A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Uyrk n. = vill Avyrk. Rbg. Dal. Shl.

uærig adj. som ikke skaaner, ikke sparer, sig selv eller andre; uskaansom; paagaaende; ubeskeden. Nfj. "Du æ for oærige mæ deg sjøl". Jf. ærig dvs. artig, nobel; eller G. N. eira skaane.

Uæta f. ukræsen Person, som æder hvadsomhelst. Sæt. – uæten adj. lig en Uæta.


V.
V glider, særlig efter u-holdige Vokaler, paa nogle steder, mest i Trondh. og i mindre Grad i østlige Egne, over i enslags W, hvoraf videre kan udvikle sig et G. Se f. Eks. Rave, Stova. I andre, mest vestlige, Egne vil det smælte ind i forangaaende u-holdig Vokal. – Om vr se R.

va- i Sammenss. for van-. Ofte i Tel. Sæt. Jæd. Sfj. "Va-art (Sdm.), Va-bruk" og fl.

"vabba v. n. (ar)". A. 2) gaa vadende og vraltende, som i noget tungt (Søle, Snee). Berg. Oslo, Ryf. Jæd. Gbr. VAgder og fl. 3) snakke slapt og med trættende Gjentagelser; omtr. = tjasa. Hard. – Vabba f. og Vabb(e) (Vabbus) m. En som vabbar, især 2). Li. Rog. og fl.

vabben adj. 1) som vil vabba. 2) særlig med Munden, = lebben. Shl.

vabbesnakka v. = vabba 3). Hard. Nhl.

vabla v. n. = vabba 2). Sdm. (Strand).

vabla se vavla. vabra se vavra.

Vabodl m. Stymper. Hard. Vadeboll?

"Vad n. 2, Vod". A. Oslo f. og n. Vabaat m. = Notabaat. Vafiske n. = Fiskeri med Vod. Valy (dvs. lyd) m. = Notalag. Follo, Smaal. og Oslo. Oftere: Vafolk.

Vad m. Fiskesnor = Vad n. NGbr.

"vada v. n. vade". A. Inf. vad(d)a (ikke jodholdigt D) YNamd.; veea Ndm. Fosn, Innh. (Leksv.), YNamd. SHelg.; vaad(d)aa Stjør. Selbu; vadd (ikke jodholdigt D) Namd.; vaa'aa, vaa (#-ö) Gul.; væ og va Romsd. Bøies: va væ voo vøo (Impf. Fl.) vøe, i Vang i Vald. 4) søle, rode, spilde Tid; vrøvle. Follo, Vald; NTrondh. og Ndm.: veea. "Han gjekk dær aa voo, saa'n kom for seint"; Follo. "Han vil vadd burti alt". – "Kvenn´a væd´e", naar "Kvernekalln" gaar rundt i omsluttende Vand. Veear m. en Vrøvler, Roder. Ndm. NTrondh. Veeabaat m. d. s. – Vadd se Vedd.

Vadbein n. = Vadbeine. Nfj. (Innvik): Vat-.

Vaddare m. Omstreifer, Landstryger. Sæt. G. N. vallari d. s., eg. Valfarter, Pilgrim. Ikke meget brugt og i Viser tildeels ombyttet med "Tvaddari" af tvadda.

vadde v. = vadra. Tel. (Mo). valla?

Vadderot (oo) f. e n Plante, Phyteuma spicatum. Tel.

Vadfis m. "Dra Vifiis", drage Snøret op uden den forventede Fisk. "Du, Joon Vafiis!" "Verta V.". Shl. Helg. Ndm.

Vadivle n. = Udivle. NVTel. For Van-?

"vadkjefta v." A. Romsd.: vakjæfte.

Vadklæde n. Uveirsklæder, Søklæder. YSogn.

Vadkrumma? f. Hovenhed og Stivhed i Haandbag og Haandled som Følge af Snørefiskeri. Nordl. og Trondh.: Vakrumm. – vakrumm adj. lidende af V. Trondh. Jf. vasskrumm.

vadla v. n. gaa smaat og planløst frem og tilbage; gaa og stampe og pusle; søle; omtr. = vada. Rog. VLi. "Han vadla bort alt dæ han eige"; Li. vale (med alm., ikke tykt, L) v. n. (ar), a) vade, stampe = vada; søle = vadla. NGbr. Hall. (Gol), Vald. (Vang, VSlidre). b) vrøvle, vaase. Vald. (Vang, ØSlidre). "Kjømeistarn sto o vala o fekk dæ inkji fram". – Vadl n. det at vadla, Puslen, Sølen, Vrøvl. Rog. Li. Val n. d. s. Vald. – Vadl m. En som vadlar. Li. Val m. En som valar, kludrer, vrøvler. Hall. Vald. Valetog (o') n. d. s. Vald. (ø og aa). – Vale m. en Kludrer, Vrøvler. STrondh. (Børsen). Jf. Val n. Stakkel. – vadla er maaske valla; men vale (med E og alm. L), hvilket neppe kan være andet end vad-la, og Betydningsligheden med vada (vadra, voda; jf. Vodul, Vodl osv.) gjør det ikke ganske urimeligt at det er uformidlet vad-la. Jf. ogsaa G. N. vadill Vandren, vadall Tjadder, Cleasby.

vadla se valla. – Vadladöue se Valldaude.

Vadlaklessa (e') f. Slud; ogsaa: vandblandet Snee hvori vades. Ryf. Røldal. – Vodlasletta (o', e') f. d. s. Dal. Til Vodul. – Vadlaskvett (e') m. d. s. Jæd. – Vadlasnjo m. Snee som nærmer sig Slud, meget "kram" Snee. Hard. (Øydfjord, Ulvik). – Vadlave(d)r n. Veir hvori man stamper og liden Vei kommer, hinderligt Veir, Søleveir. Dal. Jæd. Jf. Vallesletta, A.

Vadlabrot, Vadlan se Vall-, Voll.

vadlen adj. "v. Snjo" = Vadlasnjo. Hard.

"Vadmaal n." A. Li. Vædmaal Li. (Sirdal), Væbmaal Shl., Vobmaal Hall., Vømmel Østl. (Oslo og fl.) Vaammaal, Vø^ymmaal og Vø^ynnmaal NGbr.

Vadmerr f. langt "Vadbeine". Vesteraalen.

"Vadmund n." A. Romsd. Ndm. "Vara uute i Vamunde". "Silda gjer(e) V.".

vadra v. n. gaa planløst og tumlende, gaa sløvt og svagt frem og tilbage og omkring; vrøvle. Agder, Tel. "Vaddre o viddre"; Tel. "Vaddra seg bort". – Vaddr n. det at vadra. Ogsaa: "Gaa i Vaddr´n", gaa i Barndommen (m. eller en Dativ). VNed. – Vaddra f. og Vaddre m. En som er vaddren adj. tilbøielig til at vadra; Halvfjante. "Han æ saa gamaal o vaddren paa Føt´an (te gaa), at aen tor' snæutt styyr'an alaena, han kunne gjaadna
vaddra seg ^eutyve Bergj´e"; Bjelland. – Vaddrekadd m. En som vaddrar. VTel. – Vaddrekasi m. d. s. Sæt. – vaddreleg adj. = vaddren. Sæt. Tel. – Voddrune f. pl. defin. den anden Barndom. Rbg. Tel. "Gange i V.". "Snakke (gaa) i Vøddro"; ØTel. (Sauar). Vøllrun d. s. ØTel. (Tuddal) – vøddre v. = "gaa i Vøddro". ØTel. (Bø). vøllre d. s. ØTel. (Tuddal). – vøllreleg adj. som gaar i den anden Barndom. Tuddal. – Jf. vada, vadla. Maaske for vall-ra, skjønt "valdre" bruges paa samme Sted (Laardal og Kvitseid i Tel.), om det samme.

Vadspjeld n. Klods at vinde Fiskesnøret op paa. SGbr. (Gausdal).

Vadstod (o') f. Vadested. Rbg. (Aamlid).

Vadtrøya, -vott se -klæde. Fosn, Sogn.

?Vae n. Stymper. Hall. (Hemsedal).

Vafs m., Vafs n. se vafsa; Kvefs.

vafsa v. n. (ar), 1) gaa tungt vadende og usikkert. NGbr. (Lesja, Vaagaa). "Gaa aa vafse i S(n)jogj´ee". Jf. vava. 2) gaa og søle, røre, rode, pladske; vrøvle, vaase. Gbr. Og omgledet: vaspa Shl. Sdm. Sfj. Nfj. Romsd. STrondh. Østerd. "No gaar han aa vaspa mæ alt Høye (heile Høyingjo) paa ei Gaangg"; Shl. "Du ska itt vaspe framm-i de", ikke blande (kaste) dig i det; Røros. "Vaspa paa" eller "vaspa vekk", gaa med skjødesløs Voldsomhed løs paa et Arbeide, omtrent = bynja paa. Shl. Romsd. Sdm. Sjeldnere: vapse Romsd. – Hertil: Vafs, Vaps og Vasp n. a) det at vafsa. b) dristigt Forsøg (Plump i) og dl., omtrent = Varp. Shl. og fl.: Vasp. c) Røre, Vrøvl. STrondh. "Dæ va i eitt Vasp" og Vaps. – Vafs, Vaps og Vasp m. En som vaspar framm-i el. paa; især om en næsviis og ubesindig Yngling. Ndm. STrondh. Innh. "Guutvafs, -vaps". "Vaspestriik" d. s. Romsd. Ndm. Trondh. Se vaspa, A. G. N. vappa vralte.

vaga v. n. (ar), ligge eller staa usikkert, være i (næsten blot) labil Ligevægt; mest om løse Stene. Tel. Ogsaa hos Wilse og H. O. Jf. Vager, Vog, vega.

Vager f. pl. kort Slæde = Vaga, A. Nfj. (Innvik, Honndal, Stryn) og Sfj. (Førde): Vaje. Ogsaa: "eit Vagepar" (haardt G). Vagekreist m. Klemme (over Tømmeret) paa V. Sfj. "Vaje" er Fl. af Vog, G. N. vög, Fl. vagar, og vagir? Se Vog. – vagje v. a. "v. äen Stokk", lægge en Stok paa V. Nfj. Jf. Vagn.

Vagg m. undersat vuggende Person; jf. Rugg. Vald. Hall. og m. fl. – vaggeleg adj. lig en "Vagg"; som gaar og vugger. Ma. og fl. "Gaas´æ æ' vaggelig".

Vagl n. Vaklen, Rokken; ubestemt og upaalidelig Tale. Tel. Røldal, Ryf. "Vasa mæ noko Vagl".

vagla v. n. 1) sta usikkert, vakle; = rugla. Vald. Østl. og fl. 2) tale ubestemt og vaklende frem og tilbage. Tel. Røldal, Ryf. 3) v. a. vugge. Hard. Tel. Vagla Baot´n". "Vagle seg", vugge sig. Se A.

Vagle m. Veimærke, bestaaende af tre lange noget flade Stene, hvoraf een er lagt vandret over to opreiste, saa det hele danner en liden Port. NGbr. (Lom). "Høgvaglin", Lokalnavn.

"Vagn m. 1,". A. Vangna, Vangnsjæinna, f. d. s. NGbr. – "Vagnskaak f.". A. Vængnskaakjee ØTel.

Vagn m. 3, Tværtræ under "Vager". INfj.

vagna v. n. rave og tumle som en Syg eller Beruset. Nfj. (Honndal). "Gaa aa vangne aa vaande". Jf. vaga, vagga.

"Vagnboge m." A. Hele Karlsvognen. Trondh.

Va-grip (i') n. Smerte inde i Haanden efter Roning eller andet eensformigt Arbeide. Sfj. (I- og YDale). Van-grip?

Vagver (ee kort) el. Vaagaaveer m. Indbygger af Vaagaa i NGbr. (Lom, Vaagaa). – Vahelse se Van-.

vaia v. a. (ar), gynge et Barn. Ma. (Bj.). Ammestueord, sml. haia osv. Jf. dog Vager, vagje.

"Vak n." A. 3) "Makrelen gaar paa Vak" = M. vakjer. Ryf. "Paa Gumpelvak", se d. 4) kunstig Flue at fiske med. SØsterd.

"vak adj. vaagen". A. Sfj. Ndm. 4) følsom, om Instrument. Østl. og fl.

"vaka v. n. 1)". A. vaakaa væk vakte (og vook?) vakt; NGbr. "2)". A. VAgder, Østl. Ndm. (v. upp). "Stokkjn vakje". "Praamen vakar" Nedre Tel. "3)". A. Bøies: væke (og vake) væk vook (og sj. vakte) vakt, Romsd. (Eid, Vestnes, Bolsøy, Veøy, Nessæt). "Auren væk, æ so fæl te væke". vækje vækje vækja -a Hedm.; voka og vaaka (ar), Ndm. (Ti. Ri. Surn.), Sdm. (Norddal); vaakaa Ork Innh. Namd.

Vakar m. = Vak 1). Ndm. Romsd. Sdm.

Vakje m. = Voka. Tel. (Rauland, Høy.). "Jonsokvakje".

"vaken adj." A. 2) flydende; til vaka 2). ISogn, Romsd. "Baotn held seg vakjen".

vakka v. n. (ar), vanke omkring og frem og tilbage, gaa og drive. YHard. G. N. vakka. Vakking f.

vakka v. a. omslynge, omvikle = vipla. ISogn. Eet med foreg.?

Vaknekkje n. = Kvatnekkje. Sdm. (Hjør.).

"vakra seg v." A. vagra seg Dal.

"vakrug adj." A. 2) tidligt vaagen. Tel.

"Vaks n." A. "Aarevaks", Ellekrat. Nfj.

Vaksan(d) n. Voksen, Tiltagende )( Tverran. NGbr. "Dæ æ i V.". "Maanin æ i V.".

"vaksen adj. 2)". A. "Ille vaksen", "ei liljeleg vaksee Bjørk"; Tel. vuksin, NGbr., "fiint vøksin", Vald.; "grannvoksen, sottevoksen", Tel.; "sperrevoksen", Hard.; "strikklevoksen", Nhl. "sjavvuksen", vokset af sig
selv, naturlig; Tel. (Vinje). 3) bevokset. "grasvaksen, mosevaksen". "vuksin, NGbr. 4) fuldt dygtig. Totn og fl. "Han har vaksne Gjørajønn".

Vaksenkubbe m. = Ardekubbe. Tel. (Rauland).

Vaktarsval f. Svalegang, hvori Kjøerne malkes. Num. (Nore).

Vakting f. Malkning. Hall. Num.

Vakvæa, vakvæen se Vankvæda.

"Val n. 1, Valg". A. – Hid hører vel: "D'æ kje høgt i Val´e mæ 'an", han er nedtrykket (bragt paa Knæerne, nedslagen); Shl. Hard. "Dæ maar i Val´e faar mee", det er mig ligegyldigt, kommer mig ud paa eet; NGbr. (Lom).

"Val m." A. 2, a) grundt Sund som i Ebbetiden gjerne ligger tørt. Ndm. Fosn, Namd. b) lav Jordtange (Eid) som kun ved Springflod ligger under Vand. Senja. 3) Sund som forbinder to Indsøer. Ndm. (Øks. Ti. Frei). Er undertiden dybt (f. Eks. "Gylsvaln"); er dog vel – med A. – G. N. vadill. Jf. Vøl, Vile.

Val m. 2, vala, Vale se vadla.

Val m. 3, en af Natur el. Menneskehaand oplagt Vold (Rygning, Dæmning) langsmed et Vandløb. ISogn (Aurl.). "Elvi ha lagt upp Val". "Legg Val attmæ Väiti". Hører vel til Vol, G. N. völr (valar). – Valag se Vanlag.

val adj. = valg. Ryf. (Nærstrand).

valahoppe v. = vallhoppa. VTel.

Valbjørk f. 1) Birk med knudret Bark og haardt flammet og knudret Ved. Gbr. Tel. Shl. Sogn. Vaal(e)bjørk Li. Ma.

"valda v. n. (ar), 1, raade". A. YNamd. Helg. "Solsem aa Höug valla i Hoop ve Lekmøya", grændse til hinanden. "2) v. a. volde". A. Præs. Ind.: vell´e, Tel. Rbg. Ma. (Aaserall); væll´r Oslo, tildeels med Bet.: er en Følge af.

Valdgonga f. Opgaaen af Grændser mellem Eiendomme. SHelg.

valdra v. 1) gaa og tumle, gaa uden Maal og Med; gaa sig vild = vildra. Tel. Vestfold og fl. "Valdre seg fram, burt". 2) famle, kludre; = fumla, tøva. Hard. Voss, Nhl. 3) vrøvle, vaase. Hard. Voss, Vald. ØTel. (vældre). – Valdrekall m. En som valdrar (famler, vrøvler osv.). ØTel. (æ#-ä). Valdrekodla f. d. s. Hard. – Valdror f. pl. Forvildelse; Vildspor. ØTel. "Du narrar meg burt i Vældrune". – Valdring f. d. s. "Koma paa V.".

Valdrykk m. = Dvaledrykk; Tel. Valadrykk; Shl.

Valdskifte n. Grændseskjel mellem Granders Eiendom. SHelg. (Velfjord). Valdverkje n. d. s. SHelg.

"Vale m. Dynge". A. "Töuvali". 2) stakkel. teltformig Sammenstilling: a) af Kornneg; = Rauk af 8 Rugneg; Smaal. (Trykstad). b) af lang Brændeved. Totn: "Veeavale". Maaske Varde; dog: 3) Vaalaa, "Raalvaalaa, Kvistvaalaa, Tømmrvaalaa", Dynge af Kviste, Tømmer. Østerd.

Vale m. 2, stille Snevring i et Vandløb. STrondh. (Melhus og fl.). Se Val m. 1.

Vale m. 3, Dvale. Tel. Ma. Shl.

"valen adj." A. vælen Østerd. 2) famlende og slap i Tilgrebet. Tel. Gbr. og fl. "Valen i Takji". Maaske for dvalen; G. Sv. dvalen domnad. Jf. valna, dvalna.

Valetøg se vadla (vale).

Valgaata f. Dobbeltgaade som opfordrer til Valg mellem to Ting, som skal gjættes. Tel. (Laardal).

valgjen adj. = valg; især: usmagelig ved Lunkenhed eller Mangel af Krydder. Nfj. (Breimn, Stryn). Ogsaa: vallen; Stryn. val = valg. Ryf. (Nærstrand). 2) afdovnet, doven; om Drik. Nfj. Sdm. (Sunnylven). Jf. valkjen, velkjen; Jydsk Dial. dvalg, vammel.

valhuppe v. (ar), = valhoppa (Tel.). Vald.

"Valk m. 3)". A. Ryf. 4) langagtig Ujævnhed, især i el. under Klæder. Li.: Vaalk; Vestfold: Välk.

valkjen adj. vaalen = valen. Helg. Lof.

Valknut m. 1) Valknude = Raabandsknut. Ma. og fl. 2) en Figur som ligner ældre Jernalders "Hagekors"; bruges især i Bagverk, Kringler. Shl.

valkra v. = handvalka. Shl. (Etne, Fitja).

valkutt adj. fuld af Hævelser. NTrondh.

Vall m. i "Aagrevall og Reinevall", den gamle Agers ophøiede Kant (nedad); se Reinevall. Li. (Fjotland).

"valla v. a. (ar)". A. 2) forvikle, vrøvle sammen, = tøva, tulla. Ndm. Trondh. Jf. vadla, varla, volla.

valla v. a. (ar), 2,. "Vall' Ski", insætte Skier med Talg og Tjære. SHelg. (Bindal, Vesfn). Eet med foreg.?

valla v. a. (ar), 3, brede ud paa en Græsplan "Voll". Shl. (Fitja). "Vadla Gadn". vodla d. s. Shl. (Finnaas).

Valldaude m. Iisbrand = Svalldaude. Røldal: Valdöue; Ryf.: Vadladöue, og Vodladöue.

Valle m. en Søler, Vrøvler; til valla.

Vallgras n. = Vollgras. Dal. Li. – Vallhøy n. = Vollhøy. Sæt. Ma. Dal. Og: Vadl-, Vatl- Dal. Jæd. – Valljord f. Jordbund som frembringer Vallgras. – Vallstripa (ii) f. Stribe af Valljord. Dal. Li. "Vallmark f." A. 2) tæt Græsmark ogsaa i udyrket Terrain. Dal. Nhl.

Vall´mo m. Lilliekonval, Convallaria majalis. Oslo, Follo, Smaal. Rom. Hedm. Totn (f.), Vestfold (Lier f.). Vall´mogg Follo (Aas); Vall´moor SGbr.? Vestfold Jf. Kvitmo. NSv. Dial. (Dalarne): bukk-(k)vallor. – Vall´moor, Valmue, NGbr.


Vallmose (o') m. et lidet lysgrønt Mos paa magre Enge. Jæd. Dal.

Vallmosyster f. bruges i Østl. (Oslo og fl.) om forskjellige lilliekonval-lignende Planter som Pyrola rotundifolia, Platanthera, hvid Orchis (?).

"Vallonga f." A. en liden næsten valseformig Lange. Nhl. Sogn, Sfj.; Nfj.: Valaangge; Romsd.: Vollaange og Völlaange; Ndm.: Vaalaang'. Til Vol (o').

"Vallsaks n." A. Oftest m. i Romsd. Ndm. (Surndal, Rindal), ligesom Sakse, Fjellsaks. Vallsjaks m. Ork. og fl.

Valltak n. Birkenæver af Træ som flækkes første Gang. Li. (Eikin).

vallunka v. (ar), gaa planløst omkring. Helg.

valmen adj. 1) vaalen = valen. Helg. (Lurøy, Ranen, Tjøtta, Herøy). 2) som ingen Smag har, smagløs, a): "æg æ välmin i Munn´a, välmin paa Drikk. b) flau (om Tingen). Innh. (Stjør. og fl.).

valmælt adj. ligesom vaalen i Mælet. Rbg.

"valna v. n." A. valna (a(a)v, døe af Frost; ogsaa blot: valna. Rog. – Valneve(d)r n. Veir, hvori Faaret valnar, særlig langvarigt Slud. Rog.

valna v. n. 2, 1) blive stillere, blive afdæmpet, stilles; om Folk. Sæt. 2) tabe sin Friskhed, dovne; mugne lidt? Gbr. "Høye hadde valna i Kuuvom". Maaske eet med foreg. Jf. valen (dvalen), dvalna.

valne v. 3, se varna. Valskjie se Varskida.

Vals m. 1) liden langagtig (halvsylindrisk) Hævning, omtr. = Valk 4. VTel. (Vinje, Laardal). "Ein Vals´e ette Soum´n". "Han æ so tykk´e, dæ ligg´e Valsar ikringg Uvlee´n". Se Fals. Jf. Vol, Vols. 2) Kurre. NØsterd. "V. paa Gaan´e, Traa´n.

Valsprang n. Galop; valspringa v. galopere. VTel. (Vinje og fl.). "Taka Valsprangji", begynde at galopere; siden springer Hesten i Val(a)hopp, den valahoppar; saaledes forklaret af nogle i Vinje.

?valt adj. = valen. Hard. (Odda).

"valtra v." A. Dal. Sæt. Vald. Gbr. Jf. voltra.

Valtre m. en noget lang Hævelse, "Rulk" eller "Valk". Sæt. Jf. Voltr. "Skinni laag i äen Valtri" (efter Brand).

vama v. n. (ar), tumle, søle; omtrent = vaama, vima. VTel. (Vinje). Jf. vamla.

Vamagt, for Vanmagt. Jæd.

Vaml m. Røre. Østl. "De laag i ein V.".

vamla v. 1) falme eller gramse efter med usikkre vaalne Bevægelser; tale mundvaalent, tale utydeligt og uden Sammenhæng; søle, vaase. Berg. Ryf. Tel. "Han sto aa vamla (mæ Hændane, mæ Munn’n) aa fekk kje Tak". "Vamlande i Maale". "Vamle tee seg", tilvende sig ved famlende uredige uærlige Midler; Sfj. Nfj. 2) "vamla seg burt" = vima (seg burt). Sogn. vimle d. s. Nfj. (Gloppen). vumla (voomla) d. s. Shl. (Etne). Jf. vamm.

vamlemælt adj. = vamlande i Maale. Sogn; SBerg.

?vamma seg v. skamme sig. Li. (Kvin).

Vamp m. = Vabb. Li. – vampa v. (ar), gaa vuggende og stampende som En i Vinterreisedragt. NGbr.

"Vampe m." A. Hard. Shl. Li. Tel.

vamra v. n. 1) gaa tumlende, gaa omkring uden Maal og Meed, gaa og søle; tumle. Hard. (Røldal), Gbr. (Foldal). "Vamra seg fram". "Vamre see utaavr Bryggja". vaambre d. s. Nfj. (Honndal, Stryn). "Ka æ du ligg´e ute aa vaambra um Kveldane ette?" Tør være vam(b)ra og høre til vama (og vaama) og vamla. 2) tale eenstonigt mundvaalent og utydeligt som En i Søvne. Hard. (Odda).

vamsa v. n. (ar), vimse om. Shl. – vamsen adj. vimsende. Jf. vama, vamra osv.

van- ofte blot anmelder eller forstærker den Forestilling af Mangelfuldhed som det enkelte Ord har: Vantjon osv. "van" A. Tel.

"vana? v." A. "Dei pla vana ha goode Sel"; "dæ pla vana vere so"; Nfj. (Honndal); "vana" maaske for "van aa". I Tel.: vani adj. "Hest´n va vani – eller van´e – te gangge der"; Laardal. "Dei æ vani kaddast Fantar"; de pleier; Mo, Vinje. Meget oftere: "Dei vani osv.". VTel. ØTel. "vani" er Præsens og sjeldnere Imperf. "Eg va kji trøytt´e soom eg vani", el. "soom vani", Rauland.

Vanad m. Skade, Ulykke; se A. YSogn, ISogn, Nhl. Shl. YHard. "Da æ komen Vana paa Skoogjn"; YSogn. "Da æ komen Vana paa Buuskapn", SBerg. Sogn. "Du gjere Vana paa meg!" Shl. Vane m. d. s. Shl. (Etne), Ryf. "Ingjo Sjøtrodl ska gjera noken Vane" (i en moderne Vise, som Riim til "Orkane"). Se foreg. – Vanabeist og -dyr n. 1) Skadedyr; om Rovdyr, og om Fæ som pleier bryde ind paa Hjemmemarken. Sfj. Sogn, Nhl. Shl. Hard. Ryf. 2) stort og uformeligt Dyr. YSogn (Ladvik). – vanafudl adj. fuld af "Vana", om Dyr. Shl. (Ølen).

vana v. a. (ar), forringe, spilde, ødsle; omtrent = tyna. Tel. (Sell. Kv.). vaanaa ØTel. "Du maa kje vana dæ burt", sælge det til for lav Priis. G. N. vana forringe, lemlæste.

"Vanage m." A. 2) = Vanad. Sogn (Sogndal): "gjera Vanage". – Vanagabeist n. = Vanabeist. Sogndal.

"vanagta v." A. Sæt.

Vanakl n. Person som opfører sig bagvendt; Stymper, Stakkel. Nordl. – vanaklaat adj. Helg. Senja, Vestraalen.

"Vanart f." A. Va-art Sfj. Sdm. (Skodje).

Vanaud? Blottethed, Forlegenhed, Knibe. Li. (Sirdal, Kvin), Dal. (Hæsk.). "Eg he kjöurt sunn Kjærraa mii, saa eg æ räent i Vanöuæ". "I V-æ før Pænga". Se Aud.


vanbarka v. og adj. = staalbarka. Tel.

Vanbruk (u') m. liden Benyttelse, Forsømmelse; = Eng. disuse. Sfj. "Da kom i Vabruk". Se va-.

vanbytt adj. mangelfuldt udskiftet, uopgjort. Sogn. "Eg trur kje da, me ska ha noke vanbytt imydlo oss".

vanbørt adj. = vanbyrg. Ndm.

"vand adj." A. "Tikkje vandt", genere sig. Tel. Sæt. Se uvand. "D'æ kje vandar i", comp., der ligger ikke meget Magt paa det, det er ligegyldigt = dæ kvittar eitt. Tel. Ned. Jæd. Ryf.

"vand part." A. vaand´e Tel. Sæt. VAgder; vaant´e Ma. (Holum, Valle); vønd´e og vønt´e Ma. (ØVrebø, Finnsl. Bjelland).

vandarveges adv. "fara (gaa) v.", gaa spildt, spoleres, ødelægges. "Da gjekk vandavegjes", Hard. Sfj. og fl. "Da fer kje v. so renn o^u Nos´æ nee i Kjaft´n". vandeveges Sogn. "Færa Vannervægaa" el. "Vannervægann", gaa i Skuddermudder. Helg. (Bindal). Til Vond, Kjæp, G. N. vöndr (vandar)? El. Vond 2,?

Vandaa-a f. Stymper, Usling, Klodrian. Sogn (Lærdal og fl.). "Du æ dao äi Vandaoa, at du kann kje fao Baotn i Land!" Vel til Daad.

vandaaen adj. stymperagtig, uduelig. ISogn.

"Vande m." A. Gbr. "Ei sto i Vanna – el. Vaanna – brydd", se brydd. NØsterd. (Tynset, L. E.).

Vandelepe (e') m. kræsen Person. Hall.: -leepe; SGbr.: Vannlæpa.

vanden adj. kræsen = vand, vandsam. Tel. Ned. Ma. og fl. vannin Vestf. (Sandsvær), vanen Østl.

"vandig adj. 2)". A. vannu(g) Hedm. vanöu Smaal.

"vandivla v. a." A. 2) forvirre, forvilde, f. Eks. med Ord eller strenge Blik. Hard. Voss, Shl. "Du vandyvla meg i Arbäie, Rekningjæ". Sjelden: vandivla. 3) fovrænge, haanligt forvride, forhaane. YHard. Shl. "Du vandyvla O^ur´æ mine "Vandyvla Guss O^ur". – Vandyvla f. En som vandyvlar. Hard. Shl.