A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

avverja v. a. (ar), afvæbne, berøve Værget, "Verja". Vald. (Aurland og fl.).

av-vida (i') adj. 1. om Træ: afbøiet, skjæv, ikke parallel i Vedets Aarer; modsat "beinkløyvd". Dal. Ma. Tel. Bamle. "Snjo´n
hev vre-i Bjørkjæ so ho æ reint av-veea". Ogsaa om Træ-Værk, hvis Aarer ligge skraat mod, eller ikke overalt i samme Vinkel til, Sidefladerne. Sæt. Hall. og fl. F. Eks. om et Skaft som er krumt ved Tilskjæring, ikke ved Bøining.

av-vida (i') adj. 2. afskovet, skovløs. Tel.

avvikja (ii) v. a. (er, te) afbøie, afvende, bringe bort fra; forhindre. Gbr. (Faaberg); Rom.: "avvike". "Je ska alti avvikje'n fraa dæ". "Je fekk avvikt dæ".

avvægja v. a. (er, de) d. s. s. foreg. Gbr. (Lesja, Øyer), Totn. Former: "væje" og "væie" og "væige(?)", "vægde" og "væigde"; "vækt" og "væikt". "Du maa prøve aa avæje'n fraa de". Til vægja.

avvæle adv. overvættes. Num. (Flesberg) "avvæles"; aavæli, d. s. Rom. (Nes, Nedal og fl.), og fl. se Ovvæla.

Avyrk n. lidet tilgjængeligt og dyrkbart Sted. "Avyrk" og "Avørk". Rbg. (Aamlid), Sæt. Ma. (Aaserall, Bjelland), Li. Ogsaa: U-yrk n. Jf. (?) Yrke, verka.

Avæta f. 1) yderst raa, voldsom og uterlig Person. Tel. (Selljor, Kvitseid, Laardal, Mo, Vinje). "Ei Guss´ns Avæte" = "ei Ukjure". 2) meget stor og overmodig Karl. Tel. (Vinje, Tinn). G. N. afæta, voldsomt, overmodigt Menneske. – avæteleg adj. lig en Avæta. Ein avæteleg Kjeft". Tel.

Avøy(d)a f. En som gjør det øde om sig; Ødeland, Ødelægger. VAgder, Rbg. Tel.

Aa.

"Aa (m.), Vokal; udtalt i nogle Egne omtrent som "ao" (Sogn, Voss, Hard.)". A. Omtrent som "aao" i Sfj. (YDale), i Ndm. (Sunndal, Øksndal), Fosn (Hitra, Frøya, Ørland og fl.), Namd. Ned. (Øyestad, Froland, Fjære og fl.), Busk. (Modum). – Lyden "ao" er ofte for "av"; se ao.

"Aa f. Aa, Flod". A. Aa forekommer, ved Siden af "Elv", i Gbr. (Lom, Lesja, Dovre) STrondh. (?Uppdal), Østerd. Helg. (Bindal), Smaal. (Trykstad og fl. med sær Bet.). Former: Oo, Smaal.; Aag, Salten (Beiarn); Aan, Hall. Vald. Rbg. VAgder. Bestemt: Aa´næ (Aa´ne, -na), VTel. Dal. og fl.; Aa´o ØTel. (Bø, Sauar, Heiddal). Flertal: Aag, Salten; Ær Ryf. (bestemt: Æd´n og Æd´ne i Ryf.); Æ NGbr. Sæt. VTel.; Æ´ar Tel. (bestemt: Æ´ane og Æ´ne): Æ´nar, Rbg.bestemt: Æ´nane og Æ´ne); Æ´dna, VAgder, Dal. (bestemt: Æd´nan). – 2) en lang, smal og grund Vig, som gaar ind fra en Flod eller, sjeldnere, Indsø. Smaal. (Trykstad). Oo, Fl.: Oo`er d.s. Smaal. (Rakkestad, Eidsberg, Spebberg, Skjetve).

Formen Oo har maaske kun denne Bet. (Det kan efter Lydutviklingen i Smaal. ikke være for "Evju" som bruges der; heller ikke for "Ida", som vistnok hedder "Odo, Ooe, Oo" paa begge Sider af Røros). Fra denne Bet. er maaske udgaaet dets Anvendelse i Gaardsnavnet O i Oslo, i Hedm., i Vivestad i Vestfold; G. N. O, Oo; ó og á Vand.

"aa præp. paa". A. Sdm. (Hjørungfjord): "vinne aa noko", mægte noget. Se vinna, A. – 2) Genetivs Præposition = til. SætV og B. VAgder (Eikin, Grindeim, Bjelland; Aaserall?). "Dotter aa Gunni; Gar´n aa Hoskoll; Vestsiaa aa Vatne; Merkjarn aa Wild". Det er ikke for "aat" (5), som her hedder "at" og "ad"; heller ikke for "av", hvilket her hedder "av" og "a", men for Resten ogsaa bruges som Genetivs Præp. – 3) til Tidsangivelse: i Løbet af, paa, om. "Mitt aa Daj´n", Li. (Eikin). "Aa Maargaan, aa Kvæll´n"; Helg. (Vik, Brønøy), Ndm. (Sunndal og fl.) "Aa Synndajn", paa kommende Søndag; "no aa Tosdajn"; Helg. Ndm. "No aa Dagaa", i disse Dage, nu til Dags, dat. plur. Helg. (Vik). Skal ensteds (Sogn? Vald.?) lyde o: "o Dag´n, o Kveldadn". Minder i denne Anvendelse ogsaa om G. N. of = um: of midja nott; of morguninn; of haustum; jf. Eng. now-a-days. – "Ho vil nokk ikkje aa finna" = ved vera dvs. vedgaa; Ma. (Bjelland). – Sætesdalske (SætB. og V.) Sammensætninger af aa med andre Partikler til Præpositioner og Adverber, oftest med Tonen paa "aa": att-aa bag paa, efterpaa ("set deg att-aa Fjølæ!" fim Dale attaa"; "tale Fo^ukk att-aa Bakji"); burt-aa hen paa; ette-aa og ett-aa = etterpaa, fram-aa frem paa; inn-aa ind paa eller indover ("reene seg innaa´ äin"); ni-aa og njaa ned paa, ut-aa ud paa, diit-aa did hen paa, hiit-aa.

aa, slidt Form af "haa, ho, ko" eller "kor", G. N. hve?"; se "kor". Ogsaa af "haa, ho, hot, kvat", G. N. hvat. Østl. – aa- og ao- for "av" (og "ov") i mange, især vestlige og nordlige, Sammensætninger; især foran Læbelyd. Se av-. Saaledes: aoberen, Aabæle, Aolæte og fl. Se A.

Aa og Ao f. se Aader.

Aabeit f. Knibe, Betryk, Forlegenhed. Tel. Rbg. Ma. Aabeita f. d. s. Li. Jf. Beit.

"aabella og -o adv. overmaade, usædvanlig".
A. Ogsaa adj: "ein (stor) aabella (-o) Fisk", "ein aabella (-o) Kar", ogsaa: "aabella te Fisk", en Mængde Fisk. Lofoten, Vesteraalen, Helg. – Jf. Sv. Diall. åbäll, vidunder, og Avberda. – aavella d. s. Meddelt fra Helg. (Dønnes, Brønøy).

Aabelltre n. vældigt Træ. Salten. Se foreg.

aabenda v. n. "aabænne Kløv´a", løfte Kløven op fra hestens Sider ved "Aaband". Gbr (Øyer).

Aabende n. = Aaband (A. Tel.). Røldal.

Aabera (e' eller æ?) f. 1) Vandflod = Flaum. Nhl. Sfj. 2) ilanddrevne Ting. Sfj. Nhl. (Stamnes).

Aabere, -bæle, bøl se Avberda.

Aabina (ii) f. Særsyn. Sogn (Lærdal, Aurland): Aobiina; = Aabin (A. Romsd.).

"Aabit (ii) m." A. Strinda, Stjør.

"Aabite (i') m. = Aabit". A. Voss, Ryf. Ma.

Aabitsbil (i', i') n. Frokosttid, Frokost. Rog. Tildels: Aabøsbøl n. Frokosttid, Frokost. Aabøsti(d) f. d. s. Aabøsmat m. Frokost(mad); Ryf. De Fine har: "Aabøyste, Frokost"; maaske Misopfatning af Aabøsti.

aaboen (o') adj. usædvanlig, se ovboden.

Aabogabot (o', oo) f. = Olbogskrikje. Tel.

aabogsskjote (v. a. Tel.) se Olboge.

aabrengjeleg adj. = aabrengjen. Tel. (Heidal "aabrænjoleg") – aabrængslete adj. og adv. vreden, vrang; bagvendt, forkeert. Oslo. Se brengja, avbrengjeleg.

Aabrigd, f. Forandring; Afvigelse. Sfj. Se Avbrigd, Aabrigde. – Aabrikn, se Brikn.

"aabru adj. skinsyg". A. Dal. Sæt. – aabruklaug, i Visen fra Skafsaa i Tel., se I Moe, Norsk Folkekalender 1850, = ivrig, ikke tilbageholden nok; turde være af "aabru" og "klaa(d)ug", kløende af skinsyg Iver eller Trang til at gjøre sig gjeldende.

aabruen adj. skadefro. Hard.

aabry adj. ustyrlig. Østerd. Se aabryden.

Aabry n. Bryderi, Uleilighed; omsorgsfuldt Besvær. Gul. Strinda.

aabry v. a. (r, dde) bryde, uleilige; især "aabry seg". Gul Strinda. "Du maa ittj aabry dæ saa för mæ". – aabrye v. n. 1) uleilige sig, have megen Omsorg. Gul. Ork. Strinda, Røros. 2) v. recip. være Medbeiler, rivalisere. Gul. Strinda, Ork. Se aabryda A.

aabrydd adj. uleiliget = brydd. Gul.

"aabryden adj. 1) skinsyg". A. Ma. Selbu. – "2) ustyrlig". A. Og aabry; om Hest, Barn; Østerd. – 3) brydsom. STrondh.

aabrydig adj. skinsyg. Nfj. (Stryn, Honndal): aabryge; Sfj. (Holsa).

aabrækjen adj. = aabrængjen. Tel. (Aamotsdal). Se brækja 2.

Aabrøyte n. Overdrivelse, især i Tale; meget Væsen (larm) som gjøres af noget. Sfj. Maaske for Ovbrøyte. Til brøyta.

aabua v. n. (ar) gjøre unødige overdrevne Bevægelser og Fagter. Sogn (Flaam, Underdal): ao-. – Aabua f. En som aabuar. Maaske for "aabuda, sysle". Jf. dog ogsaa følgg.

Aabue m. fræk, paatrængende Person; ogsaa: kaad Ødelægger, Hærværkvolder. Sdm. (Hjørungfjord), Nfj. – Aabustykke n. Hærværk. Sdm. – I Sdm. (Sande) og Nfj. (Stryn, Honndal) hedder det "Haabue", se d.

"aabuen adj. fræk". A. Sdm. (Harham).

Aabue-vedr n. voldsomt, farligt Veir. Ryf. (Sand). Ogsaa hos De Fine.

Aabung m. lidet Topmaal; lidt mindre end "Rokje". Tel. (Vinje, Morgedal): "Aaboongji"; ogsaa Aaboonk. Tel. (Bø, Kvitseid, Moland). Se Bung, A. – aabunga adj. forsynet med "Aabung". Tel.

"Aaburd m. 1. Afgrøde". A. Ryf. Helg. Østerd. – Aaburdsaar n. Kronaar. Østerd. – Aabyrda f. = Aaburd. Østerd. "Aabøle".

"Aaburd m. 2. Landfæste osv." A. Ryf., om paalagt Sten. G. N. áburdr, noget paalagt.

aabur(d)sleg adj. og adv. hensynsløst voldsom = brotsam. Sfj. (IDale). Jf. G. N. áburdr, Angreb.

aabusam adj. 1) gavmild og gjæstfri ud af sin Overflod. Ryf.? 2) i n.: rigeligt, fuldt op. Ryf.

aabusande adj. altfor overflødig til at beværte, "som busa(r) mæ Mat´n". Hall. Ogsaa: som buser paa, overhovedet, som driver voldsomt paa. Hall.

"aabyrgjast v. a." A. Ryf. Shl.: aalbrysta. "Eg va mæ aa aalbrøsta Verkje".

"Aabyrgsla f." A ISogn; Aabørsla, -e, Sogn, Romsd. – Aalbr(ø)ysta, Shl. Ryf. – Aalbørsing f. d. s. Ndm. (Rindal, Tingvoll).

Aabysje, Aabyste, se Ov-.

Aabæle, aaböla, se Avberda.

aabørja adv. og adj. overflødig(t), mere end nok. Innh. (A.) Helg. (Nesne, Brønøy og fl.), Namd. Se Ovbyrja. Svenske ("Norske" – Lundell: Dalarne, Vestmannland -) Diall. har rigtignok: obörga, oborga dvs. ofantlig, mycket.

Aabørkje, Aabørsban se Avberda.

Aabøsbøl, -mat, -ti(d) se Aabite.

Aader (Aadr) f. Blodrør" osv." A. Aar, NGbr.; Ao, Hard. (bestemt Ao´na); Flertal: Ær, NGbr. Hard. (i Hard. bestemt Æd´na).

aadesta (e') v. a. opfriske ved Traktement; traktere; restaurere; pleie. Ma. (Grindeim). "Aadesta ai sj^euk´e K^øyr". Jf. desta, hodesta. G. N. destingr, Navn paa en Bygaard i Bergen: Forfriskningssted, Restaurant?

aadra v. danne (male) Aarer. Ryf. Hard.

Aadrita (i') f. 1) Bagtaler. Tel. (Bø): "Aadritu". 2) Person, som vil have sin Begjæring opfyldt straks og ikke giver Fred. Tel. (Bø, Selljor, Kvitseid, Vinje). Se Braadskita. 3) ondskabsfuld Person. Sæt.


aadrslaa v. a. aarelade. Søndenfjelds: aare-

Aaemne, Aaevle dvs. "Ao-", se Av-.

Aafallkjerald n. (Fl.: -kjørold) Mælkekar med Fløden "Aafall" (Nfj.) paa. Nfj. – Aafallask m. "Ask" m. F. p.Nfj. – Aafallringje f. d. s. Ndm. A.

"Aafar n. Flodleie". A. Hall.

"aafaren adj." A. Nedre Tel. Se avfaren.

"aafaatt adj. n. manglende". A. Romsd. Ryf. Jæd. Dal. Hall. "Kjærleheds Öua seer'kje aafaatt", Manglerne; Jæd. "Dei sjaa se aafaatt paa all Ting", alt som de (Tatere f. Eks.) ser, synes de de maa have (og beder de derfor om); Hall. "Sjaa aafaatt", siges om Husbonden som gaar og ser efter om alt er i Orden; "gjera aafaatt", ordne og rette paa Smaafeil. Ndm. (Rindal, Stangvik). – Hertil: Aafaattarbeid n. Smaaarbeide med at ordne og rette. Ndm. – 2) fortrædeligt. Tel. (A. Mo, Vinje). "Han tootte de aafaatt at du tala so ti'n". I Røros: "kaamaa bort i noe ofaatta", komme i Fortrædeligheder. – 3) uordentligt. Gbr. (Faaberg). ofaatt. "D'æ saa ofaatt aa styggt inne hos oss." – 4) "hava aafaatt", have liden Tid, have travelt, "onnt". Tel. (Bø, Lunde).

Aafelle n. Tilfælde. Sogn: Aofedle.

"aafengen adj. berusende". A. Se "faa aa". 2) klemmende, trykkende, om trange og tykke Klæder; ogsaa: paatrængende, nærgaaende, forfølgende. Dal. (Hæsk).). Jf. G. N. fást á ein, vælte sig ind paa En.

aafengja v. a. (er, de) trykke, klemme, "tage”; om Klæder. "Desse Klædne aafengjer meg so, at eg nöutt kann arbeia". Ryf. (Suldal, Sand). Se aafengen.

Aaferd, Aafar se Avferd.

"aaferda (seg) v. yttre (sig)". A. Ogsaa "aafære dæ", berøre, komme ind paa Tingen. Nfj. (Stryn, Honndal). Jf. Avferd.

?aafjaalt adj. n. "a. mæ Fo^ukk" (Folk), mandstærkt, almindeligt? SætV. Tel. (Svein.). Se fjølg. Bet. usikker.

Aaflot (o') f., pl. -flatir, Slette ved en Aa. Tel. (Rauland, Selljor). Se Flot f.

Aafløya f. liden fladbundet Baad. Hed. (Ringsak, Nes). Se "Aafløy". A.

"aafløygjen adj. hastig, ivrig". A. Sæt. – Ogsaa: aaflogjen (o'). Tel. Af: ?aafljuga v. gaa raskt paa. Tel. (Vinje?).

Aafoss m. Foss i Aa. Sæt. Tel.

aaføren adj. vilter, ustyrlig. Ryf.

aaført adj. n. = aabode (aasvæse). "D'æ for mykje aaført", det gaar over alle Grændser. Nfj. (Stryn).

Aag se Aa. – Aagsvarv se Aasvarv.

Aagangsvatn n. overflødigt paastrømmende Vand paa Vandhjul. Hard. (Røldal). Til Aagang.

"aaganga v. a. mane". A. Rbg. Sæt. aa´gaa Hall. (A.), Ma. 2) gaa Ens Fordel eller Ret for nær; især: forfordele i Handel. Sæt. og fl.

Aagaatta f. Tap, hvortil den inderste Planke i simple Døre tilspidser sig, oppe og nede, og om hvilken Døren svinger i "Gaatten". Ryf. (Sand, Suldal).

"Aagjegn f." A. "Paa Aagjegn", til Overmaal, overflødigt. Shl. Hard. (Kvamm). 2) "pao Aogjegn", paa Trods, for at trodse. Hard. (Ulvik, Odda). Se gjegna.

aagjengd adj. paatrængende med Besøg. Ryf. (Hjelmeland, Suldal). Jf. Aagang.

"aagjengen adj." A. 2) særlig: uskaansom i Krav, paagaaende mod Skyldner. Tel.

aagjeten adj. navnkundig, meget omtalt, = navngjeten. Ma. Sæt. Tel. Jf. gita, G. N. ágætr, berømt (hvis tilsvarende ny-norske aagjæt'e ikke er fundet).

Aaglip (ii) m. en mager, storhovedet og slugen Ørret. Sæt. Ma. Ogsaa: "Gliipauri, Aakod, Aaskark, Aasprett, Aastyrja, Fosstræl (alle i VAgder), Straumelta (Nhl.), Straumrek (Sigdal), Straumsoga (Ryf.).

Aagong f. omtrent = Aagang, a) Vandets: "Slaatta ligg i Aagaangjæ", udsat for Oversvømmelse. Sæt. Tel. b) Manen, Rykken. Rbg. Tel. Se aaganga.

Aagrande m. Elvebanke, Banke af Grus i (eller ved) Aa. Sæt. Se Grande.

Aagrunne m. grundt Sted i Aa. Rbg.

Aagust m. = Aagust f. Shl. Jf. G. N. gustr, m.

Aagøya, f. 1) dadlesyg og skjældende Kritiker; En som skjælder paa Alt. Sogn (Aurland "Ao-"). Jf. aagøyen, Aalgøya, gøya, Gardgøya. 2) larmende Slagsbroder. Ryf. – Aagøysle f. omtrent = Aagøya 2). Sdm. og fl. ("Aagøying", balstyrigt Menneske. De Fine). Noget lignende er Aagjøa, se Avgjøda.

aagøya (?) seg v. udlade sin Smerte eller Forbauselse mest gjennem Interjektioner eller interjektionale Udbrud. "Kor han aajøya seg aavr da!" Helg. Salten, Nfj. og fl. Hænger vel snarere sammen med Jammer-Udbruddet "aa jøy, aa jøy" = "ai ei, ai ei" ("aa jei"), end med Aagøya f.

aagøyen? adj. tilbøielig til voldsomme Udladelser; omtrent = aolæten ("avlæten"). Sogn (Underdal): ao-.

aahalla v. a. (ar) tale ilde om. Sæt. "Bo^unde Menneski vi aahadde hæ fyr de". G. N. halla (á), hallmæla d.s.

Aahang n. Overhæng, Paahæng. Tel.

aahatig adj. uforsonlig. Hall. (Gol.) ("aa-hatig", A. er vel Trykfeil).

aahenda v. a. faa Greb paa, Tag i, Øie paa; faa grebet. Rbg. (Aamlid), Tel. (Vinje). G. N. áhenda, faa lagt Haand paa. – aahenda seg v. n. 1) faa Greb, Tag; faa Forstaaelse
(af) = foreg. Sæt. Rbg. Ma. "Han tala so fo^urt at eg kunna kji aahænde meg aa de", Sæt. 2) komme til Forstaaelse (med); indrette sig (efter). Dal. /Hæskestad). "Han æ kje go´e te aahænna seg ette".

Aaheng n. 1) = Aahang. Tel. Nfj. 2) overhængende Person. Nfj. Tel. Se A.

aahent adj. sjelden, enkelt. Kun i "ei aahænte Gaang". Jæd. Se hent.

Aahong f. Paahæng: 1) Overhæng; Uleilighed af Indryk og dl. Dal. Ma. Sæt. "Der va slik Aahaangg mæ vegfarande Fo^ukk aa dei Gar´æ". (Sæt.) Aahaangsl n. d. s. Dal. – 2) = Aaheng 2). Sæt.

aajona se avrjonast.

Aajø n. stort Ord eller meget Larm som staar af en Ting eller følger med den. Ndm. (Øksndal, Tingvoll), Ork. "De gaar slikt Aajø ta di". "Han føre slikt Aajø me se". Maaske for "Avljod" eller "Ovljod", af Ljod. Se "Aagjøde", A.

"Aaka f." A. Om Skjæl og Smuds i Uld. Innh. (som i Sv. D.). 2) skimmelagtigt Belæg, som a) af indtørret Sved. Selbu, Østerd. (Røros, Kvikne): "Hest-Aake; Aake paa Greeom". b) af slimagtige Gjæringsprodukter; paa Kjød, Fisk etc. Østerd. (Kvikne, Tynset).

Aakamp m. afrundet ikke meget stor Sten, "Kamp" i Elveleie. Ma. (Holum).

aakapt adj. n. og adv. ivrigt, travelt. Tel. (Selljor, Kvitseid). Se "aakavt". A.

"aakaar adj. undselig". A. Ork. Strinda, Ndm. 2) fordringsfuld, kræsen. Ndm. (Halse).

aakke, slidt Form af "haakke, kaakje, korgje", G. N. hvártki; og af "hokke, hoke". Østl.

Aaklina (ii) f. nærgaaende ("klinen") Person. Ma. (Bjelland):"Aakleina"; Sæt: "-kleine".

Aa-kod (oo) m. =Aaglip. Li. (Bakka).

"Aakoma (oo) f. Kilde". A. Aakoma (o'#-aa) f. d. s. Ryf. – Aakomefen n. liden Sump omkring Kilde. Dal. Jæd. Ryf. – Aakomevatn, n. Kildevand. Dal.Ryf. Ogsaa: Aakonnfæn, Aakonnkjella, Aakommvatn (oo). Dal.

"Aakorn n." A. Aakodn, Dal.; Aakodna, SBerg.; Aakott? Jæd. (Gjæstal); Aakoll, Aagoll og Akoll, Ma.; Aagonn (-ön) VNed.; Ugle m. Ma. – Aakorn-skaal f. Agernskaal. Li.: Agallskaal.

Aakost (o'), m. = Aakosta. Ryf. Selbu, Østerd. – Aakost f. Gbr. (Foldal og fl.), Østerd. (Aamot "Okost", o' o'). – Aakosta f. Vald. Lof.; Sogn (o'). Se Kost (2).

Aakrbot (oo) f.; pl. -bøtr, kaldes de Stjerner som først vise sig i Eftersommeren; de skal fremme Kornets Udvikling. Stjør.

Aa-kreda f. liden Aafisk. Tel. (Vinje) "Aakræe".

Aakrfall n. 1) tillagt Ager. Tel. Sæt.: "Aakrefadd" og "Aakfadd"; Ma.: Aagrefadd. 2) Mark skikket for Ager, især en mindre. Ryf. (Nærstrand, Tarvastad): "Aakrfadl".

Aakrflot (o') f. og m. liden fladtliggende Ager, liden Agerflade. Rom.; Sogn (Lustr, Aadal, Vik): Aokreflot m.; Hall.: Aakrefløt f. – Aokraflote m. en større Agerflade. Sogn (Vik, Ladvik og fl.).

Aakrflædd f. stor Agerflade. Hall. (Sigdal).

Aakrgiddr m. "Giddr" over Ager. Tel.

Aakrgjota f. langstrakt Ager i en Sænkning mellem Høider. Rbg. (Aamlid) "Aakrejoote".

Aakrgleina f. = A-giddr. Gbr. (Øyer, Fron).

Aakrgravst m. Opbrydning af Ager = Nybrot. Vald. (Slidre).

Aakrgydda f. = Aakrkjetta. Ma. "Aakre-".

Aakrhovud n. Ende af en Agerteig. Follo og Smaal.: "Aakrhue".

Aakrkult m. Agerstykke. Tel. (Rauland).

Aakrlægja f. = Ækra. Vald. (Aurdal, Slidre). 2) Terrain (Leie) for, eller Anledning til, Ager. Ryf. Dal. "Her æ go'e Aakrelæia". Af Lægja, jf. Kalvslægja. – "Aakrlægje n. = Ækra". A. Hard. 2) = Aakrlægja 2). Shl. Ryf. Dal.

Aakrreka f. = Aakrriksa. Helg. (Bindal), Namd. (Nærøy). – Aakrrikka f. d. s. Helg. (Brønøy) og fl. – Aakrrikta f. d. s. SBerg.

Aakrrova (oo) f. Strimmel af Agerland. Tel. (Kvitseid). Til Rova.

aakrsnak adj. gridsk efter Ageren, om Fæ. Tel.

"aal, en Sammensætningsform af all, adj." A. oll, Sogn, Ryf. Røldal; aol, Sogn, Voss. "aalende adv." A. aolende, (sveitt) Sogn; aalane, Rom. Hadeland; ölende, ölane (tykt L), Østl.

"Aal m. Spire". A. Rbg. Tel. Og Aale.

Aal f. 1) dyb Rende osv. = Aal m. 2. Nhl. Sogn. 2) rendeformig Aabning i Is. Voss (Eksingadal). "Dar æ ai Aal opæ".

aala v. a. befri (Kartofler) for Spirer, "Aalar". Nfj. (Innvik).

Aala f. 1) = Aal f. 1). "Djupaalo i Elvo". 2) dyb Fure, Rende; overhovedet. Shl. (Etne). "Hest´n æ so feit, han ha ei Aala ette Ryggjn".

Aala f. defin. Navn paa "aalutte" Gjed. Hall.

aala seg v. n. bugte sig som en Aal.

"Aalag n." A. Hedm. Busk. Vestfold, Jæd. G. N. álag Paalæg. 2) noget paalagt til at dække, styrke, holde sammen eller fortykke = Aaloga. Ndm. Tel (Rauland, Selljor). 3) "koma i Aalag mæ", komme til Rette med, "i Lag med". Ryf.

aalaga v. a. (ar): "a. ei Øks", lægge "Aaloga", helst ny Staalegg, i Økse. Shl.

Aalaup n. 1) Anfald, helst af Sygdom. Sæt. G. N. áhlaup. 2) voldsom Storm, Orkan. Sfj. (Bremang, Vevring). "Aalaups Veir". Og: "Aavlaups"? Sfj.

Aalaata f. Altæder, Storæder. Shl. (Etne).

aalbeitt adj. = audbeitt. Ndm. STrondh.

Aaldreng m. meget svær Aal. Jæd. (Haa, Time), Ryf. (Høgsfjord). Jf. Dreng, 3.

"Aale m. Urin". A. Røros: Ale.

Aale m. Spire = Aal. Vestfold (Larvik, Sandsvær).


Aalegg n. 1) Paalæg = Aalag 3). – 2) Tilgift i Bytte = Millomlag. Ma. (Holum).

"aaleggja v. a." A. 2) lægge til eller paa i Byttehandel. Tel. (Moland).

Aaleggja f. Økse som er "aalaga". Shl. (Etne).

Aalehol n. se Aalvok.

"aaleides adv." A. Sæt.; Follo, Smaal. Hadeland og Rom.: "aalis". "Koma aaleis noko" v. a. faa noget i Gang. Dal. Sæt. Smaal.

Aaleideskoma f. det at man kommer i Gang med noget; Tilgreb, Tiltag. Hadel. Rom. "D'ær bare e(i) Aaliskomme".

"aaleine adv. alene". A. aatleine, Hall. (Nes) og fl. aatleina, Ryf. Shl.; aoleina, Sogn; aileine, eileine, ileine, Valdres. "Æ sto a-mæ-lein; staa a-sæ-lein" (!), Trondheims By.

"aaleita v. a." A. Dal. (d og t). – "aaleiten, adj. paatrængende, besværlig, G. N. áleitinn, angribende". A. Dal. 2) angribende, ikke sparende, anstrængende. Ryf. Jæd. "Eit aaleite Arbei". "Han æ saa aaleiten mæ seg; a. mæ Ve(d)". Glider let sammen med aaliten, fordringsfuld, anstrængende. Ryf. (Hjelmeland, Nærstrand) Tel. "Aaliiten Hosbond; aaliide Arbei". Se A.

Aaleite n. Udseende, især: Ansigtsfarve = Aalit (A. Ryf.). Ryf. G. N. álit, Udseende. "Hu æ sjuk, æg seer dæ paa Aaleite".

Aalekusa f. en Fisk, Zoarces viviparus. Ryf.: "Aalakusa(u')". Ogsaa: "Aaalakuusa" og Aalekona. Mange Steder. – Aalkøys f. Innh. Svensk: Ålkusa.

"aalen adj." A. Follo. Og: aaln (med "tykt" ln); ogsaa om Kat. Smaal. Follo. Se aalægja.

Aaleslede m. enslags Kube til Aalefangst. Se Slede (Sløda). Vestfold (Hov, Eiker): Aalesleea.

Aalestokk? m. støttende Tværbjelke under Gulvets (Kjelderloftets) Bjelker. Sogn (Vik, Fjærland, Aurland): Aolastokk.