A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

sløkjen adj. 1, om langt grovt hulstænglet Græs eller Hø. Shl. Til Sløkja.

sløkjen adj. 2, slukøret. Helg. (Brønnøy og fl.).

"sløkka v. n. slukkes". A. Rom. (Aurskog, Nes, Sørum, Nedal), Odal, Hedm. Ringerike (Modum): sløkke, sløkk´(r), slaakk, slökki og slaakki. Smaal.: slække, slækk´r, slækte.

Sløngja f., sløngja v. a. se Slyngja.

Sløng(j)edag, sløngjen se slengje-.

Slør n. noget som slæber efter, Slæb. Dal. Jæd. Ryf. "Ho (hu) hadde eit langt Slør ette seg".

sløra v. n. (er, de), 1) slæbe efter sig, slæbe. Dal. Jæd. Ryf. "Sløra mæ Stakkj´n". "Hu gjekk aa slørde mæ ein lang Traa, mæ Nysta, ette seg". Jf. slora. 2) = myta. Ryf. "Gaa aa sløra; sløra seg bort". 3) seile for rummelig Sidevind, for en Slør m. Søndenfjelds. – Sløra f. 1) Dyr som slører. Ryf. 2) skjødesløs lang utækkelig Kvinde. Jæd. SBerg. Sdm. – sløren adj. = myten. Ryf. "Sløro Ku".

Slørja (ø') f. 1) skjødesløs, skidenfærdig Kvinde. Sogn, Nfj. Ndm. Helg. 2) en Sladderførerske, "ei so(m) dæ dette mykjy Loort ifraa". Ndm. Jf. Lørja; Sløra.

slørjen adj. svang = sløg. A. NGbr.

Sløsaar n. Aar, hvis Afgrøde er svang, "sløsen". Gbr.

sløsen adj. 1) sløv og skjødesløs. Gbr. Vald. Jf. slasen. 2) svang = sløg. A. Hall. (Nes).

sløsa, sløsen, sløseleg se Slys-.

"Sløya f. 2)". A. Tel. Jf. Sløda.

Sløya f. Sladderhistorie. Ryf. Stjør. Sløda?

sløyen adj. skjødesløs; efterladen. VTel.

Sløym n. Græs og Korn som er vokset op i lange vege Straa. Tel. Sv. Dial. slöjm.

sløyma v. n. (er, de), 1) om Græs og Korn: vokse raskt op i lange grove vege Stilke (som vil gaa i Lægd og ikke give ordentlig Grøde). Tel. Rbg. Ma. "Konni (Eplæ) heve sløymt burt". "De sløymer svært her. 2) gaa raskt og slængende. ØTel.
(Tinn). "Han sløymde paa o gjekk". Se A.

Sløyma f. lang tung grov mat slængende Figur; Slyngel. Ryf. Røldal, Tel. Sløyme m. d. s. Tel. Jf. sleim, sluma.

sløymen adj. tilbøielig til at sløyma (foreg.); grov-voksen og veg. Tel. osv. "Sløymen Aakr". – Sløymegras n., Sløymetre n.

Sløyr se Slaur f. Sløyra se Slaur m.

"Sløysa f." A. 2) uforfærdet men hensynsløs og skjødesløs Person (Karl). Sogn. 3) slusket Halv-vokstring; Slyngel. Sdm.

sløysa v. (er, te), sløse. Rom. Oslo, Follo.

sløysall adj. sløsende; ødsel. Follo. – sløsöu (dvs. -ug) d. s. SSmaal. (Borge).

smagla v. n. skjære klodset eller til Unytte = smakla, smukla. Innh. smakl(a), Ndm. Trondh. Nordl.; smarkl(a) SHelg.; smjagl', smjægl' Innh. Namd.; smjækl' Nordl.; smikle Romsd.; smeegle NGbr.

smaira v. n. (ar), smaske velbehageligt. Ma. (Grindeim og fl.) "Smatta o smaira". Vel for smadra. Jf. Smidra, smjadra.

"Smak m." A. "Smak" er mangesteds i Tel. Rbg. Smagssandsen, medens Smok (o') f. er Smagsfornemmelse, ogsaa: Smagebid. "Der æ komi ei Smok inn i ein". "Ei liiti Smok".

Smakk m. = Smak. Hard. Dal. "Søt i Smakkj´n. – smakka v. = smaka. Hard. Dal. – "smakl' se smagla.

smaknæm adj. med skarp Smagssands. Shl.

Smal n. dvs. Eldsmaal, -mæle. Østerd. Se d.

"Smal n. (m.) "Smælden". A. ISogn.

"smala v. smælde". A. ØTel. ISogn. 2) = smagla. Helg. "Smala aa smii".

smaldra v. n. bjæffe uophørlig; larme, skjælde. Odal, Vinger; Østerd. og Solør: smalre. Smaldrebikkje f.; Smalrekjærring f.

"Smale m. Flok, Hob". A. ØTel. ISogn; Østl.: Smala; Trondh.: Smaalaa. 2) særlig: Flok af Smaafæ, især Faar. Fosn, Ndm. Shl. Ryf. Jæd. Dal. Li. (Berg.?). Det enkelte Dyr hedder sammesteds (og fl. Steder): Smolog (Smaalog, Smaalo, Smalu osv.). "Eit, nokre, Smaalog"; men: "mykje Smale"; Shl. Ryf. "Adl´e Sma'l (og Smadl?)", hele Faareflokken. SShl. (Etne), NRyf. (Skjold). 3) enkelt Faar (el. Gjed). Sjelden i Berg. Sdm. Romsd., idet Smalabeist n. er d. s. – I Sammenss. mest udbredt: Smala-.

Smalebed m. fasttrampet flad Masse af Gjødsel Muld og Foder hvorpaa Smaafæet staar i Fæhuset. Nfj.: Smalebæde; Shl.: Smalabædd (-bædd).

Smaledaude m. Veir som dræber Smaafæet; især Slud. Ryf.: Smaladöue.

Smalefri-gard m. Gjærde mod Smaafæ. Shl.

Smalekveld m. Aftenstid da Faarene drives ind. Dal. (Hæskestad): Smalakvell.

Smalemel (e') m. løs Faaremøg ovenpaa "Bedden". Shl. (Strandebarm). Smalamellr m. d. s. Ryf.

Smalestall m. = S.-bed. Shl. og Ryf.: Smalastadl.

Smalk m. en Smalning, Afsmækring. Tel. Rbg. "Du kann gjeva dæ ein Smalk".

"smalka v. a." A. Tel. 2) = smagla. Nordl. og fl. – smalkas(t) av v. n. smalnes. Tel. Vesteraalen.

smalkna v. n. smalnes. VTel.

Small m.? Smæld. "Dæ stænn´e paa Smadl", skal netop avgjøres. Dal.

Smalkverkje n. Smalning = Kverkje. Tel.

Smal-leite n. = Mjaaleite. Tel. -løyte, ØTel. (Sauar, Lunde).

smal-liva (ii) adj. smal om Midjen. Smaal.

smal-loda (oo) adj. med smalt Løb. Sogn.

Smalponna f. den smalle Ende af Hammer. Tel. (Mo): -paanne.

Smalrygg m. = Mjaarygg. Østl.

smalskrova (o') adj. smal om Livet, Midjen, som en Mynde. Tel. "S. Hest".

Smalsund n. smalt Sund. Rbg. Ma.

Smalsynde n. 1) = Smalsund. 2) Indsnævring paa en for Resten rectangulær Flade, f. Eks. en Væv. Tel. (Kvitseid). 3) Smalning, smalt Sted, overh. Tel.

Smaltveng m. = Smalsund. Rbg. (Aamlid): Tvængg, pl. -gjir. Smaltvængji m. d. s. Aamlid.

smalvoren adj. noget smal. Hall. og fl.

[smaska v. knuse. "Slaa i Smask". Strinda.

smattra v. n. knittre; smælde som brændende Ener. Vinger, Odal, Smaal. (Rakkestad, Rømskog og fl.). Sv. Dial. kråksmattra, Krageskræmme (T. schmettern).

Smaul m. Lyst (paa), Behag (i). Hard. Nhl. Nordl. "Ha Smöul paa". "Halt Smöul´n din!" styr din Lyst. Smöudl Hard. Ryf. Shl. "Han he nokk inkje l^eite Smöudl pao Jænto". Smodl n. d. s. Nhl. (Eks.). Smudl n. d. s. Shl. (Fitja, Stord). Smöu, Helg. og fl. Gotland: smaule, munn; smaula, äta. Jf. ogsaa smolla, smulla dvs. lee med Behag.

Smaus m. Snyltegjæst. Namd. Se smausa.

Smausk m. slu sledsk Person. Li. (Fjotland).

Smauto. "I Smäuto", i Smug. Sogn (Vik, Leikang, Hafslo). "Däi tugla pao Prest´n sin i S.", hakkede paa. Jf. smota.

"smaa adj. smaa". A. smaa´r Rom., smaare Sæt. Kompar.: smæærre (-ri), Ma. Rbg.; smære (-ri), VTel.; smeer Stjør. INdm.

Smaabenda f. et smaamasket Garn eller Vod. Nordl. – smaabendt adj. = smaabunden. Nordl.

"smaabroten 2)". A. Sogn, Vald. Shl. 3) spædlemmet. Gbr.

smaabrugda adj. smaalemmet. Sæt.

Smaabæra f. = Smaabaara. Shl.

smaadrykkjen adj. som drikker lidet. Dal.

smaaet adj. smaatærende. Ndm.: -it; Ndm. og Ringerike: -eet(t); Hall. og Sogn: -æt.
smaafarande adj. stilfærdig; forsagt. Tel.

"smaaferdig adj." A. 2) som magter, evner, lidet. Follo, Rom. Hedm. Vinger, Totn. Mange Steder: smaafælug. 4) "d'er smaafæli (mæ Fisk)", smaat bevendt. Oslo.

Smaafønna dvs. Smaafenad. Solør.

smaafør adj. = smaaferdig 2). ØTel.

"smaaføtt adj." A. 2) som bruger Fødderne smaat og svagt, tager smaa Fjed, "Føt(t)".Vinger, Smaal. Follo.

Smaagarding m. liden Gaardbruger. Ndm.

smaagjerig adj. = munakjær. Sogn, Smaal.

Smaahakk n. smaa Tingester. Smaal. Vestfold, Ringerike, Jæd. Jf. Kruhakk, Hakk.

Smaahakkar m. 1) lidet Insekt. Ndm. og fl. 2) = Smaagarding. Ndm. Stjør.

smaahaugutt adj. fuld af smaa Høie. Tel.

Smaailt n. lidet Onde, Smaaonde. Vald. "Detta Smaailte ete 'taa mee".

Smaaindr f. de allermindste Tarme. Hall.

?Smaa-jolkarar m. pl. Nisser. Helg.: -juul-.

"Smaak n." A. "Dæm kjævla Smaa´kja", de knebler Kid og Lam. Ndm. (Rindal).

Smaakallar m. pl. Underjordiske. Ndm.

smaaklæ(da) seg v. nedlade sig; ydmyge sig. Ndm. STrondh.

Smaakostnad m. liden Bekostning. Hall.

Smaakrabbe m. den lille grønlige Krabbe som helst holder sig i Tangen langs Stranden. Ogsaa: Grønkrabbe. Sdm.

?smaakunnig adj. detalj-kyndig. Østerd.

Smaal, smaalaa, se smola (smala).

smaalagd adj. med smaa Træk og Bygning, lidet imponerende )( drusteleg. Ma.

Smaalaat n. sagte Lyd, Klynk og dl.

smaalaata v. give sagte Lyd.

"smaalaaten adj." A. Tel. Meget brugt.

"smaaleg adj. 2) svag, skrøbelig". A. VAgder.

smaalege adv. knapt, nødtørftigt. NGbr.

Smaaleite n. liden Kreds, liden Plet. Tel. "De veks kje samteigt men i S., de Grasee"; Rauland.

Smaalending m. Indehaver af liden Jordstrækning. Ndm. Østerd. og fl.

Smaalo, Smaalog, -löu se Smolog.

smaalyndt adj. lunefuld, lunet. VTel.

Smaamat m. 1) Mad opskaaren i Smaat. Hall. 2) Indmad og Smaastykker som skjæres fra Kroppen umiddelbart efter Slagtningen. Hall. og fl.

smaamett adj. snart mættet. Namd. Østerd.

smaamælt adj. som taler lavt og lidet. Sæt.

Smaamøre n. smaa Dele el. Tingester. Tel.

"Smaaning". A. "I Smø^ynningaam, lidt efter lidt; NGbr.

"smaanøyten adj." A. 2) nøisom. Sogn. 3) = smaanytten, nytsam. Voss.

smaaraaden adj. 1) som raader over smaa Resurser el. Evner, Kræfter; svag og forsagt. Shl. Nhl.: "-raaen". 2) forsigtig, sparsom. Sogn: "smaoraoen".

smaaraadig (d) adj. = smaaraaden 1). Hard. Nfj. og fl.; Sogn: "smaoraoig".

"smaaraadleg adj. forsigtig, afholden". A. Tel. 2) svag og forsagt = smaaraaden 1). Tel. Ofte: -raadleg.

smaasam adj. noget liden; i det Smaa. Tel. "Dæ gjænge smaasamt". Se A.

smaasaar adj. ømskindet, se A. Tel. (Bø).

smaasinna adj. let optændt til en liden Vrede; lidt hidsig. Agder; Nhl.: -sinnt.

smaasmikrutt adj. spinkel og snirklet. Sæt. "S. Gräen". Meddelt. Se Smikr.

Smaaspena adj. med smaa Patter. Hall.

smaastrædd adj. med smaa Straa. Li. Shl.

smaasutra v. klynke saa smaat. Og: smaasyttra. – Smaasutr n. Klynk.

smaasvalla v. (ar), = smaasnakka. Hall. og fl.

smaatannast v. (ast), smaatrættes. Trondh.

smaatorven (o') adj. = smaaturftig. Shl.

smaatraattig adj. let stødt; sær. ØTel.

smaatykkja v. n. blive lidt stødt. Østerd.

"smaatykkjen adj." A. Ringerike, Vestfold. Og smaatykkt, Østerd.

smaavedrt! adj. byget, høist ustadigt. Røldal (og fl.): -veert.

"smaaveges adv." A. Ogsaa: "naakaa smaaveies", nogle Smaating. Ndm.

smaavirk adj. 1) som lidet udretter. Hall. (Aal). 2) som æder lidet. Hall. (Gol).

smaavyrdig adj. fordringsløs. Hard. (Odda): smaovyrig.

smedda, smedla se smell-. smegle se smagla.

"Smeik n." A. Sæt. Li. "Maandags Smeik gjere Vikaa veik"; Li. 2) indsmigrende Person. Hard.

"smeikja v. a. 1) stryge". A. Ned. Vestfold. Om at stryge Lee'en: smeike, Ringerike. "2)". A. Hard. Sogn, Sfj. Sæt. smøykj(e) Innh. og fl. "De smäikjer", Veiret bliver lokkende; Sæt. Ogsaa: smäikja seg d. s. ISogn; smøykje seg, YSogn, Sfj. Jf. smika, smikja.

Smeikja f. 1) indsmigrende Person = Smeik. Hard. Særlig Kvinde som vinder ved sit glatte fine Ansigt; Ryf. 2) Faar som er skinnende hvidt, især i Ansigtet. Ryf.

smeikjande adv. i "s. bli(d)", indsmigrende blid. Østl. mest "smeikane". smeikjeblid d. s. Gbr. og fl. smeikblid, mange Steder.

Smeikjeaar n. Hvedebrødsdage. Sæt.

Smeikjedag m. en lokkende Godveirsdag efter Uveir. Li. og fl.

smeikjefin adj. indsmigrende vakker. Tel.

Smeikjeglenna f. liden lokkende Klarning paa en skyet Himmel. Sæt.

"smeikjen adj. indsmigrende". A. Hard. Østl.; Ndm. og Innh.: smøykjen. "Katt´n æ s.".

smeikjerosa (oo) v. a. smigre. Smeikroos m. Smiger. SGbr. Meddelt.

smeikjutt adj. se Smeikja 2). Ryf. "S. Söu".

smeikja v. smidske. Ryf. "S. Söu".

smeikja v. smidske. Ryf.

smeiskjen adj. 1) smidskende. 2) slikken; jf. meiskjen. Ryf.

Smeissa f. en skjønt voksen, især slank og smidig, Kvinde som fører sig smukt. VTel.
Sæt. "Ei Smeis(s)e te Jænte". Ogsaa: "ei Smeis(s)e J.", og "Smeis(s)ejænte". Tel. Endog: "Smeis(s)e Kar´e, Hest´e". – smeisseleg adj. slankbygget smidig og tækkelig. Tel. smeisoleg, ØTel.

Smeit m. 1) Slag, især paa øret. STrondh.: Smeet. Smeit f. d. s. Fosn. "2) Modgangsstød". A.; n. i ISogn. "3) fortrædeligt Puds osv." A. Shl. Ryf. Hard. Smeit f. d. s. ISogn, Sfj. Nfj.

smeita v. (ar), 1, slaa, daske. Ndm. NGbr. "Han smeita aat (paa) 'naa". Jf. smita (kaste); Ang. smítan (Eng. smite) kaste.

smeita v. (ar), 2, danne en lang kegle- el. kileformig Spids. Ndm. (Ædøy, Ting.). smeitna v. d. s. Ndm. (Aure). "Dæ smeit(n)a fram". Jf. smita, smiita, smiiten.

smeiten adj. løbende ud i en lang Spids. Ndm.

smeka (ee kort) v. (ar), smække. NGbr. smika?

smeka, smekabli osv. se smika.

"Smele n. Græsart". Smyle Ma.; Smøli Rbg. (Aamlid); Smæle Vald. (Vang); Smelve Ryf. (Suldal). Smilegras n. Sæt. Smylybeite n. Græsgang af "Smyly", -haug m., -li(d) f. Hall. Smylihall f. Vald. Hall., Smelvehadl Ryf.

"Smell m. 2) Brist". A. "Sill´a la oopp Smæll, dæ kom Smæll i Sill´a", Silden blev bange og sprængte sig op. Ndm.

"smella v. n. knalde, smække". A. "D'æ so søtt at dæ smedle". Dal. (Hæsk.). Jf. flgg. Smella f. kogt Ret af sød Mælk og Kartofler. Dal. (Hæsk.): Smedla. 2) rask livlig Pige, noget mindre fiin end "Knøta" og "Mauska". Hard. Voss.

smellande adv. overmaade. Voss, Nhl. Dal. og Hard.: dl; Hall. Oslo; Li.: dd. "S. feit, fiin, kald, søt". "S. fiint vaksen (voksen)", Voss, Hard.

smellen adj. kvalmt sødlig. Li. (Fjotland): "smedden o sød´e".

smellsøt adj. stærkt og ublandet sød, om Frugt. VAgder. smeddesød, Li.

smellvakkr adj. = braadfager. Østl.

"Smelta f." A. Ryf. Sogn (eller = Hysa).

Smer (ee) n. sød Tale; se flgg. Dal. Innh.

"smeren (ee) adj.". A. Romsd. Ndm. Helg. Innh. Selbu, Ryf. smæren, Ndm. Fosn, Nordl. 2) se flgg. og smidren, Smidra.

smera (ee) v. n. (er, te), tale sødt, smidske. Dal. (Hæsk.). smeerin adj. sødtalende. Dal. Innh. Ndm. Helg. – Smeeril m. en Smidsker, Sødtaler. Innh. Smeeriltuut m. d. s. Namd. – smeerilaat(t) adj. sødtalende. NTrondh. Helg. "Smeerilaat aa smitin". – smeeraat(t) adj. d. s. Innh.

smeresøt (ee) adj. vammelt sød. Voss. Og: smeerande s.

Smerla f. liden underlig Figur; Pusling. Sfj. Lidt usikkert. – smeta (ee) se smita.

"smetta". A. "s. seg te", liste sig til. Shl.

smettgod adj. overmaade blid. Sdm. Romsd.

"Smid (i') m. Smed". A. Smee, Flertal: Smee`ee, bestemt: "Smee`idn", Vald. (Vang); G. N. smidir.

"smida (ii) v. (er, de)". A. Præsens: smiia, Vald. (Vang); G. N. smidar; Imperf. smiidde, Vang.

"Smidja (i') f." A. Smi^dj^dja Voss, Hard.; Smi^dj^dje VTel. (Mo og fl.), Sæt.; Smyu Rom. NSmaal.; Smiie og Smiive (Smiivekol, Smiivesinnr), Oslo (Bærum). – Smidjukraaka f. Klumper eller Slagger i Smedjeasken. Voss. – smiiureidd adj. beredet (lavet) i Smedjen. Gbr.

Smidodd m. den af Smeden tildannede Odd paa Kniv, Lee osv. )( den slebne. VTel.

Smidra f. altfor sød og blid og karaktersvag (dottutt) Kvinde. Tel. (Skafsaa): "Smiddre". – smiddreleg adj. lig en S. Tel.

smidren adj. 1) vammel form. Sødme eller Fedtsmag = smeren. SætB. og Ma. smirrande søt´u d. s. Voss. Jf. smjadra, smjaire.

smigren og smigresøt se smikresøt.

smika (i') v. a. (ar), stryge, glatte. Østl. (Totn, Rom. Odal, NSmaal.): smeeka og smæk(k)ä (som fleeka, flæk(k)ä dvs. flika). "Smeeka Jaa´n me ei Smeekastikke". Jf. smeikja, smikja.

smikablid (i') adj. = smeikjeblid. Vald. Ring. Totn, Hedm.: smeekablii. smikblii og smikkeblii, Rom. Ndm. Fosn, Innh. Ogsaa: "smeek(k)ane(s) b.", Vald. Østl.; "smik(k)ane b.", Romsd. Ndm. Fosn.

Smikabryne n. Bryne at glatte Lee med. NSmaal.: Smæk(k)ä-. Smeekastikke f. Træpind til samme Brug. Østl. Se smika.

smikagod adj. = -blid. Romsd. Ndm.: smik(k).

smikja (ii) v. (er, te). Hard. Voss, ISogn. Synes desuden at have Imperf. smeik, Voss, og Supinum smike (smeeke), ISogn (Lustr). smiikja seg (inn), indsmigre sig. Jf. smika, smeikja; D. Diall. smige, indynde sig. – smiikjande blii(d) adj. indsmigrende b. Hard. Voss, Sogn. "smiikjen aa bli", d. s. Hard. ISogn (Aardal og fl.), Shl. – Smiikjebytte n. en Smidsker. Hard.

Smikk m. 1) Smække = Smikka. Gbr. Sæt. 2) Metalspids paa Rem el. Snor. Vald.

"Smikka f." A. 3) Slaa for Dør. Hard.

Smikk m. 1) Smække = Smikka. Gbr. Sæt. 2) Metalspids paa Rem el. Snor. Vald.

"Smikka f." A. 3) Slaa for Dør. Hard.

Smikka f. en liden kvik og net Pige. Tel. (Mol. Skafs.). Ogsaa: "ei Smikke Jænte".

smikka v. (ar), tage ganske smaat af noget, slikke. Hard. smikka seg (ut), liste sig. Dal.

smikksøt adj. = smellsøt. Tel. smikka, smælde. Sv. Dial. smäkksöt. – smikkle se smakla.

Smikr (i') n. meget smaat udskaaret eller udsiret Arbeide; pirket og smaagrenet (krokutt) men stilløst udpyntet Arbeide; mest om Kunstindustri. Sæt. – "smikre de ti", udarbeide til Smikr. Sæt. Jf. migra, (smikle); D. smækker; Eng. D. smicker net.
smikresøt (i') adj. vammelt sød = smeren. Ork. Sv. Dial. smäkksöt. smigresøt og smigren d. s. VTel. (Treungen, Moland, Laardal, Kvitseid). – Smikresmak m. = smeren Smak. Stjør.: Smeekkr-.

smikutt (i') adj. indsmigrende. Østl. (Totn og fl.): smeekate (ee og æ). Til smika.

smildra v. a. knuse smaat haarde Ting, slaa i Smadder. Tel. (Mol. Kvitseid, Laardal, Vinje), Hard. "Smildre Stein, Kruusty". smiltre d. s. Rbg. (Evje). Jf. smella, smala, smola, miltra.

Smilegrubba f. = Lædokk. Gul.: -gröbb(e).

smiren, smirrande se smidren.

smisla v. smile dulgt, smidske. Tel. (Moland, Skafsaa). "Smisle o læ". For smitla?

Smit (i') m. en Skjelm. Sogn. Se flgg.

Smit (i') n. trang Gang; Split. Christie.

"smita (ii) v. a. (smeit). 3) liste bort". A. Romsd. Berg. Trondh. Ma. (Bjelland), Li. (Eikin). Paa de fleste Steder (overalt?): smiite, smeit, smite ved Siden af (er, te). "D'æ kje smiitane Veg", ikke nogen "Springevei", temmelig langt; Li. (Eikin).

smita (ii) v. n. (ar, a; og te), tilspidse sig = smeita. Shl. Romsd. Trondh. Helg. "Dæ smiita fram".

smita (i') v. n. (ar), = foreg., smeita, smeitna. I- og YHard. "Da smitar te Ændars".

smita (i') v. 1) bestryge let, smøre meget tyndt = smiita (smeit). ISogn, Hard. (Odda, Ullensv.), Tel. (Selljor: smita og smeeta), Helg. (smitta), NGbr. (smeeta, kort ee). "Smita væl utyve". "Smeeta paa Hæst´n", give Hesten et let Rap; NGbr. 2) tale fiint og sødt. Romsd.: smeete. Isl. smita trække igjennem, om Olie. 3) liste bort = smiita (smeit). NGbr. "Smeeta nee i ei Kiste".

smiten (ii) adj. løbende ud i en Spids = smeiten. SBerg. Sogn, Romsd. Trondh. Til smiita.

"smiten (i') adj. indsmigrende". A. Sogn, Helg.; NGbr.: smitin; Romsd.: smeet(t)in; Romsd. og Ndm.: smøtin; Meddal: smytin. Til smita (i'), 2).

"Smitsl f. Salve". A. Hard.: Smit´t(u)l.

"Smitt m. Smule". A. Trondh. Vestfold, Ma. Gbr.; Sæt. n. Smit´tl, Sogn, Nfj. Smitel (aa Smooloo), Oslo.

smjadra v. n. smidske, tale sødligt og noget raskt. SætB. Smjaddr n. slig Tale. Smjaddri m. en Smidsker. smjaddren og smjaddreleg adj. tilbøielig til at s. Isl. smjadra smigre; jf. Smidra, smidren, smeren. En Sideform er: smjaire, tale sødligt og noget langsomt og seit (mere vammelt end smjadre). SætB. Smjair n. Smjair´e og -`ri m. smjairen og smjaireleg adj. – smidra : smjadre : smjaire = didra : dadra : daira osv.

smjell adj. spinkel, tyndere og svagere (mindre net) end snjell. Vald. (VSlidre).

"smjuga v." A. "Saa smaatt som dæ smyyg", saa hemmeligt det end gaar til. Gbr.

Smodl, smodla se smolla, Smul.

"Smog (o') n." A. 4) Bjergpas. Hard.

"Smoga (o') f. Smuthul". A. Tel. (Mo, Svein.). Smugu og Smoogoo, S- og NGbr. 2) Leilighed til at smutte igjennem. Hard. "Passa pao (nytta) Smogo". 3) Ophold i Uveir. Hard. Ryf. Shl. 4) Fristund fra Arbeide eller Møie. Shl.

?Smogl (o') f. (i) Smug. Tel. (Moland).

"smogna v. n. svinde ind". A. Hard. Sogn, Ryf. Senja. "Smogna isamen, s. nee"; Sogn. "smaangn' ehoop; Ndm. STrond. (Str. Børs.). smongne ØTel. smaakn(e) Gul.; smakne Østerd. (L. E.), meddelt.

"Smokk m." A. Mest udbredt: Smookk; Østl. Hætteformigt Hylster, overh. Saaledes: Slidresmokk. -? Smaakke f. d. s. NGbr.

smokka v. (ar), 1) gjøre noget til en Smokk; anbringe noget som "Smokk". Smaal. Odal. "Han smookka dæ innpaa". "Smookke paa se Trøya". "Smookke paa sæ Hoosooa", bøie (vride) den halvt vrængte Strømpe ind over Foden; Odal. 2) "Smookke Foot´n tur Hoosooa"; Smaal. "Smookke Eple", klemme kogte Kartofler ud af sit Skal; Ned. "Smookke 'ta sei et par Støvlär".