A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Viu se Vidja, Vidju-. – Viundr se Ved-.

"Viv n." A. Rbg. (Aamlid). Lidet brugt. "Eg hev fængji meg eit V^eiv".

?Viv (ii) m. Fynd = Veiv. VTel. (Vinje).

Vo se Von. – Voa- se Vaae.

"Voda (o') f. 1) Vaden". A. Nordl. "Eg staar ikkje Vøa", Vandet gaar over Søstøvleskafterne. Og: Veea, Senja (Kvæfjord). "Han staar ikke Vøa mæ di andre"; Kammeraterne seiler fra ham; Vefsn. "2) Sted hvor noget har vadet". A. Vøe Tel. (Bø, Vinje), Vo'u Tel. (Sell. Lunde). "Vaandevo'ur". Ogsaa: Spor efter Gang i Græs; Tel.; Ringerike: Va'o, bestemt
Va'o-a. "3)". A. Nfj.: Vode; Nhl. (Fusa): Vo'a; Shl.: Voo'a; Senja: Vøa. 4) Stribe i Vandskorpen efter svømmende Fisk. YSogn: Vo'e; Shl.: Vø'a, Romsd.: Vø'e. "Vo'aa itte Størjaa". 5) Røre, Urede, Forvikling. Sogn (Vik): Vo'a; Tel. (Bø og fl.): Vøe. 6) noget som er for meget; Umasse. Gbr. (Lom): Voodoo; Nhl.: Vøa. "Ei Vøa mæ Fugl, mæ Fisk". Jf. Vodla.

voda (o') v. a. forvikle. Sogn. "Hespao ha vo'a seg samen; da ligg´e her i äi Vo'a".

voda (o') v. n. lade Munden løbe, sladdre; sluddre; = vada. Nfj.: "vode (aa vase)"; YSogn: vo'e; Ryf.: voo'a; Nhl.: va'a dvs. vada; Ryf. Røldal: væ'a, se d.

Vodd (o') n. løst Snak; Sladder; Vaas.

vodda (o') v. n. lade Munden løbe; vaase; sladdre. Sdm. (Harham, Sunnylven), Ryf. Voddar m.; Vodda f. – Vodde se Vodla. – Vodje se Vodve.

Vodl (o') m. og n. vandblandet Snee eller Iis (hvori man vader); Søle (hvori man vader). Hard.: Vo´dl; Shl. og Ryf.: Voo´dl. "Gaa i Voo´dl aa Væta". "Dæ va slik Voo´dl i Huus´e at dæ gjekk øve Skoo´dn". Vöul m. og n. d. s. Dal. Li. Vöudl m. (og n.) d. s. Hard. Rog. "Snøvöudl". Voule m. d. s. Li. Voul´e og Vou`li løs fugtig dyb Snee; Tel. (Vinje). Hertil: voulen adj. "Snjoor´n æ lous´e o voulen"; Vinje. Voyl (o') m. Li. (Sirdal, Bakka, Fjotl.). – Voyl´n forekommer som Stedsnavn for Vadested med dyndet Bund; Dal. VTel. (Skafsaa). Voylane, et Vadested i Skafsaa. Vöul, et grundt Sund i Sfj. (Kinn). Vöu'dl, Vöul`le, Vöul'n, Vöulane, Vöuladne, Vöula-Bru, er Stedsnavne i Rog. og Shl. (Stord). Vöul`lo, Elv med Vadested i Shl. (Etne). Vöulavatn, i Etne. – Fremgaaet af Vodul, vodla (som Stoyl, Stoul).

"vodla (o') v. vade osv." A. vöula Li.

vodla (o') v. 2, voodla seg, blive til "Vodl", om Snee og Iis; løse sig halvt op. Ryf. SShl. (Etne). vöudla seg d. s. Hard. Ryf. og fl. vöulast (og äu) d. s. Li. "Dæ vöulast upp", Vand siver op igjennem Isen og danner "Vodl".

Vodla (o') f. 1) halvt opløst Snee el. Iis = Vodl. Dal. (Sokndal): Voyla og Vöyla; YLi.: Vöula (og Voyla). 2) Masse af bløde el. vaade Ting; Røre; om sammenslumpet Mælk, om mæsket Malt, sjeldnere om Hø el. Løv. Hard. "Buskapsvodla". Vodde, om mæsket Malt, "Roste", eller "Frumvyrtr", Sæt.; forudsætter en Mellemform "Volla".

Vodldaue, Vodlasletta se Vadla-, Vall-.

Vodlahøy se Vallhøy. Rog. – vodn se vaar.

vodra (o') v. = vadra. vorden adj. = vadren. Voorur f. pl. se vadra. Mest i ØTel. som vøddre (og ö) osv.

Vodukall (o') m. 1) en Ting, især Træstamme, Stok el. Kjep, som altid flyder i Vandet med den ene og samme, den lettere, Ende oppe; saaledes ogsaa om en Bøie, en Skumhvirvel (A.). VTel. (Vinje og fl): Vo'ukadde. 2) Person som altid er i nogen Bevægelse men ingen Vei kommer. VTel. De samme Bett. har Vakall Tel. (Niss.), Bamle (Drangedal) og, synes det, Vokukadd, Bugge, Gamle Norske Folkeviser p. 93; (Formen "Vaakukadd" er neppe mulig). Vogekall er optegnet fra Ma. Disse Ord hører vel til vaka, holde sig over Vandet; Vakall kunde ogsaa høre til vada.

Vodul (o') m. = Vodl. Nfj. (Innvik, Stryn): Vodel; "Snøvodel", halvt opløst Snee. Isl. vödull Sted som gjennemvades. Se A. – Völ (alm. L.) m. (a(r)), Sund mellem to Indsøer = Val 3). Ndm. (Sunndal).

"Vodve (o') m." A. Hard. (Ulvik); ogsaa Læggmuskel. Modve Hard. Sogn. Se d. Vodje Sogn (Vik, Ladvik). Vaalve NGbr.

Vog (o') f. hver af de to krummede Meder hvoraf Tømmer- slæden, "Vager", hovedsagelig bestaar. Sfj. (Førde). G. N. vög.

voga se vaaga. – Vogn f. Ned.: Vöun.

"Vok (o') f." A. Fleertal Vaki, SætB. G. N. vakir. Vaak, Fleertal Væk, NGbr. 2) Kjølvand, Stribe i Vandskorpen. Nhl. YSogn. "Vok itte Baat´n , Laks´n. Jf. vaka. 3) Fiskestiim i Vandfladen = Voda. Ndm. og fl. "Sillvaak"; mest n .

voka (o') v. (ar), 1. "voka seg fram", arbeide sig frem gjennem Iis idet man gjør eller benytter "Vok". Nordl.

voka (o') v. (ar), 2. = vaka 3.; se d. Ndm. (Rindal, Surndal, Ti.). "Auren voka".

voksen se vaksen.

"Vokstr (o') m. 1) Vækst". A. "Væra i Vokstrom" i Opvæksten; Smaal. Vekstr Rbg. (Bygland og fl.). 7) Aarsring paa Træ. Hall. (Nes): Vøkst.

vokstra (o') adj. med Formen af Omkredsen af en ret afskaaren Kegle; om Tøndebaand. Shl.

Vokstrflog (o') n. = Vokstrhald. Sæt.; Voksteflog Ma.; Vokstraflog Shl.; Vokstrflog n. og -flugt f. Bamle.

Vokstrfloga (o') f. Stribe i Bark efter overgroet Sprængning ved Vækst. SætB.

Vokstrstjor (oo) m. se Stjor(e).

Vokstrtoll f. ung raskt voksende Fyrr. Ndm.

vokteleg adj. visselig. NGbr. "Ja vaaktele!" Ogsaa: vaakte-de! NGbr.

?Voktr m. "skjote sin Vaaktr paa naagaa", bekræfte noget høitidelig. Gbr.

Vokukadde se Vodukall.

"Vol (o') m. 1)". A. Jf. Meidvol, Øksvol. 4) = Brynevol. Hall. Tel. 5) = Øksvol. Vestfold. 6) tyk langagtig Muskel.
Tel. 7) tykfalden og grovtbygget Karl. Tel. (Vinje, Høydalsmo og fl.). 8) en hindeagtig fremskridende Fortykkelse af Øiets Bindehud. Ma. (Bjell.). 9) i Gardvol, Ervol. – Vol, Völ, se Vord.

Vola (o') f. stor Mængde el. Masse, Dynge. Hard. (Ulls. Odda), Ryf.

vola (o') adj. om det prægtige og vældige, det kjæmpe- mæssige, det aparte. VTel. Ryf. Shl. Hard. Ein vola Kar, Hest". "Vaala Verk". "Vaala Ve(d)r" = Ovstorm. Ogsaa: "Vaala-Kar, -Hest, -Verk, -Ve(d)r"; Ryf. Shl. Hard. Maaske til Vol. – vola adj. vældigt. Sjelden.

volaleg (o') adj. stor og prægtig: vældig; tildeels = grum. Ryf. – volalege adv. vældigt, osv. VTel. Ryf. Hard. "volalege stoort". Ogsaa: "volande stoor".

Vold (o') f. Volden; Foraarsagelse. Tel. (Selljor, Bø, Sauar). "Dæ va haanoms Voll (hannom Vøll)", han voldte det.

Vole (o') m. 1) langstrakt Fortykkelse af Hud eller Muskel; = Vol 3). Tel. (Raul.#-Sell.): Volee. 2) stor tyk Karl. Tel.

"Voll (o') m." A. Vodd, Fl. Vedde(r), VTel. VAgder. 4) græsdækket Terrasse. Shl. (Etne): Voo´dl, Fl. Vedler (vellir). "Bera (kjøra) Høye te Vadlan", bære Høet fra Bjergsiderne ned til Græsplanerne hjemme til Tørring; Genetiv Fleertal. Dal. (Hæsk.). "Te Vodlar" d. s. Ryf. – Vadlabrot n. brat Bakke mellem to Græsterrasser. Shl. (Etne).

Vollaange se Vallonga.

"volla (o') v. a. (ar), 2. "v. inn", indhegne et Stykke Mark til senere Meining. Tel.

volla (o') v. a. (ar), 3. vikle sammen. Ndm.

Volle (o') m. Bundt, særlig af Hø el. Halm til Kvæget = Valle. Ndm.: "vaall' ehoop æen Halmvaalle".

Vollgjengja f. Stribe af jævn naturlig Eng i Skov. ØTel. (Tuddal).

Vollhumle m. Mynte, Mentha arvensis. Innh.: Vaallhoomml.

Volls-bradd f. Kanten af Engslette. Ring.

Voll-stryk (yy) og Vollstrykar m. = Moldfot. Vestfold (Eiker).

volna (o') v. dvs. vondla. Hard. (Odda).

Vols (o') m. valseformig Bylt; Klædesrulle. Dal. (Sokndal og fl.). Jf. Vol osv., G. N. Völsi. – volsen adj. rund- og tætvoksen. Røldal. "Volsin Guut". – Volsungje m. stor Dukke = Dolsunge. Dal. Li. Ogsaa: Vos(s)ungje (og o', o'), Li.; og Vasungje, -ongji (o'), Ma. Sæt. – Hid hører maaske: Vous´e og, oftere, Vou`si m. tyk langstrakt Muskel; ogsaa: tyk Figur. VTel. (Vinje): "Kjøtvousi". Jf. Isl. völstr.

Voltr (o') m. = Vols. Dal. (Sokndal).

voltra (o') v. vralte, omtr. = valtra. Sæt. Dal. I Dal er dog voltra: gaa møisomt og tumlende for Hindringer, men valtra: gaa meningsløst tumlende. "Han gjekk o voltra i Lyngjn"; "valtra i Vei´n for Folk". – Voltra f. En som voltrara. – voltren adj. tilbøielig til Voltring f., til at voltra. Sæt.

"Vomb f. Vom". A. Vamm i gammelt Barnevers. Dal. – Til Genetiv Vambar slutter sig: vamba adj. stormavet. Hard. Vambadrag n. Stønnen som hos en "sprængt" Hest. Voss. "Ait V. som aen Smi^djubelg". Vambakjessa f. stormavet Hunvæsen; Vambatasse m. stormavet Hanvæsen. Hard.

vomba seg v. skyde Maven frem. NGbr.: vaambe see.

Vombabrøstduk m. sid Vest. Shl.

vomb(a)flat adj. = hudflat. Berg. NGbr.

"Vombafyll f." 2) Storæder. Romsd. Ndm.

Vombakussa f. stormavet Kalv. Sogn.

Vombastinta f. En som har overfyldt sin Vom. Vald. (Bagn): Vaambe-. Se flgg.

Vombatatla f. stormavet lidet Hundyr. Sogn.

Vombbeisa f. storvommet Figur. NGbr. Rom. og Smaal.: Vaammbeise. Vaammpeise f. d. s. Smaal.

Vombgylta f. storvommet Figur som gaar med Anstrengelse ("vælter" sig frem). Ringerike, Vestfold, Oslo: Vaammjylte; Totn: Voomm-.

Vombkitling m. En som vil spise bestandig. Vesteraalen: Vaammkihling.

Vombstinta f. 1) = Vombgylta. Vinger, Land, Smaal. Vestfold, Tel. 2) = Blokkeber, Vaccinium uliginosum. Larvik. Vaammstinte.

Vombstirta f. = Vombgylta. Tel.

Vombstøyt m. = Vombgylta. Rom. Follo., Smaal. – Vombstøyta f. 1) d. s. Rom. Odal, Østerd. og fl.: Vaamm-; Vald. (Vang): Vømbstaayte. 2) = Blokkeber. Gbr.: Vaammstøyte.

Vombur m. = Vombbeisa. ISogn. Se Ur.

Vombvelta f. = Vombbeisa. Dal.

"Von (oo) f. 1. Forventning osv." A. "D'ær i Voon´a gjoort" = paa Frum' o Skade; ogsaa "paa Voona". Follo. "Eg vart so lukst i Voon", overrasket af en uventet forhaabningsfuld Nyhed; Shl. "Dæ vaaga Voon´æ", det fik staa sin Prøve. "Han vaaga Voon´æ", han riskerede det. Hard. VAgder, Ned. Nfj. "Dæ eige Voon´a", det er sansynligt; Nfj. "Eg æ kje Voo`na Mann te faa dæ i Lag", jeg er neppe istand til at faa det i Skik, = god fyr; Ryf. "Dæ nøktes Voonom", det bliver sagtens nok; Rom. Oslo (Asker). "Paa Vo^u(n) o Vaage" = paa ei Von; Sæt. "Han foor upp (tee) i Voon aa Vite", han blev saa opbragt at han ikke kunde styre sig? Sfj. (Førde, Bremang). "Voon´æ meir, Voon´o m." = Vonom meir; Shl. (Fitja, Etne). "Vaanos meir", d. s. Tel. (Kvitseid); G. N. ván. "Voonast meir,
d. s. Shl. (Etne). ("Hoonoms meir", Tel. (Sell. Heidd. Sauar)). "Voons viller" og "Voonom viller", se vildre; Østerd. NTrondh. (Leksvik). "Paa Voon o Vara", til Reserve; se Vare.

"Von (oo) f. 2." A. Om en Strimmel Mark til "Skurd" el. "Slaatt". Tel. (Bø, Lunde, Aamotsdal). "Taka ei Voon fyri seg". (G. N. vön, Jagtomraade?).

"von (oo) adj." A. "Han maatte itte voon(n) de", han kunde ei (nænne at) skille sig ved det. Vinger (Eidskog), Solør. "Kann du maa i Voon en Hest?" NØsterd. Sogn.

vona (oo) v. a. (ar), 2. give En Haab; VTel. (Moland, Eidsborg). "Jænta vill'kji so mykji som voon' an".

Vonardott m. Halmknippe som Ægtemanden lægger under Hustruen, naar hun skal "gaa i Golve", føde. Shl.: Voona-. Sjelden. Jf. Eng. in the Straw, i Barselseng.

Vonarskaal f. Skaal paa fremtidig Lykke. Tel.: Voone-.

"Vond (o') m. 2." A. 2) Spidsmuus? Ryf.

Vond m. 3. = Vondul, Gjæv. NVTel.

"vond (oo) adj. ond". A. oond NTrondh. (Innh. og fl.), Helg. (voond bruges neppe her). vo^und´e Sæt.; vo^un´e Ma. (Aas.); von´e (o'), VAgder (Eikin, Grindeim; sjeldnere), vunn´e VAgder, VRbg. (Iveland). Komparativ "vunnare" forekommer; Ma.

vonda (o')? Vondafisk? se vaanda.

Vondbauk (o') n. Oprodning ved "Vond". Ringerike: Vaannepöuk. Jf. Vondbauk m.

Vonding (oo) m. vredagtig Person. Østl. Agder.

"vondla v." A. volna IHard. G. N. vöndla.

vondraga (oo) v. a. love halvveis = draga Ein Von. Innh. (Værdal, Skaun): voondraagaa. "Han voondroo(gh) mæ(g) paa eit Lass Vee".

Vondrempa (oo) f. en slem Rempa". Stjør.

vondsklege adv. paa en slem Made, slemt. Rbg. Tel. "Eg hev alli seett so vonsklege fængjen Ska'i".

Vondspøn (o') n. = Vondbauk n. Helg.

vondsynt (oo, yy) adj. med onde Øine. Tel.

vondvis (oo, ii) adj. vrangvillig; næsten: ondskabsfuld, skadelysten )( godvis (værre end tvervis). Sæt.

vondviskjen (oo) adj. utjenstagtig. Rog.

vondvisten (oo) adj. opfarende; arrig. Dal.

"Vondul (o') m." A. Vandul Gbr. ØTel. (Tinn); Vandil ØTel. Østl.; Vönnil Romsd. (Nessæt); Vønnle Hall. (Gol); Vannle Gul.; Volne Hard. (Odda).

vontaka (oo) v. a. (tok), berøve En Haabet. Tel. Usikkert. Jf. vondraga.

Vonvare m. Reserve = Vare. Salten (Beiarn, Bodøy). "Æg faar ta dæ mæ paa (før) en Voonvar".

vor (oo), se vaar. – Vonn se Vorn.

"Vor (o') m. 3) Kjølvand osv." A. Ogsaa: Stribe i Vandfladen efter fremskridende Fisk, Fugl, Vandmasse (ovenfor Vandfald) osv. Berg. Romsd. Trondh. "Vor´n (Vör´n) ette Størjaa"; Sdm. Romsd. "Æg sjiir Varann (pl.) ette Fiskj´a (Stein´a)"; Innh. "Dær æ slik Vaarr för (taa) Faas´i (-a), Stein´i (-a), Baat´i, Fiskji´i"; I- og YNamd. Ogsaa om Ringe i Vandfladen. Jf. vor(r)a.

vora (o') v. n. (ar), snakke meget høit, skraale. SHelg. (Brønnøy). "vaar(r)a aa prata". Vaarr n. høirøstet Snak. SHelg. Se vorra A.; jf. varra.

vora (o') eller vorra v. (ar), om Striber i Vandfladen som Fremskriden foraarsager. I- og YNamd. Nhl. Sfj. Ndm. "Laks´n vorra". "Dæ vaar(r)a för ('taa) Faass´i, ette Fisk´ji, Baat´a, Stein´a". Se Vor m.

Vora f. = Vere. SHelg.: Vaara.

Vord (o') m. Maade at see ud og føre sig paa, ydre Væsen osv. = Fylgje, Koma, Leide, Tokke; jf. Fylgja, Ham og fl. Odal og Smaal.: Völ (og Vøl); og Vaal? SSmaal.). "Ha goo, lei, Völ me sæ". Ordet er vel eet med "Voor m. Helg." A., "Vøl m. Hall. Smaal." A., "Vord (oo), usynlig Følgesvend, Skytsaand", A.; Nfj. Sfj. Ndm. "Ku´a sjiir Voor´n", Ndm. "Beist´e ha seett Voor´n din", Sfj. "Voor´n kloora"; Ndm.; se Vordklor. "Slepp' uut Voor´n" = Vardyvle; Ndm. – Vool ("tykt" L) m. tynd bleg svag Karl; "Gjenfærd", ØTel. (Heiddal).

"Vorda (oo) f. 1. Bjergryg". A. Vool' omtr. = Teln. Stjør. Vool f. Østerd. (Rendal); jf. Sv. vård.

"Vorda (oo) f. 2. 1) Knippe". A. "Tarmvool'" Knippe af Tarme. SHelg. (Bindal). 3) et Snees Fisk. Senja.

"vorden (o') adj." A. 2) beskaffen osv. = voren. Vil ikke overalt kunne skilles fra voren. vooren Hard. Shl. Ryf. Li. Sæt. Tel. "kallvooren, stoorvooren, so vooren; koss æ dæ voori?" vaalin ("tykt" L), Gbr.; voolin Innh. Gul.; völin (völn) og vølin Rom. Smaal. Vestfold, Ringerike, Totn, Vald. "liitenvöln ((r)n)". "Dæ vart saa vooli", det gik saa til; Innh. "Je veit itte hör dæ va völe", hvorledes det var fat; Smaal. "Haa vøli gjekk dæ tell?" "haa vøli æ dætte?" Totn. "Dæ va voore, dæ va kje saa", det vilde være underligt om det ikke var saa, (sært beskaffent; jf. dan). Jæd. (Time, Haa).

"Vordklor n." A. Vaarakloor Ryf. (Tarv.).

vordlaus (o') adj. mod- og magtstjaalen; selvopgivende; yderst uheldig = hamstolen, vordstolen. Sfj. (Askvoll): voorlöus(e).

Vordleik (o') m. = Vord (o'), Fylgje. Smaal. (Trykstad, Rødenes). "Han har goo, lei, Vörleik me sæ". "Har du seet Vørleikn hass?" A. har: Vølleik, Mine.

vordskræmd (o') adj. aldeles forskræmt; forskræmt af noget spøgelsesagtigt. Ma.
(Grind.): voorskræmde; Vestfold (Hov), NSmaal. Oslo: völskræmt (eller vör-); SSmaal.: vaarskræmt. Jf. dog flg. og NSv. Dial.: ta valen tåv nån dvs. skrämma vettet ur någon.

vordstekkt adj. = vordskræmd. Tel.? H. O. har: "voorstækt, forskrækket af Gjengangeren, Vooren". Maaske snarere: ved Skræmsel berøvet sin "Vord"; jf. vitstekkt, vitskræmd, vettaskræmd, vordstolen, hamstolen.

vordstolen (o', o') adj. = vordlaus, hamstolen. Nfj. (Stryn); Sdm. (ifølge Storaker: forbløffet).

vorig (o') adj. betryggende; se varig.

Vorn (o') f. Mark som skal værnes mod Fæet. Tel. (Rauland, Høydalsmo): Vaan; Sæt.: Vonn. "Du maa kje gjæte i Vaan'i!" G. N. vörn Værn. Vaane f. d. s. Tel. (Vinje). Sveinungson har: "Voone" dvs. o'. Vaane (Vone) maa vel være et *varna, vörnu, som er Stedsnavn i Holum i Ma.: Vaadna; og i Rygge i Smaal.: Värne Kloster, á Varno, i Vorno, Dipl. Norv. II, 119 og fl. – Voro se Vora.

Vorn (oo) f. Velvillighedsbeviis; Agtelsesbeviis. Vald. (Vang). "D'æ ai Voorn", om en Beværtning. Meddeelt. Maaske til vyrda, Vyrdnad (Voorna), Vyrda.

Vorpa (o') f. 1) Rendebom. SVTel. (Treungen); NGbr.: Vaarpe. 2) Længdespile i en Ruse, "Teina". Hall. (Gol): mest i Fl. Vørpu.

vorpa v. a. forsyne med "Vorpor". Hall. (Gol). "Du maa vørpe upp att Täena".

Vorpestøde n. Plads for Laksevorpa. Ndm.

vorra se vora. – vorso, -saa se ossaa.

voruleg (o') adj. pyntelig )( uvoruleg; ogsaa: varsom. Tel. (Kvits. Sellj. Mo, Vinje). Dog usikkert; ialfald lidet brugt.

Vortebitar (oo, ii) m. en stor grøn Græshoppe. SGbr. Meddeelt.

Vos (o') f. Sladdresøster; En som "vasar", vrøvler. Tel. Rbg. – Vos (o') m. Vrøvler. Li. – Vos n. 1) Vrøvl. Li. 2) Vrøvler. Rbg.

vosa (o') v. n. (ar), vaase, vrøvle = vasa. Li.

Vosa (o') f. 1) = Vos f. Ma. Sæt.; VTel.: Vosu; Sæt.: Vose. 2) Sladderhistorie, Vrøvlehistorie = Vesja. Sæt. – Vosukodde f. = Vosa 1). VTel. (dd dvs. ll).

vosja (o') v. n. (ar), lade Munden løbe, vaase = vosa, vesja. Ma. (Bj.). "Vosja o braka". – Vosja f. Vaaser, Sluddrer. Ma. – vosjen adj. vaasende. Ma.

Vosole (o', oo) m. Vaaser. NVTel. (Vinje).

Vospa (o') f. Forvikling, især af Traad; Røre. Sogn. Til vaspa, vafsa.

vossa (o') v. = vassa; mest i Græs. ØTel.

Vossunge se Vols.

Vota (o') f. fugtig græsrig Eng osv. = Veta 2). Hard. (Ulvik fl.); Romsd.: Vote; YNdm. (Aure, Halse, Tingv.): Vaataa; INdm. (Øksndal, Surndal): Vootoo, Vutu. – Votuhøy n. Hø paa en Vota. Ndm. (Vaataa-, Voto-, Vutu-). – Votustøde (o') n. = Votestøde. Særlig: dyb Pyt, dækket af en noget seig Græstørv. Tel. (Selljor, Kvitseid, Laardal, Rauland, Vinje): -støe.

"Vott (o') m. Vante". A. Vätt (a#-ö), Solør; Vött, Vaatt og Vøtt, m. St. – Fleertal: Vette(r), Ma. og fl.; Vottur (som Revur og fl.), Tel. – Vottabregd f. se Bregd. Ryf. – Votteskruv n. = -bregd; se Skruv. Tel. A. – Vottatumling m. = Vottartume. Røldal.

Vott f. Haarbedækning paa Elge- og Reenshorn. Østerd. Meddeelt.

Vouse se Vols. – Voyl, Voyla se Vodl.

vr se R. – vrimla v. n. vride sig. Li. (Eikin). "Han vrimla sum æen Makk". Seer fremmed ud. Jf. Sv. Diall. vringla dvs. a) vricka, b) vrimla; D. D. vringle dvs. røre sig vaklende.

vuksen se vaksen. – vumla se vamla.

Vundul m. liden "Vondul". Hall. (Gol), A.

vurputt adj. lunet og mistænksom; vrippen. Ma. (Bj. Finnland).

Vuru se Vora. – Vutu se Vota.

Vyrd n.? Agtelse; Respekt. Sæt. (Hylest.). "D'æ kji noko Vuyr mæ ai Svaams".

Vyrd? f. Anseelse = Vyrdnad; ogsaa: Fynd, Klem. NØsterd.: Vørt og Vør.

"vyrda v." A. vyyra (og v^øyra) VAgder, Rbg. (-e); v^uyre Sæt.; vyrja (vure, vurt), Nhl.; vørja (voore, voort), Ryf. Shl.

"Vyrda f." A. Vyrdor f. pl. Hædersbevisning. NVTel.: Vyyrur.

vyrdelege adv. omhyggeligt, ordentligt. ISogn (Lærdal): "væl aa vyrele (og ø)"; Røldal: vørleg.

vyrdeslaus adj. = vyrdlaus. Voss: vyres-; ØTel.: vyyleslöus; Rom. og Smaal.: vørslöus (äu).

Vyrdesløysa f. hensynsløs Person. Voss.

vyrdingslege adv. agtelsesfuldt. Ryf.: vør-.

"Vyrdn f." A. Vyrn og Vørn ISogn (Hafslo, Lustr). "Dar æ kje noki Vyrn mæ dan Kar´n", el. "i 'an", der er ingen Sømmelighedsfølelse i ham, man kan intet hæderligt vente af ham.

"Vyrdnad m." A. "Dæ va i Voorna'n" det var i Agtelse, i Anseelse. Ryf.

"vyrdsla v. a." A. røgte, agte, pleie. Shl. "Alt va vørsla aa vælstelt".

"vyrk adj. 2) øm, omsorgsfuld". A. Shl. vørk Shl. (tildeels vork), Ryf.; verk Ma. (i buverk); værk ØTel. (Tuddal).

"Vyrka f." A. Virka Ma.; Værke ØTel.

"Vyrke n. Material". A. Vørkje Ryf. Smaal. og fl.; Vyrkjy Vald.; Værkji Hall.; Yrkje Ndm. – "Uksevyrkjy"; Vald.

"Vyrkedag". A. Ørkji- Innh.; Ørken- Vesteraalen.

Vyrkja f. Birkesaft; for Byrkja. Nfj. Vyrkje. Vald.: Vyrkjy.


Vyrkje n. = Framvirke. Tel. og Agder: Virkje (-i), og Verkje. Eet med Vyrke.

vyrken adj. øm = vyrk 2). Hard. (Kv.). virkjen Sæt. Tel.

vyrktalege adv. omhyggeligt. Dal.: vyrtale; Ryf. Shl. Sogn: vørtale (og y). "D'æ gjoort baade væl aa vørtale". vyrtulæ Hard. (neppe for vyrdelege).

?Væ n. smaa Levninger af Dyr; f. Eks. Been el. Skindstykker. Nhl. (Haus, Fusa).

væa v. n. (ar), lalle; snakke famlende og slet artikuleret; vaase. Ryf. (Suldal, Sand, Nærstr.). Lydgjengivende, eller sammenhørende med vada (vea) voda? – Væa f. En som væar. Ryf. – Væe n. en Vrøvler. Vald. Se A.

"vædd". A. Især: forsynet med gode Støvler. "Æ du vædd saa du kann dra Baatn iland?" Trondh.