A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

dreisseleg adj. fuld af "Dreiss" (T. schwungvoll). "Dräisseleg' o sväipelege". Sæt.

drela (ee) v.n. (ar) blæse svagt, lufte = dæla, treela. Dreel m. Vindpust. Innh. Namd. "Dæ dreele (-a) aa blees lite". Maaske Trøndsk Udtale for *dræla, "dærle, dæla"; maaske for drigla = draga 10); jf. Dreela = Dregla f.

Drelt (e') m. svært Bevægelsesmoment; stor Fart og Vægtighed (T. Wucht); stor Egenvægt. Det gaar mere paa Vægtigheden, mindre paa Farten, end "Dregt". VTel. (Kvitseid, Rauland, Vinje, Moland, Selljor), Sæt. "D'æ Drelt i Garegutane", Gaard-Arvingerne gjør sig gjældende, gjør Lykke ("Partier"). "D'æ Drelt i Røysekattn um Vaaro", ironiskt. "Der va Drelt i de Slagji". Se drelta, drelten.

drelta (e') v. n. (ar) 1) rulle tungt eller haardt ind imod noget; falde tungt; kun om Ting af stor Egenvægt og maaske kun om ikke ganske runde Ting, hvilke derfor rulle langsomt og noget slingrende. VTel. (Vinje, Rauland). "Stein´n drelta nee imot". "Eg sloo te'n, so'n drelta i Bakkjen". 2) v.n. og a. rulle en tung Ting imod noget; lade en tung Ting falde; slaa eller støde en Ting voldsomt imod noget. Tel. Sæt. Ogsaa "drelte ti ein" = deissa. Jf. dralta, drulta, drilta; og delta? (T. Diall. drellen, rulle sig sammen); Sv. Diall. drälta dvs. spilla.

drelten adj. momentøs; vægtig, vældig, se de foreg. VTel. Sæt. "D. Stein´e, Gut´e".

dremne, dreemn' v. se drimna.

dremsa (ee) "dreems'" v. se drimsa.

"Dreng m. Karl, Ungkarl". A. Rog. Agder, Tel. Flere Steder i Rogaland og Agder betegner det ogsaa et Drengebarn; i Dal. har "Gut" endog en fremmed Klang, og i Sæt. synes det at være noget temmelig nyt. 4) Ungkarl af Brudgommens Slægt i Brudefølget. NGbr. – Drengjebloka (o') f. en Flane. Sæt. Se Bloka. – Drengjetik (ii) f. et løst Fruentimmer. Sæt.

Drengjesol f. 1) = Gutesol = Maane; Spøg- og Stev-Ord. Sæt. Jf. Sv. Diall. dräugsol dvs. måne. 2) Uveir som umuliggjør Tjenernes Arbeide ude. Sogn. "Drengja-".

"Drep n. 1) dræbt Dyr". A. Shl. "2) noget som dræber". A. Sæt. Saaledes ogsaa: "Flugudrep" om alslags Fluegift, Tel. Ogsaa: Fordærvelse = Draap. "Isdrep", Is som dræber Græsset, Voss, Nhl.; "Svedldrep", d. s. Voss; "Grasdrep", d. s. Voss; "Sau(d)adrep" Ødelæggelse for Faar, f. Eks. Uveir. Shl. "Slita aa slæpa paa Dø aa Drepe", Shl. Se A. 3) et Lyster. Sæt.

Drepa f. se Folkadrepa, Isd., Sjølvd. og A.

Drepar m. En som dræber. Saaledes a) om Arbeidsherre som overanstrænger sine Folk. Vald. Østl. b) en Slagterkniv. Vald. Hall.

drepast v.r. dræbe hinanden. Ma.




Dreplem m. 1) Lem i en Fælde; lidet brugt saaledes. Jf. Jasalem. 2) Redskab som ødelægger sin Bruger ved sin Uhaandterlighed. Tel. (Mo, Vinje, Rauland, Eidsborg) "Dreplæme".

dressa se drassa. dresseli se dritleg.

drevja v.a. overhælde med Lage. Sfj. Meddelt.

drevja til v.n. (ar) = drebba, drive til. Ma.

"Drevja f." A. Om Røre af Kornaffald eller Hakkelse i Vand, til Kvægfoder. Shl. Jæd. Ma. Tel. (Moland "Drevje"). Drøvju Tel. (Kvitseid, Selljor).

drevjen og drevjutt adj. vranten, sur = gretten. Dal. Jæd. Eg. grumset, af Drevja f.?

Drevla f. Ret af Melk brusten ved sød "Brim"; omtrent = Dravle. Hall. (Gol): Drævle. – drevla v. 1) lave Drevla. Hall. 2) se drevla.

Drifs m. og n. Stænk af Søen. Nordl.

drifsa v.n. (ar) om Søsprøit: stænke, fyge = driva. Nord.

Drift f. Kile. Ndm. (Tingv. Kvernes): "Dreft".

"drifta v. sysle". A. Ryf. Agder, Tel.

Drifteveg m. Vei langs ad Aaserne, ad hvilken Fæet om Høsten drives fra Fjeldgræsgangene ned mod de store Bygder. Sfj. – "Drift f." A. Dryft, "Hestadryft". Voss.

drigla v. (ar) drage sig, slæbe sig; gaa tungt og langsomt. Røldal. "Eg fær nokk drigla meg sta". "Han gjængge driglar so seint". Jf. drega, drila. – drigle v., Drigl n. se drøygla.

drigsla v.n. pirke; pusle, søle. Nfj. (Breimn). Jf. drigla.

drihle se dritla.

Drik (ii) m. 1) et smalt Stavekar omtrent = Strump. 2) lang og stiv jævntyk Figur. Ryf. Shl. Hard. – driken adj. som en Drik. Shl. Ryf. "Fiskjen va driikjen aa dra(ga)". "Driikjen aa lat´e".

"drikka v." A. "drikka Tobak, d. Pipetobak", røge Tobak. Ma. (Grindeim og fl.).

Drikka n." A. Ma. Ryf. Shl.

Drikkande n. = Drikkan. Shl.

drila (ii) v. (er te) gaa tungt og dovent, slæbe sig; ogsaa: drage det ud, tøve, nøle = drøla. Rog. Shl. "Han kom driilande. K'æ du driila ette?" – drilen adj. ulysten paa at gaa til Handling; nølende; sølende. – Maaske for drigla; jf. dog dryla, Isl. dríla staa og hænge; Sv. D. drila dvs. søla. – Dril m. Nøler. Rogaland: "Driidl".

Drill m. = Dirle, Darle, Durle, Dralle. – drillkarda v. karde D. = dralla. Innh.

drilla v.a. (ar) lokke = vela, runa. Sæt. "drille te seg". Stev-Ord. I Sv. D. d. s. Jf. fordridla.

drilta v.n. (ar) gaa langsomt og tungt vippende, med et Nik i Knæerne for hvert Skridt, som under en tung Rygbyrde. Sogn (Aurland, Ladvik). "Han kjeme driltande mæ äi tungge Byr". Jf. drelta, dralta, drulta og dritla.

drimna v.n. smelte, flyde hen; mest om Salt (Helg.); ogsaa om Sukker, Sne, Smør. Vesteraalen, Salten, Helg.: dræmne og dreemn. Vel for drivna, som somne for sovna.

drimsa v.a. og n. (ar) slænge; kaste uvornt; maaske ogsaa: slæbe uvornt saa der spildes. Senja og Vesteraalen: dreemse; Helg. og Salten: dreems(e) og dræms. "Ho dreemsa Salt i Gryto". "Kjæm du no dreemsan?" "Du dreemsa Høye utaav´r!" Jf. dramsa.

dringla v.n. blive længe siddende, nøle med at gaa. Stjør. Strinda. Jf. drangla, drigla.

dripla (i') v. = dropla. Ndm. "De dripla aa rængne".

drisla (i') v.a. og n. drysse fint, stænke. Hard. Num. Sæt. Ned. Østl. I hele Hard. "drisla"; Helg.: "drihl". "Ho drisla Osko utyve". "Vatne kjæme drislande", i et fint Stænk. "Da drislar aa rigner". – Drisl n. noget som drislar; Drys.

Drit (i') m. og n. en Skarns Person, et Skarn. Dal. VAgder, Tel. (tildels Dreet); Smaal. (ifølge Wilse). Isl. dritr, m. og drit, n. – Drita (i') f. Skarn. Dal. "Haradrida".

drita ut v.n. (dreit) skidne, tilsmudse.

Drite (i') m. Skarn; Ma. "Drite, Dride og -ee-".

Dritelta (ii) f. Mavesyge; Diarrhee. Dal.

dritfallen (i') adj. meget modtagelig for Smuds, let synligt tilsmudset; mest om lyse Ting. -fedden, Tel.

dritfus (i', uu) adj. = foreg. Tel.

dritgløgg (i') adj. 1) altfor nøieseende; kræsen. 2) utidigt tilbageholden (gløgg), undseelig. Ma. "dridgløgge".

dritla? v.n. gaa langsomt idet man bærer eller slæber noget. Li. (?Nes). drihle og drihltje v. gaa smaat. Nfj. (Innvik, Gloppen, Breimn). Kunde være drisla. Jf. ogsaa drilta; dratla.

dritleg (i') adj. smudsig". A. 2) ynkelig, elendig. Sogn. – 3) "dresli", skarnagtig, nedrig. Smaal. Se A. 4) "dresseli", hensynsløs; ligegyldig. Vestfold. 3) og 4) er maaske et andet Ord.

dritna (i') v.n. blive skidden, "driten". Agder.

dritnæm (i') adj. = dritfallen. Sæt.

Dritpose (i') m. Bladmave hos Kjør. Li.

Dritsinne (ii) n. vanvittig Vrede. Østerd.

dritskleg(e) adj. og adv. haanlig; med ondskabsfuld Overlegenhed. Tel. Jf. Dritord.

Dritstokk m. Meldestokk, Atriplex. Østl.

Dritureig m. Anfald af Diarrhee. Hall. (Gol): Dreeturøyg.

dritvell (i') adj. = dritfallen; Dal. "dridvedl"; -vellen og -vælen. Rbg. Ma.

dritvinn (i') og (eller) dritvæn adj. = dritvellen. VAgder. I Formerne: dridveene, Fjotland; dridven, Holum; dridvinne, Grindeim, Kvaas, Kvinesdal og fl. Hedder ogsaa "skidveen". Jf. maaske G. N. vænn (skadvænn) lovende.

Driv (i') n. et Drivholt = Drivar. Ryf.




"Driva (i') f." A. 2) uordentlig Hob. Sogn.

"Drivar m." A. 2) driftig Mand.

drivende (ii) adv. (og adj.) fygende. "I driivende Sprang" = i tanande S. Vald.

Drivgar(d) (i') m. = Drivgarde. Shl.

Drivla (i') f. lidet Stænk, Skvat; lidet Drys; Plet. Sogn, Nhl. – drivlutt adj. smaaplettet. Jf. Konavnet Drivreid. Se følg.

drivla (i') v.a. og n. (ar) 1) lade drysse; spilde ned smaa og tørre Ting. Innh. Gul.: "dreevle nee", se A. 2) drive om uden Maal; slænge; søle. Nfj. Sfj. Mange Steder: "dreevle". "Drivle aa slængge". "Drivle mæ noke". "Drivle da upp-i inkjevetta". Jf. ogsaa dravla, drøvla.

"Drivmjøll f." A. Sæt. Stjør.: Drævmeel.

Drivsky (i') f. stormdreven Sky. Sogn.

Drivsl (ii) f. Fremførsel = Drivsla. Tel. Rbg. "Koladriivsl", "Lastedriivsl".

drivsla (ii) v.n. 1) slænge = drivla 2), dravla 2). Hard. (Ullensvang). 2) drive paa med noget, især med "Driivsl". Tel.: "driivsle".

Drivslegota (o') f. indgjærdet Vei henad hvilken Fæet drives til Græsgangen. Tel.: Driivslegotu.

Drivspon (i') m. indfældt "Oke". Hedm.

drivstød adj. urokkelig, sikker. Berg.

Driv-vedr (i') n. Stormveir med Regn eller Snefog. Sfj. (Eid, Bremang): "Drivveir"; Hall.: "Dreevvær".

"drjosa v. n. (drys, draus, droset) drysse. Tel. (Mo)". A. Desuden høres draus og Supinum drosee (drosi) alm. i VTel. (Laardal, Vinje, Rauland, Kvitseid, Selljor, Nissedal); draus desuden i ØTel. og Hall. Infinitiven, drjoose og droose, er kun forefunden i Mo, Laardal og Vinje, og bruges meget mindre end drysje; medens Imperf. draus maaske er brugeligere end druste.

Drjugde m. Drøihed. Li.: Dr^eugde.

drjugfeld adj. noget drøi. Nordl.?

drjugfør adj. noget langsom, senfærdig. a) i Arbeide; b) i Tale; langsom og vægtig og gjerne noget "dentande". Li. (Eikin).

drjughendt adj. rundhændet dvs. som giver og tager rigeligt; gavmild og gribende dygtigt til; ikke smaalig; generøs, liberal. SætB. og V. I Ma. betegner det den ene Side, Gavmildheden, medens den anden betegnes her, som mangesteds, ved stortøkjen.

drjuglaga adv. drøit; overmaade. Vald. (Slidre). "Drjuglaga fælt; drjuglagate Lass".

"Drjugmælt adj. 1. som taler vægtigt og langsomt. Sæt. G. N. drjúgmæltr.

drjugmælt adj. 2. rigelig maalt. Sogn og fl.

drjugsamt adv. "tala d." = tala drjugført, drjugmælt. Rbg. Tel.

"drugom adv. rigeligt, drøit, ret meget". A. Innh. (Leksvik, Sparbu og fl.). Ogsaa: "drugom te Kar", dygtig Karl. 2) næsten = G. N. drjúgum. Innh. (Snasa), Namd. (Grong). "Dæ va drugom dæ likast eig sku ha haurd"; Namd. Hertil vel ogsaa det forkortede Udtryk "dru'um!" eller omtrent "druwum!" = muligens, næsten det, det er ikke umuligt. Innh. (Indr. Sparbu). 3) meget ofte, jævnlig. Shl.: dryygo.

"drjupa v. n. dryppe". A. Hedder droopa, Shl. Ryf. – som stroopa dvs. strjupa – drooba, Ryf. Jæd. Dal., som krooba, fjooga, rooga, strooga.

drodmutt adj. = droplutt. Sogn (Aardal).

"Drog (o') f. en kort Slæde osv." A. Ma. Tel.; i Shl. med Flertal Dreg'e(r). "Steindrog". 5) = Drætte dvs. Skagler og Hammel for Plov eller simpelt Kjøretøi. Busk. Vestfold, Tel. Sæt. Li. Rog. Shl. "Plogdrog", Dal. – Drogrei(d)a f. d. s. Ryf. se Reida. 6) = Drag, under Baadkjøl. Nfj. og fl. 7) noget man slæber efter sig = Drøgje. NBerg. 8) en Ramse = Regla, Røkkja. Tel. "Den ovige Drogjæ". 9) en tung træg Person. Sogn, Tel. Ryf.; Østl. og Vald. og Hall.: "Draag, Drög, Drøg". I droga v. 10) Flokk eller Stiim. Nfj. Sdm. – Drogarm m. = Dragarm. Østl. – Drogärärm (aa#-ö) m. = Dragarm. Vestfold (Hov). – Drogarhæl m. = Draghæl. Vestfold. – Drogsli(d)r f. = Dragslidr. Vestfold. – Drogtre n. = Dragtre. Østl. – Drognev (e') n. hver af de opadbøiede Endespidser af et Tværtræ (Keip) over en Tømmerslæde. Shl.

"Droga (o') f. 1) Løvgreen belæsset med Hø". A. Strinda og Stjør.: Drughwu, Drugu; "Høydrughwu". – "Ei goo Droogoo", en heldig Affære, en Vinding, Coup; SGbr. "2) stort Følge". A. Hard. Shl. Ryf.; Salten: Droo. 3) = Drog 3). Tel. "Drogu ette Buskapn", Veien osv. Vinje. 4) = Drogreida. Ryf. 5) = Drog 9); især om Kvinde som gaar og slæber sig frem. Dal. (Sokndal). 6) Stormbyge = Droog A. Helg.: Droga og Drooa; Salten: Droo. 7) Slag, Stød eller Hug = Drag. Hall.: Drøgu.

droga (o') v.n. (ar) slæbe sig = drega, drigla. Sogn. "Dar kjem han drogande". "Han gaor aa droga häile Dagjn". 2) gaa i Flokk eller Stim, "Droga". Nfj. (Selja). "Makreln gaar aa droga".

Droge (o') m. En som gaar og slæber sig, "drogar"; lad Person. Hard. (Ulvik): "Drogje".

drogen (o') adj. slæbende, langsom, sen; seig. Hard. "Da gjekk drogje". – Drognev se Drog.

"Droglor, droglutt". A. Tel. droklete, Sogn.

?drogo (o') adv. gjentagne Gange; tidt og ofte. Shl. (Kvinherad, og fl.): "drogo" og "drögo". Usikkert. Maaske Dativ Fl. af Drag, n. Se drjugom.

Drogreida, Drogtre se Drog.

drogsla (o') v. n. slæbe, slæbe sig; gaa og slænge; tildels = dragsa. Rog.




Drogsla (o') f. 1) En som drogslar. Rog. 2) slusket, næsten tvetydig Kvinde. Sfj. YSogn.

drogslejen se draugslegen. Drogslir se Drog.

"Drok (o') f. Pigebarn". A. Romsd. Strinda. Selbu, Stjør. Næsten overalt: Draak, pl. Dreek'r (bestemt "Dreekrn", Ndm. og fl.); "Dreek", Selbu. 2) en noget tvetydig Kvinde. Sfj. 3) = Suta. Meddelt fra Nfj. Drog? (Jf.? G. N, drokr, a drudge; Cleasby). – Draakmannban n. Pige(menneske)barn. Ndm.

[drokkt adv. travlt. Agder. Nt. drokk, travl.

Drokkvo'u se Dragkvoda; droklete se droglutt.

drol (oo) v. slæbe sig, drolin, se drala.

Drold (o') m. stor valseformig Tingest: a) tung og stiv (jævntykk) Person. Voss. b) Øgenavn paa Kystboen (i SBerg.) Hard. c) stort Menneske-excrement. Ryf. Shl. Hard. Ogsaa: Drolt. Se A. Droll, Drolse, Dryl.

drolda v.n. (ar) slæbe sig frem; være yderst sen. Voss.

Drolde (o') m. 1) en hængende valse- eller rakleformig (dopformig) Ting. Tel. (Laardal, Rauland, Vinje). "Ein Drolli mæ Kandissukker". "Kvo'udrolli", Harpikstap. Aldrig "Drodde", altsaa neppe: Drolle (A.). 2) svær og jævntykk (valseformig) Figur; omtrent = Drold, Drik. Shl. Ryf. Tel. "Ein Drolde (Drolli) te Kar, te Fisk, te Naal". Jf. D. Dold dvs. Rakle, liden Kongle.

Drole (o') m. tung og ubekvem Person. Nhl.

Drols (o') m. 1) Bylt? 2) uformelig tung og stiv Figur eller Tingest. Dal. (Ogna). – Drolse m. d. s. Tel. (Laardal), jf. Dols. – Drolsunge m. = Dolsunge, Rolsunge, Volsunge. Dal. Jæd.

drolsa (o') v. 1) rulle klodset sammen, bylte sammen. Dal. Jæd. "Drolsa ihoba". 2) tale (fortælle) langsomt, stødvis og med en mistænkelig Vægtighed; fremstøde med indpræntende Vægt en Række ikke særdeles sammenhængende og paalidelige Udsagn; lyve klodset sammen. Tel. (Rauland, Selljor og fl.). "Han sit o drolsar o rør, drolsar o døntar". Jf. drulsa, rolsa.

drolseleg adj. 1) som en Drolse dvs. byltagtig, uformelig og klodset. 2) tilbøielig til at drolsa 2), til Drolsing f. Tel.

Drolt m. se Drold. – drolten adj. tyk og valseformig; byltagtig; uformelig og stiv og ligesom færdig til at rulle omkuld; bruges saaledes om svangre. Tel. Jf. drulten, drelta, dralta osv.

Dromb, Dromm, dromme, dromse se Drum-.

dromen (oo) adj. nølende; senfærdig. Hall.

Dronk f. Flertal Drenk'r (Drænkur, Drænku, Drænke) 1) liden Stamme; stor Stang eller liden Spærre. Hard. Voss, Nhl. Shl. Draank er kortere end Dregla. 2) kort afhugget Stamme = Kubbe. Nhl. (Samnang).

Dropa (o') f. en Læk, en Dryppen, særlig ned igjennem Tag eller Skak. Ma. (Bjell.). – Dropi (o') m. d. s. Rbg. (Aamlid).

dropa (o') v.a. (ar) 1) lade dryppe = drøypa. Shl. Men "droopa" dvs. drjupa, Shl. 2) "drøypa or", tømme til sidste Draabe, stikke ud. Hall. (Nes).

dropalaus adj. om Kjør: tør, ikke malkende. Nedre Tel.: draapaalöus. G. N. dropalauss draabefri.

dropmett (o') adj. bredfuld. Tel. (Rauland).

"Dros (oo) f. Dame". A. Særlig: statelig Kvinde; stor Kvinde som fremhæver sig ved Holdning og Dragt. Tel. Rbg. (Tovdal, Sæt.) ILi. 2) tung og slusket Kvinde. (Aamlid, Evje), Ma. Li. Jæd. "Snykkjedroos", snottet Pigebarn; Aamlid. Denne Bet. holder sig noget nærmere Kysten og er maaske fremvirket af det følg., eller et Vidnesbyrd om at Ordet i disse ydre Egne er Laanord, idet bevidste (eller halvtbevidste) Laanord, især saafremt de er Personbetegnelser, gjerne af Bygdepatriotismen trykkes ned i en lavere Forestillingssfære.

Dros (oo) m. tung plump lad Person; dovent Drog. Ma. (Søgne, Halsaa, Holum). Jf. Nt. droos dvs. Rise, plump Figur.

Dros (o') f. en Sluske; en skjødesløs eller ilde paaklædt – ogsaa udmaiet – Kvinde. Nfj. Jf. Drysja.

drosa (oo) v. sladre = drøsa. Senja, Vesteraalen.

Drosa (oo) f. 1) Sladderhistorie = Drøsa. Vesteraalen Senja. 2) Sladdertaske. Nordl.

"Drose (o') m. 1) Flok". A. Ø- og VAgder, Sogn. "2) Korndynge osv." A. Draasaa, Rom. Gbr.

Droska (o') f. senfærdig, sølende Person. Totn. – "Drosje" d. s. Østl. Jf. Drusk.

"Drovnor". A. Drabnei, Konavn i Hall.

Drubb m., drubba, se drabba.

drubba v.n. (ar) gaa ludende, synke sammen; blive affældig. "Ho drubbar mot Joori, drubbar av". Tel. (Moland, Selljor). Bet. noget uklar, jf. drabba, og drupa?

drubben adj. tyk og stærk; solid. Ndm. Romsd. "Drubbin Stokk; d. Kar". Jf. drubba dvs. slaa (detten og detta, denta).

Drufsa f. stor og tung, noget grovslagen, Kvinde; jf. Dryvja. Tel. (Selljor, Rauland).

drufsa v.a. (ar) 1) "drufse seg te mæ Klæ'e", hænge klodset paa sig mange Klæder eller megen Stas; maie sig ud (el. bylte sig til). Tel. 2) se drupsa.

Druft (u') f. vældigt Bevægelsesmoment, omtrent = svær Dregt (Drelt), men mest med Tanke paa Massen; ogsaa: Vældighed, Mægtighed. druftig adj. vældig; meget bred, solid og kraftig. Ma. (Otrnes og fl.). "Drufti Kar; d. Jænte". "Han æ saa drufti, den Dampbaadn; der æ slig Druft i 'an, de va som du stoo paa ei Hei". Jf. de foreg. og Dryvja; maaske paavirket af Drift.

drugga v.n. (ar) gaa møisomt – foroverbøiet
og med nikkende Knæer, som under en tung Byrde. Rtf. (Sand).

druggeleg adj. tung og svær. Ned. Jf. Dregga.

druggen (gj) adj. = druggeleg især om Byrder; ogsaa: tungfærdig; til drugga. Ryf. (Sand, Nærstrand).

Drul (uu) m. stiv, tvær, vrangvillig Person; Tværdriver. Follo, Smaal. "En atall Druul". Druule m. og Druula (-e) f. d. s. Smaal. – Sv. Diall. drul d.s.; ogsaa tyk klodset Figur. Se følg., Dryl, Drold osv.

Drule (uu) m. Pleiel. Rom. Smaal.

drulla v.n. (ar) gaa stille for sig selv; især om Fæ som ikke holder Følge med Hjorden. Drullesaud m. Sdm. (Volden).

drulsa (ihop) v.a. og n. (ar) samle flere Ting til en stor løs uformelig Klump eller Masse (Byrde, Læs); bylte eller stable uordentligt og løst sammen. Tel. Saaledes "drulse o ljuge", lyve grovt sammen uden Fordring paa at troes, fortælle Münchhauseniader, omtrent = drolse (Vinje, Rauland). – Drulsa stor klodset, oftest med Klæder overlæsset (byltagtig) Kvinde. Ogsaa adjektiviskt: "eit Drulse Kvændi; eit Drulse Lass"; Tel. Og: Drylse f. Tel. Jf. drolsa, Drul osv.; rulsa.

drulta v.n. (ar) 1) rulle tungt ind imod noget; falde tungt. Tel. Ogsaa: "Ho drulta o sprangg", hun travede afsted tungt og ligesom rullende frem. Tel. 2) bevæge sig tungt og senfærdigt; gaa og søle (med noget). Nhl. Hard. 3) "drulte o ljuge" = drulsa. Tel. – Drult m., Drulta f. tyk og klodset Person. Tel. og fl. – drulten adj. som har let for at drulta; drult-agtig; omtrent = drolten; ogsaa om svangre. Tel. Jæd. Jf. drelta.

Drumb m. en klodset Figur? jf. G. N. drumbr Klods, Drumbe m., Drumbleslidra. Eller: En som driver enligt omkring? se drumba v. Hørt kun i en "Valgaate" fra Skafsaa i Tel., hvori "Drommb´n i Dal´n", eller "D. i Liee", skal betyde Bjørnen. I Laardal i Tel.: "Droomm´n" og "Droom´n".

Drumba f. en mørk Svalgang? Sæt. Jf. Drumb, A.

drumba eller drumma v.n. (ar) være Efternøler; ligge efter, ikke holde Følge; om Fæ. Østerd. (Imsdal, Aamot, Rendal): droomme. – Droomm m. efterliggende Flok; (Flok af) Efternølere. Østerd. "D'e saa mykjy Droomm i Buskapa". – droomm adj. som gjerne droommar. "Kua e saa droomm; d'e e skikkele Droomm (f.); "d'e Dromm-Art i 'enn". Droomku f., droommete adj. Østerd. Jf. drumla, drumsa; Nordsvenske Diall. drómlä, drömta dvs. gå langsamt; Eng. drumble være senfærdig; Drumba f. Klods, G. N. drumbr. – "droma" A. hører vel hid.

Drumbe m. en meget stor Hveps, sandsynligvis Vespa crabro. Rbg. (Aamlid): Drumbi. – Drumbebøle n. Rede af slige. Denne Hveps hedder i Bamle og Tel. Bee(d)droom m. og tildels Bee(d)droong (Bø, Lunde). Se Bedrum A. Jf. Eng. drum (drumble, drone) at summe; eller de foregg.? – Drumbesli(d)ra f. et Skjældsord til Kvinder. Rbg. (Aamlid).

drumbemælt adj. talende med et hult Mæle; talende saaledes at Lyden synes at komme fra et Aflukke dybt inde i Personen. Forklaret saledes, og henført til "Droomb´e" et Aflukke under en Trappe (jf. Sv. Diall. Drumm, et Vognskrin); se Drumb A. Tel. (Vinje). Jf. dog ogsaa Drumbe m.

drumla v.n. 1) halvsove = dorma. Ndm. 2) ligge efter = drumba. Vald. (Slidre): "drumle"; Østerd. (Rendal): "droomle". Se drumba, Eng. drumble osv. – Druml m. Efternølere = Droomm m . Rendal: "Droomm´l". – Drumla f. = Droommku. Vald.: "Drumle"; Rendal: "Droomle". – Drumling f. det at drumla.

drumlen adj. 1) tilbøielig til "Drumling". 2) om Veiret: halvklar og stille. STrondh. Ndm. Jf. Eng. drumly senfærdig, grumset (drumble v.).

drumsa v.n. (ar) være senfærdig, give sig god Tid; især = drumba, drumla. Østerd. Gbr. og Nord.: "droms(e)". – Drumsa f. 1) = Droommku. Østerd. Gbr. Salten. 2) senfærdig Kvinde. Salten (Steig). – Drumsing f. det at drumsa.

drumsen adj. 1) tilbøielig til Drumsing. Østerd. Gbr. Nordl. 2) om Luft: uklar og trykkende; lummerhed. 3) om Folk og Fæ: tung og mat, ufrisk; uoplagt. Stjør. STrondh. (Tydal).