A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


"suvlug adj. saftig". A. suvlig



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə185/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
#16490
1   ...   181   182   183   184   185   186   187   188   ...   219

"suvlug adj. saftig". A. suvlig, Shl. (Etne). 2) blød, noget gjæret; om Fisk. Nhl. syylig d. s. Sdm. 3) meget vaad; = blaut. Nhl. "Suulig i Veere". "Suulig paa Knee`aa (Knee´na)". 4) sølet, tilsølet, griset; = suftig. Ryf. og Røldal. "D'æ suvlogt aa koma fram". "Du æ sublo(g) og no"; Nærstr. 5) meget beruset. Ryf.

Sva m. dvs. Svade; Vædske, Saft osv. Ned.

Svabb n. løst porøst Ved = Skvabb. Trondh. "Fröusvabb". – svabben adj. porøs.

"svabba v." A. søle sig, søle sig i Drik og dl. Ryf. 2) vaase = svava. Nhl.

svabla? f. Vable. Tel. (Bø): Svæble. – svabla seg v. "Dæ svæblar seg", der flyver op en Blære. Tel. (Bø).

"svada v. (ar), 1) flækkes af". A. svaaadaa Stjør. 4) blive fugtig og glat, som Iis mod Tøveir. Shl. Hard. "Da svar paa". – svada seg v. = svada. Hard. Rbg. Ned. "Tree´e svar seg". Jf. svoda.

svadast v. n. (ast), miste Hud ved Afflækning efter Sygdom; mest om Smaabørn. Stjør.: svaadaas.

"Svadberg n." A. Hard. Shl. Ma. Busk. "Svadberg" og "Svad" (d. s.) vil være fugtigt og dækket af slimet Vegetation.

Svadd f. = Svad b. (træløs Bjergskraaning). ØTel. (Tinn). Meeddeelt.

Svadd n. Skvalder. – Svadd m. 1) Skvaldrer. 2) skvaldrende løs Mund. "Halt Svadd´n din!" Trondh. Se flg.

svadda v. n. (ar), 1) pladske, søle. SHelg. "Gaa aa svadd'". 2) skvaldre, sladdre; føre Sladder. Ndm. Trondh. "Han svadda 'taa di saa my(kjy)"; NTrondh. Se flg. – Svadde m. Skvaldrer = Svadd. Innh. – svadden adj. tilbøielig til at svadda. Ndm. Trondh. Jf. sodda, skvadra (dvs. pladske, skvaldre), svalla, svabla.

svadda v. (ar), 1) revne fra, om Hud. SHelg.: svadd', med jodholdigt langt D, ligesom foreg., hvormed det dog neppe er eet. Jf. svada. 2) svadd' seg, blive hudløs, f. Eks. af Sved. SHelg.

Svadde m. stor solid drabelig Karl; mægtig Mand = Bugge. Jæd. Ma. Rbg. Tel.

"Svade m." A. 2) = Sevjetid. Vestfold.

Svadetid f. = Sevjetid. Vestf.: Svatii.

Svading f. = Sevjetid.

"svaga v. n." A. Rom.; Østerd.: svau(wgh)a, svaawghaa. 2) gynge, som Gulv under Dands. Sogn. Jf. svoga, svuga.

svagen adj. lidt fugtig = sveig; om Hø, Halm og dl. Sogn, Voss.

Svagg m. stor kraftig velvoksen Figur. Hard. VTel. Jf. Sveggje. – svaggen adj. lig en Svagg.

svagga v. n. (ar), gaa vuggende usikkert og sagte. SShl. NRyf.

svagga v. n. (ar), pible = svakka. Nhl. Shl.

svagna v. n. bue sig, bøie sig som en Bjælke under Tryk. Sogn (Bal. Hafslo og fl.). "Golv´e svagna".

svagra v. = svaga. Voss.

svakall adj. skrøbelig, svagelig. Nfj. Sfj. "Svakall Mann, Stool, Greie". Fremmed?

"Svakka v." A. Ryf. Hard. Nhl. Nfj.

"Sval f. – Svol (o')", A. Tel. Ma.; Vald. ø.

"sval adj. 1,". A. svæl Vald. sväl Totn; svaal Ma.

Sval f. Svalning; Lindring. Ma. (Bjell. Grindeim): Svaal. Se flg.

"svala v. a. (ar) svale". A. svaala Ma. og fl.

Svalastolpe f. Stolpe af Svalegangen. Tel.

Svalastova f. Stue med Svalegang. Mest Localnavn. VTel. "Svalastog(a)".

svaldra v. n. pladske; søle. Shl. Se svalla.

"svaldæmd adj." A. Voss, Sogn. Jf. sal.

Svaldæme n. dunkel smudsig Ansigtsfarve. Sogn (Hafslo).

Svale m. Svalning; sval Luftning. SBerg.

Svalemerkje se Svola.

svalen adj. 2, smudsiggraa; om Meel. Hall. (Gol, Torpo). Jf. sval 2.

Svalfisk m. en bitte liden Tangfisk ved Stranden; maaske Tobiis = Sil. Ndm.

svalig adj. noget sval. Smaal.: svaalig.

Svall m. "Paa ein Svall", lidt beruset. Nfj. Sdm. Se flg.

svalla v. n. (ar), 1) pladske, søle; især: "svalla aa drikka". Ryf. Shl. Nfj. Sdm.
Og "svaldra aa drikka". 2) svæve omkring = sulla. Sæt. Jf. svalka, svarla. – Svallar(e) m. Søler, Drikker. Nfj. – svallen adj. noget beruset. Nfj. ISdm.

Svalldaude m. = Svellbrune. VAgder, Dal. og Ryf.: -döue.

svalldøydd adj. = svellbrent. Tel. Mest i n.

Svalljokle m. Iistap. Rbg. (Aamlid): -i.

Svalltapp m. = Svalljokle. Tel. (Niss.).

svalnast v. = svalna. Voss. svaalna, Ma.

Svalskugge m. sval Skygge. Østl. Hall. Svæl- Vald. Sväl- Østl. (fl. St.).

svalvorden adj. = svalvoren. svaalvooren Tel. svälvölin Totn; svälvölin Totn; svaalvöl(e)n Smaal.

Svam se Sum.

svamla v. n. døse, drømme, fantasere og dl. SGbr. (Øyer og fl.). "Je laag aa svamle i Somn´a", drømte halvvaagen. Jf. flgg.

"svamra v. svæve omkring". A. NGbr.

svamsa v. n. (ar), svæve omkring, vimse, føite, = svansa. Voss. Jf. svamla, svamra, svimsa, Svoms. "Svimsa aa svamsa".

svamseleg adj. føitende osv.; se Svoms. Sæt.

"svana v." A. Ndm. Trondh. Dal. Jf. svaana.

Svangbol (oo) n. Gruben oppe under Korsryggen paa Dyr, lige foran Lænden. Namd. Helg. Jf. Tombol.

Svank m. brat Indbøining i en Stamme tværs over dens Længdeakse. ISogn (Lærdal). Svaank NBerg. SBerg. Svunk (u'#-o'), Sogn. Sv. og D. Diall. svank(e), innböjning, sänkning.

"svansa v." A. Ma. og fl. Vel af svamsa.

svapsa v. (ar), pladske, søle = svabba. Voss.

"Svar n." A. Svor (o') n. og f. VTel. Sæt. "Vera te Svars", være tilstede, til at træffe. Jæd.

"svara v." A. svora, svore (o'), VTel. (Mo, Moland), Sæt. (Bykle, Valle).

Svarafjell n. Fjeld som giver Ekko. Ndm.

svarast v. n. 1) = svara 4). Østerd. "De svares", der er Gjenlyd. 2) svare til hinanden; stemme overeens. Østerd. (Rendal). "Tal´e svares", Tallet stemmer.

svare adj. m. f. og n. meget stor, overordentlig, overvættes. Østl. Hedm. Num. Gbr. svari, Rom. og fl. Jf. svaren. Jf. G. N. svarr, svær.

svarla v. n. svæve omkring, tumle (sig); svire. SBerg. (Hard. og fl.). "S. aa drikka". Jf. svalla, svarma.

Svarlar m. Svirebroder. SBerg.

Svarm m. halvbevidst eller halvvaagen Tilstand; Sanseløshed; Fantaseren; Vildelse = Ørsla, Ørska. Dal. VAgder, Rbg. Ogsaa: Tummel, Uro. Tel. og fl. "Ho laag i ein Svarm". "Han foor i Svarm´n". "I Harm o Svarm o i Seut o Tregji"; Sæt.

svarma v. n. (ar), være svimmel, være halvbevidst; tee sig sanseløs; tumle; fantasere, drømme. Ryf. Dal. VAgder, Rbg. "Häile mei Tei eg i Seutin svarmar"; Sæt. "Han gjekk, laag, o svarma". "Eg ligg um Nett´an o um han svarmar". "Däi svarmar heit o deit". "No svarmar mi ti", nu tumler, sætter, vi afsted; Sæt. "Svarma aa drikka", tumle; Ryf. "Han sloo saa hart i Bool´e at de svarm", rungede øredøvende; Rom. (Hurdal, Feiring). – svarmen adj. halvvaagen, tumlende, fortumlet, fantaserende osv. "Drykkjn hev gjængji av 'an, men han æ noko svarmen enno"; Sæt. "Hisen o svarmen um Moraan'n"; Ma. – svarma turde være Omglid af svamra; jf. svamla, svamsa, svimra.

"svarpa v. n." A. 2) tumle omkuld. ØTel.

Svarpand n. omtrent = Svarp; især: en større uheldig el. ulykkelig Gjerning. Hall. "Han gjoorde äit Svarpand; äit styggt, fælt S.". Ogsaa: et ulykkeligt Fald.

svarra v. n. (ar), svæve el. streife omkring, omtr. = sviva; tumle; søle. VTel. (Mo), Ryf. Li. "Han gjængge svarrar heile Dagjn o gjere inkji"; Mo. "Han svarra(r) oppe ænno, æ 'kje komen i Sæng"; Ryf. "Svarra o drikka". Jf. sverra, svirra, svarla.

svarsam adj. som kan svare; = god for; solvent. Hard. "Han æ svarsame fy äin Milljon Kroonur".

"svart adj." A. svaart´e, VTel. (Mo, Moland), SætB. og V.; som svaal, Snaart. Maaske ogsaa nogensteds i Sæt. og VTel. "svort´e", som "svora, kvoss´e".

Svarta f. Sværte = Sverta. Tel. (Vinje). "Svarte, Litsvarte, Skoosvarte".

svarta seg v. sværte sig, smudse sig. VTel.

svartbaka adj. fortrygget. Ryf.: svarbaka.

svartbannast n. = naudbannast. Trondh.

svartbryllt adj. se brylla (brydda).

Svartejoleftan m. 23de December. Østl.

"Svarteskog". A. "Gaukjn gjæl i svartan Skoog"; Hall.

Svarthaa m. = Blaahaa. Nhl. og fl.

svartkyrnt adj. med sorte Korn. Jæd. ”S.-kynnt Havre”.

svartmusken, -muskutt, -myskjen se musken.

svartskaututt adj. se skaututt.

Svartsleipa f. = Svartsnigel. Gbr. Hedm. Svartsleip m. d. s. SGbr. (Gausdal).

svartspaangutt adj. med sorteTværstriber eller Bælter. Tel. Rbg.

Svartstare m. et Slags sort Stær. Dal.

svartstillt adj. n. blikstille. Voss.

Svarttoska f. = Svarthaa. Li. Ogsaa: Svarttosk m. som Palltosk for -toska.

svarug adj. rask til at svare. Ryf.

Svarv n. 1) stor Tummel, stort "Staak". Gbr. (Foldal), Trondh. 2) Omfærd = Svarv m. 1). "Juulesvarv", lystig Rundgang i Julen fra Gaard til Gaard. Sdm.

Svarv m. 1) en Omsværmer, Tumler, løs Person. Li. 2) rund(dreiet) Steen. Salten. "Aagsvarv".

"svarva v. 3) springe osv." A. Sogn. "Svarva av (ao)"; "svarva tee". 4) særlig: a) gaa rundt Ageren og med Spaden afgrændse
den vel fra Engen = reina. Ryf. b) "svarv' tu Gryyta", skure ud af G. Gul. c) rode (sammen). Innh. Børsen. 5) tumle, være i uordentlig Travlhed; omtrent = staaka, styra. Nfj. Sfj. Sogn. "Ha mykje te svarve mæ". 6) tumle, sværme. Nfj. Ryf. "Han svarva aa drikk´e, d'æ ein Svarvar", m. Jf. svarma. G. N. svarfa vælte omkuld.

Svarvahuva f. Tophue. Sogn.

svasna v. n. svinde ind, lægge sig; om Hævelser; = svana. Innh. (Stod, Beitstad), Helg. (Bindal). "Svoll´n (Deigjn) ha svasna".

svassa v. n. (ar), 1) pladske, gaa i Vædsker, sysle med Vædsker; skvulpe; søle; tildeels = sussa, susla; tildeels = sukka. Hard. Ryf. Jæd. VAgder, Sfj. Nfj. "Kvennekalln svassar i Stillvetne"; Røldal. "Han gjængg' aa svassar i Bløyto". "Dæ svassa upp um Foot´n". "Dæ svassa i Skoo´ne". "La(t) svassa dæ!" lad staa til! Li. "Svassa i Drykk", "svassa aa drikka"; Rog. 2) sysle med smaa Ting; = susla; pusle uroligt. Tel. (Selljor og Ø-). "Svosse (svaasse) o svasse". Jf. svossa, svaassa, svaasa.

Svavelhus n. Fyrstikæske. Vald.

svaa, svaae se svoda. – Svaae se Svoda.

Svaag m. 1) Svælg; se Svelg. VTel. (Mo, Vinje), Sæt. (A.). 2) det Inderste af Rummet imellem Kvernstenene; se Homm, Grøypehomm. SætB. og VTel. (Mo, V.). Svaagrom n. d. s. VTel. Sæt. 3) = Kvernauga. Tel. (Sell. Kv.). – Svaaghomm m. = Kvernarhatt. Tel. (Sell. Kv.). Lidet brugt. – svaahoysta se svo-.

Svaakvinter m. meget fugtig Vinter. Shl.

Svaal, svaala, -ig, -na, se Sval, svala.

"Svaan f." A. Kort aa i NGbr., for Svon.

svaana v. a. (ar), neddysse, stille. Tel. (Kvitseid, Vinje, Mo, Skafsaa), SætB.: "svaane av, burt el. nee". – Svaan n. Neddyssen. Svein. har: "Svon (o'), Soning, Neddyssen"; denne Lyd er dog neppe nu mulig i VTel., og "svaana" er ingensteds hørt. Jf. svæne (svana), soona.

svaanast v. n. (ast), sagtnes, stilles = svina; især om Smerte. Tel. (Mo, Vinje): "svaanast av". Og "svaane av"; VTel.

svaasa v. n. (ar), 1) vade i Væde, strabadsere; pladske; ogsaa: tumle, sværme, skeie ud. Nfj. Ma. Fosn og fl. 2) arbeide kraftigt men lidt skjødesløst; rive fra sig Arbeide. Ma. Nfj. og fl. "Han kann svaasa dæ ifraa seg". "Svaasa aa drikka". "Han svaasa aa svarva". Jf. vaasa. svaasa vækker gjerne Forestilling om større og mere energiske Bevægelser end svassa, svossa, svaassa. – Svaasar m. En som "svaasar"; River, Tumler, Sværmer. Nfj. Ma. "Ein fagna Svaasare", en haardfør, driftig, "usyten" Karl; Nfj.-Eid.

Svaass n. Snak, Vaas. Num. Østl. Se flg.

svaassa v. n. (ar), 1) pladske; strabadsere; ødsle; = svassa. A. Sdm. Sogn, Num. Vestfold, Sigdal. Ogsaa: snakke meget, vaase; Num. Vestfold, Sigdal. I Sogn: svaossa; i ØTel. og fl. kan det vanskelig skilles fra svossa. 2) = svaasa 2). Sfj. – Svaassa f. En som svaassar 1); særlig: Ødeland. Tel. Sogn og fl. "Ei Svaossa te Kjeringg". – Svaassar m. = Svaasar. NSdm. – svaasseleg adj. lig en S. Tel.

Svaasse m. = Svaasar (River osv.). Sfj.

Svaavelblome m. en Potentilla (verna?). Vald. (Aurdal).

Svea (ee) f. rask Person. Ryf. Se Svida.

svega, Svegje, sveg- se svig-.

"Sveggje m." A. = Svagg. Tel. Agder. "Ein Sveggje te Stokk", vældig Bjælke. Og: "ein Sveggje-Kar". Li.

Sveibling m. Pulsvante = Veivling. Ma. For Sveiv- el. Sveip-. – Sveibe se Sveipe-.

Sveie m. = Sveig. VNed. Vel for Svige.

"Sveig m." A. Oslo, Ndm. Gbr.

Sveig m. 2, Bøining; = Svigt. Tel. (Laardal og fl.); Hard. og Sogn: Svøyg (öy, aay). "Mäi´n gjev´e Svöyg".

"sveig adj. fugtig". A. Tel. Vestfold; Totn, Østerd. og fl.: svei. – "sveigjen d. s." A. NGbr. Sogn: sväien.

?sveig adj. smidig. H. O., Christie.

sveiga v. n. svinge med Kroppen eller med Kropsdele (Arme, Hale). Rog. "Han kom sveigan(d)e, gjekk aa sveigte (sveikte)". "sveika", Ryf. (Sand), hvilket dog neppe er opr.; se P.

"sveigja v. a." A. Sogn. svøy(gj)a ISogn, Hard.

sveigja v. (er, de), fugte, dynke. ISogn. "Ho sväigde pao Duukjn". Til sveig.

sveigvorden adj. noget fugtig. Totn.

?Sveikall m. Ruus = Svei. Ndm.

"Sveim m." A. 4) Luftning, meget svag Luftstrøm. Nhl. Hard. YSogn. 5) kvalm og fugtig Luft; ubehagelig kvalm Lugt el. Os, som fra Gryde, Ovn. Nhl. Voss, Sfj.

"sveima v. n. (ar)". A. 3) blæse ganske svagt, lufte. Hard. Nhl. YSogn. 4) ose. Nhl. og fl. – Sveimegras se Svime.

"Svein m." A. 4) (1) Drengebarn, Dreng. Sfj. (Jølstr, Holsa, Haukedal). "Ein liiten (-in) Sveinn", "dan lisje Svein´n" (men: "ein Stein´e, Hest´e, Kar´e"). "Sveinane hass" = "Framfaringane hass", hans tjenende Forgjængere (Vætter); Nfj.

Sveip f. 1) Slyngning el. Vridning i Ved ("Rir") = Sveip m. 6). Hall. 2) Svøbe. Romsd. Sfj. Nhl.

"Sveip n. Svøb". A. "Lidjdje i Svei`pi", ligge indsvøbt. VTel. (Mo).

"Sveip m. 1) Lok osv." A. Gbr. "2) Knude osv." A. Ndm. Hall.: "Sväip". "3) Skik, Maneer". A. Rbg. Sogn: Svøyp. 4) Lighed osv. = Svip. Hard. Gbr. Sogn; YSogn (Ladvik): Svøyp. 5) Sving, Rundgang
= Sveiv. Voss: Svøyp. Ogsaa: Knæfald omkring Altaret; Voss. 6) Vridning i Ved. Tel. 7) (1) Haardusk paa Kos Hale. Østerd. "Tögö æ gjoort 'ta Sveep".

"sveipa v. 2) trække sammen i Bundter, gramse osv." A. Gbr. Hall. Li. Sdm. "Kyd´nan gjæng´e aa sveibe i Ængjæ"; Fjotland. "Krøtere svaaype (öy) Mat´n i see"; "svaaype ikring see"; Hjørungfjord. 4) faa raskt og hændigt fra Haanden, faa smidigt i Skik ("Lag"), give den rette Sving. Rbg. VTel. Ma. Ned. "Dai svaipe de so ti, dai gamle, so de fedde seg", den gamle Slægt faar en saa rask og tækkelig Sving paa sin Tale; Sæt. 6) "sveipa yve noko", glide hen over noget, ikke indlade sig paa; Hard. Tildeels: svöypa (aay). 7) slaa raskt til; pidske. Sfj. Nhl. 8) ligne osv. = svipa 2). Helg. Smaal. Hedm. Gbr. svøypa Sogn, Nhl. Sfj. "Han svöype attepaa Far´n"; Jølstr.

"Sveipa f." A. Sæt. 2) Svøbe. Bamle og fl. Trondh. Hertil: sveipa v. (7) pidske.

Sveipar m. d. s. s. flg. Sdm.: Svöypar.

Sveipe m. 1, rask kraftig smidig bekvem Karl; En som faar den rette Skik, "Sveip", paa Tingene. Rbg. Tel. Ma. "Dalemann´n (Sætbyggj’n) æ slik ein Sveipe, han sveipar de ti"; Rbg. Ikke meget brugt uden (som Genetiv) med et flg. Substantiv, om det udmærkede. Agder, Tel. "Sväipe Gar", prægtig Gaard, især en med store Vidder; Hard. "Sveipe Hest, Høystakk, Kar, Ljaa". I NVTel. ogsaa: "ein Sveipar Hest´e, Kar´e; jf. Gløypar, Søypar og fl. "Aen svaipande gild´u Hest"; Hard. (Ullensvang).

Sveipe m. 2, Issehvirvel i Haar. Hard.

"sveipeleg adj." A. Ned. Ma. og fl.

Sveipeleist m. omtr. = Sveipe, dog mindre anbefalende. Agder. I de ydre Egne (YMa. VNed.) ofte om en smidig men upaalidelig Person; ogsaa: Vildbasse.

Sveiphaar n. = Bar 4. Romsd. Nordl.

"sveiplik adj." A. Vald. Gbr. Sogn. svøyp- ISogn; sveep- Østerd. "sveiputt" A. Gbr.

Sveis m. Svingning, Sving; (ogsaa: Klang). Follo, Vald. (Vang og fl.). "Han har den militære Sveis´n i Labb´n"; Follo. "Daa vart dæ äin a`nn Sväis i Bjøllum"; Vang.

sveisa v. a. og n. (er, te; og ar), 1) kaste, slænge eller slaa med et kraftigt Sving. Shl. Hard. Sogn og fl. "Han sveist'an i Bakkjen". "Sveisa tee ein". 2) gaa og svinge paa sig, gaa svaiende; omtrent = veisa, men kraftigere i bevægelsen. Shl. Hard. Ryf. 3) sveisa seg, tage sig sammen, gribe sig stærkt an = gnassa seg. Ma. (Finnsland). Maaske T. schweizen, sveise; jf. dog veisa.

sveisa og sveise adj. (Genetiv) om det som bevæger sig (virker) med Kraft og Sving; ogsaa (blot) om det kraftige, mægtige og prægtige. Shl. Tel. Li. Ryf. og fl. "Ein sveise Kar´e", en rask kraftig dristig Karl; Tel. "Sveise Gar", prægtig Gaard; Ryf. "Sveisa Kyr" = drusteleg; Shl. – "Sveisar Kar´e, Gar´e", d. s. VTel. Jf. Sveipar.

Sveit f. 1) Mellemrum mellem to Rækker, særlig af Møgdynger paa Ager. Sfj. (Førde). Sveitabreidd f. eller Sveitahøgd f. Bredde af "Sveit". 2) Arbeidstid mellem to Hvilestunder; tildeels = Øykt. Sfj. Nfj. ISdm. (Sunnylven). Ogsaa: det i denne Tid udførte Arbeide. Nfj. og fl. "Eg ha pløgt äi häile (laangge) Sväit". G. N. sveit Parti, Afdeling.

Sveite m. 2)". A. Blod som er kommet udenfor Legemet; f. Eks. af Fisk. Helg. Gbr. STrondh. Totn (Biri). Ogsaa: Sveitte. Stjør.: Sveittj; "Sveittjpø(l)s", Blodpølse. "3) en Smule (Vædske)". A. Tel. "Smita paa ein liiten Sveite". Og: Sveitte. Nhl. Hard. Gbr.: "Aldri Sväitten". "Ikkje da sveitande Grand"; Sfj.

sveitna v. blive svedt. Hall.: -e.

Sveittakodde m. = Leskinn. Sogn (Vik).

Sveitta-tak n. = Sveitt n. N- og SBerg.

Sveitte m. Urinorganet langs Bugsiden af Fiskens Rygrad. Ryf.

Sveitte m. liden Ruus. Hard. Se Sveite.

Sveittebad n. = Sveitt n. Li. (Eikin).

Sveitteraakje m. fugtigt øverste Lag af gjærende Hø i en Lade. Tel. (Laardal, Høydalsmo, Raul.). Er ingensteds her hørt med (o'); maa derfor vel høre til Raake, ikke til Roke ("Raakka").

"Sveiv m. 2) Hvirvel". A. Ned. Ma. Dal.

sveipa v. n. (ar?), ligne = sviva, svipa. sveipa. YSogn, Sfj. "Sveive att(e)paa".

"sveiva v. a. (er, de), svinge". A. "Sveive de tee", give Tingen Sving (Lav, Skik) = sveipa; VTel. "No sväivde du Our´æ", nu gav du Ordene en noget anden Sving eller Betydning; Sæt.

Sveivekirna f. Kjerne som har Svingel. Dal.

sveiven adj. fuld af Sving og Slingringer.

Sveivetal n. Snak som er fuldt af Svingninger og Omsvøb. Sæt. Og: Sveivetale m. Sæt.

Sveivida f. liden Vandhvirvel. Ma. Røldal. Sveiveti(d) f. d. s. Tel. Sell. Kv. Laard.).

sveivla v. a. svinge, omdreie, hvirvle; forvikle. Rbg. Sogn: "Fiskjn he sveivla Net´æ i Hop". sveivla seg, dreie sig rundt. Dal. Jæd. Jf. veivla, sveiva. G. N. sveifla svinge.

sveivla v. n. 1) vifte, blafte; om et Lys. Shl. 2) om liden Luftstrøm (Træk), som fra en dampende Kjedel, fra et ikke tætsluttende Vindue og dl. Nfj. (Honndal, Stryn). "Dæ svaivla aa blæs´e". Jf. foreg.

Sveivla f. 1) liden Hvirvel: liden Strømhvirvel; spiralformigt dreiet Lok af Haar, Straa og dl. Dal. Jæd. Sæt. "Ei Sveivla i Aagrn" (vreden af Vinden). 2) Sving
eller Slyngning i kunstindustrielt Arbeide. Sæt. G. N. sveifla Svingen, Svingning.

sveivlen adj. fuld af Hvirvler. Dal. Jæd. Sæt. "Sveivlen Aagr". sveivlutt adj. d. s.

Sveivsott f. = Svivesott; hos Gjeder. Ma.

Svekk n. = Svekk f., Ilkje (Ndm.). Ndm. Svokk, Svökk f. d. s. Nfj. Shl. Ndm.

Svela (ee) f. Diarree. Hard. (Ullsv.). Jf. Skunda. – svela (ee) v. se svila.

Svela (ee) f. = Svelkake. Nfj. Sfj. Og: Sveelekake.

"Svelg m. Svaag". A. VTel. Sæt. Se Svaag. Svølg (Fl. Svølje), NGbr.; Svö(l)dr og Svö(l)tr SHelg.

"svelgja v." A. svølje (svøljee, svøølde), NGbr. svægja Ma. (Aaserall, Bjelland).

"Svell n." A. Svall m. Rbg. Bamle, Tel. (Treungen); Svull Hall.; Svodd, Fl. Sveddi SætB.

"svella v. n." A. svedla, svadl og svodl, svodle og svudle VLi. Rog. SBerg. Sogn; svedda (-e) svadd (og svodd? svuddi (-e) VTel. Sæt. VAgder (indre Bygder).

"Svellbrune (u') m." A. Svellbrann Østerd.; Svollbraanaa ØTel. (Bø); Svullbraanaa Hedm.

Svelldaude m. = Svellbrune. Hard.: Svelldöue; ISogn: Svedldæue. "Valdöue", Hard. (Røldal).

Svelldrep (e') n. = Svellbrune. Nhl. og Voss: Svedl-.

Svellgang m. = Svollbrune. Hall.

Svelling, Svellung se Svilung.

Svelljukul m. Iistap. Vald. Svull-, Hall.

Svellkula f. svulmende buglet Iismasse henad Marken, især i Skraaninger. Hall. Gbr. Østerd.

Svellskot (o') n. buglet Iis fremkommen ved Frysning af Vand som er skudt op igjennem Mark eller Iis. Hall.

svellskoten (o') adj. løftet el. forskudt (-skøvet) af Isen ("Telen"); mest om Steen. Sogn.

"svelta v. n." A. Imperf. svolt, VTel. Agder; Gbr. (svaalt). Supin. svulte VTel. Agder, Jæd. Dal. (sjelden: "sulte").

Svelta f. mager Græsgang. Rom. Mest Stedsnavn.

Sveltar m. Kortspillet = Svelta. Oslo.

"svemja v. n. (svam)". A. Infin. svæmja Hall. (Gol), NGbr. (Sel, Vaagaa, Lom), svømja NGbr. (Vaagaa, Lom); Imperf. svoomm NGbr.; Supin. svoomme NGbr. Ogsaa: "svoomde" og "soomde", "svoomt" og "soomt", NGbr.; "svamde, svamt", Hall. (Gol). Og: "svam, svøme", meddeelt fra Hall. (Gol). – svengle se svingla.

Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   181   182   183   184   185   186   187   188   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin