. Fosn. = Draul m. En som draular, en Søler. Rog. og Shl.: "Dröudl". Drauling m. d. s. Jæd. og fl. Drøyla f. d. s. Ryf. – draulen, drøylen adj. tilbøielig til at draula, til Drauling f. Jæd. Ryf. Shl. Sogn, Sfj. Fosn.

"Draum m." A. Droom og Draam, Gbr.

draumeleg adj. gaaende omkring som i Søvne ("i Droumn"); aandsfraværende. VTel.

?draust adj. og adv. storladen, storartet og dl. Jæd. (Haa, Time og fl.). "Dröust Brødlöup", "Dröuste Kar", energisk Karl som har Lykken med sig. "Dei drakk draust" (Tel.?). Sammenstøbning af drus(t) og raust?

drav-, dravande adv. forstærker Adjektiver som betegner Opløsthed, Grumsethed, Uklarhed. Rog. "dravroten"; "dravande nöuten". – dravlande adv. d. s. Agder.

dravanta v. gaa og slænge. Ndm. Fremmed?

dravla v.n. (ar) 1) gjøre smaa ubestemte Bevægelser frem og tilbage; særlig om Vand, hvis Bølger slaa toppende mod hinanden; skvalpe = drapsa. Romsd.; Ndm. "dravl". "Sjy'n dravla". Hertil Dravl n. Bølgeskvalp; Dravl-Baara f. skvalpende Bølge. Ndm. 2) søle med noget, især med et Arbeide; arbeide sent og skjødesløst. Sfj. Romsd. Ndm. "Dei laage aa dravla mæ da so længje", Jølstr. Ogsaa drable = dravla 1) og 2); INfj.; Ndm.; "drabl". Drabl n., "Baardrabl"; Ndm. Og: drøvle = dravla 2). Nfj. (Breimn), Sfj. (Jølstr). Jf. G. N. drafl løs Tale og Adfærd; Sv. Diall. dravla, drevla, dräbbla dvs. vara ovettig, søla. Se ogsaa drivla.

"Dravle m." A. 2) indkogt sød Valle. Vald. 2) Ost som flyder op paa Vallen naar den opkoges efter den egentlige Ystning. Vestfold, Hall. 3) Vælling lavet paa Kjernemelksost og Mel. Gbr.

Dravlesky n. og f. = Eplesky. Tel. (Fladdal n.). STrondh. (Selbu) og Vald. f.

dravroten (o') adj. blødraadden. Vald. Rog.

dravslaa v.a. slaa i Mask; = skamslaa. Jæd. Shl. – dravslegen adj. (ejen, eien) adj. = skamslegen.

Dravsugga f. Underlag i et Rostekar; gjerne bestaaende af store Potteskaar. Dal.

Draak f. Flertal Dræk'r "Dræka(r)" 1) Stribe, G. N. drák; særlig uren Stribe paa ren Bund; f. Eks. gul Stribe paa renvasket Lintøi; "Skydraak" paa klar Himmel. VAgder: "Draak" og "Draag". Sammesteds: "Raak", farvet Stribe i Æble og dl. 2) upyntelig Kvinde. VTel. Sæt. Ma. Dal. Heraf drækja v. 3) lang lad Kvinde. ØTel. Østl. Fl. "Draakjir", Tel. (tildels n.). I denne Bet. vel ialfald paavirket af D. Drog. – draakutt adj. lang og lad. Østl.

draale v. se drala. Draam, se Draum.

draameleg adj. gjenfærdlignende; bleg, mat, aandsfraværende og stirrende. Tel. (Kvitseid, Rauland og fl.). Hører maaske, som en Levning fra noget ældre Lydforhold, til Draum, ligesom, i Vinje, ”Raanebær”, til "Raun", "sjaaende" til "sjau" 7. Jf. draumeleg, Drøym.

draangsla se drangsla. Draank se Dronk.

Draap n. 1) Aadsel = Daudadraap. Ryf. 2) Drog. Ryf. G. N. dráp n. Drab.

?draapskleg adj. morderisk. Tel. (Vinje).

draasse v. se drassa.

"Draatt m. 5) Redskaber til at trække med". A. 5) d) = Draattarreim. Ndm. – Naar Trækketøiet, Skaglestængerne, er fastgjorte paa Udsiden af Medehovederne er der "Utdraatt" paa Sleden; ellers "Inndraatt"; "Utdraattslea", Oslo og fl. – Draatt-tre n. 1) Træstykke, der tjener som Draatt d). Innh. 2) = Vegjende. Trondh. (Strinda). – "draatta v." A. Shl.

Draatta f. 1) = Draattarreim. Tel. Hall. 2) = Draatt 4), Avdraatt. Tel. (Vinje). Somaarsdraatta. Usikkert el. dog sjeldent i denne Bet.

Draattehake m. = Drættehake. Li. Dal. Ryf. – Draattenaal f. naalformig D. Sogn. – Draattetunga f. kileformig D. Hard.

Draatterev m. = Dragrev. Tel. (Mo, Sellj.).

drebba, Drebb se drabba og dribba.

[Dreff m. vældig Bevægelse; stort Bevægelsesmoment (Produkt af Masse og Hastighed). – Dreffa f. en kraftig og energisk, lidt grovslagen, Kvinde. Ogsaa "ei Dreffe Jænte, Kjering". – dreffeleg adj. vægtig og kraftig, effektfuld. "Ei dreffeleg Kjering" = Dreffa; "eit dreffelegt Tak" eller "Slag"; VTel. Sæt. Ma. Dal. Jf. Nt. Draf, Stød; drafen, dreffen, at trave.




drega v.n. (ar) slæbe sig, drage sig; arbeide sig mat eller møisomt frem. Hard. Nhl. Sogn, Busk. "Han kom dreegande" = slokande, Hard. "Je har dreega me mangt eit Lass etter dæn

Vei´n". Busk. Jf. G. N. drega = draga; og drigla.

"Dregel (gj) m." A. Strimmel eller bredt Baand som syes eller bindes over en Barnehues forreste Kant. Nhl. og Ma.; Sæt. og Tel.: "Dregjile". G. N. dregill Baand. 2) Trækketøi til "Ard", i "Aredreglar". Tel. (Vinje, Rauland og fl.).

Dregga f. svær og tungfærdig Kvinde. Smaal. (?Berg), Rbg. (Iveland): -e; skal ogsaa hedde Dreggje, Rbg. (Evje).

dreggeleg adj. 1) svær og tungladen. Rbg. 2) mægtig; svær og respektindgydende; omtrent = "fyndeleg, fyndig", men noget mere tungfærdig. Rbg. (Evje). Mest (kun?) om Kvinder.

"Dregla f." A. 2) lang smal Spire el. slank Stamme, hel eller kløvet. Voss, Sogn, Nhl. Shl. Ogsaa Dreela. (jf. drigla og driila). "Saumdreela".

Dregling m. svær Spiger. Li. Sv. Diall. drevling.

Dregna f. Stribe paa Dyrs Hud, helst nedad Hals og Sider. – dregnutt adj. Sogn.

"Dregsa f." A. 2) Omstreiferske. Sogn, Nfj.

"Dregt f. Fart, Løb". A. Shl. Jæd. "Kvedno gaar i Dregto", efterat Vandet er frastængt; Jæd. "Han æ i Dregto", rigtig i Fart. Særlig: 2) svært Bevægelsesmoment, lang Bibeholdelse af Farten. Agder (Sæt. Ma. Li.). Jf. Druft, Drelt.

dregta (e') v.n. (ar). "Han dregta svært, dænne Baatn" = "der æ svær Dregt i an". Ma. (Bjelland, Tveit, Søgne).

dregtig adj. 1) som har Dregt 2); vægtig, kraftig og rask; vældig. Li. Ma. "Dregtig Baad", Baad som længe beholder sin Fart; "dregtig Kar, Hest", dvs. som veed at komme frem. 2) kraftig nok (for); istand (til). Namd. Helg. "Han kjænnt se(g) drægti för dæ (da)".

["Drei m.; dreia til slaa til, give en Drei". A. Romsd. VAgder. Udtales "draia, Drai (Rokkedraiar)" i VAgder, af Holl. og Nt. draien; det er vel ogsaa paavirket af "Drag", bestemt "Drai´e". Ogsaa er en "Drai" (Agder; "Drei", SBerg. og fl.) = Drag, Sving. "Paa en Drei", lidt beruset. "I same Drei´n", i samme Øieblik.

Dreiss m. Sving (et Hjuls); jævn og mægtig Fart; sikker og kraftig og effektfuld Bevægelse = T. Schwung. Hard. Tel. Sæt. "Kaama i Dreissn mæ noko", komme rigtigt i Gang; Tel. "Dar æ slik Dräiss i Fele-Spele hans"; Hard. Drass m. d. s. Hard. (Kvamm), Shl. Drast m. "Drast i Maale", Shl. (Fitja). "Søradrass", de søndenfor Boendes Betoningsmaade. Shl. – dreissa til v. slaa til, se drassa.