A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

nidskratta v. lee vedholdende. NGbr.: nii-.

nidskrika v. skrige stærkt og længe. Sogn: n^ei-.

nidslaa v. = mordslaa. Smaal: nii-.

nidsnakka v. snakke utrættelig. Sogn: n^ei-.

nidspyrja v. spørge utrættelig. Sogn: n^ei-.

"nidstira v.n." A. Shl. Ma. I Dal. og Østerd. skilles det fra naudstira (nostire), se d.

Nidsverk n. noget som gjøres kun for at trodse, fortrædige eller beskjæmme. NGbr. (Lesja, Lom, Vaagaa): Niissværk. Sv.
Vesterbotten ("Norsk" Dial.): niss-verk dvs. nidingsvärk (Rietz).

nidtigga v. tigge utrættelig. Gbr. Sogn: n^ei-.

nidtuma v.n. famle el. gramse vedholdende paa; kludre, pusle. Gbr.: niitumme.

Nidtur? m. Nag. Sæt. "Han ber´e äen N^eit^eure ti 'an". Meddelt.

nidvyrda v.a. 1) finde Last og Lyde ved noget. 2) forhaane, udskjælde; omtr. = svivyrda. YSogn: nivøre. ned-, nidr,?

"nigja v." A. Ma. Vestfold, Follo, Smaal.

Nigl n. 1) Udhøkring. 2) Pillen. Se flg.

"nigla v." A. 2) uddele i bitte smaa Portioner, høkre ud. ØMa. Sv. Dial. ("Norske": Finland): nigla, d. s. 3) arbeide vedholdende med smaa el. fine Ting; pille, pirke. Tel. (Vinje). 4) nøle tvivlraadig; famle, pille. Ryf. Jf. nagla, nugla, nigra.

Nigr n. Pirkeri. Nigr m. Pirker. Se flg.

nigra v. 1) gjøre tyndt og fint Arbeide, omtrent = migra; pirke. Tel. (Mol. Vinje, Raul.). "Han nigrar o tægjer". 2) faa til at strække til; tøie ud. Tel. (Laardal). "Han nigra de tee so grannt". – Nigr n. det at nigra; sligt Arbeide. Tel. – Nigr m. En som nigrar. Tel. – Til (g)nika?

Nik m. Gnier, Nikul, -leg, se gnik-.

Nike m. Benfremspring, især Bækkenbenets øvre = Knik. Ogsaa: "Bognikje, Olboganikje". Tel. (Laardal: Niikje; Lunde og Nes: "Nike, Nyke, Nøka"). – Nikabein n., nikabreid adj. se Knik.

"nikker adj." A. Innh. Selbu, Ndm. 2) nøieseende; nøieregnende. Nordl. Ndm. Hard. Ryf. "Nikk´r aa nøyen paa dæ". "Nikkr aa nett". nøkk´r, Gul.

nikra v. klynke; om Børn. Hard.?

niks adj. nøieseende = nikr. Ryf.

niksa v. (ar), gnide, skubbe = gnika. Shl. Sdm.

niksla v.a. 1) = niksa. Nfj. 2) "niksle seg fram", arbeide sig frem saa smaat. Nfj. 3) tirre. Sfj. Helg. Maaske for neksla. – Niksl n. Drilleri. Helg. Sfj.

nimma, nimst, se næma, næmaste.

nipa (ii) v.n. (niip´e, neip nipe, i'), mødes med de yderste Spidser el. Kanter; strække netop til = nibba (til). Ryf. (Tarvastad, Nærstrand, Saua), SShl. "Dæ neip so tee". "Dæ va so vidt dæ neip tee". "Eg tænkte dæ hadde neepe tee". Neppe saa meget brugt som nibba til. Jf. Neip, Stridneip(a), nipen (ii), nipen (i'), nipr, nipra (næpa, naapa); D.: paa Nippet.

nipen (ii) adj. 1) netop tilstrækkelig; kneben; til foreg. Ryf. 2) tilspidsende sig til en Bjergspids, "(K)n^eip". Sæt. 3) for "knipen" (overh.). VTel. Sæt.

nipen (i') adj. 1) fortrædelig, kjedelig, flau = nippeleg. Sogn (Vik, Ladvik og fl.). "Da va so nipe" (og neepe). Jf. snip(p)en, snipleg (knap, flau osv.). 2) se nepen.

nipl adj. neppe tilstrækkelig, knap. SHelg. "Fæll´n va saa neepp´l". Til nipa v.

nipla v.n. nippe, nappe. Tel. Rbg. "Fiskjn niplar".

Nipla f. lidet Nøgle = Nibbe. Ryf. (Saua).

nippa v. = (g)jeppa. En Leg. Hall. (Gol).

nipra v.n. gnie, være gnidsk. Vald. (ØSlidre).

niprefin adj. med smaa sammenknebne men nette Ansigtstræk; net men ubetydelig. – ?niprefrid adj. d. s. Tel. (Svein). – niprevæn adj. d. s. Sæt.: nipprevee(ne).

nipren adj. 1) gnidsk; karrig; til nipra. Vald. 2) = niprefin. SætB. 3) sirlig, osv. = knipren (Ma.). SætB. – nipreleg adj. = nipren 3). SætB. Se A., knipper.

niprt adv. i Kanten af noget; knapt, knebent; paa Nippet. Helg. Salten. "Seett' neeppr't", sidde paa Kanten. "Du maa kje stikk' saa n.", stikke i Kanten af Stoffet. Jf. nipa#-nipr(en).

nipsa v.n. (ar), nippe. Hard. (Ulvik, Ullensvang). "Han nipsa burti Glase".

niri se ned.

Nisbein (ii) = Isbein, Os pubis. Ndm.

"Niss m. Stank". A. 2) Udhygge el. noget uforklarligt modbydeligt ved en Person; omtr. = Stygg og fl. Sfj. Sogn. "Da fyle haanaa ein Niss´e".

nisseleg(e) adj. og adv. modbydelig, uhyggelig. Sfj. Sogn. "Nissele stygg´e". Til Niss.

Nissemerke n. = Maromerke. Se d.

nissig adj. høist uhyggelig. Namd. Mest i n.: nissit. neessin, d. s. SHelg.; n. neessi. Ogsaa nist. YNamd. Helg. Se nefs.

Nissværk se Nidsverk.

Nist (i') m. ubehagelig Bismag. Nfj. (Stryn).

Nist (ii) m. og Nistr n. = Gnist. Tel.

Nistr (ii) m. = Neistr. Senja. "Han æ niistranes", det er bidende, hvinende koldt.

Nistr (ii) f. og n. Solrøg = Nister (i'), Moe. Sfj. YSogn, Romsd.

nistren (ii) adj. disig af "Nistr". Sfj.

Nit (i') adj. gnidsk = niiten. Helg.: neett.

"niten (ii) adj. (g)nidsk". A. Rbg. Ma. Maaske til nita; jf. Eng. stingy.

njatla v. = knatla, knitla. Sogn.

njaala v.n. (ar), arbeide smaat men jævnt = næla. Sfj. (Førde), Sogn. "Njaale paa, Sveina!" Førde. "Njaola aa eta"; Sogn. Jf. nolka. – Njaal m. En som njaalar.

njedla v. bræge hvast. IHard. Jf. knella.

Njod n. 1) = Nod (paa Søm). Tel. "Njoo´i gjekk av". 2) et lidet usselt forknyttet Dyr = Nod (Nø). Shl. (Fitja).

Njoda? f. Skjæve; lidet Skal, Fnug, Gran = Saad, Dust, Grand. SBerg. "Eg fekk inkje (ei) Njooa", "inkje Njoo'o". "Njooe i Mjøle". Maaske til Njod, njoda, Nod.

njopa v.a. (er, te), drive Gjæk med; drille, narre; især ved at sætte sine Ord paa Skrue. Hard. (Jondal, Kvamm). "Dar njo^upte du 'an godt!" Njop-ri n. Drilleri, Narreri. Hard. Maaske eg.: nappe i,
snappe, knibe = nypa; jf. unjopen, unopen; nopa. Se nypa.

njopen adj. snagen, naskende. Hard. (Ulvik, Ullensvang). Jf. snjopen; nopen.

njora v. (ar), æde smaat og møisomt. Hard.

"njosa v.n. nyse". A. noosa, Ryf. og fl. 3) v.a. og n. fare lige løs paa; tage hvast Tag i. Hard. Shl. Sogn, Hall. "Baot´n n^eys burti Fjedl´e". "Njo^us i 'an!" Hard. "E tænkji e nyys däi liite"; Hall. 4) v.n. fare (sammen); rykke (sammen). Tel. (Tinn). "E gvakk so e va vee nöus ihoop".

njoska (seg) v. omtr. = morgna (seg). SætB.

Njosn n.? Nys. Shl. Meddelt. Til njosna, A. Shl. G. N. njosn, f. Underretning.

"njota v.a. nyde osv." A. nooda, Ryf. og fl. "Bo'i æ noti" = nøytt. Tel. "Han fekk note (o') dæ", han fik mærke (eg. nydt) det. Tel. (Selljor). "2) njota seg". A. Ryf. "nyyte a(v) sei" d. s. Vestf. (Sandeherad). "Hæst´n nyyt´r ikkje (inte) gott a sei, naar'n æ (ær) full a Haa (Ho)".

Njotra (oo) f. 1) Knogle, Knuden paa Benets Ende. Sæt.; Tel. tildels: Nootre. G. N. hnúta, knúta, d. s. 2) særlig: Kno, Fingerled; A. Njookre f. Evje; meddelt. "Høre (herda) Mjootrur" = knokast, herda Knok. Tel. 3) sygelig, anorm, Beenknude. Li. (Fjotland): No^udra. Jf. Notra.

njotra (til) v.n. om afhugget eller brudt Been som runder sig af (til) i Enden el. kommer i Lav igjen. Sæt.: "njo^utre ti".

njotrast (oo) v. recip. = knookast. Tel.

njotreleg (oo) adj. liden og svag. Tel. (Mo).

njuka v.n. arbeide vedholdende og ivrigt; drive stærkt paa. Sogn (Aurland): nj^euka pao. Jf. knuka, Knuke.

"Njupa f. Hyben". A. Njupe, Hall. (Aal). – Nuup(e)kjørr f. Hybenbusk. NGbr. Vald. – Nyypeluus f. = Hjupestein. Vestf. og fl.

Njut m. Bjergknold = Nut. Shl. (Strandeb.).

"Njøsminne n." A. Jøsmynn, Stjør.; Jøsmynt, Innh. (næsten hele), Namd.

no- (o'#-ö) i Østerd. og Gul., se naud-.

"no adv. nu". A. nuu, Innh. (Frosta, Skaun, Indr. Ytrøy, Verdal; ogsaa "æn-nu"), Vesteraalen (Bø), Senja (Trones) og fl. St. i det Nordlige. Formen no (naa) tør være fremgaaet af G. N. núna, nu netop; ligesom *un er blevet o i ofysen, Oraad, Otakk osv.; ligesom i Tel. og fl. St. vikun(a) er blevet > Viko, mens viku > Viku; øyrun > Øyro, mens visurnar > Viisun(n)e; jf. Toon dvs. tún. I Selbu findes Overgangsformen noⁿ med nasalt O, ligesom i Vokoⁿ, bestemt Form af Vuku (vika).

"Nod (o') n." A. No' NVTel.; No (o'#-ö) f. Sogn, Østerd.; Nø n. (og f.), Vald. Hall.; Nov (o') n. Tel. (Kvits. og fl.). 2) lidet Søm. Gbr. (Vaaga, Lom): Nø. 3) et lidet usselt Dyr = Njod. Hall. Vald.: Nø. Ogsaa: Nøe n. "Blaanøe". Hall.

"Noda (o') n. Nøgle". A. Sogn. Naa-a, VTel. Sæt. Nøa, Li. Sogn og fl. "Naa-a" er i Sæt. større end "Nysti". – Nøekuge(d)l m. bitte lidet Nøgle. Ryf. Dal.

"noda (o') v.a. nitte". A. noa Sogn (Aurland); nøa, Li. Sogn; nø, Sogn, Innh. Gbr.; nøja (nøa og nø), nudde (ø), nutt (ø), af nydja (Gbr.), Hall. Som røja (røa); nøye, Ringerike (Snarum), se Neigjing; nu nudde Num.

"Noding (o') f." A. Nø-ing, fl. St. Nøying Ring. (Snarum). "Dæ took Nø-ing", der blev Virkning; se Neigjing.

"nog (oo) adv. nok". A. no^ug, Rbg. (Tovdal, Aamlid); nog (o') dvs. vistnok, men nokk (o') dvs. tilstrækkelig, Ma. (Bjelland). "Han kjæm´e nog". "Eg fekk nokk". – "Dæ va liga saa godt, aa kanskje nokk slikt" dvs. kanske vel saa godt. "Han æ l. s. goo’e, aa kanskje nokk slig'e" dvs. vel saa god. Jæd. (Haa, Time). "Nokk saa goo", væl saa god; m. Steder. Jf. nogo. – "noga (o') mange", temmelig mange. Li. (Kvin).

nogan adv. nøie = nøgje. Ma. Ned. Ogsaa: "nøgan", Ned. Dunkle, lidet brugte, Former.

Noges. "Te Nooges", tilstrækkelig, tilfredsstillende. Tel. (Selljor). Jf. Nog m.

Nogg (o') m. Rystelse = Kvekk, Kvepp. Shl. (Fitja). Til nøgga.

Nogg (o') f. Knaphed; ringe Forsyning. I- og YSogn. Til nyggja, gnide. Ogsaa Vassn., Kvernarn.

nogga seg (o') v. anstrænge sig, drive paa = naua seg, se d. Sfj. Vel for nau(v)ga. Maaske dog til nyggja.

noggtigga v. trygle. Berg. Til Nogg, A.

"Nok (oo) krum Figur". A. Særlig: liden vantreven sammentrukken Figur. ØTel. (Tinn, Grandsherad, Heiddal, Bø, Hjartdal). Se Nedanok. 2) forknyt, forsagt Person. ØTel.

Nokedom m. det at være en "Nok"; Forkrøblethed; Forsagthed. ØTel.

nokeleg adj. lig en "Nok"; forsagt. ØTel.

Nokke(v)ride (i') m . = Nokkesnur. Ma.: -vree-e.

nokokvansinn adv. en og anden Gang; ret ofte. Tel. (Vinje). Og: nokokvonseenn; Tel.

nokolite adj. n. og adv. nogenlunde tilstrækkelig; temmelig meget. Gbr. og fl. "E ha(r) naa`gaaliitee mæ Mat, d'æ laakar mæ Drikke"; NGbr. "D'æ naagaaliitee goo Kar". Maaske: nokot-litet dvs. lidt, se A.; er, maaske rettere, blevet opfattet som fremgaaet af G. N. til nökkurrar hlítar (at nökkurru hlít), nogenlunde nok. – nokomange, noko-mykje, temmelig mange, temmelig meget; høres flere Steder, og synes paa de fleste at have slugt "nogo-m."; se nogo, A.

"nokon (o') pron." A. I m.: nukun, Ma. (Aaserall); nugun, naagøn og naagæn, NGbr. I n.: nuku, Ma.; naakaa (-a),
Ndm. Fosn; naagaa NGbr. I plur.: nokle, Ryf.; noko, nokæ, noka (ligesom f. sing.) Tel. Sæt. Ma., særlig naar det staar mellem adj. og subst.; men nokle: endeel. "Han hev so go^ue nokæ Grunnar", "so stygge nokæ Slaattu(r)". – noken ein, nogensomhelst; Agder, Tel. – "Ti nokos" = "noko tess" dvs. af nogetsomhelst Værd; Sæt. "Han hev alli havt ti nokos Hest´e", Hest som duer det ringeste. – naakaakoor, noget af hvert af de to. Ndm. "nokot kvar", A. nugun kaor, NGbr.

"nokorleid adv." A. "D'æ kje noko leis´a", det duer til intet (som om "Leis" var et f.); Tel. (Bø). nogorlæine, NGbr.

Nokr (o') f. stadig Skjælven af Svaghed = Nugra. Li. (Eikin): Nogr´æ (bestemt f.). – Nokra f. d. s. Ma. Sæt.

nokra v.n. 1) skjælve? VAgder? 2) ustøde en Række eenstonige skjælvende (gnæggende) Lokkelyd; grynte, bræge eller gnægge kjælent. ISogn, Sfj. "Suggao (Purkao) nokra mæ (eller pao) Ungadn". "Säu´n so^u aa kumra aa nokra itte Salt". Og: nökra. 2) stønne osv. = naukra 2). Sogn og Shl.: nokra seg.

nolla (o') v. (ar), yttre Utaalmodighed over Seenhed; drive frem med Knur. Sfj. (Førde). "Du nollar so paa". Meddelt.

Nolle m. Ubetydelighed, Bagatel. Shl. (Fitja): Nodle. Maaske eg. = Noll dvs. 0.

"nomen (o') adj." A. nöm(m)in, Østerd.; num(m)in, Østtl.; nam(m)in, Helg.; naomin, Hard. (Ulvik).

Nome, en liden Sø lige ved Siden af en Aa, med hvis Vandstand den stiger og falder; Vandbeholder? Er endnu kun hørt som Stedsnavn, Noome, paa en slig Vandsamling i Lunde i ØTel., en liden Beholder for Tokes Vand. En lignende findes i Øyslebø i Ma. ved Gaarden Noma (o', Dativ?); den er ved et Sund, som hedder "Skapte", forbunden med Aaen Monn og kaldes nu "Nomava(t)n"; i samme Dalføre, tæt ved, ligger Gaarden Nomedal (o'), ogsaa udtalt Nummedal. Hid hører maaske ogsaa Gaardsnavnet Noom(m)e i Kodal i Vestfold, 3 Gaarde Nomeland ved Otre, de to i Sætesdal (i Dipl. Norv. Nomaland og Nummeland) og den ene (Nomeland, o') i Hægeland i Ma. Desuden maaske Landskabs- el. Dalnavnet Noom(m)edal, Numadalr. Formerne synes forudsætte et *numi, m. (en Beholder,Optager?) af nema. Et saadant "Nome" har Numedals-Laagen i det flaske- eller ruseformede Aasrom-Vand, 5#-7 Kil. nedenfor Gaarden Noomme i Kodal; Navnet paa Egnen omkring dette "Nome" (*Numi), Numadalr (Numadals skipreidi), tør saa være udstrakt til hele Dalføret.

None m. Maaltid omkring Kl. 3. Helg. (Ranen, Brønnøy, Bindal), Ndm. (Rindal): Nooni. Sammesteds er "Noon", Tidspunktet = Nonsleite, Nonstid f. "Laagt Noon", tidligt = knapt N.; "haagt N", sent. Tel. Se laag.

Nonsøykt f." A. No^usaaykt^ei er i SætV. Tiden omtrent fra 12 til 2.

nopa, naapaa se nypa.

nopen (o') adj. 1) yderst nøieregnende; knap; kneben. Rogaland: noopen (som oopen), Tarvastad, Vass; naaben (og p), Nærstrand; nøpen, Suldal; nøben, Jæd. Dal. De to sidste tør dog høre til det begrebsbeslægtede Verb nøpa. Jf. unopen (o') dvs. overflødig, Unopa f., unjopen, njopa, nypa (naup) knibe; snopen (o'), Snope (o'), snøypa og m. fl. – ?2) "naapen for Pæing", blottet (snaud) for Pænge. Smaal. Maaske: noppen.

noppen (o') adj. 1) svag i Kræfter el. Midler; knapt forsynet eller næsten blottet omtr. = snaud. 2) smaalig, gnidsk; knap. Tel. (Raul. Vinje). "Noppen fø Pængar". "Han æ kji so noppen" = so klen. Maaske til (k)neppa, afknappe, indknibe. Eller for nopen (o')? Jf. ogsaa snuppen, snupputt osv.

Nor (oo) f. = Agnor. Røros, Gul. (Holt.).

"Nor (oo) m. "Sund". A. Gul. (Holt.). Her er ogsaa Navnet "Haa-Noorn", et smalt Sund mellem "Haa´n" og Gola. Se Haa.

nora (o') v. = naura. Sfj. Jf. gnora.

"nord adv. nord". A. naar, Romsd. (no^ur, Agder, Hard. Sogn og fl., regelmæssig Udtale af ord). I Ndm.: nør-aat adv. længere mod Nord, nordenfor, og Nørlande, Navn paa en Ø; vel for nørdre, se d. "Viisa æn noor aa nee", bede En gaa Pokker i Vold; Jæd. Mere udbredt er "ned og nord", Oslo, Ned. Tel. Rbg. Hard. Gbr. "Viise ein nee o noor", Tel. "Saa langt neer aa nool som i Noorland"; Oslo. G. N. nidr ok nordr (ligger helvegr). – nord-i, i NGbr.: nuuli og nooli.

nordan præp. = nordanfyre. Gbr. (noola) og fl. Ligesom: austan, sunnan, vestan. Lyder: no^uraan, VAgder (Eikin og fl.).

nordan-aa præp. og adv. umiddelbar nordenfor, tæt op til den nordre Side af. Tel. (Rauland). Oftere: noorandaa, Rauland, Vinje. Sjelden: nooranda. Se innan-aa, nedan-aa osv.

Nordanmolding m. Vind fra en Taagebanke i N(V). Nfj. Se Molde.

Nordanskrella f. en Træpikker. Sogn (Vik).

nordanvert av præp. paa den nordre Side af. Tel. (Fladdal, Sellj.). Se nedanvert. G. N. nordanverdr, vendende mod Nord.

Nordanvindsgøya f. den grønne Træpikker, Picus viridis. Nhl. (Eks.). – Nordanvindsklikta f. d. s. Ryf. og Shl.: Nooraa-. – Nordanvinds-skrikka d. s. Shl. – N.-skrikta d. s. Ryf. Shl. – N.-piipta d. s. Nhl. (Sund). – N.-skviipa d. s.
Hard. Nhl. – N.-skviipta d. s. Nhl. Voss, Hard. – N.-skvækta d. s. Nhl. (Os).

Nordfjelling og -ung m. Person fra vestre, "nordre", Side af Fjeldet. Vald. Hall.

Nordhall n. Hælding mod Nord. Gbr.

nordlendt adj. heldende mod Nord; solfattig; om Landskab. Ma.

Nordlid (ii) f. "Lid" som helder mod Nord.

Nordlysa f. Nordlys. Tel. (Moland).

Nordvesting m. Nordvesvind. Num.

"Nos (o') f. Fl. Naser, 1) Næse". A. "leggje sine Nasar i Blot", lægge sit Hoved i Blød; Tel. Hedder: Nase m. Hall. (NGbr.); Nasa m. Østl. (Smaal. Rom. og fl.); disse Former synes fremgaaede af Flertallet. Desuden: Naasa, Ringerike (Modum); Naasaa, Ring. Totn, Land, Hedm. Gbr.; disse Former synes fl. St. fremgaaede af et Nose m., som Flota Flaataa af Flote; "Naasaabooroo", Totn og fl. Og: Neese f. Follo, Oslo, NVestfold; "Neesebooroo"; fremgaaet (?) af D. Næse ved den her sædv. Udvikling af ææ til ee (jeete, leese dvs. læsa). "2) en fremragende brat Forhøining". A. ISogn: "Nos", pl. "Ne`se"; Vald.: "Nøs", pl. "Næs´a"; Fosn og Ndm.: "Nøs" og "Naass". "Berg(s)nos, Fjellnos, Stein(s)nos". Jf. Snos.

Nos (oo) n. Snude = Noos f. Ndm.

Nos (oo) m. Lugt, Veir af noget = Tev. Rom. Smaal. Oslo. "Hunn'n har faatt Noos´n i Haren". "Han fekk Noos´n i dæ", han fik snuset det op. Nus(s) m. d. s. Hall. Ogsaa: Nys, Nyss, Snus, Snys og fl.

nosa (o') v.n. (ar), lugte, snuse = nasa, naasaa. Sdm. (Sunnylven); Vald. (ØSlidre): nøsa; Totn og fl.: naasaa.

nosa (oo) v.n. (ar), 1) snuse = nosa (o'), snoosa. Tel. Rbg. Til Noos n. (Noos m.). 2) se nossa.

Noss (o') n. en liden Stakkel; Pusling. Østl. "Eit liite Nöss (aa)". Noos n. d. s. (G. N. hnoss, Klenod; D. Nosse, Testikler).

Noss (oo) n. Drøseri osv. se nossa.

nossa (oo) v.a. (ar), 1) tage eller gjøre sig det mageligt; gjøre sig det behageligt; især: sysle med sit Morgentoilette og sit Morgenmaaltid i Mag og med Omhu. Ma. Sæt. Tel. Udtales i Øvre Ma. og i Sæt. med lang Vokal og lang Konsonant: no^ussa, -e; i Tel. noosse (kort oo) og maaske "noose"; i Nedre Ma. (Otrnes): no^use. Oftere: noossa seg. njo^uske seg d. s. SætB. (maaske til njota(sk)?). "No^ussa seg tee um Moraan'n"; Ma. "Han noossar seg o et"; Tel. – A. "Kaam naa!" B. "Ja, fysst eg fær´e no^ussa meg"; Ma. 2) give sig god Tid, især med smaa Arbeider; sysle = stella; drøse; søle. Ma. Sæt. Tel. Vald. Sogn. "No^ussa o disa", Ma. "Noosse o desa", Vald. "Ho noossa o kooka Kaffi"; Vald. "No^ussa mæ noke", ISogn. Ogsaa: nussa (u'), Sogn. 3) snuse = noosa. Tel. Usikker Bet. Jf. snossa, snussa. – Noss n. det at nossa (seg). Nossing f. d. s. "D'æ so mykje Nooss mæ deg, du bli aller færige". Se nossa, A.; jf. godnossa, kornossa.

Nossa (oo) f. og Nosse m. En som gjør sig (og andre) Livet behageligt ved Magelighed og Nydelse og ikke fortrædiger ved idealistisk Iver eller Hast; en behagelig tækkelig "koseleg" Egoist. Tel.

nosseleg (oo) adj. lig en Nosse; se foreg. Tel.

[Not (oo) f. høvlet Rende i Kanten af Planke, hvori en anden Plankes "Fjødr" skal indfældes; Naad (jf. Not hos Moth). Nothøvel m. Nothøvl, Plovhøvl. Østl. Trondh. Ma. Se Nat.

"nota (o') v.a. føde rigelig". A. 2) v.n. særlig: fodre svagelige Dyr med rigere og lettere Kost. Nedre Tel.: "naataa i Kyr´a".

nota (o') v.n. fremdrive en Hest ved mundtlig Tilskyndelse (Smatten og maaske ogsaa Tilraab). Rom. Oslo, Follo, Vestfold. Former: naata, Rom. (Skedsmo, Sørum); naataa, Rom. (Aurskog); notta (aa#-ö), Oslo (Asker), Vestfold (Lier), Rom. (Eidsvoll); notte (aa#-ö), Rom. (Nedal, Ullsaak), Follo. "Naataa paa Hæstn´n". Hænger maaske sammen med nøyta ("nøyte" paa alle de nævnte Steder) og det foreg.

Nota (o') f. 1) Nælde; se Netla. Sogn, Hard. Oftest: Brennenota. Desuden i Dritnota, Dau(n)nota, Fulenota. 2) en livlig og kraftig, "spræk", Karl. Sogn (Vik, Lustr).

Notabarm (oo) m. Bugen af et Fiskevod i Søen. Berg. A. – Notadraatt m. de lange Reb hvormed Vodet (Not) drages ind. Sdm. (Hørei). – Notasøkje n. 1) Midtpartiet af Vod. ISogn (Aardal, Aurland). 2) Sted hvor Vod pleier drages i Land. ISogn (Sogndal, Aurland). Se søkja, Søkje. – Notatog (oo, o) n. = N.-draatt. Lof. – Noteflaa f. Flydholt paa N. Vald.

notande (o') adv. i "notande frisk", rigtig frisk eller livfuld. Sogn (Lærdal). Dette hører maaske til Nota f. Ellers: "naadane væn", særdeles velskabt; Jæd. (Haa, Time); til "Naad" dvs. Not, en Nød. Og: natande, -ende, se d.

Notbelg m. = Notabarm. Ndm. – Notbind n. Netverk (som) i en "Not". Shl. – Notgein, se Gein.

Note se Aarsnote. – Noteskul se Nat-.

noten (o') adj. 1) livlig, livfuld. Sogn (Lærdal). "Laamm´i æ so naatne". 2) trivelig. Romsd. (Bolsøy). "Eit nötte Ban". Maaske et andet Ord (jf. nytten, nyttug).

"Notra (o') f. liden Knort". A. Shl. Jf. Knotra, Njotra. – notrutt adj. knortet. Gbr.: "naatraat".

Notset (oo, e') n. Udsætning af Vod. Ndm.

Notte (o') m. se Knott.

notuleg(e) (o') adj. og adv. liden og uanseelig;
ubetydelig; uanstændigt liden; smaalig. Tel. (Vinje, Selljor, Kvitseid). "Ho æ so notuleg". "Ei notuleg Sænding". "Der va notulege telaga". Ogsaa: notuskleg og noturskleg, Tel. (Mo, Kvitseid). Hører maaske sammen med Notra ligesom flg.